Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Transkript

1 Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug Forslag om marine nationalparker i Danmark Indeks side 5 Vandplaner for højesteret I England Danmarksmesterskab i medefiskeri for juniorer 2010 Kurser i elfiskeri i 2010 Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Sportsfiskeriet i Danmark omsætter for næsten 2,8 milliarder kroner årligt, viser ny undersøgelse. Danmarks Sportsfiskerforbund er glade for undersøgelsen, der dokumenterer værdien af en god natur med rent vand og mange fisk. Konklusionen er, at de danske og udenlandske lystfiskere tilsammen skaber en omsætning i samfundet for knap 2,8 milliarder kroner heraf omkring 370 mio kroner fra udenlandske sportsfiskere. Det er halvfjerds procent mere end den samlede omsætning i fitness-sektoren og lige så meget som den boomende golfsport. Skærer man regnestykket ind til benet, fremgår det, at lystfiskeriet i Danmark bidrager positivt til statskassen med over en halv milliard kroner - eller mere præcist - med 568 mio. kroner i Den gennemsnitlige danske lystfisker bruger omkring 4000 kroner om året på fiskeriet. Lystfiskeri er natur, miljø og fangstoplevelser. Men som rapporten viser, er der også samfundsøkonomiske muligheder og perspektiver ved lystfiskeriet. Danmark er allerede i dag et attraktivt rejsemål for udenlandske lystfiskere, og der er ingen tvivl om, at området fortsat har potentiale. Analysen giver i den sammenhæng et godt vidensgrundlag for at tiltrække endnu flere udenlandske lystfiskere til Danmark. Undersøgelsen afdækker derudover fem forskellige lystfiskertyper, som blandt andet adskiller sig fra hinanden i forhold til deres motiver for at fiske og deres foretrukne form for fiskeri. Lystfisker i naturen. Dette er gruppen af grønne og entusiastiske lystfiskere. Ud for at fange fisk. Her er der tale om den fangstorienterede lystfisker, der i særlig grad er motiveret af spændingen ved at fange fisk. Hyggefiskeri med venner og familie. På fisketur når solen skinner. For denne gruppe er afstresning kodeordet for lystfiskeri. Det aktive lystfiskerliv. Det er de meget aktive lystfiskere, der fisker mest og forbruger mest; dem for hvem lystfiskeri er noget af en livsstil. Analysen viser også, at de aktive danske lystfiskerne er villige til at betale for højere kvalitet i fiskeriet. Til gengæld prioriterer de mest aktive danske lystfiskere nemmere adgang til fiskevandet lavt. Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som omkring 1500 danske lystfiskere har besvaret. Læs rapporten her

3 Skarvbestanden falder fortsat I 2009 var der skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 17 år. De skarvreder, som blev optalt i Danmark i 2009, svarer til en tilbagegang på 2,5% i forhold til I årene var redeantallet forholdsvis stabilt, svingende mellem og reder, og i forhold til gennemsnittet for denne periode, ynglede der i % færre skarver. Skarverne havde koloni eller forsøgte at danne koloni på i alt 59 lokaliteter i Det svarer til gennemsnittet for de forudgående fem år. Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den største med reder, og den næststørste var kolonien ved Brændegård Sø på Sydfyn, der husede reder. I alt 15 kolonier havde flere end reder, og disse kolonier husede 67 % af det samlede antal ynglende skarver i Danmark. Herudover ynglede 31% i 23 kolonier med reder, og 2% i 21 kolonier med færre end 200 reder. Frem til og med begyndelsen af 1990 erne ynglede de fleste af skarverne i nogle få meget store kolonier med op til reder. I dag er de ynglende skarver fordelt mere jævnt ud over landet. Den generelle tilbagegang i antallet af ynglende skarver, som er konstateret over de senere år (Fig. 1), afspejler med stor sandsynlighed, at fødeudbuddet omkring mange af kolonierne er faldet, og at der i nogle egne af landet er sket et fald i antallet af nye og unge to-fire år gamle skarver, som gør forsøg på at yngle. Denne mangel på rekrutter er en konsekvens af dårlig ynglesucces i en række store kolonier. I nogle af de store og mellemstore kolonier har ynglesuccesen været ringe på grund af mangel på små fi sk, mens den i andre har været dårlig, fordi æggene er blevet olieret i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af skarvbestanden. Ydermere er der tegn på, at beskydningen af skarver i overvintringsområderne i blandt andet Frankrig har nået et omfang, hvor antallet af ynglende skarver i Danmark påvirkes negativt, fordi der samtidigt flere steder er sket et fald i skarvernes ynglesucces. Hvert år gennemfører Skov- og Naturstyrelsen indgreb i danske skarvkolonier. Det gøres for at undgå, at skarverne får succes med at etablere nye kolonier og for at begrænse størrelsen af nogle af de eksisterende kolonier. I kolonier, hvor skarverne har rede på jorden, består indgrebet oftest i at sprøjte madolie på æggene, så de ikke klækker. I 2009 blev der olieret skarvæg i reder i ni kolonier, og reder med æg blev ødelagt i fire kolonier. Det svarer til 700 færre reder end gennemsnittet for årene I 2009 blev oliering især anvendt i de jordrugende kolonier i Ringkøbing Fjord, i Limfjorden, på Hirsholmene ud for Frederikshavn og på Saltholm i Øresund. Antallet af olierede og ødelagte reder i 2009 svarede til 15% af alle rederne i Danmark. Den fortsatte forvaltning af skarvbestanden i Danmark har nu medført, at Danmark ikke længere kan bryste sig af at have det største antal skarvreder i Europa. Den ære tilfalder nu Sverige med reder mod Danmarks ca Det medfører videre, at antallet af rugende skarvpar i Danmark i dag kun udgør 15 % af Europas skarvbestand mod 40 % for 10 år siden.

4 Bræmmeudvidelser forsinkes Mens det er lykkes regeringen at få lempet jordskatterne og få liberaliseret landbrugsloven, så kniber det mere med de grønne initiativer. Flere lovforslag, der skulle have været fremsat i dette forår, er nu udskudt til efteråret. Forsinkelsen rammer Fødevareministeriets lovforslag om at etablere hektar ny natur i form af sprøjtefrie randzoner. Det rammer omlægningen af pesticid-afgiften, som ifølge Miljøstyrelsen først bliver fremsat til efteråret. Og endelig rammer det en stor, samlet lovpakke fra Miljøministeriet, der blandt andet handler om etablering af ådale, naturforbedringer af vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer og om kommunernes muligheder for at placere store landbrug og biogasanlæg. Forsinkelserne bliver mødt med undren og stærk utilfredshed fra flere sider. Dansk Folkeparti er med i Grøn Vækst-aftalen og langtfra tilfreds med, at partiet ikke er blevet orienteret om udsættelserne. Fra oppositionens side er kritikken ikke mildere. Socialdemokraterne kalder forsinkelsen en skandale. De Radikale kalder forløbet en karikatur. Miljøminister en afviser, at regeringen smøler med de grønne tiltag. Det er teknikaliteter, der gør, at de må udskydes. Der er ikke politik i det. Alle de grønne elementer vil blive indført. Det står ikke til diskussion, og det er alle sammen enige om. Forsinkelsen skyldes, at lovforslagene er teknisk vanskelige og kræver koordinering på tværs af ministerierne. Derfor er der behov for ekstra tid. Flere penge til miljørigtige dambrug Ejere af dambrug får med en ny tilskudsordning mulighed for op til 40 procent i tilskud til nye investeringer i miljørigtig teknologi. Der kan både være tale om tilskud til etablering af nye anlæg og til modernisering af eksisterende anlæg, så de omdannes til avancerede recirkulationsteknologier. Som led i Grøn Vækst-aftalen blev der afsat en særlig tilskudspulje på 100 millioner kroner til akvakultur i perioden 2010 til Puljen er fordelt med 16,8 millioner kroner pr. år. Puljen er rettet mod de mest avancerede recirkulationsteknologier for at fremme anlæg med lav miljøpåvirkning og er et supplement til de eksisterende midler afsat til akvakultur som led i Fiskeriudviklingsprogrammet. I alt er der med aftalen om Fiskeriudviklingsprogrammet afsat en ramme for 2010 på 46, 8 millioner kroner for tilskud til investeringer i akvakulturanlæg, økologisk akvakultur samt foranstaltninger til bekæmpelse af VHS-sygdommen. Forslag om marine nationalparker i Danmark Havene omkring Danmark udsættes hver eneste dag for ødelæggende næringsstoffer, overfiskeri og belastninger fra giftstoffer. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening (DN), at der i stil med nationalparkerne til lands også oprettes nationalparker til havs. Havet lider under vores adfærd, og det er de færreste, der har indsigt i, hvilke skader vi reelt påfører naturen i havet. Derfor kan udpegningen af de nye, marine nationalparker være med til at højne bevidstheden om naturværdierne i havet, ligesom udpegningen af landjordens nationalparker har været det. Og det vil ikke bare gavne de marine nationalparker, men alle de danske farvende. DN foreslår følgende havområder som nationalparker: Vadehavet, Limfjorden, Det Gule Rev ud for Hanstholm, dele af Kattegat ved Anholt og Læsø, Endelave og Lillebælt. Desuden et område i den vestlige Østersø ved Samsø, Det Sydfynske Øhav, Øresund samt et område vest om Nordsjælland og ind i Isefjorden. Desuden foreslår DN et område omkring Christiansø nord for Bornholm. I de otte områder findes vigtige habitatområder, der er EU-beskyttede som Natura-2000 områder. I praksis eksisterer denne beskyttelse dog ikke, da beskyttelsen fra politisk side ikke er defineret.

5 Vandplaner for højesteret I England Den engelske paraplyorganisation for lystfiskere Angling Trust vil sammen med Verdensnaturfonden have den engelske højestret til at tage stilling til, hvorvidt de engelske vandplaner er I overensstemmelse med kravene I EUs vandrammedirektiv. De to organisationer mener, at vandplanerne er ulovlige, først og fremmest fordi vandplanerne hverken indeholder specifikke miljømål eller en tidshorisont for, hvornår indsatsen mod de forarmede engelske vandløb og søer skal igangsættes. Desuden er omfanget af undtagelsesbestemmelser i vandplanerne alt for omfattende og ubegrundende. En talsmand for Angling Trust kalder de engelske vandplaner for uigennemskuelige, utilstrækkelige, i strid med EU s vandrammedirektiv og en hån mod alle lystfiskere og andre naturelskere, som i masser af år frivilligt har brugt tusindvis af timer på at forbedre forholdene for vandløb og søers fiskefauna. Danmarksmesterskab i medefiskeri for juniorer 2010 Danmarks Sportsfiskerforbund indbyder alle juniormedlemmer til det årlige Danmarksmesterskab i medefiskeri, som i år finder sted i dagene 11. og 12. september i Nyborg Slots Voldgrave, som er kendt for deres gode medefiskeri. Nyborg sportsfiskerforening er arrangører, og de vil gøre alt for, at alle kan tage hjem med en god oplevelse efter denne weekend. Der deltages i hold, men der samles gerne et hold af enkeltdeltagere, hvis dette skulle have interesse, og hvis det er muligt. Prisen for deltagelse er 800 kr. pr. hold eller 200 kr. for individuelt tilmeldte. DM- Banket lørdag koster100 kr. pr. pers. Overnatning lørdag til søndag inkl. morgenmad: 50 kr. pr. pers. Programmet for mesterskabet kan hentes i aktivitetskalenderen på sportsfiskeren.dk/aktiviteter. Tilmelding til Steen Christensen på vedhæftede blanket. Sidste frist for tilmelding og betaling onsdag den 1. september Kurser i elfiskeri i 2010 Danmarks Sportsfiskerforbund kan også i 2010 tilbyde et genopfriskningskursus i elektrofiskeri. Det afholdes lørdag den 8. maj fra kl til på DTU Aqua, Vejlsøvej 39 i Silkeborg. Kurset henvender sig til personer, der er aktive i foreningernes elfiskearbejde, og som ikke har været på kursus siden På genopfriskningskurserne vil følgende emner blive gennemgået: Elfiskeudstyret, og hvordan det virker. Sikkerhed. Lovgrundlaget for elfiskeri. Behandling af fangster. Egen avl. Veterinære forhold. Tilmeldingsfristen til kurset er den 10. april. Der afholdes ligeledes et kursus i elfiskeri efter moderfisk i Det finder sted i dagene oktober med udgangspunkt i Gram. Tilmeldingsfristen til dette kursus er den 15. september. Kurserne finansieres af fiskeplejemidlerne og er således gratis for deltagerne. Tilmelding på lokal 3 eller skriv til kme@sportsfiskerforbundet.dk