5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Transkript

1 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte mennesker og dets forhold til sig selv, andre og omverdenen. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydninger for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de etiske og moralske spørgsmål livet stiller og de mulige svar, som findes i kristendommen, andre religioner og livsanskuelser og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen, forståelse og medansvar for et demokratisk samfund. Materialer: Vi tager udgangspunkt i bogsystemet liv og religion 5. Derudover vil vi bl.a. også gøre brug af bibelen samt diverse hjemmesider fx kristendomskundskab.dk, religion.dk og livogreligion.gyldendal.dk. Evaluering: Evaluering sikrer, at vi som lærere har en klar fornemmelse af, at vores undervisning skaber rammer for læring hos den enkelte elev. Samtidig er formålet også, at eleverne selv bliver bevidste om egen læring og arbejdsmetode. Evalueringsformerne vil variere meget alt efter forløb og arbejdsgang. Eksempler på evalueringsmetoder: Samtale fælles i klassen Logbog Evalueringsark Drama Elevprodukter (fx PowerPoint præsentation, plancher, fremlæggelse) Mindmap (Hvad ved jeg i forvejen om emnet hvad har jeg lært) De frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. Lov om friskoler og private grundskoler, lovbekendtgørelse nr. 786 af 15/ Undervisningsplaner herunder slutmål og trinmål for fag på Den Nye Friskole tager udgangspunkt i Fælles Mål under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til nedenstående link (find fag samt klasse): I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer Munke og klostre munke livet i klostret og hører om, hvordan et kloster ser ud.

2 og nonneordener lærer om klostre og deres betydning i samfundet viden om tiden, hvor kristendommen voksede sig stor i Danmark stifter bekendtskab med Benedikt af Nursia et den periode, som går under betegnelsen middelalderen Symboler indsigt i, hvad symboler og symbolik er typer/kategorier af symboler religiøse symboler, deres betydning og funktion lærer centrale kristne symboler at kender Vi kommer både omkring munkeklostre og nonneklostre. Herefter kigger vi på nogle særlige på munkeordener. Benedikt af Nursia er i denne sammenhæng en meget vigtig repræsentant for munkebevægelsen. Vi går bagefter i dybden med munkereglerne, så eleverne får indsigt i, hvad man gav afkald på. Til sidst kigger vi på, hvilken betydning munkebevægelsen og kristendommen har haft på middelalderen. Vi starter med en enkel og nærværende introduktion til, hvad symboler kan være. Vi vil arbejde med symboler og deres betydninger steder i verdenen og i sammenhænge. Vi går i dybden med arbejdet om symbolet vand. Her i gennem taler og læser vi om, hvor stort og betydningsfuldt et symbol vand er i alle kulturer og mange religioner.

3 Herefter går vi i dybden med nogle religiøse symboler. Til sidst arbejder vi med symboler i kunst. 41 Featureuge (Get active) 42 Efterårsferie [46] historiefortælling 1 lektion Lignelser på spil bliver bevidste om lignelserne som en særlig genre og meddelelsesform i Det nye Testamente omfanget af lignelser samt til lignelsernes karakter herunder især de korte billeddannende lignelser og de mere fortællende og belærende en fornemmelse af Bibelens forestillinger om Gudsriget kommer til at overveje, om budskabet i de bibelske lignelser kan bruges som inspiration for stillingtagen til nutidige forhold og problemstillinger omkring fablen, som eleverne kender i forvejen. Vi kigger på, hvilke forestillinger om Gudsriget lignelserne rummer. Vi kommer bl.a. omkring spørgsmålet om Gudsriget hører til det jordiske liv, eller først kan blive en realitet efter døden, og om det kun er for dem, som har opført sig ordentligt. Gennem lignelserne vil vi også kigge på relationen mellem Gud og menneskene, og de muligheder mennesker har for at fremme Gudsriget.

4 , at lignelserne ikke er særegne for kristendommen, men at de også optræder i såvel jødedom og islam 48 Featureuge (Globalt udsyn) Hvornår er man lykkelig? dagligdagsopfattelser af lykke lærer om ritualer og genstande, som kan forbindes med lykke en forståelse for sondringen mellem fornuft og nydelse viden om tidligere tiders forestilling om lykke reflekterer over, om man kan stræber efter lykken Vi starter med en åben indfaldsvinkel på begrebet lykke. Vi forholder os til egne tanker om lykke. Derefter kigger vi på lykkeforestillinger. Vi snakker om lykkeritualer og lykketing og snakker om elevernes egne lykkeritualer. Efter dette tager vi et spring tilbage til de klassiske græske filosoffer, som var uenige om lykken var tilgængelig gennem fornuften eller nydelse. Til sidst i kapitlet snakker vi om, om der er lykke nok til alle i verdenen? Og om man er lykkelig, når man har penge og magt? Juleferie 1-5 Fortsat om: Hvornår er man lykkelig? 6 Featureuge (Innovation) 7 Vinterferie 8-11 Skal vi hjælpe? - Eleverne skal arbejde med og få indblik i, hvad hjælp. Med udgangspunkt i Picassos billede The

5 hjælp er for en størrelse i relationen mellem mennesker - Eleverne skal gøre sig etiske overvejelser om at hjælpe eller ikke at hjælpe, samt forholde sig til begrebet ansvar i den sammenhæng - Eleverne skal skabe sig viden om religioners forholden sig til det at hjælpe - Eleverne skal få kendskab og forholde sig til begreber som medmenneskelighed, næstekærlighed, pligt og medansvar - Eleverne skal få indsigt i former for hjælpearbejde, dets formål og funktion First Steps snakker vi om, at vi alle har brug for hjælp i løbet af vores liv. Med udgangspunkt i en lille case åbner vi op for en etisk samtale om hjælp og ansvar. Det arbejde uddyber og arbejder vi videre med i mødet med holdninger til, hvad pligt, ansvar og medmenneskelighed er. Efterfølgende inddrages kristne og muslimske tekster, som fortæller noget om, hvordan de to religioner forholder sig til emnet. Vi afrunder emnet med fokus på hjælpeorganisationer og deres målsætninger og arbejde. Herunder forholder vi os til det faktum, at nogle mennesker i verden er rige, mens andre er fattige. 12 Påskeferie Fortsat om: Skal vi hjælpe? Featureuge (Minisamfund) Hvor gemmer sandheden sig? en udvidet forståelse af begrebet sandhed en Vi starter ud med en lille jødisk fortælling om en dreng, der ikke kan komme videre med sit liv, før han har

6 fornemmelse af sandhed i tilværelsen som et spørgsmål om mening og grundlæggende personlige værdier indsigt i, at grundlæggende værdier i tilværelsen kan fundere sig steder kommer til at gøre sig personlige overvejelser over sandhedsbegrebet fundet meningen med det. Det vigtige her er ikke et eventuelt svar, men at vi åbner op for, at vi skal have et spørgsmålsfælleskab, hvor vi kan stille disse ubesvarlige spørgsmål. Gennem fortælling kobles begreberne mening og sandhed sammen. Vi møder fire hovedpositioner inden for grundlæggende værdisætning, for at kigge på hvor sandheden kan gemme sig. Vi kigger på astrologi/overtro, Religionen, naturvidenskaben og humanismen. Med forbehold for ændringer i løbet af skoleåret (fx grundet spændende tilbud i faget/til klassen, aktualitet/nyheder og lign.)