4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Transkript

1 Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles mål Kristendomskundskab. De kan læses i sin helhed på: Jeg forbeholder mig retten til at ændre i årsplanen. Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33 Introduktion af faget. Liv og religion 4 læsebog+arbejdsbog. Uge 34-41: Emne 1 Hellige skrifter Læsebogen + arbejdsbogen. Hvad betyder hellig? Hellige skrifter Bibelen - En større forståelse for NT og GT Findes der andre hellige skrifter? Hellige skrifter i andre religioner med særlig fokus på Koranen som helligskrift. - At eleverne bliver bekendt med hellige skrifter og deres særkende i forskellige religioner. - At eleverne stifter bekendtskab med nogle centrale tanker inden for kristendom, islam og hinduisme. - At eleverne tilegner sig nogle fortællinger, som belyser grundlæggende eksistensvilkår. - At eleverne får et godt kendskab til Bibelens opbygning og tilblivelseshistorie herunder forholdet mellem GT og NT, mellem jødedom og kristendom samt om Jesu rolle og betydning. EFTERÅRSFERIE: Uge 42 Uge Emne 2: Ensom eller bare alene?. -Er det farligt at være alene? -Jesus i Getsemane Have. -Buddha -Bartimæus. -Ensomhed godt eller skidt? At eleverne får viden om mangfoldighed i begrebet ensomhed og kan reflektere over dets betydning og muligheder - At eleverne tilegner sig

2 Uge 49-51: Juletema: Hvorfor holder vi jul? JULEFERIE: uge 52+1 Uge 2-6 Emne 3: Ritualer Julefortællinger på cd. Samtale om julen og diskutere hvorfor vi holder jul. Film om julen. -Ritualer laves med kroppen. -Religiøse ritualer. -Den hellige snor. -Kristen konfirmation. -Bar og Bat Mitzva. -Rejsen til hellige steder. kendskab til nogle udvalgte fortællinger om ensomhed fra forskellige religioner. - At eleverne bliver opmærksomme på fænomenet i deres hverdag, samt oparbejder en vis grad af indføling i forhold til deres omgivelser og forståelse for, hvordan man om ønskeligt, kan hjælpe andre ud af deres ensomhed. - At eleverne bliver bevidste omkring relationen mellem ensomhed og fællesskab At eleverne får indblik i julen som højtid og fest med dens traditioner. At eleverne skaber sig viden om den kristne juls budskab- glædesbudskab. At eleverne stifter bekendtskab med forskellige religioners ritualer omkring jul. - At eleverne bliver bevidste om ritualers eksistens og generelle funktion i menneskers liv. - At eleverne får en begyndende fornemmelse for forskellen mellem overflade- og dybderitualer samt af det sidstnævntes relation til begrebet tid. udvalgte ritualer og deres betydning i forskellige religioner. traditionen bag deres egen og andres brug af ritualer, og at de

3 i respekt for diversiteten heri forholder sig til forskellene. VINTERFERIE: uge 7 Uge 8-12: Emne 4: Hvorfor skal man tilgive? Hvorfor skal man tilgive? Jakob kæmper imod Gud. Jakobs kamp med samvittigheden. Skyld. David, Batseba og Salomo. Den gældbundne tjener. Gæld og tilgivelse. - At eleverne bliver bevidste om betydningen af tilgivelse som en mulighed i mellemmenneskelige relationer. - Lærer hvad tilgivelse er, og hvad det ikke er. - At eleverne tilegner sig kendskab til nogle udvalgte fortællinger om tilgivelse, skyld og straf og forholder sig til kvaliteterne i de enkelte fænomener. - At eleverne får en begyndende fornemmelse for forskellen mellem begreberne: synd og skyld.. og deres relation til tilgivelsen. - At eleverne kommer til at reflektere over fænomenet i relation til dem selv som individer, for herigennem at få bevidsthed om tilgivelsen som måde at handle i forhold til

4 andre mennesker på. Uge 13: Påsketema: Hvad er påske? PÅSKEFERIE uge 14 Uge Emne 5: Ansgar og kristendommen i Danmark. Uge 20-sommer Pinse. St.Bededag. Kristi Himmelfartsdag. Hvad betyder alle disse dage? Fortællinger fra bibelen. -Vikingerne -Odin og Thor møder Jesus -De første kirker i Danmark -Harald Blåtand gør danskerne kristne. -Kristendommens udbredelse i Europa. Hvorfor holder vi Pinse, St.Bededag og Kristi Himmelfartsdag.? Samtale og oplæsning af fortællinger. Opsummering. Evaluering af året. At eleverne får kendskab til hvorfor vi holder påske og de tilhørende traditioner. - At eleverne får en fornemmelse af tidsforløbet i forbindelse med indførelsen af kristendommen i Danmark. - At eleverne tilegner sig viden om de historiske og religiøse brydninger, der udspandt sig i forbindelse med kristendommens indførelse i Danmark. centrale personer og steder i kristendommen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis Hvis tid til overs: Nordisk mytologi Se tegnefilmen: Valhalla den religion der herskede før kristendommen kom til Danmark og på denne måde får en

5 Materialer: Liv og religion 4. Grundbog + Arbejdsbog. størrere forståelse for de historiske og religiøse brydninger der udspandt sig i Danmark i forbindelse med kristendommens indførelse. de grundlæggende tanker i nordisk mytologi. - At eleverne får en fornemmelse af sammenhængen mellem religion og historie - At eleverne får mulighed for at reflektere over dette Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.