Bilag 2 Billedet af folkekirken

Transkript

1 Aalborg, januar 2009 Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Bilag 2 Billedet af folkekirken af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift Indledning Arbejdet med at udvikle en informationsplan tager sit udgangspunkt i at forsøge at tydeliggøre, hvad det er for folkekirkelige forhold, der skal informeres om, og hvordan denne information kan produceres. Dette notat er et forsøg på at sætte ord på (nogle af) de emner og budskaber, der kan/skal informeres om. Emnerne er grupperet under nogle overskrifter, der afspejler de vidt forskellige sider af folkekirkens liv. De valgte overskrifter er Kirken som verdslig institution Kirken som religiøs institution Kirken som kristen forkyndelse/mission Kirken mellem forkyndelse og samfund Formuleringerne er blevet til i et forsøg på at lære at sætte ord på elementer i en inforationsplan. De giver sig derfor ikke ud for at være komplette eller dækkende. Men det er håbet, at dette forsøg kan bidrage til en debat og en læreproces, der kan gøre os mere professionelle som aktører på informationsmarkedet. Kirken som verdslig institution Organisation og økonomi Folkekirken er en institution i det danske samfund. Folkekirken har en plads i Grundloven og et ministerium i statsforvaltningen. Præsterne og sognene er officielle myndigheder og kirkens økonomi og organisatoriske forhold er i vid udstrækning reguleret af lovgivning. Folkekirken har således en plads i det statslige system. Folkekirken er lokal i den forstand, at sognene er meget selvstændige i deres måde at agere på. Den lokale kirke kan være en vigtig spiller i lokalsamfundet som samlingspunkt, som kulturcenter, som social aktør. Folkekirken optræder i mange situationer helt uafhængigt at staten bl.a. i kraft af sin lokale forankring (menighedsrådene), sin handlemæssige frihed og sin forkyndelsesfrihed. Folkekirken har således en vigtig plads i civilsamfundet. Det er muligt at informere om disse formelle forhold på en måde, der er saglig og nøgtern, uden at den behøver at være topstyret og ensrettet. Der er mange bidrag til det samlede billede, og billedet kan være mangfoldigt, uden at det behøver at være et problem. Det er vigtigt at informere om kirkens formelle forhold, lokalt, regionalt og på landsplan. Forståelse af, hvad der foregår og hvorfor, er en forudsætning (blandt mange) for at opretholde en bred tilslutning til folkekirken. Side1 af 5

2 Massemedierne på alle niveauer er velegnede til denne kommunikation. Også kirkens egne medier er velegnede: Kirkeblade, hjemmesider, Stiftsavis. Alle niveauer i den kirkelige struktur kan bidrage med fokus på de medier, der geografisk modsvarer deres niveau og det valgte tema. Lokalaviserne har en stor læserskare, og lokalt kirkestof bliver også læst. Den brede offentlighed skal have den konkrete viden om folkekirken holdt ajour. Hyppige gode historier og indlæg om begrænsede emner kan være velegnede. Forvaltningsopgaver Folkekirken er en statslig forvaltningsenhed. Den varetager (ved sognepræsten) en del af civilregistreringen og opgaven som begravelsesmyndighed. Og den varetager (ved menighedsrådene) driften af det offentlige begravelsesvæsen. Disse forvaltningsopgaver er så dybt forankrede i den historiske tradition, at det for hovedparten af befolkningen endnu betragtes som det naturlige. Regelsættet på disse områder er naturligvis underlagt den statslige lovgivning. Det er en naturlig del af folkekirkens oplysningsopgave at orientere om de formelle regler og om, hvordan de lokalt forvaltes. Denne meget formaliserede information kan formidles gennem mange kanaler. Det kan imidlertid også være vigtigt løbe at informere om de lokale opgaver, der understøtter varetagelse af disse opgaver. Fx er der til opgaverne knyttet en økonomi, der afspejler sig i de lokale budgetter. Og der er mennesker, der udfører opgaverne. Kultur Samlet er folkekirken en af de store kulturformidlere. Sogneaftner med foredrag og optræden af kulturpersonligheder har for landet som helhed et meget stort omfang. Det er altid et spørgsmål, hvornår det er almen kultur, som er kirken uvedkommende, og hvornår det er alment menneskeligt og dermed også kristeligt relevant (menneske først). Bearbejdning af de alment menneskelige livsvilkår i historien og nutiden fylde meget i den kirkelige kulturformidling. Grænsen mellem rent oplysningsarbejde og forkyndelse er ikke altid synlig. Afgørelserne ligger lokalt. Sådanne arrangementer kan være en vigtig måde at få og opretholde kontakt med store grupper mennesker, der måske ellers ikke ville komme (ret meget) i kirkelige sammenhænge. Med lidt opmærksomhed kan sådanne arrangementer omtales i de lokale blade som foromtale og eller som anmeldelser. Sådanne optaler bidrager til at tegne det almene billede af folkekirken. De mange små dryp af positive historier. Det er oplagt at bruge medierne til at annoncere arrangementerne i det mindste som rene kalenderoplysninger. Foromtaler og referater kan ofte benyttes til også at formidle nogle af kirkens forkyndelsesmæssige budskaber. Socialt Kulturarrangementer og rene sociale begivenheder (diverse klubber) giver mulighed for at skabe personlige netværk. De er mange steder et vigtigt supplement til den kommunale forsorg og er en del af den kristne diakoni. Med forskellige former for aktiviteter er der mulighed for at nå forskellige målgrupper. Gennem sådanne arrangementer etableres der netværk, der kan støtte i kriser. Side 2 af 5

3 Det konkrete sociale arbejde foregår primært i den personlige kontakt. Men det kan omtales som led i at fortælle de gode historier fra kirken og skabe en forståelse af, at der foregår mange fornuftige ting. Medierne kan også anvendes til at oplyse om de muligheder, som områdets beboere kan benytte sig af. Kirken som religiøs institution Ritualer Kirkelige handlinger i forbindelse med livets overgange er ofte båret af, at kirken kan iscenesætte disse overgange har ritualer. Dette er en vigtig samfundsmæssig funktion. Hvis kirken ikke varetager denne opgave, vil der opstå andre institutioner, der tilbyder sig. Mennesker søger højtidelige rammer for at markere vigtige begivenheder; de søger ikke nødvendigvis Guds Rige. De kirkelige handlinger giver ofte adgang til mennesker, der ikke er fortrolige med kirken. Det stiller særlige krav til åbenhed for at møde dem, der hvor de er. Der er næppe anledning til en offensiv informationsformidling. I formidlingen af kirkens forkyndelse kan der være anledning til at lægge vægt på ritualernes indhold. På lokalt plan kan oplysning om de kirkelige handlinger være med til at cementere billedet af folkekirken som det sted, hvor den slags foregår. Det er primært den lokale formidling, der er aktuel. Et af de områder, hvor kirken får plads i de store medier på et tidspunkt, hvor der er store seer- /lyttertal, er ved officielle fester eller sørgelige begivenheder. De kirkelige ritualer indgår her i en sammenhæng, der iscenesættes af medierne, men i nogle medier får kirken lov til at gennemføre ritualet uforstyrret. Værdier De kristne værdier er højt besungne, men hvem formulerer dem i dagens sprog og situation? Sat lidt på spidsen kan man sige, at alle tilsyneladende har ret til at udtale sig om de kristne værdier undtagen kirken. Kirken har mistet sin umiddelbare autoritet. Kirken har ingen legitim adgang til at udtale sig ex cathedra om moralske emner. Men der er behov for en stemme, der ikke er staten men som alligevel markerer en autoritet med en folkelig forankring. Det er en vanskelig balancegang. Det er mennesker, der giver kirken autoritet. Det er derfor formentlig enkeltpersoner, der skal udtale sig. De kan gøre det ved at deltage i den politiske debat med kommentarer til aktuelle forhold eller generelle emner. Denne deltagelse kan finde sted på alle niveauer fra kirkeblade til landsdækkende medier. Afgørende for, at sådanne personer påvirker billedet af folkekirken, er at de opfattes som værende forankrede i kristendommen, ikke eller i hvert fald ikke kun fordi de har en rolle i folkekirken. Kirken som kristen forkyndelse/mission Gudstjenester Der er her tale om kirkens kærneydelser, forkyndelsen af det kristne budskab. De foregår overvejende i direkte kontakt. I begrænset omfang kan de elektroniske medier supplere i form af Tv-gudstjeneste, radiotransmission, nettransmission on eller offline. Side 3 af 5

4 Sjælesorg Den individuelle hjælp og forkyndelse til mennesker i nød eventuelt suppleret med forskellige former for sorggrupper og kriseindsats. Igen en kærneydelse båret af personlig kontakt. Det er ikke de konkrete aktiviteter og forløb, der kan gøres til genstand for information, men indsatsen generelt og som mulighed. Kirken løfter en væsentlig samfundsopgave og er et tilbud til mennesker i vanskelige situationer. Det skal der fortælles om. Undervisning Kirken underviser i den kristne børnelærdom og voksenlærdom. Mange mennesker har behov for at deltage i samtaler om trosemner og livserfaring. Samtaler, hvor det er lige så vigtigt at formulere sine egne erfaringer som at høre om andres. Det er en måde at få inspiration på til komme videre med egne overvejelser. Undervisningen sker i den formelle konfirmandundervisning, i studiekredse og i bibelkredse. Hvor der er lejlighed til det, kan sådanne aktiviteter omtales. Det er her nok primært lokal oplysning om indhold og rammer, måske kan indsatsen også synliggøres på landsplan? Åndelige aktiviteter Meditationer, retræter og pilgrimsvandringer. Det er også her mest de ydre rammer, der kan fortælles om. Men det forhold, at der inden for folkekirken foregår den slags aktiviteter, kan godt synliggøres. Mange bevidst søgende mennesker har de seneste årtier ikke følt sig velkomne i folkekirken, fordi sådanne aktiviteter har haft lav status. Mission/religionsmøde Det store indslag af islam er anledning til at opruste. Præcisering af kristendommen i forhold til primært islam er påkrævet. Hvori består forskellen? er det den samme Gud/gud? Mødet med islam kan være anledning til at undervise/missionere over for egne folk. Ud over de personlige møder kan temaet være anledning til profilering i medierne ligesom det kan være emne for studiekredse og arrangementer. En del af debatten foregår i de landsdækkende medier. Kirken taler med mange tunger og har mange dagsordner i debatten. Der kan ske en professionalisering af debatten uden at tilstræbe en ensretning. Teologi Kirkepolitiske og teologiske diskussioner. Aktuelle og mere generelle emner skal belyses og debatteres. Det kan være noget langhåret, men sådanne drøftelser er også med til at vedligeholde opbakning til kirken. Både konservative og progressive holdninger kan være tiltrækkende og frastødende provokerende. Men i det store billede er en engageret debat, hvor mennesker (personer med ansigt) tager begrundet stilling, vigtig. Kirken mellem forkyndelse og samfund Formaning Alle kristne ved, at det stiller krav at være kristen. Men emnet er lavt prioriteret i vores danske, lutherske tradition. De paulinske formaninger er fortrængt. Samtidig er de kristne værdier højt Side 4 af 5

5 besungne i den offentlige debat. Det er oftest de værdier, der er videreført uændret fra Det Gamle Testamente, der fremføres, og vel nogle gange på en måde som folkekirken ikke kan vedkende sig? Formaningerne har en plads også uden for den direkte forkyndelse. Ikke så meget i form af Du skal! og Du må ikke! men måske i form af etiske og politiske overvejelser med baggrund i kristendommen. Det kan være generelle temaer eller aktuelle kommentarer. Her er aviser, kirkeblade og hjemmesider/blogge relevante medier. Kirkens profilering Ingen kan tale på kirkens vegne men alle er forpligtede til at vedstår de værdier, der ligger bag deres politiske standpunkter. Balancen mellem moralsk docering og ligegyldighed kan være svær. Men det er vigtigt at vedstå, at kristendom har praktiske konsekvenser. Vi kan ikke påtvinge andre vores tolkning, men vi kan synliggøre den. Til modsigelse eller efterfølgelse. Religion i det offentlige rum Begrebet religion er i den offentlige politiske debat taget som gidsel af nogle politikere. Der er i den sammenhæng fremmanet et billede af, at religion er årsagen til meget ondt. Men religion er andet end en etnisk og national markør. Den kan måske være en del af løsningen? Emnet er vanskeligt at håndtere også for kirken, fordi der hurtigt opstår teologiske forskelle. Men behøver det at betyde, at kirken bliver usynlig i debatten? Informationsarbejdet Selv om kirken er mange ting, og det derfor kan være svært at sige, hvad den står for, behøver vi ikke at afstå fra en fælles indsats. Billedet af kirken kan deles op i mange felter, der kan behandles hver for sig. Informationsarbejdet kan tilrettelægges forskelligt for de enkelte felter, og alle felter er ikke lige vanskelige. Side 5 af 5