Opgaveformulering 1.årsprøve Journalistuddannelsen

Transkript

1 Revideret januar 2012/sos Opgaveformulering 1.årsprøve Journalistuddannelsen 1. Opgaven kort 2. Synopse og coaching 3. Krav til det journalistiske produkt a. Omfang på det journalistiske produkt 4. Krav til gruppeopgaver 5. Krav til refleksionsrapporten a. Omfang på refleksionsrapporten 6. Krav til kildelisten a. Omfang på kildelisten 7. Aflevering 8. Test i begreber 9. Eksamen 10. Generelle bestemmelser Bilag 1 - De fem kompetencer, der måles ved 1.årsprøven 1. Opgaven kort Opgaven består af to dele: en journalistisk opgave med refleksionsrapport og kildeliste en test af centrale begreber inden for pensum i Journalistisk metode 1 og 2 Testen er en individuel opgave, mens den journalistiske produktion (med rapport og kildeliste) kan løses individuelt eller to og to. Mundtlig eksamen er dog individuel. 2. Synopse og coaching Der er tilbud om 2 x 15 minutters coaching i løbet af de første fem arbejdsdage. Derudover et tilbud om 10 minutters coaching 6., 7. eller 8. arbejdsdag. Denne sidste coaching handler alene om holdbarheden af opgavens hovedpåstand(e). Vejleder udmelder mulige coachingtider. Studerende, der ikke kommer på de udmeldte tidspunkter, kan ikke forvente at få en anden tid. Som baggrund for vejledningen skal de(n) studerende udarbejde en synopse, der skal medbringes i kopi til vejleder. Coachingen varetages så vidt muligt af den vejleder, der senere skal eksaminere (forbehold for force majeure).

2 3. Krav til det journalistiske produkt Emnet for de(n) studerendes journalistiske opgave skal ligge inden for et område, de(n) studerende skal trække 1 uge før vejledningen begynder. Se tidsplan. Emnet skal i bred forstand være politisk, det vil sige ligge inden for de rammer, det politiske system har indflydelse på. Det skal med andre ord være eller kunne blive et politisk problem/spørgsmål. Målgruppen skal findes blandt almindelige avislæsere. Det er ikke tilladt at genbruge emner/ideer, som allerede er afleveret under tidligere forløb. Det er desuden et krav, at emnet indeholder en merværdi i forhold til, hvad der tidligere er offentliggjort om emnet. Opgaven skal bl.a. teste de studerendes evne til at gennemføre interview, også ansigt til ansigt. De studerende vælger de relevante og argumenterer for til- og fravalg. 3a. Omfang på det journalistiske produkt: Opgaven skal indeholde: en problemudredende 1 artikel på mindst anslag en forsidehenvisning i form af en nyhed baseret på den problemudredende artikel på min og max anslag. to billeder, den studerende selv har taget Opgaven kan derudover indeholde en eller flere sidehistorier, der behandler et aspekt af historien, øvrige elementer (fx flere foto, øvrige illustrationer, lyd, video, google maps, soundslides) Artiklerne skal samlet set være på mindst og maximalt anslag, hvis opgaven løses individuelt. Gruppeopgaver skal være på mindst og maximalt anslag. I opgørelsen indgår al egenproduceret tekst (med mellemrum), inklusive rubrikker, billedtekster, eventuelle faktabokse og lignende. Links skal fremgå tydeligt. Selve link-teksten tæller ikke med i omfanget. Indholdet i eksterne links tæller ikke med. 4. Krav til gruppeopgaver Når to samarbejder, skal begge have bidraget til problemudredningen. Det betyder, at begge skal have - gennemført kritiske parts- eller ekspertinterview - bidraget til formidlingen Det skal fremgå af refleksionsrapporten, hvem der har lavet hvad. 5. Krav til refleksionsrapporten Refleksionsrapporten skal vise de overvejelser og valg, der ligger bag det journalistiske produkt. Den skal indeholde: 1 Som defineret i papiret Problemudredende journalistik en definition til brug på 2. semester 2

3 1. En oversigt over de afleverede enheder. Ved artikler skal antal anslag angives, både samlet og hver for sig. Hvis lyd og video indgår skal længden på de indslag også angives. 2. En kort beskrivelse af arbejdsprocessen, herunder ideudviklingen og intentionerne. Hvad lykkedes, hvad lykkedes ikke. Hvorfor? 3. Opgavens hovedpåstand(e) a. vinkel: jeg vil fortælle, at sætningen b. hvad bidrager opgaven med (merværdi) udover det almindeligt kendte om problemstillingen? 4. En argumenteret begrundelse for a. relevansen af det valgte emne/den valgte problemstilling, b. valg af vinkel, herunder overvejelser om andre/skarpere/blødere vinkler c. valg af fremstillingsform(er) (referer til kendte begreber) d. brug (eller fravalg) af reportageelementer og egne observationer e. eventuelle videre perspektiver, som ikke fremgår af produktet 5. Formidlingsovervejelser a. valg af medie (lokalt, regionalt, landsdækkende) b. hvordan målgruppens forhold til emnet udmønter sig i sprog og fortælleteknik 6. Holdbarheden af de centrale påstande i opgaven a. hvad er den/de centrale påstande, og hvilke belæg er der for dem b. analyser kort relevans og styrke af belæggene og årsagssammenhænge 7. Forklar på hvilken måde opgavens fotos bidrager til det journalistiske produkt. 8. Hvis lyd og/eller video indgår: Forklar på hvilken måde de(t) bidrager til det journalistiske produkt. Formen er valgfri. Ovennævnte punkter skal dækkes, men der må gerne gøres rede for andre overvejelser, fx etiske; valg, som er relevante i forhold til emne/kilder; vægtningen af ekspert-, parts- og erfaringskilder; særlige researchmetoder; formidling osv. 5a. Omfang på refleksionsrapporten: Den samlede refleksionsrapport må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum, dog for gruppeopgaver. Refleksionsrapporten skal forsynes med fortløbende linjenummerering. 6. Krav til kildeliste Alle skriftlige og mundtlige kilder skal anføres, også dem, der ikke optræder i den færdige artikel. Listen over mundtlige kilder skal som minimum omfatte navn, titel, telefonnummer, og evt. adresse. De skriftlige kilder skal minimum angives med titel, forfatter/udgiver, årstal. De digitale endvidere med URL-adresse. Skriftlige kilder, som vejleder og censor ikke selv kan finde frem til, fx egne undersøgelser, skal vedlægges kildelisten som bilag. Bilaget skal udformes, så det er 3

4 egnet til at give censor og vejleder et overblik over indholdet/undersøgelsen 2. Der må ikke optræde anonyme deltagere i egne undersøgelser. Censor og vejleder skal have mulighed for at kontakte alle respondenter. Ved artiklens væsentligste kilder (mundtlige såvel som skriftlige), skal der være et kort resume (3-5 linjer) af baggrunden for kildens tilstedeværelse i artiklen en karakteristik af kildens rolle i historien (fx for mundtlige: ekspert/part/erfaring) en vurdering af kilden (fx primær eller sekundær, kompetence, tendens, afhængighed) hvor det er relevant: overvejelser over, hvornår i forløbet du/i kontaktede kilderne (researchstrategi), og hvordan du/i greb det an (interviewstrategi) ved de mundtlige: angivelse af hvordan interview foregik (ansigt til ansigt, telefon mv.) Fravalg af centrale kilder skal også omtales. Alle citater og andre kildeudsagn skal kunne offentliggøres i den form, de har ved afleveringen. Alle kilder, der bruges, skal være vidende om og indforstået med, at hans/hendes udtalelser kan blive kendt af andre (med mindre underviseren udtrykkeligt har sagt andet, se Studieordningens pkt. 3.3). Ved de anvendte mundtlige kilder skal der i kildelisten gøres opmærksom på, om kilden er lovet citattjek kilden er lovet gennemsyn af hele artiklen citattjek/gennemsyn har fundet sted og hvad det har medført. I sjældne tilfælde kan der være grunde til at bruge en anonym kilde. Hvis en kilde optræder anonymt i artiklen, skal det begrundes i refleksionsrapporten (og evt. også i artiklen). Den anonyme kilde må ikke optræde med rigtig identitet i kildelisten, men skal i øvrigt beskrives og vurderes i kildelisten på linje med de øvrige kilder. Kildens fulde identitet skal skrives på to stykker papir, som lægges i hver sin lukkede kuvert (til censor og eksaminerende underviser) og afleveres til studieadministrationen inden deadline. De(n) studerendes navn og studienummer skal stå uden på kuverten. Anonyme kilder skal være indforstået med, at de kan blive kontaktet af vejleder eller censor. Brug af skjulte optagelser eller lignende metoder kræver altid godkendelse af vejleder, og før en evt. godkendelse gives, skal alle andre muligheder for at indhente de ønskede informationer være udtømt. Kildelisten skal forsynes med fortløbende linjenummerering. 6a. Omfang på kildelisten: Der er ingen omfangskrav til kildelisten. 2 Tag f.eks. stilling til, om en undersøgelse skal vedlægges i fuld længde, eller om et ekstrakt giver bedre mening. Hvis ekstraktet vedlægges, bør den samlede undersøgelse medbringes til eksamen. 4

5 7. Aflevering Det journalistiske produkt: a. skal afleveres på en Media-jungle blog, der er oprettet til formålet. Bloggen skal være lukket for offentligheden. Linket til bloggen afleveres på Moodle. Det er ikke tilladt at ændre overhovedet i bloggen efter aflevering, heller ikke småting eller layout. Ændring vil blive betragtet som forsøg på snyd. b. tekstdelen af opgaven skal desuden afleveres som pdf-fil i Moodle Refleksionsrapport og kildeliste: skal afleveres som pdf-fil i Moodle. Filen skal være uden kryptering eller anden form for dokumentbeskyttelse. Deadline: Se tidsplan. Urkund (tjek for plagiat): Se tidsplan. 8. Test i begreber Efter aflevering af opgaven ligger en test i centrale begreber inden for pensum til Journalistisk metode 1 og 2. Testen er en overvåget, skriftlig eksamen, der foregår på Moodle og varer en time. Tidspunktet fastsættes af studieadministrationen. Se tidsplan. Testen indgår i bedømmelsen af den samlede 1.årsprøve med 20%. 9. Eksamen Bedømmelsen af opgaverne sker efter en mundtlig eksamination med udgangspunkt i artiklerne og arbejdsprocessen. Der er intern censur, og opgaven bedømmes samlet efter 7-trinsskalaen. Se bilag 1 vedr. målbeskrivelserne for 1. årsprøven. Der er afsat 25 minutter til hver studerende, inklusiv votering. Den studerende skal være til stede på skolen senest 30 minutter før det fastlagte eksamenstidspunkt. 10. Generelle bestemmelser Manglende aflevering af opgave tæller som et eksamensforsøg. Eneste gyldige undtagelse er dokumenteret sygdom. Ved reeksamen og sygeeksamen må materiale fra tidligere forsøg ikke genbruges. Eventuel offentliggørelse må først finde sted efter den mundtlige eksamen. Hvis en opgave offentliggøres før mundtlig eksamen, bliver den ikke bedømt (= ikke bestået). 5

6 Bilag 1 De fem kompetencer, der måles ved 1.årsprøven Den studerende kan med inddragelse af fagets teori og metoder identificere, udvikle, afgrænse og formulere en relevant problemstilling indsamle og bearbejde relevant dokumentation, herunder vælge/vurdere kilder vælge formidlingsform og formidle klart og korrekt til målgruppen analysere validiteten af argumenter og dokumentation reflektere over problemstilling, materiale, etik, formidling og egen arbejdsproces Hovedvægten ligger på de to første punkter, men hvis et af punkterne ikke selvstændigt kan bedømmes til 02 eller derover, bør eksaminator og censor overveje at dumpe hele opgaven, uanset hvor stærk den eventuelt er på andre områder. Det vægtes positivt, hvis den studerende i sin formidling udnytter flere elementer (fx lyd, video), og brugen af disse understøtter opgavens centrale dele, dvs. den valgte problemstilling, dokumentationen og formidlingen af den. Trin Den studerendes præstation er karakteriseret ved en: 12 Fremragende, meget sikkert afgrænset og veldefineret problemstilling med betydelig merværdi. Fremragende research med stor sikkerhed i udvælgelse og bearbejdelse af materiale, kildevalg og kildevurdering. Fremragende formidling, der klart, korrekt, med sprogligt overskud og stor fortælleteknisk sikkerhed formidler problemstillingen med udgangspunkt i målgruppen. Fremragende analyse af centrale argumenter og dokumentation. Fremragende formidling af egne refleksioner over opgavens centrale elementer og med præcis brug af begreber. 7 God, afgrænset og klar problemstilling med merværdi. God research med relevant udvælgelse og bearbejdelse af materiale, kildevalg og kildevurdering. God formidling, der i overvejende klart og korrekt sprog og fortælleteknisk sikkert formidler problemstillingen til målgruppen. God analyse af centrale argumenter og dokumentation. Gode refleksioner over opgavens centrale elementer og med dækkende brug af begreber. 02 Tilstrækkelig problemstilling med usikker afgrænsning og minimal merværdi. Tilstrækkelig research, der dokumenterer problemstillingen, men med væsentlige mangler i valg/bearbejdelse af materiale og/eller kildevalg/kildevurdering. Tilstrækkelig formidling, der beskriver problemstillingens kerne, men med væsentlige mangler i sprog, fortælleteknisk sikkerhed og/eller hensyntagen til målgruppen. Tilstrækkelig analyse, der behandler problemstillingens centrale påstande, men med væsentlige mangler i behandling/vurdering af argumenter og dokumentation. Tilstrækkelig formidling af egne refleksioner, men med væsentlige mangler i forhold til centrale elementer og/eller brugen af begreber. 00 Præstationen opfylder ikke kriterierne for karakteren 02 og demonstrerer ikke i tilstrækkelig grad en opfyldelse af de fem overordnede kompetencer. -3 Præstationen er helt uacceptabel. 6