Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Laura Sø, Michael Seiding Larsen, Nina Møhler Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen...2 Bilagsoversigt...5 Underskriftsside...6

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé Der har i de senere år være stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale tidsalder. Regeringen og KL er enige om at øge anvendelsen af it i folkeskolen, staten har afsat en pulje på 500 mio. kr. til at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler, og kommunerne har sikret, at skolernes trådløse netværk, internet kapacitet mv. er tidssvarende og velfungerende. I forlængelse af folkeskolereformen og økonomiaftalen for 2015 aftalte regeringen og KL i oktober 2014 rammerne for et brugerportalsinitiativ for folkeskolen. Aftalen indebærer at der skal udformes en fællesoffentlig it-infrastruktur, som blandt andet skal sikre, at brugerne får en samlet digital indgang til skolen. KL s bestyrelse har nu besluttet en række anbefalinger til kommunerne, samt rammerne for det fælles anskaffelsesprogram. Sagsfremstilling Aftalen om brugerportalsinitiativet sikrer, at beslutningskompetencen i forhold til brugervendte digitale løsninger i folkeskolen fastholdes i kommunerne. Aftalen betyder, at kommunerne frem mod skolestart 2016/2017 skal anskaffe brugervenlige løsninger, der understøtter kommunikations- og læreprocesser i folkeskolen. Initiativet, der skal være fuldt implementeret med udgangen af 2017, omfatter: en samarbejdsplatform, som blandt andet skal afløse det eksisterende SkoleIntra en læringsplatform, som skal understøtte folkeskolens kerneprocesser elevernes læring og lærernes tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af læringsforløb Der er sat ambitiøse mål og stramme tidsfrister for initiativet, derfor er det et led i aftalen med regeringen, at der etableres et fællekommunalt program, som skal støtte kommunernes anskaffelse og implementering af de nye løsninger til folkeskolen frem mod udgangen af I forlængelse af aftalen har KL lavet en undersøgelse af markedet og udarbejdet anskaffelsesstrategier for de dele af initiativet, som kommunerne har ansvaret for. KL s bestyrelse har nu besluttet en række anbefalinger til kommunerne samt rammerne for det fælles anskaffelsesprogram: Samarbejdsplatformen: her anbefaler KL, at alle kommuner tilslutter sig ét fælles udbud af en ny løsning. Et fælles udbud er det mest omkostningseffektive, og det vurderes, at den opgave samarbejdsplatformen skal løse er ens fra kommune til kommune. Det vil også være en fordel for forældre, som har børn på folkeskoler i forskellige kommuner, og for samarbejdet mellem elever og lærere på tværs af landet. Næste skridt: KL har anmodet firmaet KOMBIT om at varetage opgaven med et fælles udbud på vegne af kommunerne. Der vil i foråret blive gennemført en tilslutningsproces med stor kommunal inddragelse og indflydelse svarende til den praksis, der er benyttet ved øvrige fælleskommunale udbud. Læringsplatformen: det vurderes at kommunerne på nuværende tidspunkt har ret forskellige udgangspunkter, hvilket ikke taler for én fælles løsning. Det er desuden et marked i udvikling hvor ét fælles udbud ville kunne hæmme konkurrence og innovation på markedet. Næste skridt: KL og KOMBIT vil i første omgang udarbejde forslag til fælles krav til læringsplatforme samt en vejledning, som kommunerne kan anvende ved eget udbud eller gruppevist. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget KL informerer løbende om initiativet på Desuden var der på KL s Børne- og Unge Topmøde i sidste uge orientering og dialog om initiativet. Vordingborg Kommunes skoleområde har siden 2012 haft en målrettet og ambitiøs digitaliseringsstrategi, som betyder, at man er langt fremme på området. Allerede nu har læringspersonale, elever (og forældre) direkte webadgang til 55 programmer (digitale læremidler) og platforme overalt, på skolen og hjemme via deres UNI-login. De fleste digitale læremidler indeholder læringsforløb baseret på forenklede Fælles Mål, som læringspersonalet umiddelbart kan anvende helt eller delvis i deres planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Samtidig giver de digitale læremidler læringspersonalet mulighed for at anvende et øget antal differentierede elevopgaver, der er selvrettende, selvevaluerende og prøveforberedende. Og i dette skoleår er skolerne ved at implementere Office365. Office 365 er den bærende del af skolernes nye datastruktur, der sikrer, at elever og læringspersonalet kan lagre, dele, samarbejde og tilgå digitalt materiale på egne og fælles drev også hjemmefra. Office 365-brugerplatform har integreret mange forskellige søge-, delings- og dokumenthåndteringsfunktioner: OneDrive her gemmer og deler den enkelte bruger sine dokumenter Outlook brugerens mail- og kalendersystem med automatisk synkronisering af SkoleIntrakalenderen Brugerdatabase oversigt med søgemulighed over alle brugere og klasser på skolerne i kommunen og mulighed for at lave egne kontaktlister, hold, klasser mv. Kalender aftaler og skema her synkroniseres SkoleIntra-kalender automatisk direkte ind i Office365 Software fri download af 5 licenser til den nyeste officepakke til egen PC/MAC. Brugerne får også adgang til Office til ipad apps, som downloades direkte i app-store og kan gemme direkte fra ipaden til ens OneDrive. Lync 2013 chat, videomøde og tilstedeværelse og dermed nye muligheder for fjernundervisning og samarbejde på tværs af klasser og skoler Skolelinks direkte adgang til digitale læringsmidler SkolePortal giver adgang til et modul, hvor man kan opbygge undervisningsforløb fra start til aflevering med mulighed for feedback, portfolio og opgaveoversigt. Herudover vil den læringsapp, som blev udviklet i 2014, indgå som en integreret del af Office365, så læringsforløb kan planlægges og videndeles nemt og fleksibelt. Det betyder, at Vordingborg Kommunes skoler allerede er godt i gang med at udvikle og implementere en læringsplatform af høj kvalitet. Parallelt hermed pågår der i 2015 en implementering af et nyt fælles bibliotekssystem, hvor folkebiblioteket overtager drift og administration af de opgaver, som tidligere lå hos skolebibliotekerne. Administrationen skal gøre opmærksom på, at brugerportalsinitiativet berører andre områder end skoleområdet, idet både Vordingborg Kommunes IT-stab, Afdeling for dagtilbud, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Folkebibliotek berøres heraf. Eksempelvis er det i forhold til Folkebiblioteket vigtigt at være opmærksom på, at DDB (Danskernes Digitale Bibliotek - se figur i KL notat, side 4 nederst) ikke er tilgængeligt for skolerne på nuværende tidspunkt, idet der ikke er de fornødne licensaftaler på området. De afledte økonomiske konsekvenser af aftalen om brugerportalsinitiativet er endnu uafklarede. Bilag: 1 Åben Notat om brugerportalsinitiativet 16694/15 2 Åben Borgmesterbrev af 28. jan. vedr. aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen.pdf 16693/15 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 1. Aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen 1. Notat om brugerportalsinitiativet (16694/15) 2. Borgmesterbrev af 28. jan. vedr. aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen.pdf (16693/15) 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Laura Sø Michael Seiding Larsen Nina Møhler 6

8 Bilag: 1.1. Notat om brugerportalsinitiativet Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16694/15

9 N OTAT Brugerportalsinitiativet Den 28. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale tidsalder. Regeringen og KL er enige om at øge anvendelse af it i folkeskolen. Der er afsat en pulje finansieret af staten på 500 mio. kr. til at støtte kommunernes indkøb af digitale lærermidler, og kommunerne har sikret, at skolernes trådløse netværk, internetkapacitet mv. er tidssvarende og velfungerende. Endelig indgik regeringen og KL aftale om brugerportalsinitiativet i Den fælles prioritering af den digitale folkeskole må også ses i sammenhæng med folkeskolereformen. Målet er grundlæggende, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. RKJ@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 En gennemgribende digitalisering af folkeskolen vil kunne understøtte de n- ne udvikling. It skal understøtte elevens læring og en fleksibel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen uafhængigt af tid og sted. It skal bidrage til en udforskende og skabende læringsproces og etablere forbindelser til andre fag- og praksisområder i og uden for skolen. Med anvendelse af digitale læremidler, nye teknologier og læringsplatforme bliver det muligt at anvende lærer- og pædagogressourcer på en ny og fleksibel måde. En øget anvendelse af it i læring og undervisning kan frigøre mere tid til undervisning og mere tid til at understøtte den enkelte elev. Det viser blandt andet en omfattende effektundersøgelse af anvendelse af digita-

10 le lærermidler, som regeringen og KL har fået udarbejdet i fællesskab i regi af styregruppen for it i folkeskolen. Brugerportalsinitiativet er et ambitiøst initiativ, som skal bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved et etablere tidssvarende digitale platforme, som kan understøtte en ny folkeskole og målene i folkeskoleformen. Aftalen om brugerportalsinitiativet fra oktober 2014 mellem KL og regeringen indebærer, at der skal udformes en fællesoffentlig it-infrastruktur, som blandt andet skal sikre, at brugerne, herunder forældrene, får en samlet digital indgang til skolen. Samtidig skal kommunerne anskaffe kommunale it-systemer, som sikrer, at både elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser oplever en sammenhængende it-understøttelse af elevens læringsproces, arbejdet med læringsmål og trivsel, samt digital kommunikation og samarbejde. Endeligt skal der udarbejdes en række fællesoffentlige standarder, der sikrer, at alle relevante informationer kan sendes mellem de forskellige it-systemer i kommunerne og i staten. Aftalen indebærer, at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Den digitale understøttelse Der er som forberedelse af initiativet udarbejdet en såkaldt rammearkitektur for den digitale understøttelse af folkeskolen. Denne følger overordnet principperne i Den Fælleskommunale Rammearkitektur, som bl.a. KOM- BIT arbejder efter i de store monopolbrudsprojekter. På denne måde søges sikret særligt to ting. For det første sikres en konsistens i de krav, kommuner stiller til markedet og it-løsningerne på tværs af en række kommunale opgaveområder. For det andet sikrer den måde, løsningerne bygges på, størst mulig genbrug af funktionalitet i løsningerne. Det er også opfattelsen, at en kommunal anskaffelse af løsninger, der følger denne arkitektur, samtidig vil sikre, at disse løsninger i vid udstrækning vil kunne - eller kan udbygges til at kunne - dække behovene for digital understøttelse på en bredere del af børne- og ungeområdet end folkeskolen, herunder blandt andet dagtilbudsområdet og fritidstilbud. 2

11 Arkitekturen bygger grundlæggende på en opdeling af it-understøttelsen i en række byggeblokke: 1. Dashboards: En brugergrænseflade for elever, forældre, pædagogisk personale og ledelse. Den kan variere afhængig af brugergruppen, så den er tilpasset elever (i forskellige aldersgrupper), forældre og det pædagogiske personale. Brugergrænsefladen skal sikre, at brugerne kan tilgå de nødvendige informationer, og den skal være tilgængelige på de dominerende moderne platforme, herunder smartphones og tablets. 2. Samarbejdsplatform: Denne sikrer kommunikation mellem de forskellige brugergrupper via mail, chat, fildeling etc. I dag har (næsten) alle kommuner skole-intra, der i vid udstrækning fungerer som en samarbejdsplatform, men er teknologisk utidssvarende. Der findes i dag en udgave for elever (elev-intra), en for lærere (lærer-intra) og en for forældre (forældre-intra). 3. Læringsplatform: Denne udgør den digitale understøttelse af kernen i folkeskolens forretning læring. Gennem denne platform sikres det, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i. Elever og pædagogisk personale skal endvidere kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål, ligesom ledelsen skal have adgang til relevante områder. Kommunernes anvendelse af læringsplatforme kan generelt betegnes som værende i en pilot -fase på nuværende tidspunkt. 4. Administrative systemer: Dette dækker den administrative side af folkeskolen i form af it-løsninger til registrering af stamdata, skemalægning, fraværsstatistik etc. It-løsninger som længe har været udbredt i folkeskolen. 5. Digitale læremidler: En fællesbetegnelse for de mange forskellige materialer, it-værktøjer, informationssamlinger mv., der kan distribueres og anvendes på bærbare, mobile enheder m.v. Der er tale om en meget bred samling af undervisnings- og læremidler, som omfangsmæssigt rækker fra det digitale opgaveark til store interaktive systemer og internetressourcer. De digitale lærermidler trækkes ind i læringsplatformen og kombineres forskelligt (sammen med traditionelle analoge lærermidler) til læringsforløb. 3

12 6. Den fællesoffentlige infrastruktur: Denne dækker over flere elementer. For det første fælles login- og brugerstyring, som det i dag kendes fra UNI-Login, der anvendes bredt i dag på skoleområdet. Den eksisterende løsning skal videreudvikles, så den kan håndtere kravene i brugerportalsinitiativet. For det andet omfatter det integration af en række nationale tjenester, fx nationale test, Fælles Mål mv., så disse kan integreres i de kommunale løsninger. Endelig omfatter det fælles fastlæggelse og vedligeholdelse af de forskellige standarder, som skal sikrer, at byggeblokkene i initiativet kan spille sammen. De første tre byggeblokke (de grønne blokke på nedenstående figur) er det kommunernes ansvar at anskaffe i henhold til aftalen om brugerportalsinitiativet. Byggeblokkene 4 og 5, digitale lærermidler (gul) og administrative systemer (grå), er også kommunernes ansvar, men er ikke som sådan omfattet af aftalen af brugerportalsinitiativet. Den sidste byggeblok (de blå kasser) er fællesoffentlige, hvor det er Styrelsen for It og Læring, som har ansvaret for opgaven, men under ledelse af en fælles styregruppe med deltagelse af KL. 3. Anbefalinger til anskaffelse Med de politiske mål, den nuværende teknologiunderstøttelse og markedets sammensætning er der behov for en differentieret strategi for den kommunale anskaffelse af de nødvendige løsninger. Når disse skal anskaffes, bør 4

13 det ske på en måde, der overordnet sikrer, at kommunerne overholder de politiske aftaler og opfylder de politiske mål, inklusiv de aftalte tidsterminer. Det er dog samtidig nødvendigt at se længere fremad i tiden, da kommunerne med denne omstilling lægger vigtige grundstene til fremtidens folkeskole og afhængig af ambitionsniveau større dele af børne- og ungeområdet. Kommunerne skal derfor også i den kommende proces sikre et bæredygtigt marked for de relevante it-løsninger med sund konkurrence og innovation. For så vidt angår en samarbejdsplatform vurderes det samlet på baggrund af konklusionerne fra en markedsanalyse, at én fælles løsning for alle kommuner vil være at fortrække af hensyn til brugerne (børn/elever, forældre, personale), samt være mest omkostningseffektivt for kommunerne givet markedets størrelse og teknologiernes store modenhed (denne type teknologi bliver brugt i mange sektorer og derfor meget udbredt). Det anbefales endvidere, at samarbejdsplatformen også skal kunne fungere som samarbejdsplatform for dagtilbud og gerne andre tilbud på børne- og ungeområdet, således at sammenhængen styrkes på tværs af børne- og ungeområdet, og kommunikationen bliver mere enkel og tilgængelig for både børn og forældre. KL vil anmode KOMBIT om at gennemføre et sådan fælles udbud på vegne af kommuner. For så vidt angår læringsplatforme vurderes det, der er behov for flere løsninger på markedet, da behovene varierer kommunerne/skolerne imellem og for at sikre markedsmæssig konkurrence og innovation. Et fælles udbud for alle kommuner vil ikke kunne understøtte disse målsætninger. Samtidig er markedet ikke et velkonsolideret marked, hvorfor det anbefales, at den fælleskommunale anskaffelsesstrategi tilrettelægges i en to-trinsraket : Trin 1: Det anbefales, at der i fælleskommunalt regi udarbejdes en fælles kravspecifikation, vejledningsmateriale mv., som kan lette kommunernes arbejde med anskaffelse af læringsplatforme og sikre, at den aftalte arkitektur og de aftalte fælles standarder respekteres i de enkelte løsninger. Sideløbende hermed indledes en dialog med kommunerne for at afklare, om der senere i forløbet er interesse for at indgå i fælles samarbejder om udbud i fx en række klynger, så antallet af parallelle udbud reduceres af hensyn til både kommunernes og leverandørernes ressourceforbrug og med mulighed for at opnå bedre priser. 5

14 Trin 2: Hvis der blandt kommunerne er generel opbakning til at gå til trin 2 iværksættes en blandt følgende muligheder afhængig af, hvor mange kommuner der er interesseret i at deltage i trin 2: klyngeudbud (hvis et stort antal kommuner ønsker at deltage i en fælles anskaffelse, fx tre parallelle udbud), ét udbud for en gruppe af kommuner (hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal til at danne klynger) Kommuner, som i trin 2 ikke vælger at tilslutte sig en fælles proces, vil selv have ansvaret for anskaffelse af læringsplatform og sikring af, at de fællesoffenligt aftalte krav til løsninger overholdes. 6

15 Bilag: 1.2. Borgmesterbrev af 28. jan. vedr. aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16693/15

16 Til borgmesteren Aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen I forlængelse af folkeskolereformen og økonomiaftalen for 2015 aftalte regeringen og KL i oktober 2014 rammerne for et brugerportalsinitiativ for folkeskolen. Aftalen sikrer, at beslutningskompetencen i forhold til brugervendte digitale løsninger i folkeskolen fastholdes i kommunerne. Derved undgås det, at digitaliseringen af folkeskolen domineres af centrale løsninger, som drives i statsligt regi. Til gengæld er kommunerne forpligtet på ambitiøse målsætninger for anskaffelse af dele af brugerportalsinitiativet. Den 28. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Aftalen betyder, at kommunerne frem mod skolestart i 2016/2017 skal anskaffe brugervenlige løsninger, der understøtter kommunikations- og læreprocesser i folkeskolen. Initiativet skal være fuldt implementeret med udgangen af Det omfatter dels en samarbejdsplatform, som blandt andet skal afløse det eksisterende SkoleIntra, og dels en læringsplatform, som skal understøtte folkeskolens kerneprocesser i form af elevernes læring og lærernes tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af læringsforløb. Der er tale om ambitiøse mål og stramme tidsfrister for initiativet. Derfor er det et led i aftalen med regeringen, at der etableres et fælleskommunalt program, som skal støtte kommunernes anskaffelse og implementering af de nye løsninger til folkeskolen frem mod udgangen af KL har i forlængelse af aftalen med regeringen i oktober foretaget en analyse af markedet og anskaffelsesstrategier for de dele af initiativet, som ko m- munerne har ansvaret for. KL s bestyrelse har nu besluttet en række anbefalinger til kommunerne samt rammerne for det fælles anskaffelsesprogram: For så vidt angår samarbejdsplatformen anbefaler KL, at alle kommuner tilslutter sig ét fælles udbud af en ny løsning. Der vil være klare fordele ved en fælles løsning. Den vil være mest omkostningseffektiv, og opgaven, som

17 samarbejdsplatformen skal løse, vurderes at være ensartet fra kommune til kommune. Det vil også være en fordel for forældre, som har børn på folkeskoler i forskellige kommuner, og for samarbejdet mellem elever og lærere på tværs af landet. En fælles løsning svarer også til situationen i dag, hvor stort set alle skoler anvender (det nu utidssvarende) SkoleIntra. I tråd med mange kommuners tilkendegivelser anbefaler KL også, at en samarbejdsplatform skal kunne anvendes i sammenhæng med andre tilbud og aldersgrupper på børne- og ungeområdet, først og fremmest på dagtilbudsområdet. Børn og unge og deres forældre vil dermed opleve, at kommunen stiller en enkel, sammenhængende og moderne kommunikationskanal til rådighed på tværs af de tilbud, som familien anvender i dagligdagen. KL har anmodet KOMBIT om at varetage opgaven med et fælles udbud af en fælles samarbejdsplatform på vegne af kommunerne. Der vil i løbet af foråret blive gennemført en tilslutningsproces, og der vil blive en stor kommunal inddragelse og indflydelse på løsningen svarende til den praksis, der er benyttet ved øvrige fælleskommunale udbud. For læringsplatformen vurderes det, at kommunerne på nuværende tidspunkt har ret forskellige udgangspunkter, hvilket ikke taler for én fælles løsning. Digitale læringsplatforme er endnu relativt nyt i folkeskolen, og mange kommuner afprøver forskellige løsninger. Desuden er der tale om et marked i udvikling, hvor ét fælles udbud for alle kommuner på nuværende tidspunkt ville kunne hæmme konkurrence og innovation på markedet. KL og KOMBIT vil i første omgang udarbejde forslag til fælles krav til læringsplatforme samt en vejledning, som kommunerne kan anvende ved eget udbud eller gruppevist. Efterfølgende vil det efter dialog med kommunerne blive fastlagt, om der er grundlag for, at det fælles program yder bistand til fælles udbud af læringsplatforme i et antal klynger, fx 3-4../. Der vedlægges et notat, som yderligere beskriver baggrunden for ovennævnte strategier for anskaffelse af de to platforme. KL vil løbende informere om initiativet på KL.dk. Der er desuden planlagt orientering og dialog med kommuner og leverandører bl.a. på KL s Børn & Unge Topmøde den 29. og 30. januar Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe 2