Indhold BILBRANCHEN DECEMBER 2011

Transkript

1 Indhold Det hurtige brancheoverblik... 2 Værkstedspriserne stiger fortsat... 2 Omsætningen i bilhandlen daler... 2 Forbrugerne ser sortere på udviklingen... 3 Bilhandlen... 4 Vurderinger og forventninger... 4 Nybilsalget af personbiler... 5 Brugtvognssalget af personbiler... 6 Varebilsalget... 7 Lastbilsalget... 8 Eftermarkedet... 8 Vurderinger og forventninger... 8 Mærkeværksteder kontra frie værksteder... 9 Bilejere indhenter ikke tilbud Forventninger og virkelighed... 11

2 Det hurtige brancheoverblik Værkstedspriserne stiger fortsat Værkstedspriserne fortsætter opad, mens det nu ser ud til at personbilspriserne har stabiliseret sig over de seneste tre-fire måneder Det lader til at priserne på personbiler har stabiliseret sig igen. Fra august til oktober har der således ikke været nogen ændring i nettoprisindekset på personbiler, som ellers har haft en svagt faldende tendens siden starten af andet kvartal Samlet set er indekset for personbiler pr. oktober 2011 faldet med 1,8 pct. siden samme måned i Som helhed er nettoprisindekset steget med 2,5 pct. siden oktober Dermed følger prisudviklingen på personbiler altså ikke de øvrige markeder. Nettoprisindeks Indeks 2000 = således fortsat meget ensidig, med næsten al indtjening på eftermarkedet. Indekset for reservedele og tilbehør er samlet steget med 1,6 pct. siden oktober Siden sidste måling i september 2011 er indekset steget med 1,9 pct. Omsætningen i bilhandlen daler Siden januar 2011 har omsætningen i detailhandlen med biler været svagt faldende, med undtagelse af maj som var en god måned Bilhandlen har klaret sig rigtig flot gennem krisen, som ramte branchen i andet halvår af Siden da er omsætningen steget relativt stabilt og toppede indekset i december sidste år. Men usikkerheden på internationale markeder og det lave forbrug påvirker stadig bilhandlen, hvor priserne efterhånden er nået smertepunktet for rentabilitet. For mange, som i ultimo 2010 efterhånden mente, at krisen nu var ved at være ovre, har 2011 ikke medbragt den oprejsning der blev håbet på. Om noget kan man sige, at finansmarkedernes ustabile forhold, som har sat hele EU under pres, har skabt en fornyet utryghed. Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 2001 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Siden oktober 2010 er der sket en samlet indeksstigning på service og reparation på 2,4 pct. Siden januar i år er indekset steget med 1 pct. Således fortsætter eftermarkedet udviklingen med stigende priser. Branchens forretningsmodel er Detailhandel undt. med biler Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser 2

3 For karosseriværksteder og autolakerere er omsætningen nogenlunde stabiliseret omkring indeks 100. Autoværkstederne er stadig det led i branchen som tættest følger den øvrige detailhandel med en stabilisering omkring indeks 110. Dækservice må siges at have haft et godt år indtil nu. Kun januar og juni har været lidt stille, ellers har omsætningen hele året bevæget sig omkring indeks 120 og med en september måned, der næsten er nået højderne fra december sidste år, ser det ud til, at forbrugerne er lidt tidligere ude til årets vintersæson. Forbrugerne ser sortere på udviklingen Både den overordnede forbrugertillidsindikator, forventningen om arbejdsløshed og om anskaffelse af større forbrugsgoder har haft negativ udvikling Forbrugerforventningsindikatorerne bygger på forbrugernes syn på landets og egen økonomiske situation samt forventningerne til udvikling af disse i det kommende år. Ved seneste måling i oktober var den samlede indikator for forbrugertilliden faldet til -6,6. Sidste gang målingen var så lav var i starten af Om forbrugertillidsindikatoren er det væsentligt at bemærke, at når denne har kraftige udsving taler vi som regel om +/-10. Da krisen var på sit højeste i oktober 2008 lå indikatoren på -16,6. Derfor er - 6,6 endnu ikke ekstrem, men det er naturligvis ikke noget godt signal når forbrugerne på denne måde fire måneder i streg har faldende tillid til økonomien. Forbrugerforventninger Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Forbrugerne har dog større tro på familiens økonomiske situation end de har på Danmarks samlede økonomi. Hermed ligger forventningerne for egen families økonomi i dag sammenlignet med for et år siden på -4,1, hvor indikatoren for hele DK er -17,9. Til gengæld er deres forventninger til situationen om et år sammenlignet med i dag på plus 7 for familien og -5,6 for Danmark. Siden sidste Blitz-udgave er forventningerne til arbejdsløsheden steget (her betyder en positiv indikator stigende arbejdsløshed). I oktober var forbrugernes forventning til arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag, på hele 13,3. I juni lå denne indikator på -14,2, så der er altså tale om en kraftig ændring i arbejdsløshedsforventningerne over de seneste fem måneder. Indikatoren for forventninger til arbejdsløshed har bl.a. indflydelse på bilsalget. Heller ikke forventningerne til anskaffelser af større forbrugsgoder de kommende 12 måneder har haft en positiv udvikling. Det må konkluderes, at forbrugerne er relativt pessimistiske omkring den nuværende situation, dog specielt når det gælder landets overordnede situation. I DI prognosen fra november (DI Indsigt) estimeres et samlet fald i privatforbruget på -0,2 pct. i Til gengæld forventes en stigning i privatforbruget på 1,4 pct. i 2012 og 0,5 pct. i Stigningen i privatforbruget i 2012, vil bl.a. være drevet af muligheden for at få udbetalt efterlønsbidrag skattefrit. Det er dog usikkert hvor mange vil 3

4 benytte denne mulighed, samt hvor meget af udbetalingen vil gå til forbrug versus opsparing. Prognosen fra DI er beregnet ud fra en antagelse om, at hver fjerde vil få udbetalt efterlønsbidraget og at halvdelen heraf vil gå til forbrug ca. 8 mia. kr. i Disse prognoser peger altså i retningen af en meget svag stigning i privatforbruget, men der stilles langtfra til udsigt at tiderne fra før finanskrisen vender tilbage i den nærmeste fremtid. DI påpeger i prognosen, at der må påregnes en stor usikkerhed, idet risikoen for at den internationale tillidskrise tiltager, vil forværre de økonomiske udsigter yderligere. Bilhandlen Vurderinger og forventninger Danmarks Statistik begyndte i maj at indsamle data på branchens egen tolkning af tendenser. Her er hvad virksomhederne i handlen med motorkøretøjer selv siger Siden maj i år er en række virksomheder blevet bedt besvare et spørgeskema fra Danmarks Statistik omkring udviklingen i konjunkturen. Efter undersøgelsen nu har kørt nogle måneder tager vi emnet op i Blitz for første gang. I denne artikel ser vi på handlen med motorkøretøjer. På side 8 findes lignende analyse for eftermarkedet. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan tendensen har været de foregående tre måneder, samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de foregående tre måneder. Spørgsmålene er besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af fx en stigning i omsætningen, men blot hvor mange mener, at omsætningen er blevet større. På grafen nedenfor er det tydeligt, at omsætningen er faldet i branchen. I maj vurderede 55 pct. at omsætningen var blevet større de foregående tre måneder. Men da virksomhederne blev spurgt igen i november, var det kun 13 pct. som fortsat havde oplevet stigende omsætning. Hele 41 pct. vurderede i november, at omsætningen var faldet inden for de foregående tre måneder. Tendens Bilhandlen Vurdering af foregående 3 mdr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% maj nov maj nov maj nov Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Også oplevelserne omkring beskæftigelsen er fra maj til november forværret. Hvor 16 pct. i maj havde oplevet en stigende beskæftigelse i de foregående tre måneder, var dette tal kun 5 pct. i november. De som havde oplevet en mindre beskæftigelse var ændret fra 5 pct. i maj til 17 pct. i november. Til gengæld mente langt de fleste at beskæftigelsen har forholdt sig uændret (79 pct. i maj og 78 pct. i nov.). Salgspriserne har for størstedelens vedkommende forholdt sig uændret over perioden. Ser vi fremad og i stedet kigger på hvad virksomhederne forventer de kommende tre måneder, så ses det af grafen nedenfor, at flere 4

5 tror deres omsætning vil blive mindre (35 pct.). 18 pct. tror omsætningen vil stige og 60 pct. forventer en uændret situation. Forventning Bilhandlen Vurdering til kommende 3 mdr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. 20 pct. forventer at beskæftigelsen vil falde, kun 5 pct. tror på en stigning. Dog forventer 75 pct. en uændret beskæftigelse henover nytåret. I tråd med den økonomiske udvikling og forventningerne til omsætningen, forventer kun få en større ordrebeholdning hos leverandørerne. 55 pct. tror ordrebeholdningen vil forblive uændret og 34 pct. forventer den vil falde de kommende måneder. Ingen forventer at salgspriserne vil stige, 76 pct. tror på uændrede salgspriser. Nybilsalget af personbiler Salgspriser 2010 og 2011 har været gode år for bilhandlen. Det til trods for en usikker økonomisk udvikling. Men salget er nu aftagende prognose for bilsalget i 2012 på personbiler. I betragtning af det faldende salg den seneste tid, er udgangspunktet for denne prognose lavere, hvorfor salgstallet bliver mindre næste år på trods af en, meget lille, stigning i privatforbruget. Men når vi tager usikkerheden på markedet, politiske debatter, og meldingerne fra forhandlerne i betragtning, da nedjusterer vi forventningerne til bilsalget i 2012 til ca personbiler. Selvom vi i branchen generelt er blevet positivt overrasket over salget af nye biler i såvel 2010 som 2011 (i hvert fald frem til efteråret), så tyder meldingerne fra vores medlemmer på, at vi nu ser en opbremsning. Samtidig må man formode, at væksten i nye kunder (kunder som ellers ville have købt brugte biler eller anvendt offentlig transport) som de billige biler i A-segmentet har givet anledning, vil flade ud. På den baggrund forventer vi et salg af nye personbiler i underkanten af enheder, udtaler René Tønder Nielsen, Branchedirektør i Bilbranchen. Oktober måned bød på et fald i bilsalget. Faktisk er det første gang siden oktober 2009, at bilsalget i Danmark falder set i forhold til samme måned året forinden. I oktober i år faldt salget af personbiler med 9 pct. Fra januar til oktober i år er der solgt i alt nye personbiler. Med et aftagende salg i november og en fornuftig december, hvor erhvervssalget traditionelt set holder det samlede salg oppe på et lidt højere niveau, forventer vi således at årets personbilsalg lander på ca Hvilket trods afmatningen må siges at være et meget pænt år for bilsalget. Ser vi på salget for perioden januar til oktober sammenlignet med tidligere år, så er det samlede salg gået frem i år. Kun sport segmentet er gået tilbage i perioden. Især har mellemklasse 2 salget haft et pænt år indtil nu. På baggrund af forventningerne til en lille stigning i privatforbruget og generel svag økonomisk vækst i 2012, har DI og Bilbranchen lavet en 5

6 Segmentfordeling, total Perioden jan-okt, pct. ændring Jan-Okt Ændring Jan-Okt Ændring Jan-Okt Ændring 2009 fra året før 2010 fra året før 2011 fra året før Lille klasse ,9% ,6% ,6% Ml.klasse ,8% ,6% ,4% Ml.klasse ,8% ,2% ,2% Stor klasse ,9% ,0% ,3% Luksus 67-72,2% 85 26,9% ,7% Sport ,5% 156-1,3% 147-5,8% MPV ,6% ,6% ,7% Øvrige ,3% ,3% ,1% Total ,0% ,9% ,3% Kilde: Bilatstistik.dk Opstillet som graf er det tydeligt at se, hvorledes det lille segment nærmer sig de 50 pct. af det samlede personbilsalg ved at tage markedsandele fra den store klasse og mellemklasse 2 bilerne. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, total 100% 90% forbrugernes lavere forventninger og udviklingen i detailomsætningen som helhed. Vi forventer også at se denne udvikling i salgstallene for november og december. December er i forvejen en sløv måned for privatbilsalget. Erhvervssalget I oktober faldt også erhvervssalget af personbiler og dermed det samlede salg af personbiler i Danmark. Privatsalget har vaklet nogle måneder, men nu er udviklingen altså også slået igennem på erhvervssalget, som ellers har holdt det samlede bilsalg oppe. For første gang siden august 2009 faldt erhvervssalget af personbiler i oktober og det med hele -11,4 pct. i forhold til året før. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% jan-okt Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige Kilde: Bilstatistik.dk Husholdningernes bilkøb Som den primære drivkraft i privatforbruget over de seneste par år, er bilforbruget nu faldende. De privates bilkøb har siden juni oplevet en opbremsning. Bilsalget faldt med -3,8 pct. i juni sammenlignet med samme måned året før. I juli steg salget så kortvarigt igen med 3 pct. for derefter at opleve nulvækst i august og falde med hhv. -5,9 pct. og -6,3 pct. i september og oktober. Tredje kvartals tilbagegang afspejler meget godt Brugtvognssalget af personbiler 2011 tegner sig overordnet som et godt år for brugtvognssalget Brugtvognshandlen med personbiler oplevede en lille fremgang i august, men har ellers været aftagende siden juni, sammenlignet med salget i Det skal dog fortsat siges, at 2011 har været et rigtig godt år for brugtvognssalget. En af årsagerne hertil er, at forhandlerne har været opmærksomme på udviklingen og handlet tidssvarende. De har justeret deres prissætning efter markedsefterspørgslen og dermed undgået lagerophobning. Priserne har været faldende siden sensommeren og kombineret med et aftagende salg så vil det slå igennem på omsætningen. Hvorfor denne udvikling naturligvis skal følges tæt i det nye år. 6

7 Udvikling i salget Ny- og brugtvognsregistreringer Brugtvognshandlen Kilde: Bilstatistik.dk I modsætning til nybilsalget af personbiler, hvor erhvervssalget har holdt det samlede salg oppe, så er det på brugtvognssiden privatsalget der er dominerende (93 pct. i 2010). Fra januar til oktober i år, har der været brugtvognsregistreringer. For samme periode i 2010 var det tal Selvom brugtvognshandlen traditionelt er lavere i november og december så forventes 2011-salget at overgå 2010 ( ). Totalsalget okt Ny- og brugtvognsregistreringer Kilde: Bilstatistik.dk Nybilsalget Brugtvognshandlen Nybilsalget jan-okt Brugtvognshandlen Nybilsalget Efter nogle stille måneder i slutningen af året, plejer januar så småt at sætte gang i salget igen og især i marts skabes travlhed i salgsafdelingerne. Det bliver derfor meget spændende at følge udviklingen på brugtbilmarkedet de kommende måneder og se hvordan den prøvede økonomi slår igennem på forbrugernes brugtvognskøb. Varebilsalget I forhold til 2010 har 2011 været et ganske godt år for salget af nye varebiler, men knap så godt for de brugte I oktober måned blev der registreret 42 pct. flere nye varebiler end oktober I oktober blev der således registreret nye varebiler mod sidste år. Ved sammenligning med 2010 så har salget af nye varebiler været konstant stigende siden august måned Ganske vist har der også været tale om et meget lavt udgangspunkt. Vi er langt fra de gode tider i 2007 med et total salgstal på I år er der til og med oktober solgt personbiler altså er der tale om over en halvering af salget siden Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtregistreringer Nyregistreringer Kilde: Bilstatistik.dk Brugtregistreringer For brugthandlen ser billedet noget anderledes ud. På nær august er salget faldet siden januar, sammenlignet med 2010 tallene. Brugte varevogne står i Danmark for hovedparten af varevognshandlen, i 2010 blev det til 86 pct. af det totale varebilsalg. Det er derfor også et meget vigtigt marked. 7

8 Totalsalget af brugte varebiler har længe været faldende. I 2007 blev der registreret brugte varebiler. I 2008 faldt tallet til ; i 2009 til og sidste år var det samlede brugtsalg steget en smule til Pr. oktober måned var salget for 2011 nået op på , hvilket vil sige, at det samlede årssalg i år vil falde en smule i forhold til sidste år. Over 4 år har der altså været tale om et salg på ca pr. år. Vi forventer at dette også vil være lejet i Lastbilsalget I de gode tider var der ikke langt mellem salget af nye og brugte lastbiler. Det er der i dag Salget af brugte lastbiler fik en renæssance i 2010, men har haft en turbulent tilværelse i Samlet set vil totalsalget af brugte lastbiler i år lande et lille stykke under niveauet fra 2008 (6.821) i omegnen af lastbiler (her refereres til lastbiler på 12 ton eller over). Lastbilsalget Ny- og brugtregistreringer på lastbiler >=12 ton Allerede i september oversteg salget sidste års totalsalg og med november har 2011-salget også overgået Det samlede 2011 resultat vil dog fortsat være langt fra resultaterne i 2007 og På nysalget er det fortsat Volvo der er markedsleder, tæt efterfulgt af MAN og Scania. Mercedes-Benz har overtaget fjerdepladsen fra DAF, der som det eneste mærke er gået tilbage i salget ift. perioden januar-oktober sidste år. Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >=12 ton jan-okt Ændring jan-okt Ændring jan-okt Ændring 2009 fra året fra året fra året før før før Caetano DAB DAF ,8% ,0% ,9% Dennis 5 66,7% 4-20,0% 9 125,0% Iveco 91-65,5% 76-16,5% ,4% MAN ,9% ,4% ,8% Mercedes- Benz ,4% ,7% ,0% Nissan ,0% - - Renault 83-9,8% 48-42,2% 75 56,3% Scania ,8% ,1% ,3% Volvo ,0% ,7% ,8% Total ,5% ,6% ,5% Noter: Markeringen - angiver nul-salg eller ændring fra nul-salg i tidligere periode. Kilde: Bilstatistik.dk Bortset fra DAF er alle mærkerne, med salg af nye lastbiler på 12 ton og over, gået frem i perioden jan-okt. i år i forhold til sidste år Eftermarkedet Kilde: Bilstatistik.dk janokt Nyregistreringer Brugtregistreringer Som det tydeligt ses af grafen ovenfor har de seneste års udvikling tæret hårdt på salget af nye lastbiler (>=12 ton). Men kurven er vendt. Bortset fra september i år, har salget af nye lastbiler, på 12t og over, været stigende siden juli Vurderinger og forventninger Danmarks Statistik begyndte i maj at indsamle data på branchens egen tolkning af tendenser. Her er hvad virksomhederne på eftermarkedet selv siger Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de havde oplevet de foregående tre måneder. 8

9 Tendens Eftermarkedet Vurdering af foregående 3 mdr. 100% Forventning Eftermarkedet Forventning til kommende 3 mdr. 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 0% maj nov maj nov maj nov Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne I maj vurderede 47 pct. at omsætningen var vokset og 10 pct. at den var blevet mindre. I november så tingene lidt tungere ud, idet 15 pct. nu havde oplevet en tilbagegang i omsætningen. På beskæftigelsen er der ikke sket den store udvikling fra maj- til novemberundersøgelsen. Langt størstedelen oplevede en uændret beskæftigelse. Også salgspriserne har ifølge branchen haft en stabil udvikling, hvor omkring 80 pct. oplevede uændrede salgspriser. Når der til gengæld spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder, så ændres billedet. Hvor omsætningen i lang tid er steget på eftermarkedet, begynder branchen nu at nedjustere forventningerne. I november troede 18 pct. på, at omsætningen vil blive større i de kommende måneder og hele 22 pct. tror den vil falde. På beskæftigelsen er det kun små 6 pct. som mener den vil stige, imens 15 pct. tror den vil blive mindre. De resterende ca. 79 pct. tror på en uændret beskæftigelse over de kommende måneder. 20% 0% Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Salgspriser Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Størrelsen på ordrebeholdning hos leverandører forventes af 56 pct. at forblive uændret, imens 35 pct. tror den vil falde. 10 pct. tror stadig på, at priserne kan fortsætte med at stige. Kun 5 pct. tror priserne på eftermarkedet vil falde de kommende måneder langt størstedelen af de adspurgte tror således på en uændret prisstruktur. Mærkeværksteder kontra frie værksteder Værkstedskunderne skifter nu tidligere mærkeværkstedet ud med et frit værksted Bilbranchen har igen i år fået foretaget en undersøgelse af bilejernes brug af værksteder. I undersøgelsen bliver bilejere bedt besvare, hvilken type værksted de benyttede ved seneste værkstedsbesøg. Af besvarelserne, som blev indsamlet i august i år, fremgår det, ikke overraskende, at desto ældre køretøjerne er, desto færre bilejere vælger at benytte mærkeværkstederne. Hvad der er mere interessant, er det billede vi kan få på hvornår i 9

10 bilens levetid, bilejerne vælger at skifte fra mærkeværkstederne til de frie værksteder. Undersøgelsen viser, at mærkeværkstederne er kommet under øget pres fra de frie, idet 50 pct. af bilejerne nu er gået væk fra mærkeværkstederne mellem bilens 3. og 4. år. I vores undersøgelse fra 2010 skete dette skift først efter 5 år. Valg af værksted Baseret på bilens alder, Aug og % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år år år >13 år Aug.2011 Mærkeværksted Aug.2010 Mærkeværksted Kilde: Bilbranchen og Voxmeter Aug.2011 Frit værksted Aug.2010 Frit værksted Der er altså sket en markant ændring i forbrugernes værkstedsvalg. De frie værksteder overtager nu 50 pct. af kunderne 1½-2 år før samme måling i Overraskende er det også, at hvor 86,1 pct. af bilejere i 2010-undersøgelsen benyttede mærkeværkstederne i bilens første år, vælger nu blot 76,9 pct. mærkeværkstedet til deres nye bil. Ser vi til gengæld på udviklingen efter bilens 3. år, så ser vi, at der tre gange sker udfladninger på kurven, hvor mærkeværkstederne holder bedre fast end var tilfældet for et år siden. Der kan være flere årsager hertil. En del af forklaringen på hvorfor mærkeværkstederne mister de nyere biler hurtigere, men til gengæld bedre formår at holde på dem efterhånden som bilerne bliver ældre, kan lægge i loyalitetsgraden og det kundeforhold der er opbygget gennem årene. Dette understøttes også af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af danske forbrugerforhold i I undersøgelsen benyttes ForbrugerForholdsIndekset (FFI), som består af tre indikatorer gennemsigtighed, tillid og klageforhold, på en 1-10-skala, hvor 10 er bedst. Autoreparationer havner samlet set i indeksets nederste halvdel med en samlet score over de tre parametre på 5,8 (lille fremgang fra 2010). Til sammenligning ligger nye køretøjer i øverste halvdel af indekset med 6,6 og brugte køretøjer længere nede på listen med 5,3. Forbrugerforholdsindekset FFI 2011 ændring i parentes Gennemsigtighed Tillid Klageforhold FFI samlet Nye køretøjer 6,2 6,9 6,6 6,6 Autoreparationer 4,7 6,5 6,2 5,8 Brugte køretøjer 5,2 5,4 5,3 5,3 Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011 Det er primært gennemsigtigheden, der trækker markedet for autoreparationer ned i indekset. Autoraparationer indgår i gruppen for håndværksydelser, der karakteriseres ved et komplekst marked, idet forbrugerne har svært ved at gennemskue forholdet mellem pris og kvalitet. Det selvom forbrugerne har et relativt godt overblik over de erhvervsdrivende på markedet. Undersøgelsen viser, at forbrugerne er gode til at afklare ønsker og behov inden køb af håndværksydelser, men at de i mindre grad søger information. Hvilket må hænge sammen med, at forbrugerne har forholdsvist svært ved at sammenligne pris og kvalitet. Af samme årsag mener forbrugerne ikke rigtig det kan betale sig at skifte udbyder. Den lave gennemsigtighed i forhold til pris og kvalitet forøger omkostningerne ved at søge information og skaber en situation hvor tillid i stigende grad må antages at have betydning. Det passer også med at undersøgelsen viser at tilliden til markedet for håndværksydelser er ganske god. Tillid mellem bilejer og værksted er vigtig, men det er ikke nødvendigvis et godt signal når det kobles med svag gennemsigtighed. Det hæmmer forbrugeren i at afsøge om der er bedre 10

11 mio. kr personbiler personbiler personbiler personbiler personbiler personbiler BILBRANCHEN DECEMBER 2011 alternativer, og hæmmer dermed også en effektiv konkurrence på markedet. Bilejere indhenter ikke tilbud Selvom prisen på værkstedet er den væsentligste faktor for bilejere, så indhentes der ikke tilbud Det er tydeligt at prisen har en meget stor betydning for bilejerne. Alligevel vælger kun 8 pct. af bilejerne at indhente tilbud fra flere værksteder. Der tegner sig ikke noget mønster i forhold til om det er bilejere med nyere eller ældre biler som indhenter tilbud, ej heller om det primært er kunderne på mærkeværksteder eller frie værksteder som foretrækker at forhøre sig flere steder, inden de sender bilen på værksted. Det lave antal indhentede tilbud er dels et udtryk for den manglende gennemsigtighed og dels et udtryk for loyaliteten til værkstedet og kundernes forventning om og tiltro til, at der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet på det værksted de plejer at benytte. Det skal dog bemærkes, at gennemsigtigheden på autoreparationsområdet er forbedret siden I dag har kunderne lettere adgang til værkstedspriser på nettet og kan lidt bedre vurdere hvilket værksted de vil vælge. Forventninger og virkelighed Det er ikke let at forudsige bilsalget i Danmark. Det ses fx tydeligt når der laves finanslov Der har siden august, hvor VK-regeringen fremlagde deres finanslovsforslag for 2012, været megen snak om de meget høje forventninger til bilsalget for Dengang fremlagde den daværende regering et finanslovsforslag der budgetterede med en registreringsafgiftsindtægt på 16,8 mia. kr. i 2012, hvilket skulle komme fra et personbilsalg på biler. Dengang meldte branchen ud at det var alt for optimistiske tal. Det mener vi fortsat. Disse forventninger til bilsalget er uændrede i den endeligt vedtagne finanslov for Det til trods for at socialdemokraterne selv kritiserede den daværende regering for ikke at lytte til branchens udmeldinger. Nedenfor ses en grafisk opstilling omkring registreringsafgiftsindtægten for staten. Den grå søjle viser den forventede afgiftsindtjening i det først fremsatte finanslovsforslag, for det givne finansår, samt antallet af biler forslaget byggede på. Den blå søjle viser budgetteringen i den vedtagne finanslov for finansåret. Endelig viser kurven den realiserede afgiftsindtægt ud fra Skatteministeriets egne oplysninger. Bemærk her, at oplysningerne for 2011 kun afspejler indtægten frem til og med august måned (markeret med stiplet lilla linje). Registreringsafgiften Forventet og realiseret for finansårene Første finanslovsforslag fremsat for perioden jan-aug Vedtagne finanslov for perioden Registreringsafgift, realiseret Kilde: Økonomistyrelsen og Skatteministeriet I 2010 blev forventningerne i den vedtagne finanslov nedjusteret fra 15,2 mia. kr. ( solgte personbiler) til lige snap 13,8 mia. kr. Som bekendt blev 2010 er godt år for bilsalget efter en hård krise. Salget endte på personbiler, hvilket var langt over det budgetterede i 11

12 finansloven. Dog var den realiserede afgiftsindtægt kun på 13,4 mia. kr. og dermed 0,4 mia. kr. under det forventede det til trods for at salget blev markant højere. Uoverensstemmelsen mellem bilsalg og afgiftsindtægt bunder blandt andet i salget af leasing- og demobiler, men mest af alt i det store salg af små personbiler med en meget lille registreringsafgift (helt ned på kr.). For finansåret 2011 lå forventningen i sin tid på biler og en indtægt på lige knap 15 mia. kr. Alt tyder på at bilsalget vil overstige de , men spørgsmålet er så igen hvad afgiftsindtægten vil blive. Til og med oktober måned var der i alt solgt personbiler og afgiftsindtægten var med august nået op på 9,5 mia. kr. Det samlede bilsalg faldt i oktober med 9 pct. ift. året før, og forventningerne til næste år ligger på omkring solgte personbiler. Ud fra den viden vi har på nuværende tidspunkt, forventer Bilbranchen således næppe at branchen vil nå op på et salg, der svarer til det i finansloven 2012 budgetterede. Finansministeriets kommunikationschef Søren Gregersen, har dog også til Morgenavisen Jyllandsposten den 22. november udtalt, at man vil lave et nyt skøn over bilsalget i december. 12

13 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4 gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i marts Redaktion: René Tønder Nielsen Anni G. Skov Jørgensen Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk