N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

Transkript

1 N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre grundlaget for at anvende digitale værktøjer og muligheder i undervisningen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler 2. Adgang til velfungerende it i undervisningen 3. Styrket viden om it-baseret didaktik og udvikling, som indeholder: Forskning, demonstrationsskoler og digitale læringsmål. De tre initiativer har forskellige mål og sigte. Initiativet, der handler om digitale læremidler, udmønter hovedparten af de 500 mio. kr., som regeringen har afsat til at støtte digitalisering i folkeskolen som led i økonomiaftalen for 2012 mellem KL og regeringen. Der er for 2012 aftalt at udmønte 50 mio. kr. af puljen. De resterende midler udmøntes i perioden Kommunerne medfinansierer mindst halvdelen af de digitale læremidler, der gives støtte til. Desuden skal initiativet sikre, at der etableres markedsbaserede distributionsplatforme, der gør adgangen til digitale læremidler nem og overskuelig for både lærere og elever. Den 2. juli 2012 Jnr Administration, jura og IT (01) Digital forvaltning generelt (01.02) Digital forvaltning i almindelighed ( ) POLITIK, PLANER og REGLER (P) KL's politik (P22) Sagsid Ref MIH mih@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /71 Initiativet, der handler om velfungerende it i undervisningen og som kommunerne som en del af økonomiaftalen for 2012 har forpligtet sig på at gennemføre, skal sikre, at alle elever i 2014 har adgang til velfungerende it, så eleverne kan benytte digitale læremidler i undervisningen. De trådløse net i skolerne skal udbygges, og skolerne skal stille udstyr til rådighed for de (forholdsvis få) elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder. Initiativet, der handler om at styrke viden om it-baseret didaktik, skal bidrage til, at elever, lærere og forældre får et mere klart billede af, hvad eleverne

2 skal lære vha. digitale hjælpemidler. Der skal være klare mål for, hvordan brugen af it og digitale læremidler bidrager til elevernes læring, og der skal løbende følges op på disse mål. Endvidere skal forskning give os viden om, hvordan lærerne mest effektivt kan tilrettelægge og understøtte undervisningen ved hjælp af digitale læremidler og digitalt baserede undervisning s- forløb. Dette notat indeholder et sæt anbefalinger vedrørende initiativ 2 Adgang til velfungerende IT i undervisningen. It-infrastrukturen: Forudsætningen for den digitale læring Forudsætningen for at bruge digitale læremidler og digitale læringsforløb er grundlæggende, at skolernes it-infrastruktur er stabil og i øvrigt fungerer på tilstrækkeligt højt niveau. Elever og lærere skal kunne stole på, at teknologien fungerer hver eneste dag. Det stiller krav til robustheden i skolernes tekniske løsninger, samtidig med at anvendelsen skal være fleksibel. KL har i samarbejde med 15 kommuner i regi af projektet om bedre itinfrastruktur i folkeskolen, som er en del af den fælleskommunale digitale handlingsplan, udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan kommunerne løfter forudsætningen for digital læring gennem en tilstrækkelig it-infrastruktur på skolerne. Anbefalingerne bygger videre på de anbefalinger om målarkitektur, der blev udarbejdet af KL og en række kommuner i foråret 2011 med henblik på økonomiforhandlingerne for Anbefalinger til kommunernes it-infrastruktur De nærværende anbefalinger til kommunernes it-infrastruktur er et udtryk for de krav og forventninger, der forventes at blive stillet til en skoles infrastruktur, hvis den skal kunne nå målet om moderne digital understøttet læring. Anbefalingerne er blandt andet udarbejdet ud fra en fremskrivning af de erfaringer og løsninger, der er indkøbt af ambitiøse kommuner på feltet inden for det seneste år. 1. Trådløse net Alle skoler bør have trådløse netværk. Teknologien er i stigende grad trå d- løs, og det giver en lang række muligheder for at tilrettelægge undervisni n- gen, så den ikke er afhængig af givne lokaler, hvor der er udstyr eller stik i væggen. 2. Egne digitale enheder Elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net ( bring your own device kaldes det ofte i it-sammenhænge). Dels har et voksende antal elever eget udstyr, som de gerne vil bruge i skolen (og udstyr, der ofte er bedre end det, skolerne kan stille til rådighed). Dels er det forudsat i aftalen med regeringen om it i folkeskolen, at eleverne 2

3 som udgangspunkt medbringer egen digital enhed i Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc ere eller tablets, ligesom mobiltelefoner også bør kunne komme på skolernes net. Når elever og lærere skal have mulighed for at medbringe og bruge eget udstyr, stiller det en række krav til den arkitektur, skolerne skal opbygge. Arkitekturen bør tage hensyn til de forskellige typer slutudstyr eleverne måtte have, dvs. den ikke bør stille for restriktive krav til det udstyr, der skal anvendes. Hvis kommunen/skolen stiller (for) specifikke krav til brugernes udstyr, kan det lægge begrænsninger på, hvilket udstyr elever/lærere vælger, og dermed indirekte presse elever/lærere til at købe bestemte mærker/kategorier. At åbne for, at elever kan medbringe eget udstyr, vil i første omgang medføre en beskeden merudgift til netværk m.m. for skolerne, men brugernes medbragte udstyr skal ikke vedligeholdes af skolerne, der således får færre udgifter til vedligehold og support af brugerudstyr. 3. Flere digitale enheder pr. bruger Der bør være kapacitet til, at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. Det betyder ikke, at der skal være en kapacitet svarende til det dobbelte antal brugere på skolen, men at der i dimensioneringen af kapaciteten skal tages hensyn til, at der kan være forskellige former for digitale enheder, der bruger nettet, og at de ikke er begrænset til en digital enhed pr. bruger. 4. Fleksibel kapacitet Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Dels bør der være adgang til det trådløse net overalt på skolen, og dels bør der være opmærksomhed på, at der typisk er behov for ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt (aula, fællesrum, kantine o.l.). Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. 5. Roaming Det er hensigtsmæssigt, at man kan få adgang til nettet overalt på skolen, og eleverne bør kunne bevæge sig rundt med deres digitale enheder uden at miste netadgangen. Hvis det ikke er muligt, mister man muligheden for at bevæge sig rundt på skolens område, som det nu kunne passe bedst ind i undervisningen. 3

4 6. Kapacitet på nettet Adgangen fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til, at der kan hentes/sende levende billeder som led i undervisningen. Følgende retningslinjer kan foreslås: Maksimal dækning i opholdsrum Acceptabel dækning i gennemgangsrum Mulig dækning i uderum Kapaciteten kan dimensioneres efter forbruget i undervisningen og ikke nødvendigvis efter et eventuelt højere forbrug i frikvarteret, hvor der kan være en livlig trafik med streaming og download af mere fritidsbetonet materiale. 7. Adgang til internettet Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals. 8. Prøver Et særligt opmærksomhedspunkt er prøveafholdelse. Ganske vist er der endnu ikke obligatoriske prøver på nettet, men det er sandsynligt, at de kommer på et tidspunkt. Hvis der skal afholdes prøver via nettet, skal netværket dimensioneres til at kunne håndtere prøve-situationer, hvor der er mange elever samlet på et begrænset område. Enten i form af en permanent høj kapacitet i de områder, hvor der afholdes prøver, eller i form af mulighed for at opstille ekstrakapacitet på de relevante tidspunkter. 9. Adgang til print Brugerne skal have adgang til print på skolen. Man kan håbe at behovet for at printe mindskes over tid, men endnu ser det ikke ud til at være tilfældet i væsentlig grad. Der bør kunne printes fra brugernes egne enheder, uanset om data ligger på brugerens egen enhed eller er lagret centralt. Det vil være hensigtsmæssigt at have retningslinjer for god printadfærd for at begrænse mængden af unødvendigt print. 10. Brugere Der kan med fordel tages hensyn til, at skolerne har mange brugere. Udover elever og lærere i folkeskolen anvendes skolerne ofte af ungdomsskoler, aftenskoler, lokale klubber og kulturelle aktiviteter, som det er relevant at medtænke i kommunernes strategier for skolernes it-infrastruktur. 4

5 11. Filtrering I tilfælde af misbrug af skolernes forholdsvis åbne netværk (fx ved at brugerne anvender skolens netværk til ulovlig fildeling) skal det være muligt at filtrere netværkstrafikken. 12. IPv6 Løsningen bør bygges op med IPv6 som standard. IPv6 er den nye internationale for internetadresser, og hvis kommunerne skal igennem en større investering, er det naturligt at undersøge fordelene ved at skifte til den nyeste standard. Økonomi Det fremgår af økonomiaftalen for kommunernes økonomi for 2012, at kommunerne selv afholder omkostninger til sikring af tilstrækkelig og tidssvarende it-infrastruktur i folkeskolen. I foråret 2011 forud for økonomiaftalen for 2012 fik KL foretaget en større konsulentundersøgelse ved Devoteam. Undersøgelsen gav en vurdering af, hvad tilstrækkelig og tidssvarende it-infrastruktur i folkeskolen vil sige. Devoteam vurderede samtidig på grundlag af oplysninger fra et stort antal kommuner, at de samlede kommunale investeringer hertil ville udgøre ca. 1 mia. kr. Endvidere blev der estimeret udgifter på op mod 650 mio. kr. til etablering af sikre opbevaringsmuligheder til digitale enheder (pc ere mv.) og strømføring dog for begges vedkommende meget afhængige af de valgte løsninger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne til etablering af en tilstrækkelig infrastruktur kan variere ganske meget ikke alene mellem kommunerne, men også mellem skolerne i den enkelte kommune. Der er i dag store forskelle mellem kommunerne/skolernes niveau med hensyn til it-infrastrukturen nogle skoler vil have noget, der kan bygges videre på, mens andre skoler med fordel kan begynde forfra. I forhold til omkostningsestimaterne fra Devoteam betyder teknologiudviklingen (fx tablets og nye bærbare), at udgifterne til stikkontakter og strøm kan reduc e- res. De nye digitale enheder holder længere på strømmen end de gamle. KL s budgetvejledning indeholder et estimat over de forventede omkostninger ved at etablere trådløse netværk på skoler. Med forbehold for de betydelige udsving i priser mellem skoler, er estimatet kr. pr. klasseværelse på skolen plus procent ekstra til de områder, hvor der skal være ekstradækning (fællesområder, gymnastiksale o.l.). Herudover skal kommunen påregne, at der kommer udgifter til etablering af en dataarkitektur, dvs. en løsning på hvordan elever og lærere får adgang til skolernes digitale lærermidler, og kan gemme og udveksle data med andre. Der henvises 5

6 til et prisnotat på KLs hjemmeside, hvor der er en række detaljerede anbefalinger og eksempler på priser for trådløse netværk. Strøm og opbevaring af computere I analysen fra 2011 udarbejdet af Devoteam indgik omkostninger til strøm og opbevaring af elevernes computere. Behovet for ekstra strøm og stik i skolerne må vurderes at være mindre i de kommende år. Nye computere og tablets anvender mindre strøm og kan ofte holde en hel dag uden opladning. Det betyder, at omkostningerne til udbygningen af skolernes elforsyning formentlig bliver mindre end antaget, men afhænger af den eksisterende løsning på den enkelte skole og den bygningsmæssige konstruktion. Hvis eleverne i vid udstrækning medbringer egne devices, som det er forudsat i aftalen med regeringen, skal kommunen også vurdere hvorvidt den vil tilbyde sikker opbevaring. I analysen fra 2011 er der regnet på, hvad det vil koste, hvis skolerne stiller et aflåseligt skab til rådighed for hver elev. Der er imidlertid andre måder, som skolen kan tilbyde sikker opbevaring på, fx: opbevaring i aflåste lokaler en garderobeordning hvor elever kan aflevere/hente udstyr Hvilken løsning, der vælges, afhænger af de lokale ønsker og behov. Dataarkitektur Udover etableringen af trådløse netværk, der sikrer, at alle brugere kan få adgang til internettet, skal kommunen finde løsninger på en række afledte problemstillinger. Ud over tilvejebringelse af stabile teknologier skal den enkelte kommune (skole) træffe beslutninger vedrørende adgangsstyring, dataarkitektur, print, sikkerhed m.v., fordi de trådløse løsninger giver andre muligheder og stille andre krav. Adgangen til trådløse netværk sikrer, at brugerne kan komme på nettet og finde informationer. Men hvor skal skolen gemme egne data, og hvor skal eleverne gemme egne data osv.? Det betyder med andre ord, at kommunerne i tillæg til trådløse netværk skal etablere en sammenhængende dataarkitektur. Det er ikke en triviel opgave, men en opgave, der kræver, at man prioriterer mellem forskellige muligheder, og hvor hvert tilvalg at teknologisk løsning, betyder fravalg af andre løsningsmuligheder. Forskellige funktionelle/pædagogiske fordele er knyttet til de forskellige teknologier, der betyder, at skolerne skal foretage valg, der ofte og med rette kan opfattes som vanskelige. I forlængelse af anbefalingerne til it-infrastrukturen vil KL i regi af projektet om bedre it-infrastruktur i folkeskolen i den fælleskommunale digitale handlingsplan udarbejde anbefalinger til dataarkitektur i folkeskolen. Disse anbefalinger forventes færdige i september

7 Tidsplan for de videre initiativer i it-infrastrukturprojekt It-infrastrukturprojektet, der som tidligere nævnt er en del af den fælleskommunale digitale handlingsplan, iværksætter en række yderligere initiativer, som skal understøtte kommunernes udbygning af it-infrastrukturen i folkeskolen. Indtil videre er der planlagt følgende: August/september 2012: Undersøgelse af interesse i at deltage i fælles udbud af infrastrukturløsni n- ger. Det kan være hensigtsmæssigt at etablere et fælles udbud af det nødvendige udstyr, installation og implementering. Kommunerne inviteres til informationsmøde om dette i august måned Hvis der er interesse, vil udbuddet kunne forberedes i september/oktober 2012 og selve udbuddet kunne startes i november 2012, efter kommunernes budgetter er vedtaget. September/oktober 2012 Anbefalinger til dataarkitektur i folkeskolen. KL vil sammen med kommunerne udarbejde et sæt anbefalinger til en hensigtsmæssig dataarkitektur i folkeskolen. Hvis der er interesse hos kommunerne, kan der eventuelt gennemføres et fællesudbud af dataarkitektur (lagring af data). Der er god grund til at formode, at indkøb ydelser af denne karakter vil give betydelige rabatter ved indkøb i store mængder. November 2012 Undersøgelse af kommunerne status mht. it-infrastruktur. Analysen gennemføres, når budgetterne for 2013 er vedtaget. November 2013 Undersøgelse af status på kommunernes implementering af itinfrastrukturen i folkeskolen fra 2012 gentages i november 2013 efter budget 2013 er vedtaget, så status kan fastlægges og det kan påvises over for regeringen, at kommunerne er godt på vej til at have opfyldt aftalen. Kontaktperson i KL Spørgsmål til dette bilag kan rettes til konsulent Michael Hald i KL på telefon eller mih@kl.dk. 7