Byhaver gør os lykkelige

Transkript

1 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Byhaver tager mange forskellige former. Her er et af de nyeste eksempler på en byhave, ØsterGro byhave, der er på taget af en bygning i København. Foto: Milroesen. Flickr Byhaver gør os lykkelige Urbane haver kan skabe glæde og tryghed hos især ensomme og udsatte. Det er den lokale forankring og mødet med forskellige mennesker, der gør forskellen, mener lykkeforsker. 29. sep 2014 kl. 13:42 af Nanna Birk (mailto:nbj@lf.dk) På den ene side af metrostationen ligger de tårnhøje DR-bygninger i al deres overdådighed. På den anden side anes en indhegning med have-lignende gevækster. Det er Sundholm Byhave. 1/4

2 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Det her med at være udsat, det ophæves her. Det er jo egentlig lige meget, om man er hjemløs, eller om du har en lejlighed. Alle er på lige fod, siger Emil Strøh, der er daglig leder af Sundholm Byhave og arbejder for Aktivitetscenter Sundholm, et center for hjemløse. Hjemløse passer haven og vander bedene i Sundholm Byhave, der ligger på den gamle drivhusgrund på Sundholm. og er blevet til i samarbejde mellem Sundholms Aktivitetscenter og Sundholmskvarterets Områdeløft. Her er ca. 60 plantekasser organiseret i rækker. Og så er der fælles drivhus, fællesrum og andre fælles faciliteter. Sundholm Byhave er et af mange forskellige bud på en københavnsk byhave, og det særlige for den er, at hver kasse tilhører en familie eller person. LÆS OGSÅ Der gror agurker på stenbroen (/Foedevarer/Lokal_mad/2012/Der_gror_agurker_paa_stenbroen.aspx) Byhaverne giver mere end grøntsager Udover radisser, salat og squash kan byhaver som Sundholm give havebrugerne en mere lykkelig tilværelse, fortæller lykkeforsker Meik Wiking, der er direktør i tænketanken Dansk Lykkeforskningsinstitut. Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nogle sociale relationer, der har en stor betydning for lykkeniveauet hos folk, siger Wiking. Lykkeforskningsinstituttet har undersøgt, hvad der gør folk lykkelige, og fundet frem til at faktorer som genetik, alder, indkomst og relationer har indflydelse på vores lykkefølelse. I sin lykkeforskning fandt Meik Wiking ud af, at der er en sammenhæng mellem lykke og følelsen af at være tilknyttet lokalsamfundet. LÆS OGSÅ Bornholmere mærker øget interesse for lokale fødevarer (/Foedevarer/Lokal_mad/2014/Bornholmere_maerker_oget_interesse_for_lokale_fodevarer.aspx) Byhaverne mindsker følelsen af ensomhed Målinger viser, at op mod 15 pct. af danskerne oplever ensomhed i hverdagen. Fordi byhaverne virker på så mange platforme, er de ifølge Meik Wiking et godt middel til at imødegå ensomhed. Wiking påpeger, at andre muligheder i det offentlige rum ikke er tilsvarende inkluderende. 2/4

3 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk På en legeplads skal man have et barn for at komme, og i tennisklubben skal man kunne spille tennis, i en byhave skal man som udgangspunkt ikke have færdigheder, det kræver ikke så meget at stikke fingrene ned i mulden, siger han. Også årstiderne er afgørende for at afhjælpe ensomheden. Det er særligt i forårs- og sommermånederne, at ensomheden kan føles ubærlig, fordi det bliver tydeligt, hvordan andre mennesker hygger sig i fællesskaber udendørs, siger Meik Wiking. Derfor passer det som hånd i havehandske, at aktiviteterne i en have foregår i på de årstider. LÆS OGSÅ Gårdmælk hitter hos forbrugere (/Foedevarer/Lokal_mad/2014/gaardmaelk_hitter_hos_forbrugere.aspx) Det fælles sprog er ikke vigtigt i byhaverne Sundholm Byhave huser 15 forskellige sprogrupper, deriblandt en pakistansk kvindegruppe. Det er en af fordelene ved byhaverne, at man ikke behøver at tale samme sprog verbalt, men kan kommunikere og opnå fælles succeser trods sprogforskelle, mener daglig leder Emil Strøh. Også ifølge Meik Wiking er det vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at vi indgår i fællesskaber på tværs med folk, der ikke nødvendigvis ligner os selv i forhold til uddannelse og økonomi: På vores velstandsniveau er det langt hen ad vejen de sociale relationer, der afgør, om folk føler sig lykkelige, og det er en af de ting, vi skal arbejde med for at løfte livskvaliteten. Byhaver kan være et middel til at arbejde med den udfordring, siger han. I byhaver mødes man om noget andet Sia Boesen var projektleder på Sundholm Byhaveprojekt i opstartsfasen. Boesen arbejder med kommunale byfornyelsesprojekter og mener, at lokalpolitikerne har fået øjnene op for byhavernes potentiale i udvikling af lokalsamfundene. Haverne skaber ansvarsfølelse og ejerskab, og giver folk mere respekt for området. Byhaver kan noget helt særligt. En af grundene er, at man er sammen om noget fælles tredje. Det handler ikke om, hvem du er, og hvad du kan, men om, at vi kan lære noget sammen, siger hun. BYHAVER 3/4

4 2/10/2014 Byhaver gør os lykkelige Foodculture.dk Det populære fænomen Urban Farming er dyrket af omtrent 800 millioner på verdensplan. Urban farmers kan findes i storbyer verden over. Særligt i USA er det en trend, men også i Afrika og Asien er det i stigende grad set som en løsning på urban fødevareknaphed. Sundholm Byhave Sundholm Byhave har ca 60 plantekasser, hvor hver kasse repræsenterer en familie. Byhaven er blevet til i samarbejde mellem Aktivitetscenter Sundholm og Sundholmskvarterets Områdeløft. Det er beboere i Sundholm-området, der kan dyrke i haven, men haven fungerer også som grønt tilbud til alle interesserede, heriblandt daginistitutioner. Mellem 25 og 75 besøger dagligt Sundholm Byhave. Lykkeforskning Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank. Instituttet har foretaget en survey om danskernes lykketilstand. Rapporten bygger på interviews med verdens førende lykkeforskere, og rapporter fra blandt andet FN og OECD og fra Danica Pensions lykkemåler, hvor omkring danskere har svaret på spørgsmål om lykke. Dette print er foretaget fra d. 2/ klokken 12: /4

5 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Fed fed lykke i byhaven Byhaver gør folk mindre ensomme - og mere lykkelige, viser forskning. 05. okt kl Sommerhygge i storbyhaven - det bliver man lykkelig af, siger lykkeforsker. /Mads Boserup Lauritsen Af Dorthe Boss Kyhn (mailto:doky@dr.dk) Hvis du har en lille kasse med grøn salat, lidt kryddergrønt og nogle smukke blomster, og hvis din kasse er en del af en byhave, så vil du formentlig også føle dig lykkelig. - Det lyder banalt, men der er data, der peger på, at det at være aktiv i en byhave, kan styrke vores grundlæggende tilfredshed med livet. 1/4

6 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Altså at folk faktisk bliver mere lykkelige af at plukke sine tomater i byhaven, se ungerne lege og være sammen med andre, forklarer direktør i Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking. LÆS OGSÅ: Beboerne dyrker tomater på skraldeskuret (/levnu/mad/beboerne-dyrker-tomater-paa-skraldeskuret) - Der er masser af undersøgelser, der underbygger tesen om, at fællesskab er afgørende for vores lykkefølelse. Det viser blandt andet European Social Survey, der udkommer hvert andet år. Det samme viste instituttets kortlægning af Dragør kommune tidligere på året. Byhaven på Sundholm Emil Strøh er daglig leder af Byhaven på Sundholm, der er en del Sundholm Aktivitetscenter. Haven er et tilbud til områdets mange socialt udsatte voksne, men også et tilbud for borgere og institutioner i nærmiljøet. - Mange af vores daglige brugere er hjemløse fra Sundholm, og de kommer her for at slappe lidt af fra det til tider vilde liv, forklarer Emil Strøh af vores medlemmer dyrker grøntsager i deres plantekasser, et par stykker er med til at drifte haven til daglig. Og andre kommer her for at få lidt ro, og de giver udtryk for, at et sted som her, hvor der kommer mange børn fra daginstitutioner, har man ikke lyst til åbenlyst at drikke øl eller ryge hash. Så det lægger lidt en dæmper på dem. - Jeg ved ikke, om man kan sige, at vores brugere bliver mere lykkelige af at være her men jeg tror, de er glade for at have byhaven som en mulighed som et slags frirum fra et hårdt liv. - Der er en klar sammenhæng, når det drejer sig om det, der repræsenterer de høje lykkeniveauer, og den høje grad af tilfredshed ved at være en del af sociale relationer, forklarer Meik Winding videre. Byhaven er en god ramme Livstilfredshed og lykke er dog også et spørgsmål om mange andre faktorer som fx. alder, sundhed, civilstatus, job og indkomst. LÆS OGSÅ: Byg dine egne havemøbler af træpaller (/levnu/fritid/byg-dine-egne-havemoebler-af-traepaller) - Men vi kan dokumentere, at folk faktisk bliver mere lykkelige af at være en del af et fællesskab, og at byhaven som ramme styrker livskvaliteten. Spørgsmålet er så, om de mennesker, der er kommer med i den slags fællesskab, også var mere lykkelige, før de blev en 2/4

7 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR del af en byhave. Det ved vi ikke så meget om endnu, det vil man kunne registrere, hvis man følger en række personer over tid. Besøgsven eller byhave Men hvorfor er netop byhaven så unik, at den gør folk mere lykkelige? - Byhaver kan få dig til at føle dig tættere knyttet til fællesskabet i området, og være et sted, hvor du får opdyrket nye sociale relationer, forklarer Meik Wiking. - Hvis folk føler sig ensomme, så kan man tilbyde vedkommende en besøgsven - men tesen er, at det er mindre stigmatiserende at tilbyde personen at være en del af en byhave. En glad bybonde Arkitekt, bybonde og iværksætter Mads Boserup fra TagTomat kan bestemt nikke genkendende til lykke-undersøgelsen. LÆS OGSÅ: Sådan laver du selvvandende urtepotter (/levnu/fritid/saadan-laver-du-selvvandende-urtepotter) - Siden jeg begyndte som grøn iværksætter og har hjulpet en masse byboere i gang med byhaver, har jeg udelukkende fået positive tilbagemeldinger, forklarer han. Du fylder en p-plads! Kun en enkelt gang mindes han at have fået en negativ kommentar, og det var, da han i sommer var med til at kreere en såkaldt p-have i København. - Der var der en bilist, der sagde til os: I fylder jo en hel p-plads! Ja, svarede vi det er jo netop meningen! Mads Boserup er klar over, at han med TagTomat og sine mange grønne iværksætter-tiltag har været med til at understøtte en trend: - Jeg har undervist i blandt andet Odense, hvor jeg efteruddannede en række viceværter fra almennyttige boligselskaber i at lave byhaver. Det er jo efterhånden en bevægelse, der breder sig i hele landet. 3/4

8 29/10/2014 Fed fed lykke i byhaven Lev nu DR Læs også 1. Beboerne dyrker tomater på skraldeskuret (/levnu/mad/beboerne-dyrker-tomater-paa-skraldeskuret) 2. Byg dine egne havemøbler af træpaller (/levnu/fritid/byg-dine-egne-havemoebler-af-traepaller) 3. Sådan laver du selvvandende urtepotter (/levnu/fritid/saadan-laver-du-selvvandende-urtepotter) Links 1. Læs mere om lykkeforskning ( 2. Læs mere om TagTomat ( 3. Læs mere om Byhaven på Sundholm ( 4/4

9 8 ØKOLOGI & ERHVERV 10. oktober 2014 nr. 553 MARK & STALD o 3 AFCANDELAVARGAS KANDIDAT-STUDERENDE FRA KU SCIENCE ØKOLOGI I BYENS HJØRNER I de seneste år er en grøn ånd vokset frem inden for byerne rundt om i verden. Borgerne får bevidsthed om 'food sovereignty' og opdager glæden ved havebrug. Mange gode eksempler dukker op og kan findes omkring på Københavns hustage, parker og baghaver. Konferencen 'Eat your city', afholdt af Miljøpunkt Amager i september i år, var en god mulighed for mange af disse projekter til at indsamle, inspirere hinanden og fremme netværksdannelse. Konferencen sluttede med en imponerende "høstfest", organiseret af Share Copenhagen og foreningen By Høst, hvor mere end 2000 mennesker sad omkring et 800 m langt bord for at spise produkter fra byens vildt voksende planter, fra byhaver og fra lokale økologiske landmænd. Denne type initiativer giver folk håb om, at det også er muligt at fodre byen indefra, i hvert fald til en vis grad. Selv i byens haver som Byhaven2200, hvor fokus er på miljømæssig og social etablering, er mængden af urter og grønsager, der er høstet i de gode sæsoner, store nok til at forsyne mange naboer og havebrugere med aromatiske urter som timian, salvie, mynte, Annis issop og så videre, hele året rundt. Lige nu er byens fødevareproduktion bare symbolsk, men den tilgængelige plads til havedyrkning er ganske betydelig og kunne gøre en forskel, når man tager lodrette flader, tage og jordareal i betragtning. Det er måske ikke nok til at fodre en tætbefolket by, men det ville helt sikkert kunne mærkes i afsætningsleddet. Vigtige overvejelser, man bør tænke over i forbindelsen med taghaver og bæredydighed, er, hvor jorden og næringsstoffer kommer fra. Spørgsmålet man bør stille sig selv er: 'Hvad er mest bæredygtigt? At forsyne byer med fødevarer fra konventionelt udenbys landbrug eller at dyrke fødevarer inde i byerne i tilført jord og næring på et tag eller i potter uden jordforbindelse?' Den manglende jordforbindelse til dybe jordlag begrænser næringsstofoptagelsen. For at undgå tilførsel af næringsstoffer i store mængder fra et andet sted, er det vigtigt at arbejde med recirkulering og gøre en stor indsats for at reducere tab af næringsstoffer, f.eks ved at holde jorden dækket med plantemateriale hele tiden. Trods betænkeligheder er der mange fordele ved bylandbrug: Renere luft, et fredeligt bylandskab at se på og den fællesskabsfølelse, der bliver opbygget. Disse og andre sociale og miljømæssige fordele taler stærkt for denne grønne tendens. Læs mere her: t Årsagen til det lave forbrug af medicin i økologisk produktion er formentlig en kombination af udeliv, mere plads, senere fravænning og restriktive regler for medicinering. Svin lever fint uden medicin Økologiske svineproducenters forbrug af antibiotika ligger konstant lavt. Samlet set får en økologisk gris kun en tiendedel af den antibiotika, som et konventionelt svin behandles med ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN En helt frisk opgørelse af medicinforbruget i svineproduktionen dokumenterer endnu engang, at man sagtens kan producere svin uden at fylde dem med penicillin og andre antibiotika. Fødevarestyrelsen har for fødevareminister Dan Jørgensen opgjort økologernes forbrug af antibiotika i 2013, og resultatet er fuldstændigt på linje med en tilsvarende opgørelse fra 2011, nemlig at konventionelle svin i gennemsnit får ti gange så meget antibiotika som økologiske. Behandlingsindekset i de økologiske besætninger er 0,48.I de konventionelle er det 5,08, viser Fødevarestyrelsens tal. Fravænnede ligger lavt En del økologiske svineproducenter oplever måske, de har problemer med fravænningsdiarré, men det er vand ved siden af de problemer, konventionelle står med - i hvert fald hvis man tager medicinforbruget som udtryk for problemets omfang. I konventionelle besætninger behandles fravænnede grise 20 gange mere end økologiske. Her kan det spille Medicin på menuen Det økologiske antibiotika-forbrug er lavt i alle dele af produktionen. Doser pr. 100 grisedage* Øko Konv l..1 Cf' Sådan opgøres forbruget Antibiotikaforbruget opgøres i doser pr. 100 dyredage. Den samlede mængde medicin brugt i en besætning omregnes til standarddoser til den pågældende dyregruppe og divideres med antal grise i dyregruppen og dage, de er i besætningen - de såkaldte dyredage. Eksempel: Behandlingsindekset er 10. Det betyder, at der er brugt ti doser antibiotika pr. 100 dyr pr. dag. Det svarer til, at hver 10. gris kan behandles dagligt. ind, at konventionelle grise kun er tre-fire uger gamle ved fravænning, mens økologiske grise er mindst syv uger. Måden, medicinen anvendes på, kan også spille ind. Flokmedicinering er for e ksempel udbredt i konventionel svineproduktion, mens kun syge dyr må behandles i økologiske besætninger og kun efter diagnosticering af dyrlæge. Holland bruger mere De danske økologers antibiotikaforbrug ligger ikke kun lavt sammenlignet med konventionelle besætninger. Det er også lavere end for eksempel økologiske besætningers forbrug i Holland. Omregnet til dansk indeks er forbruget 1,45 i soholdet og 0,66 i slagtesvineholdet. Hvor danske økologers forbrug ligger 90 pct. under konventionelt forbrug, er det hollandske kun 70 pct. lavere. Usikre svinetal Fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde tallene for antibiotikaforbruget som svar på et spørgsmål fra Enhedslistens Per Clausen. Tallene skal tages med flere forbehold. Bl.a. er opgørelsen af økologiske svin usikker, fordi økologer ikke har pligt til at lade sig registrere som økologer i det Centrale HusdyrbrugsRegister CHR, der er basis for VetStats registrering af medicinforbruget. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at økologer jævnligt destruerer ubrugt medicin, fordi pakningerne er for store. Det er den udleverede/ solgte medicin, der registreres i VetStat, ikke den faktisk forbrugte.

10 12 INFORMATION ONSDAG 24. SEPTEMBER 2014 OMSTILLING En rigtig skole har adgang til have De kommende generationer skal ikke være passive forbrugere, men selv have en holdning til hvordan maden produceres, og om den er god og sund. Det handler om fødevarer, klima og natur og ikke mindst om os selv i en stor og kompleks verden Af Jesper Løvenbalk Hansen C laus Laage-Thomsen går tilfreds og spreder det sidste hestemøg ud over de nu høstede skolehaver ved Bispebjerg Bakke. Den sidste skoleklasse er netop ved at pakke sammen for i år. Vejret er slået om til efterår.»det er egentlig noget, man gør i foråret altså gøder på den måde men vi gør det nu, og sår så noget rug, der kan vokse sig grønt over vinteren,«forklarer Claus LaageThomsen, der er naturvejleder og som de sidste fem år har arbejdet i Danmarks største skolehave ved Bispebjerg Bakke. Skolehaven er et kvadratmeter stort grønt område i Københavns Nordvestkvarter. De seneste dage er i alt ti læs hestemøg blevet leveret til skolehaverne fra de lokale rideskoler rundt om i København.»Vi gør det for på pædagogisk vis at forklare børnene, hvordan vi efter at have høstet leverer ny næring tilbage til jorden.børnene kan tydeligt se, at det her dampende hestemøg er fuld af energi. De kan jo selv mærke varmen fra det. Derfor fungerer det, når vi fortæller, at efter vi har fjernet en masse næringsstoffer fra jorden, er den så at sige blevet sulten igen,«siger han. 35 skoleklasser fra hele København passer på skift skolehaverne. Dertil kommer børnehaver og en 8-10 vuggestuer, der ligeledes har deres faste gang i den grønne oase ved Bispebjerg. Det overordnede budskab, som også landets fødevareminister Dan Jørgensen (S) rejser land og rige rundt med, er, at vi og især de kommen- Skolehaverne er blevet attraktive igen. Hos Skolehaven ved Bispebjerg Bakke, der er Danmarks største, er der 35 skoleklasser, der på skift passer haverne. Desuden benyttes de også af flere børnehaver og vuggestuer. Foto: Sigrid Nygaard de generationer skal lære at spise sund, varieret mad af høj kvalitet. Og så skal vi lære, hvor maden overhovedet kommer fra, og hvordan fremstillingen af fødevarer spiller ind i forhold til andre udfordringer som miljø og klima. Haven er en gammel nyhed I sidste weekend afholdtes for første gang i København konferencen Spis din by, hvor fokus var på de mange nye dyrkningssteder, der dukker op overalt i byen. Herunder tendensen i ind- og udland til at skolerne igen benytter haver i en del af undervisningen. Budskabet var blandt andet, at børn og unge igen skal til at lære om naturen og de store spørgsmål om, hvor maden kommer fra, efter et par generationer med begrænset fokus på emnet. Men selv om skolehaver og fødevareproduktion er blevet nogle af tidens store emner, så er selve ideen med skolehaverne langtfra ny. Det fortæller Ulla Skovsbøl, der er journalist og forfatter til bogen Skolehaver i Praksis fra 2012.»Skolehaverne var en meget stor lig og blind tro på, at rigdom gør os lykkelige. På min ønskeliste står ingen million, men derimod politikere med visioner, der rækker ud over det enkelte menneskes bankkonti. Et ønske om at vi som samfund og ikke mindst de som lovgiver om rammerne for samfundet vil begynde at handle på fakta. Og kæmpe for andre håb. De ubekvemme kendsgerninger er, at klodens økologiske system også fundamentet for vores økonomi er under voldsomt pres. Temperaturen stiger, isen smelter, udledningen af fossile brændstoffer fortsætter, arter uddør. Ressourceknaphed og ekstreme vejrforhold truer menneskers eksistens. Det er et faktuelt budskab, som kræver forandringsledelse og bæredygtige handlinger. Mens over halvdelen af republikanerne i den amerikanske kongres benægter disse fakta og hårdnakket kæmper for at modsætte sig en grøn omstilling, synes denne polemik mere afdæmpet i Danmark. I stedet er dog indtrådt en laissez faire holdning, hvor det hele nok går med småjusteringer som vi kan lave, når vækstraten atter er høj. I buddhismen taler man om tre sindskræfter, der hæmmer og distraherer menneskelig udvikling. Aggression, begær (seksuelt såvel som materielt) og søvn. Denne menneskelige diagnose kan med fordel beskrive udfordringerne for en kollektiv bæredygtig omstilling. Aggressionen karakteriserer vores forhold til kloden og naturgrundlaget. Ressourcerne overudnyttes, og råstoffernes udtømmes. Vi finder det selvfølgeligt at udvinde al olie, gas, skifergas, uran etc., uanset hvor miljøødelæggende metoder det måtte kræve. Vi laver gerne landskaber om og nedbryder økosystemer. Begæret efter det materielle er den mekanisme, som i høj grad fremmer aggressionen. Forbruget af materielle goder og oplevelser synes at udfylde en indre tomhed eller kortvarigt lindre en fremmedgørelse. For at retfærdiggøre livsstilen portrætteres såkaldte overøkologiske forbrugere som»småreligiøse«( læs interview med trendanalytiker i Information sept.). Men det er jo netop forbruget, som er blevet re- Ingen tid til søvn Vi synger det samme omkvæd igen og igen. Et omkvæd om materiel vækst som overser vitale udfordringer og nye livsmuligheder, og som understøttes af magtfulde sindskræfter, der sløver vores vågenhed Af Liv la Cour J eg sidder på en af Københavns mange kaffebarer og lytter til Tina Dickows intense og undrende stemme.»who s gonna sing the song of change. If no one can imagine life outside the beaten track?«. Nutidens beaten track er det endeløst gentagne omkvæd om materiel vækst som løsning på stort set alt. I weekendens Information siger den nye formand for Radikale Venstre:»Vi håber, at mange vil blive millionærer«. Uanfægteligt et velmenende håb. Men ærlig talt naivt. Et ønske baseret på en besynder-

11 INFORMATION ONSDAG 24. SEPTEMBER OMSTILLING og skolehaverne gled derfor ud af undervisningen og blev til et tilbud, man typisk kunne benytte efter skoletiden på lige fod med aktiviteter som at gå til fodbold eller spejder, forklarer Claus Laage-Thomsen. Hvorfor haver? Men nu er udviklingen vendt igen. Og selv om det nok er tilfældigt, at skolehaver igen bliver populære, netop som en ny skolereform forsøges implementeret landet over, så passer reformen som fod i hose i forhold til et øget fokus på skolehaver.»med fokus på nye undervisningsformer, mere bevægelse og en længere skoledag passer den nye skolereform rigtig godt til ideen om skolehaver,«siger Ulla Skovsbøl og peger på, at undervisningsministeren jo er stor fortaler for at få eleverne ud af klasseværelset for at lære på andre måder. Det samme mener Claus Laage- Thomsen.»Det ligger jo lige til højrebenet med skolehaver. Den ny folkeskolereform lægger op til, at mere af undervisningen skal ske ude og væk fra klasselokalet. Og haver kan jo bruges og give inspiration til stort set alle fag: biologi, geografi, geologi, madkundskab, matematik, sløjd ja selv filosofi,«siger han.»det handler jo også om eksistens og tingenes sammenhæng, så ja, jeg mener, at skolehaver kan være god inspiration til stort set alle fag,«når vi overhovedet skal beskæftige os med naturpleje og fødevareproduktion i skolerne, så hænger det sammen med, at børn i dag slet ikke ved, hvor maden kommer fra, mener Ulla Skovsbøl.»Haverne er med til at give børnene den viden om fødevarerne, der gør, at de også kan stille krav til den mad, de spiser. Alt for mange spiser for dårligt, og det er også det, som den nye skolehavebevægelse i USA har fokus på,«siger Ulla Skovsbøl. Siden 1970 erne er der i Californien, USA, vokset en stærk bevægelse frem omkring organiseringen af lokale skolehaver. I dag er der mere end skolehaver alene i staten Californien.»Det der sker med byhaver, skolehaver og andre lignende aktiviteter kommer i kølvandet af nogle internationale tendenser, hvor de er særlig langt fremme i byer som London og Berlin, men også i særlig grad i Californien,«siger Ulla Skovsbøl.»Jeg vil sige, at selv om bølgen med skolehaver igen ruller over landet, så er vi faktisk ikke så langt fremme endnu. Vi lægger os snarere op afdnogle tendenser, der er meget store andre steder,«siger Ulla Skovsbøl. Men hvad er det nye i forhold til tidligere?»i erne, da skolehaverne efter lang tids dvale igen begyndte at vinde frem i Danmark, var fokus mere stramt på miljø, mens det i dag ligger et lidt andet sted,«siger Ulla Skovsbøl.»Nu er fokus især på god, sund mad og de friske råvarer, som et modsvar til fastfood og billige fødevarer fra supermarkederne. Herhjemme ligger det godt i tråd med hele bølgen af ny nordisk mad,«siger Ulla Skovsbøl og forklarer også om et andet skolehaveprogram, der blandt andet støttes af Fredensborg Kommune og det økologiske landbrug Krogerup ved Humlebæk.» Haver til Maver -konceptet er under ekspansion i hele landet. Udgangspunktet for bevægelsen er netop fokus på sundhed og kvalitet i vores fødevareforsyning,«siger Ulla Skovsbøl. Claus Laage-Thomsen er enig. Han tror, at skolehaverne igen vil blive en central del af undervisningen. Dels fordi der fra politikere, medier og almindelige bekymrede borgere er kommet et meget stort fokus på den mad vi spiser samt på, hvor vores mad kommer fra, og hvordan den laves.»og så håber jeg da også, at det til dels har med værdier at gøre. At vi igen har fået øjnene op for værdien af praktisk arbejde og af at dyrke sin egen mad. Det er måske noget, som er glemt lidt over de seneste generationer.«i Nordvest mærkes det i hvert fald, at fødevarer og sundhed igen er kommet højt på dagsordenen.»for få år siden var haverne her ved at gro til i krat og buskads. Nu er der venteliste for at komme til.«jel@information.dk bevægelse omkring verdenskrigene, men døde så småt ud igen i 1960 erne. Blandt andet fordi man begyndte at bruge haverne til andre formål som eksempelvis børneinstitutioner,«siger Ulla Skovsbøl. Den udvikling kender naturvejlederne i Bispebjerg. Her kan skolehaven i år fejre 90 års jubilæum, men det har været noget af en rutchebanetur, forklarer Claus Laage- Thomsen. Ved etableringen i 1924 udgjorde skolehaverne overfor Bispebjerg Hospital, der stod færdigbygget få år tidligere i 1913, en vigtig del af fødevareforsyningen for områdets familier. Og sådan var det helt frem til omkring 1950 erne, da velfærdsstaten for alvor slog rod, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og mad på konservesdåser blev populært.»skolehaven havde meget stor betydning i tiden omkring krigene, hvor maden fra skolehaverne var et vigtigt bidrag til husholdningen. Der var jo knaphed på fødevarer dengang. Men det ændrede sig, og det gjorde betydningen af skolehaverne også.«langsomt forsvandt interessen, EFTERSKOLEN FOR IDRÆT OG KREATIVITET HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE TAG ET ÅR PÅ EFTERSKOLE OG FÅ VENNER FOR LIVET TO REJSER. REEL MEDINDFLYDELSE OG FRIHED UNDER ANSVAR ligiøst. Religiøst i den forstand at vi på trods af videnskabelige data tror, det nok kan fortsætte med den rare vækst. Tror på businessas-uasual med et teknologisk fix som redning. Men»who s gonna sing a song of faith. If no one prays for anything that can t be bought and sold?«fortsætter Dickows stemme. Bekvem rævesøvn Søvnen er tilsyneladende den mest uskyldige tilstand, men kan dog have de alvorligste følger. Søvnen er den manglende opmærksomhed på konsekvenserne af ens handlinger eller konsekvenserne af ens ikke-handlinger, altså når vi undlader at agere. Det gælder stater, virksomheder og individer. I søvnen og den bekvemme rævesøvn er det stort set gratis at forurene og opbruge ressourcer. Fordi konsekvenserne ofte er distanceret enten i tid eller rum. Men dette er ikke tidspunktet til at falde i søvn, for vores stræben efter lykke har nemmere ved at lykkes, når vi vågner op af søvnen, erkender og reducerer vores aggressive forhold til naturgrundlaget og gennemskuer tomheden i det materielle begær. Da kan vi begynde at nynne et andet beat med plads til flere parametre for den gode rytme. omstilling@information.dk Liv la Cour er cand.scient.pol, MSc, fuldmægtig samt medlem af netværket Omstilling Nu. Vi er en skole i rivende bevægelse og udvider hele tiden vores tilbud under overskriften idræt og kreativitet. For øjeblikket tilbyder vi SPILUDVIKLING FILM FOTO FORFATTERSKOLE MUSIK TEAMBUILDER STYRKETRÆNING FODBOLD HÅNDBOLD GOLF DANS MADKUNST TEKSTIL OG DESIGN PROTOTYPE NYHED: FRA 2015 TILBYDER VI VORES NYE EKSAMENSFRIE JOURNALISTLINJE Allerede 4 uger henne i mit efterskole år har jeg fået nogle vildt fede oplevelser med en masse nye venner. Jeg ved, at jeg og værdifulde oplevelser i møde, som jeg sikkert kan huske i meget lang tid. - Steen Frederiksen 10. klasse FIND OS PÅ FACEBOOK ELLER