NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

Transkript

1 HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne sociale relationers betydning for vores livskvalitet, samt hvordan vi kan udvikle bedre fællesskaber. Potentiale for endnu stærkere fællesskaber i Danmark Workshoppen indledtes ved direktør hos Institut for, Meik Wiking, der med udgangspunkt i international forskning samt instituttets eget arbejde gennemgik sammenhængen mellem sociale relationer og livskvalitet. Procentdel af befolkningen som sjældnere end én gang om måneden mødes socialt med venner, familie og kolleger: 2,5 Danmark 8 Tyskland 12,5 Storbritannien 19 Rusland 38 Ungarn De fleste danskere ses ofte med nære sociale relationer (kilde: European Social Survey 2012). Meik Wiking forklarede, hvordan Danmark er et af de europæiske lande, hvor befolkningen oftest mødes med venner og familie, samt et af de lande, hvor færrest mennesker er socialt isolerede. Og det har stor betydning for vores position som verdens lykkeligste land. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne er mest tilfredse med deres sociale relationer. Og det er en af de vigtigste faktorer for den høje livskvalitet, vi oplever TRUST De internationale lykkemålinger viser en klar sammenhæng mellem tillid og lykke i landene. Danmark er topscorer på begge parametre (kilde: European Social Survey (2010) og World Database of Happiness). Men det er ikke bare de sociale relationer, vi i Danmark generelt er tilfredse med. Vi har også stærke lokale fællesskaber og et civilsamfund med en høj grad af tillid til vores medborgere og det politiske system, hvilket blandt andet kommer til udtryk i vores velvilje ved at betale skat. Jeg betaler med glæde min skat til det danske samfund Danskerne betaler deres skat med glæde (kilde: TNS Gallup for Berlingske Tidende 2014). Det skyldes blandt andet vores store tillid til hinanden og til det politiske system. 1

2 Når 88 % af danskerne betaler deres skat med glæde, skyldes det blandt andet, at vi har tillid til, at vores skattekroner går til det fælles bedste. Men der er også udfordringer for fællesskabet. De økonomiske forskelle i samfundet øges, og der er stadig en gruppe mennesker, som ikke føler sig en del af noget fællesskab. Den opdelte by er hovedudfordringen for fællesskabet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Tænketanken Byen 2025 At fokusere på denne gruppe af ensomme og isolerede er utrolig vigtigt, da man i den videnskabelige litteratur finder en klar sammenhæng mellem trivsel og sociale relationer - faktisk er sammenhængen stærkere end den mellem uddannelse og indkomst. Den gennemsnitlige livstilfreds blandt de danskere, der er mindst tilfredse med deres sociale relationer, svarer til den gennemsnitlige livstilfredshed i Togo og Rwanda. Som en del af dagens workshop havde Institut for samlet et ekspertpanel, der præsenterede deres erfaringer fra arbejdet med sociale relationer og fællesskaber. Dagens ekspertpanel bestod af: - Rillo Snerup Rud, Ventilen Danmark Ventilen arbejder med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge ved at drive en række mødesteder. - Lars AP, Fucking Flink Ved blandt andet at dele inspirerende historier fra dagligdagen forsøger Fucking Flink at forbedre danskernes daglige sociale interaktion og styrke fællesskaber. - Nadja Pass, Borgerlyst Borgerlyst er et dansk initiativ, der gennem forskellige fællesskabsorienterede eksperimenter og initiativer forsøger at gøre det nemmere og sjovere at engagere sig i samfundet. Tilfredsheden med de sociale relationer er en af de bedste prædiktorer for livskvalitet. Blandt de mindst tilfredse, er det gennemsnitlige tilfredshedsniveau på et niveau tilsvarende det i de afrikanske lande, der klarer sig dårligst i de internationale målinger som World Happiness Report. - Jesper Bertelsen, Røde Kors Røde Kors arbejder herhjemme med at hjælpe socialt udsatte mennesker - blandt andet gennem bekæmpelse af isolation og ensomhed. - Mette Hjære, Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde hjælper frivillige foreninger og sociale organisationer med at udvikle rammerne for deres arbejde. 2

3 Eksperter: Vi vil fællesskabet Der var blandt eksperterne stor enighed om, at danskerne rigtig gerne vil bidrage til fællesskabet. På denne front er der nok ressourcer til at bekæmpe ensomhed og isolation. Den store udfordring er i stedet at nå ud til de folk, der har brug for hjælpen. Top 5: frivilligt arbejde i Europa 1 Danmark 2 Finland 3 Sverige 4 Østrig 5 Holland Danskerne vil gerne fællesskabet. Vi er det folk i Europa, der er mest engageret i frivilligt arbejde (kilde: European Quality of Life Survey, Participation in Volunteering and Unpaid Work, 2011). I forlængelse af dette pointerede Center for frivilligt socialt arbejde vigtigheden af, at vi ikke forsøger at styre frivillige initiativer for meget og tvinger folk til at engagere sig i noget, de ikke har hjertet med i. Vi skal i stedet sørge for at gøde jorden og skabe gode rammer for de folk, der gerne vil arbejde frivilligt. Så skal fællesskaberne nok opstå. Jesper Bertelsen fra Røde Kors foreslog følgende, at en måde at gøde jorden på kunne være ved at eliminere nogle af de bureaukratiske udfordringer, der gør, at frivillige foreninger skal bruge en del energi på at dokumentere deres brug af midler. Anbefalinger: Vi har brug for brobyggere Workshoppens sidste element var en fælles diskussion og udvikling af idéer til forbedring af fællesskaber. Blandt deltagerne var der bred enighed om, at et centralt element i det fremtidige arbejde mod bedre, inkluderende fællesskaber er brobyggere, der kan skabe forbindelser mellem de forskellige fællesskaber, dem der har brug for dem og dem der har lyst til at hjælpe dem. I forlængelse af dette anbefaler Institut for en række initiativer til forbedring af fællesskaber og sociale relationer. Samtalesaloner Et eksempel på den ønskede form for brobygning er de samtalesaloner, Borgerlyst har taget initiativ til. Her mødes folk med forskellig baggrund høj som lav, ensom som ikke-ensom og snakker i par eller små grupper om et emne, som ikke har noget med ensomhed at gøre. Når først snakken går om biler, drivhuse eller kæledyr, er disse forskelle ikke et tema. Alle mødes på lige fod og oplever den basale glæde, det er at interagere med et andet menneske. 3

4 Sådan har vi gjort Som grundlag for notatet er følgende: Institut for s workshop om sociale relationer og fællesskaber den 16. september Et metastudie af international litteratur om Danmark og om sociale relationer og fællesskabers betydning for livskvalitet. Institut for s undersøgelse af livskvalitet i Dragør Kommune i Byhaver En af den slags initiativer, som med fordel kunne skabes bedre overblik over, er byhaver. I København vokser der bogstaveligt talt byhaver op i hvert kvarter, og de bidrager med meget mere end lokale råvarer. De er en måde for naboer at mødes på og forstærke de lokale sociale bånd. Institut for har i samarbejde med frivillige skabt en byhave ved Brorsons Kirken på Nørrebro, og vi foreslår, at lignende initiativer iværksættes og faciliteres endnu flere steder rundt omkring i byen. Brobyggere i dagligdagen Men vi kan alle være brobyggere i vores dagligdag. Med inspiration fra Fucking Flink kan vi alle arbejde med at ændre den daglige, sociale interaktion. Vi har i Danmark en tendens til at være passivt høflige, og det kan bidrage til en distance mellem os som borgere og dermed forstærke ensomhed hos nogle mennesker. For at nedbryde disse barrierer bør vi alle sammen i højere grad være opmærksomme på andres behov og ikke være bange for at blande os i deres liv og invitere dem med i vores fællesskaber. Bedre kommunikation om tilbud En anden form for brobygning er den mellem forskellige initiativer og så potentielle frivillige og brugere. Med inspiration fra Pittsburgh anbefaler vi, at man arbejder med at gøre vejen ind i frivillige foreninger lettere. I den amerikanske storby har man blandt andet en online kortoversigt over byhaver, der mangler frivillige. Dette kunne gentænkes i større målestok i Danmark, så man som borger hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der er muligheder for at engagere sig i lokalsamfundet. Spisefællesskaber En anden måde at samle borgere på lokalt er gennem spisefællesskaber. I eksempelvis Aarhus har kommunen støttet 40 forskellige spisefællesskaber, hvor folk mødes ugentligt og spiser sammen og dermed skaber nye sociale relationer. Lignende initiativer anbefaler vi, at man tager flere steder rundt omkring i Danmark. Blandt støtten, som disse fællesskaber kræver, er lokaler. Til dette formål kunne nogle af de lokaler, der kun bruges halvdelen af dagen (skoler og børnehaver), benyttes. 4

5 Status på fællesskaber Endelig foreslår Institut for, at der tages initiativ til, at der gøres status på kvaliteten af forskellige fællesskaber. For hvor fungerer de lokale fællesskaber? Hvad karakteriserer dem, der står uden for fællesskaberne? Og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? Fundamentet for alt arbejde med at skabe bedre fællesskaber er, at vi forstår dynamikkerne omkring sociale relationer. Om Institut for Institut for er en uafhængig tænketank, der leverer forskningsbaseret viden om trivsel på samfunds-, organisationsog individniveau. Tænketanken rådgiver og leverer anbefalinger om trivsel, livskvalitet, lykke og tilfredshed med livet, udgiver analyser i samarbejde med offentlige myndigheder, regioner, virksomheder, kommuner, universiteter og organisationer. For yderligere information Kontakt Telefon: Mail: [email protected] 5