Handleplan 2016 for tilgængelighed ift. Aarhus Kommunes Handicappolitik.

Transkript

1 Handlingsplan på tilgængelighed Handleplan 2016 for tilgængelighed ift. Aarhus Kommunes Handicappolitik. Bidrag fra Børn og Unge Sikre mulighed for inklusion af børn og unge med handicap i daginstitutioner, skoler og klubber. Børn og unge, forældre og medarbejdere Eksempelvis ved etablering af dørautomatik, ramper, lift, handicaptoilet, ændre belysning m.m. Generelt etableres det i samarbejde mellem den handicappede evt. dennes forældre, konsulent fra PPR, ledelsen/personalet på den konkrete adresse og bygningskonsulent i Magistraten for Teknik og Miljø. Initiativerne sker løbende i takt med de konkrete behov. Initiativerne sker løbende i takt med de konkrete behov. Der er afsat beløb til indvendig vedligehold/modernisering og problematikken/initiativet betragtes som en modernisering til nutidig forhold Der er løbende initiativer Og målsætningen er at der skabes tilgængelighed i den udstrækning det giver mening for det konkrete menneske der har et handicap, men også indenfor det, der er økonomisk muligt. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

2 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Sociale Forhold og Beskæftigelse MSB har i 2016 fokus på velfærdsteknologiske indsatser på kommunikationsområdet. MSB vil arbejde med inddragelse af borgere via elekroniske kommunikationsværktøjer som Ipad og Smartphones og med at styrke borgernes mulighed for at kommunikerer elektronisk med kommunen og andre myndigheder herunder bruge diverse elektroniske ansøgninger Folkepensionister Førtidspensionister Borgere med handicap Socialt udsatte, herunder misbrugere og hjemløse Borgere med sindslidelser MSB s fokus på velfærdsteknologiske kommunikationsløsninger bidrager til at øge tilgængeligheden til samfundet generelt for en lang række af borgere, det støtter borgeren i at indgå i fælleskaber, få struktur på hverdagen og få nem adgang til relevante offentlig myndigheder. Initiativet er i gang på forskellig vis rundt om i magistratsafdelingen og vil køre over en årrække. Initiativet gennemføres inden for afdelingens budget. Pensionsafdelingen Poul Erik Søvsø Driftschef Voksenhandicap P.A Voksenhandicap - Viggo Munk Fuldmægtig i Ledelse og Politisk Betjening: Sharmili Rajagopal Der arbejdes allerede med web baseret bostøtte i forhold til borgere med sindslidelse. Der er igangsat en lignende projekt for borgere med senhjerneskade Der et it cafe for borgere med udviklingshæmning, hvor borgere kan får træning og hjælp Borgere med autisme har udviklet et møde og kommunikationssystem i SORAS samværscafe Der er opsat borger pc ere på Jægergården og borgerne kan modtage vejledning i elektronisk ansøgning. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

3 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø Latinerkvarteret - etablering af tilgængelighedskorridor via Badstuegade Latinerkvarteret er, med sit oprindelige præg og gamle gader, en del af det historiske Aarhus. De brostensbelagte gaders ujævne overflade er imidlertid en udfordring for dårligt gående og handicappede såvel som for folk med barnevogne mv. Der er stillet forslag om en tilgængelighedskorridor i form af en bane i vejen fra Store Torv til Graven via Badstuegade, hvor overfladen er mere jævn, så adgangen lettes uden at gadens historiske præg brydes. Der er dog store problemer med at gennemføre projektet, da en bevarende lokalplan for området påbyder, at de slidte brosten ikke må ændres. Borgere med fysisk handicap, dårligt gående mv. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for at alle borgere kan bevæge sig rundt i byen. Grundet Kulturhovedstad 2017 er projektet udsat til 2018 Der er afsat 1 mio. kr. i anlægsprogrammet. Center for Byens Anvendelse, Anlægsafdelingen, Lise Guldager Hoppe Under planlægning Der er skitseret forskellige løsninger, hvori de lokalplanmæssige rammer søges tilgodeset, samtidig med at tilgængeligheden fremmes. Processen med fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige løsning pågår fortsat.

4 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø En dag i tilgængelighedens tegn For at sikre at de projekter, vi udfører på byens veje og torve, nu også er gode at færdes på, har Center for Byens Anvendelse, Vejanlæg og Bydesign, sammen med repræsentanter fra Handicaprådet afholdt en dag i tilgængelighedens tegn. Sammen gennemgik vi på to lokaliteter i byen nogle af de tilgængelighedsløsninger, kommunen har udført i den seneste tid. Der blev blandt andet set på ledelinjer og opmærksomhedsfelter, forskellige belægningstyper og mere eller mindre heldige kantstensopspring. Det blev til mange gode input, som arkitekter og ingeniører kan tage med i det videre arbejde. Disse møder afholdes fremover to gange årligt. Repræsentanter fra handicaporganisationerne samt borgere med nedsat fysisk funktionsevne. De fremkomne ønsker indarbejdes i muligt omfang i kommunens anlægsprojekter. Løbende En integreret del af anlægsprogrammet. Center for Byens Anvendelse, Vejanlæg og Bydesign. Tilgængelighedsmøderne gennemføres halvårligt.

5 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø Håndbog i tilgængelighed Anbefalingerne i den nye Håndbog i tilgængelighed anvendes i forbindelse med udformning af nye vejanlæg i Aarhus Kommune. Herved indarbejdes opmærksomhedsfelter, retningsfelter og niveaufri passageløsninger ved alle nye projekter. Der tænkes generelt tilgængelig ind i alle de projekter, der udføres på vejområdet. dvs. at tilgængelighed er en integreret del af planlægning og projektering af projekter for veje, stier og torve. Ved større anlægsprojekter gennemføres der for det meste tilgængelighedsrevisioner, mens de mindre anlægsprojekter vurderes i forbindelse med Færdselsmøderne. Der sker en løbende forbedring af kommunens signalanlæg med lydsignaler i samarbejde med Dansk Blindesamfund. Borgere med fysisk nedsat funktionsevne. Arbejdet understøtter målsætningen om, at Aarhus skal være en by for alle, og sikrer at tilgængelighedshensyn indarbejdes i alle kommunens vejanlægsprojekter, så det bliver en naturlig del af bybilledet. Løbende Er integreret i anlægsprogrammet. Center for Byens Anvendelse, Vejanlæg og Bydesign. Gennemføres løbende som en del af nye projekter.

6 Handlingsplan på tilgængelighed Opførelse af gruppe shelterplads ved Østerby Mose i Tranbjerg Bidrag fra Teknik og Miljø Projektet er udarbejdet i samarbejde med Arkitektskolen og SUMH (Sammenslutning af Unge Med Handicap), og omfatter etablering af shelter til ca. 20 personer, vandpost, parkering, stiforbedring og muldtoilet. Projektet er betinget af, at der opnås støtte fra Friluftsrådet, hvor der er ansøgt om 1 mio. kr. til projektet. Unge med handicap. Projektet vil gøre det muligt for unge med meget forskellige handicap at komme ud i naturen og få gode naturoplevelser, samtidig med at fællesskabet med andre i en lignende situation støttes og styrkes. Der foreligger svar fra Friluftsrådet i slutningen af juni Derefter skal der søges om tilladelser, og pladsen ventes klar til efteråret Center for Byens Anvendelse bidrager med kr. fra Tilgængelighedspuljen samt med midler til forproces og ansøgningsmateriale, herunder timer til værdi af ca kr. Projektet medfører øgede driftsomkostninger på ca kr./år. Vi er i dialog med MSO om deling af denne omkostning. Omsorgshjemmet har tilbudt at tilse shelteren og dertil også levere brænde.

7 Handlingsplan på tilgængelighed Center for Byens Anvendelse, Pernille Villesen Der er afsendt ansøgning og indhentet tilbud fra shelter tømrer. Der er kontakt til alle interessenter i området, inkl. Fællesrådet. Såfremt der bevilges tilskud, skal tegningerne slutprojekteres.

8 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø Forbedring af tilgængelighed til stranden og Badeanstalten ved Riis Skov Der udføres et rampeanlæg og etableres en ny trappe ved tunellen under kystbanen, og forholdene på stranden opgraderes. Der er ligeledes planer om baderampe eller lignende foranstaltning. Fysisk handicappede, ældre, gangbesværede alle! Sikrer tilgængelighed for alle, så alle har mulighed for at bade og nyde sommeren ved stranden Projektet afventer godkendelse fra BaneDanmark og forventes, såfremt der opnås godkendelse, at kunne starte op til efteråret 2016 Projektet er bevilget kr. fra Tilgængelighedspuljen. Center for Byens Anvendelse, Kristina Friis Simonsen Projektet ligger pt. hos Drift og Myndighed, men bliver til i et samarbejde med andre afdelinger i Teknik og Miljø. Projektet afventer godkendelse hos BaneDanmark.

9 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø Ajstrup Strand for alle I 2015 opstillede Aarhus Kommune ved CBA nye badebroer ved Ajstrup Strand. Broerne er placeret, så man skal krydse sandstranden og træde op på broens rampe. Der har været ønsker fra strandens brugere om at få en badebro, der kunne tilgås fra parkeringsarealet, så gangbesværede med rollator eller stok, personer i kørestol, og/eller folk med synshandikap, nemt og sikkert kunne få adgang til en af badebroerne. Teknik og Miljø har fået midler fra kommunens tilgængelighedspulje til at udvide en badebro, så broen er tilgængelig for alle direkte fra p-pladsen. Broen udformes som en almindelig badebro og signalerer ikke umiddelbart handicaptilgængelighed. Alle brugergrupper skal føle sig velkomne. Broen er så bred, så kørestole, barnevogne og gående kan passere hinanden. Der er i dag allerede en Handicap parkeringsplads ved Ajstrup, samt offentlige toiletter med handikapadgang. Tæt ved badebroen ligger Ajstrupstrand Camping som også har gæster i alle aldre og med forskellige handicap. De vil derfor også kunne nyde godt af, at gæster nemt kan komme til vandet. Alle borgere, der benytter stranden. Ved at opsætte den nye badebro ved Ajstrup Strand øges tilgængeligheden for brugergrupper, som normalt har svært ved at komme til stranden. Broen bliver opsat i første halvdel af juni Samlet budget på kr. heraf et tilskud fra Tilgængelighedspuljen på kr. Center for Byens Anvendelse Tor Albrechtsen Igangværende projekt.

10 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø Fodgængerstrategi Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) er tovholder på arbejdet med en fodgængerstrategi. Strategien udvikles i et samarbejde mellem Magistratsafdelingerne for Sundhed og Omsorg og Teknik og Miljø. Strategien er endnu ikke politisk godkendt. Fodgængerstrategien integreres i arbejdet med en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby. Strategien har to indsatsområder: Tilgængelighed og Fremkommelighed. A) Tilgængelighed Tilgængelighed indgår bl.a. i Kommuneplan 2013 og emnet er yderligere uddybet i blandt andet den kommunale publikation Sådan gør vi i Aarhus, hvor der er opstillet konkrete retningslinjer for belægninger, gangbaner, ledelinjer osv. I den kommunale rapport Byrum og Byliv er angivet, at tilgængelighed er en gennemgående faktor ved ændringer og nye tiltag i det offentlige rum. Forslag til indsatser: Udarbejdelse af en designmanual for udformning af fodgængerarealer Revision og udbygning af den kommunale publikation Sådan gør vi i Aarhus om tilgængelighed til offentlige bygninger og offentlige rum. Øget brug af tilgængelighedsrevision i forbindelse med omdannelser i det offentlige rum. B) Fremkommelighed For fodgængere handler fremkommelighed om, at der findes gode fodgængerarealer, som giver den korteste og mest logiske rute til deres mål. Samtidig vil forgængere gerne kunne bevæge sig frit, og ønsker i mange tilfælde at kunne bevæge sig med en vis hastighed. Fodgængere ønsker ikke større omveje, og derfor er krydsningsmuligheder væsentligt for deres fremkommelighed. Fremkommelighed for fodgængere indgår i dag ofte i forbindelse med at sikre fodgængeres mulighed for at krydse vejen inden for en rimelig ventetid. Dette kan både være i signalanlæg og ved etablering af krydsningspunkter. Ligeledes arbejdes der med fremkommelighed i forbindelse med etablering af fodgængerruter til og gennem nye byområder. Endvidere er der arbejdet med fremkommelighed igennem Aarhus kommunes skolevejsanalyse, hvor alle kommunens skoler i havde besøg af Trafik og Veje samt Børn og Unge med det formål at sikrefremkommelighed til skolerne. Det har blandt andet resulteret i udpegning af anbefalede ruter til skolerne. Forslag til indsatser: Forbedrede forhold for fodgængere i kryds Etablering af et sammenhængende stinet Retningslinjer for placering og indretning af cykelparkering Fokus på fodgængere ved vejarbejde Bedre snerydning på vigtige fodgængerarealer Revision af den kommunale publikation Retningslinjer for særlig råden over vejarealer Mange fodgængere har nedsat mobilitet, der kræver særlige forhold omkring tilgængelighed og fremkommelighed. Det kan være handicappede, folk med nedsat bevægelses- eller synsfunktion, ældre eller små børn. Disse grupper skal også have mulighed for at færdes som fodgængere på en sikker og ordentlig måde.

11 Handlingsplan på tilgængelighed Tilgængelighed er en afgørende parameter for borgernes brug af byen i al dens mangfoldighed. Byen skal kunne bruges af alle, og derfor skal byen være tilgængelig for alle. Tilgængelighed handler om at skabe lige muligheder for, at alle kan bevæge sig frit i byens rum. Hvis vi ønsker, at få flere til at gå mere, skal vi sikre os, at fodgængere prioriteres højt og sikres plads til at bevæge sig direkte, bekvemt og ugeneret. Samtidig har fodgængere ønske om at bevæge sig af det letteste, hurtigste, smukkeste og grønneste rutenet. Fremkommelighed handler derfor om at sikre fodgængerarealer af en passende bredde i forhold til forgængerstrømmenes størrelse samt til de øvrige formål, arealet skal opfylde, herunder opstilling af gadeinventar. Center for Byudvikling og Mobilitet, civilingeniør Jesper Frandsen Forslag til fodgængerstrategi er aktuelt under udarbejdelse, som et element i den kommende Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby.

12 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Teknik og Miljø Ny grussti ved regnvandsbassin syd for Skødstrup I 2016 vil der blive anlagt en ny grussti omkring et udvidet regnvandsbassin syd for Skødtrup og en natur-trampesti fra søen til Engskovvej. Det nye udvidede regnvandsbassin er blevet til en god stor regnvands sø. Fællesrådet har set muligheden i, at kunne få meget mere glæde af søen, hvis der kom en sti rundt om søen og der samtidig blev etableret en forbindelse til Skødstrup Bæk og videre til Engskovvej. Stien rundt om søen etableres som en god grussti og får forbindelse med en nærliggende parkeringsplads. Den øvrige sti etableres som en natur-trampesti. Ved søen kommer der en mindre plads med Bord/bænke, hvoraf et er bevilliget at den lokale Lionsclub. Etableringen af en grussti giver bedre tilgængelighed for alle. Etableringen af en grussti omkring regnvandsbassinet understøtter målet om øget tilgængelighed til naturen og rekreative områder. Medio 2016 Projektet realiseres med velvillighed fra lodsejeren der stiller jorden til rådighed og midler fra Grønne Projekter 2016-puljen til mindre stier i åben land.

13 Handlingsplan på tilgængelighed Center for Miljø og Energi, Vandmiljø og Landbrug, Landskabsarkitekt Susanne Dyrlund Nielsen. Igangværende projekt. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

14 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Kultur og Borgerservice I forhold til aktivitetstilskud og lokalefordeling fastholdes hidtidige principper og regler. Der findes således en række særtilskud til aktiviteter og foreninger både i forhold til sport og voksenundervisning. Ved lokalebooking er der fortrinsret for aktiviteter for mennesker med handicap til særligt egnede lokaler. Konkret gælder det primært faciliteter på Toushøjskolen og Lyseng svømmebad. Alle Øget tilgængelighed til deltagelse i samfundslivet. Sport og Fritid, Kultur og Borgerservice, Morten Pedersen. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

15 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Kultur og Borgerservice Der arbejdes løbende med at styrke tilgængeligheden på en række fritids- og idrætsanlæg. I 2016 påbegyndes ombygning og etablering af flere store fritids- og idrætsanlæg, hvor der vil være fokus på at skabe god tilgængelighed. Det gælder f.eks. Fjordsgades Forenings- og fritidshus, Aarhus Internationale Sejlsportscenter samt et nyt Skytternes Hus på Christiansbjerg. Alle Øget tilgængelighed. Sport og Fritid, Kultur og Borgerservice, Per Dahl Pedersen. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

16 Handlingsplan på tilgængelighed Fokus 4: Kultur og Fritid Bidrag fra Kultur og Borgerservice Sport & Fritid har etableret sitet hvor man finder information om tilgængelighed på udvalgte idrætsanlæg samt aktivitetstilbud fra en række idrætsforeninger. Indsatsen videreføres bl.a. i forhold til udbredelse af kendskabet til hjemmesiden. Mennesker med handicap. En styrket information vil formentlig føre til et stigning i aktivitetsniveauet inden for målgruppen Initiativet kan gennemføres inden for gældende budgetramme. Sport & Fritid Per Dahl Pedersen Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

17 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Kultur og Borgerservice Åbning af Stadsarkivet i Dokk1, april Alle borgere og besøgende i Aarhus Med åbningen af Stadsarkivet i Dokk1 bliver tilgængeligheden for gangbesværede og kørestolsbrugere væsentlig forbedret. Stadsarkivets flytning er finansieret af en ekstrabevilling fra byrådet i 2016 på 2 mio. kr. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

18 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Kultur og Borgerservice Forbedring af tilgængelighed på Godsbanen Alle Alle borgere skal have mulighed for at deltage og biddrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter. Implementeret 2015/2016 Tilsagn om tilskud fra Tilgængelighedspuljen på i alt kr ,- MKB - Godsbanen, Tommy Jensen Konkret forbedres gelænder ved ramper, så man ikke uforvarende kan køre/falde ud over mindre niveauforskelle/trin. Derudover er grusbelægning erstattet med SF sten ved hovedindgang, og der igangsættes tilsvarende belægningsarbejde i Gårdrummet på Godsbanen. Nedenfor er billeder af nogle af de steder, hvor der laves/er lavet forbedringer. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

19 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Kultur og Borgerservice Inddragelse af mennesker med handicap og gangbesværede ved udvikling af Kulturpolitik Alle Alle borgere skal have mulighed for at deltage og biddrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter. Foråret 2016 Ingen bortset fra tilskud til taxa kørsel til og fra Samtalesaloner (workshops) MKB - Kulturforvaltningen, Lars Davidsen I forbindelse med udviklingen af Kulturpolitik , dvs. workshop og indhold m.m. i den kommende kulturpolitik er der f.eks. inviteret en blind person og en gangbesværet person ind til en af de planlagte udviklingsworkshops Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

20 Handlingsplan på tilgængelighed Bidrag fra Kultur og Borgerservice Forbedring af tilgængelighed ved brug af midlertidige bygninger/lokaler/arealer Alle Alle borgere skal have mulighed for at deltage og biddrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter. Løbende Ingen, da det typisk er foreninger/institutioner der skal sikre tilgængeligheden MKB - Kulturforvaltningen, Lars Davidsen Det er et fokusområde og initiativ der kører løbende. Eksempelvis er der fokus på forbedret tilgængelighed, ramper, belægning m.m. på arealet uden om Godsbanen i forbindelse med Institut for (X). Der har været afholdt mange møder og givet meget sparring til Institut for (X) ift. tilgængelighed, bygningsregulativer m.m. når bygninger tages i anvendelse til noget de oprindeligt ikke var tiltænkt til. Det har resulteret i flere ramper, ændret belægning og pt. overvejes opstilling af et handi-cap toilet. En af udfordringerne ved brug af de midlertidige bygninger/lokaler på Kulturområdet er, at det sker på armslængden. Det er ikke kommunen der tager lokalerne i brug til andre formål, det er typisk institutioner og eller foreninger, hvorfor det også er dem der skal have fokus på tilgængelighed. Her gør kulturforvaltningen meget ud af at gå i dialog med de respektive foreninger ift. at gøres deres tilbud og aktiviteter tilgængelige for alle. Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.

21 Handlingsplan på tilgængelighed Universelt design som overordnet rettesnor: Tilgængelighed har altid været prioriteret højt i Aarhus Kommunes pleje- og ældreboliger, og dette skal der forsat være fokus på, men initiativet er, at tilgængelighed fremadrettet ønskes tæt sammenkoblet med begrebet Universelt design. Tidligere har byggerier mm. været styret efter, at tilgængelighedstiltag skulle sikre ligeværd ved fx at få alle ind ad den samme dør. Universelt design har en anden tilgang; at ligeværdighed også kan betyde, at alle skal ind ad en dør på en værdig måde, men ikke nødvendigvis den samme dør. Universelt design åbner altså op for, at mangfoldighed i brugerbehov kan imødekommes med en mangfoldighed af løsninger. Universelt design er et arkitektonisk begreb, som imødekommer mangfoldigheden af brugere og den forskellighed i behov, der findes i befolkningen. Universelt design tager afsæt i tanken om at inkludere og sikre alle lige adgang og deltagelse i det offentlige liv og det offentlige rum. Det er vigtigt at understrege, at Universelt design er ikke det samme som handicaptilgængelighed. Hvor handicaptilgængelighed forstås og fortolkes som særlige designtiltag rettet mod en specifik brugergruppe, handicappede, så er universelt design et designbegreb, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv. På den måde rummer universelt design muligheden for, at alle mennesker på et tidspunkt i deres liv vil opleve større eller mindre funktionsnedsættelser såsom hørenedsættelse eller et brækket ben. Universelt design skelner altså ikke mellem funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede, sådan som det er tilfældet, når man laver særlige tiltag for en specifik brugergruppe. Universelt design handler om at drage omsorg for almen menneskelig variation i funktionsevne. Konkrete tiltag: Fortsættelse med arbejdet omkring entydig skiltning/ Wayfinding Bidrag fra Sundhed og Omsorg Tilgængelighed i langt bredere forstand, hvor også de mere bløde eller sanselige tiltag der understøtter tilgængeligheden, ind tænkes og implementeres. Det handler helt konkret om lys, lyd, overflader, udeophold m.m. Borgere i Sundhed & Omsorgs Pleje- og Ældreboliger samt pårørende. Brugere af Sundhed og Omsorgs bygninger og udearealer. Ansatte i Sundhed og Omsorg Boliger, bygninger og udearealer skal være tilgængelige for alle, og dette inkluderer menneskelig mangfoldighed på tværs af funktionsevne og alder, køn og kultur.

22 Handlingsplan på tilgængelighed Derved rummer universelt design rummer muligheden for sanselige, stimulerende og oplevelsesmæssige tiltag såvel som funktionelle og praktiske, og dermed hensyntagen til borgernes forskellige behov både fysisk og kognitivt Universelt design skal være en del af de fortløbende processer i projekter/byggerier der indgår i Sundhed & Omsorgs bygningsopgaver både inden for nybyggeri, ombygning mfl. Derfor kan der ikke sættes en decideret tidsplan op, for initiativet vil følge de opgaver der ligger under Sundhed & Omsorg - Bygninger. Initiativet vil kunne igangsættes inden for bygningsafdelingens nuværende arbejdsopgaver. Aarhus Kommune - Sundhed og Omsorg Økonomi - Bygninger Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Att.: Bygningschef, Marianne Weberg Aarhus Kommunes mål for tilgængelighed: Det er Aarhus Kommunes mål at sikre såvel fysisk som psykisk tilgængelighed for alle. Tilgængelighed skal indtænkes i alle aktiviteter og områder, herunder også IT løsninger, skiltning og kommunikation i bred forstand. For eksempel har vi fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. Byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Vi lægger vægt på, at bymiljøet rummer de bedst mulige forudsætninger for, at borgerne kan bevæge sig rundt i byen.