Den offentlige sektor i flere niveauer

Transkript

1 Den offentlige sektor i flere niveauer ni

2 Indhold Forord 11 Kapitel I. Fiskal føderalisme 1. Begrebet Emner i bogen og dens opbygning 15 Kapitel II. Organisering og to synsvinkler 1. Indledning Det konstitutionelle valg Beslutninger om offentlige aktiviteter - grad af enstemmighed Den offentlige beslutningsproces og decentralisering Det simultane valg af offentlig og privat organisering Fiskal føderalisme-traditionen : Musgraves tredeling af opgaverne Allokeringsopgaven Fordelingsopgaven Hovedsynspunkter vedr. placeringen af fordelingsopgaven Eventuel modifikation af hovedreglen? Diskussion af placeringen af fordelingsopgaven i et decentraliseret system Stabiliseringsopgaven Placeringen af stabiliseringsopgaven - kan en decentral rolle begrundes? Nærmere vurdering af stabiliseringspolitikkens indhold Konklusion og decentral aktivitet som konjunkturmodløbende Public choice-traditionen og Leviathan Betydningen af beslutningsprocessen Leviathan-teorien Uddybning af Leviathan-scenariet - budgetmaksimering 51

3 4.4. Decentralisering som et instrument mod Leviathanmekanismer Empiri om Leviathan og centralisering/decentralisering Andre tilgange 70 Kapitel III. Decentralisering, enhedsstørrelse og velfærdsteori 1. Indledning Offentlige og semi-offentlige goder Begrebet offentligt gode Den formelle præsentation Nuancering af begrebet offentligt gode Offentlige ydelsers rumlige dimension Den simple klubteori Klubteorien og aftagende udbytte i produktionsprocessen Teoriens praktiske relevans Produktionsfunktionen for offentlig service og»congestion« Introduktion Størrelseseffekter og analogien til private firmaer Positive størrelseseffekter/economies ofscale Negative størrelseseffekter/diseconomies ofscale Den formelle præsentation Den optimale klubstørrelse og forskellige typer goder Tiebout-model og forskelle i præferencer Tiebouts»extreme model«" Forskelle i præferencerne for lokale offentlige goder Finansiering ved kopskatter Finansiering ved indkomstafhængige skatter Øvrige spørgsmål og kritik Er den geografiske flyttemobilitet den relevante mobilitetssynsvinkel?." Kritik af Tiebout-modellen i relation til mobilitet Indkomstskatter og stabilitet/eksistens af ligevægt Kapitalisering En alternativ fremstilling af decentraliseringsteoremet Semi-offentligt gode, parallelle efterspørgselskurver Opkrævning af»skattepriser« »Rene«offentlige goder og divergens i præferencer Forskelle i priselasticitet Kombination af forskellige synsvinkler på enhedsstørrelse Indledning 115

4 8.2. En»bottom up«-model for kommunesammenlægninger Lidt empiri Enhedsstørrelse Estimation af størrelseseffekter Variation i præferencer Mobilitet Kapitalisering 130 Kapitel IV. Udligning og balance 1. Introduktion Program Den grundlæggende problemstilling og et normativt udsagn Et formelt system Et normativt udsagn og en simpel talmæssig illustration Behovet for udligning Tiebout-effektens realisering Nødvendig betingelse for et velfungerende system Snow-ball effekten Forsikringsargumentet Lige vilkår for kommunalpolitikere Fordelingsmæssige hensyn Horisontal lighed igen - og diskussion om levevilkår Vertikal lighed Argumenter mod udligning Sammenhængen mellem skat og service sikres på anden vis? Inoptimal lokalisering? Forstyrrelse af forbrugsvalget: vertikal inéfficiens Asymmetrisk udgiftspåvirkning - fluepapir-effekt Vanskeligheder omkring implementeringen af udligning Fastsættelse af et udligningsgrundlag Utilsigtede bivirkninger af udligning Principiel opstilling - hvad er fuld udligning En argumentationsmodel En digression: finansiering ved kopskatter Tre modeller på vejen fra»fuld udligning«til»udligning i praksis« Model 1 -»fuld udligning« Model 2 udligning omkring gennemsnitligt serviceniveau 163

5 Model 3 - udligning omkring gennemsnitligt serviceniveau og gennemsnitligt beskatningsniveau Udligningsniveauets betydning Refusioners udlignende virkning Bloktilskuddet - udligningsneutral betaling Udligning og bloktilskud og den overordnede organisering Brutto-eller nettoudligning Brurtosystem Nettosystem Illustration Mellemkommunal Robin Hood eller statsfinansieret tilskudsmodel Mellemkommunal udligning og særskilt bloktilskud Statsfinansieret udligning Illustration Det danske tilskuds-og udligningssystem Indledning Anvendte variable og symboler Landsudligning Definition af skattegrundlag og udgiftsbehov (Trin 1): Udligning og bloktilskud - på bruttoform (Trin 2): Omskrivning til nettoudligning (Trin 3): befolkningsfordelt bloktilskud og statsfinansieret udligning (Trin 4): 2007-systemet Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet Hovedstadsudligning Særligt om overudligning." Udligning af selskabsskat.". 187 Appendiks A 189 Appendiks B 197 Kapitel V. Udgiftsbehov 1. Indledning - udgiftsbehov og beskatningsgrundlag Udgiftsbehov - principiel opgørelse Introduktion Efterspørgslen efter kommunale ydelser Operationaliseringafudgiftsbehovsopgørelsen Produktionsfunktionsmetoden 210

6 3.2. Udgiftsmetoden Etimation af udgiftsbehov efter udgiftsmetoden Krav til forklarende variable og objektive kriterier Normaludgiftsmetoden Kriteriemetoden Udgiftsbehov i det danske udligningssystem 233 Kapitel VI. Tilskud og overførsler 1. Indledning Formålene med overførslerne - især set fra det centrale niveau Ønske om at sikre sig medindflydelse på opgaveløsningen Introduktion - agent-principal synsvinklen Regelstyring Kontraktsstyring i bred forstand Ønske om at foretage udligning Ønske om at internalisere eksternaliteter Ønske om at tilføre/regulere købekraft (»revenue-sharing«) Kategorisering af overførsler Empiriske undersøgelser af lokale myndigheders forbrugsvalg Husholdningers efterspørgsel efter lokale offentlige goder Bergstrom og Goodmans undersøgelse - medianvælger approach Andre undersøgelser, Tiebout-bias og survey-approach Lokale myndigheders reaktion på overførsler Analyse af effekterne af forskellige typer overførsler : Generelle tilskud (2.). f Bundne bloktilskud (La.).: Aktivitetsudmålte tilskud - åbne (l.b.2.) Aktivitetsudmålte tilskud- lukkede (l.b.l.) Finansieringen af tilskud Tilskud og overførsler i praksis Hensyn i den praktiske udformning af tilskudsog overførselssystemet Refusionsprocenter Regulering af bloktilskud (generelle statstilskud).% Eksempler på større puljetildelinger fra de seneste år 278 Kapitel VII. Lokale skatter 1. Indledning Lokale skatter og og egne skatter 282

7 3. Særlige vilkår for lokale skatter De lokale skatters rolle Varetagelse af allokeringsopgaven Skatterne som ansvarligtgørende element - Leviathansynsvinklen De lokale skatter og fordelingspolitikken Lokale skatter og makroøkonomiske målsætninger Gode lokale skatter - tax assignment Evaluering af lokale skatter Spørgsmål vedr. incidens Evneprincippet - fordelingsmæssig incidens Forvridningstab - allokeringsmæssig incidens Forvridningstab - forbruger incidens Rumlig incidens Vertikal incidens Skatten som signal om den kommunale service Nytteprincippet Skattens synlighed og gennemskuelighed Antal skatteydere Svingende eller jævnt fordelt skattegrundlag Administrative omkostninger Lokale skatter i Danmark Den kommunale indkomstskat Beskatningsrettens udnyttelse siden Særligt vedrørende det skrå skatteloft Opkrævnings- og afregningssystemet kommuner/stat Administrationen af bopælskriteriet Ejendomsskatter Vurderinger og stigningsbegrænsning Grundskyld Dækningsafgift Selskabsskat Fordelingen af selskabsskat mellem stat og kommuner Skattedelingen mellem kommunerne 337 Litteratur 339 Stikordsregister