Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport
|
|
- Rebecca Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sag: 13/11077 Dok: August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne fremadrettet kan anvendes bedst muligt på området. Kommissionen præsenterede juli 2013 deres arbejde i en rapport. Dette notat præsenterer et kort resume af rapporten samt en gennemgang af kommissionens anbefalinger i forhold til status i Varde Kommune. Målgruppen for kommissionens arbejde er ældre borgere i eget hjem. Fokus er på hjemmeplejen, hvorimod sundhedsområdet herunder hjemmesygeplejen kun berøres i forbindelse med samspillet mellem hjemmehjælp og sundhedsydelser. Fremtidens ældregruppe vil blive mere differentieret, så der både ses en større gruppe selvhjulpne stærke ældre og en større gruppe plejekrævende svage ældre. Dette skyldes blandt andet et mindre nedslidende arbejdsmarked og større sundhedsbevidsthed hos gruppen af stærke ældre, mens den større gruppe af svage ældre skyldes en stigning i forekomsten af demens, og at gruppen er mindre tilbøjelige til at tage imod hjælp og tilbud om forebyggelse. Samtidigt vil kortere indlæggelsestider på sygehusene øge kommunernes for- og efterbehandlingsopgaver. Kommissionen beskriver tre fremtidige ældregrupper: 1. Stærke selvhjulpne ældre, ikke behov for hjælp, forebyggelsesindsats 2. Ældre der kan hjælpes med rehabilitering og velfærdsteknologi 3. Ældre med komplekse plejebehov, bl.a. demente Tilsvarende opdeler kommissionen fremtidens ældrepleje i tre indsatsområder: 1. Forebyggelse Der skal i højere grad fokus på en tidlig indsats, hvor det forebyggende arbejde også sker, før borgerne henvender sig for at få hjælp. Samtidig skal den forebyggende indsats i hjemmeplejen styrkes. 2. Træning og rehabilitering Målet er at borgerne bevarer og forbedrer deres funktionsevne, så de kan klare sig selv længst muligt. Rehabiliteringen skal fokusere på fysisk, psykisk og social funktionsevne. Hjemmeplejen spiller en central rolle i dette arbejde.
2 3. Kompenserende hjælp Hjemmeplejen skal tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til de ældre, der ikke er i stand til at klare sig selv og heller ikke vil have gavn af et rehabiliterende forløb. Paradigmeskift: Der ses allerede et begyndende skift i landets kommuner. Fra at gøre noget for borgeren til at gøre noget i samarbejde med borgeren. Kommissionen ønsker at fremme dette skifte yderligere. Kommunerne skal arbejde med systematisk og tværfaglig rehabilitering, så borgerne kan klare sig selv længst muligt. Den rehabiliterende tankegang har ikke primært et økonomisk sigte, men skal tage udgangspunkt i værdisættet værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse og tryghed. Ligeledes lægges stor vægt på dialog med borgeren og de pårørende både forud for, under og efter et rehabiliteringsforløb. Generelt kræver dette paradigmeskifte og kommissionens anbefalinger en høj grad af samarbejde og koordinering på tværs. Kommissionen er positiv overfor det rehabiliterende arbejde, der i dag pågår i kommunerne. Det anbefales, at man går fra at køre rehabiliterende projekter til at arbejde med rehabilitering som grundlæggende tankesæt. Det betyder eksempelvis en ny opgave for personalet med at motivere borgerne til at arbejde med på at blive mere selvhjulpne. Modtagere af personlig hjemmepleje har i dag to gange flere indlæggelser og to en halv gang flere ambulante besøg end beboere på plejecentre. Der er således et væsentligt forebyggelsespotentiale hos denne gruppe. Kommissionen fokuserer på en tidlig indsats med information, rådgivning og let adgang. Samtidig ses en tæt sammenhæng mellem forebyggelse og rehabilitering. Kommissionen har identificeret fem kerneproblematikker, hvor fremtidens forebyggelsespotentiale blandt ældre er størst: Fysisk 1. Fysisk inaktivitet 2. Fald 3. Fejlernæring Psykisk 4. Kognitiv funktionsnedsættelse Socialt 5. Social isolation og ensomhed Økonomisk har kommissionen fået i opdrag at komme med forslag, der ligger indenfor de eksisterende rammer. Kommissionens anbefalinger kan altså samlet set gennemføres uden merudgifter. Anbefalinger Grundlæggende er der tale om anbefalinger der underbygger det omtalte paradigmeskift. Dette skal ske gennem en tværfaglig, koordineret indsats, hvor rehabilitering og kompenserende hjælp med løbende opfølgning skal erstatte den nuværende skelnen mellem varig og midlertidig hjælp i hjemmeplejen.
3 Status august 2013 Nedenfor er de enkelte anbefalinger gennemgået i forhold til den aktuelle status i Varde Kommune august Desuden er noteret fremtidige perspektiver i forhold til den enkelte anbefaling. Skemaet vil blive brugt som et ledelsesmæssigt redskab i det fremtidige arbejde på sundheds- og ældreområdet. NR. INDHOLD STATUS VARDE KOMMUNE Et paradigmeskifte 1 Kommissionen anbefaler, at fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: - Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt - Borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser. I et projekt om rehabilitering blev alle medarbejdere i hjemmeplejen undervist 3 dage i hverdagsrehabilitering. Tillige gives der ekstra tid til opgaven når det er en rehabiliterende opgave. Hjemmeplejen har mulighed for kontakt med terapeut under forløbet. Erfaringen er, at der er stor parathed og modtagelig i hjemmeplejens organisation omkring rehabilitering. Borgere i eget hjem kan bevilges hverdagsrehabilitering på bestemte indsatser/ydelser. Oprettelse af Sundhed og Rehabilitering plus ansættelse af ny medarbejder viser fokus på rehabilitering som tilgang. Muligt at rehabilitering bliver en særskilt målsætning under sundhedspolitikken. Også fokusområde i sygeplejen. Det ledelsesmæssige fokus skal fastholdes og der skal arbejde systematisk med tidlig opsporing Forebyggelse 2 Kommissionen anbefaler, at kommunerne i den forebyggende indsats øger opmærksomheden på gruppen af socialt udsatte ældre, og at dette arbejde understøttes gennem tilvejebringelse af ny viden om effektive indsatser på området. Særlige tilbud til borgere med anden etnisk baggrund end dansk: Pegebog til demente ældre på bosnisk, Efteruddannelse af en gruppe fra hjemmeplejen i mødet med den udsatte borger med etnisk minoritetsbaggrund findes i hjemmeplejen på pc Center for Sundhedsfremme har tilbud til enkemænd. Demensstrategien? Socialt udsatte skal defineres 3 Kommissionen anbefaler, at forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder: Nuværende aldersgrænse 75 år. Kræver lovændring at ændre aldersgrænsen (Servicelovens 79a).
4 - At aldersgrænsen for obligatoriske hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år - At ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg - At der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgerens behov for forebyggende indsatser - At der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem 4 Kommissionen anbefaler, at kommunerne styrker forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen, herunder: - Implementerer eksisterende effektive værktøjer til tidlig opsporing hos ældre borgere - Sikrer kompetenceudvikling af medarbejderne inden for forebyggelse Brug af screeningsværktøjer? Varde Kommune har i 2011 søgt om og fået dispensation til at tilbyde gruppebaserede temamøder som alternativ til individuelle hjemmebesøg. Det er borgeren selv, der afgør, om vedkommende ønsker det individuelle eller det gruppebaserede tilbud. De forebyggende hjemmebesøg varetages i Varde Kommune af Center for Sundhedsfremme. Der er i hjemmeplejen løbende fokus på identifikation af symptomer hos borgerne. Anvender hjemmeplejen de nuværende redskaber? KL har udarbejdet en national implementeringsplan for redskaberne: - Tidlig opsporing af sygdomstegn - Systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau - Systematisk identifikation af underernæring Demensstrategien har meget fokus på tidlig opsporing. Organiseringen i Varde Kommune med forebyggelse hos Sundhed og hjemmepleje hos Omsorg medfører en udfordring om integrering af de to indsatser, så der følges op på de observationer, der kræver en forebyggelsesindsats. Træning og rehabilitering 5 Kommissionen anbefaler, at kommuner og relevante statslige myndigheder sikrer, at der sker en systematisk dokumentation og tilvejebringes mere evidensbaseret viden om effekter af rehabilitering. 6 Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgende grundprincipper: I det nye omsorgssystem skal plejepersonalet vedligeholde funktionsvurdering, og dermed øges fokus på funktionstab og behov for indsats. Kan indgå i udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi. Der arbejdes allerede med forløb omkring konkrete ydelser bl.a. støttestrømper. En af opgaverne hos den nye rehabiliterende medarbejder. Kan desuden indgå i udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi, som
5 - Borgerens aktive deltagelse i forløbet - Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer - Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation - Målorientering og tidsperspektiv - Tværfagligt og tværsektorielt - Koordinering - Planlægning - Vidensbasering og kvalitet 7 Kommissionen anbefaler, at målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt, således at målgruppen både omfatter borgere, som kan profitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget komplekse behov, der kan have gavn af længerevarende hjælp med et rehabiliterende sigte. 8 Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbende har fokus på, at motivationen af og dialogen med den enkelte borger og dennes pårørende er et vigtigt omdrejningspunkt i et rehabiliteringsforløb. Hvis borgeren er vedvarende demotiveret og ikke magter opgaven, indgår det i en faglig vurdering, om borgeren skal tilbydes anden hjælp. 9 Kommissionen anbefaler, at der tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter kommunerne i at arbejde med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme. 10 Kommissionen anbefaler, at servicelovens sondring mellem midlertidig og varig hjælp på hjemmehjælpsområdet ophæves. Hjælp til svage borgere 11 Kommissionen anbefaler, at kompenserende hjælp målrettes svage ældre, som efter en faglig vurdering enten ikke har potentiale til at indgå i et rehabiliteringsforløb, eller som efter endt rehabiliteringsforløb fortsat har brug for hjælp. 12 Kommissionen anbefaler, at kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen over for svage også kommer til at omfatte hjemmeplejens rehabiliterende arbejde. Det kræver blandt andet et tankesæt/en kultur, hvor alle tænker rehabilitering. Kan indgå i udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi, som også kommer til at omfatte hjemmeplejens rehabiliterende arbejde. Center for Sundhedsfremme har blandt andet tilbud om kurser, hvor borgerne lærer at håndtere og leve med kronisk sygdom. Indgår allerede i arbejdet med rehabilitering i hjemmeplejen og visitationen, men en udfordring fremover i højere grad at være i stand til at motivere de borgere, der ikke selv er motiverede for at indgå i et rehabiliteringsforløb. Kan desuden indgå i udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi, som også kommer til at omfatte hjemmeplejens rehabiliterende arbejde. Opgaven ligger hos Ministeriet og Folketinget. Kræver lovændring. Vurderer visitationen, at borgeren kan blive selvhjulpen bevilges midlertidig hjælp. Når der bevilges midlertidig hjælp, fastsættes en slutdato hvor hjælpen ophører eller revurderes. Der foretages altså ikke altid revurdering. Relationel koordinering. Kan indgå i udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi, som
6 borgere med omfattende og komplekse behov arbejder ud fra følgende 3 kvalitetsparametre: - At skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb - At tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer og sikre løbende opfølgning - At sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kan løfte de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver Organisering og ledelse 13 Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer hyppig og relevant opfølgning og dialog mellem myndighed og leverandør i borgerforløbet. 14 Kommissionen anbefaler, at kommunerne begrænser den detaljerede styring af tid og enkeltydelser med henblik på at sikre større fleksibilitet og mere plads til faglighed mellem borger og medarbejder. 15 Kommissionen anbefaler, at kommunernes organisation og ledelse effektivt og tydeligt understøtter en rehabiliterende indsats med tværfaglige og sammenhængende borgerforløb. 16 Kommissionen anbefaler, at kommunerne udvikler og arbejder med afregningsmodeller, der giver både private og offentlige leverandører et økonomisk incitament til at arbejde målrettet med en rehabiliterende indsats og forfølge øget kvalitet, målopfyldelse og effekt for borgerne. 17 Kommissionen anbefaler, at kommunerne arbejder med en tværfaglig visitation på ældreområdet, hvor behovet for hjemmehjælp sammenholdes med behovet for fx hjælpemidler, træning og hjemmesygepleje. også kommer til at omfatte hjemmeplejens rehabiliterende arbejde. Midlertidige ophold med træning. 83 er som udgangspunkt individuelle forløb jf. lovgivning og kommunens standarder. Træning 86, er kommunen begyndt at visitere i pakker. Der er arbejdet med at styrke kompetencerne i hjemmeplejen. Al kommunikation foregår som udgangspunkt elektronisk. Opfølgning er meget forskelligt, afhænger af om opgaven er stationær eller variabel. I Varde Kommune bevilges enkeltydelser frem for ydelsespakker, men hjemmeplejen har arbejdet med at begrænse den detaljerede styring, så der er mere fleksibilitet og plads til faglighed i mødet mellem medarbejder og borger. Rehabiliteringsstrategi. Chefopgave at sikre organisering af dette på tværs af enheder herunder samarbejdet mellem ældreområdet og sundhedsområdet. I forbindelse med rehabiliteringsindsats er der arbejdet med at få de private aktører med betingelse for at borgerne ikke omvisiteres til kommunal pleje. Et større afregningssystem med incitamenter til både kvalitet, effekt og rehabilitering er komplekst og rummer etiske problemstillinger. Skal et sådant udarbejdes bør opgaven ligge hos KL. Der arbejdes i dag ud fra et princip om, at trænings altid kommer forud for bevilling af hjælpemidler og praktisk hjælp,. Kræver en model for at de rette medarbejdere mødes om en fælles gruppe borgere. Meget apropos relationel koordinering Hjælpemiddelstyring foregår i hjælpemiddelsystemet, som er under udvikling
7 18 Kommissionen anbefaler, at kommunerne organiserer sig med henblik på at sikre tæt samarbejde og faglig sparring mellem udførende medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. 19 Kommissionen anbefaler, at kommunerne udarbejder en samlet handleplan for indsatsen over for ældre borgere, der har komplekse behov og modtager flere forskellige kommunale ydelser fx både hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning. Medarbejdernes kompetencer 20 Kommissionen anbefaler, at det fremadrettet sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandører har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet. Dokumentation 21 Kommissionen anbefaler, at kommunerne sikrer en høj faglig kvalitet i dokumentationen af det enkelte borgerforløb, herunder at der arbejdes systematisk med beskrivelse af og opfølgning på mål, indsatser og effekter. (modernisering). Der afventes nye muligheder i dette. Måske noget der kan arbejdes videre med ud fra samarbejdsseminaret? Kræver en model for at de rette medarbejdere mødes om en fælles gruppe borgere. Meget apropos relationel koordinering. Når hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ikke er i samme enhed, skal der fokus på at sikre sammenhæng, relationer og koordinering. I dag koordineres ved hjælp af træffetidsmøder. De organiseres forskelligt i de forskellige områder. Hjemmeplejen ønsker at ansætte sygeplejersker. Dette understreger vigtigheden af at få struktureret samarbejdet. Det er en mulighed at sådan en ansættelse vil lette koordineringen, men det kræver en målrettet og bevidst tilgang til rollerne i samarbejdet. Kan tages op i forbindelse med udarbejdelsen af en ældrepolitik. Undervisning af alle medarbejdere i handleplaner i 2013/2014. Nu problemorienterede handleplaner. Fælles Sprog III vil lægge op til mere tværfaglighed. Bør indgå i ældrepolitik og rehabiliteringsstrategi samarbejde med HR. Implementering af ny uddannelsesbekendtgørelse for SSH- og SSAelever er et skridt på vejen. Tværfagligt samarbejde kræver efteruddannelse af alle faggrupper. En særlig udfordring i forhold til de private leverandører her kan kommunen ikke i samme grad stille krav om at løfte kompetenceniveauet hos medarbejderne. Fælles indsatskatalog. Fremadrettet arbejdes på kompetenceprofiler på servicelovydelser og zonen mellem servicelovydelser og sundhedslovydelser. Ny bekendtgørelse på sosu. Fokus på rehabilitering og hverdagsliv i hjælpernes opgaver. Sygeplejefaglig udredning og opfølgning dokumenteres mere i handleplaner.
8 22 Kommissionen anbefaler, at kommunerne anvender it-løsninger, som giver mulighed for udveksling af oplysninger dels internt i kommunerne på tværs af funktioner og faggrupper, dels eksternt i forhold til sygehuse og praktiserende læger. 23 Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer på hjemmehjælpsområdet, som kan: - Fungere som et monitoreringssystem for kvaliteten i indsatsen - Sætte borgerne i stand til at foretage sammenligninger af kvalitet på tværs af kommuner og leverandører Digital velfærd 24 Kommissionen anbefaler, at de relevante myndigheder kontinuerligt har fokus på at udnytte de perspektiver og potentialer, som er forbundet med brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet. 25 Kommissionen anbefaler, at brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på hjemmehjælpsområdet, herunder - At den brugeroplevede kvalitet får en central plads i såvel udvikling som implementering af teknologien - At borgere, der er utrygge ved teknologien, mødes med forståelse og særlig opmærksomhed - Hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien, eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal kommunen vurdere behovet for andre løsninger 26 Kommissionen anbefaler, at medarbejderne i hjemmeplejen er fagligt klædt på til at håndtere teknologierne og til at introducere dem over for borgerne. 27 Kommissionen anbefaler, at der sker en systematisk opsamling af viden om kommunale erfaringer med udvikling og implementering af velfærdsteknologier og digitale løsninger på hjemmehjælpsområdet. Den frivillige sociale indsats 28 Kommissionen anbefaler, at der både nationalt og kommunalt fortsat arbejdes for at skabe gode Opgave i regionalt regi fx samarbejdsaftale? Hvad er der i dag? Løses delvist af Fælles Sprog III. Er ikke ITudviklet endnu. Vi kommunikerer meget udbredt med læger og sygehuse via omsorgssystemet National opgave. Ligger hos Ministeriet. Digitaliseringsgruppen. Arbejdet med velfærdsteknologi. Der søges om budget til ansættelse af medarbejder til velfærdsteknologi. Rehabiliteringsstrategi. En strategi for velfærdsteknologi er under udarbejdelse. Living Lab tilbyder introduktion til velfærdsteknologier til medarbejdere, der skal betjene dem i hverdagen. Dette bidrager også til kulturen omkring velfærdsteknologi og rehabilitering i hjemmeplejen. Opgaven bør løses af KL/regionerne eventuelt i samarbejde med forskere. Vi har i dag gode rammer for det frivillige arbejde blandt ældre og mange engagerede
9 rammer for den frivillige sociale indsats på ældreområdet. 29 Kommissionen anbefaler, at kommunerne løbende har fokus på at inddrage foreninger, organisationer og øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borgere i eget hjem. frivillige. Frivillighedspolitikken Særligt relevant i forhold til forebyggelse af social funktionsnedsættelse, isolation og ensomhed. Desuden fx spisevenner i forhold til vægttab og fejlernæring. Frivillighedspolitikken og den kommende ældrepolitik. Medborgerhuset danner ramme om frivillige fællesskaber for ældre. Besøgsvenner. Aftale med Røde Kors om vågetjeneste i Ølgod og Helle. Brug af Aflastningstjenesten og Ældresagens Gå med tjeneste. Kan der gøres mere for at hjemmeplejen tænker de frivillige ind i arbejdet blandt ældre i eget hjem?
Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereHorsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger
Velfærd og Sundhed Sagsbeh. TC/IBF/MSJ Dato: 8. oktober 2014 Horsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger FOREBYGGELSE FREMME AF ET AKTIVT ÆLDRELIV Anbefalinger ANBEFALING #1 At fremtidens
Læs mereGennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det
Læs mereKommentarer til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger
er til Hjemmehjælpskommissionens rapport og 29 anbefalinger Folketinget besluttede i juni 2012, at nedsætte en Hjemmehjælpskommission, hvis opgave var at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet
Læs mereVærdier for fremtidens hjemmehjælp: værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse og tryghed.
Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats Hjemmehjælpskommissionens 29 anbefalinger Hvor langt er vi i Aalborg Kommune? Hjemmehjælpskommissionen har eksisteret siden
Læs mereLivet skal leves hele livet
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereStatusnotat vedrørende Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger
Statusnotat vedrørende Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger Indholdsfortegnelse Baggrund...1 Et paradigmeskifte...2 Forebyggelse...2 Træning og rehabilitering...4 Hjælp til svage borgere...7 Organisering
Læs mereSamarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a Albertslund Kommune 2018 se Indledning Visionen livet skal leves sundt hele livet Vores hjælp og støtte tager udgangspunkt i at livet
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereVedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.
Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereDet nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger
ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereAnsøgning pulje til løft af ældreområdet
Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs mereKvalitetsstandarder - forslag til ændringer. Sundhed og ældre
Kvalitetsstandarder - forslag til ændringer Sundhed og ældre NY 83+ a: Træning i stedet for hjælp Forløbet bliver tilrettelagt helhedsorienteret og tværfagligt og i samarbejde med den enkelte borger, og
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mereStrategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017
Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Den Nationale Demenshandlingsplan
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereNotat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder
Sag: 14/8879 Notat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder Kort beskrivelse af indhold: I dette notat opstilles de enkelte forslag til en første formulering af fokusområder.
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune
1 VÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune 2018-2021 2 december 2018 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen. Det er den
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereSundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Læs mereÅben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: 13. januar 2015 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Lars Jørn Lind Jakobsen Bemærkninger Følgende sager
Læs mereSOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)
SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereVelfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6
Velfærdsudvalget Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl. 08.30 i F 6 MØDEDELTAGERE Kasper Andersen (O) Emilie Tang (V) Jens Ross Andersen (V) Kim Rockhill (A) Morten Skovgaard (V) Susanne Bettina
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding i ældreplejen
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereKvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a
Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereFormålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe
Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereJEMME JÆLPS OMMIS IONEN
DEN FREMADRETTEDE INDSATS / 1 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen JEMME JÆLPS OMMIS IONEN RAPPORT FRA Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats KL og PLO (2011):
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...
Læs mereDer er udarbejdet en Demensstrategi, som særligt udmønter Ældre- og Værdighedspolitikkens intentioner i forhold til mennesker med demenslidelse.
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereKontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereSundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg
Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:
1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune
1 VÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune 2018-2021 2 april 2019 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen. Det er den politisk
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereUdviklingsplan Værdighedspolitik Ny bevilling. Forventet forbrug 2016 Kr. Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr.
Udviklingsplan Værdighedspolitik 2016 Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr. Forventet forbrug 2016 Kr. Forventes overført til 2017 kr. Ny bevilling 2017 kr. 12.264.000 5.364.000 6.900.000
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs merePolitiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre
Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre 2018-2021 Dialogbaseret Styringsmodel - Ældre- og Sundhedsudvalget Møde i Ældre- og Sundhedsudvalget 19. september 2018 Politiske pejlemærker Ældre-
Læs mere