Cocktaileffekter og Nanomaterialer. Laoshi

Transkript

1 4 Cocktaileffekter og Nanomaterialer Laoshi

2 Indholdsfortegnelse Kemikalier i politik og hverdag Forord 4 Introduktion til kemikalier i vores samfund 5 1 EU og REACH 7 Hvordan er EU opbygget? 8 Hvordan kan EU påvirkes? 10 Kemikalielovgivningen i EU 12 Risikovurdering 15 Grænseværdier 16 Hvor store koncentrationer kan mennesker tåle? 17 REACH trin for trin 19 Registrering (registration) 19 Vurdering (evaluation) 19 Godkendelse (autorisation) 20 Ret til viden 22 Klassificering og mærkning 25 Huller og mangler i lovgivningen 27 2 Hormonforstyrrende stoffer 29 Intro. til hormonforstyrrende stoffer 30 Parabener 34 Ftalater 39 Ftalater på hospitaler 44 Bisphenol A 47 Fluorerede stoffer PFOA/PFOS 50 Bromerede flammehæmmere 54 3 Kemikalier i hverdagen 57 Kemikalier i fødevarer 58 Kemikalier i tøj og tekstiler 60 The horror show er vi tikkende hormonbomber? 64 4 Cocktaileffekter og Nanomaterialer 67 Cocktaileffekter 68 Nanomaterialer 72 5 Farlige kemikalier kan erstattes 77 Substitution af farlige kemikalier 78 Hvorfor substituere og hvad er substitution? 78 Advarselslister og substitution 78 Substitutionsportaler og netværk 79 Forbrugerens rolle 79 Ordliste 81 Kemikalier i politik og hverdag EU's kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter 1. udgave, august 2013 ISBN: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen er velkommen og kan frit foretages med kildeangivelse. Udgives også på engelsk. Udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Villum Fonden Foto RTimages Tekst: Lone Mikkelsen Det Økologiske Råd (med mindre andet er angivet ved kapitlet) Design og layout: Birgitte Fjord Grafisk design Forsidefoto: wragg Publikationen kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B DK-2200 Copenhagen N Tel info@ecocouncil.dk web:

3 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > COCKTAILEFFEKTER 68 Cocktaileffekter Foto Dan Brandenburg Mennesker og miljø udsættes hver dag for en cocktail af alle de kemikalier der findes i vores dagligdag. De udskilles fra f.eks. elektronik, møbler, tøj og fødevareemballage. Ligesom vi mennesker udsættes for kemikalier fra mange forskellige kilder (gennemgået i foregående afsnit The Horror Show er vi tikkende hormonbomber ) bliver vores miljø det også. Det kan være pesticider fra landbruget, udløb og slam fra rensningsanlæg og overløb fra kloakker samt atmosfærisk ophobning af tungmetaller og forskellige kemikalier der transporteres med vinden. Både vi mennesker og miljøet udsættes derfor dagligt for mange forskellige kemikalier og der er ikke nogen eksisterende lovgivning der beskytter os mod negative effekter fra denne kemikalie-cocktail. ved eksponering for mange forskellige slags kemikalier, som forekommer i personlige produkter, f.eks. parabener fra kosmetik og plejeprodukter samt ftalater og fluorerede stoffer fra tøj. ved eksponering for husstøv, hvor kemikalier der er frigivet fra almindelige forbrugerprodukter i hjemmet, ophobes. Dette er bl.a. bromerede flammehæmmere fra elektronik, PVC og ftalater fra vinylgulve og desinficerende stoffer fra møbler. Især små børn udsættes for denne eksponering, da de kravler rundt på gulvet. En cocktaileffekt kaldes også tit for en kombinationseffekt eller en samvirkende effekt. Den indebærer, at alle de kemikalier der forekommer i en blanding, bidrager til den samlede effekt af blandingen. En cocktaileffekt kan forekomme på baggrund af mange scenarier, men mennesker udsættes primært for disse effekter via kosten eller luften som vi indånder. Tænkte scenarier kunne f.eks. være: ved eksponering for flere forskellige pesticider, som forekommer i den samme fødevare, og som man dermed indtager med kosten. I dag ved man, at kemikalier, der enkeltvis og ved lave koncentrationer, er ufarlige for sundhed og miljø, kan have skadelige virkninger, hvis de optræder sammen. Det kan virke indlysende, at man skal vurdere giftigheden af kemikalieblandinger, men som proceduren er i dag, undersøger man giftigheden af hvert enkelt kemisk stof i en given blanding hver for sig, hvilket er producenternes ansvar. Et af problemerne med kemikalieblandinger er, at der er et overvældende antal af dem.

4 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > COCKTAILEFFEKTER 69 hvor stor eksponeringen samlet set er for det enkelte stof. Dette sker, uden hensynstagen til, at mennesker og miljø i virkeligheden udsættes for mange forskellige kemikalier fra mange forskellige kilder på én gang. I landbruget bruges der mange pesticider. Derfor kan fødevarer indeholde en lang række af forskellige kemikalier, som mennesker bliver eksponeret for via deres kost. Den kemikaliecocktail man udsættes for kan have uheldige sundhedseffekter. Problemet med kemikalieblandinger omfatter alle grupper af kemikalier, som f.eks. kræftfremkaldende stoffer, allergifremkaldende stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Men det er kun indenfor det sidstnævnte område, altså hormonforstyrrende stoffer, at der er lavet en del forskning på cocktaileffekterne. Dansk forskning har i dyreforsøg vist, at når forsøgsdyr udsættes for blandinger af hormonforstyrrende stoffer, kan det give alvorlige reproduktionsforstyrrelser 78. Og det er i koncentrationer, der er så lave, at de enkelte kemikalier hver for sig ikke giver målbare sundhedseffekter. Med ca kemikalier 76,77, i masseproduktion er der flere potentielle kombinationer, end man nogensinde vil kunne undersøge for deres giftighed (toksicitet). Udover antallet af potentielle blandinger, har også antallet af kemikalier og koncentrationerne af disse, betydning for en kemikalieblandings giftighed. Det har endvidere betydning, hvilken organisme der udsættes for kemikalieblandingen. En blanding kan have én effekt på planter, en anden på mennesker og en tredje på fisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vurdere kemikalier et ad gangen. Men det diskuteres stadig, hvordan man bedst beregner risikoen ved blandinger af kemikalier, samt hvem der i givet fald skal udarbejde risikovurderingerne. Med de risikovurderingsmetoder, der er til rådighed i dag, er det stort set umuligt at vurdere risici ved alle tænkelige kemikalieblandinger, og ydermere er det svært at opstille virkelighedstro scenarier i videnskabelige forsøg, fordi man ikke kan bruge mennesker som forsøgsorganisme, hvis der er tale om alvorlige effekter. Grænseværdier for de kemikalier, der f.eks. findes som tilsætningsstoffer i fødevarer, som plastblødgørende ftalater i legetøj eller i arbejdsmiljøet, er ofte fastlagt på grundlag af en koncentration, som er fundet uskadelig i f.eks. dyreforsøg. Derefter har man tilføjet en sikkerhedsfaktor, f.eks. 100, som antages at være tilstrækkeligt til, at værdien også vil beskytte mennesker og miljø. Når der senere laves en risikovurdering, undersøger man, ud fra denne grænseværdi, For at minimere risikoen ved disse cocktaileffekter mest muligt, har der indenfor de sidste årtier været mere og mere opmærksomhed på forskning, hvor man har undersøgt effekterne af blandede forureninger (hvor der vil være mange forskellige kemikalier til stede). I stigende grad peger disse forsøgsresultater på, at man, i de fleste tilfælde, kan beregne cocktaileffekter af blandinger ved hjælp af to relativt enkle begreber; Concentration Addition (CA) og Independent Action (IA). CA forudsætter, at de enkelte kemikalier i en blanding har samme virkemåde, mens IA forudsætter, at de enkelte kemikalier i en blanding har forskellig virkemåde, f.eks. ved at ét har effekter på leveren mens et andet har effekter på blodkarrerne. Begge metoder er baseret på præcis viden om den kvantitative og kvalitative sammensætning af blandingen, så det er derfor afgørende med enkeltstofvurderinger af høj kvalitet. Concentration Addition Metoden er baseret på, at alle kemikalierne i en given blanding har den samme virkningsmekanisme, men styrken af effekten kan være forskellig for de enkelte kemikalier. Her ligger man ganske enkelt de koncentrationer sammen, som man er eksponeret for, og finder herigennem den fælles effekt. Det kan forklares ved at sammenligne med indtaget af alkohol. Alle ved, at man ikke bliver beruset af en halv øl. Heller ikke af et lille glas vin. En enkelt Gin & Tonic får heller ikke benene til at vakle. Og en enkelt whisky vil heller ikke slå dig ud. Men indtages alle delene lige 76 EU s definition: Kemikalier er en samlet betegnelse for kemiske stoffer og blandinger af disse, hvor et kemisk stof defineres som, stoffet, som det forekommer, eller som det fremstilles Hass U et al., Adverse effects on sexual development in rat offspring after low dose exposure to a mixture of endocrine disrupting pesticides. Reprod Toxicol. 34(2):

5 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > COCKTAILEFFEKTER 70 efter hinanden, så vil de fleste nok føle en vis effekt af den samlede mængde alkohol. I dette tilfælde er det ganske enkelt koncentrationerne af hver enkelt genstand, som bliver lagt sammen og hvor den samlede effekt af cocktailen er beruselse. Her er der altså flere forskellige stoffer med ens virkningsmekanisme, som hver for sig har ingen eller kun meget lille effekt, men tilsammen er effekten sundhedsskadelig. Independent Action Metoden tager udgangspunkt i, at kemikalierne i en given blanding har forskellige virkningsmekanismer, dvs. at de virker på forskellige mål i organismen, men at alle kemikalierne overordnet set bidrager til den samme type effekt f.eks. at den er dræbende eller påvirker reproduktion eller vækst. I denne metode er det altså enkeltstoffernes effekter der ligges sammen for at finde den samlede effekt af en blanding. Et fundamentalt problem ved denne metode er, at den samlede effekt bliver beregnet ud fra observerede effekter af enkeltstoffer. Derfor vil en given blandingseffekt blive overset, hvis et kemikalie optræder i en koncentration der er lavere end nuleffektkoncentrationen (en fastsat grænse, hvorunder det givne stof ikke har en skadelig effekt). En central antagelse i begge metoder er, at enkeltstofferne i en blanding ikke påvirker hinanden indbyrdes i forhold til f.eks. optagelse, transport, metabolisme eller udskillelse. Stofferne må heller ikke påvirke hinandens virkningsmåde i de eksponerede organismer. Begge modeller har deres usikkerheder, da de bygger på nogle forudsætninger, som man sjældent vil se 100 % opfyldt i virkeligheden. Generelt set har Concentration Addition metoden tendens til at overvurdere effekten af blandinger med forskellige virkningsmekanismer en smule, mens det ser ud til, at Independent Action ofte undervurderer effekter af kemikalier med samme virkningsmekanisme. Det vil sige, at hvis valget står mellem de to modeller i forbindelse med risikovurderinger, så vil Concentration Addition yde en højere grad af beskyttelse end Independent Action. Tre typer af cocktaileffekter Cocktaileffekter kan vise sig på forskellige måder: beregne ud fra Independent Action modellen, som er beskrevet ovenfor. Det er dog ikke helt så gennemsigtigt, som det måske lyder; at man eksempelvis lægger de fire effekter sammen, som man har set/målt ved fire forskellige kemikalier. I et sådan tilfælde ville effekten kunne udtrykkes som = 3. Her ser det ud til, at to af kemikalierne ikke har nogen effekt. Men alle kemikalier har effekt, det er bare ikke alle effekter der er målbare. Derfor kan de to effekter der umiddelbart ligner 0-effekter godt give udslag når de lægges samme, og den additive effekt af de fire kemikalier kunne måske være 4 eller 5. Sagt på en anden måde; for nogle stoffer kan den koncentration vi udsættes for af det enkelte stof være så lav, at det ikke vil medføre nogen målbar sundhedsskadelig effekt. Men udsættes man for samme koncentration af stoffet i forbindelse med, at man også udsættes for andre stoffer, kan de tilsammen medføre en effekt. Man mener, at additionseffekter er den mest udbredte form for cocktaileffekter. Antagoni effekt. De kemikalier der optræder sammen, ophæver eller mindsker hinandens virkning. Ved denne type af interaktion er det altså mindre farligt at blive udsat for flere stoffer samtidigt, end man skulle forvente ud fra viden om effekterne af hvert enkelt kemisk stof. Sagt på en anden måde så bliver 2+2 = 3. Man finder kun antagoni effekt når kemikalierne interagerer med hinanden (påvirker hinanden). Det kan de gøre ved i kombination enten at nedfælde eller øge hinandens omsætning (metabolisme). I et sådan tilfælde vil man altså hverken kunne bruge Concentration Addition eller Independent Action, som model for beregningen af cocktaileffekter. Synergi effekt. Ved denne type effekt ser man, at kemikalierne i blandingen forstærker hinandens virkning, hvilket betyder, at effekten af stofferne tilsammen er større end forventet ud fra enkeltstofeffekterne. I dette tilfælde er risikoen for sundhedseffekter af kemikalierne altså højere, når man udsættes for en blanding af stofferne, end hvis man udsættes for enkeltstoffer hver for sig. 1. Additiv effekt 2. Antagoni effekt 3. Synergi effekt Additiv effekt. Den samlede effekt af flere forskellige stoffer svarer til summen af de enkelte stofeffekter. Denne type af effekt svarer dermed til den man kan Et eksempel på stoffer, som kan udløse synergi, er visse svampemidler, der er kendt for at kunne nedsætte aktiviteten af de enzymer, der nedbryder fremmedstoffer i bl.a. mennesker. Får et menneske disse svampemidler ind i kroppen, kan andre fremmestoffer, som også kommer ind i kroppen, ikke nedbrydes og de vil dermed blive der i længere tid. Dette vil med

6 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > COCKTAILEFFEKTER 71 høj sandsynlighed øge deres giftighed. En blanding af et svampemiddel og et giftstof, hvor svampemidlet hæmmer nedbrydningen af giftstoffet, vil derfor kunne udløse synergi. Det er synergieffekten man hidtil har kigget mest på, fordi den selvsagt er den mest foruroligende. Desuden er synergieffekterne forskellige fra kemikalieblanding til kemikalieblanding og fra organisme til organisme, og derfor meget svære at bestemme. Dog er det også utrolig vigtigt at have fokus på de additive effekter, da de enkelte kemikalier i en kemikalieblanding ofte vil være i så små koncentrationer eller have så lav effekt, at de hver for sig regnes som uskadelige, men sammenlagt kan koncentrationen og/eller effekten vise sig at være skadelig. Ud fra den sparsomme viden der er om synergieffekter, ser det ud til, at de kun sjældent opstår. Som udgangspunkt ville synergi ikke være noget problem, hvis blot man udnyttede effekten og dermed brugte mindre mængder af disse stoffer til at opnå samme effekt. Problemet opstår imidlertid i kraft af, at man lovgiver ud fra farligheden af enkeltstoffer. Dermed er de stoffer, der udviser synergi effekt, ofte ikke identificeret. DTU Fødevareinstituttet har tidligere (i 2009) publiceret et forsøg 79, der afslørede, at påvirkningen fra flere forskellige hormonforstyrrende stoffer på én gang mangedobler hormonskaderne hos hanrotter. Til gengæld fandt de kun få effekter hos rotter, der blev udsat for stofferne ét ad gangen. Nogle forsøgsgrupper af drægtige rotter blev udsat for ét hormonforstyrrende kemikalie, mens andre grupper af drægtige rotter fik meget lave doser af flere af de hormonforstyrrende kemikalier på én gang, som hver for sig er uskadelige i små doser. Effekterne på afkommet fra de sidstnævnte grupper af dyr var alarmerende. Det hanlige afkom havde bl.a. alvorlige misdannelser på kønsorganerne. Artiklen konkluderer, at principperne højest sandsynligt kan overføres på mennesker, da det kønshormon (testosteron), som blev forstyrret i dette studie er det samme, som virker i forsterstadiet under udviklingen af drengebørn. Selv små koncentrationer af pesticidrester i vores fødevarer er påvist i nogle tilfælde at være sundhedsskadelige, når de forekommer i kombination. Lovgivning Heldigvis kommer der til stadighed mere opmærksomhed på problemet med kemikalieblandinger, men det er fortsat vigtigt, at både forskningsverdenen, myndigheder, og i sidste ende politikerne arbejder målrettet på området. Vi har behov for at få udviklet nye og bedre redskaber, herunder nye og bedre laboratoriemetoder og matematiske modeller, til at forudsige cocktaileffekter. Desuden er der brug for, at lovgivningen bliver strammet. Som det ser ud i dag, er cocktaileffekter ikke inkluderet i den europæiske kemikalielov, REACH, hvilket medfører en stor risiko for de europæiske borgere. Indtil videre fastsætter myndighederne grænseværdier for ét stof af gangen. Men lovgivningen bør tage højde for, at vi dagligt bliver udsat for mange forskellige kemikalier på samme tid. Det er blevet et prioriteret område for den danske regering, og under det danske EU-formandskab i foråret 2012 blev det besluttet også at prioritere dette område i de kommende 10 år, og det blev efterfølgende indskrevet i det såkaldte 7. miljøhandlingsprogram. I miljøhandlingsprogrammet vedtages EU s miljøpolitik for en 10 årig periode. Det indeholder områder som EU har særligt fokus på og hvor forbedringer vurderes at være strengt nødvendige. Foto Levent Konuk I en ekspertrapport 80 blev det i 2009 konkluderet, at; med den viden vi har fået indenfor de seneste år, er det både muligt og nødvendigt at medtage risikoen for cocktaileffekter ved risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer. 79 Christiansen S. et al., Synergistic Disruption of External Male Sex Organ Development by a Mixture of Four Antiandrogens. Environmental Health Perspectives. Volume 117 number 12: Miljøministeriet. Expert workshop on combination effects of chemicals. Expertworkshop.pdf

7 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > NANOMATERIALER 72 Nanomaterialer Figur 25 Hvor lille er en nanopartikel? Størrelsen af en nanopartikel sammenlignet med en fodbold og jordkloden. Størrelsesforholdet mellem en nanopartikel og en fodbold er det samme som størrelsesforholdet mellem en fodbold og jordkloden. Nano refererer til størrelsen af de partikler eller det materiale, man har med at gøre. Ordet nano stammer fra græsk og betyder dværg, og rent fagligt definerer man et nanomateriale, som værende under 100 nm på mindst en led. Nano betyder en milliardtedel, og da en nanometer dermed er en milliardtedel af en meter er disse materialer langt mindre, end hvad man kan se med det blotte øje. F.eks. kan man sammenligne med et menneskehår, som er gange tykkere end en nanometer, eller man kan sammenligne en nanometer, en fodbold og jordkloden. Her svarer forskellen mellem en nanometer og en fodbold til forskellen mellem en fodbold og jordkloden (se figur 25). Nanomaterialer kan anvendes i en lang række forskellige produkter og omfatter eksempelvis: nanostrukturer, som kan forbedre ydeevnen i computere og anden elektronik aktive nanopartikler i katalysatorer i biler, hvor de medvirker til at fjerne skadelige gasser fra bilens udstødning nanomedicin, som kan målrettes helt specifikt til bestemte organer antibakteriel behandling af sportstøj solfiltre af titaniumdioxid i solcremer vandafvisende overfladebehandlingsprodukter, som f.eks. kan give pletfri sofaer nanorør af kulstof, der kan forbedre styrken af letvægtsmaterialer såsom ketsjere, cykelstel og vindmøller og der er mange flere eksempler Nanomaterialerne anvendes altså i vidt forskellige typer af produkter, og rigtig mange af disse produkter er omfattet af forskellige lovgivninger, hvilket samlet set gør det svært at beskytte mennesker og miljø. Sagen bliver yderligere kompliceret af, at nanomaterialer i sig selv stort set ikke er omfattet af nogen lovgivning endnu, da de bliver behandlet, som om der var tale om det samme stof i større målestok. Det vil sige, at sølv i nanostørrelse, hvilket f.eks. bruges i sportstøj for at forhindre grim lugt, er reguleret på samme måde, som sølv på større form, som vi eksempelvis kender det fra sølvsmykker. Et nanomateriale kan være fremstillet af et i forvejen kendt kemisk stof eller af en helt ny kemisk forbindelse, og det kan bestå både af ét eller flere stoffer. Ved at arbejde med kemikalier i denne størrelsesorden, kan man rent teknologisk udnytte, at stoffet kan bruges i nye sammenhæng, idet størrelsen alene kan give materialet helt særlige egenskaber. Ved samme masse har nanomaterialer et overfladeareal, der er meget større end for de samme partikler i normal størrelse. Materialer i nano-målestok kan i denne sammenhæng

8 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > NANOMATERIALER 73 TiO 2 som fotokatalysator Ved tilstedeværelse af UV-lys er titaniumdioxid (TiO 2 ) en meget effektiv fotokatalysator. I atmosfærisk luft er der altid en naturligt forekommende vandfilm på næsten alle overflader. Vandmolekylerne spaltes katalytisk af TiO 2 til meget reaktive hydroxylradikaler (. OH), som kan nedbryde organiske molekyler. Luftens oxygen kan også spaltes af TiO 2. Under indflydelse af UV-lys spaltes O 2 til superoxidmolekyler (O 2 - ), som ligeledes deltager i nedbrydningen af organiske molekyler. superoxidmolekyler (O 2 - ). Radikalerne nedbryder både nitrogenoxider (NO x ) fra luftforureningen og organisk snavs, som efterfølgende skylles af den hydrofile ( vandelskende ) overflade. Begge molekyler er kraftige oxidanter, og de primære nedbrydningsprodukter efter en fuldstændig oxidation af et organisk molekyle er CO 2, vand og NO 2 (se figuren t.h.). På trods af, at reaktionsprodukterne er sammenlignelige med en fuldstændig forbrænding, er reaktionsmekanismen dog meget anderledes. Til højre ses en skematisk illustration af TiO 2 s fotokatalytiske effekt. Ved tilstedeværelsen af sollys (eller anden UV-bestråling) spalter TiO 2 vandmolekyler og luftens oxygen til de meget reaktive hydroxylradikaler (. OH) og få uhensigtsmæssige fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, da partiklernes overflade ofte udløser en effekt, f.eks. en fotokatalytisk effekt (se boks), som i visse tilfælde kan medføre skader på miljøet. Selvom et materiale er ufarligt i større form, kan det godt vise sig at være farligt, når det forekommer i nanostørrelse. F.eks. er guld- og sølvsmykker helt ufarlige, mens nanopartikler af de samme materialer for det første er mere reaktive og for det andet, fordi de er så små, kan trænge ind i celler hos mennesker, dyr og planter (se figur 26). Det specielle ved nanopartikler er bl.a., at de kan komme helt ned i lungernes dybere dele alveolerne hvor de ikke let kan fjernes (se figur 28). Større partikler vil ikke komme dybere ned, end at der stadig findes fimrehår, som kan transportere dem op igen, og vi kan hoste dem ud. Når nanopartikler ender i alveolerne, vil de forblive der så længe, at kroppen udvikler en betændelsestilstand, og dette fænomen er en medvirkende faktor til udvikling af kræft og hjertekarsygdomme. Bl.a. har Center for Nanosikkerhed, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i flere forskningsforsøg påvist, at disse skader kan opstå ved koncentrationer, som mennesker bl.a. er udsat for i arbejdsmiljøet. Nanomaterialer kan altså alene i kraft af deres størrelse have nogle nye egenskaber, som betyder, at vi ikke automatisk kan antage, at de er ufarlige, blot på baggrund af, at deres større søskende er det. Dette tydeliggør nødvendigheden af, at nanomaterialer skal opfattes som en selvstændig kemikaliegruppe og underlægges specifik lovgivning, som kan sikre, at mennesker og miljø ikke tager skade. Figur 26 Eksponeringsveje Nanopartikler kan blive optaget gennem munden, huden (især ved sår og rifter) og ved indånding gennem luftvejene.

9 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > NANOMATERIALER 74 Usikkerheden, ved brugen af nanomaterialer, ligger primært i produktionsleddet, hvor produktionsmedarbejdere kan være under en konstant eksponering for frie nanopartikler, altså partikler, der ikke er bundet til andet materiale og derfor forekommer frit i luften. Når produktet er færdigt, vil nanopartiklerne som regel være bundet til eller indkapslet i produktet. Dog er der også her en risiko for eksponering, da nanopartiklerne igen kan frigøres ved f.eks. slid på produktet eller i affaldsleddet. Det er vigtigt, at vi bliver i stand til at inddrage overvejelser om risici og miljøpåvirkninger, når vi bruger og udvikler nanoprodukter. Toksikologi er studiet af stoffers giftighed. Ved nanotoksikologi undersøger forskerne giftigheden af materialer i nanostørrelse. Når man vil vide, om der er en risiko ved anvendelsen af et stof, er der to primære spørgsmål, der skal besvares: 1. I hvor høj grad bliver man udsat for stoffet? 2. Hvor farligt er stoffet? Hvis man som udgangspunkt slet ikke bliver udsat for stoffet, er det ikke farligt. Det er bare meget svært at finde et produkt, hvor der ikke på noget tidspunkt i dets livscyklus (produktionsprocessen, forbruget og affaldsleddet) er sandsynlighed for, at mennesker eller miljø bliver eksponeret for det givne nanomateriale. Man taler om, at eksponeringen og faren ved stoffet sammenlagt giver risikoen ved brugen af stoffet. Dette er skitseret i figur 27. Nanopartikler har uden tvivl mange fordelagtige egenskaber, når de tilsættes forbrugerprodukter og Figur 27 Risikoen ved kemikalier EKSPONERING R I S I K O Hvordan eksponering og fare tilsammen kan føre til en risiko ved brugen af et givent stof. FARE produkter til industrien, men deres potentielle sundhedsmæssige virkninger er endnu ikke forstået fuldt ud, og derfor er det nødvendigt med forsigtighed. Vi har flere eksempler fra fortiden, hvor man for sent erfarede, at brugen af et bestemt stof havde fatale konsekvenser. Et eksempel, som de fleste kender, er anvendelsen af asbest, som man op igennem det 19. og især 20. århundrede brugte som byggemateriale på grund af dets ildfasthed og varmeisolerende egenskaber. Først i 1980 erne blev asbest helt forbudt, og i dag er det forbudt at fremstille, importere og anvende asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form. Det er dog tilladt at fjerne asbest fra f.eks. bygninger, men her er arbejdet underlagt store sikkerhedsforanstaltninger. Når man indånder asbestfibre, kan de trænge ud i lungernes yderste forgreninger, fordi de er langt tyndere end de 3 μm, som er diameteren på de tyndeste forgreninger i lungerne. Asbeststøvet vil derfor ophobe sig i lungerne og kan ikke fjernes igen. Indånding af asbeststøv øger risikoen for kræft i lunger, lungehinden, æggestokkene, bughinden og struben. Nogle studier tyder også på, at asbest øger risikoen for kræft i tarm og spiserør. Det skønnes, at der i Danmark er ca. 400 tilfælde af asbestrelateret kræft hvert år, og dette tal er stadig ikke faldende selv om asbest nu har været forbudt i mange år. Dette skyldes bl.a., at kræft i lungehinderne er omkring år om at udvikle sig i kroppen. Mange kritikere frygter i dag, at man for sent vil opdage, at nanopartikler kan have tilsvarende sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker. Et eksempel på hvordan dyreforsøg kan overføres til arbejdsmiljøet Malere udsættes i arbejdsmiljøet for malinger, hvor nanopartikler er tilsat som eksempelvis pigment. Denne type materialer er ofte ikke tilstrækkeligt undersøgt i forhold til eventuelle sundheds- og miljøskadelige effekter. Der er derfor bekymring for, at maling der indeholder nanomaterialer kan være en medvirkende årsag til uforudsete arbejdsskader blandt denne faggruppe. Der er endda allerede fundet en sammenhæng mellem frekvensen af nanopartikler i arbejdsmiljøet og hospitalsindlæggelse. Grænseværdien for titaniumdioxid (TiO 2 der bl.a. bruges som hvidt farvestof i maling) i arbejdsmiljøet er i Danmark 6 mg/m 3 og spænder fra 3 til 10 mg/m 3 i resten af de europæiske lande. I 2006 konkluderede

10 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > NANOMATERIALER 75 Figur 28 Lungernes opbygning Et regneeksempel Et regnet eksempel der viser forskellen mellem at blive eksponeret for en bestemt masse (vægt) af nanopartikler og et bestemt overfladeareal af de samme nanopartikler. Mange mener, at det er overfladen (eller i virkeligheden det der sidder på overfladen) på partiklerne, som kan have sundhedsskadelige effekter. Titaniumdioxid stor: størrelsen er 288 nm og overfladearealet er 21 m 2 /g Titaniumdioxid lille : størrelsen er 21 nm og overfladearealet er 107,7 m 2 /g For titaniumdioxid stor : Lungerne med luftrør, bronkier og alveoler. Copyright Birgitte Lerche-Barlach 2010 Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), at TiO 2 muligvis er kræftfremkaldende for mennesker (klassifikationsgruppe 2B). I et dyreforsøg, hvor mus fik pustet TiO 2 -partikler ned i lungerne (svarende til, at vi indånder partikler), blev der valgt at bruge en dosis på 0,5 mg/kg kropsvægt af mus, hvilket svarer til en lidt forhøjet dosis i forhold til, hvad man maksimalt må udsættes for på arbejdspladsen. Dette kan beregnes på følgende måde: Det antages, at en person hver dag indånder 8 m 3 luft i sin arbejdstid, og at 100 % af det inhalerede stof deponeres i lungerne dermed svarer grænseværdien, for en person der vejer 75 kg, til 0,64 mg/kg kropsvægt. Matematiske modeller har dog beregnet, at kun % af de indåndede partikler mellem 0,1 og 1 µm i diameter (svarer til henholdsvis 100 og 1000 nm) vil nå de alveolære regioner af lungerne (se figur 28), hvorfra de kan overføres til blodbanen, hvis de er små nok. I dette studie blev det fundet, at alle partiklerne var i denne størrelsesorden. Så omregnet betyder det, at 0,064-0,128 mg/kg kropsvægt af TiO 2 -partiklerne ender i de alveolære regioner. Se boksen for det regnede eksempel. Her tydeliggøres det, at en given grænseværdi for eksponering af nanopartikler ikke kan følge den traditionelle fastsættelse, hvor man går ud fra massen (vægten). Som sagt er grænseværdien for TiO 2 på arbejdspladsen (arbejdsmiljøgrænseværdi) 6 mg/m 3 i 8m 3 * 6 mg/m 3 = 0,64 mg/kg kropsvægt 75 kg (10 % af de inhalerede partikler når lungerne) 0,10 * 0,64 mg/kg kropsvægt = 0,064 mg/kg kropsvægt (20 % af de inhalerede partikler når lungerne) 0,20 * 0,64 mg/kg kropsvægt = 0,128 mg/kg kropsvægt Dette betyder, at mellem 0,064 og 0,128 mg TiO 2 /kg kropsvægt vil nå den alveolære del af lungerne, når man udsættes for 6 mg TiO 2 /m 3, over en hel arbejdsdag. En mus vejer i gennemsnit 0,02 kg, hvilket betyder at hver mus er blevet eksponeret for: 0,5 mg TiO 2 /kg kropsvægt * 0,02 kg kropsvægt = 0,01 mg TiO 2 /mus = 0,00001 g TiO 2 /mus Omregnet til overfladeareal er hver mus blevet eksponeret for: 21 m 2 /g * 0,00001 g = 0,00021 m 2 = 2,1 cm 2 titaniumdioxid stor Det samme kan beregnes for titaniumdioxid lille, hvilket giver 10,8 cm 2 titaniumdioxid lille Dette viser tydeligt, hvor stor en forskel størrelsen på nanopartikler kan medføre i forhold til sundhedsskadelige effekter. F.eks. kan det have meget stor betydning, hvis overfladen af nanopartiklen er stærkt reaktiv! Og des mindre nanopartiklen er, des større mængde vil nå langt ned i lungerne og dermed et langt større overfladeareal.

11 COCKTAILEFFEKTER OG NANOMATERIALER > NANOMATERIALER 76 Danmark. Men hvor mange reaktive nanopartikler, man får ned i lungerne, afhænger i meget høj grad af partiklernes størrelse, og i mindre grad af mængden (i vægt). Derfor er den gængse grænseværdi måske ikke brugbar for nanopartikler. Det diskuteres, om man i stedet skal beregne grænseværdier for nanopartikler på baggrund af overfladeareal. Hvis man derimod havde grænseværdier for, hvor stort et overfladeareal af partikler, man måtte udsættes for i arbejdsmiljøet, ville de to partikeltyper, som blev brugt i dette studie, give helt forskellige resultater. Den mindste af partiklerne var 21 nm og den største var 288 nm. Dette betyder, at selvom musene fik samme masse(vægt)koncentration (0,5 mg/kg kropsvægt), er de mus, der blev udsat for den mindste partikeltype, blevet eksponeret for partikler med et meget større overfladeareal, sammenlignet med de mus, der blev eksponeret for de største partikler. Man antager, at det er overfladen på nanopartikler, der er den mest reaktive og dermed den, der kan medføre skade på mennesker og miljø. Dermed viser regneeksemplet med al tydelighed, at nanopartikler ikke bør reguleres på samme måde som deres større søskende.

12 KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 81 ORDLISTE Agonisme Når et kemisk stof efterligner virkningen af et naturligt produceret hormon og derved udløser tilsvarende reaktioner i kroppen. Man siger, stoffet er en agonist. Kan f.eks. medføre et for stort østrogent respons, som bl.a. kan være kritisk for drengefostre. Akkumulere Ophobe, koncentrere. Når miljøgifte ikke - eller kun i ringe grad - nedbrydes, vil der ske en opkoncentrering i de øverste led i fødekæden. Allergen Et stof der kan fremkalde en allergi. Almindeligt kendte allergener er nikkel i f.eks. smykker, dyrehår og græspollen. Antagonisme Når et kemisk stof ligner et bestemt hormon, men ikke har samme virkningsmekanisme. Man siger, at stoffet er en antagonist. Kan f.eks. medføre, at stoffet binder sig til receptorer, som tilhører specifikke hormoner og dermed blokerer for en vigtig hormonel respons fra det rigtige hormon. Artikel (EU-definition) En genstand, der under fremstillingen har fået en bestemt form, overflade eller design, som har større betydning for dens endelige funktion end dens kemiske sammensætning har. F.eks. tøj eller en cykel. Autorisation Betyder godkendelse. Et vigtigt begreb i EU s kemikalielovgivning REACH. Ved særligt farlige kemikalier skal virksomheder søge om tilladelse til fortsat at producere/ forhandle disse stoffer. Kandidatlisten spiller en central rolle i godkendelsesprocessen. Autorisationslisten EU s liste over kemikalier, som virksomheder skal søge godkendelse til, hvis de fortsat ønsker at producere et eller flere af de opførte stoffer eller artikler, hvori de indgår. Bekendtgørelse Følger en lov og er en uddybning af denne som oftest med en nærmere regelfastsættelse. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og samme gyldighed som loven i forhold til både myndigheder og borgere. Bioakkumulation En vedblivende forøgelse af mængden af et stof i en organisme. Den specifikke betegnelse for, når et kemisk stof, f.eks. en bromeret flammehæmmer, ophobes i en levende organisme gennem dens levetid. Hvis organismerne optager mere, end de udskiller, sker der en bioakkumulation. Bioakkumulation betegner dels biokoncentration, dvs. at koncentrationen af en miljøgift bliver større i en levende organisme end i dens omgivelser, dels biomagnifikation, dvs. at ophobningen af miljøgiften kan forstærkes op gennem fødekæden. Biocid En betegnelse for et kemisk stof, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe mm. Biocidprodukter skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges. Biomagnifikation Når et stof bliver opkoncentreret i en organisme via fødekæden. Bisphenol A Kemisk stof, der anvendes ved fremstilling af visse typer af plastic, f.eks. vandflasker til engangsbrug. Mistænkt hormonforstyrrende, og i nogen grad reguleret i EU. Bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er bromholdige, organiske stoffer der tilsættes elektronisk udstyr, møbler, byggemateriale, tekstiler, dyner, legetøj og meget andet, for at hindre eller begrænse brandfare. Visse af stofferne ophobes i miljøet og mistænkes for at være årsag til bl.a. fosterskader og kræft. Desuden mistænkt for generelt at være hormonforstyrrende. Carcinogen Betegnelse for et stof der er kræftfremkaldende. Cirkulære En administrativ meddelelse, som f.eks. kan være ment som en hjælp til fortolkning af en lovtekst. Et cirkulære udsendes af f.eks. ministerier og er isoleret set ikke retsligt bindende for borgerne. CLP-forordningen Classification, Labelling and Packaging (klassificering, mærkning og emballering). Målet med forordningen er at skabe en globalt harmoniseret klassificering af kemikalier, så de alle steder i verden er mærket på samme måde. CMR-stoffer Stoffer der er Carcinogene (kræftfremkaldende), Mutagene (ændrer arveanlæg) og/eller Reproduktionstoksiske (skadelige for forplantningen). Cocktaileffekter Alle de kemikalier, der forekommer i en blanding, bidrager til den samlede effekt blandingen kan have på mennesker og miljø, såsom giftigheden. Det vil sige, at kemikalier, der enkeltvis og ved lave koncentrationer er ufarlige for sundhed og miljø, tilsammen kan medføre en skadelig effekt, hvis de optræder sammen. DDT Blev tidligere brugt som insekticid, dvs. til insektbekæmpelse. Det viste sig desværre at have mange uheldige bivirkninger, og derfor er anvendelsen af DDT i dag forbudt eller stærkt begrænset de fleste steder i verden. Dog anvendes det stadig i mange ulande, især i forbindelse med bekæmpelse af malariamyg, hvor man har vurderet, at de social-økonomiske fordele et størst ved at fortsætte brugen. I dette tilfælde er det mere eksakt de sociale fordele (færre malaria-ramte), der vejer tungest. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) Afgør de sager, som Kommissionen har anlagt imod specifikke medlemslande, hvis der f.eks. er sket overtrædelser af gældende EU-lovgivning. Dioxin En samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer, der dannes under forbrænding af organisk materiale så længe der er klor til stede. Dioxin er meget skadeligt for mennesker og miljø og fører bl.a. til forøget risiko for udvikling af kræft, reproduktionsforstyrrelser og nedsat funktion af immunforsvaret. Direktiv Et direktiv er en af de retsakter, som anvendes i EU. Direktiver er bindende for enhver medlemsstat, som de er rettet mod, og fastlægger som udgangspunkt et mål, der skal nås, men det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvordan direktivet skal gennemføres. Direktiverne skal implementeres i den nationale lovgivning, før de er gældende, og det skal ske inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet ofte to år. Når det er sket, skal Kommissionen underrettes.

13 KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 82 EC 50 Effekt Koncentration, 50 %. Den koncentration af et givent kemikalie, hvor man ser en sundhedsskadelig effekt på 50 % af de forsøgsdyr, som er blevet eksponeret for stoffet. Effekten kan f.eks. være hæmmet vækst, DNA-skader eller skader på fostre. ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) Har til opgave at sikre, at EU s kemikalielovgivning, REACH-forordningen og forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP), gennemføres på en ensartet måde i Europa. Er bl.a. den instans, som tager imod registrering af eksisterende kemikalier. Eksponering Betyder udsat for. Koncentration eller mængde af et stof, som en persongruppe, et menneske eller bestemte organismer eller celler bliver udsat for. Du kan f.eks. blive eksponeret/udsat for et stof via inhalation (indånding) eller via huden, hvis der f.eks. er kemikalier i solcreme eller lignende. Ester En serie af kemiske forbindelser, der dannes ved reaktion mellem en carboxylsyre (COOH) og en alkohol (fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe)) under fraspaltning af vand. Polyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe, ester i hovedkæden. EU Den Europæiske Union. Består af 28 medlemslande, som alle er beliggende i Europa. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater. Der gælder en del fælles love, herunder kemikalielovgivningen REACH, i EU. EU-formandskab Medlemslandene i EU skiftes til at varetage Ministerrådet i seks måneder af gangen. De skiftende formandskaber betyder, at hvert land i et vist omfang får mulighed for at præge EU s dagsorden. Samtidig giver det også EU-samarbejdet dynamik, og styrker EU s forankring i medlemslandene medlemslandene føler så at sige en stærkere tilknytning. Danmark har haft formandskabet syv gange siden optagelsen i 1972, senest i det første halvår af Europa-Kommissionen Det er Kommissionen, der kan foreslå love og regler for hele EU, hvor ingen lande forfordeles. Det er desuden deres ansvar, at medlemslandene overholder de fælles love. Europa-Parlamentet Vedtager sammen med Ministerrådet de lovforslag, som Kommissionen har fremlagt. Alle EU-medlemslande har folkevalgte repræsentanter i Parlamentet. Fluorerede stoffer Der findes to grupper af fluorerede stoffer: polyfluorerede og perfluorerede. Navnet polyfluorerede henviser til gruppen af stoffer, hvor der på kulstofkæden er flere fluorforbindelser, som erstatter hydrogen. Et fuldt fluoreret stof er en organisk forbindelse, hvor alle hydrogener på en kulstofkæde er udskiftet med fluor. Disse stoffer kaldes perfluorerede stoffer. Perfluorerede stoffer adskiller sig ved at indeholde minimum ét andet atom end kulstof og fluor. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. De er desuden under mistanke for at være kræftfremkaldende. Forordning En forordning er en af de retsakter, som anvendes i EU. Forordningen er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution, men mod hele befolkningen. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at de træder i kraft og har retsvirkning med det samme, de er vedtaget i EU. De skal i modsætning til direktiver ikke implementeres i den nationale lovgivning først. Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning. Forsigtighedsprincippet En af hjørnestenene i REACH. Princippet gør det muligt at reagere hurtigt, når der foreligger en mulig fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet. I tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, giver forsigtighedsprincippet f.eks. mulighed for at forhindre markedsudbredelsen af produkter, der kan være farlige. Det kan ligeledes give mulighed for at trække sådanne produkter tilbage fra markedet. Frie radikaler Et radikal eller et frit radikal er betegnelsen for et atom eller en forbindelse, som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal. De uparrede elektroner er meget reaktive, og radikaler deltager derfor nemt i kemiske reaktioner. Ftalater En gruppe af kemiske stoffer, som bruges til at gøre plastic blødt og smidigt. Kemisk set er ftalater en betegnelse for estere af ftalatsyre. De kan forekomme i forbrugerprodukter såsom voksduge, badeforhæng, tøj (i plasttryk), gummistøvler osv. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. Hormonforstyrrende stoffer Udefra kommende stoffer (f.eks. industrielt fremstillede kemikalier), som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Implementering Indarbejdelsen af en politik eller lov, så den realiseres i praksis og får retsgyldighed. In vitro forsøg Videnskabelige forsøg, som udføres på celler. Man laver altså forsøg uden for den levende organisme typisk i et reagensglas eller i en petriskål. In vivo forsøg Videnskabelige forsøg, der foretages i en levende organisme det vil typisk være på forsøgsdyr, men inkluderer også kliniske forsøg udført på mennesker. Kandidatlisten EU s liste over kemikalier, som anses for at være særligt problematiske. De problematiske kemikalier har skadelige langtidsvirkninger på menneskers sundhed eller er miljøskadelige. De stoffer, som er opført på denne liste, er kandidater til at komme på autorisationslisten. Find altid den nyeste udgave af listen her: data/authorisation_process/candidate_list_table_en.asp Kemikalie (EU-definition) En samlet betegnelse for kemikalier og kemiske blandinger. Kemisk blanding (EU-definition) En ensartet blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer. Et kemisk produkt kan være fast, flydende eller forekomme som en gas.

14 KEMIKALIER I POLITIK OG HVERDAG > ORDLISTE 83 Kemisk stof (EU-definition) Et grundstof og forbindelser heraf, som er naturligt eller industrielt fremstillet. LD 50 /LC 50 Dødelig Dosis/Dødelig Koncentration for 50 % af de eksponerede forsøgsdyr. Den mængde (vægt)/koncentration af et giftigt stof, der skal til for at halvdelen af en gruppe forsøgsdyr dør, mens den anden halvdel overlever. LD 50 bruges når forsøgsdyrene aktivt bliver givet stoffet (f.eks. via deres føde) og LC 50 når forsøgsorganismen f.eks. er fisk der svømmer i vand med den givne koncentration. Lipofil Fedtelskende. Stoffer, der hellere binder sig til fedt end til vand. Metabolitter Mellemprodukter og produkter af stofskiftet. Mere generelt betegnes det bare som nedbrydningsprodukter. Ministerrådet Vedtager sammen med Europa-Parlamentet de lovforslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt. Alle EU-landes ministre er medlemmer af Ministerrådet. Mutagen Et stof er et mutagen når det kan fremkalde mutationer. En mutation er en ændring i arvematerialet (DNA) og fører til en ændring i individets udtryk. F.eks. vil nogle proteiner efterfølgende ikke blive udtrykt. Nano Ordet stammer fra græsk og betyder dværg. 1 nanometer (nm) svarer til 0, m (10-9 m). NGO (Non Governmental Organisation) En ikke-statslig organisation, der hverken støttes eller styres af staten. PAH (Polycykliske Aromatiske Hydrokarboner) En gruppe på mere end 100 stoffer, der findes i forskellige kombinationer af aromatiske ringe, de såkaldte benzen-ringe. Flere medlemmer af stofgruppen er påvist at være kræftfremkaldende. Parabener En gruppe af kemiske stoffer, der får kosmetik og madvarer til at holde sig længere. De forskellige parabener dannes ved, at der er et forskelligt antal kulstofatomer bundet til en estergruppe. Stofferne forbindes i stigende grad med forskellige hormonforstyrrende effekter i mennesker. PBT (Persistent, Bioaccumulating, Toxic) PBT-stoffer dækker over kemiske stoffer, som alle besidder tre egenskaber: Persistent betyder, at stoffet nedbrydes meget langsomt i naturen, og bioakkumulerende, at det ophobes i levende organismer gennem deres levetid. Desuden er det giftigt (toksisk) for mennesker og/eller miljø. Alle tre parametre skal være opfyldt for, at et stof bliver klassificeret som et PBT-stof. PCB (Poly-Chlorede Biphenyler) Et industrikemikalie (kunstigt fremstillet), som nedbrydes meget langsomt. Desuden ophobes det i de øverste led i fødekæden og spredes over store afstande i naturen. Der er påvist både østrogene og antiøstrogene effekter af forskellige PCB-forbindelser. I Danmark har det været forbudt at producere og sælge PCB siden restindholdet af pesticidet i f.eks. en fødevare ikke er giftigt for mennesker. Polymer En polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylevægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere millioner identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer). Sammenkædningsprocessen kaldes polymerisering. Polymerer kaldes ofte plast. Af polymere kan nævnes plasttyper som f.eks. Polyvinylchlorid (PVC), Polyetylen og Polycarbonat. POP-stoffer Persistent Organic Polutants. Organiske forureningsstoffer/miljøgifte, som nedbrydes utroligt langsomt. Der er derfor stor risiko for, at disse stoffer forbliver i vores miljø og i værste fald ophobes i fødekæden. Stofferne er til fare for både mennesker og miljø. REACH Den europæiske kemikalielovgivning. Ordet er en forkortelse for Registrering, Evaluering og Autorisation (godkendelsesordning) af kemikalier (Chemicals). REACH er en forordning, hvilket betyder, at den er gældende i hele EU, og at landene skal følge den som gældende lov. Der må ikke indføres mildere lovkrav i nogen af EU-landene. Reaktiv Når en partikel/et atom har en meget voldsom virkning. F.eks. at de straks igangsætter en kemisk proces under bestemte forhold. SIN listen (Substitute It Now). En liste, som er udarbejdet af den svenske miljøorganisation ChemSec. Formålet er at fremskynde overgangen til en verden fri for industrielle giftstoffer ved at liste de stoffer, som de mener, skal erstattes af mindre farlige stoffer. Stofferne, som findes på listen, er udvalgt efter en evaluering mod REACH kriterierne for særligt problematiske stoffer. Synergi Synergisme eller synergi effekt er samspillet mellem to eller flere kemikalier i f.eks. en blanding, som giver en større effekt end blot summen af de effekter, som de enkelte kemikalier giver hver for sig. TDI Tolerabelt Dagligt Indtag. En værdi, som angiver, hvor meget mennesker kan tåle af et bestemt kemisk stof hver dag i hele deres liv. Værdien er fastsat på baggrund af videnskabelige forsøg, og der er som regel indlagt en sikkerhedsfaktor. Desuden er der taget højde for, at man vil blive eksponeret for den givne forurening fra flere kilder, f.eks. både fra kosten og indåndingsluften. Toksisk Giftigt. vpvb (very Persistent, very Bioaccumulating) Bruges om et kemisk stof, som er meget svært nedbrydeligt (kan måske slet ikke nedbrydes) og meget bioakkumulerende. Persistent Nedbrydes kun meget langsomt i naturen og i levende organismer. Pesticid Et kemisk stof, som bliver brugt til at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af plantens vækst. Før et pesticid bliver tilladt, skal producenten dokumentere, at