Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Transkript

1 Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august ) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet er udarbejdet fælles for kliniske undervisere for fysioterapeut studerende, Lonni Clausen og Jesper Findahl samt for ergoterapeutstuderende, Katrine Hansen og Tine Rosenberg. Klinisk undervisers selvevaluering samt handleplan for ergoterapi er udarbejdet af kliniske undervisere for ergoterapeut studerende, Katrine Hansen og Tine Rosenberg. Evalueringen er lavet på baggrund af et samlet antal af studerende på 20 fys + 13 ergo. De fordeler sig med 2-4 studerende fra hvert af modulerne 1,2,4,7 fys 1,3,6,9 ergo. 5a) Konklusion evaluering af klinisk undervisning: Alle studerende har været glade for deres praktiksted. De studerende føler sig generelt mødt, hørt og anerkendt, samt oplever åbenhed og respekt for deres indsats som studerende. De giver ligeledes udtryk for at de oplever en åben kultur, med mulighed for også at gå til andre terapeuter end den kliniske vejleder. Der er evalueret og konkluderet på følgende udvalgte fokuspunkter: Pkt. 1. Hvordan er rammer og vilkår for den kliniske underviser: 1. Tid Der er arbejdet med at strukturere tiden der anvendes i forhold til at have studerende i afdelingen. Eksempelvis ved at lave klare aftaler med kollegaer, konkrete aftaler om antal borgere de studerende skal ud til m.v. 2. Rum Studiekontoret er frisket op, der er lavet opslagstavler, to computere, og en bedre indretning. Der er fortsat ønske fra fys- studerende om en briks i lokalet, hvilket der pt. Ikke er plads til hvorfor de henvises til et af afdelingens behandler rum. 3. Vejlederfunktion

2 Der er arbejdet med bedre struktur for vejlederfunktionen, synlighed og ensretning på hvordan vi varetager vejlederfunktionen. Pkt. 7. Hvordan er rammer og vilkår for hvordan de studerende kan være aktive og respekterede deltagere i det kliniske undervisningssteds praksisfunktioner såvel mono- som tværfaglig. Der er brede rammer og muligheder for at arbejde både monofagligt og tværfagligt. Det tilstræbes at udnytte disse rammer i forhold til de studerende. Der er i afdelingen et øget fokus på den monofaglige funktion, hvilket også påvirker indsatsen over for de studerende. Samtidig er der mange tværfaglige samarbejder i afdelingen, som den kliniske vejleder skal være opmærksom på at formidle og støtte den studerende til at tage del i. Et øget fokus på at føle fælles ansvar og ejerskab for de studerendes læring. Pkt.9. Hvordan er rammer og vilkår for at de studerende har mulighed for at indgå aktivt i tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning, samt for arbejdet for individuelle studieplaner/ læringsmål: De individuelle studieplaner/ læringsmål har forskellig karakter for hhv. ergo/fys studerende. De studerendes mulighed for at indgå i tilrettelæggelsen er stigende jo læggere hen i studiet de er. Afdelingens kultur for at inddrage og lysten til at have studerende med, påvirker de studerendes mulighed for at aktivt at deltage i tilrettelæggelsen. Terapeuterne i afdelingen er selvtilrettelæggende hvilket i høj grad ansporer de studerende til ligeledes at være aktiv del i egen tilrettelæggelse af tid og opgaver, med den nødvendige støtte fra vejleder. Der følges løbende op på den studerendes læringsmål i praktikken og den kliniske vejleder støtter de studerende til at konkretisere læringsmål med fokus på det videre forløb. 6a)Handleplan Evalueringen for august vil tage udgangspunkt i punkt 1, 7 og 11 Pkt.1) Der arbejdes videre med at hjælpe de studerende med at skabe en kultur omkring brug af materialer i rummet, oprydning, samtaler og forberedelse, som alle kan trives i. Dette kan gøres ved at vi hver især gør opmærksom på dette til de nye studerende, eller beder dem tage det op sammen og holde et kort møde om det. Der udarbejdes en kalenderoversigt over studiekontoret, hvoraf det blandt andet vil fremgå hvornår der er opstartssamtaler. Der arbejdes samtidig videre med at fys-studerende er tilknyttet færre lokaliteter under deres praktikker. Strukturen omkring tilrettelæggelsen af vejlederfunktionen og synligheden vil forsat være i fokus. Pkt.7) Der vil forsat arbejdes med øget fokus på fælles ansvar og ejerskab for de studerendes læring.

3 Pkt. 11) Vi vil forholde os til hvad dette punkt betyder for vores kliniske undervisningssted. Hvilket fokus skal punktet have. 5b)Klinisk undervisers selvevaluering- ergoterapi Pkt. 5 udfordringer og stabilitet i undervisningsforløbet: Vi arbejder med at skabe balance mellem udfordringer og stabilitet, ved at have fokus på dette allerede fra forventningssamtale og når vi går i dybden med deres individuelle mål i studieplanen. Klinisk underviser spørger undersøgende ind til hvor dan de vil/kan arbejde med målene i individuel studieplan. Hvordan kan vi støtte dem og presse dem for at nå målene? Med udgangspunkt i deres svar tages det op til vejledningerne ugentligt. Ved opsamling sidst på ugen gennemgås hvilke opgaver de har hver især. Vi taler om, - hvorvidt de føler at de har opgaver nok, - hvordan tyngden af den enkelte opgave/borger er, - om de har for meget el lidt at lave/er udfordret for højt med f.eks. komplekse borgere el borgere med diagnoser, som er ukendte for dem. Derudover forsøger vi at italesætte denne vekselvirkning mellem udfordring og stabilitet helt fra starten. Det er et tema for hele praktikken og de studerende bedes selv tage ansvar ved at lade dem vide, at vi gerne vil have tilbagemeldinger på om de føler sig udfordret eller savner noget udfordring. Der gives vejledning før- under-efter. De forbereder sig først alene og dernæst modtager de vejledning. Der er gode muligheder for at skabe balance bl.a. gennem valg af opgaverne til den studerende. Stort set alle opgaver kan gradueres. Der er mulighed for at den studerende selv kan reflektere over behovet for støtte fra vejleder, ved at spørge direkte til hvordan de tænker, at de vil bruge den kliniske underviser i den givne situation. Det eneste parameter, der ikke kan ændres på er den type af borgere/diagnoser der er på det givne tidspunkt. Pkt. 7 Reflektering, diskussion og argumentation i forløbet: Refleksion, diskussion og argumentation ses som en grundsten i alle klinisk undervisningsforløb og der er fokus på dette fra forventningssamtalen til slutevalueringen. Der tages højde for at de studerende er meget forskellige i deres evne og lyst til refleksion og diskussion. Der arbejdes på følgende måde i forløbene: Til de ugentlige vejledninger arbejdes der med refleksion, diskussion og argumentation omkring de emner, som den studerende har reflekteret over i skriftlige oplæg i form af refleksionsark. Det tilstræbes at der hver dag er tid og mulighed for at den studerende kan arbejde med det skriftlige refleksionark. Dette for at den studerende tilegner sig refleksion som en proces, og at arket ikke bliver et afleveringsprodukt til bedømmelse. På team møder og afdelingsmøder. Her er der sat faste punkter af til faglig sparring og fagligt tema, hvor den studerende vil kunne indgå i en fast gruppe og kunne reflektere/diskutere/argumentere på lige fod med terapeuterne, monofagligt samt tværfagligt.

4 De studerende er deltagende i refleksion samt planlægning af de holdaktiviteter som de er fast tilknyttet. Dette forgår ugentligt i samarbejde med de terapeuter, der fast varetager holdene. De studerende opfordres til at planlægge fast refleksionstid hinanden i mellem. Før- og eftervejledning tager udgangspunkt i den studerendes refleksioner og argumentation. Pkt. 12 Løbende formativ evaluering i det kliniske undervisningsforløb: Den formative evaluering foretages med baggrund i flere teorier bl.a.: Positiv Psykologi, hvor bla. Seligman beskriver og underbygger vigtigheden af, at de studerende skal trives for at kunne udnytte deres læringspotentiale. Vi arbejder med øvelser som f.eks styrkespotning og styrkekabale. Kommunikationsteori, Transaktionsanalyse, Anerkende dialog, gensvars-modeller. Der foretages løbende evalueringer på mål fra individuel studieplan ca. hver 14. dag. Dette kan foregå med hver enkelt studerende eller i fællesskab. Som udgangspunkt foregår dette fælles, da det giver en god mulighed for læring og sparring, de studerende i mellem. De får indblik i, hvordan de kan bruge hinanden i deres faglige som personlige udviklingsproces. Hvis de studerende har andre ønsker imødekommes dette. Under feed-back efter de to bundne opgaver a og b, hvor der også skal fremkomme et nyt læringsmål, falder det naturligt at opsummere på og give den studerende tilbagemelding på hvor der generelt er sket udvikling og hvor der stadig er udviklingspunkter. Derudover laves der status på mål for læringsudbytte midtvejs i forløbet og til evalueringen inden eksamen. Vi taler meget om hvordan man, som studerende, hver især kan have forskellige kompetencer med sig, der gør at man har forskellige udgangspunkter og dermed ikke lige langt hen til målet. Oplever at de studerende selv efterlyser svar på om de gør det godt nok. Forsøger at lade det være en del af den formative evaluering at de selv lærer at mærke efter, på hvilket niveau deres indsats, interviewteknik, kontakt mv. er. Dette for at give dem ballast til at tro på dem selv, og mærke når de har brug for vejledning for at komme videre med den enkelte borger. Samtidig skal de føle sig trygge ved mig for at indgå i sådan et samarbejde. 6b)Handleplan - ergoterapi Pkt. 7: Refleksionsredskabet er i konstant udvikling, der arbejdes på at tilgodese studerendes forskellige læringsstile. Som kliniske undervisere inspireres vi af indhold fra temadage/årsmøde/netværksmøder og inddrager og afprøver disse for hele tiden at optimere den studerendes mulighed for at reflektere. Pkt 12: Som kliniske undervisere vil vi blive mere konkrete og ensartede i brugen af de teoretiske referencerammer. Vi vil udarbejde procedurer i forhold til formativ evaluering på de enkelte moduler, hvilke redskaber/øvelser, der skal anvendes til de forskellige moduler.

5 Som metode for at skabe overblik, blive præcise samt sikre os stabilitet og tid til at udvikle på redskaber mv. vil vi lave et årshjul indeholdende datoer for evaluering, temadage/netværk/årsmøde med efterfølgende opsamling og ansvarsfordeling af kliniske undervisningsperioder. Punktet omkring udfordringer og stabilitet er gennemarbejdet, og det ses relevant at vælge nyt fokus punkt. Vi vælger derfor pkt. 9 som nyt og fortsætter med punkterne 7 og 12 i aug ) De kliniske undervisere for fysioterapeut studerende og ergoterapeut studerende har ansvar for at der arbejdes med punkterne i handleplanen.