Værkstederne får mindre, mens forsikringsselskaberne bliver rige. kr. ekskl. moms

Transkript

1 Nr marts 2015 Analyse fra AutoBranchen Danmark Værkstederne får mindre, mens forsikringsselskaberne bliver rige Den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen har medvirket til, at antallet af totalskadede biler faldt i Det burde alt andet lige forhøje den gennemsnitlige skade, fordi skader, der bliver opgjort til at udgøre mellem 65 procent og 75 procent af bilens værdi, nu bliver repareret, fremfor at bilen bliver erklæret totalskadet. Figur 1: Gennemsnitlig skadesreparation kr. ekskl. moms Hvis man sammenholder skadesudgifterne med skadesudviklingen, kan man konkludere, at den gennemsnitlige skadesreparation faktisk er faldet i I 2014 var den gennemsnitlige skade godt kroner (ekskl. glasskader), hvilket svarer til et fald på 1,2 procent sammenlignet med Gennemsnitsskade(inkl. glas) Gennemsnitsskade AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser.

2 Selvom værkstederne har udbedret større skader i 2014 sammenlignet med 2013, på grund af forhøjelsen af reparationsgrænsen, har forsikringsselskaberne holdt værkstedstimepriserne nede de seneste år. Det har de gjort ved at presse værkstederne til det yderste ved at kræve store rabatter for at fastholde samarbejdet. Hvis værkstederne ikke er villige til at blive fordelsværksted, vil forsikringsselskaberne ikke bruge det pågældende værksted. Værkstederne bliver dermed spillet ud mod hinanden. AutoBranchen Danmark har fået flere henvendelser fra værksteder, der er blevet kontaktet af forsikringsselskaber, som informerer dem om, at de fra dags dato sætter den aftalte timepris ned med 5 til 15 procent. Der er ingen forhandlinger i det, og hvis værkstedet ikke makker ret, så annullerer forsikringsselskabet aftalen med det respektive værksted. De nye priser har en enorm stor betydning for værkstederne overlevelseschancer, fordi forsikringsselskaberne ofte er deres største kunder. Forsikringsselskabernes indtægter er væsentlig større end deres udgifter på trods af de stigende skadesudgifter for forsikringsselskaberne. Figur 2 sammenholder udviklingen i præmieindtægterne med erstatningsudgifterne for motorforsikringsområdet, og selvom de har nærmet sig de seneste år, er der fortsat en forskel på omkring 3 mia. kroner. De lavere værkstedspriser, som forsikringsselskaberne presser sig til, kommer dermed ikke forbrugeren til gode. Det er forsikringsselskaberne, der skummer al fløden. Model til konsekvensberegning af rabatter AutoBranchen Danmark har udviklet en enkel model, der skal hjælpe værkstederne, når de forhandler timepriser og rabatter med forsikringsselskaberne. Landets værksteder bliver ofte mødt med krav om store rabatter, når de forhandler med forsikringsselskaberne. Til gengæld for rabatten bliver forhandlerne lovet en meromsætning. Det kan dog være svært for det enkelte værksted at gennemskue, hvor store rabatter det reelt kan betale sig at indgå med forsikringsselskaberne. Ved hjælp af nogle få oplysninger om rabatterne og omkostninger, kan modellen vise, hvilken meromsætning der kræves for at fastholde samme dækningsbidrag, efter rabatterne er lagt til. Modellen er lavet i Excel og udarbejdet således, at man ikke selv skal foretage nogle beregninger. Fokus på kvalitet AutoBranchen Danmark har i flere år arbejdet på at få mere fokus på kvaliteten af skadesarbejdet, så alt ikke handler om prisen, når der skal udvælges fordelsværksteder. Nogle forsikringsselskaber har taget det til sig, men der er stadig selskaber, hvor prisen vægtes højere end kvaliteten. Sammen med vores certificeringstilbud er det håbet, at AutoBranchen Danmarks medlemmer kan blive godt rustet til at stå imod udfordringerne de kommende år. Figur 2: Forsikringsbranchens præmieindtægter og erstatningsudgifter på motorforsikringsområdet mio. kr Præmieindtægter Erstatningsudgifter 2

3 Forhøjelsen af reparationsgrænsen øger aktiviteten på værkstederne Regeringens beslutning om at hæve reparationsgrænsen til 75 procent, for at stimulere beskæftigelsen i autobranchen, har haft en mærkbar effekt på aktiviteten på værkstederne. Desværre er forhøjelsen kun midlertidig frem til udgangen af AutoBranchen Danmark har flere gange påvist over for politikerne, at der er en betydelig beskæftigelseseffekt forbundet med en forhøjelse af reparationsgrænsen. Derfor arbejder vi målrettet på at få gjort forhøjelsen af reparationsgrænsen permanent efter Figur 4: Fordelingen af skaden 2014: 26,3% 31,7% I 2014 reparerede de danske værksteder i alt skader (eksklusiv glasskader), hvilket svarer til en stigning på tre procent sammenlignet med Som konsekvens af den stigende skadesudvikling, steg forsikringsselskabernes skadeudgifter også i Forsikringsselskaberne havde skadesudgifter for godt 3,3 mia. kroner, svarende til en stigning på cirka to procent sammenlignet med ,1% Arb.løn Res.dele Lak Figur 3: Skadesudviklingen og skadesudgifter 2013: ,8% 26,6% ,5% Arb.løn Res.dele Lak Antal reparerede skader(inkl. glas) Skadesudgifter(inkl. glas) Antal reparerede skader Skadesudgifter ( kr. ekskl. moms) Den største udgiftspost var reservedele, som næsten udgjorde 42 procent. Lakudgifter og arbejdsløn udgjorde henholdsvis knap 32 procent og 26 procent. Det billede har ændret sig lidt sammenlignet med 2013, hvor især arbejdslønnens andel er faldet. Anm.: Ekskl. glasskader I 2014 var der person- og varebiler, der blev erklæret totalskadet, hvilket er et fald på knap 14 procent sammenlignet med Det er på trods af, at antallet af bilskader herunder totalskader steg i Forhøjelsen af reparationsgrænsen har sat sit tydelige præg på udviklingen af antallet af totalskadede biler. Kontanterstatningerne til forsikringskunderne er, som konsekvens af det faldende antal totalskadede biler, også faldet i

4 Figur 5: Totalskadesudviklingen Positiv udvikling i antallet af praktikpladser Antallet af praktikpladser i autobranchen er opadgående, og det gælder faktisk alle tre store uddannelseslinjer. Fra januar til og med november 2014 blev der indgået praktikaftaler, hvilket svarer til en stigning på knap 16 procent sammenlignet med samme periode Det er især praktikaftaler for personvognsmekanikeruddannelsen, som har oplevet den største stigning. I tallene indgår uddannelsesaftaler for vognmalere, personvognsmekanikere og karrosseriuddannelser. Figur 6: Udviklingen i antallet af praktikpladser Karrosseriuddannelsen Vognmaler Personvognsmekaniker(højre akse) Kilde: Undervisningsministeriet Det er livsvigtigt for hele autobranchen, at vi kan tiltrække velkvalificeret arbejdskraft. Det er derfor glædeligt, at der er kommet gang i antallet af indgåede praktikaftaler, og man har vendt den negative udvikling. I 2013 halverede man beløbet på præmie- og bonusordningen, og man fjernede den fuldkommen i Halveringen i 2013 havde åbenlyst medvirket til et vedvarende fald i antallet af praktikpladser, og man frygtede for antallet af praktikaftaler i På trods af den manglende præmie- og bonusordning, er antallet af praktikpladser steget, og det kan i høj grad tilskrives forhøjelsen af reparationsgrænsen. Antallet af praktikpladser er dog stadig langt fra niveauet før krisen ramte Danmark. Det er afgørende for branchen, at man kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft og ikke mindst den mest kompetente arbejdskraft. For at dette kan lade sig gøre, har virksomhedsejerne behov for en høj grad af stabilitet. Ved netop at gøre forhøjelsen af reparationsgrænsen permanent undgår man, at mange gode biler bliver skrottet og dermed går til spilde, som er et kæmpe samfundstab. Samtidig giver man værkstederne en sikkerhed for, at deres omsætning ikke pludselig vil falde igen. Ejerne vil dermed være mere villige til at ansætte en ekstra lærling. AutoBranchen Danmark vil fortsat følge udviklingen i branchen tæt og formidle til politikere og andre meningsdannere, at det er i alles interesse at gøre forhøjelsen af reparationsgrænsen permanent. 4

5 Hvad fokuserer kunderne på, når de skal vælge værksted? AutoBranchen Danmark har arbejdet for at få forbrugerne og forsikringsselskaberne til at fokusere på kvaliteten og tilliden af værkstedets arbejde fremfor at blive forblændet af værkstedspriserne. KS 2000-certificering er netop garanti for kvalitet og tillid. En ny befolkningsundersøgelse lavet af Epinion på vegne af AutoBranchen Danmark viser heldigvis, at forbrugerne vægter netop tillid og kvalitet højest. AutoBranchen Danmark arbejder på at markedsføre medlemmers værksteder med en ny værkstedskampagne. Til det har vi bedt analysebureauet Epinion om at lave en befolkningsundersøgelse blandt de danske bilejere, hvor de er blevet spurgt om, hvad der betyder mest, når de skal vælge et autoværksted til deres bil bilejere mellem 18 og 80 år har deltaget i undersøgelsen, hvilket gør undersøgelsen repræsentativ. Undersøgelsen viser, at særligt to faktorer skiller sig væsentlig ud. For det første er tilliden til autoværkstedet særlig vigtig. 67 procent har svaret, at tilliden er meget vigtig for deres værkstedsvalg, mens 30 procent har svaret, at tilliden er vigtig. Den anden hovedfaktor er kvaliteten, hvor 62 procent har svaret, at den er meget vigtig for værkstedsvalget, mens 34 procent svarer, at tilliden er vigtig. Noget overraskende rangerer prisen kun på en tredjeplads, hvor det kun er 33 procent, der vurderer, at prisen er meget vigtig for deres værkstedsvalg. En nærmere undersøgelse viser, at især de yngre bilejere vægter priserne højere end den lidt ældre gruppe. Sammenligning på tværs af kønnene, viser måske noget overraskende, at der ikke er en signifikant forskel på de to grupper. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en lignede undersøgelse tilbage i 2011, og den viser det samme billede, hvor kvalitet og tillid var højest rangerende. Figur 7: Betydning for værkstedsvalg At du havde tillid til autoværkstedet? 67% 30% 1% Kvalitet af serviceeftersyn/ reparation? 62% 34% 3% Prisen? 33% 46% 16% 3% At værkstedet var autoriseret? 26% 31% 22% 12% 8% At værkstedet lå tæt på hjem eller arbejde? 23% 41% 20% 13% 3% Hvor hurtigt værkstedet kunne reparere bilen? 21% 46% 20% 11% At du kunne låne en bil (lånebilsordning)? 18% 25% 22% 20% 14% At værkstedet tilhører den forhandler, du købte bilen af? 11% 16% 20% 19% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Kilde: Epinion n=

6 Autobranchens barometer: Positiv udvikling hele vejen rundt Nøgletal for autobranchen peger alle i en positiv retning i et nyt branchebarometer, som AutoBranchen Danmark har udviklet. Barometeret sammenvejer konkurserne i branchen, konjunkturindikatoren og forbrugerforventningerne, for at vise autobranchens tilstand på en entydig og letlæselige måde. Barometeret tegner et billede af autobranchens generelle tilstand. Det viser en stigende optimisme og indikerer, at branchens tilstand er i klar bedring. Den positive stemning blandt forbrugerne har simpelthen smittet af på troen i autobranchen. Det hænger især sammen med, at danskerne igen er begyndt at købe større biler, samtidig med at antallet af konkurser i branchen er for nedadgående. AutoBranchen Danmark forventer, at bilsalget og aktiviteten på værkstederne forbliver på et højt niveau i 2015, og det dermed bliver et fornuftigt år for branchen. Fakta Barometeret beregnes på basis af et simpelt gennemsnit af de indekserede tal for antallet af konkurser i branchen, forbrugertilliden og den sammensatte konjunkturindikator for autobranchen, hvor basismåneden er maj Konkurser vægter negativt. Når vi indekserer tallene for konkurser, forbrugerforventninger og konjunkturindikator, fokuserer vi på udviklingen, og dermed får vi samme mål for alle tre indikatorer. Indekseringen muliggør sammenligning af indikatorerne. Der er lavet et 12-måneders glidende gennemsnit for at sæsonkorrigere tallene. Figur 8: Autobranchens barometer (12-måneders glidende gennemsnit, indeks 100 = maj 2011) M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

7 Salgsstatistikker Tabel 1: Segmentfordelingen af personbilsalget (januar + februar) Segment 2015 Andel 2014 Andel Mikro % % Mini % % Lille familiebil % % Stor familiebil % % Stor 361 1% 536 2% Luksus 72 0% 33 0% MPV % % Sport 14 0% 34 0% SUV % % Øvrige 310 1% 351 1% I alt % % Kilde: DMR og egne beregninger Tabel 2: Top 25 personbilsalg Februar Akkumuleret Ændring Markedsandel Mærke Februar Akkumuleret Peugeot % 25% 13% 11% Volkswagen % -14% 12% 12% Toyota % -7% 7% 7% Renault % 3% 7% 5% Skoda % -18% 6% 7% Ford % -21% 6% 10% Kia % -11% 6% 6% Citroen % -32% 6% 7% Hyundai % 3% 5% 3% Nissan % 20% 4% 3% Audi % 6% 4% 3% Opel % 4% 3% 3% Mitsubishi % 4843% 3% 0% Suzuki % -6% 3% 3% Mercedes-Benz % 7% 2% 2% Seat % -1% 2% 2% Mazda % -39% 2% 2% BMW % 9% 2% 2% Dacia % 51% 2% 1% Honda % 39% 2% 1% Fiat % -25% 2% 2% Volvo % 15% 1% 1% Mini % 78% 0% 0% Subaru % 50% 0% 0% Tesla % 15% 0% 0% Øvrige % -89% 0% 6% I alt % -5% 100% 100% Kilde: DMR og egne beregninger 7

8 AutoBranchen Danmark Skagensgade Taastrup Tlf Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk Tabel 3: Varebilsalget fordelt på mærker Februar Akkumuleret Ændring Markedsandel Mærke Februar Akkumuleret Ford % 98% 18% 16% Volkswagen % 36% 15% 19% Renault % 112% 10% 8% Citroën % 93% 9% 8% Mercedes-Benz % 44% 10% 11% Toyota % 121% 9% 7% Opel % 94% 7% 6% Peugeot % 8% 4% 7% Nissan % 52% 3% 4% Fiat % 8% 4% 6% Iveco % 168% 2% 1% Volvo % 156% 1% 0% Audi % 66% 1% 1% Dacia % 586% 1% 0% BMW % 74% 1% 1% Øvrige % 20% 4% 5% I alt % 67% 100% 100% Kilde: DMR og egne beregninger Tabel 4: Top 10 model af personbilsalget Februar Akkumuleret Model Peugeot Peugeot Volkswagen Up! Toyota Aygo Peugeot Volkswagen Golf Renault Ny Clio Hyundai I Mitsubishi Space Star Skoda Octavia Kilde: DMR og egne beregninger