Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Transkript

1 Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer og mobber(e) 3. Skriftlig orientering til forældre vedr. elevsamtaler 4. Orientering til eleverne om det videre forløb 5. Individuelle samtaler med eleverne Samtaleforløb (sker inden for én uge) 6. Individuel samtale med offeret 7. Kort møde med mobberen / mobberne 8. Kort møde med medløberne 9. Klassemøde Fra mobning til godt kammeratskab 10. Samtale med offerets forældre 11. Samtale med mobberens / mobbernes forældre 12. Evt. samtale med medløbernes forældre 13. Klassemøde Efterbehandling (de næste 3-4 uger) 14. Et ugentligt klassemøde 15. Forældremøde Definition: Mobning er, når en person over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Negative handlinger kan være af psykisk, fysisk eller materiel art, eller udtrykkes som isolation og udelukkelse. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. 1

2 Detaljeret gennemgang af de enkelte punkter i mobbepolitikken. Indledende forløb: 1. Orientering til skolens ledelse. Skolens ledelse har det overordnede pædagogiske ansvar for skolen. Derfor skal den orienteres samme dag, som læreren konstaterer mobning. Ledelsens opbakning skal være synlig. 2. Orientering af forældre til offer og mobber(e). Dette sker også samme dag, som læreren konstaterer mobning. Forældrene orienteres om situationen, som læreren har erfaret den. 3. Skriftlig orientering til forældrene vedr. elevsamtaler. Klassens forældre informeres af klasselæreren om det kommende arbejde, da de har krav på at vide, hvad der foregår i deres børns klasse. De skal informeres skriftligt om, at klassen i en periode vil arbejde med emnet kammeratskab. Brevet skal fortælle forældrene om de forestående elevsamtaler, som skal klarlægge elevernes trivsel i klassen, og at en lærer fra specialcenteret evt. kan blive involveret. Derudover skal brevet opfordre til forældrenes opbakning og støtte til emnet. 4. Orientering til eleverne om det videre forløb. Inden de individuelle samtaler bliver eleverne på et samlet møde orienteret om, hvad der skal ske: Klassen arbejder med emnet kammeratskab. Alle elever skal lære at blive gode kammerater. Nogle er øvede, andre let uøvede og andre begyndere. Desuden skal eleverne orienteres om de individuelle samtaler, samt at de er helt fortrolige. 5. Individuelle samtaler med eleverne. Elevsamtalerne foretages af klasselæreren eller specialcenteret. Det overordnede mål er at afdække den enkelte elevs opfattelse af: Egen sociale position og rolle. Hvad der foregår mellem eleverne. Løsningsforslag. Eleverne bliver desuden bedt om at fortælle, hvem de helst vil have som venner. På baggrund af disse svar udarbejdes et sociogram, hvor evt. isolerede børn bliver synlige, og der kan i det videre forløb arbejdes med at få dem ind i gruppen. Ved at gennemgå samtaleskemaerne vil man kunne se, hvordan eleverne oplever kammeratskabet, og om der er tale om drillerier eller mobning, da dette vil fremgå af elevernes næsten samstemmende beskrivelser. Der vil tegne sig et klart billede af : Hvordan der bliver mobbet. Hvem der bliver mobbet. Hvem der mobber. Hvem der er medløbere. Hvem der er det tavse flertal. 2

3 På baggrund af de individuelle samtaler med eleverne bliver materialet gjort op og analyseret. Herefter planlægges tidspunkterne for de individuelle samtaler med de involverede elever, tidspunktet for klassemødet og aftenmødet med deres forældre. Samtaleforløb (sker inden for én uge) 6. Individuel samtale med offeret (ca. 20 min.). Her kan offeret evt. vælge at have en barnets advokat med. Det kan være en stor elev eller en lærer. Samtalen skal bruges til at fortælle offeret, at man nu er bekendt med situationen og konkrete beskrivelser fremlægges. Der orienteres om, at mobningen stopper nu. Det er vigtigt at fortælle, at de andre elever i klassen støtter op om, at situationen skal ændres. De har ikke turdet sige eller gøre noget for at forhindre mobningen af angst for, at det så var dem, det ville gå ud over. Mobningen skal stoppes for offerets skyld. Men også mobberen skal lære at blive en god kammerat. Offeret informeres om det videre forløb, og man lover, at man vil følge eleven tæt, indtil mobningen er overstået. 7. Kort møde med mobberen/mobberne (ca. 5 min. til hver). Der er kun afsat 5 minutter til samtalen med mobberen, fordi det ikke skal være en egentlig samtale, men snarere en orientering, hvor mobberen skal høre, hvad man ved, og hvad der skal gøres ved det. Der skal hverken lægges op til diskussion eller hyggesnak. Mobberen får at vide, at mobningen skal stoppe, så også han/hun kan lære at blive en god kammerat. 8. Kort møde med medløberne (ca. 5 min. til hver). Hvis der er flere medløbere, taler man først med ham/hende, der bestemmer mest og sidst med ham/hende, man mener bestemmer mindst. Dette møde foregår på samme måde som samtalen med mobberen. 9. Klassemøde Fra mobning til godt kammeratskab (ca min.). Under dette og de følgende møder, er der en stram struktur. Der er faste pladser, alt unødigt legetøj er fjernet, og evt. urolige elever er ikke til stede. Mødet skal være præget af koncentration og alvor. Målet er et orientere alle om, at mobningen standses omgående. De forskellige roller hvem der er blevet mobbet og af hvem synliggøres. Man ved fra de individuelle samtaler, hvem der tør sige fra, og beder dem give udtryk for, at de tager afstand til mobningen. Det er vigtigt, at alle forstår, at også mobberen har det svært og skal lære at blive en god kammerat. Herefter inddeles klassen i grupper, hvor de skal definere en god kammerat. Målet er, at eleverne forholder sig til et positivt kammeratskab, og at de udtrykker en række nøglebegreber, der skal fremme processen. 10. Samtale med offerets forældre. Samtalen udføres af klasseteam og evt. lærer fra specialcenteret. Den gode samtale med forældrene forudsætter, at man først giver sig tid til at lytte og derefter også giver sig tid til at forklare, hvordan man arbejder med klassen. Målet er at gøre forældrene trygge ved skolens indsats. Der orienteres om arbejdet med at lære eleverne at blive gode kammerater og om klassemøderne. Fritidshjem/-klub kan evt. deltage. 11. Samtale med mobberens/mobbernes forældre. Dette kan ofte være en vanskelig samtale, da det er ubehageligt at få at vide, at ens barn mobber. Det er vigtigt, at begge forældre møder op og hører direkte, hvad der bliver sagt. Der må afsættes god tid til mødet, og man må være forberedt på, at forældrenes frustration og vrede kan tage en del tid. Her er det vigtigt, at man bevarer roen og ikke prøver at få ordet. 3

4 Målet er at gøre forældrene opmærksomme på deres barns handlinger. Det er nødvendigt med konkrete eksempler på, hvad deres barn har gjort og at fortælle, at skolen ikke accepterer mobning. Derudover orienteres forældrene om det forestående arbejde med at lære eleverne at blive gode kammerater og om klassemøderne. Det er afgørende at få forældrenes støtte til det videre arbejde. Ledelse og fritidshjem/-klub kan evt. deltage i samtalen. 12. Evt. samtale med medløbernes forældre. Denne samtale kan som den foregående være vanskelig, men ofte er forældrene til medløberne mere lydhøre og villige til at samarbejde. Målet med samtalen er som ovenstående. 13. Klassemøde (ca. 20 min.). Regler for kommunikation på klassemøder : Lyt. Afbryd ikke den der taler. Tal for dig slev. Giv klar besked. Tag udgangspunkt i dig selv. Undgå undskyldninger ( Jeg gjorde det, fordi... ) Tal om her og nu. Gå fra spørgsmål til personlige udsagn. Spørg om hvad og hvordan ikke hvorfor. Tal direkte til den det drejer sig om. Vær konkret tag udgangspunkt i helt konkrete hændelser. Vær ansvarlig for de vedtagne aftaler og regler. Der benyttes samme faste struktur som nævnt ved det første klassemøde Fra mobning til godt kammeratskab. På klassemøderne taler man, om der er sket nogen positive ændringer siden sidst. Er vi blevet bedre til at være gode kammerater (konkrete eksempler og megen ros). Hvis der har været konflikter, hjælper man eleverne til at fortælle, hvad de følte, da konflikten opstod. Der tales ikke om hvorfor, men om hvad og hvordan vi gør nu. Der kan evt. spilles rollespil, så andre muligheder for at løse konflikten bliver synlige. Målet er at lære eleverne at blive gode kammerater. Eleverne skal lære hvilke handlinger og bemærkninger, der fremmer et godt kammeratskab, og hvilke der ikke gør. Det gør de ved at lære at udtrykke egne følelser og derefter ved at sige til og fra overfor hinanden ( Jeg bliver ked af det, når du... ). Eleverne skal lære, at det at sige til og fra over for hinanden er det samme som at vejlede og hjælpe hinanden til at blive gode kammerater. 4

5 Efterbehandling (de næste 3 4 uger): 14. Et ugentligt klassemøde. Derefter: 15. Forældremøde. Forældrene skal vide, hvor godt det går med deres børn men også, at det stadig er vigtigt at lære, hvordan man er sammen på en positiv måde. Det er vigtigt meget konkret at fortælle, hvordan man støtter børnene i at sige til og fra for på den måde at vejlede hinanden. Klassens lærere står for dagsorden til forældremødet. Dagsordenen kan fx indeholde to punkter med ca. en time til hvert punkt : En grundig orientering om arbejdet med Fra mobning til godt kammeratskab. Gruppearbejde ud fra spørgsmålet : Hvad kan vi som forældre gøre for at hjælpe vore børn med at få et godt kammeratskab. Opsamling i plenum. Konkrete forslag skrives ned. På mødet beskriver klasselæreren forløbet med: De individuelle samtaler, hvor det blev konstateret, at der var mobning i klassen. Samtalerne med de særligt implicerede børn og deres forældre samt arbejdet med eleverne på det første klassemøde. Klassemøderne, hvor børnene lærer at sige til og fra, så de kan lære at blive gode kammerater. Klasselæreren understreger, at lærerne har talt med forældrene til de børn, der var særligt grove, og at børnene er holdt op med at mobbe. Derfor skal der på mødet ikke tales om fortiden. Skolen og evt. fritidshjemmet har fulgt arbejdet op og vil fortsat i hele skoleforløbet vedblive med at arbejde for, at alle trives i klassen. 5