Evaluering af Projekt God Familiestart

Transkript

1 Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra Sverige og erfaringer fra Holstebro Kommune. Sundhedsplejen i Rebild Kommune har arbejdet med familieuddannelse for førstegangsfødende ud fra Holstebro-modellen. Formålet er at støtte og styrke forældrene i de udfordringer, de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Det sker gennem oplæg og drøftelser med forskellige faglige undervisere. Det tilsigtes at skabe mulighed for drøftelser og refleksion, hvor forældrene udfordres på egne holdninger og værdier. Tilbuddet består af en række kursusgange før og efter fødslen samt besøg i hjemmet. Ved deltagelse i projektet får forældrene i udgangspunktet et besøg mindre end ellers 1. Projektet blev startet i oktober 2013 og afsluttes ultimo november Denne evaluering er en status for de første 3 hold. Organisering Projektet har været ledet af en styregruppe bestående af: Janne Møller Olesen, Klinisk diætist og Faglig leder for forebyggelse Inge Hald, Overtandlæge Anne Schmidt Sejling, Ledende sundhedsplejerske Økonomi I budgettet for 2013 blev der, som en hensigtserklæring fra politisk side, signaleret, at man gerne så, der blev investeret i Sundhedsplejen ift. til udsatte familiers børn. En indsats, der skal finansieres inden for rammerne af det samlede budget i Center Sundhed. Der er i projektet budgetteret med en anslået årlig lønudgift på kr i 2013 og i 2014 til ansættelse af projektmedarbejder. Deltager antal og frafald Deltager på de første 3 hold Holdstart Indbudte Deltagere Deltagere Pt. aktive Frafald deltagere ved kursusstart startet før fødsel startet efter fødsel deltagere Oktober November December Det skyldes, at der i modellen fra familieiværksætterne, som Rebild Kommune er forpligt af, er et besøg mindre end servicestandarden i Rebild Kommune. 1

2 Årsager til frafald oktober-holdet Tre par stoppede på oktober-holdet efter henholdsvis 1, 6 og 8 mødegange. Begrundelserne for at parrene er stoppet har været har ikke brug for mere netværk, vil hellere gå til anden aktivitet, der foregår på samme tidspunkt, havde ikke behov. Årsager til frafald november-holdet Kun et par er stoppet på november-holdet, og de mødte aldrig frem. Begrundelsen for ikke at deltage, oplyses som havde ikke behov. Udfordringer med løbende opstart Det har givet udfordringer, at der har været løbende optag på holdene. Der har været løbende optag, da rekrutteringen har været vanskelig. En af udfordringerne ved at optage nye deltagere senere i forløbet kolliderer med den netværksdannelse, der allerede er sket på holdene fra starten af forløbet. Den vanskelige rekruttering, hvor sundhedsplejen har haft vanskeligt ved at få kendskab til de gravide i rette tid, har givet ekstra udfordringer. Det vurderes, at megen uro kan undgås, hvis alle familierne på holdet er med fra starten. Sårbare deltagere Projektet rummer alm. førstegangsfødende, førstegangsfødende med forskellige sårbarhedsproblematikker og flergangsfødende med særlige behov 2. Oplevelsen og erfaringen er på nuværende tidspunkt, at God familiestart dog ikke vil kunne rumme alle familier i udsatte positioner - afhængig af udsathedsproblematikken og at tilbuddet således ikke kan stå alene. Sårbare førstegangsfødende Sårbare gravide skønnes at udgøre fra 3 procent op til 15 procent af alle gravide på landsplan, afhængig af definitionen. Det vil sige, at antallet af sårbare gravide, det ville være sandsynligt at møde i projektet, skønnes at være mellem 1 og 3 af de mulige deltagere. Der har deltaget få sårbare par, som har været glade for at deltage, og som giver udtryk for, at de har profiteret af netværket. Der har ikke blandt de deltagende familier været familier, der umiddelbart kan karakteriseres som værende i en særlig sårbar situation, og som har fravalgt tilbuddet. Der har således ikke været anledning til i projektet at iværksætte en særlig indsats for sårbare familier. Sårbare flergangsfødende Der er i projektet mulighed for, at flergangsfødende, der skønnes at kunne profitere af et udannelsesforløb, kan deltage, men sundhedsplejen i Rebild Kommune har endnu ikke i perioden haft kendskab til relevante familier. Kulturen på holdene Holdene har været rigtig gode til at melde afbud. De fleste afbud har været fra fædre, der ikke har kunnet nå frem fra arbejde. Langt de fleste gange har holdene været fuldtallige. 2 Flergangsfødende med særlige behov var ikke en del af projektbeskrivelsen, men der er blevet åbnet op for muligheden for deltagelse. Der har dog ikke været flergangsfødende på holdene. 2

3 Tilbud til ikke deltagende førstegangs fødende De familier, der ikke har ønsket at deltage i projektet eller er stoppet undervejs, har fået tilbudt en besøgsrække af sundhedsplejersken, svarende til det eksisterende serviceniveau i kommunen. Kontinuerlig evaluering efter hver mødegang Forældrene er blevet bedt om at evaluere efter hver mødegang. I disse evalueringer spørges der til: Om deltagerne har fået ny viden? Om temaet er relevant og engagerende for nye forældre? Om undervisningsformen engagerer deltagerne? Dynamikken på holdet mellem parterne? Oplever de respekt og tillid, interesse i hinanden? Om de har kontakt uden for møderne? Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med indhold, form og undervisere. Deltagerne oplever tillid og mulighed for at diskutere på holdene. Der peges på, at en del er kendt stof, men det opleves som positivt at få en dialog om stoffet. Derfor ønskes mere tid til spørgsmål og dialog. Nogle af deltagerne har kontakt med hinanden mellem møderne - men ikke alle. Langt størstedelen af evalueringer falder i de positive kategorier, hvor tilfredsheden måles som I høj grad, Rimeligt meget og både og.. Det tyder på, at familierne i udgangspunktet finder emnerne relevante, og at de får et godt udbytte af undervisningen. Der er temaer, der evalueres mindre positivt, men der kan endnu ikke på baggrund af de afholdte mødegange ses en klar tendens i forhold til evt. temaer/form, der ikke fungerer. De involverede mødeledere følger hver gang op på de indkomne evalueringer. Sundhedsplejerskernes/holdledernes kommentarer: De ansvarlige sundhedsplejersker har givet følgende vurderinger af de første forløb: Det synes at være af stor betydning, at deltagerne er en del af netværket på holdet. Det giver trivsel og medvirker til stort fremmøde. På holdene deltog få sårbare som synes at profitere af tilbuddet. Der opleves generel tilfredshed, selvom det på et enkelt hold har været udfordringer med netværksdannelse. Interview med udvalgte familier Der har hen over sommeren været afholdt interviews med fire tilfældigt valgte forældre. Og nedenstående er en opsummering af data fra disse interviews. Flere familier udtrykker, at der har været problemer i forbindelse med rekruttering og information om opstart og indplacering på holdene. Tidspunkter og informationer har været for sent ude. 3

4 Med hensyn til tidspunktet på dagen for afholdelse af mødegangene oplever flere, at det er tidligt man skal tage fri fra arbejde. Enkelte foreslår senere mødetid før fødslen og bibeholdelse af mødetiden efter fødslen. Med hensyn til den forplejning, der har været, er der forskellige opfattelser. Et par finder det er tidsspilde, et andet at der bør gives mere tid til denne del, da det er vigtigt for netværket. Kørsel til Støvring i forbindelse med afholdelsen af mødegangene opleves ikke som et problem. Støvring forekommer at være det naturlige samlingspunkt i kommunen. Næsten alle har bil og er vant til at skulle køre efter tingene. Med hensyn til formålet med kurset og begrundelserne for at komme, nævnes både den faglige viden og muligheden for netværksdannelse. Herudover peges på, at forældrene gerne vil bidrage til det fælles" virke understøttende i forhold til familier med forskellige problematikker. Forældrene synes, det er et rigtig godt initiativ og har oplevet misundelse i omgangskredsen over at have været indbudt. Der er gennemgående i interviewene megen fokus på underviser/holdleder og den dynamik, der opstår på holdet i løbet af undervisningen. På underviserens evne til at fange og følge holdet i dets optagethed. Også sprog og attitude hos vedkommende tillægges stor betydning. Det kommenteres fra en side, at der mangler opfølgning på igangsatte diskussioner, konklusioner og information om, hvad der blev talt om i de øvrige grupper. Alle fortæller, at emner og diskussioner på undervisningsgangene har givet anledning til dialog efterfølgende i hjemmene og netværksgrupperne. Med hensyn til niveauet efterlyses både mere baggrundsstof koncentreret information og lavpraktiske råd/vejledning. Besøget af juristen har eksempelvis fået et af parrene til at gifte sig hvad de ellers ikke har villet. Parrene fortæller endvidere om den forskellighed, de har mødt/set hos hinanden på holdene der er ingen tvivl om, at de er blevet udfordret i forhold til at være sammen med forældre, de formodentlig ellers ikke ville være stødt på i deres omgangskreds. At det er en sundhedsplejerske, der er holdleder, vurderes som godt, og de adspurgte kan ikke forestille sig, at det skulle være en anden faggruppe. Nogle mener, det er vigtigt, at sundhedsplejerskerne klædes på i forhold til at kunne håndtere undervisnings-/facilitatorrollen. Der er på alle holdene opstået forskellige former for netværk. Nogle fungerer mest som alm. mødregrupper, mens andre har mere karakter af familiegrupper, hvor fædrene spiller en mere aktiv rolle. I flere af grupperne laves der arrangementer udover mødegangene. Ingen af parrene finder, at tilbuddet kun skulle have været til mødre, men enkelte mener, at de som kvinder har fået mere udbytte, og at mænds behov er anderledes. Alle tænker, at tilbuddet umiddelbart skal være til alle slags familier i Rebild Kommune, men de tror, der er nogen, der vil falde igennem. Samarbejdspartnere Det tværfaglige samarbejde med øvrige samarbejdspartnere har overvejende fungeret tilfredsstillende. Både interne og eksterne samarbejdspartnere har været villige til at stille op, og der har været en god dialog omkring projektet. Underviserne har fået gode evalueringer, bortset fra enkelte bemærkninger om for meget reklame i forhold til modulet om økonomi. Følgende interne samarbejdspartner, har været brugt som underviser: 4

5 Kostvejleder Margit Strauss Hansen Familiebehandler Rene Studsgaard Nielsen Ergoterapeut Dorte Rams Fysioterapeut Majbritt Gude Schmidt Socialrådgiver Karina Skjødt Hansen Socialrådgiver Pernille Posborg Talepædagog Lone Thue Engen Talepædagog Lene Qvist-Jensen Kirsten Møller Bach, tandplejer Karen Margrete Sørensen, klinikassistent Samarbejdspartnerne har deltaget i evalueringen via spørgsmål på mail. Sammenfattende har det givet anledning til følgende bemærkninger: Oplevet at familierne virkede positive og aktive At emnerne var relevante for deltagerne Samarbejdet med sundhedsplejerskerne opleves som positivt og givende Alle ønsker fortsat at deltage Opsamling Organisering Den praktiske organisering omkring projektet med tre projektsundhedsplejersker, der deles om to distrikter, har fungeret. Der har været tid nok til udvikling og gennemførelse af projektet sideløbende med opgaver i distriktet. Fremadrettet med indførelsen af projektet, som en del af det faste tilbud, vil alle sundhedsplejersker i spædbørnsgruppen deltage. Det har været en fordel at kunne tage udgangspunkt i konceptet fra familie-iværksætterne, som er et gennemprøvet koncept. Det har sparet tid og været til god inspiration. Det var været intensionen at tilpasse konceptet til en Rebild udgave, og dette arbejde vil fortsætte. Økonomi I forhold til økonomi har projektet kunne holdes indenfor den bevilgede økonomiske ramme. Der er bevilliget kr til gennemførelsen. Heraf anvendes de kr til aflønning af ekstra medarbejder i projektperioden. Øvrige udgifter på omkring kr til kompetenceudvikling, materialer, undervisningsmaterialer, informationsmateriale og forplejning. Kr til en styrket indsats for særligt sårbare er under planlægning. Kompetenceudvikling Der vil på sigt blive behov for en kompetenceudvikling i forhold til pædagogik, didaktik, gruppeprocesser, facilitering af disse, netværksdannelse mm. Rekruttering Den største udfordring har været rekrutteringen af familier ikke fordi folk ikke ønskede at deltage, men simpelthen fordi det har været vanskeligt at få kendskab til, hvem der var gravide og dermed i målgruppen for projektet. 5

6 Fremadrettet vil der blive arbejdet med større synlighed ved hjælp af pjecer og plakater til jordemødre og praktiserende læger. Desuden afsøges muligheder for at jordemødre og praktiserende læger kan henvise til tilbuddet. Der er indgået samarbejdsaftale med det kommunalt lægelige udvalg om rekruttering. Desuden har Region Nordjylland givet tilsagn om at ville bakke op om, at jordmødrene henviser. Fremtidige ændringer Bortset fra forsøget på bedre rekruttering, vil konceptet i første omgang blive fastholdt i den nuværende form. Det skyldes dels de gode erfaringer og dels et stort projekt i Aarhus, hvor der laves statistik/forskningsmæssig opfølgning, som Rebild Kommune gerne vil kunne profitere af. Dernæst er Rebild Kommune til en vis grad forpligtet til at følge konceptet qua vores samarbejdsaftale med familieiværksætterne. Styrket indsats for sårbare Hen over efteråret skal det afklares nærmere, hvad behovet er for en særlig indsats. Det vil ske i samarbejde med de praktiserende læger, Center CFH og BU. Herunder afsøges forskellige metoder og koncepter, der kan matche udfordringer i forhold til målgruppen. I denne proces skal der bruges tid på at afklare målgruppe og dermed karakteren af problematikkerne inden tiltag iværksættes. August 2014 Styregruppen og IKA. 6