Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

Transkript

1 Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

2 Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Vedtaget af Kommunalbestyrelsen: 18. marts 2013 Godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt: 17. maj 2013 Udgiver: Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Kontakt: Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Brian Hansen Westerheim [email protected] Grafik: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

3 Nordre Fasanvej Kvarteret Frederiksbergs frikvarter Når områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret slutter i 2018 er tilstedeværelsen af mangfoldighed, små grønne og blå møde- og aktivitetssteder og de særlige oplevelser kendetegnende for kvarteret. I kvarteret vil alle kunne færdes trygt, beboerne nyder tilværelsen i sunde boliger, og det frodige, klimatilpassede kvarter rummer et væld af nye muligheder for aktiviteter og ophold. Den ny større idrætsfacilitet, som holder åbningsarrangement sammen med områdefornyelsens afslutningsfest, er en attraktion som trækker folk til kvarteret og som giver gode muligheder for bevægelse og motion for forskellige brugere. Området omkring Bispeengbuen er ved at blive omdannet til helt unikt byrum i Hovedstaden, som ikke blot vil løfte Nordre Fasanvej Kvarteret, men også give noget særligt til hele Hovedstadsområdet. Kvarteret favner og understøtter behovene hos kvarterets mange unge, samt hos de lokale virksomheder og iværksættere, som alle er med til at skabe et attraktivt kvarter. Nordre Fasanvej Kvarteret er blevet beskrevet som et frikvarter et frirum - hvor nye idéer kan afprøves, og hvor kreativitet kan udfoldes i anderledes rammer. Et kvarter, der kan noget, resten af Frederiksberg ikke kan og det skal bevares. Samtidig skal Nordre Fasanvej Kvarteret hænge sammen med Frederiksberg og de kvaliteter, Frederiksberg er kendt for høj bykvalitet, træer og grønne, gode byrum. Frederiksberg skal helt ud til kanten og Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et særligt hjørne i Hovedstadens grønne hjerte.

4 syd nord

5 Kære læser Med dette program for områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret ønsker Frederiksberg Kommune at skabe rammerne for en fremtidig udvikling af kvarteret. Et program, der skal sikre en positiv udvikling på kort og især på langt sigt! Udarbejdelse af programmet har budt på dialogmøder og workshops med lokale beboere, foreninger, institutioner og erhvervsdrivende, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på kvarterets folkeskole - Skolen på Duevej. Med programmet vil vi gøre visionerne synlige og vise vejen, men en del af indholdet og indsatserne skal udvikles gennem et tværgående samarbejde mellem offentlige og private parter. Der er tale om et program for to selvstændige områdefornyelser Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Det er to områder med hver deres karakter og potentialer, men sammenfaldende udfordringer. De to områdefornyelser omtales i daglig tal: Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret. De to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have en fælles kommunal styregruppe, en fælles kommunal projektgruppe, et fælles områdefornyelsessekretariat, samt en fælles kvartergruppe bestående af centrale lokale aktører og fælles arbejdsgrupper, hvor borgere og aktører kan tage del i udviklingen af konkrete projekter og indsatser. I programmet finder du:» En beskrivelse af Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd med fokus på udfordringer og potentialer, herunder behovet for byfornyelse.» Et overblik over de væsentligste strategier, planer og initiativer, som områdefornyelsen tænkes sammen med.» Beskrivelse af de temaer, som Frederiksberg Kommune vil rette sine indsatser mod i forbindelse med områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret. Herunder væsentlige samarbejder.» I den sidste del af programmet præsenteres organisering, væsentlige arbejdsmetoder og den samlede tidsplan og økonomiske oversigt. Temaerne for områdefornyelsen er Tryg færden, Klima og samling om det grønne, Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold, Unges hverdag, Lokale virksomheder og iværksætterkultur, Bispeengbuen og Boligmiljø. Temaerne angiver, hvad der skal arbejdes med i områdefornyelsen. Frederiksberg Kommune har som bilag til programmet udarbejdet en investeringsredegørelse, der har som mål at tiltrække yderligere investeringer til kvarteret. Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og udviklingspotentialerne i det nordlige Frederiksberg og i de omkringliggende kvarterer og inviterer grund- og ejendomsejere, virksomheder med flere til at samarbejde om at udvikle Nordre Fasanvej Kvarteret og området omkring.

6 indholdsfortegnelse introduktion temaer tryg færden Klima og samling om det grønne mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag lokale virksomheder og iværksætterkultur bispeengbuen boligmiljø Organisering, arbejdsmetode og økonomi

7 Introduktion» hvad er en områdefornyelse?» hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret?» Nordre Fasanvej Kvarteret fysisk» Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel» områdefornyelsens samspil med Frederiksberg Kommunes strategier og planer» Målsætning

8 Introduktion Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5- årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde, som har behov for et særligt fokus. Områdefornyelsen administreres og faciliteres af kommunen, så der understøttes en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og institutioner. De centrale elementer i en områdefornyelse er:» At inddrage og samarbejde med lokale aktører og borgere.» At forbedre byrum parker, veje, pladser og stier.» At koordinere og skabe bedre sammenhæng mellem både fysiske og sociale indsatser.» At styrke private investeringer i området.» At forbedre boliger og friarealer - i samspil med byfornyelsen. Økonomi Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 dele fra kommunen. Herudover er det centralt at der tiltrækkes yderligere midler fra private, fra fonde og puljer såvel kommunale, som statslige. Nordre Fasanvej Nord er finansieret med 6 mio. kr. fra staten og 12 mio. kr. fra Frederiksberg kommune, og Nordre Fasanvej Syd er finansieret med 7,5 mio. kr. fra staten og 15 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune. 8

9 Hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret? Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt og kulturelt. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til potentialet som et godt hverdagskvarter. Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og møder mellem folk, der er få grønne arealer, og de arealer, der er, er nedslidte eller opfattes som utrygge eller utilgængelige. I forhold til gennemsnittet på Frederiksberg er der en stor andel af boliger, der ikke har eget bad og toilet, ligesom risikoen for oversvømmelse i tilfælde af skybrud er høj. Yderligere er der en række trafikale udfordringer, især for fodgængere og cyklister, som oplever, at det er utrygt at komme rundt i kvarteret, da der på flere strækninger er dårlige oversigtsforhold og befærdede veje. I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd ligger Frederiksbergs største almennyttige boligbebyggelse Stjernen, hvor andelen af sårbare unge er større end i de fleste andre beboelsesområder på Frederiksberg. Området omkring Bispeengbuen, i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord, som har stor skala og et dominerende industrielt islæt er slidt og mørkt. Mange finder det utrygt, og det udgør en mental barriere. I Frederiksberg Kommune har der tidligere været områdefornyelse i seks områder, men disse har haft et langt mindre omfang og udfordringer af andre karakterer sammenlignet med Nordre Fasanvej Kvarteret, hvor især kvarterets sammensatte karakter, med blandt andet området omkring Bispeengbuen som noget helt særligt for Frederiksberg. Endvidere vil der sideløbende med områdefornyelsen være store klima- og byfornyelsesindsatser i kvarteret, som skaber store mulighed for synergi indsatserne imellem. Endelig udgør et samarbejde med Københavns Kommunes områdefornyelse i Fuglekvarteret, som støder op til Nordre Fasanvej Kvarteret, et stort potentiale. Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret er derfor en unik chance for en ny form for byudvikling på Frederiksberg, hvor det bliver muligt i en større skala at koordinere og søge samspil mellem de fysiske, sociale og kulturelle indsatser, og borgernes og lokale aktørers erfaringer og perspektiver. En om rådefornyelse skal sikre en helhedsorienteret indsats, hvor de forskellige forvaltninger i kommunen og andre aktører kan stå på skuldrene af hinanden og løfte kvarteret i flok. Socialt og kulturelt har kvarteret mange ressourcer, men der behov for en koordinering og understøttelse af disse, så de i højere grad kan blive et aktiv i alle borgeres hverdag; ikke mindst i forhold til at styrke kvarterets mange unge, kulturen og erhvervslivet, som har behov for stimulering. 9

10 Nordre Fasanvej Kvarteret Fysisk I dette afsnit beskrives de fysiske udfordringer og potentialer i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. De væsentligste fysiske udfordringer i både Nord og Syd er:» Svært for gående og cyklende at færdes på tværs i kvarteret og finde alternativer til de stærkt trafikerede veje.» Meget få muligheder for aktiviteter og ophold.» Ved store mængder nedbør er kvarteret yderst sårbart. Ser man på Nordre Fasanvej Kvarteret i et overordnet perspektiv, så forandres den fysiske karakter fra den sydlige til den nordlige del. Den sydlige del af kvarteret grænser op til Svømmehalskvarteret, som har undergået store forandringer i forbindelse med flere års by- og områdefornyelsesindsats og i dag minder mere om det klassiske Frederiksberg. En sådan karakter præger også den sydlige del af Nordre Fasanvej Kvarteret. Jo længere nord, man kommer i kvarteret, desto mere ændres karakteren, og den klassiske karréstruktur brydes mere og mere op for at ende i en større skala med Bispeengbuen, S-togsbanen og Novozymes. Nordre Fasanvej gennemskærer både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Vejen er ikke ret bred taget i betragtning af den store mængde trafik, der dagligt kører på vejen. Endvidere medfører vejens nord - syd vendte orientering med tæt facade bebyggelse langs vejen, at der ikke lukkes meget sollys ned på strækningen, ligesom mange af facaderne langs vejen fremstår misligholdte. Alt dette tilsammen resulterer i, at Nordre Fasanvej, til trods for at vejen er godt vedligeholdt, der er anlagt cykelsti og plantet træer, opfattes dunkel og usikker at færdes på. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Området omkring Bispeengbuen i Nord er som beskrevet karakteriseret af en stor skala. Det danner baggrund for spændende aktiviteter, men opleves også utrygt. Selve Bispeengbuen, Ågade og S-togsbanen opleves som mentale og fysiske barrierer. Området langs med kommunegrænsen fremstår generelt meget slidt - lidt som ingenmandsland. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har en blandet karakter og rummer blandt andet en lille oase med villaveje, hvor boliger er blandet med mindre håndværks- og serviceerhverv. I midten af kvarteret ligger det almennyttige boligområde Stjernen, som rummer gode udearealer, men i høj grad opleves som isoleret fra resten af kvarteret. 10

11 BISPEENGBUEN S-TOGSBANE NORD FORLØB LANGS KOMMUNEGRÆNSEN NORDRE FASANVEJ ÅGADE STJERNEN OASE MED VILLAER OG ERHVERV SYD

12 Mangel på offentligt tilgængelige arealer til aktiviteter og ophold Tilsammen udgør offentlige, grønne arealer kun 1,4 procent af det samlede Nordre Fasanvej Kvarter. I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er efterspørgslen på grønne arealer og steder for aktiviteter og ophold, når man spørger lokale aktører og beboere, stor. Dette underbygges også af en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på Skolen på Duevej og Skolen på Nyelandsvej. Svarene indikerer, at eleverne savner grønne områder med varierede muligheder for aktiviteter og ophold, og de giver udtryk for, at de sætter pris på pæne, rene og veloplyste steder med græs, buske og træer. Egernvej og Fuglebakkekvarteret (uden for kvarteret) bliver af et stort flertal fremhævet som særligt attraktive steder, hvilket de blandt andet forklarer med, at området er pænt vedligeholdt og frodigt. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I hele Nordre Fasanvej Kvarteret er det mest besøgte mødested den nyåbnede genbrugsstation, som ligger i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord (faktisk ligger størstedelen i Københavns Kommune). Denne rummer, ligesom nicher og hjørner på Nitivej og Kronprinsesse Sofies Vej, samt nogle mindre grønne arealer, potentiale til mødesteder og små byrum. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har Skolen på Duevej udearealer, der består af en asfaltbane og en kunstgræsbane. Sidstnævnte kan også bruges efter skoletid. Endvidere er boldbanerne på Stjernen tilgængelige, men anvendes ikke af ret mange børn og unge, som er bosat uden for bebyggelsen. Ungdomsklubben Jokeren for de årige har blot en lille, nedslidt asfaltgård, der ikke opmuntrer til leg og bevægelse. Disse nævnte udearealer rækker langt fra til de mange børn og unge samt øvrige beboere og brugere af kvarteret. Anvendelsen af skolens udearealer skaber endvidere konflikter med nogle af skolens naboer. En opgradering og bedre udnyttelse af de eksisterende offentligt tilgængelige udearealer rummer potentiale for at skabe flere og bedre byrum, der indbyder til såvel ophold som aktivitet. For eksempel kan nævnes Ågadeparken, som løber i og uden for kvarterets nordøstlige kant, det vil sige delvist også i Københavns Kommune, som mange beboere i dag ikke har kendskab til. Små nicher langs eksempelvis Godthåbsvej og hjørner. På kortet til højre kan du se steder i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, som har potentiale til opgradering, udvikling af nye byrum eller midlertidig anvendelse. 12

13 HILLERØGADE BORUPSALLE SIGNATURFORKLARING: NORDRE FASANVEJ NORD FACADER OG BYRUM PÅ NORDRE FASANVEJ BUNKERS HOTELGRUNDEN OMRÅDET VED BISPEENGBUEN GRØNT OMRÅDE VED FUGLEBAKKEVEJ NEDSLIDT OMRÅDE VED BISPEENGBUEN ÅGADEPARKEN SKOLEGÅRD PÅ SKOLEN PÅ DUEVEJ UDEAREALER PÅ STJERNEN TOM BYGGEGRUND UNGDOMSKLUBBEN JOKERENS GÅRDRUM OASE MED VILLAER OG ERHVERV GODTHÅBSVEJ KRONPRINSESSE SOFIES VEJ MARIENDALSVEJ SYD

14 Tomme og delvist anvendte kvadratmetre I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der en del tomme erhvervslokaler. Ved midlertidig udnyttelse udgør især de tomme erhvervslokaler et potentiale for kvarteret. Dertil kommer de mange ubenyttede bunkers, som kan bringes i spil som mulige opholds- eller aktivitetssteder eller vandreservoirer i forbindelse med klimatilpasningen. Der er altså flere muligheder for at vende nogle af udfordringerne i kvarteret til potentialer og dermed tænke flere ting sammen og skabe en øget værdi. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Nordre Fasanvej Kvarteret Nord rummer ligeledes en del tomme grunde. Grunden umiddelbart nord for Bispeengbuen, som i daglig tale omtales hotelgrunden, er den mest iøjefaldende, som bidrager til et trist udtryk. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er det byggegrunden på Mariendalsvej, som især tiltrækker sig opmærksomhed. Problematiske og potentielle forbindelser for gående og cyklende Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er begge karakteriseret ved flere trafikerede veje. Fælles for begge er Nordre Fasanvej. På denne er der planlagt cykelsuperstier, hvilket også gælder for den del af Godthåbsvej, der løber vest for Nordre Fasanvej, som går over kommunegrænsen. Generelt set vanskeliggør de trafikale forhold færden på tværs i kvarteret særligt for gående og cyklende, da der ikke findes tydelige alternativer til de trafikerede veje. Med gående og cyklende menes også kørestolsbrugere, gangbesværede og barnevogne. Færden til det øvrige Frederiksberg og resten af Hovedstaden går også ad de stærkt trafikerede veje, og lignende udfordringer for gående og cyklende gør sig i denne forbindelse gældende. Med den kommende cityring, hvor der blandt andet bliver opført en station ved Aksel Møllers Have på Godthåbsvej, en ved Nørrebro station og en ved Nuuks Plads på Jagtvej i Københavns Kommune, er der dog skabt grobund for gode forbindelser til resten af hovedstaden. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er det særligt Hillerødgade, Borups Allé og Bispeengbuen, der er markante. Disse strækninger er mere eller mindre vanskelige at krydse for fodgængere og cyklister. Omkring Bispeengbuen er der i samarbejde med Københavns Kommune planer om gennemførelse af Grøndalsruten, der kommer til at løbe nordvest for området, samt anlæggelse af en stiforbindelse langs S- togsbanen til Nørrebro Station. Grøndalsruten kan også potentielt forbindes med Ågadeparken I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Syd er Godthåbsvej en af de mest trafikerede veje. Mariendalsvej, som krydser Nordre Fasanvej, er ikke nær så trafikeret, men den opfattes som svær at krydse som gående eller cyklende grundet dårlig udnyttelse af vejens areal og dårlige oversigtsforhold. Dette gør sig også i høj grad gældende for Kronprinsesse Sofies Vej, der løber parallelt med Nordre Fasanvej. Kronprinsesse Sofies Vej rummer potentiale for at etablere en 14

15 M NORD M SIGNATURFORKLARING: PLANLAGTE CYKELSUPERSTIER KOMMENDE METROSTATIONER PLANLAGT STI TIL NØRREBRO STATION GRØNDALSRUTENS FORLÆNGELSE KRONPRINSESSE SOFIES VEJ ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN FORBINDELSER GENNEM STJERNEN M SYD M

16 Tomme Tomme og delvist og delvist anvendte kvadratmetre områder er udpeget som risikozone ved skybrud, blandt andet under og omkring Bispeengbuen, Nordre Nordre Fasanvej Kvarteret rummer rummer en del en del tomme tomme grunde. grunde. Ågadeparken Grunden umiddelbart og krydset nord mellem nord for for Falkoner Bispeengbuen, Allé og Godthåbsvej. Potentialet ligger i at tænke de øge som som i daglig i daglig tale omtales omtales hotelgrunden, samt samt byggegrunden mængder på på nedbør Mariendalsvej som er de er ressource to de mest to mest for iøjefaldende kvarteret. eksempler, som som bidrager bidrager til et til trist et trist udtryk. udtryk. Endvidere findes findes i i kvarteret en del en del tomme tomme erhvervslokaler. Ved Ved Endvidere er især den nordlige del af området omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et midlertidig udnyttelse udgør udgør især især de tomme de tomme erhvervslokaler samtidigt et et potentiale for for kvarteret. Dertil Dertil støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget. Det høje støjniveau og de høje temperaturer p kommer kommer de mange de mange ubenyttede bunkers, bunkers, som som kan kan bringes bringes i spil i spil som som mulige mulige opholds eller eller aktivitetssteder være en hindring for udviklingen af byliv. eller eller vandreservoirer i i forbindelse med med klimatilpasningen. tryggere forbindelse gennem kvarteret, idet den er overdimensioneret i Modelleret 100 års regn forhold til den reelle trafik, Udfordringer hvilket muliggør med med klimatilpasning en omdisponering og støj og støj af vejen. Området omkring Bispeengbuen Ligeledes er Stjernen, som rummer åbne og tilgængelige udearealer, i er særligt udsat for oversvømmelser kraft af bebyggelsens placering Klimaet Klimaet er tæt under ved under Nordre forandring, Fasanvej, og der og der vil hvor i vil fremkommelighed for biler, busser og terræn og og terræn cyklister oversvømmes, prioriteret, og hvor og hvor et de potentiale store de store regnmængder for at skal skal håndteres lokalt, lokalt, hvis hvis ikke ikke kloaksystemet i fremtiden komme komme flere flere episoder med med kraftig kraftig nedbør, nedbør, hvor hvor kældre ved kældre skybrud. skabe indbydende forbindelser opgraderes. gennem Samtidigt boligområdet vil der vil der på sigt på for sigt være gående. være perioder perioder med med højere højere temperaturer og tørke, og tørke, som som vil betyde vil betyde at at byen byen yderligere opvarmes, og som og som vil øge vil øge risikoen risikoen for for en høj en høj koncentration af af luftforurening. 0-5 cm 5-10 cm Udfordringer med I klimatilpasning Nordre I Nordre Fasanvej Fasanvej og Kvarteret støj har har beboerne ved ved de seneste de seneste skybrud skybrud erfaret erfaret store store mængder nedbør, nedbør, og flere og flere cm Både i Nordre Fasanvej Kvarteret områder Nord udpeget er udpeget og Nordre som som Fasanvej risikozone ved Kvarteret ved skybrud, skybrud, Syd blandt blandt andet andet under under og omkring og omkring Bispeengbuen, cm har beboerne ved de seneste Ågadeparken skybrud og krydset erfaret og krydset store mellem mellem mængder Falkoner nedbør, Allé Allé og og Godthåbsvej. Potentialet ligger ligger i at i tænke at tænke de øgede øgede cm flere områder er udpeget mængder som risikozone nedbør nedbør som ved som en skybrud. en ressource Potentialet for for kvarteret. i forhold til et løft af kvarteret ligger ikke blot i at fjerne regnvandet, men også Endvidere især er især den den nordlige nordlige del del af området af området omkring omkring Bispeengbuen meget meget støjbelastet, med med et et cm cm i at tænke de øgede mængder nedbør som en ressource for kvarteret, cm støjniveau på 75dB. på 75dB. Borups Borups Alle Alle er også er også støjplaget. Det. Det høje høje støjniveau og de og høje de høje temperaturer på sigt på sigt kan kan der kan give nyt liv til byrum. være være en hindring en hindring for for udviklingen af byliv. af byliv. Modelleret 100 års regn. Støjkort Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er området under og omkring Bispeengbuen et knudepunkt i forhold til løsninger for at tilbageholde og føre regnvand på rette spor. Endvidere er dette område omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget. Det høje støjniveau kan på steder være en hindring for udviklingen af byliv. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er Ågadeparken et centralt punkt forhold til klimatilpasningsplaner, men krydset mellem Falkoner Allé og Godthåbsvej er som nedenstående kort viser også belastet. Modelleret års års regn. regn. Støjkort (til grafiker: der skal stå db i stedet for i Bispeengbuen og trafikvejene Billede tekst: Området omkring Bispeengbuen omkring er eller i kvarteret er særligt støjbelastede. særligt udsat for oversvømmelser ved skybrud. Billede tekst: Bispeengbuen og trafikve omkring eller i kvarteret er særligt støjb Støjkort Støjkort db 58 db 63 db 68 db 73 db (til grafiker: (til grafiker: der der skal skal stå stå db i db stedet i stedet for for isovalue) Billede Billede tekst: tekst: Området omkring omkring Bispeengbuen er er særligt særligt udsat udsat for for oversvømmelser ved ved skybrud. skybrud. Billede Billede tekst: tekst: Bispeengbuen og og trafikvejene

17 Byfornyelse Behovet for byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd er højere end gennemsnittet på Frederiksberg. Behovet er især markant omkring Nordre Fasanvej, hvor facaderne trænger til renovering. Størsteparten af boligerne med installationsmangler er andelsboliger, mens private udlejningsboliger udgør godt en tredjedel af områdets boliger med installationsmangler i det nordlige kvarter og godt en femtedel i det sydlige. Der er et stort behov for friarealforbedringer, hvoraf flere gårdrum indeholder mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvilket kan skabe konflikter, idet de erhvervsdrivende og beboerne ofte har modsatrettede interesser til affaldssortering, støj og anvendelse af udearealet. I forbindelse med bygningsfornyelse opgraderes også boligernes energimærkning og ligeledes tænkes løsninger på klimaudfordringer ind, særligt i forbindelse med friarealforbedringer, hvor eksempelvis lokal afledning af regnevand og grønne tage på eksempelvis skure med fladt tag søges implementeret. Behovet for byfornyelse i tal: Byfornyelses- og områdefornyelsesindsatsen skal koordineres for at opnå synergieffekter ved at gennemføre projekter efter de forskellige støttemuligheder. Nordre Fasanvej Nord Nordre Fasanvej Syd Frederiksberg Kommune Boliger uden eget toilet 0,75 % 3 % 1 % Boliger uden eget bad 14 % 18 % 8,25 % Boliger uden bad og toilet 0,7 % 2 % 0,50 % Gennemsnitlig størrelse på lejligheder 78 m 2 74 m 2 90 m 2 Andel af boliger under 60 m 2 19 % 21 % 14 % 17

18 18 Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel I dette afsnit beskrives de sociale og kulturelle udfordringer og potentialer i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. De væsentligste udfordringer er:» Dele af kvarteret er præget af utryghed.» Dele af kvarteret har et dårligt ry.» Dele af kvarteret har lavt uddannelsesniveau.» Bevarelse og styrkelse af et mangfoldigt erhvervsliv.» Manglende netværk kvarterets aktører imellem. Socialt adskiller Nordre Fasanvej Kvarteret sig som helhed ikke væsentligt fra resten af Frederiksberg. Der er en lidt højere andel af arbejdsløshed og uddannelsesniveauet er en smule lavere, men i dele af kvarteret er der i de senere år sket et skred i forhold til hærværk og oplevelsen af utryghed ved at færdes i kvarteret. I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der ligeledes i det almene boligområde Stjernen en række boligsociale udfordringer, blandt andet i forhold til isolation af området og lavt uddannelsesniveau. Lige omkring halvdelen (51 procent) af beboerne over 15 år i Stjernen har ikke en uddannelse, der er højere end grundskolen. Det samme tal for hele Frederiksberg er 24,7 procent. Erhverv Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en del lokalt erhvervsliv indenfor såvel handel, produktion samt videnserhverv og kreative erhverv. Den gennemgående vej i kvarteret, Nordre Fasanvej, rummer både detailhandel og serviceerhverv, men flere steder er der lukkede og ubrugte butikslokaler. I forbindelse med erhverv i både Syd og Nord er det vigtigt at nævne Frederiksberg Experience (FEX), som er Frederiksbergs handels- og erhvervsforening, og deres Gadezone initiativet, der arbejder i fem forskellige områder på Frederiksberg, for at styrke handel og erhverv lokalt. Der er fokus på at lave events, samarbejder og vidensdeling, der styrker virksomhedernes udvikling, sammenhængskraft og kundegrundlag. Eksempler er kulturevents, som tiltrækker kundestrømme eller energispareinitiativer, som nedbringer virksomhedernes omkostninger. Frederiksberg Kommune arbejder allerede tæt sammen med FEX. Foreningen og gadezone-initiativ er således interessant fortsat at samarbejde med i forhold til at styrke handelslivet og iværksætterkulturen i Nordre Fasanvej Kvarteret. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Detailhandlen er koncentreret langs Godthåbsvej og Falkoner Allé, som indgår i nogle af Frederiksbergs primære centerstrøg. I området omkring og ved Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej befinder sig en del servicevirksomheder og kreative erhverv. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er der handel på Hillerødgade og Borpus Allé. Novozymes er den store virksomhed i kvarteret, som også dominerer det fysiske udtryk. Videns- og servicevirksomheder og kreative erhverv er spredt ud over hele kvarteret, dog med koncentrationer ved Hillerødegade og Nitivej.

19 Unge koncentreret i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, udmærker sig ved at have rigtig mange unge i alderen år, hvilket fremgår af kortet til højre. Mange af de unge i kvarteret er overordnet set velfungerende, men der er ikke mange tilbud eller aktivitetsmuligheder for dem, og skolerne og institutionernes arealer er små. Stjernen rummer flere sårbare unge end resten af kvarteret. Unge med større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet og ikke få fodfæste på arbejdsmarkedet. I forhold til andelen af unge i kvarteret udgør denne gruppe ikke numerisk en stor del, men det aktuelle billede er, at denne gruppe unge, ifølge beboere og professionelle, der arbejder med disse unge, bidrager til en følelse af utryghed i kvarteret. Generelt set er der rigtig mange unge i Stjernen og i kvarteret i sin helhed. Som det fremgår af det nederst kort til højere gælder det også for Stjernen, at der er en forholdsmæssig stor andel af unge på kontanthjælp. Kort over befolkningstætheden i aldersgruppen år. Den almene boligbebyggelse Stjernen ligger under den mørkegrønne kvadrat, der illustrerer en tæthed på mere end 500 unge inden for 100x100 meter, som hver kvadrat er. Unge på kontanthjælp 19

20 HILLERØGADE SIGNATURFORKLARING: HANDELSSTRØG ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE LUNDTOFTEGADE ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN OMRÅDET VED BISPEENGBUEN KIRKER BORUPSALLE NORDRE FASANVEJ NORD SKOLEN PÅ DUEVEJ PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL BØRNEINSTITUTIONER UNGDOMSKLUBBEN JOKEREN MARIENDALSHALLEN OASE MED VILLAER OG KREATIVT ERHVERV GODTHÅBSVEJ SYD

21 Uudnyttede ressourcer og potentialer Både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd bærer præg af manglende kulturelle faciliteter og muligheder. Der er dog i og omkring området allerede i dag et væld af kulturelle og sociale ressourcer, som i langt højere grad kan være, med til at løfte kvarteret, hvis de understøttes og der skabes samspil imellem dem. Der er en mangfoldighed af forskellige kulturer, og mange aktører, erhverv, beboere, institutioner og foreninger, som er interesseret i at forbedre og udvikle kvarteret. Der er et stort behov for at skabe netværk, samt at understøtte og udvikle aktørerne, så de bliver en styrket og en forsat ressource. Det samme gælder for de få kvadratmeter der er til rådighed som mødesteder. Disse skal udvikles og steder som Bispeengbuen og Stjernen har et dårligt ry i forhold til blandt andet kriminalitet og hærværk, hvilket afholder mange beboere og brugere fra at benytte disse områder. Sociale og kulturelle initiativer i samspil med fysiske tiltag skal være omdrejningspunktet for at ændre dette ry. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Nord er især området omkring og under Bispeengbuen præget af utryghed, hvilket blandt andet skyldes nedslidte byrum og manglende belysning. Mange beboere og aktører har en opfattelse af, at området er et sted, hvor der bliver brændt biler af, og hvor der foregår lyssky aktiviteter, men forestillingerne er værre end faktum. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Utryghed og dårligt ry gør sig i nogen grad også gældende for arealer i og omkring boligområdet Stjernen. Flere beboere i kvarteret beskriver blandt andet, at de aldrig går igennem boligområdet, fordi en mindre gruppe af unge skaber utryghed, eller fordi de simpelthen ikke ser det som en mulighed. Dette til trods for at vejen gennem Stjernen faktisk er en af de få muligheder for at bevæge sig på tværs i kvarteret. Stjernens beboere er meget åbne for, at beboere fra det omkringliggende område benytter deres udearealer og går gennem boligområdet. Vejen gennem Stjernen og Stjernens udearealer rummer altså et uudnyttet potentiale. Det samme gør sig gældende for Stjernens udearealer. Idræts- og kulturtilbud Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd rummer ganske få idræts- og kulturtilbud og kvarteret har ydermere en lav andel af arealer med offentlig anvendelse (bibliotek, kirke, undervisning og forskning, hospital, daginstitution o.l.) Antallet svarer til 1,5 procent af Frederiksbergs samlede arealer med offentlig anvendelse. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Området under og omkring Bispeengbuen har tidligere huset midlertidige aktiviteter som for eksempel Bas Under Buen, loppemarked og markedsdage. De to sidstnævnte aktiviteter stod beboerinitiativet lokaliseret omkring Bispeengbuen, Liv under Buen for. Liv under Buen arbejder på, som navnet angiver, at skabe liv under og omkring Bispeengbuen. Liv under Buen består af fire boligforeninger på tværs af Frederiksberg og Københavns Kommune, henholdsvis AKB Lundtoftegade, EF Borups 21

22 22

23 Allé , EF Bispeengen og AB Bispebuen. Tilsammen bor der personer i de fire foreninger, som er fordelt med i AKB Lundtoftegade og de øvrige er bosat i Frederiksberg. Beboerinitiativets projekter er blandt andet finansieret med støtte fra A.P. Møller og Hustrus Fond. Liv under Buen er en af de helt centrale aktører i Nordre Fasanvej Kvarteret, som Frederiksberg Kommune har et godt samarbejde med, og som kommunen også fremadrettet vil samarbejde med. Foruden de midlertidige aktiviteter i forbindelse med Liv under Buen, er det nu midlertidigt lukkede kommercielle og subkulturelle skatermiljø omkring X-hall eneste kultur- og fritidsaktivet i den nordlige del af kvarteret. X-Hall er midlertidigt lukket pga. etablering af genbrugsstation i området, men det er hensigten, at den genåbnes i det nordlige rør under Bispeengbuen. X-hall drives blandt andet i samarbejde med Københavns Kommune. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd rummer, den lave procentandel af arealer med offetntlig anvendelse til trods, en række institutioner. Skolen på Duevej, som har 750 elever fra klasse, ligger i den vestlige del af kvarteret, er en vigtig og stærk ressource både i forbindelse med inddragelse af de unge i kvarteret og i forhold til anvendelse af skolens lokaler og udearealer. Kvarteret rummer også en række daginstitutioner: en vuggestue, to børnehaver, en dagpleje og seks integrerede daginstitutioner alle primært beliggende i kvarterets sydlige del, hvor der også er et plejehjem. Derudover skal særligt ungdomsklubben Jokeren nævnes, der er for de årige. Herudover rummer kvarteret en dagskole, Vikasku, for børn og unge med særlige vanskeligheder, Professionshøjskolen Metropol Samfundsfagligt og Pædagogisk Fakultet Institut for Social Arbejde (socialrådgiveruddannelsen på Frederiksberg og Forskningscenter for Socialt Arbejde). Et samarbejde med og imellem denne række af institutioner rummer potentiale at skabe flere idræts- og kulturelle tilbud. Mariendalshallen, der drives af Frederiksberg Idræts Union (FIU), er eneste reelle idrætsfacilitet i hele Nordre Fasanvej Kvarteret. Hallen anvendes primært til badminton med brugere fra hele Frederiksberg og de aktiviteter, som hallen generelt kan tilbyde, tiltrækker ikke de unge, der bor i kvarteret. Hallen er nedslidt både udvendig og indvendig, men arealerne omkring rummer potentiale for en udvidelse af faciliteterne og dermed mulighed for at nye aktiviteter kan tilføres kvarteret. 23

24 Områdefornyelsens samspil med Frederiksberg Kommunes strategier og planer En områdefornyelse er en indsats, der i sig selv skaber nye fysiske tiltag og styrker de lokale kræfter i et område. Men en stor del af arbejdet i områdefornyelsen handler i høj grad også om at samle og styrke de ressourcer og indsatser, som eksisterer og er planlagt som aktiviteter eller udvikling i kvarteret. Dette gælder de mange lokale ressourcer, og det gælder kommunale indsatser. Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret er langt fra den eneste kommunale indsats i forhold til den udvikling, der skal ske i kvarteret de næste år. Områdefornyelsen spiller dels sammen med en lang række strategier og planer, som ligger til grund for Frederiksberg Kommunes udvikling og dels sammen med konkrete projekter omkring trafik, klima, byfornyelse og boligbyggeri. De væsentligste planer som områdefornyelsen spiller sammen med er: Trafik- og mobilitetsplan 2018 rammer og prioriteringer Frederiksberg Kommune er i gang med at udvikle en Trafik og Mobilitetsplan Denne plan samler forskellige politikker, strategier og fagplaner med fokus på mobilitet og trafik. Herunder blandt andet Cykelpolitik, Sundhedspolitik og CO2 Handlingsplan. I sammenhæng med planen bliver der fra 2014 afsat 2 mio. kr. årligt, som skal følge op på planen i forhold til at skabe sammenhænge i trafik og mobilitet. Helhedsplanen for byudvikling Bispeengbuen bæredygtig storby og helt sin egen. I starten af 2013 blev en helhedsplan for området omkring Bispeengbuen vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Denne helhedsplan danner grundlag for en omdannelse af området omkring Bispeengbuen til et attraktivt og rummeligt sammenhængende byområde. Helhedsplanen medfører en politisk tilkendegivelse af retningen for området og kan være med til øge investeringer. Fysiske strategier og planer Klimatilpasningsplan 2012 Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune, som den første kommune udarbejdet en overordnet Klimatilpasningsplan. Denne plan lægger op til ambitiøs og langsigtet indsats. En indsats som både skal håndtere store mængder af regnvand og medvirke til at skabe mere grønt på Frederiksberg. Et af de helt centrale områder i klimatilpasningsplanen er området ved og omkring Bispeengbuen, samt Ågadeparken og området omkring. Planen vil derfor medføre betydelige investeringer i kvarteret. Strategi for Byfornyelse Strategi for byfornyelse fokuserer, med afsæt i erfaringer fra Svømmehalskvarteret, på bygningsfornyelse og friarealforbedring i udvalgte områder på Frederiksberg. Nordre Fasanvej Kvarteret er det højest prioriteret område for byfornyelse og de to indsatser supplerer hinanden, og styrker hinanden i det der sker en omfattende fornyelse af ejendomme og friarealer. Strategien sætter ligeledes fokus på energieffektivisering og lokal afledning af regnvand i forbindelse med byfornyelse. 24

25 Sociale og kulturelle strategier og planer Boligsocial indsats i Stjernen Frederiksberg Kommune har med Integrationspolitik sat fokus på at skabe lige vilkår for alle borgere. Specifikt i Nordre Fasanvej Kvarteret er integrationsindsatsen og den boligsociale indsats særligt koncentreret på Stjernen. Den boligsociale indsats rummer støtte i forhold til eksisterende klubber, opsøgende arbejde i forhold til udsatte beboere og lektiecafé. Initiativerne varetages af en boligsocial medarbejder, som er finansieret delvist af kommunen og delvist af boligområdet Stjernen. Derudover er der etableret samarbejde med SSP-projektet Dropp Inn, hvor boligområdet Stjernen har afsat lokaler og med hjælp fra Dansk Flygtninge Hjælp, har startet en drengeklub, samt der er streetfodbold en gang om ugen i sommerhalvåret. Desuden skal der, blandt de kvindelige beboere på Stjernen i 2013, uddannes et hold bydelsmødre, som er et netværk af kvinder, der opsøger udsatte og isolerede kvinder. Stjernen er ligeledes udtaget som område i forhold til Sæt kulturen i spil. Et samarbejde mellem Kulturministeriet og kommuner under kulturaftalen , hvor der fokusere på, at beboere i boligområderne, særligt børnefamilier, får bedre kendskab til etablerede kulturinstitutioner. Sektorplan for kultur og fritid I samarbejde med aktive borgere er der udviklet ni fælles mål for kultur og fritid på Frederiksberg. Disse mål, som blandt andet omhandler en stor variation i aktiviteter og tilbud, samarbejde på tværs omkring udviklingen af kultur- og fritidsliv, at kultur og fritid skal være en del af bybilledet og at kultur- og fritidslivet skal turde udfordre og mulighed for at rykke, er et godt og vigtigt grundlag for det specifikke arbejde omkring kultur og fritid i Nordre Fasanvej Kvarteret. Erhvervsstrategi 2010 Kommunen erhvervsstrategi har seks strategiske fokusområder, hvoraf flere understøtter arbejdet med områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret. Det er fokusområderne Iværksætteri, Handel og Oplevelser. Erhvervsstrategien er således et afsæt for områdefornyelsens indsats omkring iværksætterkultur og koblingen til unge. Men også for synergimulighederne ved at tænke shopping/handel sammen med kultur, oplevelser og events. Generationernes by I 2012 fik Frederiksberg Kommune en 3. plads i konkurrencen De mange generationers by, som blev igangsat af Socialstyrelsen og Social og Integrationsministeriet for at finde den by, der er bedst at bo i for ældre, men som samtidig kan rumme alle generationer. Frederiksberg har en ny aktiv generation af ældre, og en ny generation af yngre. Samtidigt er også de erhvervsaktive aldersklasser vigtige for byens udvikling. Fokus på generationernes by indarbejdes i Kommuneplan 2013, og det er et vigtigt fokus i Frederiksberg Kommune, hvor mange generationer skal leve side om side på meget lidt plads. Der skal sikres rum og rammer for nye projekter som for eksempel etablering af spisetilbud, tilbud til ensomme ældre og andre tilbud. Tilbud, faciliteter og byrum skal understøtte alle generationers aktive liv og samvær. 25

26 Frederiksbergstrategien Områdefornyelsesindsatsen går på tværs af de sociale, kulturelle og fysiske strategier for udvikling, og et samspil på tværs af disse eksisterende indsatser er derfor i høj grad vigtigt. Som overligger på visionerne for kommunens udvikling er Frederiksbergstrategien. frederiksbergstrategi Boligsocial indsats i stjernen Sociale og kulturelle Sæt kulturen i spil Integrationsindsats Kultur og Fritid Område - fornyelse Fysisk Helhedsplanen Bispeengbuen Trafik og mobilitetsplan Byfornyelse Klimatilpasningsplan Parkeringsstrategi Frederiksbergstrategien, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen september 2012, indeholder en række overordnede målsætninger omkring Klimaby for fremtiden, Vidensbyen og Livkvalitet i hverdagen og Destination hovedstaden Klimaby for fremtiden lægger vægt på at målrette arbejdet med klimatilpasning, fremme et bæredygtigt trafiksystem og satse på energieffektivisering og vedvarende energi. Vidensby lægger vægt på at samarbejde og indgå partnerskaber i udviklingen af viden, teknologi og service, skabe attraktive udviklingsmiljøer samt udvikle og integrere campusområder med byen. Livskvalitet i hverdagen handler om at udvikle offentlig service af høj kvalitet, skabe mere rum for aktivitet og bevægelse samt udvikle by- og boligkvalitet. Destination i Hovedstaden sætter fokus på at udvikle kultur- og oplevelsestilbud, få kulturen ud i byen og styrke og udvikle Frederiksbergs særlige identitet det grønne, gode byrum og flotte bygninger. Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret er med til at opfylde de overordnede visioner i Frederiksbergstrategien og i figuren overfor fremstilles det hvordan områdefornyelsens 7 temaer knytter sig til de 4 overordnede målsætninger for Frederiksberg. 26

27 Vidensbyen Lokale erhverv og iværksætteri klimabyen for fremtiden Klima og samling om det grønne Bispeengbuen Unges hverdag Tryg færden livskvalitet i hverdag Mødesteder nye aktiviteter og ophold Boligmiljø Destination i hovedstaden 27

28 Målsætning Områdefornyelsen arbejder med nogle overordnede effektmål, som understøtter visionen om, at Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et særligt hjørne i Hovedstadens grønne hjerte.» Nordre Fasanvej Kvarteret skal opleves som tryggere at færdes i» Der skal være mere byliv i Nordre Fasanvej Kvarteret» De unge har sat et tydeligt aftryk på Nordre Fasanvej Kvarteret» Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et grønnere og mere blåt kvarter Med tryghed menes en oplevelse og ikke håndgribelige fakta såsom antal tilskadekommende eller lignende. Byliv forstås som alt det, der foregår, når mennesker bevæger sig og opholder sig i byens rum. Det betyder at, der lægges vægt på mængden af borgeres og gæsters ophold, færden og deltagelse i store og små begivenheder samt oplevelsen af pulserende byliv og pladsen til ro, samtale og egne tanker. I forbindelse med hvert tema beskrives 1-3 succeskriterier, som er knyttet til de overordnede effektmål, så der er sammenhæng mellem disse. 28

29 temaer» Tryg færden» Klima og samling om det grønne» Mødesteder nye muligheder for aktivitet og ophold» Unges hverdag» Lokale virksomheder og iværksætterkultur» Bispeengbuen» Boligmiljø

30 temaer De syv temaer i områdefornyelsen skal sikre et målrettet og helhedsorienteret fokus igennem hele områdefornyelsesprocessen, samt sørge for, at de væsentligste udfordringer og potentialer kommer i spil. En udførlig beskrivelse af hvert tema følger på de næste sider, hvor hvert tema er bygget op således:» Beskrivelse hvorfor dette tema.» Samarbejdspartnere en liste der udvikles løbende.» Succeskriterier hvad opnås med indsatsen.» Delprojekter på hvilken måde opnås løftet.» økonomi budget for Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd. De syv temaer i korte træk: Tryg færden Temaet lægger vægt på at forbedre færdsel og tilgængelighed for gående og cyklister, så det bliver lettere at færdes på tværs i og ud ad kvarteret. Det binder kvarteret sammen, såvel som åbner det. Det kan være nedbrydning af fysiske og mentale barrierer, og det kan være oplevelser, der trækker. Klima og samling om det grønne De store mængder regnvand skal gøres til et aktiv for kvarteret i form af grønne og blå elementer i byrummet. Det hænger i høj grad sammen med temaerne Tryg færden og Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold, idet der skal tænkes klimatilpasning, så snart der vendes en sten eller graves et hul. Mødesteder nye muligheder for aktivitet og ophold Der er få kvadratmeter, som kan bruges til nye mødesteder i Nordre Fasanvej Kvarteret. Men mulighederne skal findes, og områdefornyelsen skal være med til at udvikle nye muligheder for aktiviteter og ophold, ligesom eksisterende muligheder skal udnyttes bedre. Unges hverdag Det handler om at skabe gode muligheder for alle unge i kvarteret. De unge, også unge der kræver et særligt fokus, skal tage del i udviklingen og være med til skabe et kvarter, som også er for dem. På den måde hænger dette tema også sammen med Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold. Lokale virksomheder og iværksætterkultur Lokale virksomheder skal fastholdes og styrkes, da disse bidrager til bylivet. Fokus på byliv medfører en sammenhæng med temaet Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold. Ydermere skal de unges sociale kapital styrkes gennem netværk, ved at kæde de unge sammen med det lokale erhvervsliv. Bispeengbuen Processen for omdannelse af området omkring Bispeengbuen skal sikres og kvalificeres, så det bliver et aktiv i kvarteret. Temaet involverer flere andre temaer, eksempelvis Tryg færden, Klimatilpasning og samling om det grønne og Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold. Boligmiljø Der skal være synergi mellem områdefornyelsen og den samtidige byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret. Det handler om at oplyse om mulighederne for og skabe incitament til at søge byfornyelsesmidler til bygningsfornyelse og friarealforbedringer. 30

31 tryg færden» Strategi for forbedring af forhold for bløde trafikanter» Tryg og nem færden» Stier og forløb der giver oplevelser og leder på vej

32 tryg færden En af de helt store udfordringer for Nordre Fasanvej Kvarteret er, at det er svært at bevæge sig på tværs i kvarteret. Det skyldes i nogle tilfælde trafikale barrierer grundet stærkt trafikerede veje, mens det andre gange er oplevede barrierer. Det kan også være karré- og andre bebyggelsesstrukturer, der hindrer færden på tværs særligt for gående eller cyklende. Det betyder, at kvarteret opleves som usammenhængende, uinteressant og i nogle tilfælde utrygt at bevæge sig rundt i. Tryghed knytter sig til den enkeltes oplevelse og ikke håndgribelige fakta som antal ulykker og lignende. Nogle steder opleves det som utrygt, fordi der er dårlige oversigtsforhold. Andre gange er det, fordi belysningen er dårlig, og at der ikke er andre mennesker. For at forbedre oplevelsen og muligheden for at færdes som gående eller cyklist igennem kvarteret allerede nu, er der behov for at understøtte alternative ruter og forbedre oplevelsen af tryghed, når større trafikårer krydses. Det skal være interessant at færdes i kvarteret. Væsentlige samarbejder i dette tema Københavns Kommune, herunder særligt områdefornyelsen i Fuglekvarteret. Vej og Park, Frederiksberg Kommune. Succeskriterier» Der skal være flere gående og cyklende på tværs i Nordre Fasanvej Kvarteret.» Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et kvarter, hvor det er let at finde alternativer til de store trafikårer, når man er til fods eller på cykel. Tryg færden skal også ses i sammenhæng med temaet Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold, da tilgængeligheden til nye mødesteder er vigtig. 32

33 33

34 34

35 Projekter Strategi for forbedring af forhold for bløde trafikanter For at kunne forbedre og sikre en sammenhæng i indsatserne omkring forbindelser i kvarteret og ud af kvarteret, er der behov for at undersøge kvarteret og de omkringliggende områder i en sammenhæng. Områdefornyelsen vil derfor foretage en analyse med fokus på forholdene for gående, cyklende, kørestolsbrugere med videre. Denne analyse skal udmunde i en strategi for de ovennævnte grupper, som udpeger, hvor det vil være bedst at sætte ind med tryghedsskabende foranstaltninger, åbne op for passager og etablere nye ruter, som kan lede igennem kvarteret. Tryg og nem færden Med udgangspunkt i analysen vil områdefornyelsen udføre tryghedsskabende foranstaltninger og etablere elementer, der skaber bedre og nemmere fremkommelighed for de gående, cyklende med videre. Det kan være forbedring af oversigtsforhold, flere krydsningsmuligheder, øget belysning og forskønnelse. Mulige handlinger i Nord:» Nordre Fasanvej behov for flere overgange. Mulige handlinger i Syd:» Nordre Fasanvej behov for flere overgange.» Gøre krydset ved Kronprinsesse Sofies Vej / Mariendalsvej mere trygt (udpeget som utrygt i skolevejsanalyse foretaget af Vej og Park, Frederiksberg Kommune).» Opgradere Kronprinsesse Sofies Vej som ny rygrad for den bløde trafik. Stier og forløb, der giver oplevelser og leder på vej Kulturelle, sanselige og æstetiske oplevelser kan øge lysten til at bevæge sig og lede nye veje gennem et område. Flere mennesker, der bevæger sig rundt i kvarteret, skaber også større tryghed, ligesom det skaber øget liv og sundhed i kvarteret. Områdefornyelsen vil arbejde med at skabe flere oplevelser, når beboere og brugere bevæger sig igennem Nordre Fasanvej Kvarteret. Områdefornyelsen vil blandt andet bruge kvarterets historie, belysning og naturen til at skabe flere oplevelser, mere bevægelse og større lyst til at gå en tur rundt i kvarteret. I en workshop med kvartergruppen beskrev en af beboerne eksempelvis, hvordan hun altid går igennem Stjernen, når hun skal hente sine børn, fordi hun vil undgå al trafikken og støjen på Nordre Fasanvej. Mange af de andre i samme gruppe havde slet ikke set denne mulighed for at benytte en anden vej som gående eller cyklist. Sådanne muligheder og potentialer vil områdefornyelsen understøtte ved at tydeliggøre alternative stiforløb og passager i kvarteret. Mulige handlinger i Nord:» Understøtte forbindelser til kommende metrostationer.» Gang- og cykelstier langs S-togsbanen og Bispeengbuen (med udgangspunkt i helhedsplanen for området under Bispeengbuen).» Udarbejde en app, som fortæller om kvarterets spændende historier Novozymes som industriminde, det tidligere bryggeri Stjernen med mere.» Understøtte stier og forbindelser omkring Bispengbuen. Mulige handlinger i Syd:» Understøtte forbindelser til kommende metrostationer.» Adgang til Ågadeparken. 35

36 » Understøtte forbindelser gennem Stjernen.» Udarbejde en app, som fortæller om kvarterets spændende historier Novozymes som industriminde, det tidligere bryggeri Stjernen med mere. Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd dkr dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Nordre Fasanvej behov for flere overgange. Gang- og cykelstier langs S-togsbanen og Bispeengbuen Understøtte stier og forbindelser omkring Bispengbuen. Gøre krydset ved Kronprinsesse Sofies Vej / Mariendalsvej mere trygt Opgradere Kronprinsesse Sofies Vej som ny rygrad for den bløde trafik. Understøtte forbindelser til kommende metrostationer. Udarbejde en app, som fortæller om kvarterets spændende historier Novozymes som industriminde, det tidligere bryggeri Stjernen med mere. Adgang til Ågadeparken. Understøtte forbindelser gennem Stjernen. 36

37 Klima og samling om det grønne» Grønne byrum med vand» Samling om det grønne

38 Klima og samling om det grønne Klimatilpasning er et vigtigt element i fremtidssikringen af Frederiksberg og vil kræve en massiv indsats de kommende år. Nordre Fasanvej Kvarteret oplevede ved det seneste skybrud sommeren 2011 klimaudfordringerne helt tæt på. Mange havde vand i kældrene, fyldte kloaker, og i rundt kvarteret var der oversvømmede arealer, blandt andet omkring Bispeengbuen og Ågadeparken. Klimatilpasningsplanen udpeger, som tidligere beskrevet, Bispeengbuen, som et af de store projektområder. Fra Området ved Bispeengbuen og ud til havnen skal der etableres en såkaldt skybrudsvej. Det er en transportåre, der kan flytte store mængder af vand hurtigt og sikkert gennem byen og ud til havnen under ekstrem regn. En skybrudsvej kan både være et stort rør under jorden og overjordiske anlæg, som også har en rekreativ værdi. En af de mulige modeller, der i øjeblikket arbejdes på, er en genåbning af Ladegårdsåen på et stykke af strækningen gennem Frederiksberg og København. Her vil der netop være mulighed for at koble vandet til andre rekreative formål og give området et smukt blå/grønt element gennem byen. I forlængelse af Klimatilpasningsplanen har områdefornyelsen i samarbejde med Klimaindsatsen i Frederiksberg Kommune fået udarbejdet en rapport, som afdækker, hvordan det er muligt at arbejde med tilbageholdelse eller afledning af regnvandet i Nordre Fasanvej Kvarteret. Rapporten peger blandt andet på skolegården til Skolen på Duevej, Ågadeparken og parkeringspladsen ved supermarkedet Super Best på Borups Allé, i den nordlige del af kvarteret. således at vandproblemet afhjælpes, samtidig med at kvarteret får nye rekreative muligheder. Dette understøtter idéen om at trække Frederiksberg ud til kanten og vil give kvarteret et grønt præg. Klimatilpasning er et vigtigt perspektiv, så snart der er tale om nye anlæg, hvorfor det også tænkes ind i temaer som Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold og Tryg færden. Væsentlige samarbejder i dette tema Klimatilpasningsplanen, herunder Frederiksberg Forsyning. Vej og Park, Frederiksberg Kommune. Succeskriterier» Der skal være færre problemer som følge af kraftig nedbør i Nordre Fasanvej Kvarteret.» Beboerne skal opleve, at løsningerne bidrager med rekreative elementer i byrummet Områdefornyelsen har fokus på at gøre de øgede mængder regnvand til et aktiv for kvarteret. Det handler om at gøre LAR (lokalafledning af regnvand ) til et rekreativt element i kvarteret i form af grønne og blå byrum, 38

39 Projekter Grønne byrum med vand Klimatilpasning skal have en rekreativ vinkel, så Nordre Fasanvej Kvarteret beriges med små grønne og blå oaser, der samtidigt afhjælper regnvandsproblematikken. Klimaforandringerne medfører også længere tørre perioder, som er med til at opvarme byen, hvilket gør det ubehageligt og i nogle tilfælde også usundt, at færdes. Flere blå elementer i byen nedkøler, ligesom træer og beplantning også har en kølende effekt. Som en positiv sideeffekt kan det også øge biodiversiteten. Mulige handlinger i Nord:» Anlægge lommeparker.» Skabe blå elementer i gadebilledet Mulige handlinger i Syd:» Anlægge lommeparker» Skabe flere blå elementer i gadebilledet» Lave mindre undervisningsparker, hvor unge kan lære om natur og regnvand i byen 39

40 Samling om det grønne Samlingen om det grønne vil sige udviklingen af fællesskaber omkring det at skabe en grøn og bæredygtig by. Flere beboere har givet udtryk for lysten til i fællesskab at arbejde med naturen. Dette berører to elementer i bæredygtighedsbegrebet nemlig det miljømæssige og det sociale, hvorfor det medvirker til at give kvarteret et løft. Nordre Fasanvej Kvarteret er tæt bebygget, og mange har ikke mulighed for at dyrke grøntsager eller lignende. Ved at imødekomme beboernes ønske og skabe mulighed for dette, får kvarteret både et strejf af natur, og det giver noget at samles om, hvilket åbner op for nye fællesskaber. Dette medvirker i sidste ende til at binde kvarteret sammen og skabe sammenhængskraft på tværs. Mulige handlinger i Nord:» Etablere steder med By-bier Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd dkr dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Anlægge lommeparker Skabe flere blå elementer i gadebilledet Lave mindre undervisningsparker, hvor unge kan lære om natur og regnvand i byen Muliggøre urbane haver Etablere steder med By-bier Mulige handlinger i Syd:» Muliggøre urbane haver» Etablere steder med By-bier 40

41 Mødesteder Nye muligheder for aktiviteter og ophold» Nye muligheder for aktiviteter» Mindre mødesteder, der understøtter hverdagslivet» En større idrætsfacilitet - den ufinansierede drøm

42 Mødesteder Nye muligheder for aktiviteter og ophold Det er et stort ønske fra kvarterets beboere, at der etableres flere mødesteder såvel formelle som uformelle. Beboerne savner anledninger til at stoppe op, når de bevæger sig rundt i kvarteret, og efterspørgslen på aktiviteter og idrætsmuligheder er stor. Gode muligheder for bevægelse såvel som pausen skaber rammer for møder mellem mennesker på tværs af alder og indkomst, og det skaber byliv. Endelig øger bedre muligheder for bevægelse og aktivitet sundheden. Grundlæggende handler det om social bæredygtighed. Der er samtidig stor efterspørgsel på bolignære parkeringspladser, og med den fortsatte befolkningsvækst i hele hovedstadsområdet og dermed også i Nordre Fasanvej Kvarteret, vil den efterspørgsel også stige. En langsigtet løsning på denne udfordring kunne være underjordisk parkering. På den korte bane vil kloge løsninger og optimal udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter kunne være med til at give plads til både øget aktivitet og ophold og parkering. Hvilket også betyder at den økonomiske bæredygtighed understøttes. Væsentlige samarbejder i dette tema Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg Kommune Vej og Park, Frederiksberg Kommune Københavns Kommune, Områdefornyelsen Fuglekvarteret og Vej og Park Succeskriterier» Nordre Fasanvej Kvarteret skal være præget af velbesøgte byrum uanset størrelsen af disse.» Flere steder i Nordre Fasanvej Kvarteret er der muligheder for aktiv udfoldelse. For at trække Frederiksberg ud til kanten er det også vigtigt at det grønne element tænkes ind i nye mødesteder. 42

43 43

44 Projekter Nye muligheder for aktiviteter De eksisterende mødesteder i Nordre Fasanvej Kvarteret skal udnyttes bedre. Der skal etableres nye muligheder for aktivitet, men det kan også være midlertidige muligheder. Midlertidige aktiviteter kan have til formål at agere testground for eventuelt kommende aktiviteter og dermed være et værktøj til at definere de permanente aktiviteter. Andre gange skal de midlertidige aktiviteter skabe fællesskab eller give anledning til debat. Mulige handlinger i Nord:» Et grønt areal for enden af Fuglebakkevej har potentiale som rekreativt område med mulighed for forskellige aktiviteter.» Genbrugspladsen har også potentiale til at kunne mere end affaldssortering særligt i form af midlertidige aktiviteter.» Udnytte tiloversblevne bunkere. Mulige handlinger i Syd:» Udnytte tiloversblevne bunkere.» Skolegården til Skolen på Duevej gøres til et aktiv for kvarteret også uden for skoletid» Gøre friarealerne omkring Stjernen tilgængelige for andre end bebyggelsens beboere Mindre mødesteder, der understøtter hverdagslivet Der skal skabes bedre muligheder for at tage en pause, sidde og nyde solen og dermed understøtte det gode hverdagsliv. I hverdagslivet er der udover fokus på det enkelte menneskes behov også et ønske om at understøtte detailhandlen og øvrige virksomheders trivsel. Også i denne sammenhæng kan midlertidige indretninger bringes i spil for at teste, skabe fællesskab eller debat. Igen skal de eksisterende ressourcer udnyttes, og det kan også være med til at skabe flere mødesteder indendørs såvel som udendørs. Mulige handlinger i Nord:» Arbejde med gadehjørner, nicherne langs gadeforløb og andre restarealer for eksempel på Godthåbsvej, Kronprinsesse Sofies Vej, Nordre Fasanvej, Borups Allé og Mariendalsvej. Mulige handlinger i Syd:» Arbejde med gadehjørner, nicherne langs gadeforløb og andre restarealer for eksempel på Godthåbsvej, Kronprinsesse Sofies Vej, Nordre Fasanvej, Borups Allé og Mariendalsvej.» Udnytte tomme lokaler på eksempelvis skoler og andre institutioner eller i funktionstomme erhvervsejendomme. Det kunne også være private haver, der af den ene eller den anden årsag ikke rigtig bruges, som kan gøre nytte for andre.» Udvikle en platform, hvor tiloversblevne kvadratmetre kan synliggøres som mulige anvendelsesmuligheder, der kan bruges af flere. 44

45 En større idrætsfacilitet - den ufinansierede drøm Som det fremgår er der et meget stort behov og efterspørgsel på flere muligheder for både ophold og aktiviteter. Sidstnævnte gør sig sådan set gældende for hele Frederiksberg. Der er mange mennesker til de eksisterende faciliteter, og befolkningstallet på Frederiksberg vokser fortsat ligesom i Nordre Fasanvej Kvarteret. Det er ikke et behov, som kan tilfredsstilles med områdefornyelsesmidler. Det kræver mere. Derfor er den store drøm i Nordre Fasanvej Kvarteret, at der bliver bygget en stor idrætsfacilitet, der kan rumme en masse mennesker og aktiviteter. Alene de mange unge, som bor i et kvarter, hvor den eneste idrætsfacilitet, Mariendalshallen, er helt booket i samtlige åbne timer, kunne godtgøre behovet. Dertil kommer, at der ikke må spilles fodbold i gymnastiksalene på Skolen på Duevej grundet en fredning. Efterspørgslen er enorm alene i Nordre Fasanvej Kvarteret, men behovet går langt ud over kvarterets grænser, og en ny, stor idrætsfacilitet vil ikke kun komme kvarteret til gode, men hele Frederiksberg vil få glæde af det. Områdefornyelsen vil arbejde for, at den ufinansierede drøm bliver til virkelighed i Nordre Fasanvej Kvarteret. 45

46 Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd dkr dkr. Mulige handlinger i Nord Et grønt areal for enden af Fuglebakkevej har potentiale som rekreativt område med mulighed for forskellige aktiviteter. Genbrugspladsen har også potentiale til at kunne mere end affaldssortering særligt i form af midlertidige aktiviteter. Mulige handlinger i Syd Skolegården til Skolen på Duevej gøres til et aktiv for kvarteret også uden for skoletid. Gøre friarealerne omkring Stjernen tilgængelige for andre end bebyggelsens beboere. Udnytte tiloversblevne bunkere. Arbejde med gadehjørner, nicherne langs gadeforløb og andre restarealer for eksempel på Godthåbsvej, Kronprinsesse Sofies Vej, Nordre Fasanvej, Borups Allé og Mariendalsvej. Udnytte tomme lokaler på eksempelvis skoler og andre institutioner eller i funktionstomme erhvervsejendomme. Det kunne også være private haver, der af den ene eller den anden årsag ikke rigtig bruges, som kan gøre nytte for andre. Udvikle en platform, hvor tiloversblevne kvadratmetre kan synliggøres som mulige anvendelsesmuligheder, der kan bruges af flere. 46

47 Unges hverdag» Kompetenceudvikling» En pulje til unge» Møde mellem unge og erhverv

48 Unges hverdag Nordre Fasanvej Kvarteret rummer mange unge, især i den sydlige del, men kvarteret henvender sig i meget lille grad til de unge. Dette er ikke befordrende for de unges trivsel og det kan skabe nogle utilsigtede konsekvenser i forhold til brugen af kvarterets byrum. De unge inddrages blandt andet derfor i temaet Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold. Herudover er der også en vinkel på unges trivsel, som handler om at udvikle og understøtte lokale unges kompetencer, opbygge den sociale kapital, primært forstået som netværk, samt at gøre de unge i stand til at føre deres idéer ud i virkeligheden og skabe muligheder for, at de kan udfolde deres potentiale i hverdagen. For at dette skal blive en succes, kræver det en indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte unges situation. Nordre Fasanvej Kvarteret er som sagt mangfoldigt, så de unge kan ikke skæres over en kam. De mest sårbare unge i kvarteret også i forhold til ikke at gennemføre uddannelse og falde uden for arbejdsmarkedet findes i boligområdet Stjernen, og der vil være særlig fokus på at inkludere disse i indsatsen. Væsentlige samarbejder i dette tema Den boligsociale indsats på Stjernen. SSP-projektet Dropp Inn. Projektspace projekt forankret i Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Experience (FEX). Fritidsjobformidlingen. Sæt Kulturen I Spil projekt forankret i Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg Kommune. Street Party, Frederiksberg Kommunes Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområde. Succeskriterier» Flere unge har fået et større netværk.» Flere unge har kendskab til deres muligheder for at skabe egne aktiviteter. Stjernen har et dårligt ry, som udgør en mental barriere i forhold til at gå igennem boligområdet (temaet Tryg færden ) og bruge deres legeplads og boldbaner ( Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold). Målet med at aktivere de unge i udviklingen af kvarteret og styrke deres formåen er først og fremmest at styrke de unge, men også at ændre Stjernens ry og dermed løfte kvarteret. 48

49 Projekter Kompetenceudvikling/-opbygning Ikke alle unge har tro på eller er bevidste om deres egen formåen, hvilket kan resultere i uforløst potentiale og i værste fald bevirke negativ adfærd. Kompetenceudvikling skal have fokus på at gøre de unge i stand til føre egne initiativer ud i livet og øge den enkeltes tro på egne evner og derved give en god ballast til fremtiden. Det handler også om, at forskellige unge møder hinanden og derved opnår et større netværk. Mulige handlinger i Syd:» Etablere initiativet Projektspace, som Frederiksberg Kommune i 2012 har igangsat, i Nordre Fasanvej Kvarteret. Projektspace har fokus på kulturelt entreprenørskab og innovation blandt årige.» Understøtte Street Party på Stjernen, hvor der bl.a. arbejdes med kompetenceudvikling og sociale færdigheder ved at inddrage de unge og resten af boligområdet i workshopforløb samt planlægningen og afholdelsen af eventen. En pulje til unge For at understøtte kompetenceudviklingen afsættes en mindre pulje, som unge kan søge for at realisere deres idé. Idéen er at hjælpe unge til at tage initiativ og ansvar. Denne pulje skal støtte projekter, som gennemføres af de unge selv, og projekterne skal komme kvarteret til gode. 49

50 Møde mellem unge og erhverv En udfordring er en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet blandt de årige. Der er derfor potentiale i at opbygge og udvikle relationer mellem de lokale unge og de lokale virksomheder med henblik på at afhjælpe og forebygge arbejdsløshed. Dette hænger sammen med temaet Lokale erhverv og iværksætterkultur. Mulige handlinger i Nord:» Fritidsjob og praktikophold hos lokale virksomheder Mulige handlinger i Syd:» Fritidsjob og praktikophold hos lokale virksomheder» Unge i praktik i områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd dkr dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Etablere initiativet Projektspace, som Frederiksberg Kommune i 2012 har igangsat, i Nordre Fasanvej Kvarteret. Projektspace har fokus på kulturelt entreprenørskab og innovation blandt årige. Understøtte Street Party på Stjernen, hvor der bl.a. arbejdes med kompetenceudvikling og sociale færdigheder ved at inddrage de unge og resten af boligområdet i workshopforløb samt planlægningen og afholdelsen af eventen. Fritidsjob og praktikophold hos lokale virksomheder. Unge i praktik i områdefornyelsen. 50

51 Lokale virksomheder og iværksætterkultur» Byliv og detailhandelsudvikling» iværksætterkultur og mødet mellem virksomheder og unge» Synlighed

52 Lokale virksomheder og iværksætterkultur Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en stor andel af erhverv lige fra detailhandel til produktion, fra Novozymes til enkeltmandsvirksomheder. De mange forskellige typer af erhverv bidrager til kvarterets sammensatte og mangfoldige karakter, som skal bevares. Tilstedeværelsen af forskellige erhverv i kvarteret tilfører liv i dagtimerne og giver kvarteret en anden puls end et udelukkende boligkvarter. Virksomheder og handel er afhængige af både følelsen af tryghed og gode oplevelser, ligesom de styrkes igennem netværk og en øget tilstrømning af mennesker. For at fastholde og udvikle dynamikken, som den store andel af erhverv tilfører Nordre Fasanvej Kvarteret, skal grundlaget for virksomheder styrkes, og de skal indgå i udviklingen af kvarteret. Væsentlige samarbejder i dette tema Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg Kommune. FEX, herunder Gadezone-initiativet. Succeskriterier» Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et kvarter, hvor det lokale erhvervsliv samarbejder med kultur- og fritdslivet om events.» Der er øget lokalt kendskab til kvarterets erhvervsliv.» Flere fra det lokale erhvervsliv indgår i netværk. De lokale virksomheder udgør en stor ressource i kvarteret, som også skal bringes i spil i forhold til unge og iværksætterkultur. Dette vil både udvikle det lokale erhvervsliv og dermed fastholde og udvikle ovennævnte dynamik og udvikle særligt de unges sociale kapital, hvilket samlet betyder et løft til kvarteret. Ved social kapital forstås netværk. 52

53 53

54 Projekter Byliv og detailhandelsudvikling Byliv og detailhandel er tæt forbundne, og de kan gensidigt understøtte hinanden. Flere beboere har også efterspurgt, at indkøbsturen i kvarteret kunne være mere spændende. Både byliv og handel er afhængige af et flow af mennesker, som er ude i byen, og det er en forudsætning, at kunder og brugere har en god oplevelse, hvis de skal vende tilbage. Udvikling af fællesskab og samarbejdet mellem butikker og kultur- og fritidslivet, herunder kommercielle oplevelsesaktører, skal styrke beboernes tilhørsforhold til og attraktionen af kvarteret internt og eksternt. Mulige handlinger i Nord:» Understøtte gadezone-initiativet et eksisterende kvarter-netværksinitiativ primært for detailhandel.» Oprette pulje til events og lignende, som butikker kan søge i fællesskab med kultur- og fritidsaktører. Mulige handlinger i Syd:» Understøtte gadezone-initiativet et eksisterende kvarter-netværksinitiativ primært for detailhandel.» Oprette pulje til events og lignende, som butikker kan søge i fællesskab med kultur- og fritidsaktører. lokale virksomheder. Unge kan tidligt direkte/indirekte lære om iværksætteri som en mulighed, når man overvejer uddannelse og i øvrigt tager nogle afgørende valg, der sætter rammerne for et fremtidigt arbejdsliv. Det handler om at brede valgmulighederne ud, så talenter og de gode idéer får bedre mulighed for at udfolde sig. Dette skal ses i tæt sammenhæng med temaet Unges hverdag. Der er fokus på unge, men der kan arbejdes med iværksætterkultur generelt. Mulige handlinger i Nord:» Fritidsjobs og praktikophold for unge (enkelt virksomheder og grupper af virksomheder).» Lokale virksomheder som ressource i forhold til undervisning.» Kontorfællesskab for iværksættere. Mulige handlinger i Syd:» Iværksætterkurser for unge.» Fritidsjobs og praktikophold for unge (enkelt virksomheder og grupper af virksomheder).» Mentorprojekter Mind Your Own Business projekt under Dansk Flygtningehjælp.» Samarbejde med skoler i området om iværksætteri på skoleskemaet.» Lokale virksomheder som ressource i forhold til undervisning. Iværksætterkultur og mødet mellem virksomheder og unge En øget forståelse af iværksætterkultur kan gennem en indsats overfor unge give bedre og flere muligheder på kort og lidt længere sigt. Mødet mellem virksomhederne i kvarteret og de unge kan være med til at skabe muligheden for en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Og ligeledes kan et samspil mellem virksomheder og unge skabe øget positiv fokus på 54

55 55

56 Synlighed Synliggørelse af de eksisterende virksomheder skal være med til at styrke både erhvervslivet og lokalsamfund. Det medvirker til at give kvarteret et særligt præg og styrke bylivet. Mulige handlinger i Nord:» Indikere eksistensen af virksomheder i gadebilledet med alternativer til skiltning.» Lokale virksomheders deltagelse i markedsdage, loppemarkeder med videre.» Understøtte arbejdet med en samlet brandingstrategi. Mulige handlinger i Nord:» Indikere eksistensen af virksomheder i gadebilledet med alternativer til skiltning.» Lokale virksomheders deltagelse i markedsdage, loppemarkeder med videre.» Understøtte arbejdet med en samlet brandingstrategi. Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd dkr dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Fritidsjobs og praktikophold for unge Lokale virksomheder som ressource i forhold til undervisning. Kontorfællesskab for iværksættere. Iværksætterkurser for unge. Mentorprojekter Mind Your Own Business projekt under Dansk Flygtningehjælp. Samarbejde med skoler i området om iværksætteri på skoleskemaet. Understøtte gadezone-initiativet et eksisterende kvarter-netværksinitiativ primært for detailhandel. Oprette pulje til events og lignende, som butikker kan søge i fællesskab med kultur- og fritidsaktører. Indikere eksistensen af virksomheder i gadebilledet med alternativer til skiltning. Lokale virksomheders deltagelse i markedsdage, loppemarkeder med videre. Understøtte arbejdet med en samlet brandingstrategi. 56

57 bispeengbuen» Branding og events» Afprøvning der giver gode løsninger» social bæredygtig udvikling - Hensyn til udsatte grupper

58 bispeengbuen Området omkring Bispeengbuen er et unikt og markant sted, som i høj grad definerer den nordlige del af kvarteret. I dag opleves området som en barriere, ligesom det fremstår slidt og øde. Det er samtidig i dette område, kvarteret har mulighed for den største forandring og det største fysiske løft. Området omkring Bispeengbuen har potentiale til at rumme interessante aktiviteter og oplevelser. Helhedsplanen for området omkring Bispeenbuen fokuserer på at skabe gode forbindelser igennem området, og at området skal lægge op til ophold, aktivitet og mødet mellem mennesker. Dette skal ske i sammenhæng med områdets særlige karakter og med fokus på grønne strukturer, bæredygtighed og mangfoldighed. Dette understøtter områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret ved generelt at have fokus på aktiviteter, ophold og forbindelser. Bispeenbuen har dog et særskilt behov for at udviklingsprocessen drives frem, således de fysiske ændringer rent faktisk sker. Der er mange aktører involveret og mange interesser i spil, hvilket gør processen kompliceret. Liv under Buen har for eksempel arbejdet med at forandre området i op mod 20 år. Væsentlige samarbejder i dette tema Vejdirektoratet. Københavns Kommune. AKB Lundtoftegade. Liv Under Buen. Vej og Park, Frederiksberg Kommune. Succeskriterier» Området omkring Bispeengbuen opfattes i højere grad som et positivt, mangfoldigt område. 58

59 Projekter Branding og events En af de store udfordringer med området omkring Bispeengbuen er, at det har et skummelt ry. Området forbindes med kriminalitet og bilafbrændinger. Der foregår også ting i mørket under buen, som ikke altid tåler dagens lys, men ryet er langt værre end realiteterne. Områdefornyelsen vil arbejde med en branding af området omkring Bispeengbuen. Der skal skabes nye forståelser og relationer til dette område. Mulige handlinger i Nord:» Events, der skaber byliv (Liv Under Buens events og eventen Bass Under Buen har vist, det lader sig gøre).» Fremme muligheder for events - medlemmer fra Kvartergruppen har peget på manglende strøm- og vandfaciliteter.» Målrettet kommunikation om events og andre gode tiltag for området under Bispeengbuen. Afprøvning der giver gode løsninger En måde at skabe fundamentet for den gode permanente løsning er at afprøve forskellige muligheder i 1:1. Med 1:1 menes midlertidige byrum, som giver en reel sanselig oplevelse af den mulige løsning og dermed tydeliggør områdets potenitale. Dette skal ses i forhold til tegninger, planer og illustrationer, som nogle gange ikke kan formidle den reelle oplevelse. Det giver mulighed for at afprøve nye løsninger, som i den sidste ende er med til at skabe et bæredygtigt resultat. 59

60 Mulige handlinger i Nord:» Udviklingen af prototyper, som den internationale festival UP Festival har gjort i San Francisco. Festivalen danner en form for platform, hvor spændingsfeltet mellem brugere, teknologi og gode ideer bruges til at undersøge og udforme gode og bæredygtig løsninger til byens rum.» Udformning af midlertidige byrum, hvor der eksempelvis bliver opsat plantekasser, en lille have eller andre byrumselementer. Social bæredygtig udvikling - Hensyn til udsatte grupper Ud over de centrale og formelle aktører rummer området også nogle mere uformelle aktører og brugere. Der er brugere fra udsatte grupper, som har fundet anvendelse i de mere øde og isolerede dele af området omkring Bispeengbuen. På Falkevej i Københavns Kommune ligger De hjemløses Hus, og brugerne af dette hus anvender området omkring Bispeengbuen til ophold. Yderligere er der metadonudlevering ved Bispeengbuen tre gange om ugen. Det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til de udsatte brugere, som også er en del af byens rum. Udviklingen af området ved Bispeengbuen skal ikke blot være miljømæssigt bæredygtig, men også socialt. Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord dkr. Mulige handlinger i Nord Events, der skaber byliv Fremme muligheder for events - medlemmer fra Kvartergruppen har peget på manglende strøm- og vandfaciliteter. Målrettet kommunikation om events og andre gode tiltag for området under Bispeengbuen. Udviklingen af prototyper, som den internationale festival UP Festival har gjort i San Francisco. Festivalen danner en form for platform, hvor spændingsfeltet mellem brugere, teknologi og gode ideer bruges til at undersøge og udforme gode og bæredygtig løsninger til byens rum. Udformning af midlertidige byrum, hvor der eksempelvis bliver opsat plantekasser, en lille have eller andre byrumselementer. 60

61 boligmiljø» Mere synlighed omkring byfornyelse» Synergi mellem byrum og bolig

62 Boligmiljø Som del af en helhedsorienteret udvikling af Nordre Fasanvej Kvarteret er området udpeget som det højest prioriterede indsatsområde for byfornyelse i Strategi for byfornyelse på Frederiksberg Dette er en bevidst strategi, fordi synergien mellem områdefornyelse og byfornyelsesindsatsen skaber det bedste grundlag for at udvikle kvarteret. En af udfordringerne ved byfornyelse er i høj grad at gøre grundejere og boligejere opmærksom på muligheden for byfornyelse, samt at få dem til at søge byfornyelsesmidler og dermed investere i deres ejendomme. Netop her kan en synergi mellem områdefornyelse og byfornyelse være til stor gavn. Dels kan områdefornyelsen være med til at nå ud til grundejere og andre aktører, dels kan de projekter, områdefornyelsen faciliterer, være med til at påvirke og skabe nye incitamenter til at forny og opgradere boliger. Væsentlige samarbejder i dette tema Byfornyelsesindsatsen, Frederiksberg Kommune Succeskriterier» Flere relevante grundejere eller boligejere har søgt om byfornyelsesmidler 62

63 63

64 Projekter Mere synlighed omkring byfornyelse Det er vigtigt at skabe synlighed omkring mulighederne i byfornyelse for derved at vække interessen blandt grund- og boligejere. Mulige handlinger i Nord:» Informere om mulighederne via plakater, opslag, husstandsomdelte pjecer» Informere om vellykkede byfornyelsesprojekter for at skabe incitament blandt Nordre Fasanvej Kvarterets grund- og boligejere. Mulige handlinger i Syd:» Informere om mulighederne via plakater, opslag, husstandsomdelte pjecer» Informere om vellykkede byfornyelsesprojekter for at skabe incitament blandt Nordre Fasanvej Kvarterets grund- og boligejere. Synergi mellem byrum og bolig I forbindelse med byfornyelsens projekter nye gårdrum, facadeforskønnelse og energirenovering skal muligheden for forbedring af de offentlig tilgængelige arealer vurderes. Et samspil mellem de to indsatser giver kvarteret et helhedsorienteret løft, og det skaber incitament til at søge byfornyelsesmidler. Mulige handlinger i Nord:» Forskønne de offentlig tilgængelige arealer i forbindelse med en byfornyelsesindsats i en ejendom» Arbejde med at forbedre eller etablere forbindelser i sammenhæng med en byfornyelsesindsats i en ejendom Mulige handlinger i Syd:» Forskønne de offentlig tilgængelige arealer i forbindelse med en byfornyelsesindsats i en ejendom» Arbejde med at forbedre eller etablere forbindelser i sammenhæng med en byfornyelsesindsats i en ejendom Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd dkr dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Informere om mulighederne via plakater, opslag, husstandsomdelte pjecer. Informere om vellykkede byfornyelsesprojekter for at skabe incitament blandt Nordre Fasanvej Kvarterets grund- og boligejere. Forskønne de offentlig tilgængelige arealer i forbindelse med en byfornyelsesindsats i en ejendom. Arbejde med at forbedre eller etablere forbindelser i sammenhæng med en byfornyelsesindsats i en ejendom. 64

65 Organisering, arbejdsmetode og økonomi» Vej til programmet» Organisering» Arbejdsmetode» Inddragelse og kommunikation» Økonomi

66 Vej til programmet På vejen hen mod dette endelige program har områdefornyelsens sekretariat arbejdet på mange forskellige måder. Sekretariatet har været rundt i kvarteret og har involveret og samarbejdet med mange mennesker lokale aktører, borgere og kommunale medarbejdere. Denne proces har både givet et grundlag for at finde ud af, hvordan områdefornyelsen bedst kan arbejde med kvarteret og understøtte en positiv udvikling, og den har skabt et vigtigt netværk til forskellige aktører, beboere og brugere. November Workshop og input fra studerende August Analyse og kendskab til kvarteret November Workshop på Slotskredsmøde September November Møder med lokale aktører 66

67 December Januar Spørgeskemaundersøgelse blandt unge om deres ønsker til og forståelse af kvarteret. December Dialogmøde, hvor et væld af borgere og aktører mødte op og gav deres ideer og indspark til områdets udvikling. Januar Udvikling af ideer med Kvartergruppen December Etablering af Kvartergruppe, som skal følge processen 67

68 Organisering Kommunalbestyrelsen En vigtig del af en helhedsorienteret områdefornyelse er koordinering af indsatser på tværs af mange forskellige aktører, fra de lokale beboere og brugere af kvarteret til den kommunale forvaltning på tværs af mange fagligheder. Dette sikres gennem en organisering, der sørger for inddragelse i alle trin og faser af projektet. Organisering på tværs af forskellige aktører Organiseringen af Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret er en ny form for organisering i Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har valgt denne organisering for at give lokale borgere og aktører en central plads i områdefornyelsen og samtidige bevare en tæt tilknytning til det øvrige forvaltningsmæssige arbejde. Da det er en ny form for organisering, vil områdefornyelsen hele tiden have fokus på, hvordan organiseringen styrkes og hvordan den ny organisering kan være med til mere generelt at styrke den helhedsorienterede indsats. by- og miljøudvalget tværkommunal styregruppe områdefornyelsens sekretariat kvartergruppen kommunal projektgruppe arbejdsgrupper 68

69 Kommunalbestyrelsen Frederiksberg Kommunes Kommunalbestyrelsen træffer de overordnede beslutninger og godkender større skridt i områdefornyelsesprojektet, såsom byfornyelsesprogram og bevillinger på de konkrete projekter. By- og Miljøudvalget By- og Miljøudvalget er det fagansvarlige udvalg for områdefornyelsen. Når de enkelte delprojekter begynder at tage form, beslutter By- og Miljøudvalget, om og på hvilke betingelser, der skal udarbejdes udbudsmateriale med henblik på at få en pris på delprojektet. I de tilfælde, hvor det er relevant, inddrages andre fagudvalg. Styregruppe Den kommunale tværfaglige styregruppe, som primært består af centrale afdelingschefer i den kommunale forvaltning, er løbende en del af områdefornyelsen. Der afholdes møder efter behov, da intensiteten i områdefornyelsen kan variere, men der har i den hidtidige proces ca. været afholdt møde hver anden måned. Styregruppen er med til at udvælge og kvalificere projekter, ligesom den er en vigtig sparringspartner for områdefornyelsens sekretariat i forhold til indhold og retning igennem hele processen. Styregruppen bidrager med en vigtig overordnet viden omkring de politiske processer og øvrige tiltag i Frederiksberg Kommune omkring eksempelvis trafik, byrum og parker samt skole og ungeområdet og sikrer dermed en synergi med andre indsatser. Projektgruppen Projektgruppen, der består af relevante forvaltningspersoner, har den mere konkrete og detaljerede viden om specifikke fagområder og omkring tiltag og indsatser i den kommunale forvaltning. På den måde indgår projektgruppen både som rådgivere i forhold til områdefornyelsens delprojekter omhandlende eksempelvis erhverv, boligsociale indsatser, klima med mere, og som koordinerende i forhold de eksisterende indsatser og tiltag eksempelvis omkring unge eller i forhold til nye anlæg. Områdefornyelsens sekretariat Områdefornyelsens sekretariat er både facilitatorer og igangsættere af områdefornyelsens delprojekter, ligesom sekretariatet er den koordinerende og samlende indstans for de mange involverede aktører i processen. Sekretariatet består af en projektchef og potentielt to projektledere. Opgaverne for sekretariatet er mangesididige. Dels skal sekretariatet sikre en fremgang og udvikling i områdefornyelsens indsatser, dels skal sekretariatet sikre progression og understøtte delprojekterne samt kommunikere omkring projektet. Dette blandt andet ved at støtte og skabe synergi mellem involverede parter, samt søge at få nye aktører og ideer på banen, men også i høj grad ved at søge private investeringer og fonde til projekterne. Fundraisingen er et vigtigt led i opgaverne for sekretariatet, fordi det er herigennem, at mange projekter muliggøres. Finansieringen fra ministeriet og den kommunale egenfinansiering er et godt boost til at komme noget af vejen, men for at der sker mere gennemgribende og varige forandringer, er det vigtigt med tilførslen af yderligere midler. Lokale aktører kan være en del af den finansielle investering, hvilket også kan skabe langt højere forankring. 69

70 Kvartergruppe Som noget nyt i Frederiksberg Kommune etableres en kvartergruppe, som er en slags følgegruppe bestående af lokale interessenter med forskelligt lokalt fokus. I kvartergruppen sidder blandt andet repræsentanter fra forskellige boligforeninger, den lokale skole og fritidsklubben samt interessenter fra det lokale erhvervs- og idrætsliv. Kvartergruppen har ikke beslutningskompetence, men de er medvirkende til at forankre områdefornyelsen lokalt og give adgang til lokale netværk og viden, således at delprojekterne kan udvikle sig i den relevante lokale kontekst. Kvartergruppen mødes ca. 4 gange årligt, men det justeres efter behov og i forhold til udvikling og progression i processen. Det er områdefornyelsens sekretariat, der koordinerer og sammensætter kvartergruppen. Arbejdsgrupper På det udøvende plan etableres arbejdsgrupper for konkrete projekter. En arbejdsgruppe sammensættes af et eller flere medlemmer af den tværkommunale projektgruppe samt interessenter som eksempelvis virksomheder, handelsforeninger, boligorganisationer, boligbestyrelser, institutioner, græsrodsbevægelser, interesseorganisationer, borgere og foreninger. Det er i arbejdsgrupperne, at den detaljerede planlægning og konkretisering af delprojekter foregår. Den enkelte arbejdsgruppe ledes af faglig relevant person fra den tværkommunale projektgruppe, således at delprojekterne bliver udviklet indenfor en realiserbar ramme. Det er dog områdefornyelsens sekretariat, der mobiliserre og nedsætter arbejdsgrupperne i samarbejde med den eller de relevante fagpersoner. 70

71 Arbejdsmetode Nogle centrale arbejdsmetoder skal sikre synergi og forankring i områdefornyelsens arbejde, samt gøre det muligt at have blik for centrale perspektiver som er knyttet til arbejdet i Nordre Fasanvej Kvarteret. Eksempelvis skal det tænkes ind, hvordan forskellige generationer og kulturer kan deles om det samme byrum, eller hvordan teknologiske løsninger måske kan give mere sociale eller bæredygtige byrum. Midlertidighed og multifunktionalitet Midlertidighed og multifunktionalitet er to arbejdsmetoder, som er vigtige i forhold til arbejdet i Nordre Fasanvej Kvarteret. Manglen på gode byrum og interessante oplevelser i Nordre Fasanvej Kvarteret betyder netop, at der er behov for at afprøve og udføre midlertidige forsøg for at finde de bedst egnede løsninger. Byrummene skal i størst muligt omfang være multifunktionelle, så de understøtter tilgængelighed for kvarterets mange forskellige brugeres og beboeres hverdag. Byrummene skal være smartere indrettet; smartere i forhold til borgerne, miljøet, økonomien, effektiviteten med videre. Ved at koble forskellige behov og aktiviteter sammen og arbejde for, at forskellige investeringer kan understøtte hinanden, kan der skabes en øget værdi, således at en plus en bliver til tre. Ved at afprøve forskellige muligheder i en kortere eller længere periode, kan midlertidige aktiviteter være med til at skabe de bedste løsninger, som kan matche efterspørgslen af aktiviteter og ophold mest muligt og understøtte meningsfulde relationer mellem funktioner og brugen af byrummene. Ligeledes kan det være med til at pege på, hvordan byrummet kan bruges multifunktionelt hvilke udfordringer og potentialer, der ligger i det. Samarbejder Et meget centralt greb i udviklingen af Nordre Fasanvej Kvarteret er samarbejdet med en lang række aktører. Dels er samarbejdet vigtigt i forhold til skabe forankringer af områdefornyelsens projekter, dels er det vigtigt i forhold til at generere vigtig viden og udvikling og synergi i indsatserne. Gennem samarbejder og netop synergien mellem forskellige indsatser, skal der komme mere ud af investeringerne i byen. Samarbejder i Nordre Fasanvej Kvarteret består af relationen mellem kommunale aktører på tværs af fagligheder, det består af samarbejdet mellem kommunale og private lokale aktører, i samarbejdet med forskellige vidensinstitutioner, erhverv, samt forskellige kulturelle og sociale aktører. Ved at satse på samarbejde med og mellem mange forskellige aktører kan områdefornyelsen både være med til at tiltrække investeringer og skabe en dynamik, som genererer mere aktivitet og udvikling også efter områdefornyelsen slutter i Nordre Fasanvej Kvarterets beliggenhed op ad kommunegrænsen til Københavns Kommune giver en vigtig og nødvendig mulighed for at samarbejde med nabokommunen. Københavns Kommune har igangsat en 71

72 områdefornyelse i Fuglekvarteret, som grænser op til Nordre Fasanvej Kvarterets nordøstlige hjørne. De to områdefornyelser sker sideløbende med hinanden, og der er allerede skabt et grundlag for samarbejde omkring forskellige delprojekter. De to områdefornyelser vil samarbejde om blandt andet byrum under og nær Bispeengbuen, forbindelser på tværs blandt andet til Glentehaven i Københavns Kommune og events på den nyetablerede genbrugsstation, som ligger hen over kommunegrænsen og i begge områdefornyelser. Hermed sikres der en sammenhæng mellem forskellige indsatser med Københavns Kommune, som omkranser Frederiksberg Kommune, og de to områdefornyelser vil sammen kunne løse fælles udfordringer og skabe øget grobund for udvikling af et større område i hovedstaden. Evaluering Et sidste vigtigt element i sekretariatets arbejde og i gennemførelsen af områdefornyelsen er, løbende, at dokumentere og samle op på de erfaringer, der drages fra de indsatser og projekter, der sættes i gang. Dette er vigtigt, dels for at områdefornyelsens sekretariat, i samarbejde med styregruppe og kvartergruppe, løbende kan justere indsatser i forhold til den forventede effekt dels for at generere en viden, som kan sikre forankring både hos lokale aktører og internt i kommunen. Effektmål De 4 overordnede effektmål er mål som områdefornyelsen forventer at nå ved den helhedsorienterede indsats i løbet af 5 år. Der måles ved områdefornyelsens start i sommeren 2013, efter 2 år i sommeren 2015 og ved afslutningen af projektet i sommer/efterår Den midterste måling skal indikere effekten af, om de foretagende indsatser peger hen imod de forventede mål i Der opstilles altså ikke delmål, da effektmålene går på den samlede indsats og progressionen i områdefornyelsen er meget forskellige fra de første to år til de sidste tre år, hvor der i højere grad etableres og udvikles nye byrum. Målingen foretages dels som byrumstællinger, dels som spørgeskema til kvarterets beboere og aktører. Succeskriterier For mere løbende at kunne pejle efter og måle på om indsatserne opnår det ønskede, arbejder sekretariatet med succeskriterier under hvert tema. Succeskriterierne er indikatorer på om indsatserne vil have den forventede effekt. Eksempelvis er succeskriteriet at der er flere gående og cyklende på tværs af Nordre Fasanvej Kvarteret en indikator på det mere langsigtede effektmål at det er tryggere at færdes i kvarteret. Det er muligt løbende at tælle om der er flere gående og cyklende, der færdes på tværs af kvarteret, men for at finde ud af om dette er forbundet med større tryghed, må det undersøges blandt brugere og beboere. For at kunne foretage en sådan løbende vurdering arbejder sekretariatet i områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret med overordnede effektmål og med succeskriterier i forhold til de enkelte temaer. 72

73 Statusrapporter Som led i en løbende evaluering og fokus på opnåede resultater udarbejder områdefornyelsens sekretariat i løbet af projektperioden to statusrapporter. Den første rapport udarbejdes i sommeren Denne rapport følger op på foreløbige resultater, proces og erfaringer. Der foretages målinger i forhold til effektmål og gøres status på resultater i forhold til succeskriterier. Ud fra dette vurderes om der er behov for justeringer i forhold til fremadrettede indsatser og eventuelt af succeskriterier og effektmål. Den anden statusrapport er den afsluttende rapport og her måles igen på effektmål og succeskriterier, som nu skal være nået. Der samles op på erfaringer fra projekter og indsatser ligesom der lægges vægt på at beskrive metoder og redskaber til fremtidig brug. De to rapporter skal sendes til og godkendes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt. Og ligeledes er de redskaber til en vurdering af projekter og indsatser. For kommunen internt og for kvartergruppen. 73

74 74

75 Inddragelse og kommunikation For at aktivere de eksisterende ressourcer, den lokale aktivitet og understøtte en lokal forankring, er det et essentielt element i områdefornyelsen at arbejde målrettet med inddragelsen af områdets beboere, brugere og aktører. Et led i denne inddragelse er også en målrettet kommunikation, ligesom kommunikation yderligere skal være med til at skabe nye fortællinger om kvarteret. Strategi for inddragelse af aktører og borgere I forbindelse med udarbejdelsen af dette program er der påbegyndt en systematisk kortlægning af og kontakt til nøgleinteressenter og relevante aktører. Denne kortlægning er med til at synliggøre relevante aktører, inklusive de grupper, der ofte ikke høres eller inddrages. Der skal i den kommende proces arbejdes videre med dybdegående inddragelse af de forskellige grupper i kvarteret (særligt de unge og erhvervslivet). Værdier for inddragelsen Inddragelsen af beboere, brugere, virksomheder, samarbejdspartnere og interessenter vil ske med fokus på og udgangspunkt i, at alle skal op- leve at byområdet bliver løftet, og at de tiltag, der igangsættes, giver en oplevelse af en markant forbedring for dem der bor, arbejder og færdes i byområdet. Inddragelsen vil ske med vægt på synlighed, åbenhed, tilstedeværelse og god kommunikation i lokalområdet. For eksempel kan områdefornyelsens sekretariat i perioder have kontor lokalt i byområdet og forskellige kommunikationsaktiviteter vil blive vægtet højt, ligesom der vil blive lagt vægt på at skabe samarbejde på tværs af sektorer og interessegrupper. De enkelte aktører vil blive inddraget med blik for, hvordan de hver især kan bidrage til at løfte byområdet fysisk og socialt, samt på hvilket niveau de har interesse i og mulighed for at indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde. Inddragelse på forskellige niveauer Hvis alle borgere og interessenter skal have lige mulighed for at blive inddraget i områdefornyelsen, kræver det, at der vælges forskellige metoder og værktøjer til forskellige målgrupper. Der er forskel på, hvilke aktiviteter og hvilken form for kommunikation, der motiverer og engagerer eksempelvis de unge i Stjernen eller erhvervslivet i byområdet. For at sikre at alle kan være med og bidrage til at løfte byområdet, vil der derfor blive taget hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle forskelle i tilret- 75

76 telæggelsen af inddragelsen. Disse hensyn kan eksempelvis blive taget i forhold til valget af mødetidspunkter, sprog i foldere og opslag samt ansvar og niveau af facilitering af udviklingsarbejde i arbejdsgrupper. Inddragelse der går på to ben Inddragelsen af borgere og aktører i Nordre Fasanvej Kvarteret skal gå på to ben. Det ene ben er en strategisk inddragelse med fokus på at få mobiliseret og involveret beboere og andre aktører, der ikke af sig selv deltager i mere traditionelle borgermøder og aktiviteter. Dette er i løbet af processen med programmet blandt andet sket gennem en social kortlægning af byområdet og indsamling af projektidéer og mobilisering gennem interviews, samt workshops. Yderligere vil områdefornyelse også i den fremrettede proces lave camps og midlertidige aktiviteter. Det andet ben i strategien er en mere klassisk inddragelse, for eksempel i form af en række borgermøder, hvor alle får mulighed for at ytre sig og melde sig til arbejdsgrupper om netop det, de brænder for. De to ben skal tilsammen sikre en bred og velfungerende inddragelse, der giver så mange som muligt ejerskab til udviklingen af byområdet og sikrer aktivering af alle de nødvendige ressourcer, socialt såvel som økonomisk. 76

77 Kommunikation Den rette kommunikation er et vigtigt redskab i processen med at løfte et byområde, samt i inddragelsen af forskellige beboere og aktører. Kommunikation skal være med til at synliggøre de forandringer, der sker med kvarteret, eksempelvis igennem løbende information om aktiviteter og nyheder. Men kommunikationen skal også motivere aktører og beboere til at deltage i udviklingen samt være med til at skabe nye fortællinger om kvarteret. Dette eksempelvis ved at inspirere med eksempler på de muligheder, der er, og ved at fokusere på de succeser, der løbende opnås i kvarteret. Målrettet kommunikation For at nå bestemte grupper, herunder unge og lokale virksomheder, som har et særligt fokus, skal kommunikation i forbindelse med områdefornyelsen specifikt målrettes bestemte målgrupper. Og ligeledes er det vigtigt at kommunikationen sker strategisk i forhold til den bestemte situation, og hvad der ønskes opnået. For at opnå en målrettet kommunikation, som også fungerer i samspil med andre indsatser, vil områdefornyelsen samarbejde og rådføre sig med kommunens kommunikationsafdeling. Og ligeledes kan kvartergruppens kendskab til området være med til at skabe en målrettet kommunikation, som når ud til mange forskellige grupper, brugere og beboere. Brug af forskellige redskaber Det er ligeledes vigtigt, at der også tænkes i en kommunikation, som rammer mange forskellige aktører og beboere, så de forandringer, der sker i kvarteret, synliggøres, og det tydeliggøres, hvordan det løbende er muligt at have indflydelse på udviklingen. Derfor vil områdefornyelsen også bruge flere forskellige kommunikationsredskaber. Områdefornyelsen vil blandt andet bruge sociale medier, som eksempelvis Facebook eller Linkedin, som giver mulighed for en løbende og direkte kommunikation, hvor brugerne meget umiddelbart kan komme med forslag og kommentarer. De trykte medier, som eksempelvis lokalaviser, fanger andre grupper end de sociale medier, og områdefornyelsen vil bruge disse som led i kommunikationen. Men for at nå endnu bredere ud og også nå beboere og brugere, som måske ikke lige selv opsøger viden om kvarteret, vil områdefornyelsen i høj grad også fokusere på en direkte tilstedeværelse i kvarteret. Denne tilstedeværelse kan ske ved uddeling af flyers, opsætning af større posters, mindre installationer og ved dialog på gaden og til arrangementer. Rød tråd i kommunikationen For at skabe en rød tråd i kommunikation i de fem år områdefornyelsen varer, vil der blive udarbejdet en overordnet kommunikationsstrategi. Denne strategi skal sætte nogle rammer og retningslinjer for kommunikationen. Men det er dog samtidig vigtigt, at kommunikationen gennemtænkes mere konkret i forbindelse med forskellige delprojekter og indsatser, således at kommunikationen er med til at løfte projekterne og dermed også kvarteret bedst muligt. 77

78 Økonomi Områdefornyelsen gennemgår groft set tre faser; 1. Inddragelse, mobilisering og idéudvikling, 2. Projekter og etablering af fysiske indsatser, 3. Forankring og afslutning. Den økonomiske fordeling af områdefornyelsens arbejde afhænger dels af progressionen i disse tre faser, dels af synergien med andre indsatser og projekter. Områdefornyelsens tre faser 1. inddragelse, mobilisering og idéudvikling Det vigtigste i denne fase er at skabe fundamentet for områdefornyelsen, og det gøres bedst ved at inddrage centrale aktører både kommunale og lokale, så udviklingen af temaer og den begyndende udkrystallisering af projekter imødekommer lokale behov. Det er vigtigt at mobilisere ressourcerne og skabe engagement i kvarteret og dermed skabe det bedst mulige afsæt for at løfte kvarteret. Som det fremgår af ovenstående figur, vil de fleste temaer, som områdefornyelsen rummer, være i spil igennem store dele af områdefornyelsens forløb. Temaerne er tæt knyttet, hvorfor det giver mest synergi at arbejde parallelt med mange af temaerne. Dette hænger sammen med, at de konkrete projekter har karakter af en del mindre nedslag i kvarteret og ikke et eller to store greb, der tager al fokus i en toårig periode. Intensiteten er dog størst i den mellemliggende fase, hvor stort set alle projekter kører sideløbende og hvor det forventes, at der også påbegyndes anlæg. Områdefornyelsens sekretariatsopgaver, program, fundraising, kommunikation, koordinering, facilitering og inddragelse løber igennem hele perioden, men vil variere i intensitet sideløbende med opgavernes omfang. 2. projekter og etablering af fysiske indsatser I samarbejde med relevante aktører konkretiseres projekterne, hvorefter de udføres enten i form af anlæg eller aktiviteter. Det er i denne fase, områdefornyelsen for alvor bliver synlig i kvarteret. 3. Forankring og afslutning Forankringen skal være tænkt ind fra begyndelsen, men det er i denne fase, at kræfterne hovedsageligt bruges på at forankre projekterne. Uden forankring har områdefornyelsen ikke en blivende effekt, hvilket i den sidste ende er det overordnede mål. 78

79 Tidsplan i forhold til budgettering fase 1 Inddragelse og mobilisering fase 2 projekter og etablering af fysiske indsatser fase 3 forankring og afslutning Tryg færden Klima og samling om det grønne Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag Lokale erhverv og iværksætterkultur Bispeengbuen Boligmiljø Program, fundraising, kommunikation, koordinering, faciliteter og indragelse 79

80 Budget fordelt på Nord og Syd Nordre Fasanvej Kvarteret består budgetmæssigt af to områdefornyelser, og delprojekterne har dels forskelligt budget i de to forskellige områder dels forskellig vægtning i forhold til områdernes forskellige udfordringer og potentialer. Eksempelvis er der budgetteret med et stort beløb til temaet Unges hverdag i den sydlige del, da det er her, mange af de unge er centreret. Temaet Bispeenbuen er udelukkende finansieret af midlerne fra den nordlige del, da dette udelukkende knytter sig til området omkring Bispeengbuen i den nordlige del. Yderligere er det vigtigt at nævne, at budgetteringen her udelukkende går på grundmidlerne fra staten og kommunens egenfinansiering. Et væsentligt arbejde for områdefornyelsens sekretariatet vil være at skabe medfinansiering til de konkrete projekter, således at der kommer et massivt løft, der også går udover de offentlige investeringer i kvarteret. Budget Nord Tema Frederiksberg Kommune Stat Samlet Program Tryg færden Klima og samling om det grønne Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag Lokale erhverv og iværksætterkultur Bispeengbuen Boligmiljø Fundraising, kommunikation, projektstyring, koordinering, facilitering og inddragelse Total

81 Budget Syd Tema Frederiksberg Kommune Stat Samlet Program Tryg færden Klima og samling om det grønne Mødesteder nye muligheder for aktiviteter og ophold Unges hverdag Lokale erhverv og iværksætterkultur Boligmiljø Fundraising, kommunikation, projektstyring, koordinering, facilitering og inddragelse Total

82