12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

Transkript

1 Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet i 216 ville blive reduceret med ca. 35 mio. kr. i 216 og gradvist falde til ca. 26 mio. kr. i 219. For biler under en pris på 81.7 kr. fastholdes registreringsafgiften på 15 pct november 216 Ivan Erik Kragh (+45) København Side 1 af 6 Det fremgår af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 216, at provenuet fra registreringsafgiften er steget mere end forventet. Det er derfor interessant at se på, hvor meget af stigning der skyldes den generelle økonomiske udvikling og hvor meget der kan henføres til nedsættelsen af registreringsafgiften. I de senere år er der sket en forskydning af bilsalget fra større til mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Ændringen i mønstret for bilkøb, har betydning for provenuet fra registreringsafgiften, idet denne er værdibaseret og der gives et fradrag afhængig af bilens brændstoføkonomi. Registreringsafgiften udgjorde i 215 omkring,9 pct. af BNP, hvilket er et markant fald siden 26, hvor den udgjorde omkring 1,5 pct. af BNP. Historisk har registreringsafgiften udgjort ca. pct. af BNP, mens årene 29 og 212 var de år, hvor provenuet har været lavest. I perioden 1995 til 215 steg antallet af nyregistreret biler yderligere med omkring 71., hvilket medførte, at der i 215 blev registreret 27. nye personbiler i Danmark. Siden lavpunktet i 29 er antallet af nyregistreret personbiler steget 95. stk... Trods stigning i antallet af nyregistreret personbiler er den gennemsnitlige registreringsafgift faldet fra 12. kr. (215-priser) i 29 til 87. kr. (215-priser) i 215. Faldet skyldes, at der i højere grad end tidligere bliver købt mini-biler, hvor registreringsafgiften er lavere.

2 Side 2 af 6 Indeks 1995 = 1 Indeks 1995 = 1 2, 2, ,6 1, ,8,8 6 6,4,4 4 4,, Historisk gennemsnit ( ) Anm.: Provenu fra registreringsafgiften er inkl. salg af nummerplader. I figur 2 er provenuet udregnet som registreringsafgift pr. nyregistreret personbil deflateret med deflatoren for privatforbruget af køretøjer. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. I 1998 kørte den gennemsnitlige dieselbil 17,5 km. pr. liter mens en benzinbil kørte 13,4 km. pr. liter. I 216 kører en dieselbil og benzinbil hhv. 1,3 og 8,6 km. mere pr. liter. Siden krisens start i 8 har der generelt været et skift i bilsalget mod mindre og mere brændstofeffektive biler, hvor registreringsafgiften er lavere. Det ses blandt andet, at den gennemsnitlige registreringsafgift pr. nyregistreret bil er faldet betragteligt siden økonomien toppede i Tilgangen af elbiler er faldet meget kraftigt siden man ophævede fritagelsen for registreringsafgift blev ophævet den første januar 216. I 215 blev der i alt indregistreret 4.3 nye elbiler, mens der i perioden januar til september 216 kun er indregistreret 682 nye elbiler. Hvis samme udvikling fortsætter resten af året vil der i 216 kun blive indregistreret 99 nye elbiler, svarende til en reduktion på ca. 79 pct. ift året før. Ifølge De danske bilimportører forventes det dog, at salget af større biler ofte først finder sted i 2. halvår, hvormed det ikke kan afvises at salget af elbiler stiger yderligere.

3 Side 3 af 6 Hver anden nyregistreret bil i dag, er enten en lille- eller mikro-bil. Efter årets første 1 måneder ligger det samlede salg af personbiler pct. over samme perioden sidste år, hvormed der er udsigt til det højeste antal nyregistreret biler. Der ses forsat en lille stigning i salget af mini- og små biler, dog er andelen reduceret med 4,7 pct.-point.. Den største stigning ses i segmenterne SUV og MPV. Sammenlignet med samme periode sidste år, steg antallet af nyregistrerede SUV ere med 7.25, mens antallet af MPV ere steg med 3.33 stk. Sammenholder man andelen af nyregistreret personbiler med andelen året før fremgår det, at andelen af biler i segmentet er faldet mest. Andelen af små biler er faldet 3,5 pct.-point, mens andelen af mikrobiler er faldet pct.- point.. Danske familier forventes at have samme købsmønster som familier i andre europæiske lande, hvor man typisk køber lidt større biler ift. behovet. Siden 29 er bilpriserne faldet omtrent 5,5 pct., tager man den generelle prisudvikling i betragtning er realprisen faldet med omkring 14 pct. siden 29. Ændringen i bilprisindekset skal ses i lyset af at bilsammensætningen har ændret sig over tid.. Den lavere pris, muligheden for mange nye leasingtilbud samt nedsættelsen af registreringsafgiften har betydet, at det for familierne er lettere og billigere at købe større biler end hidtil. 1. stk. 1. stk. Pct. Pct Mikro -2 Mellem Premium SUV Sport Lille Stor Luksus MPV Øvrige Mikro Mellem Premium SUV Sport Lille Stor Luksus MPV Øvrige jan-okt 216 jan-okt 215 Anm.: Opgørelsen dækker nyregistrerede personbiler. Segmenteringen følger Danmarks Statistiks opgørelse fra januar 216. Kilde: De Danske Bilimportører samt egne beregninger.

4 Side 4 af 6 Finansministeriet forventede i forbindelse med Økonomisk Redegørelse december 215, at provenuet fra registreringsafgiften ville stige med mia. kr. fra 215 til 216. Ligeledes var forventningen, at provenuet i 217 ville stige til 19,7 mia. kr., svarende til en stigning på 2 mia. kr. over niveauet fra 215. Finansministeriet opjusterede i deres seneste Økonomiske Redegørelse fra august 216 stigningen i registreringsafgiftsprovenuet med 3 mio. kr. i 215, samtidig opjusteres provenuet i 216 og 217 til hhv. 2,1 og 21,8 mia. kr., hvilket er hhv. og 2,1 mia. kr. over niveauet fra ØR-dec15 Økonomisk Redegørelse, december , 17,7 18,9 19,7 Økonomisk Redegørelse, august , 18, 2,1 21,8 -,3 2,1 Anm.: Tallene er opgjort i løbende priser. Opgørelsen af registreringsafgiftsprovenuet i Økonomisk Redegørelse adskiller sig fra opgørelsen hos Skatteministeriet, idet tallene opgøres efter nationalregnskabsprincippet, hvor man i Skatteministeriet anvender bogføringsprincippet. Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 215 og august 216 samt egne beregninger. Sammenholder man udviklingen i registreringsafgiftsprovenuet med den generelle økonomiske udvikling ses det, at provenuet i procent af BNP er steget mere end forventet. Det skal bemærkes, at stigningen blandet andet skyldes, at BNP er steget mindre end tidligere forventet. Lavere BNP-vækst og højere registreringsafgiftsprovenu har medført at provenuet er steget mere end den økonomiske udvikling.

5 Side 5 af 6 Pct.-point Pct.-point,12,12 1, 1,,1,1,8,8,8,8,6,6,6,6,4,4,4,4,2,2, ØR - december 215 ØR - august 216,,2, ,2, Anm.: Opgørelsen af registreringsafgiftsprovenuet i Økonomisk Redegørelse adskiller sig fra opgørelsen hos Skatteministeriet, idet tallene opgøres efter nationalregnskabsprincippet, hvor man i Skatteministeriet anvender bogføringsprincippet. I figur 6 er der korrigeret for den generelle økonomiske udvikling ift. BNP og privatforbrug. Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 215 og august 216 samt egne beregninger. En stigning i registreringsafgiften burde forventes at være afledt af en stigning i privatforbruget. Finansministeriet hidtil forventninger var, at provenuet ville udgøre omkring 1,9 pct. af privatforbruget i både 216 og 217. Sammenholder man dette med de seneste forventninger fremgår det, at provenuet forventes at stige yderligere med,1 pct.-point og,2 pct.-point i hhv. 216 og 217. Som det fremgår af figur 6 har sænkningen af registreringsafgiften bidraget til, at merprovenuet forventes at stige med,6 pct.-point. i 216 og,1 pct.-point i 217. Der er således tydelig tegn og indikationer på, at reduktionen af registreringsafgiften isoleret set har medført et højere provenu. Det højere provenu forventes at forbedre de offentlige finanser med omkring,1 pct. af BNP i 216 og 217. Med venlig hilsen Ivan Erik Kragh Tlf.: (+45) ik@kraghinvest.dk

6 Side 6 af 6 Økonomisk Redegørelse, december , 17,7 18,9 19,7 Økonomisk Redegørelse, august , 18, 2,1 21,8 Økonomisk Redegørelse, december , ,9 2.51, ,5 Økonomisk Redegørelse, august , ,3 2.17,5 2.82,9 Økonomisk Redegørelse, december ,5 95, 976,6 1.11,1 Økonomisk Redegørelse, august ,5 953,9 976,8 1.6,1 Anm.: Tallene er opgjort i løbende priser. Opgørelsen af registreringsafgiftsprovenuet i Økonomisk Redegørelse adskiller sig fra opgørelsen hos Skatteministeriet, idet tallene opgøres efter nationalregnskabsprincippet, hvor man i Skatteministeriet anvender bogføringsprincippet. Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse december 215 og august 216 samt egne beregninger.