Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon

Transkript

1 Årsberetning 2010

2 Årsberetning 2010 Marts 2011 issn Dansk Friskoleforening Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg tlf Fax Udgivet af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Kontor Kommunikationsudvalget Layout og tryk svendborgtryk Foto Peter Klode (skolebilleder fra grejs Friskole) Oplag

3 Årsberetning år

4

5 Indhold Forord 5 Indkaldelse til generalforsamling Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2010 dagsorden 7 Jubilæumslandsmødet Program for landsmødet Foreningens skriftlige beretning 11 Udvalg og organisationsdiagram Nyt fra udvalgene 20 Organisationsdiagram 23 Historien om Dansk Friskoleforening Tidslinje 24 Uddrag fra særtryk om Dansk Friskoleforenings 125 års historie 26 Tal og fakta Årsregnskaber Friskolernes Danmarkskort 39 Oversigt over hovedstyrelse, udvalg og personale på Friskolernes Kontor 40 Opslagssider Fortegnelse over medlemsskoler 42 Vedtægter 49 Vigtige adresser 57 Dansk Friskoleforening Årsberetning

6 "Hvis vi kan lide at være her, så kan børnene også. Thorbjørn Nørgaard, bestyrelsesformand og forælder ved Klim Friskole. Fb. 2010, Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

7 Velkommen til Dansk Friskoleforenings årsberetning 2010 Der er gået 125 år siden en gruppe friskolefolk besluttede sig for at oprette Dansk Friskoleforening. Det skete den 16. november 1886 ved en stiftende generalforsamling i Fredericia. Vi fejrer foreningens jubilæum i forbindelse med landsmødet den 7. og 8. maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. Til alle tider har det været et særkende for Dansk Friskoleforening at tage vare om forældrenes suveræne ret og ansvar for børnenes undervisning. Dengang som i dag er det de skolekredse, der danner ring om hver enkelt medlemsskole, som er den egentlige rygrad i foreningens virke. Derfor håber vi også, at mange forældre, ansatte og andre skolekredsmedlemmer vil benytte sig af lejligheden og deltage i det store fællesskab, når vi kalder til jubilæumslandsmøde i det sprøde forår. I foreningens skriftlige beretning bliver du præsenteret for en række dilemmaer, som trænger sig på lige nu og her, og som friskolefolket nødvendigvis må forholde sig til. Desuden får du et indblik i det politiske arbejde og de udfordringer, der står for døren. Foreningens udvalgsformænd giver dig også et indtryk af, hvad der rører sig i de faste udvalg. Historiens vingesus afspejler sig også i den årsberetning, du sidder med i hånden. Vi har nemlig i år gjort plads til et tilbageblik på de foreningsår, der er gået. Tidslinjen på side 24 og 25 giver dig et indtryk af nogle af de vigtigste historiske begivenheder, og du kan desuden få en appetitvækker på det historiske særtryk, som kontorleder Cecil Christensen er forfatter til. Særtrykket vil blive uddelt til alle deltagere ved jubilæumslandsmødet. Friskolehistorien giver frem for alt en bevidsthed om, at der er tankevækkende mange enslydende bekymringer, glæder og udfordringer for friskolefolket gennem tiderne. I afsnittet»tal og fakta«er der sat fokus på en række forhold omkring friskolerne, som også er med til at fortælle en vigtig historie om det nutidige friskoleliv. Vi håber, at rigtig mange friskoleforældre, -ansatte og skolekredsmedlemmer vil få lyst til at kigge i årsberetningen, så: Rigtig god læselyst! Kommunikationsudvalget Peter Bendix Pedersen Peter Mondrup Claudi Clausen Henriette Haar Mønsted Ebbe Lilliendal Maren Skotte Dansk Friskoleforening Årsberetning

8 "Den målbare faglighed er god at have med gennem livet. Ligesom skruetrækkere, computere og køkkenknive gør de livet lettere. Men de kan undværes, også selvom det er upraktisk. Hvad der ikke kan undværes, er den indre evne til at skabe og ville sit eget liv og turde tage sagen i egen hånd og bane vejen frem mod lykken. Bjarke Houmann, forælder ved Ørding Friskole. Fb. 2011, 4. 6 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

9 Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2011 Dagsorden 1. Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. 2. Landsformanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. 3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 4 medlemmer for en 3-årig periode. Hovedstyrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolernes Kontor på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 15. april. I april måned vil der på foreningens hjemmeside være en samlet præsentation af alle kandidater. 6. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. 7. Eventuelt. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har hovedstyrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret. Retten til at afgive stemme afgøres i tvivlstilfælde ved kontakt til den pågældende skole. Hovedstyrelsen bemyndiger et udvalg til at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor fornøden dokumentation ikke kan fremskaffes. Hvis deltagere i generalforsamlingen ikke er tilmeldt gennem en friskole, anbefales medlemsdokumentation medbragt. Dansk Friskoleforening Årsberetning

10

11 Program for jubilæumslandsmøde 2011 Lørdag den 7. maj Ankomst og kaffe Fællessang og velkomst ved landsformand Ebbe Lilliendal Danmarks Radios pigekor Frokost Foredrag ved Rune Lykkeberg»Demokrati mellem mennesker«14.30 Generalforsamling med oplæg af undervisningsminister Troels Lund Poulsen Festmiddag med festtaler Koncert med Hanne Boel og Jacob Karlzon Dansemusik Søndag 8. maj Morgenmad Morgensang ved Jesper Moesbøl Foredrag ved Rune T. Kidde og Peter Borberg»Fortællingens paradokser«11.30 Tak for i år! Sandwich og afrejse Dansk Friskoleforening Årsberetning

12

13 Skriftlig årsberetning 2010 Landsmødet i maj 2011 er foruden at være det årlige møde for friskolerne en markering af, at det i år er 125 år siden, Dansk Friskoleforening blev stiftet. Der har i alle årene været udfordringer for friskolerne. Det fremgår helt tydeligt af den første større politiske beslutning i Dansk Friskoleforening, som blev vedtaget den 22. oktober 1895, altså 9 år efter foreningen blev grundlagt:»frem for alt måtte friskolen have lov til at gøre sit arbejde på sin ejendommelige måde; den måtte have lov til, inden for sine vægge at leve sit eget liv og bære sig ad, som den ville, bruge hvilke bøger og hvilken undervisningsform, den ville. Men man var desuden enig om, at friskolen havde et berettiget krav på offentlig støtte, ti de mænd, som bar friskolen, ydede i samme omfang som enhver anden til den offentlige undervisning; foruden til friskolen ydede de deres fulde bidrag til den offentlige skole. de betalte altså dobbelt. Det ville være i god forståelse med Grundloven, at der rejstes forlangende om støtte til friskolen. Idet friskolefolkene betalte også til velstillede folks børn i den offentlige skole, kom de derved til at yde mere til det offentlige skolevæsen end Grundloven kræver og har derfor krav på nogen godtgørelse.«den aktuelle udfordring, som er knyttet til et reduceret statstilskud, maner til tanker, som er helt parallelle med citatet ovenfor på trods af, at der er gået 116 år. Antallet af udfordringer årene igennem fornægter sig ikke, men om de er blevet flere og større gennem de seneste år, kræver nok en nærmere historisk analyse. Helt aktuelt ser vi meget tydelige markeringer såvel landspolitisk som på lokalt plan, der stiller spørgsmålstegn ved friskolen og friskolernes opgave i det samlede grundskolebillede, og hvordan balancen mellem staten, kommunen, samfundet og friskolen skal være. Dilemmaer i friskoleverdenen lige nu Dilemma 1: Den økonomiske balance mellem folkeskolen og friskolen forrykkes mærkbart med»genopretningspakken«hvad betyder det for friskolerne som forældrenes alternative skolevalg? Som en grundlæggende præmis i friskoletanken og ideen bag tilskuddet fra staten er det forhold,»at friskolen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen«. Staten stiller desuden krav om et uvildigt tilsyn med friskolens undervisning for at sikre målopfyldelsen som grundlag for statstilskuddet til den enkelte friskole. I regeringens»genopretning af dansk økonomi«og den efterfølgende»finanslov for 2011«forrykkes den økonomiske balance mærkbart mellem folkeskolen og friskolen. I godt tyve år har der været politisk opbakning til, at friskolerne skal have 75 pct. af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, den såkaldte»koblingsprocent«. Den er nu nedsat til 74 pct. og regeringens plan er, at den i 2014 rammer 71 pct. Statstilskuddet er en meget væsentlig del af grundlaget for friskolernes drift og undervisning, og vi kan med samme vægt som for over hundrede år siden hævde, at friskoleforældrene via skatten i høj grad bidrager til folkeskolens drift for høj som lav i samfundet, og et rimeligt krav som følge deraf må være, at friskolernes statstilskud ikke forringes. Af Finansloven for 2011 fremgår det, at»friskolernes statstilskud skal evalueres med henblik på eventuel justering i foråret 2011«. Det er meget centralt for friskolerne, at der ikke blot er tale om en hensigtserklæring, men at det dækker over en vilje fra regeringens side til en reel drøftelse af forudsætningerne for friskolernes mulighed for»at stå mål med folkeskolen«. I realiteten rammes friskolerne altså af en dobbeltbesparelse, fordi statstilskuddet er koblet op på udgifterne i folkeskolen, og samtidig pålægges skolerne yderligere besparelser frem mod Den såkaldte koblingsprocent er afgørende for at fastholde, at friskolerne skal være for alle, og at friskolerne skal sikres lige muligheder for eleverne i grundskolen, uanset om de går i folkeskolen eller i friskolen. Dilemma 2: Et rekordstort antal engagerede forældrekredse vil oprette deres egen friskole. Er det et demokratisk sundhedstegn, eller vil det blot medføre et forøget politisk pres på friskolerne? Et rekordstort antal forældrekredse 66 i alt - anmeldte en ny friskole til Undervisnings- Dansk Friskoleforening Årsberetning

14 ministeriet pr. 15. august 2010 og indbetalte samtidigt kr. hver i depositum. Ved anden runde i anmeldelsesprocessen fastholdt 32 af initiativgrupperne deres anmeldelse ved at indbetale yderligere kr. i depositum pr. 1. februar Det er ikke usædvanligt, at antallet af initiativer fra første til anden runde halveres. Årsagen denne gang kan i høj grad tilskrives mange kommuners mangel på åben og ærlig debat om skolestrukturen. Mange forældrekredse har således set sig nødsaget til at lave en slags»forsikringsanmeldelse«for i det mindste at bevare valgmuligheden uden i øvrigt at kende til kommunens nøjagtige planer. Vi ser meget ofte, at beslutningen om den kommunale skolestruktur bliver udskudt til september/oktober. Hertil kommer, at man i en række kommuner holder kortene tæt ind til kroppen og således bevidst først påbegynder den offentlige debat om skolelukninger længe efter 15. august. Det efterlader en række forældrekredse i en frustreret og lidet demokratisk situation, idet fristen for at anmelde en ny friskole så er forpasset. Det er en problematik, vi fra Dansk Friskoleforenings side meget tydeligt gjorde opmærksom på, da man tog den politiske beslutning om at flytte anmeldelsesfristen fra 1. februar samme år som skolestart til 15. august året før skolestart. Fra politisk hold blev bekymringerne negligeret med kommentarer som»så lumpen vil en kommunalbestyrelse ikke agere«. Vi må se i øjnene, at de kommunale benspænd i år har vist, at nogle kommuner tager alle til rådighed værende magtmidler i brug for at knægte forældrenes legitime ret til at oprette en friskole. Kommuner udtrykker offentligt, at de gerne vil sælge de kommende tomme folkeskolebygninger til lokalområderne, men ikke, hvis det er til et friskoleinitiativ. Vi har set kommuner, der bevidst modarbejder friskolens mulighed for at etablere sig ved at nægte at godkende lokalplanen med henvisning til, at det vil»ødelægge den netop vedtagne kommunale skolestruktur«. Enkelte kommuner opretholder undervisningen i nedlagte folkeskolebygninger for en enkelt klasse - typisk en specialklasse - for at have belæg for ikke at ville sælge bygningerne til den nye friskole. Alt sammen kommunale bespænd og krumspring for at modarbejde dele af kommunens borgere i deres ønske om at overtage ansvaret for undervisningen af deres børn i rammer og vilkår, som kommunen ikke længere ønsker at tilbyde. Det indgår i Dansk Friskoleforenings formål, at foreningen skal værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål. Dansk Friskoleforening må derfor se med stor alvor på denne nye udfordring for friskoleoprettelser og forældrenes demokratiske rettigheder, og vores opfordring til landspolitikerne er klar:»flyt anmeldelsesfristen for nye friskoler til 1. februar samme år som skolestart i august, og gør det muligt for en forældrekreds, at deres indbetalte depositum på kr. kan være gældende i minimum tre år«. Dilemma 3: De store privatskoler i hovedstadsområdet tegner et bilede af de frie grundskoler, som kan være svært at genkende. Når der i den brede offentlighed og på politisk niveau ikke skelnes mellem privatskoler og friskoler, får billedet afsmittende effekt for hele skoleformen. I hovedstadsregionen går ca. 25 pct. af børnene i en fri grundskole. Det er godt 30 procent af de i alt frie grundskoleelever på landsplan. Selv om der findes andre kommuner i landet, som har en tilsvarende andel af frie grundskoleelever, er det typisk de frie grundskoler i hovedstadsområdet, der gøres til genstand for særlig politisk opmærksomhed og på den vis kommer til at tegne billedet af samtlige frie grundskoler. Det rejser nogle problemstillinger, fordi vi selvsagt har overvægt af frie grundskoler udenfor hovedstaden og de større byer. Disse skoler er typisk mindre, har ikke tosprogsproblematikken inde på livet, er udfordret af rekrutteringsgrundlaget etc. De står med andre ord i en helt anden virkelighed end storbyskolerne. Derfor ligger der tydeligvis en fælles informationsopgave for friskolerne i at gøre opmærksom på, at mangfoldigheden og nuancerne er markante blandt de frie grundskoler, nøjagtig som i folkeskolen. Vi savner en mere nuanceret offentlig debat, hvor man anerkender de varierede forhold og udfordringer og undlader at skære alle over én kam. 12 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

15 "Danmarks fremtid ligger ikke i at skabe så mange genier som muligt, men i at få de kloge til at arbejde sammen. Bent Hansen, lærer på Odense Friskole. Fb. 2011, 3. Dilemma 4: Mange børnehaver opstår i tilknytning til eller som en del af friskolen. Er det en opgave friskolerne og friskoleforeningen skal påtage sig? Rejser det nye interne udfordringer på Friskolernes Kontor og i foreningens medlemsbegreb? Det sammenhængende børneliv har stort fokus for friskolerne. Det er derfor helt naturligt, at der tages hånd om børnene også i førskolealderen. Mange friskoler overtager i disse år en kommunal børnehave eller starter på bar bund med at etablere en børnehave. Det sker for at sikre fødekæden til skolen, men også for at skabe en glidende og udramatisk overgang fra børnehave til skole. Det giver rigtig god mening at sikre en pædagogisk sammenhæng mellem børnehavelivet og skolelivet. De mange nye fribørnehaver har medført øgede opgaver for personalet på Friskolernes Kontor svarende til en halv konsulentstilling. Rådgivningsopgaverne er mangefacetterede, og foreningen har også lavet aftaler om ansættelses- og lønforhold med BUPL. En aftale som åbner mulighed for den enkelte friskole til at ophøje den til overenskomst for deres børnehave, eller de kan benytte aftalerne som led i personalepolitikken, uden at det får en formel status af overenskomst. Der er tale om en pragmatisk aftale mellem BUPL og Dansk Friskoleforening, en aftalefacon vi er meget tilfredse med. Børnehaver ved friskoler er et område, der er vokset meget de seneste år. Det har nu givet overvejelser i foreningen om børnehaveforældrenes status i Dansk Friskoleforening. Det indgår i overvejelserne, at den forøgede opgavevaretagelse for foreningens personale medfører omkostninger som pt. afholdes af alle medlemsskoler, uanset om man har en børnehave eller ej. I hovedstyrelsen er vi nået frem til en model, hvor børnehaveforældrene bliver medlemmer af Dansk Friskoleforening, når børnehaven er en del af friskolen (samme model som ved friskoledelen). Der betales et mindre kontingent pr. barn i børnehaven, som fastsættes ved foreningens budgetlægning. Det vil sikre, at børnehaveforældre formelt er medlemmer af Dansk Friskoleforening med samme rettigheder som friskoleforældre. Dilemma 5: Foreningens stigende antal medlemsskoler giver udfordringer for Dansk Friskoleforenings struktur. Efter den seneste strukturomlægning opstod de seks regioner. Nu er tiden inde til at evaluere regionernes rolle. Skal regionernes rolle være fritstillede græsrodsbevægelser, eller skal de i højere grad varetage konkrete opgaver udstukket af hovedstyrelsen? Det er vigtigt, at vi i Dansk Friskoleforening løbende sikrer os, at vi optimerer vores struktur, så vi fortsat er en meget bred forening, samtidig med, at vi kan handle i det politiske landskab med den hastighed, der er en del af virkeligheden nu. I det spændingsfelt er det vigtigt, at vi agerer i overensstemmelse med vores bagland. De regionale udvalg i foreningen er kittet mellem den enkelte friskole og den landspolitiske hovedstyrelse. Regionsudvalgene er også vigtige for nye medlemsskoler, der ønsker en plads i de regionale netværk, så ingen af vores medlemsskoler kommer til at stå alene uden nogen at sparre med eller dele udfordringerne med. På det plan gælder det alle led i en friskole: forældre, bestyrelse, skoleleder og ansatte. Alle skal kunne kommer med i et fællesskab, der rækker ud over egen friskole. Regionerne står på den ene side frie til at tage egne initiativer og kan også lade sig inspirere af hinanden. Hertil kommer, at hovedstyrelsen kan have brug for regionerne som ambassadører i konkrete sager. Det så vi senest i forbindelse med»genopretningspakken«. Der er brug for de regionale udvalg, men hvordan sikrer vi, at det fortsat er attraktivt og nærværende at indgå i udvalgenes arbejde, og i hvor høj grad skal foreningen være fødselshjælpere for regionernes aktiviteter eller helt og holdent lade det være op til græsrødderne i den enkelte region? Årets politiske arbejde Genopretningspakken og Finansloven for 2011 På den politiske front har arbejdet for at få minimeret virkningerne af genopretningspakken og finansloven for 2011 uden sammenligning været den største opgave. Vores klare mål er at få bremset koblingsprocentens glidebane fra de kendte 75 pct. til det mål, regeringen har Dansk Friskoleforening Årsberetning

16

17 " I den frie grundskole er det vigtigt, at man har kontakt med hele eleven, og at barnet ikke bare er en, der skal lære noget, men kommer med hele sin familie og et sæt familierelationer. Ole Pedersen, forstander på Den frie Lærerskole. Fb. 2010, 20. sat på 71 pct. For at sikre en bred forståelse og en tydelighed om konsekvenserne i vores bagland har der været afholdt seks regionale møder om denne udfordring. Møderne var meget velbesøgte med i alt ca. 800 repræsentanter for friskolerne. Alle ser med stor alvor på besparelserne. Der er ingen tvivl om, at omkostningerne for nogle friskoler vil være, at de ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. For mange friskoler vil eneste tilbageværende rationaliseringstiltag være en meget mærkbar forhøjelse af forældrebetalingen. Det vil for en del forældre betyde, at friskolen ikke længere er et muligt valg for familien fordi den er blevet for dyr. Vi ønsker på ingen måde, at skolerne bliver for de økonomisk velbjergede og dermed lever op til den myte, der hersker mange steder i samfundet. Heltidsfritidsordning, vippeordning, før-sfo kært barn, mange navne Det bliver mere og mere udbredt, at kommunerne flytter børnene fra børnehaverne til folkeskolernes skolefritidsordninger mellem januar og juni før skolestart i august. En øvelse kommunerne foretager af økonomiske grunde. Det efterlader forældre til børn, der skal starte på en friskole i en urimelig valgsituation. De kan vælge at lade deres barn forblive i børnehaven, nu ikke med jævnaldrende kammerater, men med nye børn helt ned i treårs alderen. Eller de kan lade deres børn flytte med over i folkeskolen, hvorved barnet får to skift. Netop skiftet fra børnehaven til skolen er et meget stort skift, og en tryg overgang er afgørende for barnets videre indlæring i skolen. Derfor er det helt urimeligt at påføre børn flere skift end højest nødvendigt. Løsningen for mange friskoler har været at etablere heltidsfritidsordninger selv. Disse pasningsordninger skal hvile i sig selv økonomisk, så det siger sig selv, at det er forbundet med stor kreativitet at få tilbuddet til at hænge sammen uden meget store udgifter for forældrene. Der er stort set ingen kommuner, der lader pengene følge barnet, hvilket betyder, at friskolernes såkaldte»vippeordninger«kun meget sjældent får kommunalt tilskud. Enkelte kommuner gør nu ydermere det, at et barn, der skal starte i en friskole, ikke tilbydes at blive tilbage i børnehaven, men udskrives på samme tidspunkt, som man overflytter børnene til folkeskolen. Vi har forespurgt i Undervisningsministeriet, om det er tilladt kommunen at foretage dette træk. Svaret er, at kommende friskolebørn ikke har retskrav på at blive i børnehaven til skolestart i august, når kommunen har et alderssvarende tilbud - skolefritidsordningen ved folkeskolen. En yderligere konsekvens kan være, at kommunerne bremser tilskuddet til børn i børnehaver tilknyttet friskoler, når man overflytter børnene i det offentlige regi. Pasningen udenfor hjemmet af børn i førskolealderen er en kommunal opgave og er under det kommunale selvstyre. Vi mener, at tiden nu er inde til at sikre lige vilkår for alle kommunens børn, og løsningen bør være, at man centralt bestemmer, at pengene skal følge barnet uanset hvilken»pasningsordning«, forældre vælger til deres barn. Selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet For to år siden greb daværende undervisningsminister Bertel Haarder et ønske fremsat på Dansk Friskoleforenings generalforsamling. Vi opfordrede til et serviceeftersyn af friskoleloven og dens mange knopskydninger med mulighed for helt at nyskrive en lov for frie grundskoler eller frie skoler samlet set. Der blev dannet en arbejdsgruppe med repræsentation fra ministeriet og skoleforeningerne. Arbejdsgruppen kastede sig over opgaven med udgangspunkt i en embedsmandsrapport»selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet«udarbejdet af Finansministeriet og en række andre ministerier med selvejende institutioner. Status er nu, at arbejdet er sat helt og aldeles på stand by. Vores håb om at få en klarere og mere enkel friskolelov ser ikke ud til at ligge lige om hjørnet. Det har efterladt os i en hverdag, hvor der på en lang række områder er uklarhed og uhensigtsmæssigheder i vores lovgrundlag. Vi overvejer, om vi sammen med de andre skoleforeninger kan udarbejde et oplæg til en moderniseret, tydeliggjort og forenklet lovgivning. Dansk Friskoleforening Årsberetning

18 "Ungerne elsker deres skole endnu højere, hvis de kan mærke, at I også gør det, og hvis de kan se, at I deltager i skolens pulserende liv. Lis Eriksen Toelberg, skolekredsmedlem ved Lille Egede Friskole. Fb. 2010, 19. Specialundervisningen I tæt på ti år har vi kæmpet for at få tilpasset eller ændret tilskudsmodellen for specialundervisningen. Der er ikke tale om uvilje fra vores nærmeste samarbejdspartner i ministerielt regi - SU-styrelsen - men vi mangler endnu at få klarhed over beregninger af elevtal og forbrug i folkeskolens specialundervisning. Beregninger, der alene kan foretages i Undervisningsministeriet. Det er meget afgørende at få afdækket dette forhold til brug for, hvordan en holdbar tilskudsmodel sammensættes på vores område. Specialundervisningen er ikke alene en voksende del af den samlede undervisning på friskolerne, men generelt i hele grundskolen. Det er vigtigt for os, at vi påtager os den procentvise del af opgavevaretagelsen, men det skal stå mål med den økonomiske tildeling, der beregnes på baggrund af alle specialundervisningsparametre på folkeskoleområdet. En løsning kan være, at vi får mulighed for at tilbyde specialklasser med et tilskud beregnet på baggrund af lignende tilbud i folkeskolen. En del af ministeriets begrundelsen for ikke at involvere sig dybt i arbejdet med en nytænkning af den økonomiske model for specialundervisningen er, at man i folkeskolen nu går i gang med et»inklusionsprojekt«, som betyder, at langt flere børn fra specielle ordninger skal tilbage i normalklassen med den støtte, det måtte kræve. Set i den sammenhæng mener man, at de frie grundskolers tænkning omkring specialundervisningen ikke stemmer overens med det, man ønsker i folkeskolen. Det burde være incitament nok til, at alle parter finder sammen om løsningen på specialundervisningsområdet i vores sektor. Vi presser fortsat på sammen med de øvrige frie grundskolers foreninger for at få sammensat en økonomisk model for specialundervisningen. Det nuværende system er reelt brudt sammen, og det lykkes kun at få fordelt de begrænsede tilskudskroner, fordi ganske få personer i SU-styrelsen udfører et kæmpe arbejde og i stor udstrækning tager alle tænkelige hensyn til de enkelte børn og skoler. Det foreningspolitiske arbejde Samarbejdet med de øvrige frie skoleforeninger og andre Vi imødeså en uklar og måske besværlig samarbejdsrelation efter nedlæggelsen af Frie Grundskolers Fællesråd tilbage i august Med det udgangspunkt er det meget glædeligt at konstatere, at vi sammen med de øvrige frie grundskolers foreninger samt efterskolerne fører en række konstruktive samtaler og afholder netværksmøder, hvor det ret uproblematisk lykkes at finde fælles fodslag på en række af de politiske udfordringer, vi står overfor. Tiden er fortsat ikke inde til mere formaliseret samarbejde. Der er kulturforskelle mellem foreningerne, og det er faktisk en styrke i kampen for det alternative skoletilbud, at vi også foreningsmæssigt afspejler diversiteten i skoleformen. Undervisningsministeriet 1. marts 2011ændrede Undervisningsministeriet hele sin organisation. Der blev sparet 16 pct. af stillingerne væk, og vi ved i skrivende stund ikke, om vores»normale«samarbejdspartnere i ministeriet fortsat er på opgaverne. En så stor organisationsændring vil helt sikkert få betydning for vores område. Der vil være en række medarbejdere med indsigt i friskolernes hverdag og problematikker, som ikke er der mere, og der vil være en række nye folk, som først skal opbygge en viden om vores skoleform. Med så kraftig en nedskæring i medarbejderstaben vil det være forventeligt, at ministeriets opgavevaretagelse på friskoleområdet ændrer karakter. Vi kan forvente, at der i langt højere grad vil blive set på»output«end på processen. Det er væsentligt for os at pege på, at vi»skal stå mål med«hvad der forventes i folkeskolen, men samtidig, at vi netop har retten til at gå vores egne veje frem mod målet. Når ministeriet ikke længere har kapacitet til at følge os på vejen mod målet, må det betyde, at der er tillid til vores undervisningsveje og metoder. Er dette en rigtig vurdering, må det være naturligt, at der vil være en række dokumentationskrav på vejen frem mod målet, som kan skrottes, når blot vi, som loven foreskriver,»giver eleven den samme mulighed for overgang til ungdomsuddannelserne og videre i uddannelsesforløbet, som hvis de havde gået i folkeskolen«. 16 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

19 har været en mulighed, som næsten alle vores medlemsskoler med elever af anden etnicitet end dansk har benyttet sig af. Det har de gjort for at sikre et uvildigt tilsyn. En del kommuner har nu meddelt friskolerne, at de fra 1. august 2011 ikke længere kan forvente, at kommunen varetager tilsynsopgaven. Flere skoler vil kunne komme i den situation, at de får svært ved at finde en tilsynsførende, og her må alle bidrage til at få kvalificerede personer gjort interesserede i at træde til og lade sig certificere så snart som muligt. Cirka 25 pct. af friskolerne har hidtil haft kommunalt tilsyn. Status på den nye tilsynsordning Ved skoleårets start i august 2010 trådte den nye tilsynsordning med certificeret tilsyn eller benyttelse af en godkendt selvevalueringsmodel i kraft. Overgangsperioden betyder, at certificeringsordningen først er fuldt implementeret i Endnu er de første certificeringskurser ikke udbudt. Der er nedsat et certificeringsudvalg i Fordelingssekretariatet, som er den institution, der skal koordinere uddannelsesforløbene. Det forventes, at de første kurser kan udbydes og gennemføres i efteråret Personalesituationen på Friskolernes Kontor har desværre forsinket færdiggørelsen af en selvevalueringsmodel godkendt i Skolestyrelsen. Ved indførelsen af den nye tilsynsordning bortfaldt muligheden for, at friskolerne kan overlade til kommunen at føre tilsynet. Det Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Friskolearkivet Den 24. september 2010 åbnede»nationalt Videncenter for Frie Skoler«, et center vi har støtte oprettelsen af fra dag ét, og som vi forventer os meget af. Centerets opgave er at indsamle viden om frie skoler og ikke mindst at formidle den til en bredere kreds end blot de frie skoler selv. Vi er allerede inde i et konstruktivt samarbejde med det nye center. I dets regi vil vi sammen med Lilleskolerne, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler gerne have foretaget en opdateret dimittendanalyse. Analysen skal give svar på elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, deres gennemførelsesprocent, eventuelt deres videre uddannelsesforløb etc. Al data Dansk Friskoleforening Årsberetning

20 "Så mens lærere, drenge og forældre ventede på, at motivationen for det boglige skulle indfinde sig, tankede drengene selvtillid i friskolens musiklokale, hvor frikvarterer, eftermiddage og weekender blev tilbragt i selskab med klaver, trommer og bas. Ivan Klarskov Nielsen, journalist og lærer. Fb. 2010, 12. tænkes at være sammenligneligt med folkeskolen. Vi ser en større validitet i analysen, når den gennemføres af andre end skoleforeningerne selv. Endvidere arbejder vi på en fælles konference, som kan vise, at de frie skoler kan og vil blande sig i uddannelsesdebatten på det mere generelle plan. Arbejdstitlen er»overgangen fra vidensamfund til konkurrencesamfund er det legitimt at have ambitioner og hvad betyder det for undervisningen«. Yderligere har vi overvejelser om et projekt om de prøvefrie skoler. Det projekt skal afspejle, hvordan det er muligt at benytte andre evalueringsformer end folkeskolens afsluttende prøver. Det nye»nationale Videncenter for Frie Skoler«er for os en vigtig aktør i uddannelsesdebatten, og et center vi ser et stort potentiale i at samarbejde med. Ved oprettelsen af det nye center har et»gammelt«videncenter skiftet fokus.»videncenteret for Fri Skole«har skiftet navn og opgave. Det hedder nu»friskolearkivet«, og har sin hovedopgave i at indsamle friskolernes historie. Dansk Friskoleforening har valgt at støtte driften af»friskolearkivet«ud fra den betragtning, at det for os er vigtigt at have historien med ind i fremtiden. Men foreningen alene kan ikke opretholde en daglig drift, og vi er derfor meget glade for, at over halvtreds friskoler nu har reageret på Friskolearkivets henvendelse til skolerne og yder direkte støtte til arkivets drift. Det er en vigtig opgave, vi skal stå sammen om at løfte. Interne udfordringer i Dansk Friskoleforening Status på Friskolernes Kontor Bestyrelsen på Den Frie Lærerskole i Ollerup har valgt en ny forstander for deres læreruddannelsesinstitution. Det blev Ole Pedersen, som ved årsskiftet tiltrådte stillingen i Ollerup og dermed samtidig forlod sin stilling som konsulent på Friskolernes Kontor. Vores konsulenter skal besidde mange kvalifikationer og kvaliteter, og vi er glade for, at ansættelsesprocessen nu har ført til ansættelse af Troels Midtgaard. Dét, at Ole Pedersen nu mangler på kontoret i Faaborg, har hen over foråret trukket ekstra meget på vores personale på Friskolernes Kontor. En række opgaver er ikke løst i samme tempo som ved et fuldt bemandet kontor, men i hovedstyrelsen er vi dybt imponerede af den måde, opgaverne er blevet løst på, og vi har mærket stor forståelse fra vores medlemsskoler. Friskolernes Kontor nyder markant respekt for sin troværdige og grundige vejledning, og at man altid stiller sig parat til at hjælpe medlemsskolerne. Samarbejde med de studerende på Den Frie Lærerskole De studerende på Den Frie Lærerskole har henvendt sig til hovedstyrelsen for at se på muligheden for et samarbejde. Det er meget positivt, at de lærerstuderende, allerede før de er ude i det praktiske skoleliv, har et ønske om at involvere sig i de skolepolitiske spørgsmål. Vi sprang derfor til og mødtes med dem og indledte et samarbejde dels om medlemskab, Friskolebladet og som en samarbejdspartner for Dansk Friskoleforening. Ny hjemmeside En meget vigtig kommunikationsplatform er Dansk Friskoleforenings hjemmeside. Vi har sat et arbejde i gang med at søsætte en helt ny hjemmeside for foreningen. Det er tanken, at den skal være et endnu bedre redskab for vores medlemsskolers administrationer, samtidig skal hjemmesiden klart afspejle vores medlemskreds, forældre, skoler og lærere, og den skal ikke mindst tjene som et kommunikationsredskab i forhold til politikere og medierne. Det er også tanken, at det fremover skal være lettere at dele viden friskolerne imellem på den nye hjemmeside. Status på antallet af medlemsskoler Vi forventer, at en meget stor del af det rekordstore antal nyanmeldte friskoler bliver medlemsskoler i Dansk Friskoleforening. Der er løbende, tæt kontakt til 18 af de nye initiativer. Vi må hvert år også sige farvel til et antal skoler. Der er skoler, som lukker grundet manglende elevgrundlag, undervisningskva- 18 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

21 litet og økonomi. Siden sidste landsmøde har tre friskoler drejet nøglen om. Byd ind i skoledebatten Ved friskolernes fastelavnsmøde i 1914 sagde forstander Jacob Appel blandt andet:»modstanden mod Friskolen fra Skolestyrelsens og Lovgivningens Side er i Virkeligheden brudt. I den Kommission, der for nogle år Aar siden udarbejdede et Forslag om Ændringer i Styrelsen af Børneskolen, enedes man fra alle Sider om, at den fri Skole maatte stilles saaledes, at den kunne arbejde og udvikle sig selvstændigt, og da dette Forslag kom frem i Rigsdagen, var ogsaa der alle Partier enige om, at give den fri Skole en saadan Stilling. Ja, det var paafaldende, hvor let Enighed i den Sag kunne opnaas«. Det leder tankerne hen på, at det er meget vigtigt, at friskolerne i dag er en aktiv del af uddannelsesdebatten. Friskolerne har mulighed for, ja nærmest en forpligtigelse til at tænke alternativt omkring undervisningen. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at ingen kan eller skal sætte procentdel på, hvor alternativ en friskole skal være. Det er helt op til den enkelte friskole at sammensætte sit undervisningstilbud. Samlet skal vi dele vores viden ikke kun friskolerne imellem, men bredt i grundskolen, og vi skal have ideer og forslag til, hvordan mellemstationen mellem grundskolen og de videregående uddannelser kan skrues sammen, så flest mulige unge får lyst og mulighed for at uddanne sig. Friskolerne skal være den fløjspiller, der kan spille bolde indover, og være den vigtige medspiller, der gør at målet kan rammes. Og så må man ikke glemme, at fløjspillere ret ofte er dem som med sin teknik og skruede spark kan sende bolden direkte i mål. I dén fælles kamp skal vi huske Albert Einsteins ord:»man kan ikke løse et problem med den samme tankegang, som oprindeligt skabte problemet«. Ebbe Lilliendal Landsformand for Dansk Friskoleforening Dansk Friskoleforening Årsberetning

22 Nyt fra Dansk Friskoleforenings Internationalt Udvalg v/ Ute Schötzig Bladudvalget v/ Lis Eriksen Toelberg Bladudvalget har afholdt 4 bladudvalgsmøder i det forløbne år, og fælles for møderne er, at deltagerne hver gang bidrager ivrigt, idérigt og ansvarligt i dialogen om:»hvordan sikres - og højnes bladets niveau for læserne?«, et spørgsmål, der også afføder mange ideologiske debatter og administrativt fokus. Fra bladets side var der stor spænding omkring, hvordan temanummeret: Ny i Friskolen ville blive modtaget. Temanummeret blev produceret i samarbejde mellem Friskolebladet og Dansk Friskoleforening, som en præsentation af bladet, foreningen og friskolebevægelsen for de mange nye lærere, forældre og andre, der hvert år møder friskoleverdenen for første gang. Temanummeret blev modtaget godt, og det, der måske kunne have været anderledes, har vi fået gode og konstruktive reaktioner på, som vi har in mente i drøftelsen af eventuelt kommende temanumre. På Friskolebladets hjemmeside ses udvalgte artikler fra»ny i Friskolen«. I år har bladets abonnementsforhold og annonceringen i Friskolebladet også haft vores særlige bevågenhed, et arbejde, der endnu ikke er afsluttet, men stadig undersøges, debatteres og udvikles. I internationalt udvalg har vi arbejdet videre med den Internationale Portal; vi vil gerne tilbyde flere beretninger fra skoler, der har været på udlandstur, og holde linkene i Rejsehåndbogen aktuelle. På baggrund af de henvendelser, vi har fået, fornemmer vi, at portalen bruges mere og mere på skolerne den findes via forsiden af foreningens hjemmeside. Derudover har vi arbejdet med, hvordan vi kan gøre udvalget (og dets arbejde) mere synligt. Vi vil gerne med jævne mellemrum bringe et indlæg i Friskolebladet om hvordan internationalt arbejde ser ud rundt omkring på skolerne, og hvilke muligheder der i det hele taget er for internationalt arbejde og vi er præsenteret med en stand til landsmødet. Vi har i januar haft et fælles møde med Efterskoleforeningens internationale udvalg, som sikkert ikke var det sidste fælles møde. Det er helt generelt rart med udveksling med andre foreninger, og så er der opgaver i begge foreningers udvalg, som enten ligner hinanden eller sådan set er de samme. Fra European Forum for Freedom in Education (effe), som Dansk Friskoleforening er medlem af, er vi blevet bedt om input til to høringssvar på papirer fra den Europæiske Kommission. Derudover har udvalgsmedlemmer deltaget i effe s konference om sundhed i skolen i november. Der vil i år komme en forårs konference i Wien omkring dannelsesbegrebet og til efteråret en expert-talk i Tyskland. Hold øje med informationer om kommende konferencer på foreningens hjemmeside. Kommunikationsudvalget v/ Peter Bendix Pedersen»Et af vores stærkeste våben er dialog«, sagde Nelson Mandela. Også friskolerne må til stadighed være dygtige til kommunikation, så vi kan sikre dialogen indadtil og udadtil. Kommunikationsudvalget arbejdede i efteråret med planlægning af 6 regionale møder om genopretningspakken. Opgaven var at formidle information og fakta om konsekvenserne, så foreningens medlemmer fik indsigt og viden. Som noget nyt blev der produceret et videoklip, og de regionale udvalg deltog aktivt i at udbrede budskabet om det alvorlige indhold. Kontoret har udarbejdet opfølgende materiale, der er brugbart i skolernes videre arbejde. I august udkom et særnummer af Friskolebladet: Ny i Friskolen, med præsentation af bladet og foreningen, men også for at vise friskolebevægelsen og dens mangfoldighed, som en styrke i det skolepolitiske landskab. Desuden er der er igangsat et arbejde med opdatering og revidering af med det formål hele tiden at øge brugervenligheden, så hjemmesiden præsenterer foreningen bedst muligt. Ambitionen er et site, som ikke kun er relevant for administratorer men også for forældre, lærere og andre, der ønsker at blive klogere på friskolesagen. 20 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

23 udvalg Kursusudvalget v/ Frank Sørensen "På en grundtvig-koldsk friskole som vores er fællesskabet helt naturligt en af de grundlæggende værdier. Fællesskabet og herunder de fælles oplevelser forsøger vi at dyrke, når lejligheden byder sig ikke mindst for at synliggøre for eleverne, at fællesskabet ikke blot er en værdi, vi taler om, men en værdi, vi aktivt dyrker. Ditlev Witte Mogensen, viceleder ved Landsgrav Friskole. Fb. 2010, 17. Kursusudvalget har i 2010 oprettet 40 kurser og gennemført de 36. Især Inspirationskursus for idrætslærere og Frie Skolers Fællesmøde havde forbedret tilgang, men også Inspirationskursus for friskolesekretærer vakte genklang og tiltrak mere end 60 kursister. Fire af de oprettede kurser var såkaldte skolens eget kursus, det vil sige planlagt og gennemført af friskoler med støtte fra Dansk Friskoleforening. I forbindelse hermed blev støtten til kurser på seks timer øget fra kr. til kr var også året for planlægning af Årskursus for friskolelærere, der sigter på friskolelærerens udvikling som underviser såvel som skoleudvikler og eksponent for skoleformens mangfoldighed. Laust Riis-Søndergaard fra Den frie Lærerskole er idémand og kursusleder, når kurset udbydes i Generelt kan vi ikke klage over kursisttilgangen i Mange af kursusideerne kommer fra friskolerne blandt andet forslaget om læsevejlederkurset og det kommende matematikvejlederkursus så vi håber, at friskolerne også fremover ville sende kursusforslag til os. Pædagogisk Udvalg v/ Henrik Christensen I pædagogisk udvalg har vi i år været optaget af at følge de pædagogiske tanker og nye tiltag som præger skoleverdenen. Vi har derfor været repræsenteret i konferencer i skoleverdenen og aktivt været opsat på at opbygge netværk i det pædagogiske miljø. Jeg vil nævne 4 felter, som særligt har præget årets arbejde. I forbindelse med udviklingen af en ny hjemmeside for foreningen har vi været optaget af den pædagogiske portal, så den kan blive levende og inspirerende for alle, som vil hente ideer fra friskolernes pædagogik og tradition. Vi har arbejdet sammen med kursusudvalget i forbindelse med udvikling af kurser, og sidst har vi været initiativtager til at få oprettet kurser i cooperative learning, som mange lærere i dag lader sig inspirere af. I den forbin delse har vi også samarbejdet med Friskolebladet om udarbejdelse af et temanummer om cooperative learning, der både med artikler og indtryk fra kursusdagene kan inspirere os alle sammen. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med kursusudvalget og Friskolebladet omkring inspiration til pædagogisk udvikling ude på skolerne. Endelig er vi repræsenteret i følgegruppen i det nye videnscenter i Ollerup, som åbnede i september. Denne platform for udvikling af de frie skoler bliver spændende at være en del af i de kommende år. I pædagogisk udvalg ser vi frem til et nyt udfordrende år med udvikling af inspirationsmaterialer for friskolernes pædagogik og tradition. Dansk Friskoleforening Årsberetning

24 22 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

25 Organisationsdiagram for Dansk Friskoleforening 253 medlemsskoler Samarbejdspartnere 253 medlemsskoler elever. Medlemmer: Alle forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer 6 regioner Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sydjylland, Region Fyn, Region Sjælland, Region Hovedstaden Hovedstyrelse 11 medlemmer Forretningsudvalg 3 medlemmer Friskolernes Kontor Skolepolitisk sekretariat. 8 ansatte. Udvalg Bladudvalg, Kursusudvalg, Pædagogisk Udvalg, Kommunikationsudvalg, Internationalt Udvalg, Forligsnævn + særligt nedsatte udvalg. Fonde under Dansk Friskoleforening Friskolefonden, Understøttelsesfonden Faglige organisationer FSL, BUPL Fordelingssekretariatet Tilskud til vikar, befordring, friplads, administration af lærerregister m.v. Politikere og myndigheder Folketingets partier, Undervisningsministeriet, Kontor for SPS og Handicap, Personalestyrelsen m.fl. Den frie skoleverden Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af tyske mindretalsskoler, Foreningen af private gymnasier, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Den frie Lærerskole, effe (European Forum for Freedom in Education. Dansk Friskoleforening Årsberetning

26 Tidslinie, der viser uddrag af Dansk Friskoleforenings historie Understøttelsesfonden oprettes for at yde tilskud til lærerenker og sygeunderstøttelse til lærerne. Foreningen opnår at få en forhøjet tilskudsbevilling på finansloven, der kan søges uafhængigt af kommunalt tilskud, hvis der føres forsømmelsesprotokol. Sagen skaber splittelse i foreningen. Vedtægtsændring. Foreningens afdelinger samles i en jysk, en fynsk og en sjællandsk. Hovedstyrelsen udgøres af to personer fra hver afdeling. Buchardi indsamlede beretninger om friskolelærernes levevilkår Foreningen opnår i 4. forsøg at få en tilskudsbevilling på finansloven. Kun friskoler med kommunal anerkendelse og kommunetilskud kan få del i bevillingen. Foreningens ønske om en egentlig tilskudslov opfyldes med forbedrede tilskudsvilkår. Folketing og Landsting vedtager tilsynsregler, hvorefter forældrene får ret til at vælge tilsynsførende, der skal føre tilsyn med fagene skriftlig og mundtlig dansk, regning og skrivning ved besøg i skolen. Den første friskolelov bliver vedtaget. Dansk Friskoleforening indgår i det forberedende udvalgsarbejde Oprettelse af Dansk Friskoleforening den 16. November i Fredericia. Friskolelærer Laurs Rasmussen er initiativtager. Understøttelsesfonden suppleres med en Understøttelseskasse med statstilskud. Friskolelærernes første egentlige pensionskasse. Efterlønskassen med forbedret pensionstilskud afløser Understøttelseskassen. Foreningens feriekurser (14 dages lærerkurser) afholdes første gang. Der udnævnes en friskolepræget regering. Statsminister er Klaus Berntsen, tidligere friskolelærer. Jakob Appel, en af foreningens afdelingsformænd, bliver undervisningsminister. Han forsøger at få flertal for en liberal tilsynsordning. Friskolefonden stiftes efter modtagelse af en anonym pengegave i En eftertid vil vide at gavegiveren var Valdemar Hansen, Osted. 24 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

27 Foreningen arrangerer folkemøde på Skamlingsbanken i anledning af 200-året for Grundtvigs fødsel. Friskolerne får statstilskud til skolefritidsordningerne. Foreningen beslutter at indstille støtten til Bavnen (Friskolebladet) og indgå i udgivelsen af Højskolebladet. Dansk Friskoleforening får nye vedtægter. De tre afdelingsstyrelser udgør herefter hovedstyrelsen. Dansk Friskoleforening udtræder af Frie Grundskolers Fællesråd som konsekvens af skolepolitisk uenighed. Et stormomsust landsmøde protesterer mod et regeringsforslag om indholdsstyring af friskolernes undervisning. Lovforslaget tillempes, men opretholdes. Dansk Friskoleforening tager initiativ til oprettelse af Frie Folkeskolers Fællesråd (senere Frie Grundskolers Fællesråd). Dansk Friskoleforening får ny vedtægt, hvor afdelingerne nedlægges og landsmødet bliver ramme for en landsdækkende generalforsamling året for Christen Kolds første friskole i Dalby fejres på et landsmøde i Ryslinge. Friskoler og private realskoler m.v. får en ny tilskudslov, der udløser 85% statstilskud, men også indfører et omfattende bureaukrati. Friskolelærerne skal nu lønnes som i folkeskolen. Friskolernes Kontor oprettes med 3 ansatte. Tilsynet med friskolerne udvides og strammes. Friskolerne får nyt tilskudssystem med et grundtilskud og aktivitetsstyret undervisningstilskud og fællesudgiftstilskud. Jydske Afdeling byder velkommen til friskoler oprettet som følge af kommunal skolenedlæggelse. Foreningen overtager udgivelsesansvaret for Friskolebladet. Friskolerne får en ny tilskudslov med rammetilskud efter objektive kriterier. Kommunernes Landsforening og regeringen aftaler store besparelser på de frie grundskoler fra Friskolerne får ny tilskudslov med en kobling til folkeskolens gennemsnitlige udgiftsniveau. Friskolerne bliver omfattet af obligatoriske afgangsprøver. Friskolerne rammes hårdt af regeringens genopretningsplan. Dansk Friskoleforening Årsberetning

28 Historien om Dansk Friskoleforening Cecil Christensen, kontorleder på Friskolernes Kontor, har skrevet en historisk artikel om Dansk Friskoleforening i et 125-årigt tilbageblik. Artiklen bringes som et særtryk til foreningens årsberetning og bliver uddelt til deltagerne på jubilæumslandsmødet den maj Særtrykket vil også kunne bestilles på Friskolernes Kontor. Her følger uddrag af artiklen med historiske citater. Tanken fødes Laurs Rasmussen havde fået tilslutning til at oprette en fynsk friskoleforening, og den stiftende generalforsamling fandt sted i Odense den 11. september med baggrund i et beskedent medlemstal i 12 kredse (friskoler). På det første bestyrelsesmøde den 21. september i Ringe blev man enige om snarest at udvide medlemskredsen ved kontakt til alle fynske friskolekredse Det vigtigste punkt på dagsordenen var dog en henvendelse fra lærer Kr. Højmark på Kolt Friskole ved Århus. Han foreslog på baggrund af en underskrevet adresse fra et møde afholdt i Århus, at de fynske vedtægter blev justeret, så man kunne udbrede foreningsdannelsen til hele landet..på et senere bestyrelsesmøde blev det besluttet, at højskoleforstander Kristensen-Randers og Laurs Rasmussen skulle deltage i et møde i Fredericia for at drøfte det jyske forslag. Mødet angives at skulle holdes den 16. december, men en eftertid vil vide, at den korrekte dato var den 16. november Citat fra deltager i et møde den 6. juli 1886 om oprettelse af friskoleforeningen: og så ved nytårstid kommer Laurs Rasmussen med sin plan om Friskoleforeningen, som skulle samle friskolefolket for at styrke friskolen ind- og udadtil. Dens bestyrelse skulle samle friskolens historie, som skulle bevise dens ret til at bestå, hvilket skulle hævdes over for ny skolelovsforslag, og jeg synes virkelig, at der i en lang årrække er ofret både kærlighed, penge og arbejde, og det er en kendsgerning, som burde berettige dens fremtidige beståen. Friskoleforeningens mål kender vi jo. Jeg begejstres ikke for den, og det viser sig også, at forældrene forholdsvis lidt slutte sig til, der er altså blandt dem ingen stor trang til sammenslutning og forhandlingsmøder, men det er kun lærerne, der har trangen, men da sammenslutning og forhandling dog vist næppe fås uden en forening, hvis bestyrelse kan ordne det hele og få møderne bestemt og spørgsmålene indledet til forhandling, så vil jeg melde mig ind i den. Dansk Friskoleforenings første formålsparagraf Foreningens formål er at tjene som middel til forbindelse, sammenhold og samvirken mellem friskolevenner over hele landet. 26 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

29 Friskolerne er ikke meddelsomme Indsamling af statistiske oplysninger blev af styrelsen altid anset for en central opgave, men den senere formand, Jørgen Jørgensen Borup kunne i 1910 konstatere, at på dette punkt har foreningen haft nogle af sine største vanskeligheder at trækkes med, idet det endnu ikke ret er gået op for mange friskolekredse, at man må være meddelsom over for den repræsentation, man selv har valgt, i den forvisning, at denne kun vil friskolens bedste. Vanskelighederne har forfulgt foreningen i hele dens historie, men alligevel har man ihærdigt arbejdet på at få den bedst mulige statistik til at underbygge foreningens politik. Fra foreningshenvendelse til regering og rigsdag i 1895: Frem for alt måtte friskolen have lov til at gøre sit arbejde på sin ejendommelige måde; den måtte have lov til, inden for sine vægge at leve sit eget liv og bære sig ad, som den ville, bruge hvilke bøger og hvilken undervisningsmåde, den ville. Anbefaling fra Laurs Rasmussen i 1914: Enhver friskolelærer bør kende det forhold mellem undervisningen i den offentlige skole og i friskolen, som loven bestemmer; men han må også skønne, han må ikke afpasse sin undervisning efter den offentlige skoles, men efter barnenaturen, og derud af må han søge at indvirke på skolekommissionens medlemmer således, at de kan tiltales af den undervisning, der gives i friskolen, om det derved efterhånden kunne blive den almindelige opfattelse, at skal livet fremmes, må det ske i frihed, og at det eneste overordnede tilsyn en lærer bør have, er forældrene. Uddrag af resolution fra landsmøde 1932: Forældre og værger bør have det fulde ansvar for deres børns undervisning og opdragelse. Derfor bør tilsynet med private skoler (friskoler) overlades til forældrene, der ved et forældrenævn eller ved skolens bestyrelse afgiver til Undervisningsministeriet de fornødne oplysninger. Forældre og værger, der over for de offentlige myndigheder erklærer selv at ville sørge for deres børns undervisning fritages for tilsyn. Reaktion på oprettelsen af Den frie Lærerskole i 1949: Dette gav H. P. Bertelsen lejlighed til en bidende afskedssalut i sin sidste afdelingsberetning i Jylland; her gengivet efter hans eget referat: Dansk Friskoleforening var inde på en helt ny linje. Medens læreruddannelsen altid havde været en privat sag, var man fra D.F. s side nu inde på at autorisere en bestemt skole og uddannelse. Man havde selvfølgelig ret til at fremsætte et sådant forslag, men man burde, forinden det førtes ud i livet, forelægge det for friskolens forældre, som er friskolens højeste myndighed, til godkendelse, ændring eller forkastelse. Man burde ikke have ret til at gennemtrumfe noget helt nyt, der betød brud med det hidtil anerkendte, uden om forældrene. Uddrag af hovedstyrelsesbeslutning i 1982: Det er fortsat Dansk Friskoleforenings opgave uophørligt at argumentere for og i alle led at arbejde hen imod en total afskaffelse af folkeskolens afgangsprøver. Dansk Friskoleforening Årsberetning

30 Tal og fakta 2010 I denne årsberetning har vi samlet svarene fra 252 medlemsskoler. Emnerne er i år: Antal undervisningslektioner pr. elev i friskolerne og folkeskolen, nedskæringer i lærerstaben, fribørnehaver, heltidsskolefritidsordninger, forventninger til elevtal og ventelister. Desuden kan du få et overblik over friskolernes udgifter og indtægter samt udviklingen af skolepengene sammenholdt med statstilskuddet i et femårigt perspektiv. Vi har også valgt at se på elevandelen i folkeskoler og frie grundskoler generelt, skolestørrelser samt klassekvotienter. Antal undervisningslektioner fordelt på klassetrin Skoledagens længde og dermed antallet af undervisningslektioner i folkeskolerne fastsættes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune. Det sker på baggrund af det krav til timetallet, som er beskrevet i Folkeskoleloven samt Undervisningsministeriets vejledende timetal. I 2010 gennemførte Skolestyrelsen anden runde af et tilsyn med minimumstimetallet i folkeskolen, som viste, at godt ¼ af eleverne i folkeskolen ikke modtager det antal undervisningstimer, de har krav på. Af nedenstående diagram fremgår det, at eleverne på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler modtager et ugentligt undervisningstimetal, der gennemsnitligt ligger betragteligt højere end folkeskolens minimumstimetal. I øvrigt anvender ¾ af skolerne lektioner af 45 minutters varighed. 18 pct. har lektioner af 60 min. varighed og 8 pct. anvender andre lektionslængder. 33,0 31,0 29,0 Gennemsnitligt antal ugl. lektioner a 45 min Folkeskolens minumstimetal Friskolernes ugentlige timetal i 2010/11 27,0 25,0 23,0 21,0 19,0 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 10. årgang 28 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

31 "Nu skal jeg sige dig en ting. Jeg har betalt for, at min datter går på friskolen. Så har jeg også ret til at komme ned og skovle sne og sørge for transport til et klassearrangement. Og det er kun os friskoleforældre, som har den ret. Det er vores skole. Forælder citeret af Mikael Wortmann, skoleleder ved Ryslinge Friskole. Fb. 2010, 18. Skoler med færre lærere i 2010 På ¼ af medlemsskolerne har man i løbet af 2010 måttet indskrænke lærerstaben. For hovedparten af disse skoler skal årsagen findes i dårlig økonomi eller faldende elevtal, som i sagens natur er to tæt forbundne forhold. Fra 2008/09 til 2009/10 faldt lærerstaben i folkeskolerne med 1,5 pct. I de frie grundskoler generelt var faldet på 1,6 pct. Skoler med færre lærere i 2010 (63 ud af 252 skoler ) pædagogiske grunde 2% andet, især bortfald af spec.uv.timer 10% faldende elevtal 39% Friskoler med På et år er antallet af friskoler med steget med cirka 30 pct., idet 60 skoler nu har mod 40 i I hver af de 57 børnehaver er der gennemsnitligt 25 børn, hvilket dækker over børnehaver fra 5 til 50 børn. Fribørnehaverne er dermed små enheder sammenlignet med de kommunale daginstitutioner, hvor der i disse år mange steder sker sammenlægninger mellem flere institutioner. Børnehavedrift i sammenhæng med friskoledrift er ikke ny, men siden 2004, hvor friskoleloven atter skabte mulighed for at lægge de to institutionstyper sammen, har mange friskoler vist interesse for børnehavedriften. Nogle friskoler starter en børnehave op fra begyndelsen og en hel del overtager en kommunal, lukningstruet daginstitution. Foruden det pædagogisk hensigtsmæssige i at skabe sammenhæng mellem skole- og børnehavelivet, kan børnehaverne for mange friskoler også ses som en vigtig fødekæde. dårlig økonomi 49% Heltidssfo, vippeordning, førskole Det fremgår af tabellen herunder, at antallet af heltidsskolefritidsordninger er steget markant i løbet af de seneste år. Dette skyldes det forhold, at mange kommuner i løbet af foråret forud for skolestart af sparehensyn overflytter de ældste børn i børnehaverne til skolernes sfo-ordninger. Friskolerne har lovhjemmel til at etablere tilsvarende ordninger, men det er op til kommunerne, om man ønsker at yde tilskud eller ej. Det har vist sig, at langt de fleste kommuner ikke yder dette tilskud, hvorfor alle udgifter til heltidssfo på en friskole skal dækkes af forældrebetaling. Med det stigende antal skoler, der alligevel ser sig nødsaget til at etablere en heltidssfo står det klart, at der savnes politisk bevågenhed for denne problemstilling, der reelt stiller friskoleforældre ringere end folkeskoleforældre. I dag passes knap 500 børn i friskolernes heltidsskolefritidsordninger. Årstal Antal vippeordninger Dansk Friskoleforening Årsberetning

32 "Vi skal skabe forudsætninger for, at eleverne kan deltage i det danske samfund med rettigheder og pligter, samtidig med at de udvikler en muslimsk identitet, der kan være dem til støtte i det danske samfund. Ayoub Chahine, skoleleder ved Al-Salahiyah Skolen. Friskolebladet, 2011, nr. 4. Skolernes elevprognoser I dag udgør elevandelen i de frie grundskoler samlet set 14,2 pct. af grundskoleeleverne i Danmark. Denne andel har været svagt stigende over de senere år. Det har gennem en årrække været spået, at antallet af friskoler ville vokse markant og at de enkelte skoler ville mærke stor efterspørgsel. Af årets statistik fremgår det, at 61 pct. af medlemsskolerne forventer et stigende antal elever i løbet af 2011 mens 13 pct. forventer faldende elevtal og 23 pct. ikke imødeser forandringer hvad angår elevtallet. Godt halvdelen af skolerne har ventelister. Medlemsskoler fordelt efter størrelse I gennemsnit har Dansk Friskoleforenings medlemsskoler 126 elever, hvilket er en stigning på 13 elever siden Som det fremgår af tabellen herunder er der en overvægt af skoler på mellem 60 og 79 elever i regi af Dansk Friskoleforening. Det største antal elever pr. skole findes i folkeskolerne, hvor der gennemsnitligt er 380 elever pr. skole. I de frie grundskoler samlet set er der i gennemsnit 196 elever pr. skole. 30 pct. af folkeskolerne har mere end 500 elever, mens den tilsvarende andel for frie grundskoler er 6 pct 2. Skoler Elevtal i folkeskoler og frie folkeskoler Elevandel i folkeskoler og frie grundskoler 2005/ / / /10 100% 90% 13,2% 13,4% 13,6% 14,0% 14,2% 80% 70% 60% 50% 40% 86,8% 86,6% 86,4% 86,0% 85,8% 30% 20% 10% 0% 2005/ / / / / Folkeskoler Frie grundskoler Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Dansk Friskoleforenings medlemsskoler 2010/11, fordelt efter størrelse 2 Elevtal for grundskolen 2009/10, UNI-C Statistik & Analyse Elever 30 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

33 Klassestørrelser i folkeskoler og frie grundskoler De frie grundskoler har i gennemsnit 15,6 elever pr. klasse mens folkeskolerne i gennemsnit har 19,4 elever pr. klasse. Forskellene på klassestørrelser i folkeskolen og de frie grundskoler er tydeligst i yderkategorierne. De meget små klasser findes typisk i friskoleregi mens klasser på 25 elever og derover hovedsageligt findes i folkeskoleregi. Mange friskoler arbejder med samlæste klasser, hvorved der undervises flere elever fra forskellige klassetrin samtidigt, hvilket grafen herunder ikke giver indtryk af. Klassebegrebet på friskolerne optræder i mange variationer, og man skal derfor være forsigtig med at drage økonomiske konklusioner af grafen her under. Klassestørrelser i folkeskoler og frie grundskoler børnehaveklassse til 9. klasse for skoleåret 2009/10 30% 27% 26% 25% 25% 24% 21% 19% 19% 20% 15% 13% 10% 5% 7% 6% 9% 4% 0% 1 til til til til til og derover Elever pr. klasse Andel af klasser i folkeskoler Andel af klasser i frie grundskoler Dansk Friskoleforening Årsberetning

34 "Det er min erfaring, at hvis man kan hjælpe andre mennesker, så bliver man også gladere selv. Jan Laursen, pedel ved Lille Egede Friskole. Fb. 2010, 12. Friskolernes indtægts- og udgiftsfordeling i 2009 Baseret på regnskaber fra 222 medlemsskoler. Friskolernes indtægtsfordeling i 2009 (renset for børnehavetal) Friskolernes udgiftfordeling i 2009 (renset for børnehavetal) forældrebetaling, sfo 4,1% andre indtægter 2,8% renter 0,3% Renter 2,8% Administration 8,0% skolepenge 14,3% Ejendomsudgifter 13,1% øvrige statstilskud 13,3% Undervisning 76,2% driftstilskud 65,8% Driftstilskud Øvrige statstilskud Skolepenge Forældrebetaling, sfo Andre indtægter Renter Undervisning Ejendomsudgifter Renter Administration Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

35 Udviklingen af skolepenge og statstilskud Det fremgår af figuren herunder, at skolepengene (forældrebetaling) er steget betragteligt mere end statstilskuddet i et femårigt tilbageblik. De seneste fem år er forældrebetalingen på medlemsskolerne steget med 17 pct. Til sammenligning er statstilskuddet i den samme periode kun steget med 1,6 pct. I begge tilfælde er dette regnet i faste priser (niveau 2005) på grundlag af nettoprisindekset. Forældrebetalingen på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler var i 2009 gennemsnitligt kr. pr. barn inklusive sfo-betaling. Finanslovstaksten pr. elev i en frie grundskole var i kr. Udviklingen af skolepenge og statstilskud ,0 (neutraliseret for prisudviklingen) 115,0 110,0 Samlet statstilskud Skolepenge 105,0 100,0 95, Dansk Friskoleforening Årsberetning

36 Årsregnskaber 2010 Dansk Friskoleforenings årsrapport 2010 Balance pr. 31. december Sammendrag Regnskab Budget Regnskab Budget Indtægter Kontingent skoler Kontingent enkeltmedl./serviceabn Renteindtægter mv Tilskud fra Understøttelsesfonden Resultat Forlagsvirksomheden Resultat Friskolebladet Resultat DF s kursusvirksomhed Indtægter i alt Udgifter Hovedstyrelsen Forretningsudvalget Internationalt udvalg Øvrige udvalg under hovedstyrelsen Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sydjylland Region Fyn Region Sjælland Region Hovedstaden Landsmøde / årsmøde Diverse møder Årsberetning Tilskud til fonde mv Tilskud til kurser Vikar og frikøb Gaver Friskolernes Kontor Udgifter i alt Resultat før skat Årets skat Årets resultat Balance pr. 31. december AKTIVER Omsætningsaktiver Kassebeholdning Girobeholdning Giro Foreningen Giro Sangbogen Giro Friskolebladet Giro Gavefonden Danske Bank, beholdning Forudbetalt løn Debitorer Indskud EDB-Brugsen Mellemregninger Beholdning sangbøger Tilgodehavende skat Omsætningsaktiver i alt Anlægsaktiver Ejendommen, Prices Havevej Udlån Friskolefonden Beholdning obligationer/aktier Kontormaskiner og inventar Hjemmeside og logo Anlægsaktiver i alt Aktiver i alt PASSIVER Egenkapital Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Mellemregning SKAT Mellemregning FerieKonto Feriepengeforpligtelse Kreditorer Hensat til Gavefonden Hensat til Vikarportionsmidler Skyldige honorarer sangbogen Kortfristede gældsforpl. i alt Langfristede gældsforpligtelser Nykredit Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

37 Formueforklaring pr. 31. december Opsamlet overskud mv.: Saldo f.f. år Årets resultat Kursregulering værdipapirer Dispositionsfonden: Saldo f.f. år Politiken, særtillæg Årets henlæggelse Henlæggelse til kursusvirksomhed: Saldo f.f. år Årets henlæggelse Egenkapital pr. 31. dec Ebbe Lilliendal landsformand Cecil Christensen kontorleder Svend Arup kasserer Rita Christoffersen bogholder Revisionspåtegning Vi har revideret årsrapporten for Dansk Friskoleforening for regnskabsåret 1. januar december Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Dansk Friskoleforenings ak ti ver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af forenin gens ak ti viteter for regnskabsåret 1. januar december Faaborg, den 2. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Arne Hvidtfeldt statsaut. revisor Dansk Friskoleforening Årsberetning

38 Friskolefonden under Dansk Friskoleforening Sammendrag af årsregnskab 2010 Indtægter Renter af bank, giro mv Renter og udbytte af værdipapirer Renter af pantebreve Renter af udlån Udgifter Revision Styrelse og administration Resultat før ekstraordinære poster Tilskud fra medlemsskoler Resultat før skat Fondsskat 0 Årets resultat Overskudsfordeling Tilskud til skoler Hensatte tilskud til skoler Gaver overført til bunden kapital Konsolidering af bunden kapital Overført til disponibel kapital Overskudsfordeling i alt Balance pr. 31. december AKTIVER Kapitalaktiver Depotkapitalkonto Andel af uddelingsaktiver Beholdning af værdipapirer Beholdning af pantebreve Debitorer Kapitalaktiver i alt Uddelingsaktiver Danske Bank Depotrentekonto Heraf vedr. kapitalaktiver Girokonto Debitorer vedr. uddelingsaktiver Udlån til skoler Tilgodehavende skat 0 Uddelingsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer Mellemregning Friskoleforeningen Hensat til tilskud til skoler Kortfristede gældsforpl. i alt Langfristede gældsforpligtelser Lån i Dansk Friskoleforening Søllinge-Hellerup Borgerforening Langfristede gældsforpl. i alt Egenkapital PASSIVER I ALT Formueforklaring pr. 31. december Bunden kapital Saldo f.f. år Tilskud fra skoler Årets konsolidering overført fra overskudsfordeling Kursregulering værdipapirer Bunden kapital i alt Disponibel kapital Saldo f.f. år Overført fra overskudsfordeling Tilbageførte afdrag på udlån Nyudlån Udlån primo Udlån ultimo Disponibel kapital i alt Egenkapital Kapitalaktiver Uddelingsaktiver Egenkapital pr Revisionspåtegning: Se næste side. 36 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

39 Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond Sammendrag af årsregnskab 2010 Indtægter Rente depot 932 Rente mv. værdipapirer Udgifter Revision Styrelse og administration Resultat før skat Skat 86 Årets resultat Overskudsfordeling Konsolidering af bunden kapital Årets uddelinger Bevilget t/fremtidig efteruddannelsesaktivitet Overført til disponibel kapital Balance pr. 31. december AKTIVER Indestående i Danske Forvaltning Kapitalaktiver Kapital 192 Frie midler (andel) Værdipapirbeholdning Kapitalaktiver i alt Uddelingsaktiver Frie midler (andel) Tilgodehavende skat Uddelingsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER: Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer Mellemregning DF Hensat t/df's fremtidige kursusv Kortfristede gældsforpligtelser ialt Egenkapital PASSIVER I ALT Formueforklaring pr. 31. december Saldo f.f. år Årets konsolidering Kursregulering værdipapirer Disponibel kapital Egenkapital i alt pr. 31. dec I bestyrelsen: Ernst Kr. Larsen formand Jens Chr. Møller Cecil Christensen forretningsfører Arne Skovm. Christensen næstformand REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret årsregnskabet for Friskolefonden under Dansk Friskoleforening og Dansk Fri sko le for enings Understøttelsesfond for regn skabs året 1. januar december Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondenes ak ti ver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af fondenes ak ti viteter for regnskabsåret 1. januar december Faaborg, den 2. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Arne Hvidtfeldt statsaut. revisor Dansk Friskoleforening Årsberetning

40 38 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

41 Friskolernes Danmarkskort marts 2011 Bonnet Region Nordjylland Hune RSS Hjørring Hjørring Jerslev-Østervrå Sæby Pr. Aabybro Vedsted Hanstholm Klim Vokslev Mentiqa Thorsted Østskolen RSS Thisted Lyngbjerggård-sk. Hundborg Vaarst Vilsted Sønderhå Bjergby Guldbæk Egense Sundby Skørbæk-Ejdrup Skallerup Nr. Kongerslev-Komdrup Sydthy Øster Jølby Karby Haubro Landsbyskole Lødderup Sønderup Gregers Krabbe Ørding Lille Virgils Region Hovedstaden Boddum-Ydby Fjelsø Rødding Hobro Helsingør Pr. Thyholm Hvilsom Vindblæs Region Midtjylland Region Sjælland Al Irchad Sk. Udefriskolen Kvistgård RSS Fjaltring Resen Skive Bjerregrav Hjelm Hede Langsø Mellerup KonTiki Struer Gjerrild-Bønnerup Bøvling Vejrum-Viskum Fussingø Midtdjurs Nr. Asmindrup Mammen Ballet-sk. Høve Holstebro Vidar RSS Gudenådalens Faarevejle Frijsendal Sahl Vallekilde-Hørve Sdr. Nissum Feldballe Starreklinte Michael RSS Athene Hinnerup Den Demokratiske Ulfborg Parkskolen Regnbue-sk. Den Moderne kulturelle Sk. Tømmerup Kalundborg Kristoffer Sk. Hover-Torsted Herning Hammerum RSS Silkeborg Freds Sk. Roskilde Pr. Ubby Osted Grønbjerg Fri Hestehave-sk. Selam Reerslev Viby No Ølstrup Lykke-sk. Sæby-Hallenslev Freja Skolen Studsgård Sydkystens Pr. Velling Gludsted Herborg RSS Århus RSS Skanderborg Vinde Helsinge Ringsted Ny Trelleborg Thorlund Tønning-Træden Ringsted Pr. Herfølge Pr. Vestbirk Landsgrav Klovborg Forlev Odder Lille Samsø Sønder Vium Uhre Helms Druestrup Hoven Lille Egede Stevns Lyne Hedegård Region Fyn Spjellerup Karlskov Friskolen af 2008 Kvong Strellev Blåbjerg Grejs As Hestkær Balle Vejle Johannes RS Sværdborg Mejls-Orten-Tinghøj Fænøsund Middelfart Skamby Øster Egesborg Fredericia Stige RSS Vordingborg Gjerndrup Kertemindeegnens Vejen Kolding Al-Salam Møn RSS i Esbjerg Skanderup Kgl.Teat.Ballet-sk. Odense Skovby RSS Odense Rødding Aller Ådal-sk. Stokkemarke Frøbjerg-Orte Højby Krumsø Fole Ferritslev Guldborgsund Simmersted Nørre Lyndelse Refsvindinge Brøns-Rejsby Glamsbjerg Køng Nordskovens Ringe Gislev Broby Hjemly Ryslinge Jordløse Svindinge Branderup Rudme Haastrup Trunderup Løgumkloster Åbenrå Oksbøl Enghave-sk. Oure Eckersberg Søgård Øster Åby København og Frederiksberg: Landsbyskolen Gråsten Ollerup Ahi Int. School DIA Privatskole Mariendal Friskole Al Hikma Skole Frederiksberg Nord-vest Privatsk. Al-Hilal Skolen HAY-Skolen. RSS i København Al Huda Skolen Iqbal Int. Sk. Salix Al Quds Skole Iqra Pr. Sjællands Privatskole Amagerís Int. Sk. Jinnah Int. Sk. Svanevej Privatskole Bjørns Int. Skole Kilde-sk. Vanløse Privatskole Bording Friskole Livets Skole Øresunds Internat. Sk. Ærø (Region Hovedstaden) Magleby Bramming Thise Region Sydjylland Børneskolen (Skærgården) Lemming Bakkelandet Ø sterlund Midtals Kegnæs Nilen Pr. Tandslet Vester Skerninge Mentiqa City Odense Sdr. N ærå Krarup Egebjerg Al Salahiyah Sk. Dansk Friskoleforenings medlemsskoler Opdelt efter foreningens seks regioner Kassebølle Nærum Pr. Lyngby Busses Sydbornholms Pr. Dansk Friskoleforening Årsberetning

42 Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse 2010 Landsformand - Ebbe Lilliendal Søndervang 30, 6200 Åbenrå Tlf / [email protected] Næstformand - Peter Mondrup Herringevej 4 B, Herringe, 5750 Ringe Tlf [email protected] Kasserer - Svend Arup Lundgaardsparken 28, 7600 Struer Tlf.: [email protected] Henriette Haar Mønsted Sejersgade 11, Vium 8620 Kjellerup, Tlf [email protected] Ute Schøtzig Bjerndrupvej 11, Bjerndrup, 6200 Åbenrå, Tlf.: [email protected] Lis Eriksen Toelberg Glænøvej 359, Glænø, 4230 Skælskør, Tlf [email protected] Henrik Christensen Kalundborgvej 12 E, 4300 Holbæk Tlf.: [email protected] Frank Sørensen Sensommervej 18, 7960 Karby, Tlf [email protected] Peter Bendix Pedersen Fåborgvej 36, 5620 Glamsbjerg Tlf.: [email protected] Anne Tribondeau Hovedgaden 3, 5853 Ørbæk Tlf [email protected] Uffe Kirk Bjerring Hede 10, 8850 Bjerringbro Tlf [email protected] 40 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

43 Dansk Friskoleforenings udvalg 2010 og personalet på Friskolernes Kontor Forretningsudvalget Ebbe Lilliendal (fmd.) Peter Mondrup Svend Arup Cecil Christensen (sekr.) Bladudvalget Lis Eriksen Toelberg (fmd.) Uffe Kirk Lasse Brink Lorenz Stephen Mønsted (sekr.) Kursusudvalget Frank Sørensen (fmd.) Lise Fenger Petersen Stig Mikkelsen Birte Fahnøe Lund Lene Isager Birte Gam-Jensen (sekr.) Fondsbestyrelsen Ernst Kristian Larsen (fmd.) Jens Chr. Møller Arne Skovmand Christensen Cecil Christensen (forretningsfører) Forligsnævnet Anne Tribondeau Henriette Haar Mønsted Svend Arup Internationalt udvalg Ute Schøtzig (fmd) Christian Friborg Svend Arup Anne Tribondeau Vibeke Venke Hansen Birte Gam-Jensen (sekr.) Pædagogisk udvalg Henrik Christensen (fmd.) Niels Jørgen Hansen Steen Jacobsen Vibeke Helms Birte Gam-Jensen (sekr.) Kommunikationsudvalg Peter Bendix Pedersen (fmd.) Peter Mondrup Claudi Clausen Ebbe Lilliendal Henriette Haar Mønsted Maren Skotte (sekr.) Ole Mikkelsen konsulent Cecil Christensen kontorleder Maren Skotte konsulent Troels Midtgaard konsulent Morten Møller konsulent Rita Christoffersen bogholder Birte Gam-Jensen sekretær Anne Simonsen overassistent Dansk Friskoleforening Årsberetning

44 Fortegnelse over Dansk Friskoleforenings medlemsskoler Ahi International School oprettet 1988 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 171 elever 2720 Vanløse, tlf Aller Friskole oprettet 1988 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 139 elever 6070 Christiansfeld, tlf Det Kgl. Teaters Balletskole i Odense oprettet 2002 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 93 elever 5000 Odense C, tlf Bordings Friskole oprettet 1945 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 390 elever 2100 København Ø, tlf Al Hikma Skolen oprettet 1993 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 233 elever 2450 København SV, tlf Amager s International School oprettet 1985 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 194 elever 2300 København S, tlf Bjergby Friskole oprettet 1869 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 112 elever 7950 Erslev, tlf Friskolen Bramming oprettet 2000 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 81 elever 6740 Bramming, tlf Al-Hilal Skolen oprettet 1999 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 188 elever 2400 København NV, tlf Al Huda Skolen oprettet 1996 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 207 elever 2400 København NV, tlf Al-Irchad Skolen oprettet 1995 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 162 elever 3000 Helsingør, tlf Al Quds Skole oprettet 1996 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 198 elever 2400 København NV, tlf Al-Salahiyah Skolen oprettet 1998 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 160 elever 5320 Agedrup, tlf Al-Salam Skolen oprettet 2009 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 112 elever 5220 Odense SØ, tlf As Friskole oprettet 1996 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 108 elever 7130 Juelsminde, tlf Atheneskolen oprettet 2004 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 145 elever 2860 Søborg, tlf Bakkelandets Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 67 elever 8740 Brædstrup, tlf Balle Friskole,Musik- & Idrætsefterskole oprettet 1866 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 150 elever 7182 Bredsten, tlf Balletskolen oprettet 1996 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 124 elever 7500 Holstebro, tlf Bjerregrav Friskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 186 elever 9632 Møldrup, tlf Bjørn s Internationale Skole oprettet 1967 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 152 elever 2100 København Ø, tlf Blåbjerg Friskole oprettet 1998 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 86 elever 6854 Henne, tlf Boddum-Ydby Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 74 elever 7760 Hurup Thy, tlf Bonnet Friskole oprettet 1903 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 42 elever 7620 Lemvig, tlf Branderup Friskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 79 elever 6535 Branderup, tlf Broby Fri- og Efterskole oprettet 1910 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 167 elever 5672 Broby, tlf Brøns Rejsby Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 64 elever 6780 Skærbæk, tlf Busses Skole oprettet 1917 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 295 elever 2820 Gentofte, tlf Bøvling Fri- & Idrætsefterskole oprettet 1877 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 139 elever 7650 Bøvlingbjerg, tlf Friskolen City Odense oprettet 2005 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 83 elever 5000 Odense C, tlf Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

45 Den Demokratiske Skole oprettet 2009 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 28 elever 4000 Roskilde, tlf DIA Privatskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 457 elever 2200 København N, tlf Druestrup Friskole oprettet 1886 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 174 elever 4682 Tureby, tlf Eckersberg Friskole oprettet 1995 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 119 elever 6400 Sønderborg, tlf Ferritslev Friskole oprettet 1859 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 189 elever 5863 Ferritslev Fyn, tlf Fjaltring Friskole oprettet 1884 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 29 elever 7620 Lemvig, tlf Fjelsø Friskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 71 elever 9620 Ålestrup, tlf Fole Friskole oprettet 1997 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 51 elever 6510 Gram, tlf Frøbjerg-Orte Friskole oprettet 1993 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 207 elever 5560 Årup, tlf Fussingø-Egnens Friskole oprettet 2000 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 100 elever 8920 Randers NV, tlf Fænøsund Friskole oprettet 1997 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 145 elever 5500 Middelfart, tlf Faarevejle Fri- og Efterskole oprettet 1904 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 141 elever 4540 Fårevejle, tlf Gregers Krabbe Friskolen oprettet 2005 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 74 elever 9520 Skørping, tlf Grejs Friskole oprettet 1988 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 139 elever 7100 Vejle, tlf Grønbjerg Friskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 101 elever 6971 Spjald, tlf Gråsten Friskole oprettet 1995 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 82 elever 6300 Gråsten, tlf Egebjerg Friskole oprettet 1863 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 50 elever 5771 Stenstrup, tlf Egense Friskole oprettet 1963 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 39 elever 9280 Storvorde, tlf Enghaveskolen - Faaborgegnens Friskole oprettet 1969 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 192 elever 5600 Fåborg, tlf Børneskolen ved Familiehøjskolen oprettet 2000 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 3 elever 7400 Herning, tlf Feldballe Friskole oprettet 2010 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 85 elever 8410 Rønde, tlf Forlev Friskole oprettet 1864 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 200 elever 4241 Vemmelev, tlf Fredericia Friskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 84 elever 7000 Fredericia, tlf Frederiksberg Friskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 158 elever 2000 Frederiksberg, tlf Freds Skolen oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 116 elever 4000 Roskilde, tlf Frijsendal Friskole oprettet 2009 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 91 elever 8450 Hammel, tlf Friskolen af 2008 oprettet 2008 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 43 elever 4700 Næstved, tlf Gislev Friskole oprettet 1872 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 78 elever 5854 Gislev, tlf Gjerndrup Friskole oprettet 1990 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 126 elever 6650 Brørup, tlf Gjerrild-Bønnerup Friskole oprettet 1991 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 174 elever 8500 Grenå, tlf Glamsbjerg Fri- og Efterskole oprettet 1898 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 189 elever 5620 Glamsbjerg, tlf Gludsted Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 83 elever 7361 Ejstrupholm, tlf Gudenådalens Friskole oprettet 1986 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 104 elever 8850 Bjerringbro, tlf Friskolen i Guldborgsund oprettet 2005 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 47 elever 4800 Nykøbing F., tlf Guldbæk Friskole oprettet 1959 Klassetrin: bh.-5. klassetrin, 39 elever 9230 Svenstrup J., tlf Hammerum Fri- og Efterskole oprettet 1948 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 96 elever 7400 Herning, tlf Hanstholm Friskole oprettet 1985 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 70 elever 7730 Hanstholm, tlf Dansk Friskoleforening Årsberetning

46 Haubro Landsbyskole - Himmerl. Friskole oprettet 1898 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 47 elever 9600 Års, tlf HAY-Skolen oprettet 1993 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 285 elever 2450 København SV, tlf Hedegård Friskole oprettet 1961 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 142 elever 7323 Give, tlf Helms Skole oprettet 1865 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 191 elever 4220 Korsør, tlf Helsingør Privatskole oprettet 2010 Klassetrin: bh.-4. klassetrin, 46 elever 3140 Ålsgårde, tlf Herborg Friskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 54 elever 6920 Videbæk, tlf Herfølge Privatskole oprettet 1988 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 88 elever 4681 Herfølge, tlf Herning Friskole oprettet 1908 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 229 elever 7400 Herning, tlf Den fri Hestehaveskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 190 elever 8464 Galten, tlf Hestkær Friskole & Børnehave oprettet 1961 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 80 elever 7200 Grindsted, tlf Friskolen i Hinnerup oprettet 1984 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 127 elever 8382 Hinnerup, tlf Hjelm Hede Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 57 elever 7800 Skive, tlf Hjemly Fri- og Idrætsefterskole oprettet 1889 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 186 elever 5750 Ringe, tlf Hjørring Friskole oprettet 1986 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 95 elever 9800 Hjørring, tlf Hobro Friskole oprettet 1988 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 83 elever 9500 Hobro, tlf Holstebro Friskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 107 elever 7500 Holstebro, tlf Hoven Friskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 56 elever 6880 Tarm, tlf Hover-Torsted Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 62 elever 6980 Tim, tlf Hundborg Friskole oprettet 1895 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 40 elever 7700 Thisted, tlf Hune Friskole oprettet 1996 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 37 elever 9492 Blokhus, tlf Hvilsom Friskole oprettet 2009 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 72 elever 9500 Hobro, tlf Højby Friskole oprettet 1859 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 198 elever 5260 Odense S, tlf Høve Friskole oprettet 1874 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 125 elever 4550 Asnæs, tlf Haastrup Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 62 elever 5600 Fåborg, tlf Iqbal International School oprettet 1986 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 140 elever 2400 København NV, tlf Iqra Privatskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 382 elever 2200 København N, tlf Jerslev-Østervrå Friskole oprettet 1890 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 14 elever 9750 Øster-Vrå, tlf Jinnah International School oprettet 1984 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 154 elever 2720 Vanløse, tlf Friskolen i Jordløse oprettet 2005 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 68 elever 5683 Hårby, tlf Kalundborg Friskole oprettet 1977 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 181 elever 4400 Kalundborg, tlf Karby Friskole oprettet 1991 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 40 elever 7960 Karby, tlf Karlskov Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 152 elever 7323 Give, tlf Kassebølle Friskole oprettet 1877 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 145 elever 5900 Rudkøbing, tlf Kegnæs Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 82 elever 6470 Sydals, tlf Kertemindeegnens Friskole oprettet 1863 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 263 elever 5300 Kerteminde, tlf Kildeskolen oprettet 1985 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 173 elever 2500 Valby, tlf Klim Friskole oprettet 1872 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 77 elever 9690 Fjerritslev, tlf Klovborg Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 106 elever 8765 Klovborg, tlf Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

47 Kolding Friskole oprettet 1982 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 180 elever 6000 Kolding, tlf Lille Egede Friskole oprettet 1859 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 192 elever 4242 Boeslunde, tlf Mammen Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 88 elever 8850 Bjerringbro, tlf Møn Friskole oprettet 1997 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 181 elever 4780 Stege, tlf KonTiki oprettet 1997 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 198 elever 3400 Hillerød, tlf Lille Virgils Friskole oprettet 2002 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 52 elever 9500 Hobro, tlf Mariendal Friskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 124 elever 1616 København V, tlf Nilen Privatskole oprettet 2006 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 168 elever 8270 Højbjerg, tlf Krarup Friskole, Reventlowskolen oprettet 2004 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 31 elever 5750 Ringe, tlf Krumsø Fri- og Kostskole oprettet 1996 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 82 elever 4920 Søllested, tlf Kvong Friskole oprettet 1999 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 65 elever 6800 Varde, tlf Køng Idrætsfriskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 92 elever 5620 Glamsbjerg, tlf Landsbyskolen oprettet 1974 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 129 elever 2300 København S, tlf Landsgrav Friskole oprettet 1869 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 198 elever 4200 Slagelse, tlf Langsø Friskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 58 elever 8830 Tjele, tlf Livets Skole oprettet 2001 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 60 elever 2720 Vanløse, tlf Lykkeskolen oprettet 1992 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 200 elever 8220 Brabrand, tlf Lyne Friskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 54 elever 6880 Tarm, tlf Lyngbjerggårdskolen oprettet 1992 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 178 elever 9230 Svenstrup J., tlf Lyngby Friskole oprettet 1976 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 95 elever 2800 Lyngby, tlf Lødderup Friskole oprettet 2000 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 153 elever 7900 Nykøbing M, tlf Løgumkloster Friskole oprettet 1989 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 64 elever 6240 Løgumkloster, tlf Mejls-Orten-Tinghøj Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 140 elever 6800 Varde, tlf Mellerup Fri- og Efterskole oprettet 1984 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 118 elever 8930 Randers NØ, tlf Mentiqa Nordjylland oprettet 2008 Klassetrin: klassetrin, 63 elever 9000 Aalborg, tlf Mentiqa-Odense oprettet 2007 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 50 elever 5000 Odense C, tlf Middelfart Friskole oprettet 1982 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 163 elever 5500 Middelfart, tlf Midtals Friskole oprettet 1979 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 81 elever 6440 Augustenborg, tlf Midtdjurs Friskole oprettet 2010 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 59 elever 8581 Nimtofte, tlf No Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 66 elever 6950 Ringkøbing, tlf Nordskovens Friskole oprettet 1861 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 29 elever 5750 Ringe, tlf Nord-vest Privatskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-0. klassetrin, 253 elever 2400 København NV, tlf Nærum Privatskole oprettet 1909 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 82 elever 2850 Nærum, tlf Nr. Asmindrup Friskole oprettet 2010 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 55 elever 4572 Nørre Asmindrup, tlf Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 39 elever 9293 Kongerslev, tlf Nr. Lyndelse Friskole oprettet 1873 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 202 elever 5792 Årslev, tlf Friskolen i Lemming oprettet 2002 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 69 elever 8632 Lemming, tlf Magleby Fri- og Efterskole oprettet 2008 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 47 elever 5935 Bagenkop, tlf Den Moderne Kulturelle Skole oprettet 1998 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 116 elever 8210 Aarhus V, tlf Odder lille Friskole oprettet 1985 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 134 elever 8300 Odder, tlf Dansk Friskoleforening Årsberetning

48 Odense Friskole oprettet 1863 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 502 elever 5000 Odense C, tlf Oksbøl Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 132 elever 6430 Nordborg, tlf Ollerup Friskole oprettet 1867 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 175 elever 5762 Vester Skerninge, tlf Osted Fri- og Efterskole oprettet 1917 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 202 elever 4320 Lejre, tlf Oure Friskole oprettet 1884 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 65 elever 5883 Oure, tlf Parkskolen oprettet 1986 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 144 elever 7400 Herning, tlf Reerslev Friskole oprettet 1983 Klassetrin: bh.-0. klassetrin, 142 elever 4291 Ruds-Vedby, tlf Refsvindinge Friskole oprettet 1865 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 145 elever 5853 Ørbæk, tlf Regnbueskolen oprettet 1987 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 140 elever 8450 Hammel, tlf Resen Friskole oprettet 2000 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 36 elever 7600 Struer, tlf Ringe Fri- og Efterskole oprettet 1875 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 183 elever 5750 Ringe, tlf Ringsted Ny Friskole oprettet 1987 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 226 elever 4100 Ringsted, tlf Ringsted Privatskole oprettet 1969 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 85 elever 4100 Ringsted, tlf Roskilde Private Skole oprettet 1948 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 54 elever 4000 Roskilde, tlf Rudme Friskole oprettet 1858 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 76 elever 5750 Ringe, tlf Rud. St. Sk. i Esbjerg oprettet 1989 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 40 elever 6705 Esbjerg Ø, tlf Rud. St. Sk. i Gentofte, Vidar Skolen oprettet 1950 Klassetrin: bh.-12. klassetrin, 298 elever 2820 Gentofte, tlf Hjørring Ny Steinerskole oprettet 1979 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 51 elever 9800 Hjørring, tlf Michael Skolen oprettet 1976 Klassetrin: bh.-12. klassetrin, 250 elever 2730 Herlev, tlf Rudolf Steiner Skolen Kvistgård oprettet 1978 Klassetrin: bh.-12. klassetrin, 269 elever 3490 Kvistgård, tlf Rud. St. Sk. i København oprettet 2000 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 112 elever 2300 København S, tlf Frejaskolen, Rud.St.Sk. på Midtsjælland oprettet 1982 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 33 elever 4370 Store Merløse, tlf Rud. St. Sk. i Odense oprettet 1971 Klassetrin: bh.-12. klassetrin, 273 elever 5260 Odense S, tlf Kristofferskolen oprettet 1998 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 239 elever 4000 Roskilde, tlf Rud. St. Sk. i Silkeborg oprettet 1985 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 140 elever 8600 Silkeborg, tlf Rud. St. Sk. i Skanderborg oprettet 1981 Klassetrin: bh.-12. klassetrin, 144 elever 8660 Skanderborg, tlf Johannes Skolen oprettet 1977 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 135 elever 7100 Vejle, tlf Rud. St. Sk. i Vordingborg oprettet 1974 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 294 elever 4760 Vordingborg, tlf RSS, Østskolen, Waldorfskolen oprettet 1983 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 74 elever 9220 Ålborg Ø, tlf Rudolf Steiner Skolen i Århus oprettet 1955 Klassetrin: bh.-12. klassetrin, 302 elever 8000 Aarhus C, tlf Ryslinge Friskole oprettet 1856 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 164 elever 5856 Ryslinge, tlf Rødding Friskole, Spøttrup oprettet 1907 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 75 elever 7860 Spøttrup, tlf Rødding Friskole oprettet 1946 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 93 elever 6630 Rødding, tlf Sahl Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 55 elever 8850 Bjerringbro, tlf Salix Skole oprettet 2006 Klassetrin: klassetrin, 172 elever 2500 Valby, tlf Samsø Friskole oprettet 1987 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 70 elever 8305 Samsø, tlf Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

49 Selam Friskole oprettet 1993 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 216 elever 8361 Hasselager, tlf Simmersted Friskole oprettet 2009 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 69 elever 6500 Vojens, tlf Sjællands Privatskole oprettet 1994 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 188 elever 2400 København NV, tlf Skallerup Friskole oprettet 1868 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 66 elever 7950 Erslev, tlf Skamby Friskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 60 elever 5485 Skamby, tlf Skanderup Friskole oprettet 1918 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 57 elever 6640 Lunderskov, tlf Friskolen i Skive oprettet 1982 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 167 elever 7800 Skive, tlf Skovby Friskole oprettet 1973 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 82 elever 4840 Nørre Alslev, tlf Skørbæk-Ejdrup Friskole og Naturbørnehav oprettet 1915 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 170 elever 9240 Nibe, tlf Spjellerup Friskole oprettet 2010 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 79 elever 4640 Faxe, tlf Friskolen i Starreklinte oprettet 1998 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 67 elever 4534 Hørve, tlf Stevns Friskole oprettet 1977 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 172 elever 4673 Rødvig Stevns, tlf Stige Friskole oprettet 1862 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 195 elever 5270 Odense N, tlf Stokkemarke Friskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 116 elever 4952 Stokkemarke, tlf Strellev Friskole oprettet 1982 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 41 elever 6870 Ølgod, tlf Struer Friskole oprettet 1983 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 78 elever 7600 Struer, tlf Studsgård Friskole oprettet 2002 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 138 elever 7400 Herning, tlf Sundby Friskole oprettet 2000 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 55 elever 7950 Erslev, tlf Svanevej Privatskole oprettet 1924 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 75 elever 2400 København NV, tlf Svindinge Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 91 elever 5853 Ørbæk, tlf Sværdborg Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 79 elever 4760 Vordingborg, tlf Sydbornholms Privatskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 71 elever 3720 Åkirkeby, tlf Sydkystens Privatskole oprettet 1975 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 162 elever 2680 Solrød Strand, tlf Sydthy Friskole oprettet 1977 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 40 elever 7755 Bedsted Thy, tlf Privatskolen i Sæby oprettet 1974 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 186 elever 9300 Sæby, tlf Sæby-Hallenslev Friskole oprettet 1983 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 100 elever 4270 Høng, tlf Søgård Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 106 elever 6200 Åbenrå, tlf Sønder Nissum Friskole oprettet 2000 Klassetrin: klassetrin, 27 elever 6990 Ulfborg, tlf Sdr. Nærå Friskole & Midtfyns Efterskole oprettet 1858 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 187 elever 5792 Årslev, tlf Sdr. Vium Friskole oprettet 1988 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 97 elever 6893 Hemmet, tlf Sønderhå-Hørsted Friskole oprettet 1990 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 45 elever 7752 Snedsted, tlf Sønderup Friskole oprettet 2010 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 47 elever 9541 Suldrup, tlf Tandslet Friskole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 105 elever 6470 Sydals, tlf Thise Friskole oprettet 1979 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 91 elever 7870 Roslev, tlf Thisted Friskole oprettet 1985 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 59 elever 7700 Thisted, tlf Friskolen i Thorlund oprettet 1988 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 38 elever 7361 Ejstrupholm, tlf Thorsted Friskole oprettet 1873 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 85 elever 7700 Thisted, tlf Thyholm Friskole oprettet 2004 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 56 elever 7790 Thyholm, tlf Dansk Friskoleforening Årsberetning

50 Trelleborg Friskole oprettet 2002 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 123 elever 4200 Slagelse, tlf Vanløse Privatskole oprettet 1977 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 188 elever 2720 Vanløse, tlf Vilsted Friskole oprettet 1963 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 93 elever 9670 Løgstør, tlf Friskolen Øster Egesborg oprettet 1983 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 166 elever 4735 Mern, tlf Trunderup Friskole oprettet 1851 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 67 elever 5772 Kværndrup, tlf Tømmerup Fri- og Efterskole oprettet 1911 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 164 elever 4400 Kalundborg, tlf Tønning-Træden Friskole oprettet 1991 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 144 elever 8740 Brædstrup, tlf Ubby Fri- og Efterskole oprettet 1878 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 185 elever 4490 Jerslev, tlf Udefriskolen oprettet 2008 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 79 elever 7620 Lemvig, tlf Uhre Friskole oprettet 2005 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 183 elever 7330 Brande, tlf Ulfborg Friskole oprettet 1960 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 72 elever 6990 Ulfborg, tlf Vallekilde-Hørve Friskole oprettet 1981 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 167 elever 4534 Hørve, tlf Vedsted Friskole oprettet 1893 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 117 elever 9440 Åbybro, tlf Vejen Friskole oprettet 1998 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 91 elever 6600 Vejen, tlf Vejle Friskole oprettet 1972 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 176 elever 7100 Vejle, tlf Vejrum-Viskum Friskole oprettet 2000 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 44 elever 8830 Tjele, tlf Velling Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 115 elever 6950 Ringkøbing, tlf Vestbirk Friskole oprettet 1892 Klassetrin: bh.-6. klassetrin, 75 elever 8752 Østbirk, tlf Vester Skerninge Friskole oprettet 1865 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 200 elever 5762 Vester Skerninge, tlf Viby Friskole oprettet 1953 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 130 elever 4130 Viby Sjælland, tlf Vindblæs Friskole oprettet 1966 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 136 elever 8970 Havndal, tlf Vinde Helsinge Fri-&Efterskole oprettet 1867 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 182 elever 4281 Gørlev, tlf Vokslev Friskole oprettet 1991 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 134 elever 9240 Nibe, tlf Vaarst Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 77 elever 9260 Gistrup, tlf Ærø Friskole oprettet 2007 Klassetrin: bh.-10. klassetrin, 71 elever 5970 Ærøskøbing, tlf Ølstrup Friskole oprettet 1992 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 70 elever 6950 Ringkøbing, tlf Ørding Friskole oprettet 1991 Klassetrin: bh.-7. klassetrin, 74 elever 7990 Øster Assels, tlf Øresunds Internationale Skole oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 67 elever 2300 København S, tlf Øster Jølby Friskole oprettet 1861 Klassetrin: bh.-8. klassetrin, 135 elever 7950 Erslev, tlf Øster Aaby Friskole oprettet 1878 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 201 elever 5881 Skårup, tlf Friskolen Østerlund oprettet 2003 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 177 elever 6430 Nordborg, tlf Aabenraa Friskole oprettet 1980 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 195 elever 6200 Åbenrå, tlf Aabybro Friskole oprettet 1980 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 145 elever 9440 Åbybro, tlf Ådalskolen, Fangel Friskole oprettet 1873 Klassetrin: bh.-9. klassetrin, 223 elever 5260 Odense S, tlf Skoler: 253 Elever i alt: Skoler med : 60 Ansatte: Forældre til elever på skolerne: Skolekredsmedlemmer herudover: Medlemmer i alt: Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

51 Dansk Friskoleforenings vedtægter 1 Baggrund Dansk Friskoleforening blev oprettet den 16. november Initiativtagerne var en kreds af lærere, forældre samt andre venner af friskolen, og ideen var at samle alle friskolekredse til udholdenhed i arbejdet gennem foredrag og forhandling. Foreningen skulle desuden varetage friskolernes tarv i forhold til lovgivningsmagten". Dansk Friskoleforening fik til opgave at drive kursus- og mødevirksomhed samt at arbejde for en frisindet skolelovgivning med baggrund i de tanker, som var fremført af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold. Ved indsamling skabtes endvidere en understøttelseskasse for syge og gamle lærere. 2 Formål Dansk Friskoleforenings formål er at styrke og fremme fællesskabet og samarbejdet mellem de danske friskoler og at værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål. Det er endvidere foreningens formål at arbejde for de bedst mulige vilkår for at oprette og drive friskoler i Danmark. 3 Medlemmer Medlem af Dansk Friskoleforening er henholdsvis enkeltmedlemmer og skoler, der drives efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skoler repræsenteres ved deres skolekredse, som typisk omfatter forældre, ansatte og andre kontingentbetalende medlemmer. Ethvert skolekredsmedlem er stemmeberettiget og valgbar. Hovedstyrelsen har hjemmel til at præcisere medlemsbegrebet, så det til stadighed er dækkende for den personkreds, der tegner skoleformen. 4 Forvaltning af medlemskab Enhver skolekreds, der vedkender sig Dansk Friskoleforenings formål og vedtægt, kan optages i foreningen. Optagelsen sker gennem foreningens hovedstyrelse i samråd med det relevante regionsudvalg. Stk. 2. Medlemskab efter stk. 1. er betinget af, at skolen forpligter sig til at betale de af foreningens hovedstyrelse fastsatte kontingenter. Stk. 3. Enkeltpersoner, der ikke er medlem af en tilknyttet skolekreds, kan optages som enkeltmedlemmer mod betaling af det kontingent, der fastsættes af hovedstyrelsen. Optagelsen sker gennem foreningens hovedstyrelse i samråd med det relevante regionsudvalg. 5 Stemmeberettigede Foreningen afholder hvert år generalforsamling inden for perioden 15. april maj. Stk. 2. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt enkeltmedlemmer. Stemmeretten fortabes ved kontingentrestance. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt. Stk. 3. Hovedstyrelsen afgør, hvilken procedure der skal følges ved kontrol af stemmeberettigelse. Proceduren skal offentliggøres samtidig med indvarslingen til generalforsamlingen. 6 Generalforsamlingen Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling skal indvarsles mindst 14 dage, før generalforsamlingen afholdes. Hovedstyrelsen fastsætter indvarslingsmåden samt tid og sted for generalforsamlingens afholdelse. Stk. 2. Generalforsamlingens dagsorden, der skal oplyses ved indvarslingen, skal mindst indeholde: Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. Landsformanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. Behandling af indkomne forslag. Valg af styrelsesmedlemmer. Valg af mindst 2 suppleanter. Eventuelt. Stk. 3. Det påhviler hovedstyrelsen at tilrettelægge kandidatopstillingen til styrelsesvalget i god tid forud for generalforsamlingen. Kandidater Dansk Friskoleforening Årsberetning

52 "For at ruste børnene til at kunne begå sig i den globale verden, skal de kende deres egen oprindelse, kultur, sprog og historie. Alt andet skaber rodløshed og indholdsløse og dårlige liv. Det enkelte menneske bliver nemlig først frit, når det ved, hvilket fællesskab det er knyttet til. John Jensen, forælder ved Trelleborg Friskole. Fb. 2010, 15. kan opstilles indtil en af hovedstyrelsen fastsat dato senest tre uger før valgets afholdelse. Ethvert stemmeberettiget medlem har ret til at opstille kandidater. Kandidater skal med deres underskrift erklære sig villige til at modtage valg og indgå i en samlet præsentation af kandidater på foreningens hjemmeside. Kun stemmeberettigede medlemmer kan opstilles og vælges. Det skal i øvrigt tilstræbes, at hovedstyrelsen bliver repræsentativ for medlemskredsen. Genvalg kan finde sted. Stk. 4. Såfremt kandidatopstillingen gør det muligt, skal alle regioner, jf. 17, sikres repræsentation i hovedstyrelsen. Stk. 5. Dirigenten fastsætter afstemningsmåden på generalforsamlingen. Skriftlig afstemning skal dog benyttes, såfremt mindst 20 af de fremmødte medlemmer kræver det. Ved valg til styrelsen skal anvendes skriftlig afstemning efter prioriteringsmetoden, jf. dog regionernes ret til repræsentation, som fastsat i 6 stk. 4. Stk. 6. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til Friskolernes Kontor senest den 15. februar. Enhver stemmeberettiget kan indgive forslag. Stk. 7. Styrelsesmedlemmers funktionsperiode begynder og slutter ved det konstituerende hovedstyrelsesmøde, der følger umiddelbart efter generalforsamlingen. Jfr. 9 stk. 3. Stk. 8. I tilfælde, hvor foreningens skriftlige beretning eller regnskabet ikke godkendes, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, der træffer endelig afgørelse. Sådan ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 måneder efter den ordinære generalforsamling. Stk. 9. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der efterfølgende skal underskrives af dirigenten og protokolføreren. 7 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når hovedstyrelsen beslutter det, eller 15 skolekredse efter vedtagelse på skolekredsmøder fremsætter skriftlig begæring herom over for landsformanden med angivelse af forhandlingsemner. Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 6 uger efter, at skriftlig begæring er fremsat. Hvis juli måned indgår i indkaldelsesperioden, forlænges tidsfristen dog med fire uger. Stk. 3. Hovedstyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel og med angivelse af den særlige dagsorden. De generelle retningslinier i 6 for indkaldelse og afholdelse af ordinær generalforsamling skal følges. 8 Landsmøde Landsmøde afholdes i forbindelse med generalforsamling, jf. 6 og 7. I forbindelse med den ordinære generalforsamling arrangeres landsmødet med et bredere program, der dels kan tegne skoleformen og dels styrke og fremme fællesskabet skolerne imellem. Landsmøde kan i øvrigt indkaldes med kort varsel, når væsentlige friskolespørgsmål ønskes drøftet. 9 Hovedstyrelsen Hovedstyrelsen, der består af 11 medlemmer, vælges for en tre-årig periode. Medlemmerne afgår efter en fast turnus med henholdsvis 3 og 4 årligt. Desuden vælges hvert år mindst 2 suppleanter til styrelsen. Dette valg gælder for ét år. Stk. 2. Hovedstyrelsen udgør foreningens ledelse og træffer beslutning i alle sager, hvad enten disse har principiel karakter eller rummer konkrete afgørelser. Hovedstyrelsen vedtager budget og godkender regnskab før forelæggelse på generalforsamling. Under hovedstyrelsen sorterer endvidere foreningens administration, herunder Friskolernes Kontor, foreningens økonomi, forlagsvirksomhed og det organisatoriske samt skolepolitiske arbejde. Stk. 3. På det konstituerende møde, der afholdes hvert år senest den 1. juli, vælger hovedstyrelsen af sin midte landsformand, næstformand og kasserer. På samme møde vælges medlemmer til bladudvalg, forligsnævn, Friskolefondens og Understøttelsesfondens bestyrelser samt medlemmer til andre styrelser, kommissioner, nævn m.v., som Dansk Friskoleforening er repræsenteret i. 50 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

53 Stk. 4. Landsformanden indkalder skriftligt til hovedstyrelsens møder med angivelse af dagsorden og med mindst 8 dages varsel. Møderne, der ledes af landsformanden, afholdes efter behov, dog skal der indkaldes til møde, såfremt mindst 4 hovedstyrelsesmedlemmer skriftligt fremsætter begæring over for landsformanden med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Sådant begæret møde skal afholdes senest 3 uger efter begæringens fremsættelse. Hovedstyrelsen fastsætter i øvrigt sin egen forretningsorden. Stk. 5. Lederen af Friskolernes Kontor er sekretær for hovedstyrelsen. Der føres en beslutningsprotokol, som skal underskrives af landsformanden og mødesekretæren. Ethvert medlem kan kræve at få indført sin afvigende mening i protokollen. Protokollen fremsendes i kopi til hovedstyrelsens medlemmer snarest efter mødets afholdelse. Landsformanden har det overordnede ansvar for, at hovedstyrelsens beslutninger udføres. 10 Faste opgaver og arbejdsudvalg Det er hovedstyrelsens ansvar, at foreningen løser en række opgaver af betydning for medlemmerne. Der nedsættes udvalg efter behov. Dette sker så vidt muligt i samarbejde med regionerne, der kan foreslå personer til diverse arbejdsudvalg. Stk. 2. Hovedstyrelsen dækker bl.a. følgende arbejdsområder ved nedsættelse af udvalg: Efteruddannelse og kursusvirksomhed, pædagogiske spørgsmål, internationalt samarbejde og profilering af skoleformen. Stk. 3. Ved nedsættelse af udvalg fastsætter hovedstyrelsen i hvert enkelt tilfælde udvalgets størrelse, kommissorium, sammensætning, forretningsorden og virksomhedsperiode. 11 Forretningsudvalg Forretningsudvalget består af landsformand, næstformand og kasserer. Kontorlederen er tilforordnet udvalget. Stk. 2. Forretningsudvalget varetager de løbende sager, der knytter sig til foreningens drift samt løn- og ansættelsesspørgsmål. Stk. 3. Landsformanden er formand for udvalget. 12 Bladudvalget Bladudvalget består af mindst 3 medlemmer udpeget af hovedstyrelsen. Stk. 2. Udvalget konstituerer sig med formand, næstformand og sekretær. Formanden bør være medlem af hovedstyrelsen. Stk. 3. Under bladudvalget sorterer udgivelsen og administrationen af Dansk Friskoleforenings blad, Friskolebladet. Udvalget kan med hovedstyrelsens godkendelse påtage sig beslægtede opgaver. Udvalgets styrelsesopgaver over for Friskolebladet fastlægges i en særlig vedtægt, der skal godkendes af hovedstyrelsen. Stk. 4. Over udvalgsmøderne føres en beslutningsprotokol. Formanden har ansvaret for beslutningernes udførelse. 13 Fondsbestyrelser Hovedstyrelsen udpeger personer til bestyrelsen for henholdsvis Friskolefonden under Dansk Friskoleforening og Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond. Stk. 2. Fondene er i øvrigt uafhængige af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse og skal alene styres efter fondenes vedtægter med Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Stk. 3. Fondsvedtægterne kan kun ændres efter godkendelse i såvel Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse som i Civilstyrelsen. 14 Forligsnævnet Forligsnævnet består af 3 medlemmer, der så vidt muligt vælges af og blandt hovedstyrelsens medlemmer. Nævnet, der skal bestå af en repræsentant for ledere, ansatte og forældre, kan suppleres med yderligere 2 medlemmer i de tilfælde, hvor en af forligssagens parter kræver det, idet sagens parter i disse tilfælde hver får mulighed for at udnævne et medlem. De af hovedstyrelsen valgte nævnsmedlemmer fordeler opgaverne imellem sig. Hovedstyrelsen udpeger en personlig suppleant for hver af de 3 hovedstyrelsesvalgte nævnsmedlemmer. Suppleanten træder i funktion ved nævnsmedlemmets fravær og inhabilitet. Dansk Friskoleforening Årsberetning

54 "Øjne kan få et menneske til at blomstre! At blive set som et helt menneske med en historie, et potentiale og resurser er helt afgørende for, om man lykkes med sit liv. Louise Buch Viftrup, forælder ved Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg. Stk. 2. Forligsnævnet fungerer i henhold til Dansk Friskoleforenings ansættelsesbrev efter gældende overenskomst for skolernes lærerpersonale m.v. Forretningsorden og procedureregler fremgår af ansættelsesbrevet. Forligsnævnet kan indgå i andre sager, hvor ansættelsesbrev eller ansættelseskontrakt er udarbejdet eller godkendt af Dansk Friskoleforening. Stk. 3. Forligsnævnet er bemyndiget til at træffe aftale om juridisk bistand i behandlingen af konkrete sager. Nævnet er dog forpligtet til at orientere landsformanden om sådan truffet aftale, samt at redegøre for de økonomiske konsekvenser af aftalen. Økonomiske dispositioner i øvrigt skal godkendes af hovedstyrelsen. 15 Medlemskab i sammenslutninger Hovedstyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om Dansk Friskoleforenings medlemskab i sammenslutninger, hvis formål tilsigter samarbejde om løsning af arbejdsopgaver med tilknytning til de frie og private skoler, eller arbejdsopgaver, der på anden måde fremmer foreningens formål. Stk. 2. Hovedstyrelsen er bemyndiget til at lade afholde de med samarbejdet forbundne udgifter. 16 Tegningsregler Foreningen tegnes af landsformanden og lederen af Friskolernes Kontor i forening. Stk. 2. Udvalg tegnes inden for deres kommissorium af udvalgsformanden og udvalgssekretæren i forening. Stk. 3. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves godkendelse af hovedstyrelsen og samtlige forretningsudvalgsmedlemmers underskrift. Stk. 4. Ved meddelelse af prokura kræves hovedstyrelsens godkendelse og samtlige forretningsudvalgsmedlemmers underskrift. 17 Regionsopdeling Som ramme om det regionale samarbejde skolerne imellem anvendes de i 2007 ved kommunalreformen fastlagte regioner, idet region Syddanmark dog deles ved Lillebælt. Ved at følge den offentlige sektors regionsopdeling er det forudsat, at regionsudvalgene kan indgå i dialog med de regionale myndigheder. Dansk Friskoleforenings regioner benævnes: Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland og Hovedstaden. 18 Regionsudvalg I hver region vælges på et årligt møde i perioden 1. marts til 15. april et regionsudvalg, der består af mindst 3 og højst 7 medlemmer. Alle valg gælder for ét år. Genvalg er tilladt. Stk. 2. Det årlige regionsmøde indkaldes ved underretning af alle skoler og enkeltmedlemmer i regionen med mindst 14 dages varsel. Regionsmødet indkaldes med dagsorden, der mindst skal indeholde: Valg af dirigent og protokolfører. Regionsudvalget orienterer om aktiviteter. Medlemmernes idéudveksling. Valg af udvalgsmedlemmer og suppleanter. Eventuelt. Stk. 3. Regionsudvalgene udarbejder egen forretningsorden ud fra en af hovedstyrelsen besluttet skabelon, men der forudsættes udarbejdet skriftlige referater, som tilgår hovedstyrelsen. Skolerne holdes underrettet om det regionale arbejde via foreningens hjemmeside. Stk. 4. Regionsudvalgene forestår foreningens arrangementer i regionen, tilrettelægger regionale møder og kurser samt formidler kontakt mellem friskolerne i regionen. Regionsudvalgene kan foreslå medlemmer til de udvalg, som hovedstyrelsen beslutter at nedsætte. Regionsudvalgene kan tage initiativ til samarbejde med Friskolernes Kontor og de til enhver tid nedsatte udvalg. I øvrigt træffer udvalgene selv beslutning om arbejdsopgaverne, herunder etablering af og kontakt til netværk. 52 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

55 Stk. 5. Hvis det føles naturligt for en skole, kan den anmode hovedstyrelsen om overflytning til en naboregion. Overflytning til anden region eller optagelse af nye medlemsskoler forudsætter høring af de involverede regionsudvalg. Stk. 6. I foreningens budget afsættes et årligt rammebeløb, der beregnes på baggrund af antallet af skoler i regionen. Regionsudvalgene kan hver for sig på basis af budgetudkast forelægge hovedstyrelsen forslag til budget. Stk. 7. Hver region får af og blandt hovedstyrelsens medlemmer udpeget en kontaktperson, der så vidt muligt skal være hjemmehørende i området. Kontaktpersonen tilknyttes regionsudvalget som bindeled til hovedstyrelsen. 19 Inspirationsmøde De 6 regionsudvalg og medlemmer af udvalg nedsat af hovedstyrelsen mødes én gang årligt med hovedstyrelsen til inspirationsmøde, hvor foreningens, regionernes og udvalgenes arbejde drøftes med henblik på hovedstyrelsens og regionsudvalgenes fastsættelse af mål og opgaver. Inspirationsmødet skal tilrettelægges med vægt på det pædagogiske og foreningsmæssige arbejdsfællesskab. Stk. 2. Inspirationsmødet planlægges på skift af de enkelte regionsudvalg. 20 Rejsegodtgørelse m.v. Hovedstyrelsens medlemmer, medlemmer af regionsudvalg samt de af hovedstyrelsen udpegede øvrige medlemmer af foreningens styrelser, udvalg, nævn m.v. har ret til at få dækket deres omkostninger i forbindelse med deltagelse i foreningens møder og i møder på foreningens vegne. Stk. 2. Hovedstyrelsesmedlemmer kan efter beslutning i hovedstyrelsen tildeles et vist frikøb eller efter aftale en særlig vikardækning eller honorering. Frikøb eller lignende ordning skal stå i rimeligt forhold til arbejdsopgaverne. Stk. 3. Landsformanden kan frikøbes i fuldt omfang. 21 Friskolernes Kontor Foreningens daglige administration varetages af Friskolernes Kontor under kontorlederens ansvar og i samarbejde med forretningsudvalget. Stk. 2. Hovedstyrelsen ansætter og afskediger kontorlederen efter indstilling fra forretningsudvalget. Ansættelsen sker på kontrakt. Forretningsudvalget ansætter og afskediger det øvrige personale på Friskolernes Kontor efter indstilling fra kontorlederen. Ansættelse sker på kontrakt. Stk. 3. Friskolernes Kontor kan med forretningsudvalgets godkendelse påtage sig særlige opgaver for medlemsskolerne og for andre skoleforeninger m.v. Eventuelt vederlag for disse ydelser fastsættes af forretningsudvalget. 22 Kontingent Til dækning af Dansk Friskoleforenings udgifter, herunder udgifterne til Friskolernes Kontor og regionsudvalgenes virksomhed, fastsætter hovedstyrelsen hvert år på grundlag af et udarbejdet budget for foreningens virksomhed et kontingent pr. skolekreds. Kontingentet pålignes skolen på grundlag af skolens samlede elevtal pr. 5. september i det år, der kommer umiddelbart før regnskabsåret. Undtaget for betaling er elever på efterskoleafdeling, såfremt denne skoleafdeling er indmeldt i anden skoleforening. Stk. 2. Skoler med andre tilskudsberettigede aktiviteter, hvor foreningen yder bistand på linie med skolevirksomheden, kan af hovedstyrelsen pålignes særligt kontingent. Stk. 3. Udmeldelse af foreningen sker med mindst 3 måneders varsel til udgangen af en måned, og der betales kontingent frem til førstkommende forfaldsdato efter varslets udløb, jf. stk. 4. Stk. 4. Kontingenter og bidrag indbetales 2 gange årligt og forfalder til betaling 1. marts og 1. september. Dansk Friskoleforening Årsberetning

56 "Her var det okay, at man bød ind med noget, som måske ikke var lige gennemtænkt. Vi var ikke særlig mange elever i klassen en stykker og derfor følte jeg, at jeg kunne komme til. Kalle Graverholt, grafisk designer og tidligere friskoleelev på Vejle Friskole. Fb. 2010, Budget Der udarbejdes hvert år et budget for foreningens virksomhed i det følgende regnskabsår. Det skal af budgettet fremgå specificeret, hvilke midler de enkelte regioner og udvalg har rådighed over i det kommende regnskabsår. Forretningsudvalget påser, at bevillingsrammerne overholdes. Stk. 2. Budgettet skal vedtages af et flertal af hovedstyrelsens medlemmer på et møde, der afholdes senest en måned før budgettets ikrafttræden. 24 Regnskab Foreningens regnskab offentliggøres i årsberetningen og forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Stk. 2. Regnskabets specifikation skal udvise driftsindtægter og driftsudgifter samt statusposteringer inden for hvert virksomhedsområde, ligesom det skal udvise en samlet status over foreningens aktiver og passiver. Stk. 3. Regnskabsåret følger statens finansår. 25 Foreningens overskud Overskud på foreningens regnskab, der af hovedstyrelsen ikke skønnes nødvendig til foreningens drift og konsolidering, kan overføres til Friskolefonden eller Understøttelsesfonden. Stk. 2. Hovedstyrelsen kan beslutte at optage en overførsel af kapital til Friskolefonden eller Understøttelsesfonden på det følgende års budget med den virkning, at overførslen påvirker kontingentudmålingen. 26 Revision Foreningens regnskaber revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, som hvert år vælges af hovedstyrelsen på det konstituerende møde. Stk. 2. Revisoren skal ved uanmeldte besøg på Friskolernes Kontor konstatere, om foreningens midler er til stede, og om forretningsgang og bogholderi er tilrettelagt på betryggende måde. 27 Årsberetningen Foreningen udgiver hvert år en skriftlig årsberetning inden afholdelse af den ordinære generalforsamling. Stk. 2. Hovedstyrelsen fastlægger årsberetningens omfang og indhold. Stk. 3. Foreningens årsregnskab, generalforsamlingens dagsorden og forslag, der kommer til behandling på generalforsamlingen, bekendtgøres i årsberetningen. 28 Opløsning af foreningen Opløsning af foreningen kan kun finde sted efter beslutning på en generalforsamling. Vedtagelse kræver mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Hvis et forslag om opløsning af foreningen får over 50% af de afgivne stemmer uden at blive vedtaget, kan hovedstyrelsen inden for de følgende 6 måneder lade spørgsmålet behandle på en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med almindeligt flertal. Stk. 2. Efter indstilling fra hovedstyrelsen træffer den sidste generalforsamling beslutning om anvendelsen af den opløste forenings overskydende midler. Midlerne må kun anvendes til almenvelgørende eller almennyttigt formål i Danmark. Primært skal de overføres til Friskolefonden og Understøttelsesfonden, sekundært til N.F.S. Grundtvigs Fond og Den Frie Lærerskole. 29 Vedtægtsændring Forslag til vedtægtsændring kan kun behandles på den ordinære generalforsamling. Stk. 2. Forslag til vedtægtsændring skal bekendtgøres i forbindelse med generalforsamlingens indkaldelse eller med mindst 14 dages varsel. Dirigenten kan ikke sætte vedtægtsændring til afstemning, medmindre forslaget er bekendtgjort for medlemmerne svarende til indkaldelsen til generalforsamling. Stk. 3. Vedtægtsændringer er kun gyldige, når vedtagelsen er sket med 3/5 af de afgivne gyldige stemmer. 54 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

57 30 Ikrafttræden Denne vedtægt træder i kraft den 1. juni Samtidig ophæves vedtægten af 1. august 1998 med følgende overgangsordning: Til foreningsåret 2007/08 er der på afdelingsgeneralforsamlingerne i 2007 valgt 21 hovedstyrelsesmedlemmer efter den tidligere vedtægts bestemmelse herom. De 21 medlemmer vælger af deres midte en overgangsstyrelse på 11 medlemmer samt godkender budget for 2008 og regnskab for Væsentlige sager af principiel karakter samt specielle problemstillinger ved overgang til ny vedtægt skal behandles af alle 21 medlemmer på mindst 3 møder i årets løb. På ordinær generalforsamling i 2008 nyvælges hele hovedstyrelsen i overensstemmelse med denne vedtægt, idet den fremtidige valgturnus skal fastlægges ved valget. Således vedtaget på generalforsamlingerne i 2007 Ebbe Lilliendal Jørgensen landsformand Lis Eriksen Toelberg Krista Madsen Lars Peter Nitschke afdelingsformand Sjælland afdelingsformand Fyn afdelingsformand Jylland Dansk Friskoleforening Årsberetning

58 Det overordnede princip er at friskolerne modtager: 74 pct. af udgifterne til folkeskolen i 2011 ( kr. pr. elev). Som konsekvens af»genopretnings-pakken«vil skolerne i 2014 kun modtage 71 pct. af udgifterne til folkeskolen. Statens finansiering af de frie grundskoler Udgift for kommunen kr. Kommunerne skal af bloktilskuddet betale 86% af det samlede statstilskud til friskolerne. Staten har i bloktilskuddet kompenseret kommunerne for udgiften til både sfo og udgift til skoleelever. I 2011 svarer det til kr. til undervisning og kr. til sfo pr. elev hjemmehørende i kommunen. Udgift for staten kr. Samlet tilskud i 2011: kr. puljer Ekstra puljer på Finansloven Befordring 8,8 + 1,1 mio. kr. Transport mellem skole og hjem samt sygetransport Friplads 27,1 + 5,5 mio. kr. Til nedbringelse af skolepenge og sfo-betaling Puljer, der fratrækkes før tilskud til skolerne Specialundervisning, vikarudgifter, certificeringskurser for tilsynsførende,og kompensation til tyske mindretalsskoler. Friplads* Kursustilskud* Befordring* Skolerne modtager tilskud efter størrelse, geografi og elevernes aldersfordeling. Det generelle gennemsnitlige tilskud fratrukket diverse puljer er kr pr. elev. SFO-tilskud pr. elev: kr Tilskud til kostskoleelever kr Vikartilskud* Kompensation til tyske mindretalsskoler mio. kr. Certificeringsordningen* Pulje til specialundervisning mio. kr. Administreres i Undervisningsministeriet *Administreres i Fordelingssekretariatet 56 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

59 Vigtige adresser Arbejdsløshedskassen DLF-A Kompagnistræde København K tlf BUPL blegdamsvej København Ø tlf De frie skolers EDB-Brugs Dronningensvej 7, 1. tv nyborg tlf Den frie Lærerskole svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester skerninge tlf Efterlønskassen smedegade 3, slagelse tlf Efterskolernes Sekretariat Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 København K tlf Finansministeriets Personalestyrelse Ansvarlig for lærernes overenskomst Frederiksholms Kanal København K tlf Folkehøjskolernes Forening Højskolernes Hus nytorv København K tlf Fordelingssekretariatet Vikar-, befordrings- og fripladstilskud, lærerregister mv. Japanvej slagelse tlf Forsikringsmæglerfirmaet WILLIS I/S brendstrupgårdsvej Århus n tlf Frie Skolers Lærerforening ravnsøvej risskov tlf Friskolebladets ekspedition Abonnement, annoncer Prices Havevej Fåborg tlf , Fax Friskolebladets redaktion Ærtebjergvej 18, tjæreby 4230 skælskør [email protected] tlf , Fax Friskolernes Kontor Dansk Friskoleforening, Friskolefonden og Understøttelsesfonden Prices Havevej Fåborg tlf , Fax Lærernes Pension A/S tuborg boulevard Hellerup tlf Undervisningsministeriet Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Tilsyn, prøver og tilskud Frederiksholms Kanal København K tlf Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Lovgivning, SU, SPS Frederiksholms Kanal København K tlf Friskolearkivet svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester skerninge tlf Nationalt Videncenter for Frie Skoler svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester skerninge tlf.:

60 Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon