Status for projektet Evaluering af GrønVækst Va domra der

Transkript

1 Status for projektet Evaluering af GrønVækst Va domra der Indledning... 2 Områder udvalgt til overvågning i efteråret Hvordan går det... 2 Hvad er der gjort... 3 Indsamling af data... 3 Justeringer... 4 Udpegning af arealer til overvågning i Bilag Minimanualer for vådområder udpeget til overvågning Lindkær vådområde ved Ravnholt gods... 9 Geddebækken Hjulby Mose Vindinge Å vådområdeprojekt i Nyborg kommune Snaremose Sø vådområde Langeland Tim Enge Årslev Engsø og Lyngbygårds Å Vilsted Sø Grøngrøft (nordvest for Gråsten ved Grøngrøft slot) Sandskær Bilag Minimanualer for vådområder besøgt eller foreslået til overvågning Horne Mølle Vest Bjørnemose Bølling Nørrebæk Kærby Mose Mjels Sø og Bundsø Overvågning Sallinge Å systemet Rønshoved overvågning Skenkelsø Urup Dam Øst... 84

2 Vissinge Enge ved Lerbjerg, Favrskov Kommune Indledning Overvågning af GrønVækst vådområder blev igangsat i december Inden da var der i løbet af efteråret blevet udvalgt 10 vådområdeprojekter, fordelt på 7 VMPII og 3 GV vådområder. Udvælgelsen skete efter besigtigelse af række vådområdeprojekter med henblik på at finde de bedst egnede områder. Der blev udarbejdet minimanualer for, hvorledes det enkelte vådområde skulle overvåges, og samtidig blev det vurderet om det fagligt og ressourcemæssigt ville være muligt at lave en overvågning. I samme periode blev der udarbejdet en teknisk anvisning Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Mens Overvågning af GrønVækst vådområder m.m. i 2014 var et selvstændigt projekt med titlen Retningslinjer for prøvetagning, udvælgelse af vådområder og tilrettelæggelse af overvågning, blev Evaluering af GrønVækst Vådområder fra starten af 2015 lagt ind under Rammeaftalen mellem Århus Universitet og Miljøministeriet og aktiviteten kaldes Evaluering af N- og P-effekten af vådområder. Naturstyrelsens Projektinitieringsdokumentet (PID) har samme navn som denne statusrapport Evaluering af GrønVækst vådområder. I maj-juni 2015 blev en række GrønVækst vådområder besigtiget (Peer Bo Mortensen, NST og Carl Christian Hoffmann, DCE) og der blev udarbejdet minimanualer for overvågning af arealerne, som blev afleveret til Naturstyrelsen 30. juni til kommentering og til godkendelse i Styregruppen. Som led i aftalen mellem DCE og NST skal der forelægge en statusrapport 15. september Da overvågningen først startede i december 2014 og således stadig pågår da overvågningen omfatter et helt år er der ikke for nuværende nogle resultater at afrapportere, men der er indhentet statusopgørelser for alle 10 vådområdeprojekter, der blev indstillet til overvågning. Områder udvalgt til overvågning i efteråret 2014 Der blev udvalgt ti vådområder til overvågning i efter året 2014 (se nedenstående tabel), fordelt med fire på Fyn og seks i Jylland (figur 1). Der blev udarbejdet minimanualer for hvert af områderne i efteråret 2014 (bilag 1). Overvågning af ni af områderne blev iværksat i december Hjulby mose på Fyn blev ikke igangsat på grund af ventetid på leverancen af to flowmålere og i vinterperioden viste det sig umuligt at installere målerne på grund oversvømmelser og høj vandstand i projektområdet. Efterfølgende er måleudstyret installeret i sommeren 2015, hvor projektområdet var tørret ud. Hjulby mose er således klar til overvågning sammen med de vådområder der udvælges i efteråret Hvordan går det Generelt set er overvågningen kommet godt i gang. Måleprogrammet følges og der er ingen bemærkninger om at overvågningen ikke kan lade sig gøre.

3 Tabel 1. Oversigt over de ti udvalgte vådområder med beliggenhed, finansieringsform, oprettelse af Q/H målestationer, bemærkninger om problemer, status for prøvetagning, udfordringer og eventuelle ændringsforslag. Hvor i DK (Finans) Vådområde Q/H Problemer Prøvetagning Fyn (VMPII) Lindkær + Enkelte huller OK I data serie (VMPII) Arreskov Sø Geddebækken + Enkelte huller I data serie (GV) Hjulby Mose Flowmåler Ventetid på udstyr Flowmåler kunne først installeres sommer 2015 Fyn (VMPII) Snaremosen + Enkelte huller (Langeland) i data serie VestJylland Tim Enge + samt Pumpedata (VMPII) pumpestat Pumpekarakteristik ØstJylland (VMPII) Udfordringer Nej, huludfyldelse af dataserier OK do * Starter dec Ok do * Ændringsforslag * Ok Pumpedata Kimmelkær Landkanal ud Årslev Engsø + Ok - * (VMPII) Lyngbygårds Å + Ok - * NordJylland Vilsted Sø + Ikke Q målinger i Ok - ** (VMPII) Ranum Bæk pga. tagrør Sønderjylland Grøngrøft + Ok - Nej (GV) (GV) Sandskær + Ok - Nej * Tidligere information om udpegning af vådområder ønskes ** Der bør ikke være stationer hvor der ikke måles Q Hvad er der gjort Der opstillet Q/H og Q/Q stationer som angivet i minimanualerne. Der har været opstartsproblemer nogle steder med dataloggere og vandstandsmålere, men alle problemer meldes løst. Indsamling af data Der meldes ikke om problemer med at få vandføringsdata pånær for Ranum Bæk, et lille tilløb til Vilsted Sø, hvor tagrør og lav vandstand umuliggør måling af vandføring. Ved Tim Enge er der tre pumpestationer; Tim Enge Pumpestation, Alrum Hovedkanal og Kimmelkær Hovedkanal, hvor der ligger en udfordring i af få opgjort hvor meget vand der pumpes ind i vådområdet (i.e. indhentning af fakta om pumpekarakteristika). Det oplyses dog, at man vil søge tilladelse til at foretage tvangspumpninger for at lave en relation mellem strømforbrug og pumpet vandmængde.

4 Der meldes ikke om problemer med at få indsamlet vandprøver. Der har været enkelte tilfælde i sommerperioden med udtørrede dræn, hvor der naturligvis ikke har kunnet tages vandprøver. Der meldes ikke om, at de indsamlede data ikke kan anvendes. Der er ingen tilbagemeldinger om at tallene på nuværende tidspunkt fortæller noget om tilbageholdelsen af N og P. Figur 1. Oversigt over vådområder udpeget til overvågning i 2014, med start i december 2014.

5 Justeringer Det foreslås (NST) at Kimmelkær Landkanal ved Tim Enge eventuelt sløjfes fra måleprogrammet, da vandføringen kun udgør ca. 5 % af den samlede tilførsel til vådområdet. Det vil dog være en dårlig løsning at sløjfe målingerne ved Kimmelkær Landkanal er, da det kun vil øge usikkerheden på vandbalancen, som i forvejen er en udfordring pga. ovennævnte problemer omkring pumpernes vandføring. Endvidere kan det bemærkes at de medsendte data for kvælstofkoncentrationer indikerer at Landkanalens N-koncentrationer ligger i den høje ende, og det indikerer at N-belastningen kan være noget mere betydende end den hydrauliske belastning. For Vilsted Sø bemærkes (NST), at der ikke børe være stationer hvor der ikke måles vandføring (i.e. Ranum bæk). For at overkomme dette, kunne det overvejes at fjerne tagrørene i bækken og derefter måle vandføringen, og herefter vurdere om man bør fortsætte målingerne. Fremadrettet er der ønske om en tidligere udpegning af de vådområder der skal overvåges (NST). DCE medvirker gerne til udpegning af nye vådområder til overvågning på et tidligere tidspunkt, hvis der er ønske om dette. Udpegning af arealer til overvågning i 2015 Som nævnt i indledningen ligger der forslag til hvilke arealer der kan igangsættes i slutningen af 2015 (Tabel 2, bilag 2, figur 2). I bilag 2 er også medtaget arealer der vurderes at være for vanskelige at overvåge (Urup Dam og dele af Kærby Mose). Endelig er Mjels Sø og Bundsø medtaget selvom de formentlig først kan overvåges senere, da Bundsø stadig er under opfyldning. Der er en udfordring at finde arealer, der kan overvåges inden for en rimelig ramme både arbejdsmæssigt, analysemæssigt og med hensyn til indkøb af udstyr. Nogle områder har f.eks. et stort antal afbrudte drænsystemer der fører vand til projekt områder måske kombineret med diffus indsivning af grundvand (Grynderup Sø). Oversvømmelsesprojekter kan være vanskelige at overvåge på grund af den stokastiske natur, som oversvømmelseshændelser har (f.eks. Odense Å). Afrunding Overvågningen af GrønVækst vådområder er kommet godt i gang. Det praktiske arbejde ligger i faste rammer. Indrapporterede problemer er af teknisk art og vurderes at kunne løses. Fremadrettet ligger der nye udpegede vådområder klar til overvågning.

6 Tabel 2. Oversigt over besigtige arealer i maj-juni Vådområdeprojekt Beliggenhed Areal i ha Bemærkning Horne Mølle Vest Bjørnemose, Horne Faaborg Midtfyn kommune 11 Afløb skal renses kraftigt op Projektareal skal verificeres Kærby Mose (Hole Bæk og Afløb fra Tvig) Fraugde Odense Kommune 10,5 +2 Afløb fra Tvig kan overvåges Sallinge Å systemet Delområde 1, projekt 3 ved Boltinggårdsvej Sallinge Å systemet Delområde 2 med indløb fra Boltingsgårdsvej Sallinge Å systemet Delområde 6 Faaborg Midtfyn kommune Faaborg Midtfyn kommune Faaborg Midtfyn kommune - Projektareal kendes ikke - Projektareal kendes ikke 3 Urup Dam Øst Langeskov 14 Kan ikke overvåges Vissinge Enge ved Lerbjerg, Favrskov Kommune 21 Bølling Nørrebæk, Hjelmdrup Vejle Kommune 14 Typisk ådalsprojekt med mange vandførende dræn Mjels Sø og Bundsø Als Bundsø under opfyldning Rønshoved Åbenrå Flensborg Fjord 21 Mulighed for vandstuvning fra fjorden Skenkelsø, Ølstykke Egedal Kommune 84

7 Figur 2. Oversigt over vådområder, der er besigtiget i maj-juni 2015 med henblik på overvågning

8 Bilag 1 Minimanualer for vådområder udpeget til overvågning 2014

9 Lindkær vådområde ved Ravnholt gods Lindkær vådområde er et moseområde beliggende tæt på Ravnholt gods inde i skoven. Området er på 84 ha og modtager vand fra et stort dræntilløb samt et lille vandløb, der har karakter af en ligeløbende kanal. Der er et veldefineret afløb via et skarpkantet overfald til et mindre vandløb, Hellerup Å. Ved besøget var der ikke afløb fra vådområdet ligesom dræntilløbet også var tørt. Afløbet nås ved at køre ned ad skovvejen lige overfor Ravnholt Gods og dreje til venstre forenden af skovvejen og køre ad denne skovvej hen til afløbet. Der bør opsættes en vandløbsstation ved udløbet med automatisk logning af vandstand. Afløbet har et skarpkantet overfald, så det bør være nemt at lave en Q/h relation. Der bør ligeledes opsættes en vandløbsstation i tilløbet. Det vil formentlig ikke være muligt at måle tilførslen af drænvand fra den store brønd p.g.a. konstruktionen (men det bør undersøges når vandet begynder at løbe), så denne post må beregnes ved opstilling af vandbalancen og den forventede difference mellem tilløb og afløb. Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra alle stationer: NH4-N, NO3-N, TN, PO4-P og TP. Besigtiget Per Bo Mortensen og Carl Christian Hoffmann

10 Tilløb Oversigtskort

11 Lindkær vådområde Udløbet, Hellerup Å med skarpkantet overfald

12 Dræntilløb og drænbrønd Tilløbet til Lindkær er stærkt overbevokset.

13 Geddebækken Geddebækken er et VMP2 vådområde på 39 ha, der er anlagt i Projektområdet har tilløb fra et stort intensivt drevet landbrugsområde via Geddebækken, og der var i perioden en målestation ( ) opstrøms projektområdet. Denne vandløbsstation vil være nemt at genetablere da røret til stationen stadig er intakt. Der er også tilløb fra en grøft lige hvor bækken slår et knæk inden den løber ind i den første lille sø (markeret med sort pil og ettal på nedenstående tegning). Vådområdeprojektet omfatter endnu et sø- moselignende område inden udløbet i Arreskov Sø via Geddebækken. Ved Arreskov Sø er der endnu vandløbsstation ( ) som der stadig måles på. Stationen er desværre placeret efter et tilløb der ikke kommer fra vådområdet, men kommer fra et skovområde samt fra en pumpestation. Det vil derfor være nødvendigt at foretage målinger lige opstrøms den nuværende vandløbsstation ligesom der skal tages vandprøver inden de to vandløb løber sammen. Det vil være nemt at lave en vand- og stofbalance for Geddebækken. Vandløbsstationen opstrøms, , genetableres som Q/h station med vandføringsmålinger og logning af vandstand. Vandføringen ved grøften ved 1 på tegningen måles. Ved udløbet ved Arresø etableres ligeledes en Q/h station med logning af vandstand og vandføringsmålinger. Det blev oplyst, a6t der laves vandføringsmålinger hver 14. dag ved station Da man er på stedet i forvejen vil det være en fin frekvens Vandbalancen INDLØB + GRØFT + NEDBØR FORDAMPNING(potentiel) UDLØB=0 Vandprøver: Der tages vandprøver i tilløb grøft og ved udløbet (før så vand fra det udenfor liggende tilløb ikke medtages) Analyse NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P, TP

14 Tilløb udenfor projektområde pumpestation 1 Geddebækken projektområde med vandløb og vådområder i blå streg. Den sorte pil markeret med 1 peger på en grøft, der løber til området, og som der også bør måles på.

15 Geddebækken. Indløbet som ligger lige ved hovedvejen mellem Odense og Fåborg (lidt syd for Øster Hæsinge).

16 Geddebækken ved udløbet. Der er et lille spang, hvor der både kan tages vandprøver og laves vandføringsmålinger Besigtiget 22 august 2014 Per Bo Mortensen & Carl Chr. Hoffmann sammen med Bjarne Andreasen, NST Fyn.

17 Hjulby Mose Vindinge Å vådområdeprojekt i Nyborg kommune Vådområdet har et areal på 28 ha og er omgivet af Ladegårds Å og Vindinge Å. Desuden består vådområdet af to nyetablerede søer i serie på henholdsvis 0,5 og 0,9 ha, som ikke har hysraulisk forbindelse til det øvrige vådområde. Indløbet til moseområdet sker via to Ø110 rør fra Vindinge Å, som tilsammen oplyses at give 6 l s -1. Ved meget høje vandføringer kan der ske indløb til moseområdet fra Ladegårds Å (angives at ske i 22 % af tiden; vandføring ved fuldtløbende rør 6 l s -1 ). Afløbet fra mose området sker også til vindinge Å over en bred flade, der er vist som det afrømmede område på nedenstående tegning. De to nyanlagte søer har tilløb fra Åmoserenden via et sort betonrør og ligeledes afløb til Vindinge Å via et stort betonrør. Ved store vandføringer vil der kunne forekomme indløb fra Vindinge Å til de to søer. Det er usikkert om de to indløbsrør fra Vindinge Å giver et konstant indløb på 6 l s -1. Området er vokset godt til med vådbundsplanter og det gælder også indløbsrenderne, der fordeler vandet, og det kan måske hindre frit indløb af vand. Det vides heller ikke om rørenes placering ved å-indtaget er lavet med henblik på et konstant indtag af vand. Indløb af vand fra Ladegårds Å ved høje vandføringer vil kræve at der opstilles en automatisk vandstandsmåler der kan registrere, hvornår der begynder at ske indløb og hertil kræves endvidere kendskab til vandføringen i indløbsrørt ved forskellige vandstande. Måling af vandføringen i det brede lavtliggende afrømmede område vil være særdeles vanskelig. Målinger på ind- og udløb fra de to nyanlagte søer vil umiddelbart være nemt og lige til at gå til da både tilløb og afløb er store veldefinerede betonrør. Det eneste problem vil her være muligt indløb fra Vindinge Å i forbindelse med store afstrømningshændelser. Opstilling af en vandstandsmåler vil kunne klarlægge omfanget af hændelser med indløb fra åen. Det vil dog være muligt at lave en rimelig præcis vandbalance for moseområdet. Da alle indløbene er rørlagte med Ø110 rør vil man kunne montere en elektromagnetisk flowmåler for enden af rørene. Disse fås i dag med batteripakke, der kan holde i flere år. Man kan måle mængden af vand ved, at der afgives en puls fra flowmeteret, når der er løbet en bestemt mængde vand igennem (dette fastsættes af brugeren efter ønske). Flowmålere med batteripakke koster ca kr per styk, men ved køb af flere fås ofte en betydelig rabat (ca 30 %, personlig erfaring), og hertil kommer en lille datalogger til pulsmåling, som koster ca 1000 kr. Vandbalancen for moseområdet vil herved kunne opstille under antagelse af at INDLØB + NEDBØR - FORDAMPNING= UDLØB

18 Tegning over vådområdet Hjulby Mose Vindinge Å Kilder: Elisabeth Oxenbøll Sørensen, Nyborg Kommune Nyborg Kommune: Godkendelse af reguleringsprojekt 01/ Hjulby Mose Besigtiget 22 august 2014, Per Bo Mortensen & Carl Chr. Hoffmann sammen med Elisabeth Oxenbøll Sørensen, Nyborg Kommune

19 Snaremose Sø vådområde Langeland Snaremose Sø er modsat navnet et moseområde på Langeland, der omfatter 38 ha. Området er tørlagt i sommerperioden og havde intet udløb ved besøget (hvilket er helt normalt ifølge Claus Paludan, Fåborg Midtfyn Kommune). Der er et tilløb til området med et veldefineret stort betonrør over vejen ned til vådområdet, hvor der nemt kan opsættes en vandløbsstation. Der er kun et udløb tæt på et sommerhus, Snaremosehus. Udløbet et 1,5 meter betonrør dækket af en rist. Vandet falder ned i betonrøret og løber via et stort betonrør ud i en grøft og videre ud til Henninge Nor. Der kan formentlig laves vandføringsmålinger for enden af betonrøret der munder ud i grøften, men man skal være opmærksom på at der sammesteds er tilløb fra en grøft der kommer udefra og ikke hører med til vådområdet. Der opsættes en vandløbsstation ved indløbet med kontinuerlig måling af vandstand til brug for opstilling af en Q/h relation. Da udløbet var tørlagt ved besøget, er det svært at vurdere, om der kan opsættes en vandløbsstation eller der blot må laves manuelle vandføringsmålinger ved besøg på lokaliteten. Der tages vandprøver til næringsstofanalyser (NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP) fra tilløb og afløb. I afløbet tages vandprøven i brønden inde på selve vådområdet Betonrør udmunder her ved lille skovparti Sommerhuset ligger 40 skridt efter udløbet Indløb med betonrør Oversigtskort over Snaremose Sø vådområde.

20 Indløbet til Snaremose Sø vådområde, der går på tværs af vejen Vesterby Mark markvej ned til Snaremosehus

21 Udløbet fra Snaremose Sø vådområde. Her skal vandprøver til næringsstofanalyser tages. Brønden ligger 40 skridt fra indkørslen til sommerhus (40 skridt før indkørslen). Der er et spang over til brønden.

22 Udløbet fra Snaremose Sø vådområde. Betonrøret går under markvejen og munder ud i en grøft/bæk skråt overfor i et lille skovparti

23 Tim Enge Tim Enge omfatter 152 ha hvoraf 103 udgøres af en lavvandet sø. Største tilløb er fra Tim Å, hvor der allerede er en vandløbsstation. Herudover er der tilløb fra Tim Enge pumpestation med to store pumper, samt tilløb fra Madum Å til pumpekanalen via et overfald ved store afstrømningshændelser. Der er tilløb fra Alrum hovedkanal via en pumpestation, tilløb fra Kimmelkær Landkanal og Kimmelkær Hovedkanal via en pumpestation. Udløbet er til Tim Å ved Alrum bro i modsatte ende af tilløbet. Ved overvågning skal der etableres en vandløbsstation i udløbet til Tim Å med automatisk registrering af vandstand til opstilling af en Q/h relation. Der skal tages kontakt til pumpelaugene, for at få oplysninger om pumpernes kapacitet i forhold til pumpernes aktuelle løftehøjde, og der skal være mulighed for aflæsning af strømforbrug, således at indpumpning af vand fra pumpestationerne til vådområdet kan beregnes. Ved Time Enge pumpestation skal der opsættes en automatisk vandstandsmåler, der kan registrere præcist, hvornår der sker indløb af vand fra Madum Å via overfaldet ved pumpestationen. Overfaldets vandføring skal kunne beregnes ved de registrerede vandstande. Der skal laves vandføringsmålinger ved Kimmelkær Landkanal. Der skal tages vandprøver fra alle ind- og udløb. Der bør også tages vandprøver fra Madum Å således at næringsstofinputtet fra Madum å kan beregnes ved store afstrømningssituationer. Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra alle stationer: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP. Adgangsforholdene til de forskelige stationer i projektområdet er optimale. Besigtiget af Per Bo Mortensen og Carl Christian Hoffmann

24 Oversigtskort over Tim Enge med Tilløb og Afløb markeret med røde prikker. Tim Å. Lige før indløbet til Tim enge. Der er allerede en vandløbsstation

25 Tim Enge Pumpestation med to store pumper i pumpehuset. Tim Enge pumpestation. T.v. Her et et overfald hvor der ved høje vandstande i Madum å vil ske indløb af åvand til vådområdet via pumpekanalen. T.h. udsigt over Tim Enge vådområde fra pumpestationen Alrum Hovedkanal med pumpestationen.

26 Kimmelkær Landkanal (t.v.) og Kimmelkær Hovedkanal med pumpestation (t.h.) Udløbet fra Tim Enge vådområdet til Tim Å. Her skal opsættes en vandløbsstation med logning af vandstand

27 Årslev Engsø og Lyngbygårds Å Årslev Engsø vådområde er på 210 ha heraf 110 ha sø. Der er tilløb fra Århus Å og Lyngbygårds Å. Afløb igen til Århus Å lige inden indløb i Brabrand sø. Lyngbygårds Å er et ådalsprojekt langs åen på 180 ha. Åen er blevet gensnoet og pumpelag nedlagt samt dræn og grøfter langs åen er blevet sløjfet. Der et tilløb til projektområdet samt udløb fra et rensningsanlæg. Begge vådområder kan overvåges ved etablering af vandløbsstationer med automatisk logning af vandstand til opstilling af Q/h relationer. Adgangsforholdene er nemme. Områderne ikke blevet besøgt, da de er velkendte af Carl Chr. Hoffmann Lyngbygårds Å nyt mæandrerende forløb

28 Lyngbygårds Å, projektområde Lyngbygårds Å, gammelt kanaliseret forløb

29

30 Vilsted Sø. Vilsted Sø projektområdet er på 913 ha heraf 450 ha sø. Der er tre tilløb til Vilsted sø: Faldbæk, Herredsbæk/Bjørnsholm å, og Ranum Bæk. Der er udløb fra søen til Løgstør Bredning via Bjørnsholm Å, hvor der er en vandløbsstation ved Vitskøl Kloster. I tilløbene skal der opsættes skalapæle til manuel aflæsning af vandstand i forbindelse med udførelse af vandføringsmålinger. Der opsættes endvidere tryktransducere med indbygget datalogger til automatisk registrering af vandstanden ved alle stationer. På basis af de foretagne vandføringsmålinger og kontinuerlige målinger af vandstand, beregnes Q/h relationer eller eventuelt Q/Q relationer til beregning af vandføring i tilløb og afløb til opstilling af en vandbalance. Specielt vil tilløbet til søen Herredsbæk/Bjørnsholm å kræve særlig opmærksomhed fordi der ingen hældning ved indløbet til søen. Området har ikke været besigtiget, men Jørgen Bidstrup, NST Himmerland har et særdeles godt kendskab til søen og har arbejdet med data fra søen og vandløbsstationen ved Vitskøl kloster

31 Grøngrøft (nordvest for Gråsten ved Grøngrøft slot) Vådområdet er på 25,4 ha, og har tilløb af to vandløb Grøngrøft og Brændholm Bæk samt 5 dræntilløb hvor af flere giver en betydelig mængde vand (trods den nedbørsfattige sommer). Afløbet sker via Brændholm Bæk ved Grøngrøftvej, hvor der også er en afværgegrøft ind mod vådområdet for at beskytte vejen. Vandføringen i afværgegrøften der får sit vand fra vådområdet har en betydelig vandføring. Grøften løber sammen med Brændholm Bæk ved udløbet og vandføringsmålinger skal derfor foretages på den nedstrøms side af Grøngrøftvej for at alt vand der har passeret vådområdet kan beregnes. Grøngrøft Udløb Brændholm Bæk + Afværgegrøft Dræn 1 Dræn 2 Brændholm Bæk Dræn 3 Dræn 4 Dræn 5 50 cm rør næststørste tilløb Der skal laves vandføringsmålinger i følgende tilløb Grøngrøft, Brændholm Bæk, dræn 4 (15 cm lerdræn vandførende trods den nedbørsfattige sommer) og dræn 5 (næststørste tilløb, 50 cm cementrør). I afløbet laves vandføringsmålinger i Brændholm Bæk efter afværgegrøften således at det samlede afløb fra vådområdet kan måles og beregnes. Der opsættes endvidere en vandløbsstation i udløbet med kontinuerlig måling af vandstand således at der kan laves en Q/h relation. Vandprøvetagning foretages i Grøngrøft, Brændholm Bæk, dræn 4 og dræn 5 samt i afløbet efter at afværgegrøften er løbet sammen med Brændholm Bæk. Der opstilles en vandbalance på baggrund af ovennævnte målinger med korrektion for nedbør og fordampning (der anvendes potentiel fordampning da det er et vådområde). En eventuel difference i vandføring mellem indløbene og udløbet tillægges de mindre dræn.

32 Analyser: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO P, TP.

33 Sandskær Sandskær er en genetableret sø på 5,8 ha. Der en lille bæk der løber til søen samt 5 dræn, hvoraf de fire anses for at være små lokale dræn og et større dræntilløb (15 cm). Søen har afløb via et nyåbnet vandløb. Dræn5 lokalt Afløb Dræn1 lokalt Dræn2 lokalt Tilløb Større dræn3 Ø15 cm Dræn4 lokalt Det vil være nemt at lave vandføringsmålinger i både tilløb og afløb. I afløbet kan med fordel oprettes en vandløbsstation til opstilling af en Q/h relation. Der bør også måles i det større dræntilløb 3. Det kan diskuteres om tilløb og afløb ligger for tæt og om der sker en tilstrækkelig opblanding af vand i hele søens volumen. Man bør under alle omstændigheder lave en blandingsprøve fra de lokale dræn til næringsstofanalyserne. Der opstilles en vandbalance for søen baseret på vandføringsmålinger i tilløbet (bækken) det store dræntilløb samt afløbet (nyåbnet vandløb), og der korrigeres for nedbør og fordampning. Der tages vandprøver til næringsstofanalyser (NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP) fra ovennævnte tilløb og afløb samt en bulket prøve fra de 4 lokale dræn.

34 Bilag 2 Minimanualer for vådområder besøgt eller foreslået til overvågning 2015 Bemærkning: En del af Kærby Mose samt Urup Dam er medtaget i dette bilag, selvom det foreslås at de ikke overvåges. Mjels Sø og Bundsø er medtaget men kan formentlig først overvåges på et senere tidspunkt, da Bundsø stadig er under opfyldning

35 Horne Mølle Vest Bjørnemose Figur 1. Kortet viser Bjørnemose i centrum. Afvander til Horne Mølle Å, der løber ud ved Horne Krog (Helnæs Bugt) Området er på 10,78 ha (Fig. 1). En del af området er dog tørre engarealer samt et tilhørende skovareal. Fratrækkes skovarealet er vådområdet på 7,04 ha Der er 3 veldefinerede indløb, men formentlig også diffus indsivning fra et mindre skovareal, som skal håndteres. Tilløb 1 findes ved markvejen, der fører ned til Bjørnemosen (Fig. 2 ved F1 og billede). Det er et 300 mm fritlagt rør i en grøft der fører ind i området (omgivet af brændenælder). Der findes endvidere et mindre tilløb i dette område med et 100 mm rør (Fig.2 ved F3), der ikke rigtig gav vand

36 Afløb Figur 2. Ovenstående tegning viser kortet over Bjørnemose. Øverste finger til venstre er et tilhørende skovområde. Tilløb 1 findes ved F3 og tilløb 2 ved F2. Den lange grønne punkterede linie er en tildækket intern rørføring. Tilløb 3 er den lyseblå signatur der kaldes overløbsbrønd. Den afskærende grøft løber på tværs langs skovranden midt i billedet. Tilløb 1 til Bjørnemosen

37 Tilløb 2 er et orangerødt 100 mm rør der giver en del vand (Fig.2 ved F2 og billede). Det er beliggende ca 100 m til venstre for tilløb 1. Her er der også lavet en fordelerkanal Tilløb 2 med fordelerkanal Internt rør i projektområdet Ude midt i mosen i et fugtigt/vanddækket område ligger resterne af en intern rørføring, som er et 300 mm rør og grøft som er blevet delvist tildækket (Fig. 2 og billede). I dette område går der en afskærende grøft på tværs, hvorfra der kan forekomme diffus indsivning af vand fra et mindre skovklædt område, der dog modtager vand fra et omkring liggende landbrugsopland. Vandet fra det skovklædte område føres via den afskærende grøft frem mod afløbet fra Bjørnemosen. Tilløb 3 findes på modsatte side af Bjørnemosen. Det ligger ca m inde i den fugtige del af mosen. Det er en såkaldt hovedoverløbsbrønd, hvor vandet kommer op ad brønden og løber ud i mosen (fig. 2 og bilede). Brønden er ca. 1m i diameter. For at kunne måle flowet skal der monteres et rør på siden af brønden der kan tage vandet.

38 Billedet ovenover viser hovedoverløbsbrønd tilløb 3, hvor vandet kommer op nedefra. Der skal monteres et rør på siden af brønden, der kan fange vandet, således at vandføringen kan måles

39 Afløbet fra Bjørnemosen skal findes i højre hjørne af mosen i et mindre krat (Fig. 2. og billede). Det er et 400 mm betonrør, der er dækket af en jernrist. Afløbet skal renses op inden overvågningen kan startes Billedet ovenfor viser afløbet fra Bjørnemosen med en jernrist til at fange grovere materiale For at kunne opstille en vandbalance er det nødvendigt at måle vandføring i alle de nævnte tilløb samt afløbet. Der skal herefter kompenseres for nedbør og fordampning. Vandbalance: Tilløb1 + tilløb2 + tilløb3 + diffus tilløb fra skov + nedbør fordampning = Udløb Man vil herefter kunne beregne den diffuse indsivning fra skovområdet. Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra alle stationer: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP. Det kunne overvejes at supplere med en vandprøve fra den afskærende grøft fra skovområdet for at få koncentrationerne fra skovområdet.

40 Der skal indsamles information om drænoplandenes størrelse (i.e. tilløb 1 tilløb3 samt skovområdets oplandsareal) og projektområdets størrelse skal verificeres. Generelt set skal tilløbene oprenses dvs. fjernelse af vegetation - således at vandføringen kan måles præcist i et veldefineret profil. Det er ligeledes meget vigtigt at få oprenset udløbet, så det bliver nemt at måle vandføring Besigtiget Peer Bo Mortensen og Carl Christian Hoffmann, med venlig bistand fra Claus Paludan, Faaborg Midtfyn Kommune

41 Bølling Nørrebæk Bølling Nørrebæk består af to sammenhængende delprojekter, der blot er adskilt af vejen Jagtvej - mellem Hjelmdrup og Bølling. Den østlige del af projektområdet er det mest interessante set ud fra et overvågnings synspunkt med en del afskårne drænsystemer og et relativt stort genetableret vådbundsareal på 14,3 ha og et opland på 126,7 ha med en dyrknings procent på 82 %. Den mere vestlige del af projektområdet på knap 10 ha er mere langtrukkent og smalt og mangler at få inddraget et oplagt areal, der imidlertid stadig er landbrugsareal, og herfra kommer der en del drænvand som det vil være vanskeligt at håndtere. Oplandet til det vestlige projektområde er 174,6 ha med 82 % dyrket areal. Projektet har været udsat for en del ændringer, hvorfor forprojektet er af meget begrænset værdi. Trods dette har Vejle Kommune godt tjek på området, som er etableret med stor indsigt og forståelse for de udfordringer, som et ådalsprojekt indebærer. Bølling Nørrebæk er blevet gensnoet og lagt helt op i overfladen med brinker der har en meget lille hældning på kun 17 (meget ørredyngel). Området omkring ådalen er kuperet og højtliggende, men trods dette er der en del drænsystemer, der udmunder i ådalen. Drænsystemerne er blevet afbrudt på forskellige steder i skrænterne, og der har således været en udfordring i at få fordelt vandet ud over vådområdet, men dette er lykkedes, og der er dannet våde partier og sjapvandsområder samt en enkelt sø. Der er mindst 8 betydende afbrudte drænsystemer i hele ådalen (se bilag 1 & bilag 2). Vejle kommune har i november 2012 fået analyseret vandprøver herfra og de viser er der er varierende kvælstof- og fosforkoncentrationer i drænene, hvilket betyder, at både hydraulisk belastning og koncentration har betydning for den samlede miljøeffekt (Bilag 2). Den del af projektet, som kan overvåges omfatter deloplandene 12, 15, 16, 17, 18, 19 (se bilag 1). Der er syv dræntilløb, som der bør måles på, og der bør ligeledes måles i selve Bølling Nørrebæk op og nedstrøms projektområdet (opstilling af Q/h stationer). Man går fra Bølling Bæks indløb i projektområdet ved Jagtvej nedad på projektområdets venstre side (set i nedstrøms retning) og kommer til et lille nyt sidetilløb og man følger dette sidetilløb op til det første dræntilløb, der ligger et stykke op ad skrænten. Undervejs møder man store rislende sjapvandsområder. Dræntilløb 2 ligger til højre for dræntilløb 1, men på omtrentlig samme højde. Man fortsætter henad skrænten og kommer til tilløb 3 ved et lille skovparti. For at komme til tilløb 4 skal man passere en meget stejlt skræntstykke inden man kommer til dette dræn. Herfra løber vandet ned i et stort sjapvandsområde. Sjapvandsområdet har udløb til Bølling bæk tæt ved dennes udløb af projektområdet. Dræntilløb 5 ligger som det sidste tilløb på venstre side. Det er et lille 100 mm rør, men kraftigt vandførende. Ved udløbet krydser man bækken og kommer over på den anden side hvor søen let kan ses. Opstrøms søen på en mark ligger tilløb 6 (en drænbrønd), der fører drænvand til den nyetablerede sø, der har udløb til bækken. Længere henne på højre side nu i retning op mod tilløbet ved Jagtvej kommer man til dræntilløb 7, et stort cementrør, som egentlig samler vand fra to dræn der udmunder i skrænten. Men det vil være nemmest at måle vandføring her ved cementrøret

42 Billedet viser det nye sidetilløb 1 til Bølling Bæk lige efter at bækken har passeret Jagtvej. Vandet samles i tilløbet efter at have rislet gennem de opstrøms liggende græsarealer. Billederne viser dræntilløb 1 og 2, som ligger opstrøms det nye sidetilløb 1, som fødes af de to dræn

43 Dræn/grøft tilløb 3 og 4 Dræntilløb 5 og 6. Dræntilløb 6 ligger et lille stykke oppe på en mark og løber til søen, der er etableret i projektområdet. Søen med udløb til højre i billedet

44 Drænudløb 7, der samler vandet fra delopland 19, og som egentlig kommer fra to dræn. Men det vil være nemmest at måle vandføring her ved cementrøret. Derimod bør vandprøver tages højere oppe i selve skrænten (man går blot i lige retning opad). Udløbet fra projektområdet, som er tæt ved dræntilløb 5 og søen

45 Indløbet til Bølling bæk vådområdeprojektet ved Jagtvej Det vil være påkrævet at lave vandføringsmålinger i de syv nævnte tilløb for at kunne opstille en pålidelig vandbalance. Dernæst skal der laves vandføringsmålinger op- og nedstrøms projektområdet i selve Bølling Nørrebæk og opstilles Q/h stationer. Der vil formentlig være et restled i vandbalancen der kan tilskrives diffus indsivning fra skrænterne (formentlig hovedsagelig fra delopland 15 og 16). Den diffuse indsivning kommer fra de omkringliggende landbrugsarealer og man vil derfor kunne tildele dette vand koncentrationer svarende til drænvandets. Drænbrønden på den mark, der fører vand til søen, kan bruges til vandprøvetagning, men kan ikke bruges til vandføringsmålinger. I stedet kan man lave vandføringsmålinger i afløbet fra søen. Generelt bør det bemærkes, at det ville være en god ide at sørge for at de forskellige tilløb blev forbedrede på en lille strækning ved at isætte et eller flere overskårne betonrør eller store plasticrør med det formål at lette vandføringsmålingerne. Det kunne også være ved at lave en plan bund af fliser og ligeledes fore siderne med fliser Vandbalancen:

46 Indløb Bølling Bæk + dræntilløb diffus indsivning fra skrænterne + nedbør fordampning = udløb Bølling Bæk Der skal tages vandprøver fra Bølling bæk op- og nedstrøms for vådområdeprojektet samt i de syv tilløb. Man bør bemærke, at der er store forskelle i både N og P koncentrationer fra de forskellige tilløb, der blev målt af Vejle kommune før realiseringen af projektet (se bilag 2) Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra indløb, udløb og dræntilløb: NH4-N, NO3-N, TN, PO4-P og TP. Samlet vurdering: Vådområdeprojektet ser ud til at være særdeles velgennemført. Der skal foretages en del vandføringsmålinger og tages mange vandprøver. Der er til gengæld høje koncentrationer af både kvælstof og fosfor - som dog varierer en del - der vil kunne vise om vådområdeprojektet fungerer som forventet. Udfordringen ligger i, at der er udsivning af vand fra skrænterne, som formentlig vi medføre at vandbalancen vil vise større udløb end indløb, men da det omgivende område er landbrugsareal må man kunne tildele restleddet drænvandskoncentration Besigtiget den 10. juni 2015: Carl Christian Hoffmann og Peer Bo Mortensen med venlig assistance fra Vejle Kommune, Klaus Elmer Balleby og Bo Levesen Efterskrift. Vejle kommune er meget interesseret i overvågningen og vil gerne vise rundt såfremt overvågningen sættes i gang. Vejle Kommune vil gerne supplere med målinger på vandprøver taget ved grænserne mellem mark og vådområdeprojekt, som vil kaste yderligere lys over forholdene. Vejle Kommune mener blandt andet at der udover det næringsstofholdige vand er et par steder hvor der tilføres kildevand. Vejle kommune vil gerne medvirke til at belyse dette ved selv at få analyseret prøver, hvis det eller kan koordineres med overvågningen.

47 Bilag 1 Udløb Kort over et muligt ikke realiseret vestligt vådområdeprojekt (grøn skravering) og det realiserede østlige projektområde med tilhørende opland (rød skravering). Den del af vådområdeprojektet der kan indgå i overvågningen har deloplande med nummer: 12, 14, 15, 16, 17, 18, 19.

48 Bilag 2 Udløb Kortet viser hvor der er taget drænvandsprøver, der er analyseret for TP og TN. Vandprøver der hører til den østlige del af projektområdet har numrene: 11, 12, 13, 14, 15, mens numrene 10, 16, 17, 18 hører til den vestlige del. Endvidere er prøver fra punkt 10 i den vestlige del stadig ikke en del af projektet. Numrene er forskellige fra numrene i bilag 1

49 Kærby Mose Vådområdet er sammensat af flere områder, med flere bække. Vi har besigtiget de to mest oplagte delområder, Hole Bæk og Afløb fra Tving. Afløb fra Tving er et lille selvstændigt projektområde på 2 ha, hvor afløbet til Fraugde Bæk er flyttet til laveste topografiske område, lagt i niveau med jordoverfladen og gensnoet. Området er en del af Birkum mose. Det omkringliggende område har fået afbrudt to dræn, der nu overrisler den højre side af vådområdet. Der er et veldefineret indløb og et veldefineret udløb. Overrislingsvandet havde forårsaget lidt erosion i brinkerne lige før udløb i Tving Afløbet. Oplandet angives i den tekniske forundersøgelse til 0,5 km 2. Der kan godt laves overvågning af dette lille vådområde. Der skal opstilles en Q/h station i afløbet måles vandføring i indløb og i de afbrudte dræn. På venstre side af Afløb Tving er ingen dræn, men der kan muligvis være diffus tilstrømning af grundvand til bækken. Vandbalance: Indløb + dræntilløb 1 + dræntilløb 2 + nedbør + diffus indsivning fra venstre side fordampning = udløb Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra indløb, udløb og dræntilløb: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP. Samlet vurdering: Området kan forholdsvis let overvåges. Det er lidt bekymrende at der er vanderosion i brinkerne, men dette kunne måske ordnes med lidt perlegrus. Området er meget lille, men kan betegnes som et typisk overrislingsprojekt.

50 Hole Bæk Den del af vådområdeprojektet, der omfatter Hole Bæk og omkringliggende arealer er på 10.5 ha. Der er både søer og sjapvand i området. Der er mange dræn der er blevet afbrudt, hvilket bevirker at vandet fordeles fint ud over området. Øverst ved bækkens udspring tilføres en del kildevand, der dog først kommer ud i bækken efter nogle hundrede meter (rørført på det første stykke). Lige før udløb i Fraugde Bæk kommer der tilløb fra endnu en arm af vådområdet, uden tilknytning til Hole Bæk området. Det vil blive meget vanskeligt at opstille en vandbalance med tilhørende stofbalance for området. Der er for mange små dræn at holde styr på, og sammen med søerne vil det være vanskeligt at tildele de forskellige vandstrømme i projektområdet de korrekte stofkoncentrationer. Man kan godt opstille en overordnet vandbalance for området, men de mange dræntilløb med forskellige tilførsler af vand til området skal også kunne bestemmes for at kunne holde styr på stofstrømmene og det vil endvidere kræve et stort prøvetagningsprogram. Samlet vurdering: Det vil være meget ressourcekrævende at monitere på denne del af Kærby Mose, og måske alligevel umuligt at opnå et tilfredsstillende resultat. Det frarådes at igangsætte en overvågning.

51 Kort over vådområdeprojekt Kærby Mose. T.v. Hole Bæk området. Midt i Afløb Tving. Nederst mod højre tredje arm (Tving Bæk), der kun er summarisk omtalt. Det er kun hovedræn der er vist, og Hole Bæk området er således noget mere kompliceret end vist på kortet.

52 Kort over Tving Afløb delen af vådområdeprojektet. Den grønne streg viser placeringen af det tidligere Tving Afløb, der er flyttet ned til det topografisk laveste område og gensnoet (lyseblå streg). Endvidere ses de to afbrudte dræn med to nye fordelergrøfter (mørkeblå streger). Indløb ved området markeret St.0 - Rørudløb og udløb fra området ved St.390. Nederst i venstre hjørne ses tredje arm i vådområdeprojektet Tving Bæk, der løber ind i Hole Bæk området og medvirker til at komplicere rent måleteknisk - de hydrologiske forhold for Hole Bæk vådområdedelen.

53 T.v. Det nye Afløb Tving. Et kig ind i området. T.h. det ene afbrudte dræn med grøft. T.v. Udløbet fra det afbrudte dræn 2. T.h. Det Afbrudte dræn 2 med grøft. Begge billeder viser Indløbet til Tving Afløb vådområdedelen

54 Afløb fra Tvig. Billedet viser udløbet fra det lille projektområde på 2ha.

55 Mjels Sø og Bundsø Mjels Sø er på 55 ha og blev reetableret i 2005 (fyldt 2006). Søen vil modtage 70 % af sit vand fra Bundsø på 130 ha når denne åbnes i Bundsø er reetableret, men forventes først at være fyldt i april Indløbet fra Bundsø er ved Søholm (mellem Broballe og Oksbøl). Der er 5 offentlige vandløb der løber til Mjels Sø, hvoraf de fire løber til fra sydsiden. På nordsiden løber en landkanal kaldet Landgrøften langs søen. Landkanalen modtog før Bundsø retableringen vand fra den afvandede Bundsø, men denne tilførsel er nu afbrudt og Landkanalen modtager nu kun overfladisk diffus afstrømning fra nordsiden. Landkanalen har ikke forbindelse til Mjelssø udover hvad der måtte være af diffus indsivning. De 5 vandløb er følgende: Stegsmose Bæk med indløb via en brønd (på sydsiden tættest på udløbet) Lykkebæk med indløb via en brønd og en kuppelrist (på sydsiden). Brønden er på modsatte side af asfaltvejen Trampemose Bæk med frit indløb (på sydsiden) Spangsmose Bæk, hvor vandet pumpes ud i søen (på sydsiden). Brønd og pumpe er aflåst. Brokbæk med frit indløb (ved Søholm på nordsiden tæt ved indløbet fra Bundsø). Mjels Sø har udløb ved Mjelsgård til Mjels Vig. Der er en højvandsklap i udløbet. Lige før udløbet er et veldefineret profil til vandføringsmåling. Da der er mulighed stuvning i udløbet på grund af højvandsklappen, bør det overvejes, om man skal opstille en Doppler station (se kap 4.3 Dopplerstation - station med kontinuerlig hastighedsregistrering i TA W01 Overvågning af effekten af retablerede vådområder) i stedet for en almindelig Q/h station. Der skal tages vandprøver fra alle de nævnte tilløb samt indløbet/afløbet fra Bundsø samt i udløbet. Samlet vurdering: Overvågning af Mjelssø bør foregå samtidig med overvågning af Bundsø. Da Bundsø stadig er under opfyldning bør man vente med at igangsætte overvågning til senere.

56 Bundsø er under opfyldning, som forventes at være tilendebragt i april Søens volumen vil blive på 3.26 mill. m 3 og vandets opholdstid vil være ca. 500 dage. Fordampningstabet skønnes at blive m 3 år, og det forventes at der i tørre år kan være perioder på 3-4 måneder uden afstrømning. Langs Bundsøs sydside og rundt om østenden og et stykke op ad nordsiden løber Landgrøften, der er bibeholdt. Landgrøften modtager flere steder drænvand fra denne del af oplandet, og vandet føres gennem 5 rørtilløb (400 mm) videre gennem diget/jordvolden ind i Bundsø. Landgrøften er afbrudt ved Meldsgård Mølledamsbæk men fortsætter herefter. Det største tilløb til Bundsø er Meldsgård Mølledamsbæk med et opland på 5 km 2. Meldsgård Mølledamsbæk er vurderet til at tilføre 50 % af vandet til Bundsø. På nordsiden af søen er ligeledes et tilløb, Tornbæk, der periodevis kan have stor vandføring. Endelig har Landgrøften også udløb til søen i den nordlige ende. For at kunne opstille en vandbalance for Bundsø skal der måles på de rørførte indløb fra Landgrøften, fra landgrøftens udløb i nord samt fra de to bække Meldsgård Mølledamsbæk og Tornbæk. Endelig skal der måles vandføring i udløbet og opstilles en Q/h station. Der opstilles en Vandløbsstation i afløbet fra Bundsø. Denne station vil samtidig tjene som indløbsstation for Mjelssø. Når Bundsø er fyldt op bør det undersøges hvorledes vandløbsstationen kan opstilles, bl.a. om der kan forekomme stuvning, så man eventuelt skal opstille en Doppler station Der skal tages vandprøver til næringsstofanalyser fra alle de nævnte tilløb samt i udløbet til Mjelssø. Det må efter de første prøvetagninger eventuelt vurderes om der kan reduceres i antallet af prøvetagningssteder. Samlet vurdering: Da Bundsø stadig er under opfyldning, og når det samtidig vides, at opholdstiden i Bundsø vil blive ca. 500 dage, bør man vente så længe som muligt med igangsætte overvågningen, idet man herved opnår at søen til en vis grad når at svinge ind eller nærme sig en vis balance tilstand (Pers. Komm. Martin Søndergaard).

57 Kortet viser Mjels Sø med tilløb og Landgøften mod nord (kortets venstre side) samt udløb til Mjels Vig.

58 Bundsø Meldsgård M. Bæk Tornbæk Udløb tl Mjelssø

59 Fotos fra Mjels Sø Mjels sø ved udløbet Udløbet Mjels Sø højvandsklappen

60 Stegsmose Bæk første tilløb til Mjels Sø ved Mjelsgård. Der er en brønd ved krattet hvor der kan måles vandføring Tilløb 2 til Mjels Sø, Lykkebæk. Findes ved dette skur. Selve tilløbet er en kuppelrist (billedet t.h.), men der findes måske en brønd ved vejen tæt ved skuret (som vi dog ikke fandt)

61 Trampemose Bæk tredje tilløb. Man skal ned langs et hegn for at finde bækken, der er godt skjult i høj vegetation. Alternativ er der en brønd tæt ved asfaltvejen hvor man eventuelt kan måle vandføring og tage vandprøver Trampemose Bæk tredje tilløb, hvor der er en brønd tæt ved asfaltvejen, der måske kan anvendes til vandføringsmålinger og prøvetagning

62

63 Spangsmose Bæk, hvor vandet pumpes ud i søen (på sydsiden). Brønd og pumpe er aflåst. T.v. Brokbæk med frit indløb på nordsiden tæt ved indløbet fra Bundsø. T.h. indløbet fra Bundsø ved Søholm

64 Fotos fra Bundsø Det nye udløb fra Bundsø. Søen er stadig under opfyldning Bundsø set fra udløbet. Følger man den grønne sti følger man også Landkanalen hvor der flere steder er indløb til søen via 400 mm rør gennem diget

65 Rørgennemføring fra Landkanalen gennem diget og ind i Bundsø set fra Landkanalen (t.v.) og Bundsø siden (t.h.). Der er fem af disse indløb hen langs Landkanalen. Meldgård Bæk tilløbet til Bundsø

66 Tilløb til Bundsø ved Oksbøl (på nordsiden). Den høje vegetation skjuler tilløbet. Sidste tilløb til Bundsø fra Oksbølvej (begge billeder) Besigtiget 27 maj 2015: Carl Christian Hoffmann og Peer Bo Mortensen med venlig bistand fra Søren Byskov Nielsen og Bo Mammen Kruse

67 Overvågning Sallinge Å systemet. Sallinge Å vådområdeprojektet består af flere delområder, der kan overvåges uafhængigt af hinanden, da de ikke - i hydrologisk forstand - er indbyrdes forbundne. Delområderne har oplande med marker i omdrift, der fører drænvand direkte til vådområderne. Der vil være en del arbejde med at opgøre de enkelte delprojekters areal samt de tilhørende deloplande specielt drænoplandenes størrelse med mindre denne information allerede forefindes. Hvis det ikke er muligt at få digitalt kortmateriale over de enkelte delprojekter vil det være overordentlig resourcekrævende at lave opgørelser over kvælstoftilførsel og kvælstoffjernelse for arealerne. Delområde 1, projekt 3 ved Boltinggårdsvej (iflg. Kortmateriale fra Faaborg Midtfyn Kommune) beliggende ved Boltinggård. Området består af to hydrologisk set adskilte arealer. Det første område nås ved at køre ned ad markvej overfor Boltinggård. Der er et veldefineret tilløb via et 600 mm betonrør. Vandet føres under markvejen og ind i området med en grøft, hvorefter vandet fordeler sig ud over området som sjapvand og lidt dybere vand vegetationsmæssigt med udpræget mosepræg. Afløbet finder sted fra to afløb direkte til Sallinge Å, der løber tæt langs hele projektområdet. Det første afløb er ca. to tredjedel inde på arealet og vandet løbet diffust af over en lidt bredere strækning. Det andet afløb er mere veldefineret og ligger stort set for enden af arealet. Det vil være nødvendigt at få lavet det første afløb med mere veldefineret udløb til åen. Det kunne gøres meget simpelt med en lille jordvold i kombination med isættelse af et halvt betonrør eller et flækket plasticrør, der vil gøre vandføringsmålingerne meget nemmere. Det er IKKE sandsynligt at udløbskoncentrationerne fra de to udløb er ens, da opholdstiden for vandet ikke vil være den samme. Udløb 2 for enden af projektområdet kunne eventuelt også forbedres ved isættelse af et eller flere halve beton- eller plasticrør

68 Billedet ovenover viser indløbet til Delområde 1, Projekt 3, første delareal ved Boltinggård

69 Billedet ovenover viser indløbsgrøften til Delområde 1, Projekt 3, første delareal ved Boltinggård. Vandet fordeler sig ud over arealer som sjapvand. Sallinge Å løber langs med træerne øverst i billedet Der skal indsamles information om drænoplandets størrelse samt projektområdets størrelse Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra indløbet og de to udløb: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP. Der måles vandføring i tilløbet og de to afløb fra delområdet gerne oftere end månedsvis. Det bør vurderes, om der kan opstilles en Q/h station i indløbet Besigtiget Per Bo Mortensen og Carl Christian Hoffmann, med venlig bistand fra Claus Paludan, Faaborg Midtfyn Kommune

70 Det andet areal har sit indløb fra Boltingsgårdsvej. Indløbet er et 400 mm rør, der løber et kort stykke i en lille grøft inden vandet spredes diffust over arealet. Vandet samles to gange undersvejs i to små søer. Sidste sø har direkte afløb til Sallinge Å. Der bør opsættes en Q/h station her. Indløbet til delområde 2 ved Boltinggård lige ved Boltinggårdsvej

71 Billedet ovenover viser afløbet fra delareal 2 ved Boltinggård samt sø nr. 2 Der skal indsamles information om arealet af drænoplandet samt projektområdets areal Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra indløb og udløb: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP. Der måles vandføring i tilløb og afløb fra delområdet gerne oftere end månedsvis. Det bør vurderes, om der kan opstilles Q/h stationer i indløbene. Man kan eventuelt forbedre afløbet ved isættelse af et stort rør, således at det bliver lettere at lave vandføringsmålinger Besigtiget Per Bo Mortensen og Carl Christian Hoffmann, med venlig bistand fra Claus Paludan, Faaborg Midtfyn Kommune

72 Sallinge Å Delområde 6 Vådområdet er på ca. 3 ha og får vand fra et intensivt drænet opland på ca. 20 ha. Vandet pumpes ud i vådområdet. For at kunne opstille en vandbalance skal pumpekapaciteten kendes og det skal noteres hvor meget strøm pumpen har brugt mellem hvert besøg. Pumpet vandmængde og elforbrug bør verificeres. Der er låst til pumpebrønd og installationer. Vandet løber diffust ud i vådområdet og der er afløb direkte til Sallinge Å via et lille afløb (samme hjørne som tilløb blot nede ved vandløbet) Billedet ovenover viser tilløbet til delområde 6, hvor drænvandet pumpes ud i området. Følgende parametre analyseres på vandprøverne fra indløb og udløb: NH 4 -N, NO 3 -N, TN, PO 4 -P og TP. Pumpens strømforbrug aflæses og omsættes til vandmængde. Der laves vandføringsmålinger i afløbet gerne oftere end månedsvis. Afløbet kan også her forbedres således at det bliver nemmere at lave vandføringsmålinger. Drænoplandets størrelse og projektområdets størrelse skal verificeres