Til Sundhedsstyrelsen. Fra Nyborg Kommune. Dato SLUTRAPPORT PROJEKT EN GOD START SAMMEN

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Fra Nyborg Kommune Dato SLUTRAPPORT PROJEKT EN GOD START SAMMEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Om En god start - sammen i Nyborg kommune Metodeafsnit 5 2 Sammenfatning Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Indsatsens metodeintegritet Indsatsens resultater for forældre og børn Indsatsen efter projektophør Anbefalinger 10 3 Organisering af indsatsen Organisering af indsatsen Opsporing, rekruttering og visitation Ledelsens rolle Analyse og vurdering Delkonklusion 23 4 Implementering af indsatsen Indsatsgruppens karakteristika Uddannelse af underviserne Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Metodeintegritet Analyse og vurdering Delkonklusion 54 5 Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Effekter hos børnene Gennemførelse og effekt Initiativer for at fastholde deltagelse Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Metodeintegritet og effekt Analyse og vurdering Delkonklusion 76 6 Forankring af indsatsen Fokus på forankring undervejs Tiltag Barrierer og drivkræfter Videreførelses af indsatsen Analyse og vurdering Delkonklusion 79 7 Konklusion 80 8 Anbefalinger 82 9 Litteraturliste Bilagsoversig 85

3 1 INDLEDNING Sundhedsstyrelsen udmøntede i 2010 satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici på 39,7 mio. kroner til kommunale modelprojekter med henblik på at forebygge uhensigtsmæssig sundhedsadfærd hos forældre til spæd- og småbørn. Nyborg Kommune fik støtte til modelprojektet En god start sammen (EGSS), som har til formål at støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetence med henblik på at etablere tryg tilknytning mellem barn og forældre samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien. 1 Slutrapporten for modelprojektet EGSS beskriver, hvordan indsatsen er gennemført i Nyborg Kommune og med hvilke resultater. Evalueringens omdrejningspunkt er de fem hovedspørgsmål, Sundhedsstyrelsen har opstillet: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Baggrunden for udmøntningen af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici 2 er kort formuleret nedenfor: Livsstilsvaner grundlægges tidligt i barndommen på baggrund af forældrenes vaner og livsstil. Da der er tendens til en stigning i antallet af overvægtige børn fra 3-års alderen og frem til skolestart, er det nødvendigt med en tidlig indsats, for at forebygge en uhensigtsmæssig vægtudvikling hos småbørn. Socialt udsatte familier har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med familier i højere socialgrupper, og børneme i disse familier har flere helbredsproblemer. Det er derfor nødvendigt med en særlig sundhedsfaglig indsats over for socialt udsatte familier. Det er vanskeligt at rekruttere forældre til indsatser målrettet bestemte grupper, og der er samtidig faglige og etiske problemstillinger forbundet med at udpege og dermed stigmatisere familier med særlige behov. Ved at tilbyde indsatsen til alle kommende forældre, og flytte fokus fra de enkelte risikofaktorer til barnets positive og sunde udvikling, udviskes de sociale forskelle forældrene imellem. Indsatser iværksat før fødslen og rettet mod bagvedliggende faktorer som tilknytning og forældreroller, støtter forældrenes handlekompetencer og mestringsevne til at fremme deres børns generelle sundhed og trivsel. Opdragsgiver for evalueringen er Sundhedsstyrelsen, som forestår den samlede evaluering på tværs af de deltagende kommuner. Som tillæg til slutevalueringen har Nyborg Kommune udarbejdet en lokal evaluering (egenevalueringen), som findes i bilag 1a og bilag 1b. Den lokale evaluering omfatter to dele: a) en dokumentation af de lokale aktiviteter som er foregået i Nyborg Kommune og b) deltagernes tilbagemeldinger på forældrekurset. Derudover evalueres 2½-3 års besøget tværs af 8 projektkommuner i foråret Evalueringen indeholder derfor ikke resultater af 2½-3 års besøget. Evalueringen er udarbejdet af interne evaluatorer i Nyborg Kommunes sundhedsafdeling, ved hhv. sundhedskonsulent og projektleder Anne Mette Walmar Andersen og sundhedskonsulent Karina Povlsen. Baggrund for Nyborg Kommunes deltagelse i modelprojektet Nyborg Kommune er sammenlagt af tre kommuner, Nyborg, Ullerslev og Ørbæk og har knap indbyggere, hvoraf ca bor i Nyborg by. Nyborg Kommune havde ca. 300 fødsler om året 1 Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, Sundhedsstyrelsen Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, Sundhedsstyrelsen

4 (2010), hvoraf ca. 15 % kunne kategoriseres som børn med særlige behov. Sundhedsprofilen for Nyborg Kommune (2009) viste, at borgerne i Nyborg har et højere forbrug af sundhedsydelser end landsgennemsnittet og at der i Nyborg Kommune desuden var en procentuel større andel af borgere, der var svært overvægtige, end der er på landsplan. 3 I 2010 åbnede Sundhedshuset i Nyborg Kommune som et led i udviklingen af Sundhedsplejens organisering. I Sundhedshuset findes en bred vifte af gruppetilbud, som bl.a. babycaféer, etablering af mødregrupper og åben mødregruppe for unge og udsatte mødre. Foruden etableringsbesøg, graviditetsbesøg og hjemmebesøg tilbyder Sundhedsplejen småbørnsfamilierne at komme til individuelle konsultationer i Sundhedshuset. Jordemødrene fra OUH, Svendborg Sygehus har desuden konsultation i Sundhedshuset, som derfor i høj grad danner rammen om den tidlige indsats i Nyborg Kommune. Baggrunden for ansøgningen om deltagelse i satspuljeprojektet var dels de sundhedsmæssige og sociale udfordringer i Nyborg Kommune, og dels at EGSS havde fællestræk i de overvejelser, der lå til grund for etableringen af Sundhedshuset. 1.1 Om En god start - sammen i Nyborg kommune I nedenstående afsnit beskrives kort programmets formål, målgruppe, varigheden for den gennemførte projektperiode og indhold. Afsnittet beskriver derudover antallet af uddannede instruktører, gennemførte undervisningsforløb (hold) og hvor mange deltagere som hhv. gennemførte og frafaldt forældrekurset. Formål Formålet med EGSS er, gennem en tidlig indsats, at styrke forældrenes kompetencer, således at familien opnår og fastholder sunde vaner, trivsel og livskvalitet. Projektet er et supplement til den ordinære sundhedspleje og består af en grundlæggende del samt specifikke tilbud til familier med særlige sundhedsrisici. Målgruppe Målgruppen for projektets grundlæggende del var alle gravide/kommende forældre, bosiddende i Nyborg Kommune, med termin i perioden til Den specifikke del af projektets målgruppe var de familier tilmeldt EGSS, som vurderes at have særlige behov. Familier med særlige behov blev identificeres på baggrund af en række kriterier, som er beskrevet i afsnit 4.1. Projektperioden Det fireårige projekt startede op i januar 2011 og er afsluttet i december Figur 1 illustrer milepælsplanen for hele projekt EGSS. I bilag 2 findes en udspecificeret milepælsplan for forældreuddannelsesprogrammet, herunder forældrekurset, 2½-3 års besøget, lokale aktiviteter, Let vejen kurset og behovsbesøgene i projekt EGSS. Afslutning Måned M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Faser Planlægning Intervention År Projektledelse Instruktør uddan-nelse Materialer Rekruttering Forældrekur sus Ekstra behovsbesøg 2½-3 års besøg Let vejen kursus Lokale aktiviteter Evalu-ering Figur 1: Milepælsplan for EGSS i Nyborg Kommune. 3 Projektansøgning, En god start sammen, Nyborg Kommunes,

5 Forældreuddannelsesprogrammet Den grundlæggende del af projektet udgøres af et struktureret forældreuddannelsesprogram, som påbegyndes ca. 8 uger før forventet fødsel. Kurset indeholder i alt 11 mødegange, og fortsætter indtil barnet er ca. 2½ år. Forløbet afsluttes med et hjemmebesøg af familiens sundhedsplejerske, når barnet er 2½-3 år (2½-3 års besøget). I nedenstående figur 2, ses en oversigt over forløbet. Figur 2: Oversigt over kursusforløbet i Nyborg Kommune. Den specifikke del af projektet henvender sig primært til familier med særlige behov. Denne målgruppe tilbydes som supplement til forældreuddannelsesprogrammet op til 7 årlige behovsbesøg ved sundhedsplejersken, i perioden fra barnet er 1-3 år. Let vejen kursus Foruden forældrekurset tilbydes forskellige gruppe- og værkstedsaktiviteter med det formål at udvikle forældrenes handlekompetencer og støtte netværksdannelsen med henblik på at forebygge social eksklusion i lokalområdet. Der anvendes et fælles koncept for gruppe- og værkstedsaktiviteter omkring mad, leg og bevægelse for de deltagende kommuner, Let Vejen (LV) udviklet af Fødevarestyrelsen. LV var målrettet familier med særlige behov, men i Nyborg Kommune har alle deltagere i EGSS fået tilbud om at deltage. Lokale aktiviteter I Nyborg Kommune er der afholdt en lang række lokale aktiviteter med henblik på at støtte den lokale netværksdannelse og styrke forældrenes handlekompetencer i forhold til barnets trivsel og sunde udvikling. Deltagerne blev i foråret 2013 via en mindre spørgeskemaundersøgelse spurgt til behov og ønsker for fremtidige aktiviteter. På baggrund af deltagernes besvarelser har der især været fokus på sund mad, fysisk aktivitet, trivsel og samvær med andre familier. Der er afholdt følgende lokale aktiviteter: Foredrag om parforholdet, 2012 Tumleleg aktiviteter og Klapvognsræs, 2013 Familiecaféer med forskellige emner (afholdt otte gange), 2014 Madværksted, Lege- og bevægelsesaktiviteter, Brug af byens rum, 2014 Foredrag om børneopdragelse, 2014 Sundhedstjek, 2014 Afsluttende event (Klovnefest), 2014 For nærmere beskrivelse og dokumentation af aktiviteterne henvises der til Nyborg Kommunes lokale evaluering (bilag 1a). Uddannelse af instruktører Nyborg Kommune ansatte pr. 1. marts 2011 en projektleder, som sammen med én lokal (regional) jordemoder og fire sundhedsplejersker fra Sundhedsplejen alle fem har gennemført instruktøruddannelsen til forældrekurset EGSS i juni

6 Instruktøruddannelsen for Let Vejen kurset blevet gennemført i efteråret 2011 af tre tværfaglige medarbejder (børnefysioterapeut, klinisk diætist og vuggestuepædagog), en sundhedsplejerske fra EGSS instruktørgruppen og projektlederen. Kort beskrivelse af kursusforløbende i den gennemførte projektperiode Opsporingen og rekrutteringen til projektet er primært blevet varetaget af de tre lokale jordemødre, som har konsultationen i Sundhedshuset. Der blev samlet rekrutteret 71 familier til projektet, svarende til 73 børn (heriblandt tvillinger). Der er angiveligt flere grunde til at Nyborg Kommune ikke har kunne rekruttere det forventede antal familier projektet. Dette kan bl.a. skyldes, at perioden for opsporing og rekruttering af familier til projektet, trods en udvidelse, har været relativ kort. Erfaringerne viser, at tager lang tid at bevidstgøre familierne om nye tilbud og de fordele der er følger med tilbuddet, herunder f.eks. indholdet og netværksmuligheder. De tre jordemødre i Sundhedshuset har alle haft en central og aktiv rolle i rekrutteringen af målgruppen. Projektets tilknyttede jordemoder, har dog i kraft af sin underviserrolle haft den største viden og indsigt i projektet. For de to øvrige jordemødre har det ikke ligget så naturligt at reklamere for projektet og dermed rekruttere til projektet, idet de havde mindre viden om bl.a. indholdet på kurset. Etableringen af samarbejdet med de praktiserende læger omkring opsporing og rekruttering af målgruppen har været udfordrende og trods personlig henvendelse og møder med de praktiserende læger. Det er således ikke lykkedes at involvere de praktiserende læger som forventet. Informationsmaterialerne og kampagnen for projektet i Nyborg Kommune har været distribueret på mange forskellige arenaer, som f.eks. i Sundhedshuset, legestuer, børneinstitutioner, borgerservice, biblioteket, hjemmeside, facebook sider, samt mediedækning i den lokale presse mv. Til trods herfor har kampagnen ikke haft den forventede selvrekrutterende effekt. Der blev oprettet 10 EGSS-hold med opstart i perioden 31. maj 2011 til 30. januar Fire af holdene er senere blevet lagt sammen til to hold pga. frafald. Nyborg Kommune har gennemført 7 undervisningsforløb, som er blevet afsluttet i perioden 9. januar 2014 til 28. august Det afsluttende hjemmebesøg (2½-3 års besøget) blev gennemført i perioden 1. juli til 10. november I bilag 3 findes en holdoversigt, hvor afvikling af de 10 holds mødegange, samt 2½-3 års besøget i forældreprogrammet fremgår. Der ses flere forskellige årsager til deltagerne er fraværende og helt frafaldet forældrekurset. Af eksempler kan nævnes at deltagerne er fraflyttet kommunen eller flyttet pga. udenlandsophold, har haft udfordring med pasning af søskende eller at kursustidspunktet ikke har passet i forhold til deres arbejde. En uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægning, samt en manglende følelses af fællesskabet på holdet har også bevirket at deltagere er frafaldet. I afsnit 4.1 redegøres der for projektdeltageres tilmelding, fravær og frafald, hvor også årsagerne uddybes nærmere (se også bilag 5 og 6 for overblik over tilmeldinger, fravær og frafald). På EGSS kurset var samarbejdet med andre fagpersoner koncentreret om den første del af kurset under graviditeten og lige efter fødslen. Mødegang 1-4 blev gennemført i et samarbejde mellem jordemoderen og en sundhedsplejerske, mens mødegang 5-11 blev varetaget af sundhedsplejerskerne, som har arbejdet sammen i teams af to personer. Jordemoderen afholdte desuden to mødegange omkring fødslen, herunder rundvisning på fødestedet. På alle EGSS mødegange har der været to instruktører til stede, og projektleder har desuden budt velkommen og stået til rådighed for deltagerne løbende, ligesom hun har introduceret projektets fire spørgeskemapakker ved mødegang 1, 6, 9 og 11, samt Child Behavior Checklist (CBCL spørgeskemaet) på 11. mødegang. Spørgeskemaerne uddybes nærmere i afsnit 5.1. Gruppe- og værkstedskurset Let vejen blev afviklet i perioden 17. januar til 28. november 2012 med deltagelse af et bredt tværfagligt instruktørteam. På LV blev der tilmeldt 22 projektfamilier og oprettet tre hold, hvoraf det ene blev lukket ned efter anden mødegang pga. et stort frafald. Indsats- og frafaldsgruppe for En god start - sammen I Nyborg Kommune har 30 ud af de 73 børn gennemført indsatsen jævnfør Sundhedsstyrelsen kriterier. De resterende 43 børn er frafaldet, svarende til 59 %. I tabel 1 ses en opgørelse med antal 4

7 for hvert af de 10 hold, samt et samlet resultat. Resultaterne er opgjort i både antal og procentvis andel. I afsnit 1.6 uddybes indsats- og frafaldsgruppen nærmere. nr. Børn i indsatsgruppen Børn i frafaldsgruppen Samlet antal børn Antal Andel (%) Antal Andel (%) Alle hold % % 73 Tabel 1: Fordeling af børn i indsats- og frafaldsgruppen opgjort for hold 1-10 og samlet for alle hold 1.2 Metodeafsnit I dette afsnit beskrives det hvordan datamaterialet er indsamlet og analyseret samt om der er foretaget ændringer i forhold til kriterierne i evalueringsmatricen. Desuden beskrives metodens styrker og svagheder. Primær dataindsamling Den primære dataindsamling omfatter fire spørgeskemapakker til deltagerne fra Sundhedsstyrelsen ved hhv. baseline, interim 1, interim 2 og endline, samt CBCL skema ved endline. Spørgeskemaundersøgelsen er omfattende og spørgeskemapakkerne tidskrævende at udfylde for deltagerne. Det har derfor været en stor udfordring at få deltagerne til at besvare samtlige spørgeskemaer i projektet, til trods for at der er iværksat flere forskellige indsatser for at sikre, at deltagerne besvarede disse. Nedenfor ses eksempler på forskellige initiativer: Der har været sat tid af i kursusprogrammet til at deltagerne kunne udfylde baseline spørgeskemaet på mødegang 1 og interim 1 på mødegang 6. De deltagere, der ikke har deltaget på mødegangene har fået udleveret spørgeskemaerne på den efterfølgende mødegang eller fået tilsendt disse sammen med en frankeret svarkuvert. Forud for mødegang 9 og 11, er spørgeskemaerne (interim 2 og endline) udsendt til deltagerne. På 11. mødegang var der afsat tid til at deltagerne kunne udfyldelse CBCL skemaet. Deltagerne er blevet påmindet om manglende besvarelser (ved mødegangene, sms, mail og brev). Efter sidste mødegang (august 2014) er endline spørgeskemaet sendt ud til i alt 37 deltagere, som var registreret ved baseline, og stadig var tilmeldt projektet. Den primære dataindsamling omfatter derudover instruktørernes logbøger, som er indsamlet efter hver enkelt EGSS kursusmødegang i hele projektperioden. Der har været stor opmærksomhed på at få indsamlet logbøgerne korrekt, hvilket også har resulteret i at alle, på nær en enkelt logbog, er modtaget. Indtastningen af logbøgerne er foretaget i to omgange i forbindelse med hhv. midtvejsevalueringen og slutevalueringen. Sekundær dataindsamling I 2012 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering af projekt EGSS. I den sammenhæng blev der foretaget en række interviews med samarbejdspartnere i projektet, som indeholder relevante oplysninger for slutevalueringen. Følgende data fra midtvejsevalueringen anvendes: Udsagn fra projektleder Anne Mette Walmar Andersen, ved interview d Udsagn fra de fire EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra jordemoder Helen Kappendrup, ved interview d Udsagn fra underviserne på LV, ved spørgeskema d

8 I efteråret 2014 er der foretaget yderligere indsamling af kvalitative data om projektet: Fokusgruppeinterview med instruktører i EGSS Tre ud af fire sundhedsplejersker, der har været instruktører i EGSS deltog i et fokusgruppeinterview om forældreuddannelsen. En sundhedsplejerske er på orlov. Interviewet omhandlede projektets målgruppe, undervisningens indhold og metoder, kursets struktur, forældrenes udbytte samt instruktørernes og Sundhedsplejens udbytte af at deltage i projektet. Interviewet havde en varighed på 1½ time og blev gennemført d. 3. september 2014 ved Sundhedskonsulent Karina Povlsen. Fokusgruppeinterviews med deltagerne i EGSS 118 deltagere blev inviteret til at deltage i fokusgruppeinterview i uge 39 og 40 om deres oplevelse af at deltage i EGSS. Alle inviterede havde deltaget på mindst én mødegang, og vurderes derfor at have en holdning til projektet. Der blev udbudt 4 interviewtidspunkter på forskellige hverdagsaftener, for så vidt muligt at tilgodese forældrenes forskellige behov og pasningsmuligheder. Interviewene lå på forskellige hverdage og tidspunkter (kl , kl og kl ). Kun to forældre meldte sig i første omgang til at deltage i et fokusgruppeinterview. Der blev derfor foretaget en række telefon opringninger, hvilket resulterede i at yderligere syv personer meldte sig til fokusgruppeinterviewet. Der blev gennemført tre interviews som fandt sted d. 23. september med 5 deltagere, d. 24. september med 3 deltagere og d. 29. september med én deltager. Interviewene havde en varighed på 1-1½ time og blev foretaget ved Sundhedskonsulent Karina Povlsen. Telefonopringningerne resulterede også i en række telefoninterviews med deltagere som ikke kunne deltage i fokusgruppeinterviewene. Fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker om 2½-3 årsbesøget og behovsbesøg Fire sundhedsplejersker, hvoraf én var instruktør i EGSS, deltog i et fokusgruppeinterview om 2½-3 års besøget samt de behovsbesøg, der har ligget i projektet. Interviewet blev gennemført d. 6. november og havde en varighed på ca. 1½ time. Interviewet blev foretaget af Sundhedskonsulent Karina Povlsen. Observationer Der foreligger kun ganske få observationer af mødegangene fra hele projektperioden. Da kvaliteten af disse observationer er meget svingende vurderes det, at disse ikke kan anvendes som en del af datamaterialet til vurdering metodeintegriteten. En nærmere beskrivelse af observationerne, antal og kvalitet findes i afsnit 3.2. Databehandling og dataanalyse Databehandlingen af datamaterialet i EGSS er overordnet foregået i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra evalueringsmatricen. Logbøger og spørgeskemaer er indtastet i databasen over to gange i forbindelse med hhv. midt- og slutevalueringen. Der er ud fra databasen foretaget en databehandling af materialet med henblik på at fremstille data ud fra angivelserne i Sundhedsstyrelsens evalueringsmatrice og skabelonen for slutevalueringen. Dataanalyserne af modelprojektet EGSS er primært baseret på kvantitative data fra de fire spørgeskemapakker, CBCL skemaet samt instruktørernes logbøger. De kvalitative data fra interviews med hhv. projektleder, instruktører og samarbejdspartnere, samt udsagn fra logbøgerne bruges dels til at beskrive indsatsens organisering og dels de samarbejder der har fundet sted i Nyborg Kommune. Samtidig understøtter interviewudsagnene de kvantitative data og beskriver resultaterne med deltagernes og fagpersonernes egne ord. De kvalitative data fra deltagerne indgår i den lokale evaluering. Datamaterialet fra spørgeskemapakkerne, CBCL skemaet og logbøgerne er bearbejdet og anvendt i beskrivelse og analyse af effekten af indsatsen hos børn og voksne. Endelige er forankringen af indsatsen beskrevet og analyseret. I processen med databehandling og udarbejdelse af analyser er det blevet klart, at datamaterialet omfatter en meget lille mængde data, som skal danne grundlag for de mange og forskellige analyser, der stilles krav om. Dette har bevirket, at evaluator i Nyborg Kommune har vurderet at analyserne overordnet kun foretages for den samlede gruppe af forældrehold, da der er for få besvarelser per hold til at det giver mening at differentiere analyserne. Enkelte steder er der grafisk differentieret mellem de enkelte hold. Der er kun foretaget differentiering mellem deltagerne, der har deltaget i EGSS og deltagerne, som både har deltaget i EGS og LV, hvor det er fundet relevant og muligt. Det 6

9 er ydermere vurderet at det ikke er muligt at foretage krydsanalyser på de meget begrænsede datamængder som foreligger for projektet i Nyborg. Resultaterne af indsatsen viser ændringer og forskelle i data fra de forskellige grupper. Derudover sammenlignes resultaterne med normtal eller score. Der er således ikke tale om statistisk signifikante resultater, pga. det meget begrænsede deltagerantal. Resultaterne vises af samme grund heller ikke med P-værdier. Metodens styrker og svagheder Styrker ved konceptet: Generelt kan det siges, at der Nyborg Kommune har der været afprøvet en projektmodel, som inkluderede mange forskellige aktiviteter og interessenter. De erfaringer som det tværfaglige samarbejde omkring modelprojektet EGSS har givet vurderes at have en stor indflydelse på muligheden for at implementere projektet i drift. Projektets uddannelsesmæssige styrke har været, at alle EGSS instruktører har kunne deltage på kick-off seminaret og den fælles instruktøruddannelse. Dette har givet instruktørerne et fælles afsæt for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene har i særdeleshed været en succes og ifølge instruktørerne har den faglige sparring og vidensdeling både været til gavn for deltagerne i projektet og deres egne faglige kompetencer. Samarbejdet med underviserne på LV har ligeledes været meget positivt. Det tværfaglige samarbejde instruktørerne imellem og tværfagligheden på mødegangene er modtaget meget positivt af såvel fagpersoner som deltagere, og må derfor siges at være en stor styrke ved projektet. Både sundhedsplejersker, jordemoder og projektleder fremhæver at den fælles fysiske placering i Sundhedshuset har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektet. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. Konceptet har formået at sætte fokus på graviditet, fødsel og barselsperiode på en sammenhængende måde på tværs af sektorerne, som har skabt et godt afsæt for samarbejdet omkring mødegange såvel som familierne i hverdagen. Ifølge deltagerne har der været en bred faglighed og instruktørerne har vidst lidt om hele (fødsel, barnets udvikling, forældreskab osv.). Instruktørerne har desuden været kompetente til at varetage undervisningen og samtidig tilpasse den til målgruppen, forsætter deltagerne. En fast tidsramme og ens opbygning af hver mødegang har gjort det trygt og skabt forudsigelighed for både instruktørgruppen og deltagerne. Indholdet på mødegangene har overordnet passet godt med barnets udviklingstrin og emnerne har været relevante. Det har været en stor styrke, at der har været en gennemgående instruktør på de enkelte hold, men også givet god dynamik i undervisningen at der har været to instruktører påsat holdene. Især ved gruppeøvelserne har dette været en fordel. Instruktørerne har suppleret hinanden godt, men deltagerne påpeger dog, at det ikke altid har været en nødvendighed, at der har været to instruktører på mødegangene. En styrke ved konceptet er ligeledes, at der er fokus på hele familien, både far og mor. Tidligere har der været stor fokus på mor, men i EGSS konceptet har hensigten været at inddrage fædre på lige fod med mødrene, hvorfor dette også er tænkt ind i både undervisningsmaterialet og øvelserne på forældrekurset. Både instruktører og deltagere har imidlertid oplevet at kurset i praksis mere er henvendt til mor, hvorfor en større viden om og opmærksomhed på fædrene er væsentlig. Generelt opleves det, at instruktørmaterialet har fungeret godt, og givet instruktørerne en god basis for afholdelse af mødegangene. Der er mange gode metodevalg og øvelser, ligesom gruppeopdelingen i fædre og mødre har fungeret godt, når der har været tilstrækkeligt med deltagere på holdene. Selve forældrematerialet har været anvendt i undervisningen, men er ikke benyttet i større omfang mellem mødegangene. En digital udgave er at foretrække, mener deltagerne. 7

10 En anden væsentligt styrke ved konceptet er, at det er netværksskabende for forældrene og at forældrene kan dele erfaringer, glæder og bekymringer med hinanden på kurset. Det sociale aspekt er meget vigtigt, ligesom tryghed og tillid er nøgleord. Det er erfaret, at flere forældre også har mødtes mellem mødegangene, hvilket vidner om at der er skabt sociale relationer mellem deltagerne. Ud fra deltagernes udtalelser ses det, at deltagerne er kommet på kurset for at få netværk og sparring med andre forældre, i højere grad end de er kommet for at få ny viden. En kombination af begge dele, mener både instruktører og deltagere dog skaber det bedste udgangspunkt. Svagheder ved konceptet: Overordnet vurderes metoden for modelprojektet også at have nogle svagheder, hvilke ses nedenfor. Instruktørgruppen på EGSS har beskrevet, at instruktøruddannelsen desværre ikke levede op til deres forventninger om, at blive opkvalificeret på viden om metoderne og få afprøvet konceptets indhold og øvelser. Denne vurdering ses også i Sundhedsstyrelsen midtvejsrapport og må derfor anses som en svaghed i metoden. I instruktørmanualen findes der flere fejl og indholdet på mødegange gentages desuden. De første mødegange er godt beskrevet og illustreret med mange øvelser, mens den sidste halvdel af mødegangene mere er op til instruktørerne selv at udfylde. Generelt er det været vaskeligt at rekruttere deltagere til forældrekurser, og særligt er der vanskeligheder forbundet med at udpege og dermed stigmatisere familier med særlige behov beskrives det i Sundhedsstyrelsen udmøntningsmateriale for satspuljen. Denne udfordring har projektet i Nyborg også oplevet. Projektets indsatser (forældrekurset EGSS, 2½-3 års besøget, LV og de lokale aktiviteter) er derfor også tilbudt til alle kommende forældre i Nyborg Kommune, mens familier med særlige behov fra EGSS er tilbudt individuelle besøg/konsultationer. En anden barriere for konceptet er, kursets lange forløb og de store intervaller der er mellem mødegangene i sidste halvdel af forløbet. I starten af forløbet ses deltagerne forholdsvis tit, med 14 dage, en måned eller et par måneder imellem mødegangene, mens der i slutningen af forløbet går der ½ og et helt år mellem deltagerne se hinanden. Dette opleves af instruktører og deltager som en svaghed, da gruppedynamikken forringes. I forhold til forældrekurset påpeges det meget stramme koncept, som en svaghed for metoden. Det har ifølge instruktørerne været en generel udfordring, at holde tidsrammen på de enkelte mødegange i såvel EGSS og LV. Det fremhæves i den forbindelse, at der har været for mange emner på programmet for de enkelte mødegange i forhold til den angivne tidsramme. Det har generelt i kursusforløbet været svært at gennemføre øvelser med opdeling af målgruppen pga. fravær og frafald undervejs. Ligeledes har det været en udfordring at konceptet ikke har taget højde for enlige forældre i gruppeøvelserne. Instruktørerne har derfor taget mange af disse gruppedrøftelser i plenum, hvilket kan have at påvirke metodeintegriteten i negativ retning. Det faldende deltagerantal har også bevirket at gruppedynamikken og netværksdannelsen har været svær at opretholde på holdene. Særligt små hold er sårbare overfor afbud, hvorfor det kan blive en udfordring med opdeling i fædre- og mødregrupper i undervisningen. Instruktørerne fortæller, at det er vigtigt at være opmærksomme på at mødre og fædre modtager på forskellige frekvenser. Det samme stof kan derfor med fordel formidles på forskellige måder fremadretter, da det især har været en udfordring at nå fædrene. Instruktørerne føler at de har manglet kompetencer på dette punkt. Til trods for at deltagerne finder at programmet har været meget kompakt har de belyst, at flere emner kunne være uddybet mere eller bredt sig over flere mødegange (f.eks. barnets udvikling, ingen er fuldkommen og parforholdet ). Flergangsforældrene har også udtrykt et større fokus på de udfordringer der er ved at have flere børn, såsom søskendejalousi og opdragelse. Sammenfattende ses der i Nyborg Kommune flere styrker ved konceptet for modelprojektet end svagheder. De positive erfaringer vil derfor tages med videre i Nyborg Kommunes kommende program for småbørnsforældre. 8

11 2 SAMMENFATNING I denne sammenfatning fremhæves de væsentligste fund og anbefalinger for hvert evalueringsspørgsmål afrapporteres. Det drejer sig om fund og konklusioner vedrørende: Formålet med projekt En god start sammen (EGSS) var, gennem en tidlig indsats, at styrke forældrenes kompetencer, således at familien kunne opnå og fastholde sunde vaner, trivsel og livskvalitet. Der blev i Nyborg Kommune rekrutteret 73 familier, svarende til 142 deltagere til projektet. Undervejs i forløbet har der været et forholdsvis stort fravær på mødegangene, ligesom at mange deltagere er frafaldet forældrekurset. Der er flere forskellige årsager til frafaldet, som bl.a. tæller flytning til anden kommune, pasningsproblemer af søskende, at arbejde og kursustidspunktet ikke har været forenelige, en uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægninger samt en manglende oplevelse af fælleskab på holende. 2.1 Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Projekt er forankret i Sundhedsplejen, under Sundhedsafdelingen i Nyborg Kommune. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget er projektets ejere og indsatsen er organiseret under Styregruppen for børn med særlige behov, med sundhedschefen som overordnet ansvarlig. Der har gennem hele projektperioden været god ledelsesmæssig interesse og opbakning. I projektets fireårige periode har der været ansat en sundhedsfaglig projektleder og tilknyttet fire sundhedsplejersker og en jordemoder til forældrekurset. Der er stor enighed om, at den fælles fysiske placering i Sundhedshuset i Nyborg Kommune har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektet. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. Det tværgående samarbejde i projektet har fungeret godt i både EGSS og LV. Især fremhæves samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene som en succes. Der har været et tæt og velfungerende samarbejde med jordemødrene om både opsporing, rekruttering og afvikling af mødegange på forældrekurset. Samarbejdet om projektet har bevirket at sundhedsplejerskerne og jordemødrene har oplevet faglig sparring og vidensdeling, som både har været til gavn for deltagerne i projektet og instruktørernes egne faglige kompetencer. På LV kurset har Nyborg Kommune haft et bredt tværfagligt team, bestående af flere forskellige fagpersoner til at undervise på kursets mødegange. Ligeledes er forskellige fagpersoner brugt i forbindelse med afholdelse af lokale aktiviteter. Dette har været givtigt for det tværfaglige samarbejde både i projektet og uden for projektet, og har tilmed bevirket, at familierne har mødt andre faggrupper tidligt i familielivet. 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Alle fem instruktører og projektlederen har gennemført instruktøruddannelsen for forældrekurset. Undervejs i projektforløbet har projektlederen gennemført flere indsatser som f.eks. oplæg om præsentationsteknikker samt afholdelse af informations- og sparringsmøder med instruktørerne med henblik på opkvalificering og kompetenceudvikling. Instruktørgruppen har desuden deltaget i centrale seminarer og netværksmøder fra Sundhedsstyrelsen hvor det har været muligt og relevant. Instruktørerne fremhæver, at de har følt sig rustet til at varetage underviserrollen, trods deres forventninger til instruktøruddannelsen ikke blev indfriet. Instruktørerne på LV kurset har enten gennemført uddannelsen eller fået sidemandsoplæring i konceptet, forud for deres medvirken på holdene. Der er desuden afholdt flere instruktørmøder i forbindelse med LV planlægningen. Instruktørerne udtrykker, at de har følt sig klædt på til kurserne. 2.3 Indsatsens metodeintegritet Instruktørerne har, efter hver enkelt mødegang på forældrekurset, udfyldt en logbog. Logbogsbesvarelser for hhv. tidsforbrug og metodeintegritet viser, at undervisningen samlet set er gennemført med en meget høj metodeintegritet på 93%. De foretagne observationer af undervisningen giver desværre ikke et rets givende billede, af om kurserne er afviklet som planlagt, 9

12 grundet manglende stringens i observationerne og kan derfor ikke anvendes til vurdering af metodeintegriteten. Instruktørernes kommentarer i logbøgerne, projektlederens generelle indblik og deltagelse på kurserne og deltagernes udtalelser om, at instruktørerne har holdt sig til det præsenterede program stemmer imidlertid overens med resultatet. Overordnet vurderes metodeintegriteten at vise et særdeles godt resultat som vidner om, at kursernes afvikling er foregået i tråd med konceptets metoder. 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Projektets effekter for forældre og børn er evalueret gennem forældrenes besvarelse af fire store spørgeskemapakker og et afsluttende spørgeskema. Der er i analysen anvendt data fra 30 ud af 73 familier i projektet, svarende til besvarelser fra 50 deltagere i indsatsgruppen. Ved flere af evalueringsspørgsmålene foreligger der et yderst begrænset datamateriale, på helt ned til 12 besvarelser. Dette belyser, at de i evalueringsrapporten udarbejdede analyser er foretaget på et meget begrænset datagrundlag, såfremt det er vurderet, at det har været muligt at foretage analyserne. Resultaterne af effektmålingerne for forældrene viser, at over halvdelen af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv udvikling i scoren for forældreopfattelse over tid. Denne udvikling illustrerer, at forældrene har haft en udvikling i deres kompetencer og dermed kan have opnået robusthed omkring forældrerollen. Mange af deltagerne i indsatsgruppen har ligeledes en positiv eller uændret udvikling i deres sociale relationer i forhold til kontaktflade og følelsesmæssig støtte hos personer i deres netværk. Således kan forældrekurset have bidraget positivt til at udvide forældrenes netværk hos mange af deltagerne. Der findes ikke væsentlige ændringer i forbedringen af deltagernes sundhedsvaner over tid. Dog ses der flere positive ændringer, men i mindre omfang. Der er grundet det meget begrænsede datamateriale ikke foretaget analyser om hvorvidt børnene i indsatsgruppen har opnået forbedret sociale relationer og tilknytningsevne. De meget få resultater, der er, viser en positiv udvikling børnenes tilknytning til forældrene. Indtrykket er generelt, at indsatsens effekt for deltagerne i den generelle del af målgruppen, har været givtig både i forhold til opnåelse af viden og handlekompetencer, men også i høj grad i forhold til den sociale netværksdannelse. Indsatsens effekt for den specifikke del af målgruppen viser, at familier med særlige behov har fået stor gavn af kursusgangene på EGSS og LV, og de ekstra hjemmebesøg. Samtidig har familierne dog været meget vanskelige at fastholde i gruppetilbuddet. Sammenfattende kan det konkluderes, at forældrekurserne er gennemført med en meget høj metodeintegritet og at det derfor må antages at forældrene har opnået et større udbytte af kurset, end hvis forældrekurset var gennemført med lavere grad af metodeintegritet. 2.5 Indsatsen efter projektophør Der har i projektperioden været stor fokus på forankringen af projektets positive erfaringer med afvikling af forældrekurset, 2½-3 års besøg og forskellige lokale aktiviteter, som f.eks. foredrag, bevægelsesaktiviteter og familiecaféer. Disse erfaringer har Sundhedsplejen taget til sig og sammen med inspiration fra andre forældreuddannelsesprogrammer er Nyborg Kommune i gang med at udvikle et lokalt tværfagligt program for småbørnsforældre. Det kommende program Godt begyndt Godt på vej tænkes, at erstatte Sundhedsplejens nuværende tilbud om babycaféer, kostoplæg og mødregruppeetableringer. Sideløbende med programmet opretholdes Sundhedsplejens ordinære tilbud om individuelle konsultationer/besøg samt specifikke tilbud, som f.eks. åben mødregruppe for unge og sårbare mødre. Programmet forventes godkendt i løbet af foråret/sommeren 2015, hvorefter implementeringen i gangsættes. 2.6 Anbefalinger På baggrund af de erfaringer som er indsamlet i projekt EGSS, anbefales det: At projektleder er gennemgående i hele projektperioden. At kursets fysiske placering er central. At der er opmærksomhed på antallet af instruktører. At der er fokus på at instruktørerne er klædt på til afvikling af kurserne. 10

13 At konceptets struktur er ensartet og genkendeligt. At der anvendes forskellige virkemidler i undervisningen. At holde stor fokus på optimering af rekrutteringsprocessen. At holde fokus på fastholdelse af deltagerne i kursusforløbet. At forældreprogrammer udvikles på tværs af sektorer og med inddragelse de forskellige tværfaglige samarbejdspartnere fra start 11

14 3 ORGANISERING AF INDSATSEN I dette kapitel beskrives og analyseres Nyborg Kommunes organisering af indsatsen, herunder organiseringen af opsporing og rekruttering af deltagere samt ledelsens rolle. Kapitlet er baseret på: Projektbeskrivelse for projekt EGSS i Nyborg Kommune Udsagn fra Projektleder Anne Mette Walmar Andersen, ved interview d Udsagn fra de fire EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra Jordemoder Helen Kappendrup, ved interview d Udsagn fra underviserne på LV, ved spørgeskema d Organisering af indsatsen I det følgende beskrives, hvordan indsatsen har været organiseret i Nyborg Kommune. # Hvor i den kommunale organisation er indsatsen forankret? (4.1) I Nyborg Kommune var det forhenværende Sundheds- og Ældreudvalg ejere af projekt EGSS. Grundet ændringer i den kommunale organisation har projektet siden januar 2014 ligget under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Projektet blev forankret i Styregruppen for børn med særlige behov, repræsenteret ved chefer og ledere inden for Socialafdelingen, Skoleafdelingen, Børneafdelingen og Sundhedsafdelingen. Den overordnede ansvarlige for projektet i Nyborg Kommune er Sundhedschef Mette Bill Ladegaard. I Figur 3 herunder ses et organisationsdiagram over den oprindelige forankring af indsatsen ved projektets opstart i 2011, samt de ændringer der har været undervejs i projektperioden. Figur 3 - Organisationsdiagram over indsatsens forankring i Nyborg Kommune 12

15 # Hvordan har indsatsen været organiseret? (4.2) Lokalt har projektet været forankret i Sundhedsplejen i Nyborg Kommune. Indsatsen er blevet gennemført på linje med driftsopgaver i Sundhedsplejen og Sundhedsafdelingen, og der er således ikke oprettet en projektorganisation parallelt med driften. I Figur 4 herunder, ses den lokale forankring af EGSS ved projektstart i Senere ændringer i organisationen beskrives efterfølgende. Figur 4 - Indsatsens organisering i Sundhedsplejen i Nyborg Kommune ved projektstart 2011 Projektledelse Pr. 1. marts 2011 blev Cand. Scient. i Idræt og Sundhed Anne Mette Walmar Andersen ansat som projektleder i den fireårige projektperiode. Under projektleders barsel fra februar 2012 til februar 2013 har to forskellige barselsvikarer i kortere perioder varetaget projektledelsen. Sundhedskonsulent Trine Ulf Enslev overtog i perioden projektopgaverne samt ansvaret for midtvejsevalueringen af EGSS. Sundhedskonsulent Karina Povlsen har desuden stået for dele af slutevalueringen. Ledelsen Ved projektstart i 2011 var den daglige leder af projektet, leder af Sundhedsplejen Jannie Lundorff Nissen. I efteråret 2012 overtog overtandlæge Lone Vibeke Jandorf ledelsen af Sundhedsplejen i Nyborg Kommune. Projektlederen har refereret dels til lederen af sundhedsplejen og dels til sundhedschef (og tidligere sundhedsplejerske) Mette Bill Ladegaard, da den nuværende leder af Sundhedsplejen ikke er sundhedsplejefaglig. Sundhedshuset projektets fysiske ramme Undervisningen på forældrekurset EGSS og værkstedskurset LV har fundet sted i Sundhedshuset i Nyborg, som har dannet de fysiske rammer for indsatsen. Her har sundhedsplejersker og jordemødre i konsultationen fælles arbejdsplads. Under rekrutteringsperioden og frem til september 2012 var projektlederen fysisk placeret i Sundhedshuset i Nyborg, hvor hun arbejdede tæt sammen med den tidligere leder af Sundhedsplejen, sundhedsplejerskerne og jordemødre. Projektlederen blev efter sin barsel fysisk placeret i Sundhedsafdelingen, på Nyborg Rådhus. 13

16 Instruktører på forældrekurset Instruktørteamet på forældrekurset EGSS har bestået af én regional (lokal) jordemoder og fire kommunale sundhedsplejersker fra Nyborg Kommune: Jordemoder Helen Kappendrup Sundhedsplejerske Anne Schach Jensen Sundhedsplejerske Annette Wie Jensen Sundhedsplejerske Ulla Knudsen Sundhedsplejerske Gitte Malene Gram Alle fem fagpersoner samt projektleder, har gennemført instruktøruddannelsen til EGSS. Der har i projektet været samarbejde mellem Sundhedsplejen og jordemødrene omkring opsporing og rekrutteringen af familier til EGSS, samt undervisningen på mødegang 1-4. I tabel 2 ses instruktørsammensætningen på de 11. mødegange i EGSS kurset. Mødegang Tema Instruktørgruppe 1 På vej til at blive forældre Jordemoder Sundhedsplejerske 2 Oplevelser af verden barnets univers Jordemoder Sundhedsplejerske 3 Fødslen og det nyfødte barn Jordemoder Sundhedsplejerske Fødsel 4 Fødslen og den første tid hjemme Jordemoder Sundhedsplejerske 5 Et spædbarn i familien 2 x Sundhedsplejerske 6 At være sammen og hver for sig 2 x Sundhedsplejerske 7 Samtale, kontakt og konflikt 2 x Sundhedsplejerske 8 Nye vaner 2 x Sundhedsplejerske 9 Det første år 2 x Sundhedsplejerske 10 På egne ben på vej ud i livet 2 x Sundhedsplejerske 11 Selvstændigheden vokser det hører alderen til 2 x Sundhedsplejerske Tabel 2 - Oversigt over instruktørfordelingen på EGSS, Nyborg Kommune Én jordemoder var tilknyttet projektet som fagperson og underviser, mens de to øvrige jordemødre løbende blev orienteret om projektet og inddraget i forhold til deres rolle i rekrutteringen. Sundhedsplejerskernes deltagelse i behovsbesøg og 2½-3 års besøg. Alle otte sundhedsplejersker i Nyborg Kommune har afholdt behovsbesøg og 2½-3 års besøg for projektdeltagerne. Flere af sundhedsplejerskerne har også medvirket som oplægsholder på de lokale aktiviteter, som fx familiecaféen. Instruktører på Let vejen kurset Projektlederen har i flere omgange deltaget på styregruppemøder for at orientere om projektet og dets status. Projektlederen har desuden afholdt møder med en række samarbejdspartnere for at fortælle om projektet og skabe grobund for samarbejde om bl.a. LV kurset. Dette resulterede i en bred tværfaglig bevågenhed og at en forholdsvis stor medarbejdergruppe fandt interesse og værdi i at samarbejde om mødegangene. På LV kurset har følgende instruktører undervist: Klinisk diætist Stine Krum (barselsvikar Caroline Kiilerich) Kostvejleder Ina Jonsson Hoel (medhjælper for Stine Krum/Caroline Kiilerich) Børnefysioterapeut Sanne Lindenborg Børnefysioterapeut Claire Jensen Børneergoterapeut Signe Gerner Børneterapeut Heidi Jensen (vikar) Sundhedsplejerske Ulla Knudsen 14

17 Vuggestuepædagog Tina Danielsen Projektleder Anne Mette Walmar Andersen Konsulent Line Andersen (barselsvikar) Instruktøruddannelsen i forbindelse med Let Vejen er blevet gennemført af børneterapeut Sanne Lindenborg, klinisk diætist Caroline Kiilerich (barselsvikar), vuggestuepædagog Tina Danielsen, sundhedsplejerske Ulla Knudsen og projektleder Anne Mette Walmar Andersen. Tabel 3 viser instruktørsammensætningen på de 7 mødegange i LV kurset. Mødegang Tema Instruktørgruppe 1 Sundhed, trivsel, mad og bevægelse. Klinisk diætist Børneterapeut Sundhedsfaglig projektleder 1a Grød, mos og færdigkøbte produkter til de spæde Klinisk diætist Sundhedsplejerske Sundhedsfaglig projektleder 2 Leg og bevægelse Klinisk diætist Børneterapeut Sundhedsfaglig projektleder 3 Mærker, logoer og varedeklarationer Klinisk diætist Sundhedsfaglig projektleder 4 Variation Klinisk diætist Børneterapeut Sundhedsfaglig projektleder 5 Snack og mellemmåltider Vuggestuepædagog Sundhedsplejerske Sundhedsfaglig projektleder 6 Måltidet samlingsstedet for familien Vuggestuepædagog Sundhedsplejerske Sundhedsfaglig projektleder Tabel 3 - Oversigt over instruktørfordelingen på LV, Nyborg Kommune # Hvilke samarbejdspartnere har kommunen haft i forhold til indsatsen? (4.3) På chef- og ledelsesniveau har projektet haft følgende samarbejdspartnere: Sundhedschef Mette Bill Ladegaard Børnechef Torben Birk Rosbach Leder af Daginstitutionen Ravnekæret Lisbeth Henningsen Leder af Daginstitutionen Valhalla John F. Nielsen Leder af Træningsafdelingen Lotte Lagoni Tidligere Leder af Sundhedsplejen Jannie Lundoff Nissen Nuværende Leder af Sundhedsplejen Lone Vibeke Jandorf Afdelingsjordemoder Tullia Dahlgaard Derudover blev leder af Familiehuset Marianne Skaarup og daværende ledende psykolog i PPR Jens Peter Siggaard kontaktet med henblik på et muligt samarbejde. LV konceptet og den rekrutterede målgruppe lagde ikke op til en brug af disse samarbejdspartnere i EGSS og LV. I tabel 4 (på næste side), ses den skematisk oversigt over projektets interne og eksterne samarbejdspartnere, de samarbejdende chefer/ledere samt samarbejdspartnernes funktioner i projektet. Af tabellen fremgår det, at indsatsen bygger på et omfattende samarbejde med både interne og eksterne parter på både chef-/ledelsesniveau og medarbejderniveau, samt i form af eksterne aktører og lokationer til diverse informationsmaterialer i forbindelse med indsatsen. 15

18 Samarbejdspartner Vuggestuepædagog Tina Danielsen Klinisk Diætist Stine Krum (og Caroline Kiilerich, barselsvikar) Børnefysioterapeuter og ergoterapeuter Sanne Lindenborg Claire Marie Jensen Signe Gerner Jordemoder Helen Kappendrup Øvrige jordemødre Øvrige sundhedsplejersker (+ de fire undervisere på EGSS) Intern/ekstern i kommunen Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Ekstern (regional) Ekstern (regional) Intern (kommunalt) Samarbejdende chef/leder Børnechef Torben Birk Rosbach, Leder af Ravnekæret Lisbeth Henningsen, Leder af Valhalla Flemming F. Nielsen Sundhedschef Mette Bill Ladegaard Leder af Træningsafdelingen Lotte Lagoni Afdelingsjordemoder på OUH Svendborg Tullia Dahlgaard Afdelingsjordemoder på OUH Svendborg Tullia Dahlgaard Tidligere og nuværende Leder af Sundhedsplejen Jannie Lundoff Nissen og nuværende leder Lone Vibeke Jandorf Funktion i indsatsen Underviser på LV Underviser på LV Undervisere på LV Rekruttering af målgruppen samt underviser på mødegang 1-4 i EGSS Rekruttering af målgruppen Orientering om EGSS, rekruttering af målgruppe (graviditetsbesøg), aflæggelse af behovsbesøg og 2½-3 års besøg hos projektfamilierne Praktiserende læger Ekstern (privat) Rekruttering af målgruppen (også via informationsmateriale) Borgerservice Apoteket Biblioteket Legestuen og gæstedagplejen Daginstitutioner (vuggestuer og børnehaver) Intern (kommunalt) Ekstern (delvist privat) Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Tabel 4 - Oversigt over interne og eksterne samarbejdspartnere i EGSS, Nyborg Kommune 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation I det følgende afsnit beskrives, hvordan opsporing og rekruttering har været organiseret i Nyborg Kommune. 16

19 # Hvordan har kommunen organiseret opsporing af målgruppen? (4.7) EGSS er for alle forældre. Det betyder, at alle kommende forældre i rekrutteringsperioden skulle modtage information om tilbuddet. Opsporingen af målgruppen til projektet har primært været organiseret i jordemoderkonsultationen, sundhedsplejen og hos de praktiserende læger i kommunen. Disse aktører har i hverdagen kontakt med de gravide borgere og har i kraft heraf kunnet opspore, hvem rekrutteringsindsatsen skulle henvende sig til. Strategierne for opsporingen har været en kombination af den personlige kontakt mellem fagpersoner og borgere der ventede barn, og den brede mediedækning via diverse informationskanaler i lokalområdet. # Hvordan har kommunen organiseret rekruttering af målgruppen? (4.8) Rekrutteringen af målgruppen til indsatsen er forestået af en række primære og sekundære aktører. I figur 5 herunder ses et flowdiagram for, hvordan rekrutteringen af deltagere er organiseret. Primære aktører i rekrutteringen Jordemødrene Sundhedsplejerskerne De praktiserende læger (sekretær og sygeplejersker) Familier, som var i tvivl om de ønskede at tilmelde sig projektet, blev tilbudt en telefonsamtale med projektleder Sekundære aktører i rekrutteringen Apoteket Borgerservice Biblioteket Sundhedshuset Legestuen/gæstedagplejen Alle daginstitutioner (vuggestuer/børnehaver) Boligområderne Sprotoften og Møllerne Lokalavisen Facebook Kommunens intranet Nyborg Kommunes hjemmeside VisInfo Sundhed.dk 73 familier (141 deltagere) er rekrutteret til projekt EGSS 22 familier (40 deltagere) er herefter rekrutteret til LV Figur 5 - Flowdiagram over organiseringen af rekrutteringen til EGSS i Nyborg Kommune Følgende instrumenter har været anvendt i rekrutteringen til EGSS: Central folder fra Sundhedsstyrelsen Folder, postkort og plakater Kommunens hjemmeside og intranet Facebookside for projektet VisInfo Sundhed.dk Lokalavisen På næste side ses et lille udsnit af de lokalt udviklede rekrutteringsmaterialer som er anvendt i Nyborg kommune. Alle de anvendte materialer til rekruttering i EGSS og LV findes i bilag 4. 17

20 18

21 Primære aktører Det var hensigten at de primære aktører i rekrutteringen af deltagere til EGSS var de samme som i opsporingen (jordemødre, sundhedsplejersker og praktiserende læger). Der har i praksis været udfordringer i samarbejdet med de praktiserende læger, som ikke direkte har bidraget til rekrutteringen, men i højere grad været en sekundær aktør, idet informationsmateriale om projektet har været tilgængeligt i lægekonsultationen. I forbindelse med åbningen af det nye Sundhedshus, havde den tidligere leder af Sundhedsplejen inviteret de praktiserende læger i kommunen til et besøg i Sundhedshuset. Her blev de for første gang orienteret om projektet. De praktiserende læger (sekretærer og sygeplejersker) modtog i foråret 2011 brev om projektet, som ca. 14 dage efter blev fulgt op af, at projektlederen personligt besøgte alle konsultationer i Nyborg Kommune med yderligere materiale omkring projektet, samt plakater, foldere og postkort til udlevering fra lægehuset. Lægerne har desuden modtaget nyhedsbreve med status på projektet og rekrutteringen, for at holde dem orienteret og motiveret i forhold til rekrutteringen af de gravide og deres partner. Jordemødrene har rekrutteret størstedelen af deltagerne til projektet i konsultationen med de gravide og deres partnere. Efter aftale med hhv. tidligere afdelingsjordemoder Tullia Dahlgaard fra OUH, Svendborg Sygehus og de øvrige lokale jordemødre fra konsultationen i Nyborg modtog jordemødrene et skriftligt materiale om projektet, som blev fulgt op af en mundtlig samtale med projektlederen. Instruktør på EGSS jordemoder Helen Kappendrup orienterede desuden sine kollegaer i Nyborg og på Svendborg Sygehus om projektet og rekrutteringsmetoden ved personalemøder. Herved blev de øvrige jordemødre også bekendt med projektet, således at gravide fra Nyborg Kommune, der gik i jordemoderkonsultation i nabokommuner også fik tilbudt EGSS. I jordemoderkonsultationen blev de gravide orienteret om tilbuddet og fik udleveret foldere og tilmeldingsblanket. Jordemoderen har også kontaktet gravide per telefon ang. tilbuddet om forældreuddannelsen, såfremt der var længe mellem de aftalte konsultationer. Sundhedsplejerskerne har også bidtaget i rekrutteringen ved at rekruttere deltagere ved hhv. graviditetsbesøg/konsultation, samt sidst i projektet i forbindelse med etableringsbesøg. Projektlederen befandt sig i hele rekrutteringsperioden i Sundhedshuset og kunne derfor hurtigt kontaktes, hvis kommende forældre havde spørgsmål til projektet. I flere tilfælde har projektlederen efter aftale med en jordemoder kontaktet familier per telefon omkring tilmelding, hvor dette har været aftalt forud mellem familien og jordemoderen. Deltagerne har ydermere haft mulighed for at tilmelde sig enten via papirs blanket eller elektronisk blanket på hjemmesiden (selvrekruttering). Sekundære aktører Sekundære aktører, herunder Apoteket, Borgerservice, Biblioteket, Sundhedshuset, Legestuen/gæstedagplejen og daginstitutionerne, samt lokale aktivitetshuse i de boligsociale områder i Nyborg har bidraget til at markedsføre projektet via forskellige informationsmaterialer til målgruppen. Foruden ophæng af plakater, foldere og postkort har der været information på hjemmesiden om projektet, samt på kommunes intranet for medarbejdere. I Nyborg Kommune har der desuden været oprettet en facebookprofil, og senere facebookside og grupper. Der er reklameret via annoncer i den lokale avis, information på VisInfo samt sundhed.dk. Den lokale presse har dækket projektet flere gange, hvilket også har givet fokus på tilbuddet og projektet som helhed. 3.3 Ledelsens rolle # Hvordan har ledelsen på forskellige niveauer understøttet indsatsen? (4.6) Overordnet set har Sundheds- og Ældreudvalget, som ved projektstart var ejere af projektet, godkendt Nyborg Kommunes projektdeltagelse. Denne godkendelse var grundlaget for, at Sundhedsplejen i Nyborg Kommune ansøgte Sundhedsstyrelsen om at deltage i modelprojektet. 19

22 Sundhedschefen har det overordnede ansvarlige for projektet og har, i kraft heraf, støttet projektet og sikret den nødvendige deltagelse af instruktører på EGSS og LV. Fra Sundhedsafdelingen er den klinisk diætist (og barselsvikar) rekrutteret til LV. Derudover har to sundhedskonsulenter hhv. udarbejdet midtvejsevalueringen og arbejdet med dele af slutevalueringen. Sundhedschefen har desuden haft månedlige opfølgningsmøder med leder af Sundhedsplejen og senere også projektleder. Den tidligere leder af Sundhedsplejen tog sammen med sundhedschefen initiativ til udarbejdelsen af projektansøgningen. Sundhedsplejerskerne udtaler i denne sammenhæng, at projektet var et hjertebarn for sundhedsplejens leder. Hun var derfor meget opmærksom på at bevilgede ressourcer til projektet. Fire sundhedsplejersker blev derfor inddraget i projektet som instruktører sideløbende med deres driftsopgaver. Den tid sundhedsplejerskerne deltog i EGSS, har Sundhedsplejen søgt dækket ind ved vikar. Den tidligere leder af sundhedsplejen havde ugentlige og senere 14. dags/månedlige møder med projektlederen (og barselsvikarer) med henblik på at drøfte og koordinere projektet. Denne funktion har sundhedschefen i projektets afsluttende fase overtaget. I forbindelse med overgangen mellem de forskellige barselsvikarer overtog den tidligere leder af sundhedsplejen også for en kort periode projektlederrollen. Der har gennem hele projektperioden været afsat tid på de ugentlige/14. dags personalemøder til en orientering om projektets status, nyheder eller andre relevante forhold. Den nuværende leder af Sundhedsplejen har fra start haft stor interesse i projektet og deltager aktiv i forhold til implementeringen af projektet. Tidligere medlem af Styregruppen for børn med særlige behov, formand for Vuggestueforum og leder af Daginstitutionen Ravnekæret i Nyborg Kommune viste ved projektstart stort engagement og bidrog sammen med Børnechefen til at udvælge den vuggestuepædagog, som skulle undervise på LV. Leder af Træningsafdelingen i Nyborg Kommune har, i form af tre børnefysio- og ergoterapeuter samt medhjælpere og vikarer, bevilget ressourcer til projektet. I træningsafdelingen var der fra projektstart meget stor begejstring over projektet, der havde et tværfagligt fokus på den tidlige indsats for børn. Tidligere afdelingsjordemoder fra OUH, Svendborg Sygehus, bevilgede ressourcer til indsatsen i form af de tre jordemødre, som i deres konsultation med målgruppen har opsporet og rekrutteret deltagere til projektet. Den jordemoder, som har været underviser på EGSS mødegang 1-4, er finansieret af projektet. 3.4 Analyse og vurdering I nedenstående afsnit foretages en analyse og vurdering af projektets organiseringen ud fra de opstilledes spørgsmål. # Har samarbejdet med andre parter fungeret tilfredsstillende? 4.4 Samarbejdet med de forskellige parter i projektet har overordnet fungeret godt og effektivt ift. indsatsen. Projektlederen har haft et tæt samarbejde med både lederen af sundhedsplejen, sundhedsplejerskerne i og uden for projektet og jordemødrene, hvilket har styrket samarbejdet om indsatsen. Sundhedsplejerskerne fremhæver, at undervisningen på forældreuddannelsen EGSS har givet anledning til et givtigt samarbejde med jordemødrene, både på temadage og i hverdagen. Det er det stærkeste samarbejde siden kommunesammenlægningen, udtrykker én af sundhedsplejerskerne. Vi har fået rigtig god erfaring med at kombinere sundhedspleje og jordemoderens kompetencer i fødselsforberedelsen, fortæller en anden sundhedsplejerske og uddyber, at man har lært en masse af hinanden undervejs alt sammen om samme målgruppe (fokusgruppeinterview d ). For jordemoderen har det også været meget værdifuldt at samarbejde på denne måde med sundhedsplejerskerne. Jordemoderens kompetencer ift. graviditetsområdet supplerer sundhedsplejerskernes kompetencer ift. barselsperioden, forklarer hun. Det er således et 20

23 hensigtsmæssigt match af faglige kompetencer, som har modtaget deltagerne på de første fire mødegange. Samtidig fremhæver hun, at samarbejdet om undervisningen mellem sundhedsplejerskerne og jordemoderen har givet anledning til god faglig sparring og udveksling af idéer, samt givet en større forståelse for hinandens fag- og arbejdsområder. Jordemoderen udtrykker desuden at samarbejdet med sundhedsplejerskerne har udvidet min viden om forældreskab og spædbørns udvikling. Samtidig har det været fantastisk positivt at opleve den fælles interesse vi har, som faggrupper, i at ville det bedste for de nybagte forældre og deres børn (interview d ). Med baggrund i ovenstående udtalelser har det således været en ny og berigende måde at samarbejde på for instruktørerne. Børneterapeuterne udtaler at der har været opbakning fra leder af Træningsafdelingen til at de kunne deltage i projektet, men at hun ikke selv har involveret sig i det. Vuggestuepædagogen har også oplevet opbakning fra sin leder, hvilket har gjort at hun kunne engagere sig i projektet. Den klinisk diætist har oplevet stor ledelsesmæssig opbakning fra Sundhedschefen, og det har betydet at hun har været meget involveret i LV kurset. Underviserne på LV udtrykker generelt, at der har været godt, men mindre samarbejde, end de havde forventet forud for deres deltagelse i projektet. De fremhæver, at familierne formentlig har fået mere ud af de tværfaglige undervisere, end underviserne har imellem. Dog opleves det, at fagpersonerne opnår viden om hinandens arbejde, hvilket er positivt. Ifølge projektlederen har det været svært at opretholde samme begejstring fra samarbejdspartnerne på LV, som mellem sundhedsplejerskerne og jordemoderen. I takt med at det har været svært at fastholde målgruppen for indsatsen, er det også blevet sværere at fastholde underviserne til hhv. undervisningen på mødegangene og endagsseminarer i forbindelse med projektet. Generelt mener projektlederen dog at opbakningen til indsatsen har været meget god. Ovenstående analyse beror således på at ledelsesopbakningen, rollefordelingen og samarbejdet generelt har fungeret hensigtsmæssigt. # Har organiseringen omkring indsatsen været hensigtsmæssig? (4.5) Organiseringen af indsatsen i Styregruppen for børn med særlige behov, har ifølge projektlederen fungeret efter hensigten. Samtidig har det været positivt for indsatsen, at den daglige ledelse har været forankret i Sundhedsplejen, idet de faglige kompetencer, der er centrale for projektet, er fysisk placeret i Sundhedshuset. Små udfordringer undervejs er, grundet den fælles arbejdsplads i Sundhedshuset, blevet løst hurtigt. Sundhedsplejerskerne oplever, at det har været en stor styrke for projektet at projektlederen har haft kontor i Sundhedshuset i projektets opstart, da det bl.a. har givet anledning til stor faglig sparring om projektet i hverdagen, ligesom at projektlederen har kunne deltage på alle personalemøder i Sundhedsplejen. I rekrutteringsfasen var den fysiske placering af projektlederen også en fordel, fordi projektlederen kunne kontaktes personligt, hvis en familie havde spørgsmål om projektet. Sundhedsplejerskerne udtaler i den forbindelse at projektlederen kender mange af familierne fordi, at hun har været i huset og var med ved start når familierne ankom til mødegangene. Dette bevirkede at hun var et kendt ansigt hos familierne (fokusgruppeinterview d ). Sundhedshuset, som base for undervisningen i indsatsen, har fungeret rigtig godt, idet mange af deltagerne kender stedet i forvejen fra jordemoderkonsultationer og evt. konsultationer i Sundhedsplejen. En sundhedsplejerske udtrykker, at det skaber tryghed for deltagerne i projektet, at de i forvejen kender de fysiske rammer (fokusgruppeinterview d ). Inden Sundhedsstyrelsens kick-off seminar blev der afholdt et kort møde med instruktørerne på EGSS og efterfølgende har der været afholdt opstarts- og planlægningsmøder med instruktørgruppen og leder af sundhedsplejen. Instruktørgruppen har i perioden herefter afholdt en række fælles status- og sparingsmøder, og der har været et tæt samarbejde mellem partnerne med henblik på samarbejdsformen, praktiske ting, samt tilpasning af undervisningskonceptet og videreudvikling af mødegange. De fire sundhedsplejersker, som har været instruktører på EGSS har i projektperioden været fritaget for nogle af deres vante arbejdsopgaver. Både projektleder og sundhedsplejerskerne udtrykker imidlertid, at denne organisering af sundhedsplejerskernes arbejdstid har været en udfordring, fordi 21

24 der var behov for at bruge væsentligt flere timer i projektet end forventet særligt i projektets opstartsfase. Det har medført, at sundhedsplejerskerne har haft nogle meget lange arbejdsdage for samtidig at kunne dække nogle af deres øvrige arbejdsopgaver. Det har således ikke været realistisk for sundhedsplejerskerne kun at bruge det antal timer på projektet, som Sundhedsstyrelsen estimerede ved projektstart. Et af Nyborg Kommunes delmål vedrørende organiseringen af indsatsen var at sikre implementering af projektets metoder, viden og resultater efter projektets afslutning. 4 Der har derfor i hele perioden været fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, med henblik på at skabe et solidt fundament for en implementering af projektets målsætninger om at fremme sundhed, trivsel og livskvalitet for kommunens småbørnsfamilier. Afholdelsen af projektets otte familiecaféer i 2014 har fungeret som afprøvning af et fremtidigt koncept for forældreuddannelse i Nyborg Kommune. Således er der i 2014 blevet arbejdet koncentreret med udviklingen af Nyborg Kommunes nye program for småbørnsforældre Godt begyndt Godt på vej (GB-GPV). Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af flere afdelinger som arbejder med udarbejdelsen af et kursusforløb og samtlige sundhedsplejersker har været med fra den første idéudveksling ved en indledende workshop. Senere er der nedsat en sundhedsfagligarbejdsgruppe til den mere detaljerede tilrettelæggelse. Dette beskrives nærmere i kap. 6, som omhandler forankringen af projektet og dermed videreførelse i drift. I Nyborg Kommune har der været afprøvet en projektmodel, som inkluderede mange forskellige aktiviteter og interessenter. De erfaringer som det tværfaglige samarbejde omkring projektets mange dele har givet vurderes at have en stor indflydelse på muligheden for at implementere projektet i driften. # Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? (4.9) Opsporings- og rekrutteringsfasen har været udfordrende, da der var relativt kort tid til at rekruttere familier til projektet. Rekrutteringsperioden blev i Nyborg Kommune udvidet fra 5 til 9 måneder, men til trods herfor blev der kun rekrutteret 73 familier mod et forventet antal på ca. 120 (senere 100) familier. 5 Det har været en udfordring at samarbejde med de praktiserende læger om opsporing og rekruttering og deres rolle i indsatsen er derfor ikke blevet så stor som forventet. Udfordringen har i høj grad handlet om at formidle budskabet om projektet til lægehusene, herunder de praktiserende læger, sekretærer og sygeplejersker. Projektlederen har personligt været på besøg hos alle de praktiserende læger i kommunen for at aflevere informationsmateriale og rekrutteringsblanketter mm. Tidligere leder af Sundhedsplejen har desuden haft møder med de praktiserende læger, hvor hun har fortalt om indsatsen og det tværfaglige fokus på målgruppen. Større klarhed omkring samarbejdet fra start, herunder struktur og opgavefordeling, bør derfor være et væsentligt opmærksomhedspunkt ved en implementering. Samarbejdet med jordemødrene har til gengæld været meget positivt, da de har bakket op om projektet og haft en central rolle i rekrutteringen af målgruppen. Instruktørjordemoderen har, i kraft af sin rolle i undervisningen, haft størst viden om projektet. De to øvrige jordemødre har udtalt at de har haft flere udfordringer i forhold til at reklamere for projektet og dermed rekruttere deltagere i og med de ikke kendte projektet så indgående som deres kollega. EGSS-jordemoderen gør i et interview også opmærksom på, at der ikke har været ekstra tid afsat i jordemoderkonsultationen til at fortælle om projektet, hvilket har været en udfordring for alle tre jordemødre (interview ). Til trods herfor, har jordemødrene i høj grad bidraget til rekrutteringen af projektdeltagerne. Det har desuden været fordrende for rekrutteringen af målgruppen til den generelle del af indsatsen, at den normale fødsels- og forældreforberedelse i Nyborg Kommune blev et tilbud der var inkluderet i projektet og ligeledes blev for alle (første- og flergangsforældre). Gravide og kommende forældre der i rekrutteringsperioden ønskede at deltage i et fødsels- og forældreforberedelses-forløb blev således tilmeldt projektet. Det regionale gruppetilbud om fødsels- og forældreforberedelse, var før projektet forbeholdt førstegangsforældre, mens fleregangsforældre blev tilbudt deltagelse i temaaftner. 4 Projektansøgning, En god start sammen, Nyborg Kommune, Genansøgning 2011, Nyborg Kommune,

25 Projektlederen og de fire sundhedsplejersker udtrykker at det har været udfordrende at rekruttere familier med særlige behov til projektet. Det opleves, at disse familier været tilbageholdende med at melde sig til projektet, da det kan virke grænseoverskridende at binde sig til 11 mødegange samt det afsluttende hjemmebesøg efter 2½-3 år. Samtidig er EGSS og LV gruppebaserede forløb, hvor det kan det være grænseoverskridende at deltage, hvis man som familie har udfordringer. En af instruktørerne udtaler, at de ressourcesvage kan føle sig marginaliseret, når de kommer i en gruppe med velfungerende familier. Det kan være svært at være i, når man er anderledes (fokusgruppeinterview d ). Instruktørerne mener at projektets varighed generelt har været en barriere i rekrutteringen, da det kan være uoverskueligt for forældrene, at det kører over så lang tid (fokusgruppeinterview d ). I Nyborg Kommune har de velfungerende familier været for velfungerende til projektet, ifølge instruktørerne. Spændet i målgruppen har således været for stort, og en sundhedsplejerske udtrykker uddybende, at projektet formentlig havde haft en større effekt, hvis der havde været flere familier fra mellemgruppen. På hold med meget velfungerende deltagere og én familie med særlige behov kan der opstå situationer, som kan være med til at sætte fokus på, at familier med særlige behov virker mindre velfungerende (fokusgruppeinterview d ). 3.5 Delkonklusion Opsummerende kan det konkluderes: At organiseringen af projekt EGSS i Styregruppen for børn med særlige behov, har været både relevant og hensigtsmæssig. Netop placeringen af projektet i Styregruppen for børn med særlige behov underbygger indsatsens sigte i forhold til uddannelse af forældre med særlige behov til at mestre forældrerollen. At der gennem hele projektperioden har været et stærkt ledelsesmæssigt fokus og en stor opbakning, samt et godt samarbejde omkring projektet. At flere skifte mellem projektledere (barselsvikarer) har givet noget uro internt omkring opgaver og opfølgning, og at opsamlingen efter de forskellige vikarer i barselsperioden har været omfattende. Samarbejdet med Sundhedsafdelingens konsulenter omkring midtvejsevalueringens udarbejdelse var imidlertid positivt og kunne derfor gentages i forbindelse med slutevalueringen. At både sundhedsplejersker, jordemoder og projektleder fremhæver den fælles fysiske placering i Sundhedshuset har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektets indledende fase. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. At der er udarbejdet et omfattende og brugbart lokalt informationsmateriale (plakater, foldere, postkor, tekst til hjemmeside, annoncer, Facebook mm.) til rekruttering af projektdeltagere. At rekrutteringen af målgruppen har været en udfordring. Dette skyldes formentlig, at det har været svært at få samarbejdet med de praktiserende læger til at fungere optimalt. Desuden var tiden til at rekruttere målgruppen relativt kort. Det har imidlertid været positivt, at den almindelige fødsels- og forældreforberedelse var en del af projektet og dette bidraget til at flere delagere har tilmeldt sig projektet. At der er foretaget et kvalificeret forarbejde i forholdt til at afdække samarbejdspartnere og interessenter i alle projektets dele. At det tværgående samarbejde, at især samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene har været en succes. Ifølge underviserne har den faglige sparring og vidensdeling både været til gavn for deltagerne i projektet og deres egne faglige kompetencer. Samarbejdet med underviserne på LV har ligeledes været meget positivt. 23

26 4 IMPLEMENTERING AF INDSATSEN I dette kapitel beskrives forventningerne til målgruppen forud for indsatsen, samt de karakteristika der kendetegner indsats- og frafaldsgruppen. Desuden beskrives det, i hvilket omfang projektets fagpersoner har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer, og hvorvidt indsatsen er implementeret med metodeintegritet. Kapitlet er baseret på: Projektansøgningen til projekt EGSS, Nyborg Kommune 2010 Genansøgning og status for projekt EGSS, Nyborg Kommune 2011, 2011, 2013 og 2014 Udsagn fra projektleder, ved interview d Udsagn fra EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra jordemoderen, ved interview d Udsagn fra underviserne på LV d Udsagn fra EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra sundhedsplejersker (vedr. 2½-3 års besøg og behovsbesøg) ved fokusgruppeinterview d Logbogsbesvarelser (vedr. selvvurderet fidelitet 6 og tidsforbrug) for hold 1-10 Observationer af metodeintegritet på enkelte mødegange ( 1-10) Data fra de fire spørgeskemapakker og CBCL skemaet (besvarelser fra deltagerne). 4.1 Indsatsgruppens karakteristika I det følgende beskrives den forventede målgruppe, samt indsatsgruppens socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika. Forventninger til målgruppen Familierne til projektet blev identificeret ud fra en fødselskohorte på 312 børn (Nyborg Kommunes befolkningsprognose ). Familier med særlige behov var estimeret til at udgøre % af kohorten. Forventningen til størrelsen af målgruppen for indsatsen er nedjusteret undervejs i projektperioden, hvilket er omtalt i genansøgningerne til Sundhedsstyrelsen i hhv. 2011, 2012 og Målgruppen for den grundlæggende del af projekt EGSS har været alle kommende forældre med bopæl i Nyborg Kommune, med termin i perioden 1. juli 2011 til og med 31. marts Projektet har således været for forældrepar såvel som enlige forældre, og tilbudt både første- og flergangsforældre. Der har således ikke været forventninger om en særlig socioøkonomisk eller sundhedsmæssig sammensætning af deltagere i projektets grundlæggende del. Det oprindelige mål for projektet var at rekruttere 120 familier fra 1. juli til 31. november Både antallet af rekrutterede deltagere og perioden for optag blev i forbindelse med genansøgningen 2011 justeret. Forventningen til deltagerantallet blev nedjusteret til at ca. 100 familier skulle tilmeldes projektet i en perioden på 9 måneder mod de først angivet 6 måneder). Målsætningen blev samtidig justeret, så det forventedes at 80 % af de rekrutterede familier ville gennemføre forældrekurset (mod 90 % i den oprindelige projektansøgning). Målgruppen for projektets specifikke del var kommende forældre med særlige behov, der deltog i EGSS. Af de 100 familier, der var forventet at deltage i projektet, blev det estimeret at familier i Nyborg Kommune ville have særlige behov (i den oprindelige projektansøgning var det 25 familier). Det forventedes at 80 % af de identificerede familier med særlige behov ville tage imod op til 7 årlige hjemmebesøg når barnet var mellem 1 og 3 år, samt at 80 % ville gennemføre de tværfaglige værkstedsaktiviteter (LV). Disse forventninger er ligeledes nedjusteret i genansøgningen fra 2011 (fra 90 % i den oprindelige projektansøgning). 6 Fidelitet betyder trohjertethed ( I denne sammenhæng anvendes begrebet med henblik på om instruktørerne i EGSS er tro og loyale over for EGSS konceptet og dermed overholder EGSS manualens anvisninger, både hvad angår indhold og tidsrammen for de enkelte mødegange. 24

27 Familier med særlige behov blev identificeret ud fra et eller flere af følgende kriterier: Ung under 20 år Enlig Ingen uddannelse eller alment gennemført uddannelse Uden for arbejdsmarkedet Misbrug Manglende tilknytning mellem barn og forældre Tidligere social foranstaltning Tidligere efterfødselsreaktion Utilstrækkelig omsorgskapacitet Overvægt 7 Udvælgelsen blev foretaget af den tidligere Leder af Sundhedsplejen i samarbejde med projektlederens barselsvikar, og understøttet af et fagligt skøn i samråd med den enkelte families sundhedsplejerske. I Nyborg Kommune har der ikke været divergerende opfattelser af, hvem målgruppen var. Projektet har været for alle med termin i rekrutteringsperioden, både første- og flergangsforældre, herunder par og enlige. Der har i rekrutteringsperioden været særlig opmærksomhed på de familier i konsultationen, som kunne have særlige behov, da disse familier var sværere at rekruttere end de velfungerende familier. Redegørelse for projektets deltagere tilmeldinger, fravær og frafald I rekrutteringsperioden fra 1. juli 2011 til og med 31. marts 2012 var der 215 fødsler i Nyborg Kommune. Til den grundlæggende del af EGSS er der i alt rekrutteret 71 familier (138 deltagere). 138 forældre har været tilmeldt forældrekurset, og det er det antal deltagere, fremmødet på de enkelte hold og mødegange er holdt op imod. I bilag 5 ses en oversigt over tilmeldinger og frafald på forældrekurset EGSS og i bilag 6 findes en fremmødestatistik for forældrekurset EGGS. Af bilag 6 fremgår det, at der har været et stort fravær på de enkelte mødegange for mange af holdene. Årsagerne til fraværet er registreret løbende ved hhv. instruktørerne og projektlederen. Overordnet har følgende kategorier i prioriteret rækkefølge medført fravær på forældrekurserne: Sygdom (i familien hos enten barn, forældre eller søskende) Arbejde (arbejdstiden ligger på kursustidspunktet) Fødsel (født/netop kommet hjem efter fødsel) Indlæggelse (i forbindelse med graviditet eller fødsel) Flyttet kommune/flyttet pga. udlandsophold Pasningsproblemer for ældre søskende Problemer med transport (fx kun en bil, bustider passer ikke) Blev forhindret i at komme/havde glemt kurset Et stort antal forældre har desuden meldt afbud uden årsag eller er ikke mødt op på mødegangene. Ses der nærmere på årsagerne til at deltagerne har meldt sig ud af projektet, går flere af ovenstående fraværsårsager igen. Ikke alle deltagere har ønsket at uddybe årsagen til frafaldet, men de hyppigste årsager til frafald på forældrekurset er følgende: Fraflyttet kommunen/flyttet pga. udenlandsophold Pasningsproblemer for ældre søskende Arbejdstidspunkt stemmer ikke overens med kursustidspunktet Uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægning Tilmeldt alene pga. fødselsforberedelsen Tidspunktet for kurset passer ikke ind i familiens hverdag (barnets mad og sovetider mm.) Manglende del i fællesskabet på holdet Kurset faldt ikke i familiens interesse 7 Overvægt er et af satspuljen fokusområder, Udmøntningsmaterialet, Sundhedsstyrelsen,

28 Derudover er en familie frameldt kurset på grund af at deres barn er kommet i familiepleje og en anden familie er frameldt efter deres barnet er bortgået ved døden. Redegørelse for projektets deltagere indsats- og frafaldsgruppen Projektets indsatsgruppe omfatter ifølge Sundhedsstyrelsens Præcisering af dataanalyser i Børns trivsel (oktober 2014), de børn, hvor der både er en baseline-måling og en endline-måling. Uanset om én eller begge forældre i en familie har udfyldt de pågældende spørgeskemaer, indgår barnet i dataanalyserne. Analyserne af de data, spørgeskemaundersøgelserne har genereret, er derfor baseret på antallet af børn i projektet. Væsentligt for denne definition af indsatsgrupperne er, at besvarelser fra forældre til tvillinger optræder to gange, da der registreres én besvarelse pr. barn. I Nyborg Kommune har to af de deltagende forældrepar fået tvillinger, og antallet af børn i projektet er derfor 73. I dataanalysen er antallet af familier derfor justeret til 73, så det refererer til antallet af børn i projektet. Det samlede antal forældre er ligeledes justeret til 142, så det refererer til det potentielle antal datasæt. I tabel 5, på næste side, ses en opgørelse over antal børn i indsatsgruppen og frafaldsgruppen for hvert af de 10 hold, samt et samlet resultat. Resultaterne er opgjort i både antal og procentvis andel. nr. Børn i indsatsgruppen Børn i frafaldsgruppen Samlet Antal Andel (%) Antal Andel (%) antal børn Alle hold % % 73 Tabel 5: Fordeling af børn i indsats- og frafaldsgruppen opgjort for hold 1-10 og samlet for alle hold Familier med særlige behov 17 ud af de 73 rekrutterede familier blev i første omgang vurderet at have særlige behov ud fra de opstillede kriterier. Senere har det vist sig, at i alt 23 familier har figureret på listen over familier med særlige behov, svarende til knap en tredjedel af familierne i projektet. Der er flere årsager til at der har været uklarhed omkring udvælgelsen og håndteringen af familier med særlige behov. Sundhedsplejerskerne udtaler, at kriterierne for udvælgelse ikke direkte indikerer, om en familie har særlige behov, men blot peger på mulige risikofaktorer. Samtidig kritiseres udvælgelsesmetoden for kun at være baseret på barnets mor, og ikke på begge forældre (fokusgruppeinterview d ). Den faglige vurdering der har understøttet kriterierne for udpegelse af familier med særlige behov, er heller ikke foregået ensartet. En sundhedsplejerske udtaler, at hvis hun ikke vurderede at hendes besøg ville gøre en forskel for en behovsfamilie, så prioriterede hun at bruge sine kræfter et andet sted (fokusgruppeinterview d ). Der kan derfor være familier med store udfordringer, som ikke er blevet tilbudt ekstra besøg i projektperioden, fordi den enkelte sundhedsplejerske vurderede at udfordringerne ikke havde konsekvens for barnets sundhed og trivsel og dermed var et behov, som kunne dækkes af Sundhedsplejen. Samtidig har kriterierne også peget på familier, der ifølge sundhedsplejerskerne har klaret sig fint og ikke haft brug for hjælp, selvom de var defineret til at have særlige behov ud fra kriterierne (fokusgruppeinterview d ). 26

29 Nedenstående tabel 6 indikere nogle af de forhold der har ligget til grund for udvælgelsen af familier med særlige behov. Listen er udarbejdet på baggrund af de første 17 ud af 23 rekrutterede mødre, fra familier med særlige behov. Der er ikke noteret oplysninger om de resterende 6 familier (mødre). Årsagerne til udvælgelsen mangler således ved flere, ligesom det er sandsynligt at flere årsager ikke er skrevet op. Kriterie for identifikation Antal forekomster (n=17) Ung under 20 år 3 Enlig 4 Ingen uddannelse 2 Udenfor arbejdsmarkedet 9 Tidligere mistet tvillinger i graviditet 1 Efterfødselsdepression 3 Tidligere misbrug 1 Tidligere sociale foranstaltning 1 Overvægt 2 Tabel 6: Fordeling af årsager hos familier der er vurderet at have særligt behov Under projektleders barsel var skiftende barselsvikarer desværre medvirkende til, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op på tilbuddene til familierne med særlige behov. Nogle familier er blevet tilføjet senere, og andre har vist sig at være udvalgt pga. misforståelser. Der er ikke foretaget en struktureret opfølgning i projektlederens barselsperiode, og det er derfor ikke muligt at redegøre for uoverensstemmelsen mellem det oprindelige og det aktuelle antal af familier med særlige behov. Figur 6 illustrerer, at mens 14 af de definerede familier med særlige behov (61 %) har været i kontakt med sundhedsplejen efter barnets første leveår, så er der 9 familier (39 %), som ikke har benyttet tilbuddet. Kontakter til sundhedsplejen efter barnets første leveår, for familier med særlige behov 39 % af familierne 61 % af familierne Kontakt til sundhedsplejen efter barnets første leveår Ingen kontakt til sundhedsplejen efter barnets første leveår Figur 6 - Andel af familier med særlige behov, der har benyttet tilbuddet om behovsbesøg i 1-3-årsalderen Det gennemsnitlige antal kontakter til Sundhedsplejen er 3,8 blandt de familier, der har benyttet tilbuddet. Halvdelen har modtaget mellem 1 og 6 behovsbesøg hjemme, mens de øvrige henvendelser er foregået i konsultationen eller pr. telefon eller mail. Som udgangspunkt er alle definerede familier med særlige behov tilbudt op til 7 ekstra besøg årligt af egen sundhedsplejerske. Der foreligger ikke en opgørelse over hvor mange familier, der reelt er blevet tilbudt de ekstra besøg/konsultationer, men sundhedsplejerskerne udtaler at de har tilbudt besøgene jf. retningslinjerne i projektbeskrivelsen. Én familie er, grundet en misforståelse, kommet på listen over familier med særlige behov. Familien er ikke tilbudt besøg, da familiens sundhedsplejerske ikke har vurderet at familien har haft behovet (interview ). 27

30 I henhold til ovenstående uklarheder vurderes det, at ikke alle de udvalgte familier reelt har haft særlige behov, da mindre end 2/3 har benyttet tilbuddet om behovsbesøg. Sundhedsplejerskerne udtaler, at det faglige skøn var et supplement til kriterierne, og at det faglige skøn således ikke kunne stå alene. Hvis en familie opfyldte ét af de oplistede kriterier, blev de defineret som en familie med særlige behov, uanset om det faglige skøn understøttede udvælgelsen eller ej. Sundhedsplejerskerne lægger vægt på, at der i udvælgelsen bør være mere fokus på manglende tilknytning og omsorgskapacitet som de væsentligste faktorer for udsathed i forhold til barnets trivsel (interview ). I forlængelse af ovenstående bør der i forbindelse med en fremtidig målgruppeopdeling tages højde for en klar definitionen af familier med særlige behov, samt opstilles præcise kriterier eller foretage en grundig faglig vurdering som grundlag for udvælgelsen. Deltagelse i værkstedskurset Let Vejen Kurset LV var oprindelig tiltænkt familier med særlige sundhedsrisici, da fokus i kurset var at styrke familiernes handlekompetencer i forhold til sunde madvaner og fysisk aktivitet. Netværksdannelsen mellem de deltagende familier var også i højsædet, og tanken bag gruppe- og værkstedskurset var blandt andet at styrke forældrenes handlekompetencer gennem et netværk med andre familier. Af hensyn til deltagerantallet og deltagernes udbytte blev LV åben for alle projektdeltagere i Nyborg Kommune. 22 af familierne (40 deltagere) fra EGSS tilmeldte sig det supplerende forløb LV. 9 af de 22 tilmeldte familier (41 %) var identificeret som familier med særlige behov. I bilag 7, ses en oversigt over tilmeldinger og frafald på LV, herunder fordelingen mellem de tre LV hold. Bilag 8 viser fremmødet på mødegangene i LV for alle tre hold. Indsatsgruppens socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika I det følgende beskrives indsatsgruppens stamdata og sundhedsvaner ved baseline. Der sondres desuden mellem de deltagere, der kun har deltaget i EGSS og de, der både har deltaget i EGSS og LV. Indsatsgruppens kønsfordeling Indsatsgruppen består af 29 kvinder og 28 mænd. Blandt dem der kun har deltaget i EGSS er der lige mange kvinder og mænd (17 af hvert køn), mens der blandt dem der deltager i EGSS+LV er 12 kvinder og 11 mænd. I projektets indsatsgruppe er der således en ligelig kønsfordeling. I EGSS deltog der et lesbisk par, og et mindre antal kvinder har deltaget alene. Dette bevirker at relativt flere mænd har svaret på baseline og endline, da der var færre mænd tilmeldt, men en ligelig fordeling af kønnene i indsatsgruppen. Indsatsgruppens aldersfordeling Årstallet for hvornår indsatsgruppens deltagere er født ses illustreret i figur 7. Figuren viser, at deltagere er født i perioden mellem og Fødselsåret for deltagerne spænder fra 1953 til 1992, og der er således et spænd på 39 år mellem den yngste og ældste deltager. Der er markant flere deltagere som er født i årstallene , end de øvrige perioder. Deltagerne som kun har deltaget i EGSS er generelt ældre end deltagerne som har deltaget i både EGSS og LV. 28

31 Antal deltagere Aldersfordeling Fødselsår Kun EGSS (n=34) EGSS + LV (n=23) Figur 7 - Aldersfordelingen for indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Indsatsgruppens uddannelse 79 % af deltagerne i indsatsgruppen har mere end 12 års uddannelse, mens de resterende 21 % har 9-12 års uddannelse. Ingen i indsatsen har mindre end 9 års uddannelse. Der er en lille forskel på uddannelseslængden i gruppen der har deltaget i både EGSS og LV, sammenlignet med gruppen der kun har deltaget i EGSS. Dette er illustreret i Figur 8. Procent Uddannelseslængde Mindre end 9 år år Mere end 12 år Kun EGSS (n=34) EGSS + LV (n=23) Figur 8 - Uddannelseslængde for indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV I begge grupper har 6 deltagere angivet at have 9-12 års uddannelse. Det svarer til 18 % af dem der kun har deltaget i EGSS, og 26 % af dem der har deltaget i både EGSS og LV. 28 af de deltagere, der kun har deltaget i EGSS, har mere end 12 års uddannelse, svarende til 82 %. Det samme gælder for 74 % (17 deltagere) i gruppen der både deltog i EGSS og LV. De to indsatsgrupper består af hhv. 34 og 23 deltagere, og det vurderes ikke at der er grundlag for at beregne signifikans på forskellene. Der er dog en klar tendens til, at de deltagere der kun har tilmeldt sig EGSS har en længere uddannelse end dem, der også har tilmeldt sig LV. I forhold til konceptet for LV og den tiltænkte målgruppe, er det positivt at flere med en kortere uddannelse har valgt at deltage i denne del af projektet. Uddannelsesniveauet for den samlede indsatsgruppe fordeler sig som i figur 9. Omkring en fjerdedel (26%) af indsatsgruppen har en erhvervsuddannelse, en fjerdedel (25%) har en uddannelse på bachelorniveau, en fjerdedel har en universitetsuddannede (11%) eller har angivet en anden 29

32 uddannelse (14 %) som den højest gennemførte. Den sidste fjerdedel er lavt uddannet med folkeskolens 9./10. klasse, som den højest gennemførte uddannelse. 2% har angivet at de ingen uddannelse har. Uddannelsesniveau 14% 2% 12% Folkeskolens 9./10. klasse Gymnasial uddannelse 11% 25% 11% 26% Erhvervsuddannelse Uddannelse på bachelorniveau Universitetsuddannels e Andet Ingen uddannelse Figur 9- Fordelingen af højest gennemførte uddannelse for den samlede indsatsgruppen (n=57) Uddannelsesniveauet varierer lidt mellem de to indsatsgrupper. Den højest gennemførte uddannelse er for begge grupper illustreret i Figur 10. Procent 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 2,9 13,0 11,8 Højest gennemførte uddannelse 29,4 26,5 21,7 21,7 11,8 8,7 11,8 8,7 5,9 26,1 Kun EGSS (n=34) EGSS + LV (n=23) Figur 10 - Den højest gennemførte uddannelse for indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Der er større andele med bachelor- og universitetsuddannelser blandt den del af indsatsgruppen, som kun har deltaget i EGSS sammenlignet med dem, der både har deltaget i EGSS og LV. Blandt deltagerne som kun har deltaget i EGSS har 9 deltagere en uddannelse på bachelorniveau og 4 en universitetsuddannelse på kandidatniveau eller derover. Blandt deltagerne som både har deltaget i EGSS og LV har 5 en bacheloruddannelse og 2 en universitetsuddannelse. Denne fordeling stemmer overens med uddannelseslængden, som også er højere hos gruppen der kun har deltaget i EGSS, sammenlignet med gruppen der også har deltaget i LV. Der er dog samtidig en større andel af deltagerne som kun har deltaget i EGSS der har en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse som den højest gennemførte uddannelse. Dette underbygger ikke antagelsen om, at der er et lavere uddannelsesniveau blandt dem, der har tilmeldt sig LV. 30

33 Den ulige fordeling mellem de to grupper skal findes i svarmuligheden andet. Her har en fjerdedel af deltagerne som har deltaget i EGSS og LV sat deres kryds, svarende til 6 ud af de 23 respondenter. Dette gælder kun 2 af de 34, der kun har deltaget i EGSS. Indholdet af denne svarmulighed er meget uklart, idet de øvrige svarmuligheder burde være dækkende for de eksisterende uddannelsesmuligheder. Det er derfor tankevækkende at en fjerdedel af deltagerne i gruppen der har deltaget i EGSS og LV har svaret andet. Der er uvist om deltagerne reelt har en uddannelse der ikke hører under de øvrige valgmuligheder, eller om spørgsmålet er blevet misforstået. Der var desværre ikke en mulighed for at uddybe andet i besvarelsen. Den begrænsede datamængde giver desuden et misvisende billede af uddannelsesniveauet når det opgøres i procent. De 3 % af indsatsgruppen (kun EGSS), som ikke har gennemført en uddannelse, udgøres kun af én deltager (n=34). De andele der har gennemført folkeskolens 9./10. klasse udgøres af hhv. 4 deltagere, der kun deltog i EGSS, og 3 deltagere, der også deltog i LV. Grundet det lave antal respondenter i de to grupper er det således svært at udlede generelle uddannelsesmæssige forskelle på deltagerne. Indsatsgruppens forhold til kostrådene Kost har betydning for udviklingen af de store folkesygdomme såsom hjerte-karsygdomme, type 2- diabetes, kræft samt muskel- og skeletsygdomme (herunder knogleskørhed). En lang række videnskabelige undersøgelser har vist, at frugt og grønt hver dag beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft og type 2-diabetes. Desuden kan 4 % af alle dødsfald relateres til et for lille indtag af frugt og grønt 8. Deltagerne er ved baseline spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere deres kendskab til de otte kostråd, der var gældende på kursustidspunktet. Resultaterne er illustreret i figur 11. Ved baseline angiver 9 % af deltagerne i hele indsatsgruppen at de slet ikke kender kostrådene. 36 % af deltagerne, som kun har deltaget i EGSS, mener de kender kostrådene nogenlunde, mens 26 % af deltagerne som både har deltaget i EGSS og LV har angivet dette svar. Hvor godt kender du de 8 kostråd? Procent Kun EGSS (n=33) EGSS + LV (n=23) Figur 11 - Kendskab til kostrådene hos indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV 54% (18% + 36%) af deltagerne, som kun har deltaget i EGSS, angiver at de har et godt eller rigtig godt kendskab til kostrådene, mens 65 % (30% + 35%) af deltagerne, som har deltaget både i EGSS og LV har besvaret spørgesmålet om kendskab til kostrådene således. Blandt de deltagere, der både har deltaget i EGSS og LV er kendskabet til kostrådene således bedre end blandt de deltagere, der kun har deltaget i EGSS. Flere kender kostrådene rigtig godt og færre kender dem 8 O Ekholm, M Kjøller m.fl., Sundhed og sygelighed i Danmark 2005, Statens institut for folkesund

34 nogenlunde. Der er en tilbøjelighed til at de projektdeltagere, der har tilmeldt sig LV, i forvejen har haft kendskab til kostrådene og samtidig har haft interesse for dem, da der i LV blandt andet har været fokus på sunde spisevaner. Deltagerne er desuden blevet spurgt til hvorvidt kostrådene har betydning for deres mad- og motionsvaner. Besvarelserne, er illustreret i figur 12 (på næste side). For størstedelen af deltagerne spiller kostrådene en rolle ved baseline. Kun en lille del, 8 % (3 % + 5 %) af deltagerne (kun EGSS og EGSS + LV) mener, at kostrådene ingen betydning har for deres mad- og motionsvaner. 26 % af deltager (som kun har deltaget i EGSS) og 23% af deltagerne (som har deltaget i både EGSS og LV), mener at kostrådene kun i mindre grad influerer på kost- og motionsvanerne. 58 % af deltagerne som kun har deltaget i EGSS og 59 % af deltagerne som har deltaget i både EGSS og LV, svarer at kostrådene har nogen betydning. Hhv. 13 % og 14 % mener at kostrådene har stor betydning på deres mad og motionsvaner. Der ses således ikke større afvigelse mellem de to grupper af deltagere. Fordelingen af besvarelser afspejler et sundt, og for de fleste også et afslappet forhold til de officielle anbefalinger på kostområdet (figur 12). Nogle deltagere går mere op i kostrådene end andre, men det er vanskeligt at tolke på svarene, da det er uvist om deltagerne efterlever anbefalingerne eller ej. En deltager der ikke går op i anbefalinger kan mere eller mindre bevidst godt leve som foreskrevet, men uden at have kostrådene i fokus. Omvendt kan der være deltagere, for hvem kostrådene har stor betydning, men som kun efterlever få af de 8 anbefalinger. Procent Har kostrådene betydning for dine mad- og motionsvaner? Kun EGSS (n=31) EGSS + LV (n=22) Ja, absolut Ja, nogen betydning Nej, mindre betydning Nej, ingen betydning Figur 12 - Kostrådenes betydning hos indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV De tilgængelige data tyder dog på, at størstedelen af projektdeltagerne føler sig velinformerede om kostrådene og har et fornuftigt forhold til dem. Indsatsgruppens motionsvaner Fysisk aktivitet har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Fysisk aktivitet af en vis varighed og intensitet mindsker risikoen for f.eks. forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og osteoporose (knogleskørhed). Desuden øges det mentale velbefindende. 7-8 % af alle dødsfald kan relateres til fysisk inaktivitet i fritiden 9. 9 Sundhed og sygelighed i Danmark 2005, O Ekholm, M Kjøller m.fl., Statens institut for folkesundhed

35 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. fysisk aktivitet Alle voksne skal være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter om dagen. Alle voksne skal mindst to gange om ugen fremme og vedligeholde deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed. Kilde: Sundhedsstyrelsen Deltagernes har ved baseline svaret på, om de dyrker motion eller ej, samt ved hvilken fysisk aktivitetsgrad de er aktive. Resultaterne er afbildet i figur 13 og figur 14. Procent Dyrker du motion? Kun EGSS (n=33) EGSS+LV (n=23) 0 Ja Nej Figur 13 - Fordelingen af deltagere der dyrker motion og ikke dyrker motion hos indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Der ses ingen forskel på fordelingen af deltagere der dyrker motion og deltagere der ikke gør, når gruppen som kun har deltaget i EGSS sammenlignes med gruppen, der desuden har deltaget i LV. Til gengæld er der forskel på det fysiske aktivitetsniveau hos de to grupper ved baseline (figur 13). Lige store andele (39 %) i de to grupper dyrker let motion, mens der er større variationer i besvarelserne moderat og stillesiddende. En større andel af gruppen, der kun har deltaget i EGSS, dyrker moderat motion, mens en større andel i gruppen, der har deltaget i både EGSS og LV, har stillesiddende fritidsaktiviteter. Trods en generelt lavere aktivitetsgrad blandt deltagerne, der både har deltaget i EGSS og LV, er der en lidt større andel der dyrker hård motion end i gruppen der kun har deltaget i EGSS. Det aktuelle antal, der dyrker hård motion i fritiden er i begge grupper 3 deltagere. 33

36 Procent 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 9,1 13,0 Aktivitetsgrad i fritiden 39,4 39,4 39,1 21,7 12,1 26,1 Kun EGSS (n=33) EGSS+LV (n=23) Figur 14 Aktivitetsgrad i fritiden hos indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV De gravide blev ved baseline spurgt om de havde ændret motionsvaner under graviditeten. Ca. 10 % angav at de dyrkede mere motion end før graviditeten, mens knapt 60 % dyrkede mindre motion. Omkring 30 % vurderede at niveauet var det samme som før graviditeten. Der er kun meget små forskelle mellem de deltagere, der kun deltog i EGSS og dem, der deltog i både EGSS og LV. Forskellene er illustreret i Figur 15. Procent Ændrede motionsvaner hos den gravide Kun EGSS (n=17) EGSS+LV (n=12) 0 Ja, mere motion Ja, mindre motion Nej, samme niveau som før Figur 15 Ændrede motionsvaner hos de gravide i indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Indsatsgruppens BMI Svær overvægt er et stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Antallet af svært overvægtige er i Danmark steget med 300 % fra de tidlige 1970 ere til Ved svær overvægt øges risikoen for udvikling af bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftformer og belastningslidelser i bevægelsesapparatet. Man mener at skulle finde hovedårsagen til det væsentligt forøgede antal af type 2-diabetikere i den kraftige stigning i antal overvægtige. Forkert kostindtag og manglende fysisk aktivitet er nogle af de væsentlige faktorer, der spiller ind på overvægt. 10 Due P, Heitman BL, Sørensen TIA. Prevalence of obesity in Denmark. Obes Rev 2007; 8(3):

37 Oversigt over vægtgrupper og BMI grænser Under vægt: BMI < 18,5 Normalvægt: 18,5 BMI < 25,0 På baggrund af deltagernes højde og vægt kan den enkelte deltagers BMI udregnes. Til udregning af BMI anvendes nedenstående formel, hvori der er indsat eksempel på udregning: Moderat overvægt: 25,0 BMI < 30,0 Fedme: 30,0 BMI < 35,0 Svær fedme: 35,0 BMI < 40,0 BMI (29,77) = vægt ( 89 kg) højde (1,73) x højde (1,73) Den procentvise BMI fordeling blandt det samlede antal deltagerne (n=48) i indsatsgruppen ses i tabel 7 (på næste side). 63 % af deltagerne har et BMI i normalområdet, mens hhv. 23 % og 15 % har et BMI som betegnes moderatovervægt eller fedme ved baseline. BMI fordeling Antal Procent Undervægt (BMI < 18,5) 0 0 % Normalvægt (BMI 18,5 BMI < 25,0) % Moderat overvægt (BMI 25,0 BMI < 30,0) % Fedme (BMI 30,0 BMI < 35,0) 7 15 % Svær fedme (BMI 35,0 BMI < 40,0) 0 0 % Total % Tabel 7 Den procentvise BMI fordeling blandt det samlede antal deltagere i indsatsgruppen v. baseline Indsatsgruppens rygevaner Rygning er en af de risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Rygning har ikke kun direkte betydning for tab af leveår, men forringer samtidig livskvaliteten. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, først og fremmest lungekræft, hjerte-karsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 11. Risikoen for at få en sygdom relateret til rygning øges med rygemængden, graden af inhalering samt antallet af år, man har røget. Figur 16 viser fordelingen af indsatsgruppens rygevaner. Ved baseline er lidt over 80 % af deltagerne ikke-rygere, og 20 % ryger enten hver dag eller ind imellem. Der er ikke store forskel på rygevanerne i de to indsatsgrupper EGSS og EGSS+LV, men der findes dog små variationer. 18 % af deltagerne, 11 Sundhedsstyrelsen.dk 35

38 som kun har deltaget i EGSS, hhv. ryger dagligt (15%) og ryger, men ikke hver dag (3%), mens 17% af deltagerne, som har deltaget i EGSS og LV, ryger dagligt. Ryger du? Procent Ja, dagligt 3 Ja, men ikke hver dag 82 Nej 83 Kun EGSS (n=34) EGSS+LV (n=23) Figur 16 Rygevaner hos indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Rygerne (7 deltagere i alt) har supplerende besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de ryger indendørs (figur 17). 25 % af deltagerne, som kun har deltaget i EGSS, angiver de ryger indendørs og 75 % svarer, at det gør de ikke. 100 % af deltagerne, som både har deltaget i EGSS og LV, har svaret at de ikke ryger indendørs. Procent Ryger du indendørs? Kun EGSS (n=4) EGSS+LV (n=3) 0 Ja Nej Figur 17 Rygevaner (B) indsatsgruppens rygere, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Indsatsgruppens forhold til genstandsgrænserne Alkohol har både positive og negative fysiske, psykiske og sociale indvirkninger. Et højt alkoholindtag kan årligt relateres til over dødsfald i Danmark. Derudover er alkohol en medvirkende dødsårsag ved flere andre sygdomme. Folk med et overforbrug dør desuden i en tidlig alder. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme, mave-tarm-sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel- og skeletlidelser, sygdomme i kønsorganer, fosterpåvirkning og afhængighed. Desuden kan der være en lang række psykiske og sociale konsekvenser forbundet med et alkoholforbrug A Christensen, M Davidsen m.fl., Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010, Region Syddanmark

39 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 genstande om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol Kilde: Sundhedsstyrelsen Størstedelen af deltagerne i indsatsgruppen har kendskab til genstandsgrænsen for alkohol forud for indsatsen (se figur 18). 91 % angiver at have kendskab til genstandsgrænsen, mens 9 % svarer nej. Dette gælder både for deltagerne som har deltaget i EGSS og EGSS + LV. Det er således det samme billede der tegner sig, som for deltagernes kendskab til de officielle kostråd. Procent 100 Har du kendskab til genstandsgrænsen? Kun EGSS (n=33) EGSS+LV (n=23) Ja Nej Figur 18 - Betydningen af genstandsgrænsen hos indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Ud af de 56 deltagere med kendskab til genstandsgrænsen har 51 deltagere besvaret spørgsmålet om, hvilken betydning genstandsgrænsen har for deres alkoholvaner. Det differentierede resultat for de to indsatsgrupper er skitseret i figur 19. Har genstandsgrænsen betydning for dine alkoholvaner? Procent Kun EGSS (n=31) EGSS+LV (n=21) Figur 19 - Genstandsgrænsens betydning for indsatsgruppen alkoholvaner, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV 37

40 For den del af indsatsgruppe, der kun har deltaget i EGSS, svarer 26 % at kendskabet til genstandsgrænserne i høj grad spiller ind på deres alkoholvaner, mens 19% af deltagerne, som både har deltaget i EGSS og LV, mener dette. 26 % af deltagerne, som kun har deltaget i EGSS, mener at genstandsgrænsen i nogen grad (10%) eller næsten ikke (16%) har betydning for deres alkoholvanerne. Dette angiver til sammenligning 38 % (19%+19%) af deltagerne, som både har deltaget i EGSS og LV. Størstedelen af deltagerne, hhv. 48 % (kun EGSS) og 43 % (EGSS og LV) af deltagerne, oplever at genstandsgrænsen slet ikke har betydning for alkoholvanerne. Når næsten halvdelen af deltagerne svarer, at de sundhedsmæssige anbefalinger på alkoholområdet ikke har betydning for deres sundhedsadfærd, så skyldes det formentligt at alkohol ikke er et område, forældrene har fokus på. De 37 % der angiver at genstandsgrænsen i nogen eller høj grad påvirker deres alkoholforbrug er formentlig de forældre, der generelt har fokus på at leve sundt, men som samtidig nyder alkohol i de anbefalede mængder. # Hvor stor en andel hhv. gennemførte og frafaldt indsatsen i kommunen? (1.6) I nedenstående afsnit gives en oversigt over antal og andel der har gennemført og er frafaldet indsatsen i Nyborg Kommune. Evalueringsskemaer til forældrene Projekt EGSS evalueres på flere parametre, herunder organiseringen og implementeringen af indsatsen samt effekter hos de deltagende forældre og børn. I forbindelse med effektmålingerne indgår der fire spørgeskemaundersøgelser, som det ønskes forældrene besvarer: Baseline (1. mødegang): Deltagernes baggrundsdata (socioøkonomiske variable), spørgsmål om fysiske sundhed og sociale relationer Interim 1 (6. mødegang): Spørgsmål om deltagernes forældreopfattelse Interim 2 (9. mødegang): Spørgsmål om deltagernes forældreopfattelse, sociale relationer og tilknytning til barnet Endline (11. mødegang): Spørgsmål om deltagernes forældreopfattelse, sociale relationer, tilknytning til barnet og fysiske sundhed. Kilde: Evalueringsplanen for EGSS På mødegang 11 indgik der desuden et spørgeskema om barnets adfærd, Child Behavior Checklist (CBCL), som forældrene skulle besvare vedr. deres barn. Tilsammen udgør disse spørgeskemaer det samlede datamaterialet fra forældrene og er samtidigt grundlaget for registeringen af indsats- og frafaldgruppen. Indsatsgruppen, frafaldsgruppen og deltagere udenfor indsatsen I henhold til kriterierne om registrering har 30 børn (41 %) gennemført indsatsen i Nyborg Kommune, mens 43 børn (59 %) er frafaldet (se tabel 1, afsnit 1.1). I det følgende uddybes kriterierne for, hvornår deltagerne hører til i indsats- eller frafaldsgruppen, eller falder udenfor indsatsen. Der gives desuden en oversigt over hvordan de 73 familier i EGSS fordeler sig på de tre grupperinger. Indsatsgruppen Indsatsgruppen består af de familier, hvor mindst én forælder er registreret ved både baseline og endline. Alle deltagere i disse familier indgår i indsatsgruppen, også selvom de/en forældre ikke har udfyldt både baseline og endline. Indsatsgruppen består af 30 familier. Der er ingen enlige mødre i indsatsgruppen, og 60 forældre er derfor involveret. 50 af deltagerne i disse familier er registreret ved både baseline og endline. 7 deltagere er registreret ved baseline, men ikke ved endline. De indgår dog i indsatsgruppen, da deres 38

41 barn er registreret ved begge målinger. De sidste 3 deltagere (60-57 deltagere) har hverken udfyldt baseline eller endline. Dataanalysen af indsatsgruppens karakteristika baseres på de af indsatsgruppens deltagere, der har udfyldt hver enkelt måling. Karakteristika ved baseline er således baseret på 57 respondenter, mens karakteristika ved endline baseres på 50 besvarelser. Den del af indsatsgruppen der kun har deltaget i EGSS består af 18 familier (data fra 34 deltagere), mens andelen der både har deltaget i EGSS og LV udgør 12 familier (data fra 23 deltagere). Der er registreret baseline og endline for 9 af de 23 familier i projektet, der vurderedes at have særlige behov. Det svarer til at 39 % af familierne med særlige behov indgår i indsatsgruppen, mens det gælder for 41 % af alle de deltagende familier. Svarprocenten hos familierne med særlige behov adskiller sig således ikke fra den øvrige deltagergruppe. Frafaldsgruppen Frafaldsgruppen består af de familier, hvor mindst én forælder er registreret ved baseline. Ingen i frafaldsgruppen har besvaret spørgeskemaet ved endline. Frafaldsgruppen består af 36 familier, der alle er registreret ved baseline. Der er i frafaldsgruppen én enlig mor, og i alt 71 deltagere indgår. 67 af deltagerne i frafaldsgruppen er registreret ved baseline. Der er således 4 deltagere (71-67 deltagere) i frafaldsgruppen, der ikke er registreret. De har ikke deltaget på kurset og/eller udfyldt spørgeskemaer. Dataanalysen af frafaldsgruppens karakteristika baseres på de 67 deltagere, der har besvaret spørgeskemaet ved baseline. Udenfor indsatsen 7 familier er hverken registreret ved baseline eller endline. Disse familier kunne betegnes som en del af frafaldsgruppen, men da der ikke er tilgængelige data på deres karakteristika, kan de ikke indgå i dataanalyserne. De er derfor udenfor indsatsen i denne sammenhæng. De 7 familier repræsenteres af 11 deltagere: 3 familier hvor kun mor er tilmeldt projektet, og 4 familier hvor begge forældre er tilmeldt. 18 af de i alt 142 tilmeldte projektdeltagere har ikke registreret en besvarelse ved baseline. 11 af deltagerne (7 familier, heraf enlige) er jf. ovenstående beskrivelse udenfor indsatsen, mens 3 deltagere hører til indsatsgruppen og 4 hører til frafaldsgruppen. I nedenstående figur 20, illustreres andelen af deltagere fra hhv. indsatsgruppen, frafaldsgruppen og udenfor indsatsen, som der er registrering besvarelser fra ved baseline og endline. Antal deltagere Fordeling af familier i indsats-, frafaldsgruppen og gruppen udenfor indsatsen Baseline + Endline Baseline Ingen data registreret Baseline 4 Ingen data registreret 11 Ingen data registreret Indsatsgruppen Frafaldsgruppen Udenfor indsats Figur 20 Andel af familier fordelt på i hhv. indsats- og frafaldsgruppen samt udenfor indsatsen Opgørelsen over deltagere i indsats- og frafaldsgruppen er sket på baggrund af deltagelse i spørgeskemaundersøgelserne ved baseline og endline. De mellemliggende spørgeskemaer (interim 1 og interim 2) har ikke betydning i forhold til fordelingen af deltagere til indsats- eller frafaldsgruppen. 39

42 nr. Tilmeldte familier I tabel 8 ses fordelingen af familierne til de tre grupper for hvert af de 10 hold. Tabellen afspejler hvor stor en andel af familierne der har besvaret spørgeskemaet ved baseline og endline, men ikke hvor mange familier der er mødt op på forældrekurset. Oversigt over hvor mange familier fra de 10 EGSS hold, der hhv. har gennemført, er frafaldet og ikke er registreret i indsatsen Gennemførte (indsatsgruppen) Min. 1 per fam. har svaret ved baseline Frafaldt (frafaldsgruppen) Min. 1 per. Fam. har svaret ved baseline Der er ikke besvaret spørgeskema i familien (udenfor indsatsen) Antal familier Andel (%) Antal familier Andel (%) Antal familier Andel (%) ,4 7 63,6 0 0, ,3 6 66,7 0 0, , ,0 0 0, ,4 2 28,6 0 0, ,0 1 25,0 0 0, ,9 3 42,9 1 14, ,1 1 14,3 2 28, ,0 3 60,0 1 20, ,0 4 50,0 0 0, ,3 3 33,3 3 33,3 I alt ,1 % 36 49,3 % 7 9,6 % Tabel 8 Fordelingen af familierne på hold 1-10 i hhv. indsats- og frafaldsgruppen samt gruppen udenfor indsatsen Deltagelse i projektets fire spørgeskemapakker Deltagelsen i de fire målinger varierer på de 10 hold, hvilket er illustreret i Tabel 9. Opgørelsen er foretaget både på familie- og på deltagerniveau. Deltagelsen i de fire spørgeskemapakker giver imidlertid ikke et klart billede af deltagelsen på de enkelte mødegange, idet der både har været trofaste deltagere, der er mødt op til kurset uden at have besvaret spørgeskemaerne, og deltagere, der har besvaret spørgeskemaerne uden at deltage aktivt på mødegangene. nr. Antal besvarelser pr. hold og samlet af de fire spørgeskemaundersøgelser Baseline Baseline+interim1 Baseline+interim2 Baseline +Endline Familier Deltagere Familier Deltagere Familier Deltagere Familier Deltagere I alt Tabel 9 - Deltagelsen i de fire spørgeskemapakker pr. hold ved hhv. familier og deltagere Andelen der har besvaret spørgeskemaerne er drastisk faldende i løbet af de tre første registreringer. 124 deltagere (90 %) har besvaret spørgeskemaet ved baseline. Af disse har 73 deltagere (53 %) besvaret interim1, og kun 24 deltagere (17 %) har besvaret interim2. Ved endline ses igen en stigning i antallet af besvarelser, og i alt 50 deltagere (36 %) har registreret en besvarelse ved både baseline og endline. 40

43 Et visuelt overblik over den samlede deltagelse i de fire spørgeskemapakker ses i figur 21. Antal Deltagelse i de fire spørgeskemapakker Baseline Baseline + Interim Baseline + Interim Baseline + Endline Antal deltagere Antal familier Figur 21 - Deltagelse i de fire spørgeskemapakker (opgjort i antal deltagere og antal familier) Kun 11 familier (17 deltagere) har udfyldt alle fire målinger i projektet (ikke illustreret). Det svarer til 15 % af det samlede antal familier (12 % af deltagerne) i projektet. Sammenligning af antal besvarede spørgeskemaer og fremmødet på forældrekurset Forældrekurset EGSS er gennemført med få aflysninger af mødegange. På tre af holdene (hold 1, 2 og 7) er der blevet aflyst en enkelt mødegang (hhv. mødegang 10, 9 og 8) i løbet af den 3-årige periode, mens der på hold 9 er blevet aflyst to mødegange (mødegang 9 og 10) i hele perioden. I projektperioden er der også sket sammenlægning af hold. Sammenlægningerne skete efter hhv. 6. og 7. mødegang, hvor fire hold slået sammen til to. På et af holdene meldte deltagerne sig kollektivt ud pga. utilfredshed med sammenlægningen af hold 3 og 5), og dette hold har derfor ikke gennemført undervisningsforløbet. 5 fortsatte efterfølgende som inden sammenlægningen. På det andet sammenlagte hold måtte mødegang 9 og 11 aflyses pga. afbud fra deltagerne, og de to oprindelige hold må derfor også anses for ikke at have gennemført forløbet, da sidste mødegang ikke er afholdt. Der er således afsluttet 8 undervisningsforløb med deltagelse fra 7 af de oprindelige 10 EGSS hold. I bilag 6 (oversigt over fremmøde på forældrekurset EGSS), kan det ses at fremmødet er faldet jævnt for det samlede antal deltagere. Fremmødestatistikken tager udgangspunkt i det sammenlagte antal tilmeldte ved de enkelte mødegange. Fra mødegang 1) til mødegang 9 falder fremmødet fra 80,6% fremmøde 27,5 % fremmøde. Der ses dog en undtagelse i faldet ved mødegang 4, hvor forældre mødtes første gang efter fødslen, her var fremmødet på 70,3 %. Mod slutningen af forældrekurset stiger fremmødet lidt igen, på baggrund af de antal tilmeldte på tidspunktet. Ved mødegang 10 er fremmødeprocenten på 36,4 % og ved 11. mødegang 40,9 %. Sammenlignes antal spørgeskemabesvarelser med fremmødestatistikken for forældrekurset EGSS, ses der en lighed, idet andelen der besvarer spørgeskemaerne følger fremmødet nogenlunde. Deltagerne har således besvare flest spørgeskemapakker i starten af forløbet ligesom de var mest aktive på forældrekurserne, mens de undervejs er faldet både i fremmøde og antal besvarelser. Afslutningsvis deltager en procentvis større andel deltagere igen på kurset, og flere spørgeskemapakke besvares tilsvarende. Som tidligere beskrevet er der dog deltagere som har besvaret spørgeskemaet uden deltagelse på kurset og deltagere som har deltaget på kurset uden at besvare spørgeskemaerne. # Hvilke socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika har hhv. gennemførsels- og frafaldsgruppen? (1.7) I dette afsnit beskrives og sammenlignes frafalds- og indsatsgruppens data med henblik på en vurdering af eventuelle sundhedsmæssige og socioøkonomiske forskelle på de deltagere, der har 41

44 gennemført indsatsen og de deltagere, der er faldet fra. I alt 124 forældre har udfyldt spørgeskemaet ved baseline. De er fordelt med 57 personer i indsatsgruppen og 67 personer i frafaldsgruppen. Det er data fra disse deltagere, der i det følgende udgør dataanalysen af indsats- og frafaldsgruppens karakteristika. Grundet de meget få antal besvarelser kan der ikke tales om signifikante forskelle på de to grupper. Socioøkonomiske karakteristika for indsats- og frafaldsgruppen Kønsfordeling Frafaldsgruppen består af 55 % kvinder (37 deltagere) og 45 % mænd (30 deltagere). I indsatsgruppen er fordelingen af kønnene næsten lige (29 kvinder og 28 mænd). Der er således en lidt større andel kvinder i frafaldsgruppen, hvilket kan forklares med at der har været tilmeldt flere kvinder end mænd til projektet. De mødre, der har deltaget i projektet uden barnets far, har således haft større tendens til frafald undervejs, sammenlignet med de forældre, der har deltaget som par. Kønsfordelingen i indsats- og frafaldsgruppen er vist i Figur 22. Procent Fordelingen af kvinder og mænd Indsatsgruppen (n=57) Frafaldsgruppen (n=67) Kvinde Mand Figur 22 - Sammenligning af kønsfordelingen hos indsats- og frafaldsgruppen Aldersfordeling Nedenstående figur 23 viser aldersfordelingen for indsats- og frafaldsgruppen. Der ses en næsten ligelig fordeling mellem grupperne, i forhold til i hvilket årstal deltagerne er født. I frafaldsgruppen er der dog lidt flere unge deltagere (6 deltagere), end i indsatsgruppen, hvor kun 2 deltagere er født i perioden ud af 57 deltagere i indsatsgruppen er født mellem 1980 og 1970, mens det samme gælder for 58 ud af 67 deltagere i frafaldsgruppen. Antal deltagere Aldersfordeling Fødselsår Indsatsgruppen (n=57) Frafaldsgruppen (n=67) Figur 23 - Sammenligning af kønsfordelingen hos indsats- og frafaldsgruppen Uddannelse 62 % af deltagerne i frafaldsgruppen har mere end 12 års uddannelse, mens 36 % har 9-12 års uddannelse. Knap 2 % har mindre end 9 års uddannelse. Én deltager i frafaldsgruppen har ikke 42

45 besvaret spørgsmålet. 13 % har maksimalt gennemført folkeskolens 9. eller 10. klasse mens 15 % har en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse. 25 % har en erhvervsuddannelse, 24 % har en uddannelse på bachelorniveau og 10 % har en lang, videregående uddannelse på universitetsniveau. I de to nedenstående figurer (figur 24 og figur 25) er indsats- og frafaldsgruppens uddannelsesmæssige baggrund sammenlignet. Procent Mindre end 9 år Uddannelseslængde år Mere end 12 år Indsatsgruppen (n=57) Frafaldsgruppen (n=66) Figur 24 Sammenligning af uddannelseslængden hos indsats- og frafaldsgruppen Der ses en forskel på uddannelseslængden hos indsats- og frafaldsgruppen. Mens 79 % af indsatsgruppen har mere end 12 års uddannelse bag sig, gælder det kun for 62 % af frafaldsgruppen. Derimod har 36 % i frafaldsgruppen uddannet sig i 9-12 år. Dette gælder kun for 21 % af indsatsgruppen. Indsatsgruppen har således flere års uddannelse bag sig end frafaldsgruppen. Procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 1,8 Højest gennemførte uddannelse 26,3 25,4 24,6 23,9 13,4 14,9 14,0 12,3 10,5 10,5 10,4 11,9 Indsatsgruppen (n=57) Frafaldsgruppen (n=67) Figur 25 Sammenligning af højest gennemførte uddannelse hos indsats- og frafaldsgruppen Som det ses af figur25, fordeler indsats- og frafaldsgruppen sig relativt ens i forhold til uddannelsesniveau. Der er flere i frafaldsgruppen end i indsatsgruppen, der højst har gennemført en gymnasial uddannelse, og også en lidt større andel, der højst har gennemført folkeskolens 9./10. klasse. I begge grupper er der % med en lang universitetsuddannelse, mens der i indsatsgruppen er en smule flere med erhvervsuddannelser og bacheloruddannelser end i frafaldsgruppen. Den største forskel mellem grupperne er i den gymnasiale uddannelse, repræsenteret af 6 deltagere fra 43

46 indsatsgruppen og 10 deltagere fra frafaldsgruppen. Forskellene i de øvrige svarkategorier er således meget små, og det kan ikke udledes af data, at der er forskel på de to grupper. Sundhedsmæssige karakteristika for indsats- og frafaldsgruppen I dette afsnit sammenlignes de forskellige sundhedsmæssige karakteristika for hhv. indsatsgruppen og frafaldsgruppen ved baseline. Betydning af kostrådene Frafaldsgruppens kendskab til kostrådene adskiller sig væsentligt fra indsatsgruppens. Mens 59% af indsatsgruppen angiver at kendskabet til kostrådene er rigtig godt (23%) eller godt (36%), gælder det kun for 42 % af frafaldsgruppen. 20 % af frafaldsgruppen kender slet ikke kostrådene. Det gør sig kun gældende hos 9 % af indsatsgruppen (figur 26). Procent Hvor godt kender du de 8 kostråd? Indsatsgruppen (n=56) Frafaldsgruppen (n=66) Figur 26 - Sammenligning af kendskab til kostrådende hos indsats- og frafaldsgruppen Der er mindre forskelle på, hvor stor betydning kostrådene har for deltagernes mad- og motionsvaner i frafaldsgruppen sammenlignet med indsatsgruppen. Lige store andele i de to grupper vurderer at kostrådene har hhv. stor betydning og ingen betydning. Mens 31 deltagere i indsatsgruppen mener at kostrådene har nogen betydning, gælder det for 37 deltagere i frafaldsgruppen. Der er samtidig lidt færre i frafaldsgruppen end i indsatsgruppen der vurderer, at kostrådene har mindre betydning. De procentvise forskelle er illustreret i figur 27. Har kostrådene betydning for dine mad- og motionsvaner? Procent 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 13,2 10,7 66,1 58,5 Ja, absolut Ja, nogen betydning 24,5 19,6 Nej, mindre betydning 3,8 3,6 Nej, ingen betydning Indsatsgruppen (n=53) Frafaldsgruppen (n=56) Figur 27 - Sammenligning af kostrådenes betydning for indsats- og frafaldsgruppen Motion Blandt deltagerne i frafaldsgruppen er der en lige så stor andel der dyrker motion, som blandt deltagerne i indsatsgruppen. Der ses til gengæld en forskel på aktivitetsgraden i de to grupper, hvilket er illustreret i figur

47 Procent Aktivitetsgrad i fritiden 70,0 60,0 58,2 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 10,7 4,5 Hård motion 32,1 28,4 Moderat motion 39,3 Let motion 17,9 9,0 Stillesiddende aktiviteter Indsatsgruppen (n=56) Frafaldsgruppen (n=67) Figur 28 Sammenligning af aktivitetsgraden i fritiden hos indsats- og frafaldsgruppen En væsentligt større andel i frafaldsgruppen dyrker let motion sammenlignet med indsatsgruppen. Samtidig er der lidt færre andele i frafaldsgruppen der dyrker hård og moderat motion samt stillesiddende aktiviteter i forhold til indsatsgruppen. Hos de gravide i frafaldsgruppen er der tendens til at en større andel er begyndt at dyrke mere motion under graviditeten, mens en mindre andel har skåret ned på den fysiske aktivitet sammenlignet med indsatsgruppen. Forskellene er illustreret i figur 29. Procent Ændrede motionsvaner hos den gravide Ja, mere motion Ja, mindre motion Nej, samme niveau som før Indsatsgruppen (n=29) Frafaldsgruppen (n=35) Figur 29 Sammenligning af ændrede motionsvaner hos de gravide i indsats- og frafaldsgruppen De gravide der har angivet at de dyrker mere motion efter de blev gravide, består af 3 deltagere i indsatsgruppen og 8 deltagere i frafaldsgruppen. 17 deltagere fra indsatsgruppen dyrker mere motion, mens det gælder 15 deltagere fra frafaldsgruppen. Der ses således ikke store forskelle på de to grupper. Rygning og alkohol Der ses ikke forskel på rygevanerne i indsats- og frafaldsgruppen. Kendskabet til alkoholgrænsen er også ens, men der er små forskelle på hvordan anbefalingerne påvirker indsats- og frafaldsgruppens alkoholvaner. Figur 30 viser forskellene på de to grupper. 45

48 Procent 70,0 60,0 50,0 Har genstandsgrænsen betydning for dine alkoholvaner? 46,2 63,8 40,0 30,0 20,0 10,0 23,1 10,3 13,5 17,3 13,8 12,1 Indsatsgruppen (n=52) Frafaldsgruppen (n=58) 0,0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, næsten ikke Nej, slet ikke Figur 30 Sammenligning af genstandsgrænsens betydnings for deltagernes alkoholvaner hos indsats- og frafaldsgruppen Lige store andele i indsats- og frafaldsgruppen svarer at genstandsgrænsen i nogen grad spiller ind på deres alkoholvaner. Lidt flere i indsats- end i frafaldsgruppen angiver at genstandsgrænsen næsten ikke har betydning. Derimod er der væsentligt flere i frafaldsgruppen der slet ikke lader sig påvirke af genstandsgrænserne, og færre der tillægger dem en stor betydning end hos indsatsgruppen. Kun 6 af de 58 deltagere i frafaldsgruppen svarer, at genstandsgrænsen i høj grad har betydning for deres alkoholvaner. Det samme svarer 12 af de 52 deltagere i indsatsgruppen. 37 af de 58 deltagere i frafaldsgruppen svarer at genstandsgrænsen slet ikke har betydning, mens det gælder for 24 af de 52 deltagere i frafaldsgruppen. 4.2 Uddannelse af underviserne I det følgende beskrives instruktørerne gennemførelse af de to forløb i projektet, forældrekurset EGSS og gruppe- og værkstedskurset LV. Det beskrives yderligere hvilke mekaniser der fra centralt hold har været for at sikre instruktørerne har haft de fornødne kvalifikationer. # Hvor stor en andel af underviserne har gennemført hele træningsforløbet? (2.2) Instruktører på En god start sammen Alle fem instruktører på forældrekurset samt projektleder deltog på Kick-off seminaret for projekt EGSS i Vejle marts Herefter har samme sundhedsplejersker, jordemoder og projektleder uddannet sig til instruktører for forældrekurset EGSS ved aktiv deltagelse i instruktøruddannelsens fire kursusdage i Fredericia (hhv maj og juni 2011). Nyborg Kommune har således uddannet det antal fagpersoner, som der var søgt midler til at uddanne. De fire sundhedsplejersker, der har været instruktører på forældrekurset, har afsluttet 8 undervisningsforløb med deltagelse fra 7 af de oprindelige 10 EGSS hold. Der har ikke været frafald blandt instruktørerne undervejs, og jordemoderen har gennemført mødegang 1-4 på alle hold i et skiftende samarbejde med de én af de fire sundhedsplejersker. Ved fokusgruppeinterviewet omkring midtvejsevalueringen gav instruktørerne på EGSS udtryk for, at instruktøruddannelsen havde klædt dem overordnet på i forhold til kurset, men at de ikke var blevet opkvalificeret fagligt til forældrekurset, idet emnerne for indholdsdelen har ligget under deres faglige viden. En af sundhedsplejerskerne beskrev det således, jeg har lært noget ift. rollen som underviser, men vidensmæssigt er jeg ikke klædt mere på, end jeg var i forvejen. Både sundhedsplejersker og projektleder har desuden udtrykt ønske om at der havde været mere fokus på metoderne og den pædagogiske vinkel i konceptet, samt at der havde været mere tid til afprøve mødegange på instruktøruddannelsen (fokusgruppeinterview, ). 46

49 Samlet vurderes instruktørmaterialet som god guideline for kurset, men sundhedsplejerskerne havde ønsket at materialet var bedre formuleret, da der flere steder i materialet findes fejl. Materialet omkring de første mødegange er meget gennemarbejdet, hvorimod det fra 5. mødegang er mindre uddybet og mere op til instruktørerne at planlægge indhold i forhold til tiden. Der er også flere gentagelser i undervisningsmaterialet, påpeger sundhedsplejerskerne. Det er fra den ene yderlighed tilden anden beskriver en sundhedsplejerske og henviser til instruktørmappen (fokusgruppeinterview, ). I fokusgruppeinterviewet ved slutevalueringen har sundhedsplejerskerne også talt om hvorvidt instruktøruddannelsen har rustet dem til at varetage undervisningen på mødegangene. Sundhedsplejerskerne udtrykker her, at de havde en forventning om at modtage konkret undervisning i konceptets brug, men ikke oplevede at få indfriet denne forventning på instruktøruddannelsen. Vores uddannelse som sundhedsplejerske har jo ikke lagt op til, at vi skulle ud og undervise i sådan et koncept, udtaler en sundhedsplejersker. Det har således gået ud på at prøve sig frem ud fra manualens guidelines og forskrifter både i planlægningen samt i udførelsen af de konkrete mødegange (fokusgruppeinterview, ). En sundhedsplejersker beskriver, at hun godt kunne have ønsket sig mere information om konceptets metoderne på instruktøruddannelse og henviser til at der kun var lidt praktisk afprøvning, men ikke meget undervisning. En anden sundhedsplejerske fortæller, at når hun tænker tilbage på, hvad hun har fået mest udbytte af i forhold til instruktørdagene, så var det Thorkild Olsen oplæg i forhold til anerkendelse på Kick-off seminaret; Hans oplæg om anerkendelse har givet mig mest stof til eftertanke og været mest brugbart (fokusgruppeinterview, ). Ved fokusgruppeinterviewet med sundhedsplejerskerne ved midtvejsevalueringen beskrev instruktørerne, at de havde brugt metoden Aktive vurderinger, mens metoden Du bestemmer havde været sværere at bruge i forhold til konceptet. Aktive vurderinger kan jeg tydeligt se, hvornår vi har brugt den anden har vi sværere ved at sætte en finger på udtaler en sundhedsplejerske og henviser til at hun også har overvejet at bruge metoden aktive vurderinger i Sundhedsplejens babycaféer. Generelt opleves der således en mangelfuldhed i forhold til koblingen mellem det teoretiske grundlag og praksis blandt sundhedsplejerskerne i instruktørgruppen, hvorved det må konstateres at op kvalifikationen ikke har levet op til forventningen og behovet hos instruktørerne. Sundhedsstyrelsen har afholdt en række kommunerundemøder, hhv. halvårligt og årligt i projektperioden. I de første kommunerundemøder deltog den tidligere leder af sundhedsplejen og projektlederen, hvorefter projektlederen har deltaget alene. Grundet de mange skifte mellem proceskonsulenter har der været meget gentagelse på møderne, hvorfor det af projektlederen er oplevet mere som Sundhedsstyrelsen statusmøde end de enkelte kommunes mulighed for at stille spørgsmål og drage erfaringer. De omsendte nyhedsbreve har af samme grund også været af meget forskellig art, og som projektet skrev frem desuden neddroslet. Derudover har der været afholdt årlige netværksmøder og/eller seminarer, som hhv. projektleder og sundhedsplejersker har deltaget i, såfremt emnet har været relevant for sundhedsplejerskerne. Projektlederen finder at disse dage har givet et meget forskelligt udbytte, afhængigt af tema og hvor i perioden projektet befandt sig. Instruktører på Let vejen Ud over projektlederen har en vuggestuepædagog, børnefysioterapeut, klinisk diætist samt en sundhedsplejerske fra EGSS instruktørgruppen gennemført LV instruktøruddannelsen fra Fødevarestyrelsen, som forløb over tre dage i efteråret 2011 (kursus d september og opfølgningsdag d. 23. november). Nyborg kommune har således gennemført uddannelsen for de instruktører som der var ansøgt midler til. I løbet af instruktørkursets tre dage blev den tværfaglige instruktørgruppe undervist i den teoretisk baggrund for konceptet, oplæg om metoder og praktisk afprøvning af konceptets dele. Instruktørgruppen fandt generelt instruktørmanualen meget overskuelig og konkret og følte sig overordnet klædt godt på til afvikling af kurset. Instruktørerne oplevede dog ikke at blive kompetenceudviklet, som følge af uddannelsen i forhold til det faglige niveau, mængden af undervisning eller graden af anvendelighed i praksis. Dog fremhæver en instruktør (børneterapeut) at hun har fået noget med sig fra uddannelsen og henviser til de præsenterede samtaleteknikker og et større indblik i kost til små børn (udsagn fra instruktører på LV, ). 47

50 4.3 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse I det følgende afsnit beskrives det hvordan Nyborg Kommune er fulgt op på undervisernes praktiske anvendelse af metoden. Ligeledes beskrives hvilke opfølgningsprocedure og andre initiativer kommunen har benyttet sig af, for sikret at underviserne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen. # Hvordan er det sikret at underviserne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen? (2.1) Projektleder har gennemført en række aktiviteter med henblik på at sikre de fornødne kvalifikationer hos instruktørerne på forældrekurset EGSS og LV. Nedenfor beskrives de gennemførte aktiviteter. En god start - sammen Til hver mødegang blev der i fællesskab med instruktørerne udarbejdet en powerpoint som tog udgangspunkt i EGSS manualens temaer for de enkelte mødegange. Desuden blev der udarbejdet speakerkort, som instruktørgruppen i fællesskab og/eller to og to udfyldte for hver mødegang. Ydermere er der udarbejdet supplerende materiale til udlevering på flere af mødegangene. Gennem status- og sparringsmøder med instruktørerne og med en kombination af informations- og inspirationsoplæg vedrørende præsentationsteknikker, har projektlederen søgt at kvalificere jordemoderen og de fire sundhedsplejersker, så de har været forberedt på underviserrollen i det gruppebaserede forældrekursus. Som beskrevet i det forrige afsnit var den sidste halvdel af mødegangene mindre uddybet end de foregående i instruktørmanualen. Dette bevirkede at sundhedsplejerskerne selv skulle mere på banen og udvikle på indholdsdelen af forældrekurset. Denne proces har i højere grad givet sundhedsplejerskerne ejerskab for materialet, og samtidig genopfrisket eller udvidet deres faglige viden om emnerne. Sundhedsplejerskerne har i den forbindelse deltaget i interne forberedelsesmøder med deres teammakker og de to andre instruktører, samt sparringsmøder med projektleder om videreudvikling af mødegangene. I fokusgruppeinterviewet med EGSS instruktørerne, beskriver en instruktør hvad hun sundhedsplejefagligt har fået ud af deltagelse i projekt EGSS sådan: Jeg oplever at det har givet et fagligt løft. Vi har siddet sammen som instruktører og diskuteret materialet og formidlingen, og de snakke har løftet vores faglighed og vores faglige bevidsthed. Det har været både spændende og givende, rent fagligt. Fagpersonligt har det givet meget træning i at planlægge, afholde, evaluere og forholde sig kritisk til en undervisning. Det har givet super meget undervisningserfaring. I sammen interview henviser flere af sundhedsplejerskerne i instruktørgruppen dog til, at der har været afsat for lidt tid til sparring instruktørerne imellem, såvel som sammen med projektlederen (fokusgruppeinterview, ). I figur 31, ses et flowdiagram over opfølgningsaktiviteterne i forhold til kvalificeringen af fagpersoner på forældrekurset i EGSS projektet. Alle undervisere på forældreuddannelsen i EGSS samt projektleder har gennemført hele uddannelsesforløbet Projektlederen har introduceret underviserne for forskellige præsentationsteknikker Opkvalificering via supervision af undervisernes kompetencer ift. anvendelse af præsentationsteknikkerne Faglig sparring ift. erfaringer fra undervisningen med instruktører fra anden kommune og projektleder Figur 31 - Flowdiagram over gennemførte opfølgningsaktiviteter i forhold til opkvalificeringen af fagpersoner, Nyborg Kommune 48

51 Instruktørgruppen har mødtes med instruktørerne fra Odense Kommune to gange i projektperioden med henblik på at sparre omkring konkrete mødegange. Samarbejdet med Odense Kommune beskriver en af sundhedsplejerskerne således: Det var inspirerende at være sammen med Odense, men den måde de har kørt forløbet på, har været anderledes end her. Vi har været fire instruktører. De har været to, som udelukkende har været ansat til projektet. Der har altså været forskellige forudsætninger for at tilrettelægge og drage erfaringer fra en undervisning. Det har været inspirerende, men vi kunne sagtens have gjort det meget mere udbytterigt (fokusgruppeinterview, ). Der er endvidere foretaget observationer af enkelte mødegange med henblik på at optimere undervisningen. De disse observationer er anvendt løbende ved sparing på instruktørmøder mellem instruktører og projektlederen. Observationerne har dels givet projektlederen indblik i instruktørernes anvendelse af konceptet, dels været anvendt som input til sparring om hvordan mødegangene forløb og evt. kunne forbedres. I forbindelse med både behovsbesøg og 2½-3 års besøg er der afholdt møder med alle sundhedsplejerskerne, hvor besøgene er gennemgået og spørgsmål er besvaret. Ved 2½-3 års besøget blev der i et samarbejde mellem flere projektkommuner udarbejdet en grundig vejledning for besøget. Projektlederen har på to møder med sundhedsplejerskegruppen gennemgået vejledningen fra a til z, samt fremvist de medfølgende rekvisitter. På disse møder var der rig mulighed for at stille spørgsmål og få svar på bekymringer omkring besøgene. De to møder bidrog til at konceptet for 2½- 3 års besøget blev skærpet og at der blev indkøbt ydereligere materialer til at højne besøget. Sidst men ikke mindst har projektlederen løbende informeret hele sundhedsplejerske gruppen og ledelsen om projektet og de mange dele, såsom LV, lokale aktiviteter, kommunerundemøder osv. En sundhedsplejerske udtaler at projektlederen har været god til at fortælle lidt om hvor langt vi har været og hvordan projektet har kørt, når hun har været med til vores personalemøder i Sundhedsplejen (fokusgruppeinterview ). Let vejen Instruktørgruppen for LV var bredt sammensat og trods flere af de uddannede instruktører fik nye jobs undervejs i projektperioden, blev det faglige niveau oprethold for instruktørgruppen i Nyborg Kommune. Der har ved skifte i instruktørgruppen været fokus på en god overdragelser til anden medarbejder/vikar, som i den forbindelse har fået sidemandsoplægning i LV konceptet. 1 på LV blev lukket efter de første to mødegange, mens de to øvrige hold blev gennemført uden aflysninger. Frafaldet blandt deltagerne og jobskiftende blandt instruktørerne resulterede i at der blev justeret i instruktørgruppen, således at der midtvejs på hold 2 og på hold 3 kun var 1-2 instruktører per mødegang mod det planlagte, hvor tre fagpersoner var repræsenteret. Undervisningsforløbende er fungeret stort set efter manualen forskrifter, dog har enkelte gange punkter i programmet måtte undlades grundet manglende tid eller for få deltagere. 4.4 Metodeintegritet I det følgende vurderes projektets metodeintegritet ud fra instruktørernes logbøger der er udarbejdet efter de enkelte mødegange på forældrekurset EGSS. Vurderingen af metodeintegriteten er baseret på: Det aktuelle tidsforbrug sammenholdt med den planlagte tidsramme på de enkelte punkter på mødegangene (selvvurderet) Fidelitet, dvs. i hvor høj grad mødegangene blev udført som beskrevet i konceptet (selvvurderet) Hertil kommer de kvalitative data fra underviserne i logbøgerne og underbyggende udsagn fra instruktørerne ved de to fokusgruppeinterviews. Vurderingen tager desuden de indikationer med som er indsamlet gennem de (meget få) observationer som er foretaget. 49

52 Der var planlagt 110 mødegange (11 mødegange på 10 hold) i EGSS. 9 mødegange blev aflyst pga. frafald og afbud blandt deltagerne. 6 og 8 blev sammenlagt fra mødegang 6, og hold 3 og 5 blev sammenlagt fra mødegang 7. Disse ændringer medførte at der kun blev afholdt i alt 93 mødegange. Der er registreret 92 logbøger (1 bortkommet), hvoraf de 9 mangler data på enten tidsforbrug eller fidelitet. Der er således 83 fuldstændige logbøger, svarende til 76 % af de gennemførte mødegange. På én mødegang er der ikke blevet udfyldt logbog, hvorfor der mangler data på både tidsforbrug og fidelitet. Tidsforbruget er blevet registreret korrekt i 83 af de 92 logbøger. I 9 af de udfyldte logbøger er enkelte punkter på dagsordenen mangelfuldt registreret. Den selvvurderet fidelitet er kun blevet udfyldt fyldestgørende i 76 logbøger. I 3 af de udfyldte logbøger er den helt udeladt og i 13 logbøger er den kun delvist udfyldt. I de logbøger, hvor der mangler data på enten tidsforbrug eller fidelitet, er kun de fuldstændige data medtaget i analysen, da der ellers ikke kan udregnes en samlet score for mødegangen. # I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (egen-vurdering)? (3.1) Gennem logbogsberegningerne for de enkelte holds tidsforbrug og fidelitetsscore, er det muligt at se, i hvor høj grad undervisningsforløbene har været tilrettelagt som oprindeligt planlagt. Fidelitetsscoren er beregnet med udgangspunkt i de hjælperedskaber, der er udviklet til projektet, og den dækker over, hvor loyalt det oprindelige koncept/program følges i praksis. Samlet set betyder det, at det er muligt at vurdere omfanget af og bevæggrundene for evt. justeringer i projektet. 13 Instruktørerne har vurderet metodeintegriteten på alle gennemførte mødegange, og resultaterne for hvert hold fremgår af bilag 9 omkring metodeintegritet. På ingen af de 10 hold er det reelle tidsforbrug og den selvvurderede fidelitet blevet registreret på alle de afholdte mødegange. Der mangler resultater for mindst én afholdt mødegang på alle hold, og nogle hold mangler resultater for op til 3 mødegange. Den tidsmæssige afvigelse og fideliteten er beregnet trods manglerne i logbogen for hvert enkelt hold og holdene sammenlagt. I bilaget fremgår tidsforbruget og fideliteten for de sammenlagte hold både inden og efter sammenlægningen. Der er i den samlede tids- og fidelitetsoversigt taget højde for sammenlægning af holdene. Nedenstående tabeller viser instruktørernes egenvurdering af hhv. tidsforbruget og fideliteten. Tidsforbrug: Samlet oversigt hold 1-10 Planlagt tidsforbrug Reelt tidsforbrug Kumulativ afvigelse Procentvis afvigelse ,5 min min. 94,5 min. 7,1 % ,5 min min. 100,5 min. 7,7 % ,5 min min. 92,5 min. 8,8 % ,0 min min. 117,0 min. 8,0 % ,0 min min. 133,0 min. 9,1 % ,0 min min. 104,0 min. 8,8 % ,5 min min. 64,5 min. 5,4 % ,5 min. 997 min. 81,5 min. 7,8 % ,5 min min. 62,5 min. 6,0 % ,0 min min. 82,0 min. 5,6 % Gennemsnitlig afvigelse 93,2 min. 7,4 % Tabel 10 - Samlet tidsforbrug og afvigelse i tid (min). for mødegang 1-11 på hold 1-10 Af tabel 10 fremgår det, at den gennemsnitlige procentvise afvigelse i tidsforbruget er 7,4 % for alle 10 hold. Den procentvise afvigelse i tidsforbruget ligger mellem 5,6 % (svarende til samlet 82 min., for hold 10) og 9,1 % (svarende til samlet 133 min., for hold 5). Af tabel 11 fremgår det, at den gennemsnitlige score for den selvvurderede fidelitet (for alle holdene) er 93,1 %. På hold 3 ses den laveste angivne score (87,9 %), mens der på hold 7 er registreret den 13 Sundhedsstyrelsen, Tværgående afrapportering af midtvejsevaluering,

53 højeste score (97 %). Som tidligere angivet blev hold 3 sammenlagt med hold 5, hvorefter deltagerne frameldte sig kurset. Selvvurderet fidelitet: Samlet oversigt hold 1-10 Numerisk score/ max. score Score i % 1 253/268 94, /296 94, /268 87, /332 92, /364 88, /264 94, /264 97, /228 93, /272 95, /364 93,1 Gennemsnitlig score 93,1 Tabel 11 - Selvvurderet fidelitetsscore for mødegang 1-11 for alle hold (hold 1-10) Gennem logbogskommentarerne har instruktørerne tilkendegivet, at det kan være svært at få tiden til at række på de forskellige mødegange i undervisningsforløbet. De fremhæver desuden vigtigheden af at have mulighed for at bruge mere tid på specifikke områder, som de finder, at forældrene aktuelt har behov for at få gennemgået. Instruktørerne henviser ofte i logbøgerne til, at de gerne vil tage højde for deltagernes aktuelle behov, hvilket kan gøre det vanskeligt at leve op til den tidsplan, som er lagt for de enkelte forløb. Projektlederen fremhæver desuden, at der har været stor respekt for konceptet og metoderne, men at når der har været afgivelser (især ift. tidsestimaterne), skyldes det at sundhedsplejerskerne har haft en stor faglig og empatisk indsigt som instruktører, da forældrenes og børnenes behov er blevet prioriteret. Instruktørerne har også forklaret at der i løbet af kursusforløbet, er foretaget mindre justeringer i materialet for de enkelte undervisningsgange. Justeringerne er alle blevet begrundet i logbogen med faglige argumenter, som fx at behovet for at tilpasse temaerne i undervisningsgange er set i forhold til forældrenes konkrete behov, spørgelyst, deltagelse i generelle drøftelser eller børnenes aktivitetsniveau under mødegagen. Af gennerelle kommentarer i logbøgerne fremhæves følgende punkter: Der er for lidt tid til at deltagerne kan præsentere sig selv, og hvad der er sket hos dem siden sidst. Netværk er altafgørende for gruppedynamikken, og det sociale i at mødes på holdet er en væsentlig faktor for mange deltagere. Der har været god erfaring med at dele grupperne op i mænd og kvinder, så længe holdene var store nok til det. Dette har generelt været en udfordring fra mødegang 8. Flere af de opgaver der har været lagt op til at forældrene skulle løse parvis, har ikke fungeret, da der på de fleste hold har været forældre uden partner. Efter fødslen var der tendens til at undervisningen kom sent i gang, fordi deltagerne ofte var forsinkede. Løbende mad, drikke og bleskift af børn fylder også meget i undervisningen, og det kan være svært at nå programmet, hvis der er for mange punkter. Fra mødegang 5 til 7 giver logbøgerne udtryk for et begyndende netværk og en tillid blandt deltagerne på de enkelte hold. Det er vigtigt at lytte til deltagernes behov for undervisning nogle deltagere mister motivationen ved gentagelser, andre fastholdes fordi de finder emnet relevant. De små hold er sårbare overfor afbud, mens de store hold fungerer bedre (de er mere dynamiske, flere erfaringer bliver udvekslet, gruppedynamikken har bedre vilkår). Når børnene er omkring et år, kræver de meget opmærksomhed fra forældrene, de bliver trætte undervejs, og det er generelt svært at holde koncentrationen omkring undervisningen. 51

54 # I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (observeret)? (3.2) Der er i projektperioden gennemført 11 observationer af undervisningen i EGSS (se tabel 12). Det svarer til at knap 12 % af de 95 gennemførte mødegange er blevet observeret. Observerede mødegange Anta l M M10 (efter sammenlægning med hold 5) - 4 M M10 (sammenlagt med hold 3 ved M7) 1 6 M10 (efter sammenlægning med hold 8 ved M6) - 7 M4 1 8 M4, M10 (sammenlagt med hold 6 ved M6) 2 9 M M6, M9, M11 3 Samlet antal gennemførte observationer (hold 1-10) 11 Tabel 12- Oversigt over observationer af mødegange i EGSS, Nyborg Kommune De 11 observationer er foretaget fra september 2012 til august Der var planlagt endnu to observationer (hold 2, mødegang 9, og hold 3+5, mødegang 8), men disse blev ikke afholdt pga. lavt deltagerantal på mødegangen (hold 2) og dårlig kemi grundet sammenlægningen (hold 3+5). Observationerne er foretaget af projektlederen og de to barselsvikarer. Sundhedskonsulent og evaluator har desuden observeret mødegang 11 på de to senest afsluttede hold. Den eksterne vurdering af metodeintegriteten fremgår ikke tydeligt af observationerne, hvilket gør det meget vanskeligt at beskrive den observerede metodeintegritet. I forbindelse med observation af flere af mødegangene har der manglet et observationsskema. Udarbejdelse af et sådant kunne have sikret stringens i observationerne, og have øget observators fokus på metodeintegritet. Det havde samtidig gjort det lettere for evaluator at tolke den observerede metodeintegritet. I de beskrevne observationer kan det ikke præcist vurderes, om undervisningsgangene har været gennemført med høj metodeintegritet eller hvorvidt der er forskel på instruktørernes egenvurdering og den observerede metodeintegritet. Det kan imidlertid udledes af de beskrevne observationer, at der generelt har været en god stemning på holdene og at instruktører har haft en god dialog med deltagerne ud fra de emner som mødegangene tog op. Sammenlægningen af hold 3 og 5 undervejs i forløbet har været en mindre succes, da kemien mellem de to hold ikke var optimal for gruppeaktiviteten i undervisningen. Dette har efterfølgende resulteret i, at forældrene fra hold 3 har meldt sig ud af EGSS. Ifølge en af observationerne mødes alle mødrene på hold 3 dog stadigvæk udenom projektet i en nydannet mødregruppe. Således er projektet i dette tilfælde lykkedes i at skabe netværk på tværs af familier/deltagere til trods for frafaldet. Overordnet synes metodeintegriteten har været høj på de få mødegange hvor der har været foretaget observationer. Sammenfattede vurderes det, at metoderne og konceptet for EGSS i høj grad er blevet fulgt i Nyborg Kommune. Til sammenligning henvises til Sundhedsstyrelsen midtvejsrapport (2012) hvor det fremgår at størstedelen af projekterne har en fidelitet på mellem pct., hvorefter det opsummeres at dette må siges at være et rigtig godt resultat, og indsatsen må derfor konkluderes at være meget tæt bundet op på programmernes metoder. 52

55 4.5 Analyse og vurdering Indsatsgruppens karakteristika I Nyborg Kommune er forventningen til målgruppens størrelse og deltagelsesprocenten undervejs i projektet nedjusteret. Til trods herfor har det været en stor udfordring at rekruttere og fastholde deltagerne i kursusforløbet. I projektperioden har der været arbejdet med mange forskellige rekrutteringsmetoder, fra den individuelle orientering om forældrekurset i konsultationen til den brede markedsføring på hjemmesiden og i lokalavisen, som omtalt i kap. 3. Af de mange primære og sekundære aktører i rekrutteringsfasen, vurderes den mest effektive metode at være den personlige kontakt ved jordemødrene (i konsultationen), idet flest deltagere anses at have tilmeldt sig på baggrund heraf. I afsnittet om indsatsgruppens karakteristika fremgår det, at det er lykkedes at rekruttere 71 familier til forældrekurset, heraf 23 familier med særlige behov. I forhold til den oprindelige målsætning på 120 familier (projektbeskrivelsen 2010) er der rekrutteret ca. 60 % af det forventede antal deltagere. På baggrund af rekrutteringsantallet blev forventningen til antallet af tilmeldte deltagere nedjusteret til 100 familier i genansøgningen fra 2011, og rekrutteringen når dermed op på ca. 70 % af målsætningen. Ud af deltagerne på EGSS er der som sagt identificeret 23 familier med særlige behov, hvilket ligger lidt over forventningen på familier. Til sammen udgør denne gruppe familier 32% af de rekrutterede familier. Der er dog uklarheder om hvorvidt alle familierne i denne målgruppe reelt set har haft særlige behov. Af føromtalte afsnit fremgår det desuden, at der har været et stort fravær blandt deltagerne undervejs i projektet, ligesom at en større gruppe deltagere er frafaldet projektet under den 4 årige projektperiode. Fremmødestatistikken for EGSS viser at frafaldet er jævnt faldende fra mødegang 1 og fremad i kursusforløbet. Der ses dog en mindre stigning fremmødet ved mødegang 4 (første mødegang efter fødslen) og ved de sidste to mødegange (mødegang 10 og 11) set i forhold til de tilmeldte deltagere på de enkelte mødegang. Årsagerne til fravær tæller bl.a. sygdom i familien, arbejde, problematikker i forbindelse med graviditet/fødsel, fraflytning fra kommunen samt pasningsproblemer af søskende. Flere af disse årsager har også været medvirket til at deltagerne er frafaldet. Desuden har deltagere såvel som instruktører oplyst at en uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægningen, samt en manglende følelses af fællesskabet på holdet, har bevirket, at nogle deltagere er frafaldet. Jævnfør Rambølls kriterier indgår 30 familier i projektets indsatsgruppe, hvilket svarer til 41 % af de rekrutterede familier. Grundet definition af indsatsgruppen omfatter denne kun de familier, hvor der er registreret en måling for mindst én forælder ved både baseline og endline. Ud fra denne definition er 9 ud af de 23 rekrutterede familier, som er vurderet til at have særlige behov, en del af indsatsgruppen (svarende til 39%). Frafaldsgruppen består af 36 familier (49,3%), mens 7 familier (9,6%) er kategoriseres som uden for indsatsen. Grundet de meget begrænsede datamængder kan der ikke tales om tendenser i forhold til deltagernes karakteristika. Der ses dog i afsnittet mindre socioøkonomiske og sundhedsmæssige forskelle mellem indsats- og frafaldsgruppen. Instruktørernes uddannelse og opfølgning Alle instruktører og projektleder har gennemført instruktøruddannelsen for EGSS og LV som beskrevet i projektansøgning. Til trods for at den centrale instruktøruddannelse ikke har levet op til instruktørernes forventninger, har de følt sig klædt på til rollen som instruktører i modelprojektet. Nyborg Kommune har foretaget en række opfølgningsaktiviteter og gennemført flere initiativer for at sikre instruktørgruppen har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemfører indsatsen. Løbende orientering om projektet på personalemøder, stor inddragelse af instruktørgruppen i planlægningen af kursets mødegange, opkvalificering på præsentationsteknikker ved gruppeforløb som EGSS, udarbejdelse af PowerPoints og brug af speakercards på mødegangene, løbende sparring med instruktørkollegaer både internt og eksternt, samt en god portion faglig grundviden og praktisk erfaring fra hverdagen er bare nogle af de elementer som er iværksat. 53

56 Metodeintegriteten Tilsammen stemmer ovenstående beskrivelse af gennemførte uddannelsesforløb, opfølgningsaktiviteter og igangsatte initiativer for sikring af instruktørgruppens kvalifikationer godt overens med metodeintegriteten. Målt på egen-vurderingen fra logbøgerne, udgør den selvvurderede fidelitet i gennemsnit en score på 93,1% for alle hold, mens den gennemsnitlige afvigelse i tidsforbruget på mødegangene udgår 7,4%. Dette vurderes at være et rigtig godt resultat, som vidner om, at kursernes afvikling er foregået i tråd med konceptets metoder. De foretagne observationerne giver desværre ikke et rets givende billede af metodeintegriteten, grundet manglende stringens i observationer. Det anses derfor ikke muligt at anvende disse i vurderingen af metodeintegriteten. 4.6 Delkonklusion Opsummerende kan det konkluderes: At det har ikke været muligt at rekruttere det forventede antal familier til projektet, men at 73 familier, heraf 23 familier med særlige behov har været tilmeldt kurset i projektperioden. At der er et forholdsvis stort frafald blandt de deltagende familier, som er jævnt faldende gennem hele kursusforløbet. Der ses flere forskellige årsager til frafaldet. Arbejde på kursustidspunktet, fraflytning fra kommunen, pasningsproblemer af søskende, uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægningen, samt en manglende følelses af fællesskabet på holdet er de begrundelser flest deltagere er kommet med. At indsatsgruppen i Nyborg Kommune, ifølge Rambølls kriterier, består af 30 familier (41%), mens 36 familier (43,3%) er frafaldet indsatsen og 7 familier (9,3 %) er uden for indsatsen. 9 ud af de 23 rekrutterede familier, som er vurderet til at have særlige behov, en del af indsatsgruppen (svarende til 39%). At alle undervisere i EGSS samt projektleder har gennemført uddannelsen som instruktør på forældrekurset. Undervejs i projektforløbet har projektleder gennemført flere indsatser som fx oplæg om præsentationsteknikker samt afholdelse af sparringsmøder med instruktørerne med henblik på opkvalificering og kompetenceudvikling. Instruktørerne fremhæver, at de har følt sig rustet til at varetage underviserrollen. At instruktørerne på LV enten har gennemført uddannelsen eller fået sidemandsoplæring i konceptet forud for deres medvirken på kurser. LV instruktørerne har ligeledes følt sig rustet til opgaven. At instruktørernes logbogsbesvarelser for hhv. tidsforbrug og metodeintegritet viser, at undervisningen samlet set er gennemført med høj metodeintegritet. De foretagne observationerne giver desværre ikke et rets givende billede, grundet manglende stringens og kan derfor ikke anvendes til vurdering af metodeintegriteten. Overordnet vurderes metodeintegriteten at vise et særdeles godt resultat som vidner om, at kursernes afvikling er foregået i tråd med konceptets metoder. 54

57 5 EFFEKTEN AF INDSATSEN I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet omkring, hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn. Kapitlet belyser hvorvidt indsatsen har medvirket til, at: Forældrene har opnået robusthed omkring forældrerollen Forældrene har opnået et bæredygtigt socialt netværk Familiens fysiske sundhedstilstand er forbedret Barnet evner at indgå i sociale relationer Barnets tilknytningsevne er velfungerende ved 1½-2-årsalderen Datagrundlaget og dataanalyser I den følgende analyse ses der på effekterne hos indsatsgruppen. Effekterne belyses ved at se på udviklingen over tid hos hhv. forældre og børn. Der skal derfor være besvarelser ved endline og på et tidligere tidspunkt, for at en deltagers data kan indgå i analysen. Eneste undtagelse er besvarelsen af barnets evner til at indgå i sociale relationer (CBCL-spørgeskemaet), som kun er udfyldt ved endline. Der er fra Sundhedsstyrelsen krav om at der i analysen skal differentieres mellem de enkelte hold i vurderingen af indsatsens effekter hos forældre og børn. Som beskrevet tidligere er datamængden meget begrænset i Nyborg Kommune, hvilket giver særdeles små datamængder på de enkelte hold. Dette er illustreret i figur 32, hvor det ses hvordan de 30 familier (57 deltagere) i indsatsgruppen fordeler sig på de 10 EGSS hold. På de enkelte hold er der i gennemsnit 5,7 deltagere i indsatsgruppen. På hold 3 er der grundet den kollektive udmeldelse efter holdsammenlægningen ingen tilgængelige data, og på hold 8 er der kun ét forældrepar i indsatsgruppen. De øvrige hold er repræsenteret af 5-9 deltagere, der alle er registreret ved baseline og endline. Antal Indsatsgruppens fordeling på de 10 EGSS hold Antal deltagere Antal familier EGSS hold nr. Figur 32 - Antal deltagere og familier i indsatsgruppen fordelt på de 10 EGSS hold Med baggrund i ovenstående vil der i de følgende afsnit overordnet tages udgangspunkt i den samlede indsatsgruppe på tværs af alle holdene. Der differentieres kun mellem de enkelte hold og deltagelse i gruppe- og værkstedskurset LV, hvor det vurderes at være den bedste måde at vise resultaterne på. I forhold til differentiering mellem deltagernes omfang af deltage i forældrekurset, vurderes dette problematisk at sammenligne, da tilstedeværelsen på forældrekurset og deltagelsen i spørgeskemaundersøgelsen ikke stemmer overens jævnfør indsatsgruppens fordeling og fremmødestatistikken. Ydermere ønsker Sundhedsstyrelsen en differentiering af hvorvidt deltagerne matcher kriterier i den snævre målgruppe med eller uden sundhedsrisici. Denne differentiering ses der også store udfordringer i at udarbejde i Nyborg Kommune, grundet de tidligere beskrevet uklarhederne omkring den specifikke målgruppes størrelse og kriterierne for identificeringen af familierne med særlige behov. Da indsatsgruppen er opgjort pr. barn er der, som tidligere nævnt, forældre i indsatsgruppen som ikke har svaret ved endline. Analysen af indsatsens effekter er baseret på data fra de 50 deltagere, 55

58 der er registreret ved baseline og endline. Det er dog langt fra alle i indsatsgruppen, der ud over baseline og endline også er registreret ved de mellemliggende målinger (interim 1 og 2). Der er derfor et mindre datasæt på de spørgsmål, der er stillet her. Spørgsmålene om forældreopfattelse og sociale relationer er stillet tre gange (interim 1, interim 2 og endline). Der differentieres i analysen mellem de forældre der har besvaret hhv. to og tre spørgeskemaer om emnet. Spørgeskemaet omhandlende deltagernes sociale relationer indgår ved baseline, interim 2 og endline, og alle i indsatsgruppen har som minimum besvaret baseline og endline. Det betyder at der for hele indsatsgruppen er data fra to tidspunkter, som gør det muligt at vurdere indsatsens effekt på deltagernes sociale relationer. Forældrenes sundhedsvaner er registreret ved baseline og endline. Der tilgængelige data for størstedelen af indsatsgruppen, men nogle deltagere har ikke besvaret samtlige spørgsmål, hvorfor der vil være analyser med færre end 50 respondenter. Spørgsmålene om tilknytning er stillet ved interim 2 og endline. Interim 2 er den spørgeskemaundersøgelsen som færrest deltagere har svaret på, og derfor har en del af deltagerne kun besvaret spørgsmålene ved endline. Kun 12 deltagere er registreret ved begge målinger. CBCL -skemaet er registreret én gang pr. barn, og er udfyldt af forældrene i fællesskab eller alternativt af den forælder der var til stede på mødegangen. De øvrige besvarelser er registreret på deltagerniveau. I Tabel 13 ses en opgørelse over, hvor mange respondenter der er til de enkelte dataanalyser. Antal respondenter pr. hold til de 5 effektmålinger hos forældre og børn I alt Forældreopfattelse 2 besvarelser besvarelser I alt Sociale relationer 2 besvarelser besvarelser I alt Sundhedsmæssige karakteristika 2 besvarelser CBCL 1 besvarelse * Tilknytning 2 besvarelser Tabel 13 Antal besvarelser af de 5 effektmålinger hos forældre og børn på de 10 EGSS hold *for CBCL skemaet gælder antallet af besvarelser per familier. Analyserne er baseret på de tilgængelige data for de 10 hold. Nogle deltagere har undladt at besvare dele af spørgeskemaerne, hvorfor det ikke har været muligt at beregne samlede scores for disse 56

59 deltagere. Det gælder bl.a. spørgsmålene om forældreopfattelse og sociale relationer (effekter hos forældrene) og tilknytning (effekter hos børnene). 5.1 Effekter hos forældrene I dette afsnit besvares evalueringsspørgsmålene vedr. effekterne hos forældrene. Forud for enkelte spørgsmål, opgøres antallet af besvarelser i en oversigtstabel fordelt på de 10 hold. De nederste linjer i tabellen angiver hvordan det samlede antal besvarelser pr. hold fordeler sig mellem deltagere, som hhv. kun har deltaget i EGSS eller deltaget i både EGSS og LV. # Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået robusthed omkring forældrerollen? (1.1) I nedenstående afsnit beskrives udviklingen i forældreopfattelsen for deltagerne på baggrund af resultaterne fra de besvarede spørgeskemaer omkring forældreopfattelse. Spørgeskemaet omkring forældreopfattelse er inspireret af den validerede skala Parenting Stress Index, Short Form, som er en reduceret udgave af Parent Stress Index, der er et spørgeskema, som måler forældres stress niveau i forældrerollen. I det anvendte spørgeskema er der udvalgt 16 spørgsmål, som er formuleret positivt (modsat den negative formulering i det oprindelige spørgeskema). Totalscoren for spørgeskemaet fås ved at summere scoren for alle 16 spørgsmål. Scoringsinterval er [16-80], hvor en lav score er forbundet med et negativt udfald og en høj score er forbundet med et positivt udfald (jo lavere score desto mere stress i forældrerollen). Spørgeskemaet udfyldes af forældrene og der er således tale om en subjektiv vurdering. Resultaterne illustreres som andelen der har en positiv udvikling i scoren. I tabel 14 ses en oversigt over besvarelserne relateret til spørgeskemaet om forældreopfattelse. Af tabellen ses det, at i alt 39 deltagere har besvaret spørgeskemaerne. 15 deltagere har besvaret alle tre spørgeskemaer om forældreopfattelse, mens 24 har besvaret spørgeskemaet af to gange, ved enten interim 1 og endline (22 deltagere) eller interim 2 og endline (2 deltagere). De to målinger med hhv. 3 og 2 besvarelser beskrives hver for sig, på baggrund af det samlede antal deltagere i indsatsgruppen. Datagrundlag for analysen af effekter vedr. deltagernes forældreopfattelse I alt 2 besvarelser besvarelser I alt Kun EGSS EGSS + LV Tabel 14 Antal besvarelser af spørgeskema om forældreopfattelse på de 10 EGSS hold Forældreopfattelsen ved 3 målinger Der er i alt 14 deltagere som har besvaret alle tre spørgeskemaet ved alle tre målinger, fordelt på hold 1, 2, 4, 5 og 10. Udviklingen i forældreopfattelsesscoren ved 3 besvarelser, fra hhv. interim 1, interim 2 og endline, er illustreret bilag 10 (figur a og b). Hos deltagerne som har besvaret 3 spørgeskemaer ligger scoren i forældreopfattelsen mellem 46 og 74. Kun 2 deltagere scoret under 50, ved en enkelt måling. Til sammen viser besvarelserne at der en positiv udvikling i forældreopfattelsesscoren fra interim 1 til endline for 64% af deltagerne. For 29% af deltagerne viser scoren en negativ udvikling, mens 7% har en uændret score i forældreopfattelsen fra baseline til endline. 57

60 Forældreopfattelsen ved 2 målinger 26 af deltagerne har besvaret to spørgeskemaer omhandlende forældreopfattelsen. Deltagerne fordeler sig på hold 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 9. I bilag 10 illustrerer resultaterne for deltagerne på de enkelte hold (figur c, d og e). Resultaterne viser at scoren for forældreopfattelsen ligger mellem 46 og 76. Kun en enkelt deltager scoret under 50, ved en enkelt måling. Af besvarelserne fremgår det også, at 46% af deltagerne har en positiv udvikling i forældreopfattelsesscoren. Ligeledes har 46% af besvarelserne en negativ udvikling, mens 8% har en uændret forældreopfattelsesscorer fra udgangspunkt til endline. Procent Udvikling i forældreopfattelse Indsatsgruppen v. 3 besvarelser (n=14) Indsatsgruppen v. 2 besvarelser (n=26) 0 positiv udvikling negativ udvikling uændret udvikling Figur 33 Sammenligning af udvikling i forældreopfattelsesscoren ved hhv. 3 og 2 besvarelser hos den samlede indsatsgruppe. Figur 33 viser, at flere deltagere med 3 besvarelser har en positiv udvikling i deres forældreopfattelsesscore (64%) end deltagere som har besvaret spørgeskemaet to gange (46%). Modsat er der flere deltagere med 2 besvarelser som har en negativ udvikling i forældreopfattelsesscoren (46%) end deltagerne som har besvaret spørgeskemaet tre gange (29%). Der er stort set lige mange deltagere som har en uændret udvikling ved hhv. 3 og 2 besvarelser (7% og 8%). Som illustreret i figur 34 har en større procentvis andel af deltagerne fra hele indsatsgruppen (55%) en positiv udvikling i forældreopfattelsen. Hertil kommer at 40% af deltagerne har en negativ udvikling. En mindre andel på 5 % af deltagerne (svarende til 2 deltagere) har en uændret udvikling i forældreopfattelsen. Udvikling i forældreopfattelsesscoren for hele indsatsgruppen (n= 40) 5% 40% 55% positiv udvikling negativ udvikling uændret udvikling Figur 34 Udvikling i forældreopfattelsesscoren hos den samlede indsatsgruppe. 58

61 Sammenlignes forældrenes score med scoringsintervallet for totalscoren, som ligger mellem (hvor scoren 16 er det laveste og scoren 80 er det højeste) kan det udledes, at deltagernes score generelt ligger i den høje ende af skalaen. Den laveste målte score findes hos en deltager, hvor scoren ved interim 1 blev summeret til 46 (stiger herefter til 56), mens den højest målte score hos en anden deltager var 76 ved endline (steget fra 72). Resultaterne viser således, at over halvdelen af forældrene i indsatsgruppen kun i et mindre omfang eller stort set ingen stress oplever i forbindelse med forældrerollen, svarende til en positiv udvikling i scoren for forældreopfattelse. De øvrige deltagere i indsatsgruppen har enten en uændret eller negativ udvikling i scoren for forældreopfattelsen fra interim 1/interim 2 til endline. Det skal imidlertid påpeges at ingen af deltagere med en uændret eller en negativ udvikling har en score under 45. Ifølge antagelsen i evalueringsmaterialet fra Sundhedsstyrelsen, skulle en positiv udvikling svarer til at forældrene har opnået robusthed omkring forældrerollen. # Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået et bæredygtigt socialt netværk? (1.3) I nedenstående afsnit beskrives udviklingen i deltagernes sociale netværk på baggrund af resultaterne fra de besvarede spørgeskemaer omkring sociale relationer. Spørgeskemaet om sociale relationer indeholder 9 spørgsmål og er stillet deltagerne ved baseline, interim 2 og endline. Der er ikke etableret en samlet score, da Sundhedsstyrelsen har fundet basis for at konstruere en valideret skala vha. spørgsmålene. De enkelte spørgsmål anvendes derfor til at belyse kontaktfrekvensen, den samlede gad af følelsesmæssig støtte mm. For spørgsmål 4-7 gælder det, at jo højere score desto større kontakt eller støtte, mens det for spørgsmål 8 og 9 gælder, at en lav score er positivt. Spørgsmålene afrapporteres enkeltvis og resultaterne illustreres som andelen af deltagere der har en positiv udvikling i opfattelsen af sociale relationer for at vurdere om forældrene har opnået et bæredygtigt socialt netværk. i tabel 15 ses en oversigt over besvarelserne. Datagrundlag for analysen af effekter vedr. deltagernes sociale relationer I alt 2 besvarelser besvarelser I alt Kun EGSS * 2 28 EGSS + LV * Kun besvarelse af få spørgsmål hos den ene deltager Tabel 15 - Antal besvarelser af spørgeskema om sociale relationer på de 10 EGSS hold Data fra 50 deltagere indgår i analysen vedr. sociale relationer. Omkring 1/3 (16 deltagere) har besvaret alle tre spørgeskemaer, mens 32 deltagere har besvaret spørgeskemaet 2 gange. Resultaterne beskrives for hhv. de deltagere som har besvaret tre spørgeskemaer, og de deltagere, som har besvaret to spørgeskemaer om forældreopfattelsen. Alle spørgsmålene vedr. de sociale relationer skal ifølge Sundhedsstyrelsen beskrives hver for sig. Der fokuseres i den nedenstående analyse på de spørgsmål hvor der i resultaterne ses dem største positive samlede indsatsgruppes beskrivelser, mens de øvrige resultater kort præsenteres. Indledende spørgsmål spørgeskema om sociale relationer For spørgsmål 1 (Har du børn?), spørgsmål 2 (Bor du alene?) og spørgsmål 3 (Hvem bor du sammen med?) gælder det, at mange af deltagerne ikke har besvaret spørgsmålene fuldstændigt. Flere deltagere har angiveligt haft udfordringer med at forstå spørgsmålsopbygningen og derfor 59

62 undladt at svare på mange af spørgsmålene. På baggrund heraf, er der ikke udarbejdet en analyse for ovenstående spørgsmål, da denne ikke vil give et retvisende billede af resultaterne. Overordnet kan det ud fra besvarelserne dog siges, at langt de fleste deltagere fra indsatsgruppen ved både baseline og endline bor sammen med deres ægtefælle eller partner, mens enkelte bor alene. Deltagerne som bor alene omfatter både enlige mødre og par som ikke bor sammen. Flere af deltagerne i projektet havde børn i forvejen, enten egne eller partners børn. Dette er i tråd med at der på langt de fleste hold deltog en eller flere flergangsforældre og/eller forældrepar. I bilag 11 (tabel a og b), ses resultaterne for udviklingen i deltagernes sociale relationer fra baseline til endline for hhv. 3 og 2 målinger på spørgsmål 4-9. Spørgsmål 4: Hvor ofte er du sammen med personer i dit netværk som du ikke bor sammen med? I bilag 11 (figur a) ses resultatet af deltagernes besvarelser for spørgsmålet omhandlende hvor ofte deltagerne er sammen med personer i deres netværk 14, de ikke bor sammen med?. 16 deltagere har besvaret spørgeskemaet 3 gange, mens 31 deltagere har besvaret skemaet 2 gange. Det fremgår af resultaterne at en større andel af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 2 gange har en positiv udvikling (39%) end deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 3 gange (25%). Modsat ses det at flere deltagere (med 2 besvarelser) har en negativ (50%) eller uændret udvikling (25%) i forhold til deltagerne med 3 besvarelser. Her har 45% af deltagerne en negativ udvikling og 16% af deltagerne en uændret udvikling. Hvor ofte er du sammen med personer i dit netværk, som du ikke bor sammen med? (n=47) 47% 34% positiv udvikling uændret udvikling negativ udvikling 19% Figur 35 Udviklingen i score (spørgsmål 4) for om sociale relationer ved hele indsatsgruppen Figur 35 viser, at ud af de 47 deltagere fra den samlede indsatsgruppe, har 34% af deltagerne en positiv udvikling og 19% en uændret udvikling i kontakten med andre personer i deres netværk, som de ikke bor sammen med. 47% af deltagerne har en negativ udvikling fra udgangspunktet i graviditeten til endline, hvor barnet er ca. 2½ år. Dette resultat synes ikke bemærkelsesværdigt idet fokus i denne periode ofte er rette mod netop børnene og forældrene tilpasser deres sociale kontakter hertil. Det er i imidlertid positivt at se at lidt over halvdelen af deltagerne enten har en uændret eller positiv udvikling i deres kontaktflade med andre personer i deres netværk. Årsagen hertil kan være at de har fået større kontakt (eller bibeholdt kontakten) med familie, venner, kollegaer, naboer mm. efter de har fået børn. Netværksdelen i forældrekurset kan også have indflydelse på den positive udvikling. 14 Personer i netværket er defineret som udeboende børn (egen eller partners), familie, venner, kollegaer (uden for arbejdstid) eller naboer. Spørgeskemaet om sociale relationer, Sundhedsstyrelsen

63 Spørgsmål 5: Hvor ofte har du kontakt med personer i dit netværk, uden at du ser dem (fx. tlf., breve, , sms)? Resultaterne af deltagernes besvarelser for spørgsmålet omhandlende hvor ofte deltagerne har kontakt med personer 15 i deres netværk, uden at se den, via fx telefon, breve, sms mm. ses i bilag 11 (figur b). 15 deltagere har besvaret spørgeskemaet 3 gange, mens 32 deltagere har besvaret skemaet 2 gange. Det fremgår at 47% af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 2 gange har en positiv udvikling (39%) mens denne udvikling kun ses hos 27% af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 3 gange. Stort set lige store procentvis andele har uændret udvikling hhv. 19 % og 20%. 53% af deltagere med 3 besvarelser har en negativ udvikling, mens dette ses hos 34 % af deltagerne med 2 besvarelser. Hvor ofte har du kontakt med personer i dit netværk, uden at du ser dem (fx. tlf., breve, , sms)? (n=47) 40% 40% positiv udvikling uændret udvikling negativ udvikling 20% Figur 36 Udviklingen i score (spørgsmål 5) for om sociale relationer ved hele indsatsgruppen Figur 36 viser, at ud af de 47 deltagere fra den samlede indsatsgruppe, har 40% af deltagerne en positiv udvikling og 40 % en negativ udvikling. Ca. 20% en uændret udvikling fra udgangspunktet til endline i forhold til hvor ofte de er i kontakt med andre personer i deres netværk, uden at se dem. Årsagen til den lige store fordeling mellem den positive og negative udvikling, kan hænge sammen med at nogle småbørnsfamilier har stor opmærksomhed på at have ro omkring sig, mens andre anvender s, sms er, chat og måske især de sociale medier til at være i kontakt med andre personer i deres netværk uden fysisk at være sammen. Spørgsmål 6: Vil nogen personer i dit netværk kunne hjælpe dig praktisk i hverdagen, hvis du har brug for det? I bilag 11 (figur c) ses resultatet af deltagernes besvarelser for spørgsmålet der handlende om at deltagerne kan få praktisk i hverdagen af personer 16 i deres netværk, hvis der er brug for det. 14 deltagere har besvaret spørgeskemaet 3 gange, mens 31 deltagere har besvaret skemaet 2 gange. Af resultaterne fremgår det, at ca. halvdelen af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet hhv. 2 og 3 gange har en positiv udvikling (50% og 55%), mens 43 % af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 3 gange og 26% af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 2 gange har en negativ udvikling. Hertil kommer at hhv. 7% og 19% af deltagerne har en uændret udvikling i forhold til om de kan kontakte personer i deres netværk, hvis de har brug for praktisk hjælp i hverdagen. 15 Personer i netværket er defineret som partner, børn (egen eller partners), familie, venner, kollegaer (uden for arbejdstid) eller naboer. Spørgeskemaet om sociale relationer, Sundhedsstyrelsen Ibid. 61

64 Nedenstående figur 37 viser det samlede resultat hos hele indsatsgruppen (45 deltagere). Her ses det at 69% enten har en positiv eller uændret udvikling, idet 53 % af deltagerne har en positiv udvikling og 16 % har en uændret udvikling. 31% af indsatsgruppens deltagere har en negativ udvikling. En stor del af deltagerne oplever, at de har en positiv udvikling i deres kontaktflade med personer i deres netværk, hvad enten der er tale om at de ses eller er i kontakt via elektroniske medier. Dette har formentligt en positiv indvirkning på, at deltagerne føler de kan få hjælp i hverdagen med praktiske gøremål hvis der er behov for det, hvad enten det er ved partneren, familie, venner, kollegaer eller naboer mm. Vil nogen personer i dit netværk kunne hjælpe dig praktisk i hverdagen, hvis du har brug for det? (n=45) 31% 16% 53% positiv udvikling uændret udvikling negativ udvikling Figur 37 Udviklingen i score (spørgsmål 6) for om sociale relationer ved hele indsatsgruppen Spørgsmål 7: Vil du kunne tale med personer i dit netværk, hvis du har brug for støtte? Figur d i bilag 11 viser resultatet af deltagernes besvarelser for spørgsmålet vedr. om deltagerne personer 17 i dit netværk vil kunne hjælpe dem praktisk i hverdagen, hvis der er brug for det. Der er 14 deltagere som har svaret på spørgeskemaet 3 gange, mens 31 deltagere har svaret 2 gange. I forbindelse med resultaterne af ovenstående spørgsmål, ses der også en mindre forskel i om deltagerne har besvaret spørgeskemaet 2 eller 3 gange. 36% af deltagerne med 3 besvarelser har en positiv udvikling, mens dette er 43 % hos deltagerne som har besvaret spørgeskemaet 2 gange. 57 % af deltagerne med 3 besvarelser har en negativ udvikling mens dette er 43 % hos deltagerne med 2 besvarelser. Der er hhv. 7% og 14% af deltagerne som har en uændret udvikling i forhold til om de kan tale personer i deres netværk, hvis de har brug for støtte. Vil du kunne tale med personer i dit netværk, hvis du har brug for støtte? (n=44) 48% 41% positiv udvikling uændret udvikling negativ udvikling 11% Figur 38 Udviklingen i score (spørgsmål 7) for om sociale relationer ved hele indsatsgruppen 17 Personer i netværket er defineret som partner, børn (egen eller partners), familie, venner, kollegaer (uden for arbejdstid) eller naboer. Spørgeskemaet om sociale relationer, Sundhedsstyrelsen

65 Figur 38 viser det samlede resultat hos hele indsatsgruppen (44 deltagere). Af figuren ses det at der sammenlagt er 41% af deltagerne som positiv udvikling og 11% som har en uændret udvikling. Til sammen har 52% enten en positiv eller uændret udvikling, mens 48% af indsatsgruppens deltagere har en negativ udvikling. Der ses stort set lige store andele deltagere i indsatsgruppen som har positiv eller uændret udvikling og en negativ udvikling i forhold til at kunne tale med personer i deres netværk, hvis de har behov for støtte. Spørgsmål 8: Oplever du i din hverdag, at der er nogle personer i dit netværk, der kræver for meget af dig? Resultatet af deltagernes besvarelser på spørgsmålet om deltagerne i deres hverdag oplever at der er personer 18 i dit netværk, som kræver for meget af dem, findes i bilag 11 (figur e). 14 deltagere har svaret på 3 gange, mens 31 deltagere har svaret 2 gange på spørgeskemaet. Der ses ikke større procentvise forskelle mellem besvarelserne fra deltagerne som har svaret på spørgeskemaet 3 eller 2 gange i forløbet. Til gengæld fremgår det, af figur 39, at 27% af deltagerne i indsatsgruppen (n=45) oplever, at der er personer i deres netværk, som kræver for meget af dem. 62 % af deltagerne har derimod en negativ udvikling og 11 % en uændret udvikling. Omkring en fjerdedele af deltagerne oplever således at der personer i deres netværk som kræver for meget af dem, mens tre fjerdedel oplever at kravene er mindre eller uændret fra baseline til endline. Oplever du i din hverdag, at der er nogle personer i dit netværk, der kræver for meget af dig? (n=45) 27% positiv udvikling 62% 11% uændret udvikling negativ udvikling Figur 39 Udviklingen i score (spørgsmål 8) for om sociale relationer ved hele indsatsgruppen Spørgsmål 9: Oplever du i din hverdag, konflikter med personer i dit netværk? Resultatet af deltagernes besvarelser på spørgsmålet om de i deres hverdag oplever konflikter med personer 19 i deres netværk, ses i bilag 11 (figur f). Her fremgår det, at 16 deltagere har besvaret spørgeskemaet 3 gange, og 32 deltagere har besvaret skemaet 2 gange. Tilsammen er der 48 besvarelser, som tæller hele indsatsgruppen. Ved dette spørgsmål ses der heller ikke større procentvise forskelle mellem besvarelserne fra deltagerne som har svaret på spørgeskemaet hhv. 3 eller 2 gange i forløbet. Af figur 40 fremgår det, at lige store andele af deltagerne i indsatsgruppen oplever konflikter i deres hverdag med personer 20 i deres netværk. 40% har en positiv udvikling og 40% har en negativ udvikling i scoren for dette spørgsmål. De sidste ca. 20% har en uændret udvikling. 18 Personer i netværket er defineret som partner, børn (egen eller partners), familie, venner, kollegaer (uden for arbejdstid) eller naboer. Spørgeskemaet om sociale relationer, Sundhedsstyrelsen Ibid 20 Ibid 63

66 Oplever du i din hverdag konflikter med nogle personer i dit netværk? (n=48) 40% 40% positiv udvikling uændret udvikling negativ udvikling 20% Figur 40 Udviklingen i score (spørgsmål 7) for om sociale relationer ved hele indsatsgruppen Der kan være flere årsager til at deltagerne oplever at personer i deres netværk kræver for meget af dem eller de oplever konflikter med personer i deres netværk. Det at blive forældre, eller at familien udvides med endnu et familiemedlem kan i sig selv opleves krævende i modsætning til forholdene inden hvor deltagerne var alene som par eller kun havde et barn sammen. Et lille spædbarn og senere mindre børn kræver meget af sine forældre og således også være årsagen til at deltagerne oplever at de føler sig presset på denne front. Da der ikke har været mulighed for at deltagerne kunne uddybe deres besvarelser med årsager vil der ikke blive analyseret nærmere på disse punkter. # Er familiens fysiske sundhedstilstand (efter deltagelse i indsatsen) forbedret? (1.5) I nedenstående afsnit beskrives udviklingen i familiernes fysiske sundhedstilstand. Spørgeskemaerne om fysisk sundhed består af en række spørgsmål, som er besvaret af deltagerne ved baseline og endline. Der benyttes ikke en egentlig score for disse spørgeskemaer, men i stedet ses der på, hvorvidt deltagerne har rykket sig i forhold til de forskellige sundhedsvariable (før og efter deltagelse i indsatsen). Resultaterne illustreres som andelen der har en positiv udvikling i deltagernes sundhedstilstand. I tabel 16 ses en oversigt over besvarelserne. Datagrundlag for analysen af effekter vedr. deltagernes fysiske sundhed (endline) I alt I alt Kun EGSS EGSS + LV Tabel 16 - Antal besvarelser af spørgeskema om sundhedsmæssige karakteristika på de 10 EGSS hold Datagrundlaget for analysen af de enkelte sundhedsparametre varierer, da ikke alle deltagere har besvaret alle spørgsmål om deres sundhedsvaner ved baseline og endline. I nedenstående afsnit ses resultaterne for endline målingerne, mens der henvises til tidligere figurer i afsnit 4.1 for illustration af baseline resultaterne. I bilag 12 er resultaterne for udviklingen ved de enkelte spørgsmål hos den samlede indsatsgruppe illustreret (baseline og endline). Kostrådene I figur 41 ses resultaterne fra endline målingen fordelt på deltagere som har deltaget i EGSS og deltagere som både har deltaget i EGSS og LV. Figur 11 (afsnit 4.1) viser indsatsgruppernes kendskab til kostrådene ved baseline. Sammenlignes data fra baseline med endline, er der lidt flere deltagere som angiver at kende kostrådene rigtig godt eller godt ved baseline målingen end ved endline målingen (en procentvis ændring på hhv. 3% og 4%). Andelen af deltagere, som svarer de kender kostrådene nogenlunde stiger derimod over tid (til en procentvis ændring på 8% for den samlede indsatsgruppe), mens gruppen der slet ikke kender de otte kostråd er stort sted uændret. 64

67 Forklaringen skal formentlig findes i det faktum, at deltagerne undervejs i projektet er blevet mere bevidste om kostrådene, og muligvis ikke føler at de kender kostrådene så godt, som de umiddelbart gav udtryk for ved baselinemålingen. Resultaterne vedrørende kostrådene viser desuden, at deltagernes opfattelse af kostrådenes indflydelse på deres mad- og måltidsvaner også er ændret lidt fra baseline til endline, i og med færre mener kostrådene har stor eller nogen betydning, mens flere mener de ikke betyder ret meget for dem (en procentvis ændring på 5 %). Den samlede indsatgruppen for hvem kostrådene ingen betydning har er faldet med små 2 %, og 5% for gruppen af deltagere som deltaget i både EGSS og LV. Procent 50 Hvor godt kender du de 8 kostråd? Kun EGSS (n=28) EGSS + LV (n=22) 0 Rigtig godt Godt Nogenlunde Slet ikke Figur 41 Kendskab til kostrådene hos indsatsgruppen ved endline (sammenlig. EGSS og EGSS + LV) Motion 70 % af deltagerne i hele indsatsgruppen har på spørgsmålet om, hvorvidt de dyrker motion, svaret ja ved baseline, mens 30 % har svaret nej (jævnfør figur 31, afsnit 4.1). Ved endline svarer 67 % af deltagerne som kun har deltaget i EGSS ja, mens 64 % af deltagerne som både har deltaget i EGSS og LV har svaret dette. Der er ses således et mindre fald på 4 % fra baseline til endline i forhold til deltagernes motionsvaner. Endline resultaterne for deltagernes aktivitetsgrad i fritiden er illustreret i nedenstående figur 42 (baseline resultaternes ses i fig. 14, afsnit 4.1). Sammenlignes resultaterne med baseline ses der en større ændring, idet færre deltagere dyrker moderat eller hård motion ved endline end ved baseline. Ved endline er andelen af deltagere, der dyrker let motion, derimod steget markant. Resultatet siger noget om forældrenes tidsmæssige rammer og prioriteringer. Hvor der tidligere var mere tid til at dyrke idræt, er der generelt i en travl småbørnsfamilie mindre tid til fx træning, hvorfor den lette hverdagsmotion fylder relativt mere. Andelen der er stillesiddende er desuden faldet med 50%, hvilket tyder på, at flere forældre er aktive, men med et lettere fysisk aktivitetsniveau. Procent 100 Aktivitetsgrad i fritiden Hård motion 7 23 Moderat motion Let motion 4 18 Stillesiddende aktiviteter Kun EGSS (n=28) EGSS+LV (n=22) Figur 42 Aktivitetsgrad i fritiden hos indsatsgruppen ved endline (sammenligning af EGSS og EGSS + LV deltagere) 65

68 Ses der nærmere på de to grupper under indsatsgruppen, har deltagerne på EGSS og LV i højere grad formået at fastholde deres aktivitetsniveau i forhold til de deltagere, som kun har deltaget i EGSS. Både ved baseline og endline er der en større andel af deltagere fra EGSS og LV, der dyrker hård motion/ konkurrenceidræt. For de stillesiddende fritidsaktiviteter er andelen ligeledes faldet for begge grupper. Lidt flere deltagere, som også har deltaget i LV, dyrker dog let motion ved endline end ved baseline, mens der for gruppen, der kun har deltaget i EGSS, er sket mere end en fordobling (fra 39% til 89%). Til gengæld er der færre deltagere, som kun har deltaget i EGSS, der dyrker moderat motion. Her er andelen faldet fra 39% til 7%. 22% af deltagerne som har været med i LV var moderat aktive ved baseline. Dette aktivitetsniveau har de formået at fastholde til endline. Alle deltagere blev ved endline målingen spurgt til, om de har ændret motionsvaner siden de er blevet forældre. Figur 43 viser resultaterne af indsatsgruppens besvarelser. Knapt halvdelen af den samlede indsatsgruppe angiver, at de dyrker mere motion nu end før de blev forældre. 38 % mener, at niveauet er det samme som før, mens kun 14 % dyrker mere motion. Sammenlignes besvarelserne fra de to grupper under indsatsgruppen ses der en tydelig forskel i at 23% af deltagerne, som har deltaget i begge kurser angiver de dyrker mere motion, mens dette kun er 7% for deltagerne som kun af deltaget i EGSS. En forskel på 16%. Har du ændret motionsvaner? Procent Kun EGSS (n=28) EGSS+LV (n=22) Ja, mere motion Ja, mindre motion Nej, samme niveau som før Figur 43 Ændrede motionsvaner hos indsatsgruppen ved endline (sammenlign. EGSS og EGSS + LV) BMI fordeling Den procentvise BMI fordeling for den samlede indsatsgruppe ændres ikke nævneværdigt fra baseline til endline. 63 % af deltagerne ved baseline og 65% af deltagerne ved endline er normalvægtige. Omkring 20 % af deltagerne er moderat overvægtige mens ca. 14 % har et BMI som kategoriseres fedme ved baseline og endline. I figur 44 ses det at der ved endline er 2% af deltagerne som er hhv. undervægtige og har svær fedme. Det drejer sig om 1 deltager i begge BMI grupper. Der er således ikke nævneværdige forskelle på BMI fordelingen blandt deltagerne fra kursusstart til afslutningen på kurset efter ca. 2½ år. 66

69 Procent BMI fordeling Baseline, indsatsgruppen (n=48) undervægt normalvægt moderat vægt fedme 2 svær fedme Endline, Indsatsgruppen (n=48) BMI Figur 44 Aktivitetsgrad i fritiden hos indsatsgruppen ved endline (sammenligning af EGSS og EGSS + LV deltagere) Rygning Indsatsgruppens rygevaner for endline målingen er illustreret i figur 45 (baseline resultaterne er tidligere præsenteret i figur 16, afsnit 4.1). I forhold til spørgsmålene omkring rygning viser besvarelserne fra baseline og endline ikke større ændringer på antallet af rygere og ikke rygere for den samlede indsatsgruppe. Dog ses der en forskel imellem de to indsatsgrupper (EGSS og EGSS +LV), da EGSS og LV-deltagerne angiver et fald i andelen af dagligrygere og en stigning i andelen af ikke-rygere. Samtidig ses der ved endline nu en andel af rygere, som ryger indimellem. For gruppen af deltagere som kun har deltaget i EGSS er ses det derimod at der er kommet flere dagligrygere og færre ikke-rygere mellem baseline til endline målingen. Ryger du? Procent Ja, dagligt 4 5 Ja, men ikke hver dag Nej Kun EGSS (n=27) EGSS+LV (n=22) Figur 45 Rygevaner hos indsatsgruppen ved endline (sammenligning af EGSS og EGSS + LV deltagere) Rygerne har igen ved endline målingen besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de ryger indendørs. Resultaterne viser, at der ved baseline var 25% af rygerne som røg indendørs, men der ved endline er 17% som ryger inde. Der er således sket et fald 8%. Ifølge besvarelserne er der ingen deltager fra EGSS og LV gruppen som ryger indendørs. Genstandsgrænsen for alkohol Størstedelen af deltagerne fra indsatsgruppen havde kendskab til genstandsgrænsen for alkohol forud for indsatsen (se figur 18). Her angav 91% at have kendskab til genstandsgrænsen, mens 9 % svarede at de ikke havde kendskab til genstandsgrænserne. Ved endline er antallet af deltagere med kendskab steget til 98%, mens 2% ikke har kendskab. Der er sket en mindre stigning i kendskabet til genstandsgrænserne for begge indsatsgrupper (EGSS og EGSS + LV). 67

70 I forhold til genstandsgrænsens betydning for deltagernes alkoholvaner, er der også sket en ændring fra baseline til endline hos den samlede indsatsgruppe. Figur 46 viser resultaterne for endline målingen. Til sammenligning henvises til figur 19 (afsnit 4.1) som viser resultaterne for baseline. Procent Har genstandsgrænsen betydning for dine alkoholvaner? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, næsten ikke Nej, slet ikke Kun EGSS (n=27) EGSS+LV (n=21) Figur 46 genstandsgrænsens betydning for alkoholvaner hos indsatsgruppen ved endline (sammenligning af EGSS og EGSS + LV deltagere) Deltagerne der alene har deltaget i EGSS har ikke ændret nævneværdig opfattelse af genstandsgrænsernes betydning for deres alkoholvaner siden baseline målingen. Dog ses der en lille stigning i, at genstandsgrænserne har fået større betydning for alkoholvanerne og modsat et fald i at genstandsgrænsen ikke slet ikke har betydning. For gruppen der både har deltaget i EGSS og LV er der sket flere ændringer fra baseline til endline. Andelen der mener, at genstandsgrænserne i høj grad har betydning for alkoholvanerne er uændret, men de hhv. 19% der ved baseline svarede i nogen grad og de 19% der svarede næsten ikke er ved endline ændret til kun at udgøre 5% ved svar muligheden næsten ikke. Stigningen findes derimod i andelen der slet ikke mener at genstandsgrænserne har betydning for alkoholvanerne. Denne andel er steget fra 43% ved baseline til 76% ved endline. Forklaringen skal sandsynligvis findes i en ændret livsstil i forbindelse med familieforøgelsen. Særligt førstegangsforældre antages at have ændret livsstil hvad angår alkoholindtag. Den større afholdenhed skyldes ikke anbefalingerne på alkoholområdet, men har formentlig at gøre med de ændrede livsvilkår, som et barn i familien har medført. Sammenfattende kan det siges at der ikke er sket væsentlige ændringer i deltagernes sundhedsadfærd fra baseline til endline, men at der ved spørgsmålene om både kost, motion, rygning og alkohol, er sket positive ændringer i deltagernes kendskab eller sundhedsvaner. 5.2 Effekter hos børnene I det følgende afsnit besvares evalueringsspørgsmålene omkring effekterne hos barnet. Forud for de enkelte spørgsmål, opgøres antallet af besvarelser vedr. evalueringsspørgsmålene i en oversigtstabel fordelt på de 10 hold. De nederste linjer i tabellen angiver hvordan det samlede antal besvarelser pr. hold fordeler sig mellem deltagere, som hhv. har deltaget i EGSS eller deltaget i både EGSS og LV. Der foretages ikke en differentiering mellem disse grupper i analyserne vedr. barnets adfærd eller tilknytningsevnen, da datagrundlaget er meget begrænset. Grundet uklarhederne omkring antallet af familier med særlige behov, er der i nedenstående analyserne ej heller differentieret i forhold til om deltagerne matcher kriterierne i målgruppen med eller uden sundhedsrisici. # Er barnet (som følge af indsatsen) udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer, og evner det at indgå i disse? (1.2) Til at vurdere om barnet, som følge af indsatsen er udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer, og evner at i går i disse anvendes det internationalt standardiserede spørgeskema Child Behavior Checklist (CBCL for 1½-5 årige børn). 68

71 CBCL skemaet består af ca. 120 spørgsmål vedr. det pågældende barns adfærd, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Spørgeskemaet udfyldes af forældrene, og besvarelserne bygger således på forældrenes subjektive observationer af barnets adfærd nu eller inden for de sidste 2 måneder. Skemaerne besvares i forhold til kategorierne passer ikke, passer til en vis grad eller nogen gange og passer godt eller ofte Hvert spørgsmål i skemaet har en score, og lægges alle disse scorer sammen, fås en totalproblem-score, en profil, der kan anvendes som et udtryk for den samlede belastning af adfærdssymptomer. Derudover kan scorerne placeres på forskellige skalaer der er vejledende for, hvor barnets vanskeligheder skal søges. 21 Den internaliserende skala, afspejler barnets belastningsgrad på adfærdsmæssige problematikker mens den eksternaliserende skala, afspejler barnets belastningsgrad i forhold til følelsesmæssige vanskeligheder. Deltagernes score holdes op i mod de etablerede danske normtal. CBCL spørgeskemaet omkring barnets adfærd er udleveret personligt til deltagerne ved sidste mødegang, hvor barnet var ca. 2½ år (endline). CBCL-skemaet blev således kun udfyldt af deltagerne, som var til stede på 11. mødegang. Både projektleder og instruktørerne var til stede ved udfyldelsen, stod til rådighed for at hjælpe eller vejlede ved behov i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaet. I nedenstående tabel 17 ses en oversigt over besvarelserne fra CBCL skemaet. 19 familier har til sammen udfyldt spørgeskemaer, heraf har 8 forældrepar besvaret spørgeskemaet i fællesskab, mens hhv. 1 far og 10 mødre har besvaret skemaet alene. Datagrundlag for analysen af CBCL-skemaet I alt I alt Kun EGSS EGSS + LV Tabel 17 Fordelingen af besvarelser fra CBCL-spørgeskemaet på de 10 EGSS hold Figur 47 illustrere fordelingen af totalproblem-scoren for indsatsgruppen, baseret på de 19 besvarelser der er registret ved endline. Besvarelserne fordeler sig på 6 ud af 10 hold og scoren er angivet for de enkelte familiers besvarelser. F.eks. har fire familier på hold 1 udfyldt spørgeskemaet, mens to familier på hold 4 har udfyldt. Hver søjle illustrer således en score for et barn. Den turkise bjælke markerede scoringsintervallet for totalproblem-scoren og ligger mellem 16,3 18,3. Normtallet er 17,3. score Fordeling af totalproblem-scorer (CBCL) Figur 47 Illustration af fordelingen af totalproblemscorer fra indsatsgruppens besvarelser ved de 10 EGSS hold 21 Ugeskrift for læger 171/47, Spørgeskema om adfærd om førskolebørn, 16. november

72 Af figuren ses det, at 11 ud af 19 børn score højere end normtallet, mens 8 børn score lavere end normtallet for totalproblemscoren. Ingen af børnenes score er placeret i scoringsintervallet for normtallet, men ligger i stedet under eller over. I figur 48 illustreres fordelingen af internationaliseringsscoren for indsatsgruppen (n=19). Den turkise bjælke markerede normtallet (3,9) for internaliseringsskalaen. 10 ud af 19 børn score højere end normtallet på 3,9 i score, mens 7 score under. 9 børns score befinder sig mellem 2 og 5 på skalaen. score Fordeling af internaliseringsscorer (CBCL) Figur 48 Illustration af fordelingen af internaliseringsscorer fra indsatsgruppens besvarelser ved de 10 EGSS hold I figur 49 illustreres fordelingen af eksternationaliseringsscoren for indsatsgruppen (n=19). Den turkise bjælke markerede normtallet for eksternaliseringsskalaen, som er på 6,7. 11 ud af 19 børns score er højere end normtallet på 6,7 i score, mens 8 score under. 3 børns score ligger mellem 6 og 7. score Fordeling af eksternaliseringsscorer (CBCL) Figur 49 Illustration af fordelingen af internaliseringsscorer fra indsatsgruppens besvarelser ved de 10 EGSS hold Der findes stor usikkerhed forbundet med at udlede noget af disse meget sparsomme datamænger, hvorfor det ikke vurderes muligt at foretage en analyse af resultaterne fra CBCL skemaet. 70

73 # Er barnets tilknytningsevne velfungerende ved 1½-2-årsalderen? (1.4) Til at vurdere om barnets tilknytningsevne er velfungerende ved 1½-2 års alderen er deltagerne blevet bedt om at udfylde spørgeskemaet om tilknytning. Spørgeskemaet er inspireret af Attachment Q-set, som er et tilknytningsredskab anvendt af professionelle ved observation af børn. Det anvendte spørgeskema er konstrueret ud fra Attachment-beskrivelserne af observationer af hhv. hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd hos børn i forhold til tilknytningen til deres forældre (mødre). Spørgeskemaet indeholder 16 spørgsmål som udfyldes af forældrene hver i sær. Totalscoren fås ved at summere scoren for alle spørgsmål. Scoringsinterval er [(-30)-(+31)], hvor den lave score er forbundet med et negativt udfald (utryg tilknytning) og høje scores med et positivt udfald (tryg tilknytning). Spørgeskemaet om tilknytning er stillet deltagerne ved interim 2 og endline. I alt 24 deltagere fra indsatsgruppen har besvaret interim 2, men kun halvdelen har besvaret skemaet ved endline. Da det kun er 12 deltagere som registreret begge gange, begrænses dataanalysen væsentligt. I nedenstående tabel 18, ses en oversigt over hvordan besvarelserne fordeler sig. Datagrundlag for analysen af effekter vedr. barnets tilknytningsevne I alt I alt Kun EGSS EGSS + LV Tabel 18 Fordelingen af besvarelser spørgeskemaet om tilknytningsevne på de 10 EGSS hold Figur 50 viser udviklingen af tilknytningsscoren for indsatsgruppen ved hhv. interim 2 og endline. Der indgår resultater fra hold 1, 2, 3, 4,5,6 og hold 10. score Udvikling i tilknytningsscoren Interim 2 Endline Figur 50 Udvikling i score for barnets tilknytningsevne hos indsatsgruppen ved interim 2 og endline. Ud fra resultaterne ses det at 8 ud af 12 børns score er højere ved endline end ved første måling (interim 2). Der ses således en positiv udvikling i tilknytningsscoren hos to tredjedele af børnene, hvilket angiver en god og tryg tilknytning. Figuren viser at samtlige børns resultater ligger i den positive del af scoreringsintervallet (-30) til (+31). Kun to børn befinder sig omkring midten af skala (score på 2), der hhv. stige til 10 og er faldet fra 19. Der er i alt 4 besvarelser, som viser en negativ udvikling i scoren (hold 2, hold 4, hold 6 og hold 10), hvor det største fald er på 17 i scoren. 71

74 Ligesom ved CBCL resultaterne findes der stor usikkerhed forbundet med at udlede noget af disse meget sparsomme datamænger vedr. tilknytningsevnen. Det kan konstateres at 8 ud af 12 børn har en positiv udvikling i deres tilknytningsevne på tidspunktet for forældrenes besvarelse af spørgeskemaet. Dvs. en tryg tilknytning og hensigtsmæssig adfærd i forhold til tilknytningen til deres forældre ifølge evalueringsmaterialet fra Sundhedsstyrelsen. Det vurderes ikke muligt at foretage en ydereligere analyse af resultaterne herfor. Ifølge evalueringsmatricen for evalueringsrapporten lyder det at antagelsen i forandringsteorien er, at der bør være en korkondant sammenhæng mellem CBCL score og tilknytningsscoren. Da det ikke er helt de samme deltagere som har besvaret CBCL spørgeskemaet (n=19) og spørgeskemaet om tilknytning (n=12), og der tilmed er tale om meget små datamængder, vurderes det ikke muligt at belyse om denne antagelse er gældende for deltagerne i indsatsgruppen. 5.3 Gennemførelse og effekt I dette afsnit ønskes det af Sundhedsstyrelsen, at kommunerne kobler indsatsgruppens karakteristika med frafald for at analysere på sammenhænge. Herefter foretages der (hvis muligt) en analyse i effektstørrelsen på frafald- og gennemført-grupperne. Der skal endvidere foretages opsamling på tværs af holdene. På baggrund af de meget begrænsede datamængder vurderes det ikke muligt at foretage disse analyser af sammenhænge og effektstørrelser. I analysen for effekter hos børn og forældre lægges der endvidere optil at der skal foretages kryds i forhold til effektstørrelsen på frafalds- og gennemført-gruppen. Denne krydsanalyse vurderes ej heller ikke mulig at udarbejde, da effekten kun kendes hos de deltagere, som har udfyldt både baseline (interim1/interim2) og endline spørgeskemaerne. For langt de fleste i frafaldsgruppen kendes effekten således ikke Initiativer for at fastholde deltagelse I dette afsnit beskrives, hvilke initiativer Nyborg kommune og instruktørerne på EGSS iværksatte for at fastholde deltagerne på forældrekurset, herunder om der var forskelle på tværs af hold og over tid. Igennem hele projektperioden har Nyborg kommune været opmærksomme på fastholdelse af deltagerne i projektet. Efter deltagerne havde tilmeldt sig forældrekurset, blev der sendt en orienterende mail ud, hvori der var oplysninger at de var tilmeldt kurset, holdstart, kursusprogram, tid og sted mm. Instruktørerne har gennem hele projektperioden været opmærksomme på, at de ved mødegangens afslutningen gav en appetitvækker på programmet for næste mødegang. Herved fik deltagerne en ide om hvornår de skulle mødes igen og hvad der skulle ske. Jo mere instruktørerne blev kendt med konceptet og kursusmaterialet blev denne appetitvækker også nemmere at udfylde, grundet det udvidede kendskab til kursusforløbet. Det kan derfor antages, at der på de sidste hold har været et bedre overblik over kursusindholdet hos instruktørerne, således at de i større omfang har kunne henvise til at emner senere i programmet og fortælle herom. Projektlederen har løbende sendt besked ud til deltagerne om tid og sted for næste mødegang, samt emner på mødegangen enten per sms og/eller mail. En slags reminder for deltagerne om, at nu er det snart tid til at mødes igen. Derudover har projektlederen været i telefonisk kontakt med deltagere såfremt dette var den bedste måde at komme i kontakt med dem på. Sundhedsplejersker har også været gode til at tale med familierne om deres deltagelse i forældrekurset og give besked eller afleverer materiale i forbindelse med konsultationer eller besøg, hvis deltagerne har måttet melde afbud til mødegangene. I og med at alle sundhedsplejersker var orienteret om kurset og projekttiltagene har dette været en mulig som instruktørerne dog har fundet mere naturligt end de øvrige sundhedsplejersker, da de har været bedre inde i projektet. Projektlederen har derudover sendt en opfølgnings-sms er eller foretage et telefonopkald til deltagerne, hvis de har været fraværende på en eller flere mødegange eller hvis de meddelt sig helt 72

75 ud af projektet. Herved har der i projektet været løbende kontakt med deltagerne, trods evt. afbud eller manglende fremmøde. I projektet har der også været fokus på at opdatere hjemmeside for projektet og tilhørende Facebook profil og side med nyheder, links til artikler og arrangementer for småbørnsfamilier. På Facebook blev der også oprettet lukkede grupper for deltagerne, som dog er anvendt i meget forskelligt omfang. Løbende har deltagerne modtaget små nyhedsmails vedr. aktiviteter i projektet eller tilbud i Sundhedsplejen. Projektet har foruden LV afholdt en rækker forskellige lokale aktiviteter for deltagerne (og andre småbørnsfamilier i Nyborg Kommune). Aktiviteterne blev igangsat fra slutningen af 2012 og løb indtil november Antallet af aktiviteter i projektet er steget jo længere hen i kursusforløbet deltagerne kom, hvor der samtidig også blev længere intervaller mellem mødegangene. I den lokale evaluering findes en nærmere beskrivelse af aktiviteterne (bilag 1a). De igangsatte aktiviteter havde del til formål at fastholde deltagerne i projektet, dels at motivere deltagerne til at mødes med andre deltagere uden for forældrekurset og hermed udbygge netværket. Til forældrekurserne blev der sidst men ikke mindst arrangeret sandwich, frugt og grønt, kaffe, the og vand til deltagerne. Senere i forløbet blev der også serveret børnemenuer til de små, hvilket var et stort hit. Da børnene blev lidt ældre blev der stillet forskellige sanse- og motorikredskaber frem til fri leg og bevægelse for børn (og voksne). Til trods for de mange og forskellige initiativer for fastholdelse, er det ikke lykkes at opretholde et højt fremmøde på forældreholdene. Årsagerne hertil er, som tidligere beskrevet, mange forskellige. Eksempler på årsager uddybes nedenfor Identificerede strukturelle og processuelle barrierer I dette afsnit ses der nærmere barrierer for fastholdelse af deltagerne. Der kan sondres mellem strukturelle (fx tidspunktet, varighed, tilrettelæggelse) og processuelle (fx målgruppens receptivitet, ledelsesmæssige prioriteringer af ressourcer) barrierer. Sundhedshuset har gennem hele projektperioden været omdrejningspunktet for projekt EGSS og der er gennem stor tilrettelæggelse forsøgt at skabe trygge rammer og gode forudsætninger for forældrenes deltagelse i forældrekurserne, og dermed også fastholdelse på forældrekurserne. Til trods herfor, kan der ses flere strukturelle barrierer. Et eksempel herpå, kan være udfordringen i at finde et tidspunkt for afholdelse af mødegangene som passer alle, idet der både skal tages højde for instruktørernes arbejdstider og fritidsaktiviteter, og deltagernes muligheder for at deltage i kurset. For deltagernes vedkommende er både arbejdstider og længde på barselsperiode, en mulig barrierer for, ikke at kunne fastholde deltagerne. Et andet eksempel på strukturelle barrierer er kursets varighed, som strækker sig over en periode på mere end 3 år, fra slutningen af graviditeten til barnet er ca. 3 år. Det er generelt en meget lang periode at fastholde deltagere i et forløb, men i særdeleshed når det gælder at hele familien (far, mor og barn) skal deltage. I graviditeten synes fremmødet ikke at være en større udfordring, men fra fødslen og særligt ved barselsophør frafaldt mange deltagere. I slutningen af forløbet hvor der blev ½ og et helt år i mellem mødegangene, var det ligeledes en udfordring at fastholde deltagerne. Mødelokalet i Sundhedshuset har generelt fungeret, som en perfekt base for afholdelse af kurserne. I enkelte tilfælde, særligt i starten af forløbet, hvor der deltog rigtig mange deltagere og spædbørn, kunne lokalet virke en smugle småt i og med mange af deltagerne ankom med autostole, lifte og pusletasker mm. Af processuelle barrierer for fastholdelse af deltagere i projektet, kan de mange skift på projektlederpladsen nævnes. Mange nye ansigter er løbende præsenteret for deltagerne og den gode kontakt mellem deltagerne og projektlederen via forskellige kommunikationsformer (telefon, sms, mail, Facebook, personlig kontakt på mødegangene mm.) er som tidligere beskrevet ikke opretholdt i samme omfang i projektlederens barsel. 73

76 5.4 Metodeintegritet og effekt I nedenstående afsnit ønskes der en sammenligning af effektstørrelsen hos børn og forældre med instruktørernes samlede score for selvrapporteret fidelitet. # Er der sammenhæng mellem høj metodeintegritet og effekt? (3.3) I det følgende ønsker Sundhedsstyrelsen en krydsanalyse af sammenhængen mellem en høj metodeintegritet ved hhv. instruktørernes egen vurdering og den observerede vurdering og effekterne for forældre og børn. Der ønskes endvidere udarbejdet en sammenligning af effektstørrelsen (børn og forældre) og den samlede score for selvrapporteret fidelitet per hold. Som beskrevet i afsnit 4.4, har der været en meget høj metodeintegritet på forældrekurserne, målt på instruktørernes egen vurdering af mødegangene, svarende til 93,1%. Der har desuden været en gennemsnitlig procentvis afvigelse på 7,4% i tidsforbruget. Da der ikke er foretaget anvendelige observationer kan dette punkt derfor ikke analyseres. Grundet de meget små datamængder for effektmålingerne på de enkelte hold, vurderes det ikke muligt at foretage disse analyser, da resultaterne ikke vil kunne vise et validt billede af sammenhængen med metodeintegriteten for instruktørernes egen vurdering eller den samlede selvrapporterede fidelitet per hold. Indtrykket af indsatsens effekter for familierne er dog generelt positivt. Særligt den første del af forældrekurset, omkring graviditeten og mødegangene efter fødslen, opleves at have sin styrke. Der har været en fin tilslutning til kurserne, hvis der ses på fordelingen af mødre og fædre, og forældrene har virket meget motiverede og åbne i deres tilgang til forældrekurset og hinanden. Dette ses bl.a. ved, at deltagerne stillede spørgsmål, udvekslede erfaringer og lyttede opmærksomt til både instruktørerne og de andre forældre på holdet. Instruktørerne oplevede undervejs i forløbet, at forældrene vokser med opgaven og udviklede deres kompetencer i forhold til rollen som forældre. Dette gælder særligt for de førstegangsfødende, for hvem rollen er ny (fokusgruppeinterview med instruktørerne, og ). De kortere intervaller mellem de første mødegange på forældreuddannelsen, har medvirket til en god gruppedynamik og netværksdannelse mellem familierne. Netværket har også været medvirkende til, at familierne har følt sig mere forpligtede til at møde op på kurserne og glædet sig til samværet med de andre deltagere. Længere henne i kursusforløbet (fra ca. 6. mødegang) ses et større fravær blandt deltagerne. Her starter mange forældre på arbejde igen og der er ikke længere samme muligheder for at deltage i kurset, for alle deltagerne. Til trods herfor, ses der hold, som har et forholdsvis stabilt fremmøde gennem hele forløbet. Særligt gruppedynamikken og netværksdannelsen har indflydelse herpå, mener både deltagerne og instruktørerne (fokusgruppeinterviews med deltagerne, og fokusgruppeinterview fra instruktører, ). Indtrykket er, at indsatsen for den generelle del af målgruppen har været givtig både i form af den udveksling af viden og erfaringer der sker i undervisningen, men også i forhold til det sociale netværk der skabes deltagerne imellem. Det er en styrke ved projektet at det giver plads til familiernes forskelligheder, herunder forældre med efterfødselsreaktioner, præmature børn, unge eller usikre deltagere. Det er desuden indtrykket, at den specifikke del af målgruppen viser, at familier med særlige behov har fået stor gavn af forældrekurset og LV kurset, ligesom at de ekstra hjemmebesøg har været brugbare. Samtidig har flere af disse familier dog været vanskelige at fastholde i et gruppeforløb som dette. 5.5 Analyse og vurdering I nedenstående analyse tages der udgangspunkt i evalueringskriterier fra evalueringsmatricen, som er opstillet af Sundhedsstyrelsen. Evalueringskriterierne er følgende: Forældre opnår en forbedring ift. robusthed omkring forældrerollen Forældrene opnår en forbedring af deres sociale netværk Familien opnår en forbedret sundhedstilstand Børnene evner at indgå i sociale relationer Børnene opnår en forbedret tilknytningsevne Højt fremmøde hos forældrene medføre større forbedring i effekt Indsatser gennemført med høj metodeintegritet opnår størst effekt 74

77 Robusthed omkring forældrerollen Resultaterne omhandlende forældreopfattelsen viser, at lidt over halvdelen (55%) af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv udvikling i scoren for forældreopfattelse, over tid. Ifølge spørgeskemagrundlaget belyser dette, at disse deltagerne kun i et mindre omfang eller stort set ingen stress, burde opleve i forbindelse med forældrerollen. De øvrige deltagere i indsatsgruppen har enten en uændret (5%) eller negativ udvikling (40%) i scoren for forældreopfattelsen fra udgangspunktet til endline. Sammenlignes deltagernes score med scoringsintervallet for totalscoren, ligger deltagernes score generelt højt på skalaen. Dette gælder også for de forældre, som har en uændret eller negativ udvikling. Ifølge antagelsen i evalueringsmaterialet fra Sundhedsstyrelsen, svarer en positiv udvikling i forældreopfattelsen til, at forældrene har haft en udvikling i deres kompetencer og dermed har opnået robusthed omkring forældrerollen. Instruktørerne har i de foretagende fokusgruppeinterviews udtalt, at deltagerne undervejs i forløbet blev mere sikre på sig selv og hinanden. Der er, som kurset skred frem, opstået en stor tillid, åbenhed og ærlighed mellem deltagerne i såvel drøftelser, som i udvekslingen af erfaringer. Deltagerne udtrykker desuden selv, at de har fået viden med i rygsækken fra forældrekurset, som de har kunne anvende derhjemme. De erfaringer, som forældrene løbende har gjort sig med familielivet, har de på kurset kunne dele med hinanden og få sparring om, af såvel instruktører som andre forældre på kurset. Socialt netværk At få et barn (eller et barn mere) kan være en stor omvæltning for mange forældre, og oftest medfører en familieforøgelse, at forældrenes kontakt med personer i deres netværk ændres. Resultaterne, af effektmålingerne, omhandlende forældrenes sociale relationer viser, at omkring halvdelen af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv (34%) eller uændret udvikling (19%) i kontakten med personer i deres netværk, som de ikke bor sammen med. I forhold til at have kontakt til andre personer uden at ses (via f.eks. telefon, eller sms) har 40% en positiv udvikling, mens 20% af deltagerne har en uændret udvikling. I forhold til spørgsmålet om, deltagerne har personer i deres netværk, som kan hjælpe dem praktisk i hverdagen, hvis der er behov for dette, viser resultaterne at lidt over halvdelen af deltagerne (53%) har en positiv udvikling, mens 16% har en uændret udvikling. På spørgsmålet om, der er personer i deltagernes netværk, som de kan tale med hvis de har brug for støtte, har 52 % enten en positiv (41%) eller uændret udvikling (11%). Sidst men ikke mindst, oplever knapt 30% af deltagerne, at personer i deres netværk kræver for meget af dem og 40% af deltagerne, at de har konflikter med personer i deres netværk. Deltagernes egne tilbagemeldinger om forældrekurset vidner om, at forældrekurset har bidraget til netværksdannelse blandt deltagerne på holdene og således skabt nye relationer for deltagerne. Dette er i tråd med instruktørernes oplevelse af forældrenes relationer til hinanden. Forældrekurset kan således havde været årsagen til, at mange af deltagerne har udvidet deres netværk, og styrket deres sociale relationer i projektperioden. Sundhedstilstand Det kan af resultaterne for deltagernes besvarelser omkring fysiske sundhed ses, at der ikke er større ændringer i deltagernes sundhedsadfærd fra udgangspunkt til endline. Deltagernes kendskab til kostrådene og betydningen af kostrådene, samt deltagernes rygevaner er stort set uændret. Der ses en mindre stigning i antallet af deltagere som dyrker motion, og ændringer i forhold til deres motionsvaner efter deltagerne er blevet forældre. Aktivitetsgraden i fritiden har også ændret sig hos mange af deltagerne. Resultaterne viser, at færre deltagere dyrker moderat eller hård motion, mens flere dyrker let motion i forhold til udgangspunktet. Der ses ikke nævneværdige ændringer i forhold til deltagernes kendskab til genstandsgrænserne eller betydningen af disse i forhold til deltagernes alkoholvaner. Sammenfattende er der sket flere, positive ændringer i deltagernes sundhedsvaner, dog er de af mindre størrelse. Tilknytningsevne og sociale relationer Som tidligere beskrevet, er der stor usikkerhed forbundet med at udlede noget af resultaterne for børnenes sociale relationer og tilknytningsevne, grundet de meget sparsomme datamænger. Af samme årsag er der heller ikke foretage en analyse af disse resultater. Dog kan der konstateres at 8 75

78 ud af 12 børn har en positiv udvikling i deres tilknytningsevne. Dvs. de har en tryg tilknytning og hensigtsmæssig adfærd i forhold til tilknytningen til deres forældre, ifølge evalueringsmaterialet fra Sundhedsstyrelsen. Metodeintegritet og effekt Da fremmøde og besvarelse af spørgeskemaer ikke nødvendigvis følges ad, er det problematisk at beskrive, hvorvidt en højere deltagelse i forældrekurset har medvirket til en større forbedring i effekten for hos forældre og børn. I og med, at mange af de deltagere, som er frafaldet forældrekurset ikke har besvaret spørgeskemaet ved endline, kan en evt. effekt for denne gruppe ikke anvendes som sammenligningsgrundlag. Indtrykket er generelt, at indsatsens effekt for deltagerne i den generelle del af målgruppen, har været givtig både i forhold til opnåelse af viden og handlekompetencer, men også i høj grad i forhold til den sociale netværksdannelse. Indsatsens effekt for den specifikke del af målgruppen viser at familier med særlige behov har fået stor gavn af kursusgangene på EGSS og LV og de ekstra hjemmebesøg. Samtidig har flere af familierne dog været meget vanskelige at fastholde i gruppetilbuddet. Resultaterne viser, at forældrekurserne er gennemført med en meget høj selvvurderet metodeintegritet på 93%, hvorfor det sammenfattende antages at forældrene har opnået et større udbytte af kurset end hvis forældrekurset var gennemført med lavere grad af metodeintegritet. Det er dog værd at holde for øje, at der ikke er foretaget brugbare observationer af indsatsen, hvorved resultatet udelukkende bygges på instruktørernes egen vurdering. Kommentarerne fra instruktørernes logbøger og deres udtalelser i forbindelse med fokusgruppeinterviews vidner dog om, at der har været stor opmærksomhed på, at opretholde et højt niveau i undervisningen ligesom, at de har været velforberedte, når de mødtes med deltagerne. Deltagerne har i forlængelse heraf tilkendegivet, at de oplevede, at instruktørerne holdt sig til programmet for dagen (og til tider for meget i forhold til deltagernes egne behov og ønsker). Dette tyder på, at instruktørerne har været tro mod konceptet. 5.6 Delkonklusion Opsummerende kan det konkluderes: At over halvdelen af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv udvikling i scoren for forældreopfattelse over tid. Denne udvikling svarer til at forældrene har haft en udvikling i deres kompetencer og dermed har opnået robusthed omkring forældrerollen. At mange af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv eller uændret udvikling i deres sociale relationer i forhold til kontaktflade og følelsesmæssige støtte hos personer i deres netværk. At der ikke er væsentlige ændringer i indsatsgruppens sundhedsvaner over tid, men at der ses mindre positive ændringer inden for deres motionsvaner og grad af aktivitetsniveau. At der grundet meget begrænset datamateriale ikke kan udledes nogle konklusioner på hvorvidt børnene i indsatsgruppen har opnået forbedret tilknytningsevne og sociale relationer. At indtrykket er, at del at deltagerne i den generelle del af målgruppen har været givtig både i forhold til opnåelse af viden og handlekompetencer, men i høj grad også i forhold til den sociale netværksdannelse. At indtrykket generelt er, at indsatsens effekt for deltagerne i den generelle del af målgruppen, har været givtig både i forhold til opnåelse af viden og handlekompetencer, men også i høj grad i forhold til den sociale netværksdannelse. At indsatsens effekt for den specifikke del af målgruppen viser, at familier med særlige behov har fået stor gavn af kursusgangene på EGSS og LV og de ekstra hjemmebesøg. Samtidig har flere af familierne dog været meget vanskelige at fastholde i gruppetilbuddet. 76

79 6 FORANKRING AF INDSATSEN I dette kapitel analyseres de videre omstændigheder for forankringen af indsatsen i den kommunale drift samt hvorvidt og hvordan, der (i givet fald) har været fokus på forankring i projektperioden. 6.1 Fokus på forankring undervejs I de følgende afsnit omhandlende tiltag, barrierer og drivkræfter sættes der fokus på de løbende forankringstiltag der har været i projektperioden Tiltag # Har der været fokus på forankring af indsatsen i løbet af projektperioden? I givet fald hvordan? (5.2) Allerede i projektansøgningen fra 2010 beskrev Nyborg Kommune, hvordan man ville sikre forankring af projektets positive resultater ved bl.a. at: fastholde inspiration og implementere de nye metoder inden for de mulige rammer fastholde de rutiner, arbejdsprocesser, erfaringer og den læring som projektet har givet anledning til gennem løbende undervisning af personalet og samarbejdspartnere implementere forældreuddannelsen i Sundhedshuset forældrecafé Det blev desuden specificeret at forankringen ville ske gennem: involvering af en bred gruppe tværfaglige medarbejdere den nødvendige udvikling af kompetencer et højt kommunikationsniveau Med ovenstående forankringstanker i mente har der i Nyborg Kommune fra projektets start været fokus på forankringen af projektets metoder, tiltag og positive erfaringer. Denne fokus har bl.a. vist sig ved at projektlederen løbende har orienteret sundhedsplejerskerne om projektet på personalemøder gennem hele projektperioden, således at alle sundhedsplejerskerne havde den nyeste viden om projektet, dets forskellige faser og tiltag. Hele sundhedsplejerskegruppen fik også mulighed for at deltage i mødet omkring præsentationsteknikker, ligesom alle sundhedsplejersker har været involveret i rekrutteringen, samt aflæggelse af behovsbesøg og 2½-3 årsbesøgene, for at skabe ejerskab for projektet. Derudover har projektlederen afholdt afrapporterende statusoplæg for både styregruppen og det politiske udvalg, samt afholdt informationsoplæg hos en række samarbejdsparter, hvilket har givet kendskab til og interesse for projektet. Der har været et stort samarbejde med jordemødrene om rekruttering og afholdelse af mødegangene i starten af forløbet, ligesom samarbejdet med de mange andre tværfaglige samarbejdspartnere i projektet har bevirket øget fokus på tværfagligheden og samarbejdsmuligheder i hverdagen. Instruktørerne har fra start været meget engagerede og løbende udbygget et stort ejerskab for projektet gennem instruktøruddannelsen, deltagelse på seminarer og instruktørmøder samt ikke mindst afholdelse af de mange mødegange på forældrekurset. Særligt undervisningen af de mange hold har givet instruktørerne indblik i konceptets mange elementer og deltagernes oplevelser heraf. Dette er givtig viden og erfaring, som kan anvendes fremadrettet i Sundhedsplejen. I projektet er der afholdt en række lokale aktiviteter, hvoraf familiecaféen var en af disse. Caféen har fungeret som et pilottestning af et fremtidigt koncept, hvor forældre og børn kan møde op og høre om forskellige relevante temaer omhandlende småbørn og småbørnsfamilier, ved forskellige fagpersoner. Tanken var at Sundhedsplejens babycafe skulle afprøves i en ny version, som kunne indgå i et kommende tværfagligt program for småbørnsforældre i kommunen. Babycafeens målgruppe, tidpunktet og emner blev derfor opdateret og familiecaféen blev tilbudt til alle forældre i kommune. 77

80 Familiecaféen blev afholdt otte gange i 2014, med et forårs- og efterårsprogram og har i den grad været med til at fylde den sidste projektperiode ud med relevante og interessante aktiviteter for forældre og børn, hvor der var langt i mellem mødegangene. De sidste fire familiecaféer blev desuden evalueret af både instruktører og deltagere med henblik på at indsamle viden om hvorvidt emnerne var relevante, gav viden og inspiration til deltagernes hverdag og om familiecaféen generelt levede op til forventningerne. Sammenfattende var tilbagemeldingerne fra såvel instruktører og deltagere meget positive, hvilket giver en bekræftelse i at emnerne har været brugbare for deltagerne. Derudover har mange af de øvrige lokale aktiviteter også medført, at der er indsamlet erfaringer om deltagernes interesse for aktiviteterne og emners relevans, som i forbindelse med udvikling af fremtidige tilbud kan anvendes Barrierer og drivkræfter # Hvilke barrierer og/eller muligheder er der for videreførelse af indsatsen i drift? (5.3) Et jobskifte på projektlederpladsen ville angiveligt havde været en barriere for videreførelsen af projektet, idet vedkommende ligger inde med megen viden om projektet fra opstartsfasen til implementeringen. Ligeledes er jobskifte blandt instruktørerne også en barriere, da den praktiske erfaring med afholdelsen af forældrekurserne kunne være gået tabt, inden en egentlig evalueringen af indsatsen. På EGSS kurset har instruktørgruppen ikke været berørt af jobskifte undervejs i forløbet. Jordemoderen har dog fået nyt job efter hun havde afviklet alle 4 mødegange på de 10 hold. En sundhedsplejerske er i sommeren 2014 gået på orlov, og kun en enkelt mødegang på et hold blev derfor afviklet med en gennemgående og ny instruktør. På LV kurset er flere fagpersoner udskiftet undervejs i forløbet, men er alle blevet erstattet af nye medarbejdere med samme kompetencer. De mange forskellige skifte på projektlederpladsen (grundet barsel), har været en udfordring for projektets administrative drift undervejs i projekter, hvorfor dette ses som en barriere. Det er dog lykkes med stor hjælp fra medarbejdere i hhv. Sundhedsplejen og Sundhedsafdelingen, at gennemføre den administrative del af indsatsen trods færre personaleressourcer i denne periode. En barriere kan også være at instruktørtemaet kun har bestået af fem fagpersoner, herunder én jordemoder. Til trods herfor er opgaven med afvikling af alle mødegange klaret. Jordemoderen har deltaget i alle mødegange og sundhedsplejerskerne har i enkelte tilfælde vikarieret for hinanden ved sygdom. Det er således væsentligt at instruktørgruppen ikke bliver for lille, så sygdom, ferier og kurser ikke er medvirkende til at kurser må aflyses. Et eksempel på hvilke muligheder der er for videreførelse af indsatsen i drift, er de mange erfaringer som instruktørgruppen og projektlederen har erhvervet sig. Dette har givet Sundhedsplejen en stor ballast for at videreføre indsatsens positive erfaringer i drift. Desuden har der på trods af ledelsesmæssig udskiftning undervejs i projektet, været stor interesse for EGSS gennem hele projektperioden, hvilket også giver tryghed i indsatsens videreførelse. Et andet eksempel på muligheder er det positive samarbejde som er oparbejdet mellem sundhedsplejen og jordemødrene samt de øvrige kommunale afdelinger, som har været med i projektet. Dette samarbejdet har uden tvivl stor effekt for det fremtidige samarbejde. 6.2 Videreførelses af indsatsen # Videreføres indsatsen (eller dele af den) i den kommunale drift efter projektperiodens ophør? (5.1) I foråret 2014 blev det politisk besluttet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget at implementere et tværfagligt program for småbørnsforældre i Nyborg Kommune med udgangspunkt i bl.a. de positive erfaringer, som der har været i projektet EGSS. Med den politiske beslutning blev der også bevilliget midler (en sundhedsplejerskestilling) til det kommende program for småbørnsforældre. I september 2014 godkendte Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kommissoriet for programmet Godt begyndt - Godt på vej (bilag 13, kommissorium). Kommissoriet har efterfølgende været 78

81 drøftet og er taget til efterretning i både Skole- og Dagtilbudsudvalget og Social- og Familieudvalget i Nyborg Kommune. På baggrund af det godkendte kommissorium er der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe mellem Sundhedsafdelingen, Socialafdelingen, Børneafdelingen og Skole- Kulturafdelingen (PPR). Arbejdsgruppen består af følgende medarbejderrepræsentanter: Sundhedskonsulent, Sundhedsplejerske, Børneterapeut og Klinisk diætist Socialrådgiver Pædagogisk konsulent Tale-høre pædagog og Psykolog Der er indledningsvis afholdt to workshops for hhv. Sundhedsplejen og den tværfaglige arbejdsgruppe. Derudover er der igangsat en større kortlægning af de nuværende tilbud til småbørnsfamilier i kommunen på tværs af afdelingerne. I programmet Godt begyndt Godt på vej er der stor fokus på det tværfaglige aspekt, hvorfor mange faggrupper på tværs af sektorer også er involveret i udarbejdelsen. Som inspiration til arbejdet med en lokal model for et forældreprogram, er der foruden de positive projekterfaringer, foretaget interviews med instruktører, deltagere og samarbejdspartnere fra projekt EGSS. Der er hentes ydermere inspiration fra andre forældreuddannelsesprogrammer på landsplan, LV kurset m.fl. Det forløbelig programudkast er præsenteret for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i marts 2015, hvor det fik stor ros (bilag 13, status). I programmet tænkes flere kommunale afdelinger, regionens jordemødre, det private erhvervsliv og frivillige foreninger ind. Det forventes, at der ligger en politisk beslutning om programmet i sommeren 2015, hvorefter implementeringen kan igangsættes. Til evalueringsspørgsmålet i hvilken skala indsatsen videreføres, tænkes det kommende program for småbørnsforældre i Nyborg Kommune at erstatte Sundhedsplejens nuværende tilbud om babycaféer, kostoplæg og mødregruppe etableringer. Sideløbende med programmet opretholdes sundhedsplejens ordinære tilbud om individuelle konsultationer/besøg samt specifikke tilbud, som f.eks. åben mødregruppe for unge og sårbare mødre. 6.3 Analyse og vurdering Overordnet vurderes den store opmærksomhed på implementering af indsatsen, helt fra start og undervejs i projektperioden, at være en stor fordel for den nuværende proces med udarbejdelse af et kommende forældreprogram. De forskellige udfordringer (barrierer) som er opstået i løbet af projektperioden har grundet stort engagement og hjælpsomhed blandt instruktørgruppen og medarbejderne i den tværfaglige gruppe været mulige at løse. Projektets mange forskellige dele, herunder EGSS forældrekurset, 2½- 3 års besøget, LV kurset, ekstra behovsbesøg og lokale aktiviteter alle har givet erfaringer, hvoraf de positive erfaringer tages med videre i Sundhedsplejen fremadrettede indsatser. Flere af projektets positive erfaringer med forældrekurset, LV kurset, 2-3 års besøget samt familiecaféen indgår i forbindelse med udviklingen af det lokale program for småbørnsforældre. Det gode samarbejde med projektets tværfaglige samarbejdspartnere har desuden vist sig særdeles værdifuldt i processen for videreudviklingen af kommunens kommende program. De opbyggede relationer, erfaringer og det tætte samarbejde fra projektperioden videreføres hvor det er muligt i nye samarbejder, hvilket er en stor fordel 6.4 Delkonklusion Opsummerende kan det sluttes at der i projektperioden har været stor fokus på forankringen af projektets positive erfaringer med forældrekursets afvikling, afholdelse af 2½-3 års besøg, forskellige lokale aktiviteter, som fx foredrag, tumleleg aktiviteter og familiecaféer. I det kommende program for småbørnsforældre i Nyborg Kommune vil flere af de effektive dele fra indsatsen videreføres i det omfang hvor det er muligt. 79

82 7 KONKLUSION Her præsenteres evalueringens konklusioner i forhold evalueringens hovedspørgsmål og evalueringskriterier: Formålet med projekt En god start sammen (EGSS) var, gennem en tidlig indsats, at styrke forældrenes kompetencer, således at familien kunne opnå og fastholde sunde vaner, trivsel og livskvalitet. Der blev i Nyborg Kommune rekrutteret 73 familier, svarende til 142 deltagere til projektet. Undervejs i forløbet har der været et forholdsvis stort fravær på mødegangene, ligesom at mange deltagere er frafaldet forældrekurset. Der er flere forskellige årsager til frafaldet, som bl.a. tæller flytning til anden kommune, pasningsproblemer af søskende, at arbejde og kursustidspunktet ikke har været forenelige, en uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægninger samt en manglende oplevelse af fælleskab på holende. Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? Projektets effekter for forældre og børn er evalueret gennem forældrenes besvarelse af fire store spørgeskemapakker og et afsluttende spørgeskema. Der er i analysen anvendt data fra 30 ud af 73 familier i projektet, svarende til besvarelser fra 50 deltagere i indsatsgruppen. Ved flere af evalueringsspørgsmålene foreligger der et yderst begrænset datamateriale, på helt ned til 12 besvarelser. Dette belyser, at de i evalueringsrapporten udarbejdede analyser er foretaget på et meget begrænset datagrundlag, såfremt det er vurderet, at det har været muligt at foretage analyserne. Resultaterne af effektmålingerne for forældrene viser, at over halvdelen af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv udvikling i scoren for forældreopfattelse over tid. Denne udvikling illustrerer, at forældrene har haft en udvikling i deres kompetencer og dermed kan have opnået robusthed omkring forældrerollen. Mange af deltagerne i indsatsgruppen har ligeledes en positiv eller uændret udvikling i deres sociale relationer i forhold til kontaktflade og følelsesmæssig støtte hos personer i deres netværk. Således kan forældrekurset have bidraget positivt til at udvide forældrenes netværk hos mange af deltagerne. Der findes ikke væsentlige ændringer i forbedringen af deltagernes sundhedsvaner over tid. Dog ses der flere mindre positive ændringer. Der er grundet det meget begrænsede datamateriale ikke foretaget analyser om, hvorvidt børnene i indsatsgruppen har opnået forbedret sociale relationer og tilknytningsevne. De meget få resultater, der er, viser en positiv udvikling børnenes tilknytning til forældrene. Indtrykket er generelt, at indsatsens effekt for deltagerne i den generelle del af målgruppen, har været givtig både i forhold til opnåelse af viden og handlekompetencer, men også i høj grad i forhold til den sociale netværksdannelse. Indsatsens effekt for den specifikke del af målgruppen viser at familier med særlige behov har fået stor gavn af kursusgangene på EGSS og LV og de ekstra hjemmebesøg. Samtidig har flere af familierne dog været meget vanskelige at fastholde i gruppetilbuddet. Sammenfattende kan det konkluderes, at forældrekurserne er gennemført med en meget høj metodeintegritet, og at det derfor må antages at forældrene har opnået et større udbytte af kurset end hvis forældrekurset var gennemført med lavere grad af metodeintegritet. I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Alle fem instruktører og projektlederen har gennemført instruktøruddannelsen for forældrekurset. Undervejs i projektforløbet har projektlederen gennemført flere indsatser, som f.eks. oplæg om præsentationsteknikker samt afholdelse af informations- og sparringsmøder med instruktørerne, med henblik på opkvalificering og kompetenceudvikling. Instruktørgruppen har desuden deltaget i centrale seminarer og netværksmøder fra Sundhedsstyrelsen, hvor det har været muligt og relevant. Instruktørerne fremhæver, at de har følt sig rustet til at varetage underviserrollen, trods deres forventninger til instruktøruddannelsen ikke blev indfriet. 80

83 Instruktørerne på LV kurset har enten gennemført uddannelsen eller fået sidemandsoplæring i konceptet, forud for deres medvirken på holdene. Der er desuden afholdt flere instruktørmøder i forbindelse med LV planlægningen. Instruktørerne udtrykker, at de har følt sig klædt på til kurserne. Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Instruktørerne har efter hver enkelt mødegang på forældrekurset, udfyldt en logbog. Logbogsbesvarelser for hhv. tidsforbrug og metodeintegritet viser, at undervisningen samlet set er gennemført med en meget høj metodeintegritet på 93%. De foretagne observationer af undervisningen giver desværre ikke et retvisende billede, af om kurserne er afviklet som planlagt, grundet manglende stringens i observationerne og kan derfor ikke anvendes til vurdering af metodeintegriteten. Instruktørernes kommentarer i logbøgerne, projektlederens generelle indblik og deltagelse på kurserne og deltagernes udtalelser om, at instruktørerne har holdt sig til det præsenterede program stemmer imidlertid overens med resultatet. Overordnet vurderes metodeintegriteten at vise et særdeles godt resultat som vidner om, at kursernes afvikling er foregået i tråd med konceptets metoder. Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? Projektet er forankret i Sundhedsplejen, under Sundhedsafdelingen i Nyborg Kommune. Sundhedsog Forebyggelsesudvalget er projektets ejere og indsatsen er organiseret under Styregruppen for børn med særlige behov, med sundhedschefen som overordnet ansvarlig. Der har gennem hele projektperioden været god ledelsesmæssig interesse og opbakning. I projektets fireårige periode har der været ansat en sundhedsfaglig projektleder og tilknyttet fire sundhedsplejersker og en jordemoder til forældrekurset. Der er stor enighed om, at den fælles fysiske placering i Sundhedshuset i Nyborg Kommune har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektet. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. Det tværgående samarbejde i projektet har fungeret godt i både EGSS og LV. Især fremhæves samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene som en succes. Der har været et tæt og velfungerende samarbejde med jordemødrene om både opsporing, rekruttering og afvikling af mødegange på forældrekurset. Samarbejdet om projektet har bevirket at sundhedsplejerskerne og jordemødrene har oplevet faglig sparring og vidensdeling, som både har været til gavn for deltagerne i projektet og instruktørernes egne faglige kompetencer. På LV kurset har Nyborg Kommune haft et bredt tværfagligt team, bestående af flere forskellige fagpersoner til at undervise på kursets mødegange. Ligeledes er forskellige fagpersoner brugt i forbindelse med afholdelse af lokale aktiviteter. Dette har været givtigt for det tværfaglige samarbejde både i projektet og uden for projektet, og har tilmed bevirket, at familierne har mødt andre faggrupper tidligt i familielivet. I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Der har i projektperioden været stor fokus på forankringen af projektets positive erfaringer med afvikling af forældrekurset, 2½-3 års besøg og forskellige lokale aktiviteter, som f.eks. foredrag, bevægelsesaktiviteter og familiecaféer. Disse erfaringer har Sundhedsplejen taget til sig og sammen med inspiration fra andre forældreuddannelsesprogrammer er Nyborg Kommune i gang med at udvikle et lokalt tværfagligt program for småbørnsforældre. Det kommende program Godt begyndt Godt på vej tænkes, at erstatte Sundhedsplejens nuværende tilbud om babycaféer, kostoplæg og mødregruppeetableringer. Sideløbende med programmet opretholdes Sundhedsplejens ordinære tilbud om individuelle konsultationer/besøg samt specifikke tilbud, som f.eks. åben mødregruppe for unge og sårbare mødre. Programmet forventes godkendt i løbet af foråret/sommeren 2015, hvorefter implementeringen i gangsættes. 81

84 8 ANBEFALINGER I dette afsnit opridses anbefalingerne til udvikling eller implementering af modelprojektet i fremtiden. Fund Konklusion Anbefalinger Manglende opfølgning med fx: behovsbesøg, indhentning af spørgeskemaer og remindere til deltagerne har givet udfordringer undervejs. Sundhedshuset er har været fælles arbejdsplads for jordemødre og sundhedsplejersker, som har haft et højt samarbejdsniveau, sparring og vidensdeling i projektperioden. Rammerne for kurset har desuden været kendte og trygge for deltagerne. Sygdom, ferie, kurser og jobstifte hos instruktørerne kan give udfordringer med afvikling af mødegange i kurset. Grundig introduktion til konceptet, afprøvning af mødegange og opkvalificering i faglige emner gør, at instruktørerne føler sig godt rustet til opgaven. Grundig forberedelse, samt brug af PowerPoints og støttekort har fungeret godt for instruktørerne i undervisningen. Både instruktører og deltagere oplever, at anvendelse af forskellige præsentationsteknikker, filmklip, udleveringsmaterialer, forskellige øvelser og gruppeopdeling har positiv indvirkning på undervisningen. Instruktørerne efterlyser mere viden om fædrene. Det har været en udfordring at rekruttere deltagerne til projektet. Samarbejdet med jordemødrene har været velfungerende, men kan optimeres. Et samarbejde med de praktiserende læger og andre partnere bør opbygges for at opnå den bedst mulige rekruttering. Mange skift på projektlederpladsen i projektlederens barsel har skabt administrative udfordringer i projektet. Sundhedshuset har været den ideelle lokalitet for afholdelse af forældrekurserne. Et instruktørtema med flere fagpersoner, som dækker de forskellige fagområder gør at instruktørerne kan afløse hinanden. Instruktøruddannelsen bør have fokus på opkvalificering af fagpersoner i konceptet, metoder, øvelser og gruppedynamik, ny viden og afprøvning af mødegange. Introduktion til forskellige præsentationsteknikker og netværksdannelse er også vigtig. Instruktører og deltagere oplever, at konceptet er forudsigeligt og har skabt tryghed i undervisningen. Anvendelse af forskellige præsentationsteknikker og brug af øvelser og gruppeinddeling skaber bedre forståelse hos deltagerne og dynamik i undervisningen. Et godt samarbejde med de praktiserende læger, (og lægesekretærer), jordemødre og andre relevante samarbejdspartnere antages at have stor effekt på rekrutteringen af deltagerne. At projektleder er gennemgående i hele projektperioden. At kursets fysiske placering er central for instruktørerne og deltagerne At der er opmærksomhed på antallet af instruktører. At der er fokus på at instruktørerne er klædt på til afvikling af kurserne. At konceptets struktur er ensartet og genkendeligt. At der anvendes forskellige virkemidler i undervisningen og er opmærksomhed på fædrene. At holde stor fokus på optimering af rekrutteringsprocessen. 82

85 Det har været svært at fastholde deltagerne i kursusforløbene, som frafalder undervejs i det lange forløb. Trods mange forskellige tiltag undervejs for netop at fastholde dem, er det kun delvist lykkedes. Det gode samarbejde med forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere i projektet har været givtigt for opstartsprocessen og udarbejdelsen af det kommende lokale tværfaglige program for småbørnsforældre i kommunen. Det er, ifølge instruktørerne og deltagerne meget, væsentligt at fokusere på gruppedynamik og netværksdannelse helt fra forløbets start, da det er afgørende for om deltagerne fastholdes i indsatsen. Politisk og ledelsesmæssig opbakning til implementeringen af det lokale forældreprogram, har skabt ejerskab og fokus på det tværfaglige samarbejde fra start. At holde fokus på fastholdelse af deltagerne i kursusforløbet. At forældreprogrammer udvikles på tværs af sektorer og med inddragelse de forskellige tværfaglige samarbejdspartnere fra start. 83

86 9 LITTERATURLISTE Due, Heltman og Sørensen, Prevalance of obesity in Denmark, Obes Rev 2007: 8(3): Kristensen og Bilenberg, Spørgeskema om adfærd hos førskolebørn, Ugeskrift for læger 171/47, 16. Nyborg Kommune, Projektansøgning, 2010 Nyborg Kommune, Midtvejsevaluering, 2012 Nyborg Kommune, Genansøgning 2011, 2012 og 2013 Nyborg Kommune, Statusopdatering 2014Psykiatrien i Region Syddanmark, Børne og Ungdomspsykiatri Odense, Manual for dansk ASEBA, CBCL-online og CBCL spørgeskema Region Syddanmark, v. Christensen, og Davidsen m.fl., Hvordan har du det?- trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i region Sydmark 2010, 2010 Statens Institut for folkesundhed, v. Ekholm, Kjøller m.fl. Sundhed og sygelighed i Danmark, 2006 nov Sundhedsstyrelsen, Evalueringsplan, evalueringsmatrice og skabelon for slutevaluering, april 2011 Sundhedsstyrelsen, Midtvejsrapport for Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, marts 2013 Sundhedsstyrelsen, Præcisering af dataanalyser i børns trivsel, oktober 2014 Sundhedsstyrelsen, Spørgeskemapakker og Beregning ag scores i spørgeskema, april 2011 Sundhedsstyrelsen, Udmøntningsmaterialet for satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, april 2010 Sundhedsstyrelsen, 84

87 10 BILAGSOVERSIG Bilag 1a Bilag 1b Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Lokal evaluering del 1 (Lokale aktiviteter i projekt En god start sammen) Lokal evaluering del 2 (Deltagernes tilbagemeldinger på forældrekurset EGSS) Milepælsplan for forældreuddannelsesprogrammet oversigt for forældrekurset EGSS Rekrutteringsmaterialer for forældrekurset EGSS og Let vejen kurset Oversigt over tilmeldinger og frafald på forældrekurset EGSS Oversigt over fremmøde på forældrekurset EGSS Oversigt over tilmeldinger og frafald på Let vejen kurset Oversigt over fremmøde på Let vejen kurset Metodeintegritet (tidsforbrug og selvvurderet fidelitet) på forældrekurset EGSS Udvikling i forældreopfattelsesscoren Udvikling i sociale relationer Udvikling i fysisk sundhed Sagsfremstillinger vedr. forældreprogram Godt begyndt Godt på vej 85