Ideerne er formuleret af lederne af de decentrale enheder på ældreområdet, medlemmer af Sektorudvalget og nogle medarbejdere i C-SS.

Transkript

1 Ideer til indsatser der kan søges penge til fra Puljen til løft af ældreområdet Indledning Dette notat indeholder ideer til indsatser, der kan søges om penge til fra Puljen til løft af ældreområdet. Ideerne er formuleret af lederne af de decentrale enheder på ældreområdet, medlemmer af Sektorudvalget og nogle medarbejdere i C-SS. Lidt om Puljen til løft af ældreområdet og kriterier for udvælgelse af ideer Valg af ideer skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i de temaer og kriterier for tildeling, som findes i selve materialet om Puljen til løft af ældreområdet. I materialet nævnes også, at man med fordel kan lade sig inspirere af Hjemmehjælpskommissionen og Ældrekommissionens rapporter og anbefalinger. Og så skal man nok også lægge vægt på at søge til flest mulige varme hænder /det der kommer de ældre borgere direkte til gavn, jf. samtale med Socialstyrelsen. De 4 temaer, som kommunerne kan søge inden for, er følgende: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Midlerne kan anvendes til at understøtte den omlægning af hjemmehjælpen, der er i gang i kommunerne, hvor fokus i stigende grad er på borgernes egne ressourcer og på at give hjælp til selvhjælp med henblik på at borgeren kan genvinde funktionsevnen og leve et selvstændigt liv. Hjemmehjælpskommissionen anbefaler bl.a., at kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Indsatsen bør ifølge Hjemmehjælpskommissionen baseres på følgende grundprincipper: o Borgerens aktive deltagelse i forløbet o Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgeren behov og ressourcer o Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samelede livssituation o Målorientering og tidsperspektiv o Tværfagligt og tværsektorielt o Koordinering o Planlægning o Vidensbasering og kvalitet Kommunerne kan endvidere vælge at arbejde med en udvidelse af målgruppen, således at ligeledes borgere med komplekse behov, herunder borgere på plejehjem enten kan tilbydes et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb eller hjælp med et rehabiliterende sigte. Herudover kan kommunerne fx anvende ressourcer til at styrke medarbejdernes kompetencer indenfor rehabilitering mv. Kommunerne kan desuden bruge midlerne til at nedbringe ventetiden på genoptræning. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 1

2 Vælg en eller flere fra listen. Styrke rehabiliteringsindsatsen Styrke genoptræningsindsatsen Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Midlerne kan anvendes til serviceforbedringer indenfor personlig pleje, praktisk hjælp eller madservice i form af eksempelvis flere bade eller mere rengøring til de ældre, der har behov. Kommunerne kan også vælge at støtte borgerne i brugen af velfærdsteknologi og digitale løsninger eller bruge midlerne til at styrke den sociale dimension i plejen ved at modvirke ensomhed og social isolation, bl.a. ved at hjemmeplejen støtter socialt isolerede borgere i at deltage i forebyggende og aktiverende tilbud. Ensomhed og social isolation kan have alvorlige konsekvenser for den ældre både i forhold til helbred og trivsel, og undersøgelser viser, at ældre borgere, der modtager meget hjemmehjælp, er betydeligt mere ensomme end andre ældre borgere. Kommunerne kan endvidere vælge at fokusere på at skabe mere sammenhængende forløb for borgere med komplekse behov ved at styrke det tværfaglige samarbejde mellem bl.a. hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, som Hjemmehjælpskommissionen bl.a. har anbefalet. Desuden kan kommunerne styrke forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen ved, fx ved at implementere eksisterende effektive værktøjer til tidlig opsporing sygdomstegn og funktionsnedsættelse hos ældre borgere. Midlerne kan også anvendes til efteruddannelse af det eksisterende personale i forhold til fx sundhed og forebyggelse, velfærdsteknologi, mere komplekse plejeopgaver eller hvordan man indarbejder en social dimension i leveringen af hjælpen. 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Vælg en eller flere fra listen. Øge serviceniveauet på praktisk hjælp Øge serviceniveauet på personlig pleje Øge serviceniveauet indenfor madservice Styrke den sociale dimension i plejen Velfærdsteknologiske løsninger Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet 3. Bedre, fx på plejehjem Midlerne kan anvendes på forskellig måde til at forbedre forholdene for de svageste ældre og dermed forbedre deres livskvalitet og trivsel. Det kan fx være ved en bedre indretning af plejecentrenes fællesarealer, så de bedre imødekommer fællesaktiviteter og 2

3 tager højde for stigningen i antallet af demente beboere. Kommunerne kan også vælge at styrke plejen af mennesker med demens, kontinensplejen eller den palliative pleje. De kan implementere velfærdsteknologiske løsninger, der kan øge graden af selvhjulpenhed og forbedre livskvaliteten hos den enkelte borger. Kommunerne kan vælge at implementere eksisterende redskaber til den gode indflytning på plejehjem, fx ved brug af livshistorier, som Ældrekommissionen har foreslået. Eller de kan foretage en opnormering af personalet, således at der eksempelvis er mulighed for flere aktiviteter i ydertimerne, som ofte efterspørges. Midlerne kan endvidere anvendes til flere aktiviteter for de svage ældre, til aflastning af pårørende til demente i eget hjem eller til efteruddannelsesinitiativer for personalet, fx i forhold til pleje af mennesker med demens eller en styrkelse af de sundhedsfaglige kompetencer til at løfte komplekse indsatser på ældreområdet. 3. Bedre fx på plejehjem Vælg en eller flere fra listen. Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Styrket kontinensindsats Velfærdsteknologiske løsninger Bedre palliativ indsats Flere sociale aktiviteter Kompetenceudvikling af medarbejdere Andet 4. Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen Andet På de følgende sider følger en oversigt over alle de ideer til indsatser, der er indkommet den seneste tid. 3

4 Oversigt over indkomne ideer til indsatser Skemaet neden for indeholder de ideer til indsatser, der er formuleret af forskellige parter, jf. først i notatet. De er forsøgt sat ind i en sammenhæng med ældrepuljens temaer 1,2,3,4 jf. først i notatet. Derudover har jeg forsøgt at angive i skemaets højre kolonne, om den enkelte ide til indsats også indgår i hhv. Ældrekommissionens anbefalinger (vedr. borgernes livskvalitet på plejecentrene) og Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger vedr. hjemmeplejen. Dette sidste er gjort, fordi det i materialet til ældrepuljen skrives at man med fordel kan tage udgangspunkt i disse kommissioners anbefalinger. I højre kolonne er brugt Æ for Ældrekommissionen og H for Hjemmehjælpskommissionen. I midterste kolonne har jeg forsøgt at vurdere om den enkelte ide til indsats ligger inden for ældrepuljens temaer. Ide til indsats Er ideen inden for puljetema 1, 2, 3? Er ideen omfattet af anbefalinger fra Ældrekommission eller Hjemmehjælpskommissi on? 1. Opkvalificering af medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen, med generel kompetenceudvikling af frontmedarbejdere. Der er endvidere behov for fremadrettet at have de rette kompetencer til at kunne løfte opgaverne i forbindelse med Det nære Sundhedsvæsen. Derfor er der behov for ansættelse af flere frontmedarbejdere med højere kvalifikationer, som går fra Social og Sundhedshjælpere til Social- og Sundhedsassistenter og sygeplejersker. Forslaget er for uklart til at vurdere, om det ligger inden for puljens temaer. Men kompetenceudvi kling med eksempler på emneområder indgår i puljetema 1,2,3 Æ=Ældrekommission H=Hjemmehjælpskommission Nej men Æ anb.37 anbefaler opkvalificering af medarbejdere i plejecentre i kliniske kompetencer. Nej men H anb. 4 anbefaler kompetenceudvikling af medarbejderne i hjemmeplejen inden for forebyggelse. Anb. 26 anbefaler at medarbejderne er klædt på til at håndtere velfærdsteknologi og til at 4

5 2. Ansætte træningsassistenter der bla. skal lave bækkenbundstræning og aktiviteter for ældre, f.eks. samværsgrupper som en del af den vedligeholdende træning. 3. Flere medarbejdere om natten på plejecentrene og hjemmeplejen. Modellen kan være, at der ansættes flere sygeplejersker og assistenter i hjemmeplejen om natten, og som så kan tage ud og assistere nattevagten på plejecentre. Opnormering af hjemmeplejens nattevagter, vil kunne give mulighed for rundering på plejecentrene, for herigennem at støtte de faste nattevagter ved sundhedsfaglige problemstillinger. Herunder støtte ved indflytning af demente eller borgere med særlige behov. 4. Tilbud om transport af flere hjemmeboende borgere til mere vedligeholdelsestræning. Der har tidligere været en økonomisk reduktion af kørsel for hjemmeboende borgere, hvorved der er borgere der nuværende oftest trænes i hjemmet. Antallet af borgere der får vedligeholdelsestræning er hermed mindsket. 5. Større investeringer i indkøb af velfærdsteknologi. Center for Social og Sundhed har i investeret i indkøb af Virtuel genoptræning, som fra 2014 bl.a. vil blive anvendt på genoptræningspladserne på Plejecenter Lindehaven. Der indgår en strategi om at der skal indkøbes flere skærme til anvendelse i borgernes eget hjem som en naturlig forlængelse af bl.a. udskrivelse fra genoptræningspladserne. Det ville være ønskeligt at der kunne anskaffes flere skærme. Ja, puljetema 3 Måske puljetema 1 og 2 Ved ikke om kørsel indgår i puljetema 1,2,3 Måske puljetema 1 introducere det for borgerne. Ja, Æ anb. 15 hvis indsatsen omfatter mere end bækkenbundstræning. Kontinens. 5

6 6. Mulighed for anvendelse af diætist i et større omfang end i dag. Der er i dag ikke ansat en diætist i hjemmeplejen eller plejecentrene. Personen ville være et godt supplement til sundheds- ældre- handicap- og psykiatriområdet. Hermed skabes større fokus på borgere der er i risiko for underernæring. Ressourcer til flere medarbejdere omkring det gode måltid. Det er bevist, at borgere der får et roligt måltid, med personaler der sidder omkring bordet i længere perioder oplever en højere livskvalitet ved større indtagelse af mad. Borgeren opnår større mulighed for skabelse af gode sociale relationer, hvor specielt demente borgere som har et stort behov for faste og rolige rammer omkring måltidet, kan profitere af dette. Bemærkninger fra den hurtigtarbejdende arbejdsgruppe: Diætistkompetencer kan tænkes ind i kompetenceudvikling af personalet (sbe). Forslaget skal kaldes Medarbejdere omkring det gode måltid, og være på flere niveauer. Kræver at medarbejderne på de 7 plejecentre kan få tid til at sidde med beboerne og spise. Pædagogisk tilgang til det gode måltid. En der kan undervise i at sammensætte et godt måltid plus rådgive borgerne og f.eks. gennemgå varerne med borgeren. 7. Tildeling af flere ressourcer til cafeerne på plejecentrene. Hermed vil Køkken Ballerup kunne ansætte egne medarbejdere til at stå i cafeerne. Nuværende drives cafeerne i et samarbejde mellem Køkken Ballerup og medarbejdere i plejecentrene. En øget standardisering af cafeernes åbningsdage og tider på plejecentrene vil kunne iværksættes. Muligt større variation i tilbuddene til borgerne, ved flere ressourcer til Køkken Ballerup Ansættelse af udsatte borgere til at betjene cafeerne, med Formentlig puljetema 2 og 3 Ved ikke Ja Æ anb. 5-8 om Det gode måltid. Der er andet i det end at øge personalenormeringen ifm. spisning. H anb. 4 at kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne inden for forebyggelse. 6

7 udgangspunkt bl.a. i Bibliotekscafeen i Centrumgaden, i samarbejde med jobcenteret og handicap og psykiatriområdet. Bemærkninger fra den hurtigtarbejdende arbejdsgruppe: Skrives ind i en sammenhæng med det gode ældreliv. Løftes op til forebyggelse. 8. Tilførsel af økonomi til drift af bl.a. rehabiliteringspladser på Lindehaven med mulighed for større frikøb af nogle af dem. Investeringer i flere kort-tidsboliger og genoptræningspladser som skal indgå i den samlede strategi for Det Nære Sundhedsvæsen. 9. (krp) I et forsøg på at se de IT i sundhedsvæsenet (2 mio) og ældrepuljen (9,1 mio) i en sammenhæng OG understøtte budgetoverholdelse på konto 6 ifm. nyoprettet fundraiserfunktion, vil jeg foreslå at følgende forslag indgår i prioritering af midlerne. Jeg har noteret mig at der ifm. materialet til ældrepuljen henvises til hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, hvorfor jeg foreslår at vi også læner os op ad disse i vores ansøgning: 1. Til understøttelse af hjemmehjælpskommissionens anbefalinger #21 og #22 vedr. kvalitet i dokumentation og anvendelse af ITløsninger der giver mulighed for tværfaglig og tværsektoriel informationsudveksling + konkret ældrepuljens punkt 2: bedre praktisk hjælp og personlig pleje og herunder: styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats + kompetenceudvikling af medarbejdere ) eller evt. som eget forslag (med reference til hjemmehjælps kommissionens anbefalinger!) under ældrepuljens pkt. 4: andre initiativer. 2 midlertidige centralt placerede stillinger: 1 Måske puljetema 1 Nok puljetema 2 og/eller puljetema 4 om Andre initiativer H

8 datamanager og 1 IT-projektleder. Finansiering deles 50/50 i 2014 af ældrepulje og sundhedsitmidler. Årligt i alt 1,4 mio. kr. Frikøb af medarbejdere primært i plejen til planlægning + kompetenceudvikling. Finansiering deles 50/50 i 2014 af ældrepulje og sundhedsitmidler. Årligt i alt tus. kr. Øgede driftsudgifter CARE pga. flere integrationer (bl.a. FMK). Finansiering af ældrepulje (da vi ikke må bruge SundhedsITmidlerne til at finanisere drift!). Årligt kr. La2: kan se ideen i at styrke dokumentationsindsatsen. Ved at fokusere mere på genanvendelse af dokumentation på tværs af centret, vil borgeren opnå en sammenhæng i de handlinger, vi gør, da vi kan bygge på hinandens viden og erfaringer hos borgeren. Det kræver desuden, at der afsættes midler til at kompetenceudvikle de decentrale medarbejdere i dokumentation generelt og en konsensustænkning konkret af dokumentationshåndteringen. 10. (krp) Til understøttelse af hjemmehjælpskommissionens anbefaling #23 vedr. udnyttelse af potentialer ved velfærdsteknologi + konkret ældrepuljens punkt 1: styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats herunder alle tre underpunkter + punkt 2 bedre praktisk hjælp og personlig pleje og pkt. 3: bedre fx på plejehjem og herunder: velfærdsteknologiske løsninger og kompetenceudvikling af medarbejdere : Opnormering af velfærdsteknologikoordinator. Puljetema 1,2,3 H anb. 23 8

9 Finansiering deles 50/50 i 2014 af ældrepulje og sundhedsitmidler. Årligt i alt kr. Investeringer i velfærdsteknologi. Finansiering af ældrepulje. Årligt i alt?? tus. kr. (kan nok bedst vurderes af P&R evt. med sparring fra Elisabeth) Frikøb af medarbejdere primært i plejen til planlægning + kompetenceudvikling. Finansiering af ældrepulje. Årligt i alt?? tus. kr. (kan nok bedst vurderes af P&R evt. med sparring fra Elisabeth) 11. (krp) Understøttelse af dokumentation, administration og udviklingstiltag forbundet med ældrepuljen: 3% af den ansøgte ældrepulje: årligt kr. 12.(Sbe) Ledsagelse af de svageste ældre på plejecentrene, f.eks. demente, til hospitaler. 13.(Sbe) Kompetenceudvikling af basispersonalet på plejecentrene og hjemmeplejen i hverdagsrehabilitering. 14.(Drf) Overgang til livet på plejecenter. En indflytningskoordinator som skal følge borgeren fra ledig bolig til indflytning hvor plejecentret tager over. Der er i hæftet kapitel 4 beskrevet de store opgaver, som ligger for borgeren ved en flytning inklusiv, at det er en meget voldsom oplevelse. Samtidig er det en proces, som tager split sekunder for os at beslutte og effektuere. Den Ikke en indsats men udgifter der skal indgå i ansøgningen? Puljetema 1 Puljetema 3 Ja, Æ anb for plejecentrene. H anb.ikke direkte kompetenceudvikling, men der er en række anb. om at omlægge hjælpen til rehabiliterende indsats. Æ nævner ikke en indflytningskoordinator. Men der er et helt kapitel om Overgang til livet på plejehjem med en række anbefalinger. 9

10 modsætning kunne understøttes af en sådan person. Der er ca indflytninger om måneden til alle plejeboliger og denne person vil kunne have andre funktioner lagt ind for at løfte seniorlivet på plejecentrene. Der er i starten også materiale og vejledninger, som skal udarbejdes til fælles brug for myndighed, borger og leverandør. 15.(Drf) Geriatere til plejecentrene nærmere på Lindehaven. Det ligger i kap. 9. Dette forslag kan evt. erstattes af eller supplere med en fremtidig beslutning om, at der skal tilknyttes faste læger på plejecentrene. 16.(La2) Kompetencer inden for psykiatri i hjemmeplejen mhp. at kunne håndtere psykisk syge hjemmehjælpsmodtagere (ikke nødvendigvis ældre, men yngre). Anvendelse af geriater kunne være en løsning. Puljetema 3 Ikke inden for puljens anvendelsesomr åde. Æ anb. 33 om en fast tilknyttet læge med speciale i ældres vilkår som erstatning for praktiserende læge. Nej 17.(La2) den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen. Puljetema 1, H anb men obs på den brede og systematiske tilgang 18.(La2) Ibrugtagning/implementering af Borgerportal (er indkøbt), hvor borgeren kan booke tider til f.eks. hjemmehjælp selv. Forslaget kan også ses ift. Katrine Riisgaards forslag om IT. Puljetema 2 H anf (lisbeth Jørgensen) Ballerup kommune er en gammel indvandringskommune med mange kommende ældre fra især Tyrkiet og Balkanområdet. Det forlyder, at ældre med anden etnisk baggrund end dansk generelt ikke er repræsenterede på Plejecentrene endnu. Vi hører ofte, at den unge generation ikke forventer at bo sammen med de ældre på længere sigt. Omvendt kan flere Nej 10

11 ældre heller ikke se sig selv boende i den unge travle familie. Der kunne være behov for en kortlægning af, hvor mange ældre det i de kommende år kunne dreje sig om? Hvordan kunne der orienteres bedst muligt om bolig- og leveforhold i alderdommen? En information målrettet de ældre med begrænset dansk sprog. Hvordan takles tilflytning til/ indretning af Plejecentre/ skærmede enheder i andre kommuner. Fx besøg på det multikulturelle plejecenter i København. Demensproblematik har for borgere med anden etnisk baggrund særlige dimensioner i forhold til orientering af pårørende og den dimension at det tillærte sprog forsvinder først, så alene modersmål er tilbage (også en dimension for ikke-demente ældre). Handler altså om kortlægningsopgaver og opgaver der vedr. identificering af allerede velfungerende metoder. Der vil kunne sparres med integrationsrådsmedlemmer, bydelsmødre, sundhedsformidlere og borgere, tilknyttet Jelenas integrationsaktiviter og de respektive baglande og således bygges ovenpå disse indsatser. 20.(Sla) Formål Etablering af GSM-baserede elektroniske låseenheder, der kan betjenes med nøglekort til individuel adgang hos borgerne. Derved kan borgerens hoveddør oplåses og aflåses af hjemmeplejens personale, udvalgte leverandører, f.eks. leverandør af madservice med udbringning og borgeren selv. Endvidere kan borgerens hoveddør fjernoplåses fra en web- Måske puljetema 2? 11

12 portal for at give f.eks. lægen, paramedicineren eller andet relevant sundhedspersonale adgang efter telefonisk aftale. Systemet skal erstatte et system med nøgleboks og fysisk nøgle til borgerens hoveddør, ligesom der vil ske en logning af anvendelse af låseenhederne, således at der er dokumentation for, hvem der har haft adgang til borgerens bolig. De planlagte aktiviteter Indkøb af låseenheder, uddannelse af personale og etablering af en vagtordning til fjernbetjening af låseenhederne. Endvidere udstedelse af nøglekort til personalet og borgerne og vedligeholdelse af adgangskriterierne. Initiativets målgruppe Målgruppen er de svageste ældre borgere, der ikke selv kan sørge for oplukning af hoveddøren for hjemmeplejens personale, leverandører, læge og paramedicinere. Endvidere borgere, der på grund af funktionsnedsættelse ikke eller kun med vanskeligheder kan oplåse og låse hoveddøren. Målgruppen omfatter alle borgere med nødkaldeanlæg samt borgere, der på grund af en funktionsnedsættelse (f.eks. gigt) har vanskeligheder med at betjene en alm. nøgle. Økonomi Der påregnes etablering af 300 låseenheder og skønnet 60 enheder til overstyring af porttelefonanlæg. Udgiften hertil er i henhold til tilbud fra leverandøren 1,45 mio. kr. 21. (Sbe) Ansætte en aktivitetsmedarbejder i hvert plejecenter til varetagelse af samværsgrupper, arrangementer og det sociale liv. Ansætte en træningsassistent i hvert plejecenter for at understøtte hverdagsrehabiliteringen, udfylde ventetiden på genoptræning, kvalificere samværsgrupperne Puljetema 3 (vedr. flere aktiviteter) Æ anb. 9 vedr. varieret udbud af aktiviteter til beboerne og for begge køn. Her nævnes ikke træningsassistent. 12

13 osv. (sektorudv.)styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Puljetema 1 Samme som ide nr Midler til uddannelse af medarbejdere til rehabilitering. (set som samfundsperspektiv er det et stort behov fremadrettet.) (sektorudv.)styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 23. Opnormering/ fleksibilitet i forbindelse med aktiviteter: -Opnormering i forhold til aktiviteter (eks: gå-ture, som vil styrke borgernes bevægeapparat og forebygge sygdom) -Fleksibilitet i forhold til, hvis en borger har brug for andet hjælp end det der er planlagt (som det er i dag er det ikke muligt at lave andet end det som borgeren er visiteret til. Og køretiden fra den ene borger til næste er ikke lagt til.!!!) (sektorudv.) Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 23.Hovedrengøring genindført. Det vil give stor livskvalitet hos mange, idet der kun gøres rent hver 14 dag. (Grunden til det blev afskaffet i sin tid var at borgerne fik gjort rent hver uge) Puljetema 3, måske også puljetema 2 Puljetema 2 Æ anb. 9 for plejecentrene. (sektorudv.)bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre forhold for de svageste ældre Puljetema 3 24.Uddannelse af flere demensvejledere. Der bliver flere og 13

14 flere demente og en faglig styrkelse her er relevant. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre 25.Midler til et projekt Gå-ture, evt minimum 2-3 gange ugentlig. (Det burde være en menneskeret at komme ud i luften dagligt. Dette er desværre ikke virkeligheden, og vi syntes det kunne være interessant at lave et projekt på dette. Dels vil det stimulere den enkelte beboer at eks. mærke årstiden, de impulser det vil give, vil være med til at modvirke isolation og ensomhed. Vi skal dog være opmærksomme på at tilføre ressourcer for at dette kan lade sig gøre. Yderligere vil det øge arbejdsglæden hos medarbejderne og fornemmelsen af at gøre en forskel. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre Puljetema 3 og nok også puljetema 2 Puljetema 3 Æ anb. 9 for plejecentrene. 26.Sanserum på plejecentrerne til at berolige dement beboere. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre 27. Video-ting (ved ikke hvad det hedder, men det findes.), der kan skærme og berolige beboere samt hjælpe personalet i situationer hvor beboeren skal sove F.eks.Billede/video på døren af en hjælper (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre? uklart forslag? uklart forslag 14

15 28.Mindre dokumentation/bedre redskaber til dokumentation. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre 29.PC er /IPAD på samtlige stuer på plejecentre, så personalet kan dokumentere sammen med beboeren og ikke stå på nakken af sine kolleger, for at få en ledig PC. Det kunne også frigive tid til andre opgaver. Findes allerede på hospitalsafdelinger. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre Ikke inden for puljens anvendelsesomr åde Uklart forslag 30.Opskoling af social- og sundhedshjælperne. Det vil hæve den faglige kvalitet i forhold til komplekse borgere. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre 31.Efteruddannelse indenfor rehabilitering + sundhedforebyggelse. Terminalpleje: særligt korrekt smertelindring, beroligende midler mm. Puljetema 1, 2,3 Æ anb rehabilitering på plejecentrene Æ anb. 37 om kliniske kompetencer medarb. på plejecentre. Æ anf. 43 om medar. kompetencer i palliativ pleje. H anb. 4 at kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder: implementerer værktøjer til tidlig opsporing hos ældre og sikrer kompetenceudvikling af 15

16 (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre 32.Udvidet medicinkursus til alle social- og sundhedsassistenter. (sektorudv.) Bedre praktisk hjælp og personlig pleje/bedre 33.Opnormering i forhold til større tværfaglighed (Fys, Ergo og pædagoger ude på plejecentrene igen..) Ved ikke Uklart forslag medarbejderne inden for forebyggelse. (sektorudvalg) Digitale løsninger til at understøtte ældre i eget Ja? hjem (sektorudvalg) Opsøgende indsats ift. ensomme ældre Ja? (ton) Genoptræning i weekends i dagtimerne (for borgere på genoptræningsophold) Ja Nej 16