Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet

Transkript

1 Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde Nyhedsbrev 4 Januar 28 Årgang 4, nummer 4 I dette nummer 1. Indledning Del l Nationalt 2. Ny forvaltningsplan for skarv 3. Skarvernes antal 4. Forvaltning af ynglekolonierne Del ll Toftesø 5. Påvirkninger fra skarver på yngel af fladfisk Del lll De vestjyske fjorde 6. Fiskeri og fangster 7. Fisk i Ringkøbing Fjord 8. Skarvernes fødevalg i Ringkøbing Fjord 9. Skarvens rolle i Ringkøbing Fjordbelyst ved en model 1.Smolt som skarvføde 11.Skrubber som skarvføde 12.Effekter af oliering af æg 13.Erfaringer med beskydning Redaktion: Jane I. Grooss og Thomas Bregnballe Layout: Magda Hammelsvang Pedersen Nyhedsbrevet foreligger elektronisk på internetadresserne: Indledning Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet om skarvregulering og fiskebestande i de vestjyske fjorde. Vi præsenterer her de vigtigste resultater fra projektet, men da nyhedsbrevet også danner optakt til revision af skarvforvaltningsplanen, har vi valgt at udvide det med nogle resultater fra andre projektet, der har arbejdet med skarv-fisk problematikken. Det drejer sig bl.a. om skarvernes påvirkninger af fladfiskeyngel ud for Toftesø, samt et forsøg på at belyse skarvens rolle som øverste led i fødekæden i Ringkøbing Fjord ved hjælp af en matematisk model. Projektet afsluttes I 22 indgik Skov- og Naturstyrelsen, Ringkjøbing Amt, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri et samarbejde om at belyse skarvreguleringens effekt på skarvbestanden, fiskebestandene og fiskeriet i de vestjyske fjorde, samt folks opfattelse af fisk/ skarvproblematikken. Målet var, at undersøge effekterne af den skarvregulering, der skal nedbringe antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum fjorde. I undersøgelsesårene er der bl.a. olieret skarvæg, gennemført tællinger af skarver, lavet fiskeundersøgelser, lavet mærkningsforsøg med skrubber, smolt og ål, indsamlet og analyseret talrige skarvgylp fra skarvkolonierne i Ringkøbing Fjord, lavet skræmmekampagner for at holde skarven væk fra bestemte områder på bestemte tidspunkter, givet tilladelser til at skyde skarver og lavet interviewundersøgelser af holdninger til skarv-fisk problematikken. Resultaterne er løbende blevet afrapporteret i de tidligere numre af nyhedsbrevet og der har været afholdt offentlige møder om dele af projektet. Samarbejdsprojektet er nu afsluttet og der vil senere blive udsendt en rapport, som beskriver undersøgelserne og sammenfatter de resultater projektet er kommet frem til. Svarene vi søgte Fra starten af projektet blev der stillet en række spørgsmål, som det var væsentligt for samarbejdsprojektet at få besvaret: 1. Kan der på antallet af skarver i de vestjyske fjorde konstateres en effekt af skarvreguleringer? 2. Kan der på bestandene af fisk og fiskeriet i fjordene konstateres en effekt af skarvreguleringer? Kopiering af nyhedsbrevet tilladt med angivelse af kilde. Side 1

2 3. Kan der på folks opfattelse af skarv/fiskproblematikken konstateres en effekt af skarvreguleringer? 4. Er effekterne af skarvreguleringerne tilstrækkelige eller skal de forøges ved yderligere regulering, og kan der evt. peges på andre tiltag, som vurderes at kunne være nødvendige for at den ønskede effekt opnås? Vi kan ikke entydigt besvare alle spørgsmålene, men de mange undersøgelser har givet et bedre grundlag for at vurdere, om skarvforvaltningsplanen har den ønskede effekt, eller der skal ændres i måden at forvalte skarvbestanden på. Skarvforvaltningsplanen er under revision og den nye forvaltningsplan skal træde i kraft i 28. Vi håber resultaterne af de mange undersøgelser kan medvirke til at beslutninger om, hvordan skarven skal forvaltes, bliver truffet på et godt fagligt grundlag. Del l Nationalt 2. Ny forvaltningsplan for skarv af Henrik Lykke Sørensen Det er vigtigt, at skarven i Danmark forvaltes på en måde, så alle kan acceptere og måske endda værdsætte skarvens tilstedeværelse i vores natur. Skarvbestanden voksede nærmest eksplosionsagtigt fra midt i Foto af: Florian Möllers 198 erne til midt i 199 erne, og den hurtige vækst og spredning i Danmark er blevet modtaget med blandede følelser. Det kystnære fiskeri er belastet af skarvers fangst af fisk i og ved bundgarn. Fritidsfiskere og sportsfiskere mener, at skarven i stigende omfang påvirker mulighederne for, at de kan dyrke deres interesse. Ornitologer og andre naturbevarende foreninger har modsat set fuglens tilbagevenden til den danske natur som et resultat af en succesfuld naturbeskyttelse. Skov- og Naturstyrelsen forvalter skarvbestanden Skarven i Danmark forvaltes af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, og siden 22 har Skarvforvaltningsplanen dannet grundlag for denne forvaltning. Skarven har siden 198 været fredet i hele Europa i henhold til EF's direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder. Der kan ikke åbnes for en egentlig jagttid på skarven i Danmark, fordi den er beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet, men der kan gives dispensation til at skyde skarver, hvis de gør væsentlig skade. Den konkrete forvaltning omfatter bl.a. tilladelser til at bortskræmme skarver ved vandløb og at oliere skarvæg i ynglekolonier, og forestås af de lokale statsskovdistrikter. Fiskere og dambrugere har herudover generelle dispensationer til at beskytte fisk i redskaber og damme ved at nedlægge skarver. Planen revideres nu Skarvforvaltningsplanen er under revision for anden gang, og den nye forvaltningsplan skal træde i kraft i 28. Skov- og Naturstyrelsen har gennem nogle måneder arbejdet med at forberede revisionen. Styrelsen er under arbejdet blevet rådgivet af en skarvarbejdsgruppe med repræsentanter fra foreninger med interesse i skarvens forvaltning og sagkyndige fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeridirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser. Skarvarbejdsgruppens sammensætning er vist i boks side 3. Forvaltningsplanen skal give Skovog Naturstyrelsen de bedst mulige redskaber til at forvalte skarvbestanden, så konflikter i forhold til fiskeriet afhjælpes og skarven samtidig beskyttes som dansk ynglefugl. Forslag til skarvforvaltningsplan bliver tilgængelig på Du kan også få forslaget tilsendt på . Skriv da til Skov- og Naturstyrelsen, Henrik Lykke Sørensen, hls@sns.dk Side 2

3 Skarvforvaltningsplanen skal: Beskrive status for skarven i Danmark. Beskrive de konflikter skarv giver anledning til. Beskrive erfaringerne med de hidtidige forvaltningstiltag. Fastsætte retningslinier for regulering. Beskrive planens forventede effekt og Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling. Skarvforvaltningsplan sendes i høring Resultaterne af de undersøgelser som Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser har gennemført i perioden udgør sammen med de erfaringer, der er gjort med forvaltning af skarv i Danmark og i vore nabolande, et godt udgangspunkt for en revision af planen. Herudover lægger Skov- og Naturstyrelsen vægt på, at alle, der har synspunkter eller ideer vedrørende den fremtidige forvaltning af arten, får mulighed for at blive hørt. En skriftlig høring, hvor alle får mulighed for at sende skriftlige bemærkninger til et forslag til ny skarvforvaltningsplan, er derfor en del af revisionen. I den offentlige høringsperiode vil der blive arrangeret offentlige debatmøder. Fotos af: Florian Möllers Arbejdsgruppe vedrørende skarvforvaltning Dansk Ornitologisk Forening, Knud Flensted, knud.flensted@dof.dk Danmarks Jægerforbund, Per Thoudal Clausen, pc@jaegerne.dk Danmarks Sportfiskerforbund, Jens K. Thygesen, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening, Allan Buch, allan.buch@middelfart.dk Dyrenes Beskyttelse, Bjarne Clausen, clausnar@hotmail.dk Dansk Fritidsfiskerforbund, Finn Frandsen, c-f@mail.dk Sagkyndige mv.: Fiskeridirektoratet, Lene Jensen Scheel-Bech, lej@fd.dk Danmarks Miljøundersøgelser, Thomas Bregnballe, tb@dmu.dk Danmarks Fiskeriundersøgelser, Anders Koed (Orbicon), anko@orbicon.dk Skov- og Naturstyrelsen, Henrik Lykke Sørensen (koordinator), hls@sns.dk Side 3

4 Del l Nationalt 3. Skarvernes antal af Thomas Bregnballe og Jörn Eskilddsen I Danmark har vi en ret præcis viden om antallet af ynglende skarver. Rederne i ynglekolonierne bliver således optalt årligt af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Men vi har ikke optællinger, der kan fortælle os, hvordan det samlede antal af skarver i Danmark ændrer sig hen gennem året. Dette antal er forsøgt estimeret ud fra viden og antagelser om bl.a. skarvernes træk. Danmarks ynglebestand i 27 I 27 blev der talt reder i Danmark. Det er en tilbagegang på 7 % i forhold til 26, og en tilbagegang på 1 % i forhold til de forudgående ti års gennemsnit. Antallet af steder, hvor skarverne havde koloni eller forsøgte at danne koloni i 27 var 59, hvilket svarer til gennemsnittet for de forudgående fire år. I Figur 3.1.Størrelse og placering af de danske skarvkolonier i 27. de 15 største kolonier, der hver husede flere end 1. reder, ynglede 71 % af skarverne. I de 2 kolonier, der talte 2-1. reder ynglede 24 % af bestanden og 5 % ynglede i 24 kolonier med færre end 2 reder. Den største koloni var kolonien i Stavns Fjord på Samsø med reder. I Figur 3.1 er skarvkoloniernes lokalisering i 27 vist. De største kolonier med flere end 1.2 reder fandtes i Ringkøbing Fjord, ved Toftesø sydøst for Aalborg, i det sydvestlige Kattegat, ved Brændegård Sø på Sydfyn og i området omkring Smålandsfarvandet. Desuden findes flere mellemstore kolonier i Limfjorden og i det nordlige Sjælland. Udviklingen i ynglebestanden Udviklingen i den danske ynglebestand af skarver er karakteriseret ved hastig vækst gennem 198erne og en hurtig overgang til stabilisering (Figur 3.2). I årene har ynglebestanden svinget mellem 36.5 og 42.5 reder, med et gennemsnit på 39. par. Bestanden er så i 27 faldet til 35. reder. Fra 23 til 27 har antallet af steder med kolonier eller koloniseringsforsøg varieret mellem 55 og 62. Udviklingen i bestanden har varieret imellem landsdelene (Figur 3.3). I de vestjyske fjorde og Vadehavet har der været tilbagegang i antallet af reder siden 2. I var antallet faldet til ca. 6 % af, hvad der ynglede i 2. De seneste års tilbagegang i denne region forklares med lav ungeproduktion som følge af omfattende oliering af æg. I Limfjorden var antallet højest mellem 1998 og 24, og i 27 var der en markant tilbagegang. Denne tilbagegang var tilsyneladende især en effekt af, at skarverne i den centrale og østlige del af Limfjorden havde vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med føde. Figur 3.2. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i Danmark Data fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. I det nordlige Kattegat gik antallet af reder frem indtil 25, hvorefter der har været tilbagegang. Udviklingen i denne region er især bestemt af forholdene i de to store kolonier Toftesø og Hirsholmene. Den forholdsvis nye koloni i regionen (Kielstrup Sø ved Mariager Fjord) var fortsat i vækst i 27. I det sydvestlige Kattegat samt i Lillebælt og det Sydfynske Øhav har der også været tilbagegang i antallet af reder siden 25. Udviklingen i Lillebælt og det Sydfynske Øhav har været styret af udviklingen i kolonien ved Brændegård Sø på Sydfyn. Som følge af tilbagegang i denne store koloni halveredes antallet af reder i regionen fra 1992 til 2. I Smålandsfarvandet var antallet på sit højeste i 1993, og efter en tilbagegang frem til 21 har yngleantal- Side 4

5 Figur 3.3. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv inden for syv regioner i Danmark Bemærk at y-akserne ikke har samme skala. Bornholm indgår i Smålandsfarvandet let været nogenlunde stabilt. Udviklingen i det nordlige Sjælland har været præget af langsom vækst, og kun i denne region har der været fremgang hvert år siden 23. Faktorer af betydning for udviklingen. Udviklingen i ynglebestanden af skarver er påvirket af en lang række af faktorer. Nogle faktorer påvirker skarverne på ynglepladserne og andre påvirker dem uden for yngletiden. De væsentligste faktorer knyttet til yngletiden vurderes at være om mennesker, ræv og havørn forårsager voldsom forstyrrelse i ynglekolonierne og eventuelt medvirker til lav ungeproduktion skarverne ved ynglesæsonens start og under ungeopfostringen forholdsvis nemt kan fange fisk inden for en afstand af 25-3 km omkring kolonien. Blandt forholdene uden for yngletiden er der en formodning om, at beskydning af danske skarver i overvintringsområderne er begyndt at påvirke antallet af ynglende skarver i Danmark. Fødeudbudet omkring kolonierne har i det tidlige forår betydning for, om skarverne opnår og kan fastholde god foderstand, så de kan gennemføre de tidlige faser i ynglecyklus. Adgangen til føde senere på sæsonen har konsekvenser for, hvor langt væk skarverne dagligt må trække i forsøget på at finde føde til ungerne. Jo længere væk skarverne må trække, jo færre gange får ungerne mad og jo færre unger overlever til de bliver flyvedygtige. Fødeudbudet for skarverne i yngletiden ser ud til at være påvirket af naturlige, miljøbetingede og fiskeribetingede udsving i størrelsen af fiskebestandene skarvernes egen påvirkning af tætheden af fisk og deres adfærd ændringer fra år til år og hen gennem sæsonen i, hvor fiskene opholder sig I flere fjordområder er der konstateret betydelige tilbagegange i forekomsten af fisk, såsom fladfisk, ulk, ålekvabbe og ål, dvs. fisk som skarverne gerne ernærer sig af. Dette har bl.a. medført at skarver i flere kolonier nu i højere grad end før må trække langt for at finde føde og forsøge at ernære sig ved fangst af små fisk, såsom kutlinger og hunde- Side 5

6 stejler samt rejer. Forholdene i de områder skarverne opholder sig i under trækket og i deres overvintringsområde påvirker fuglenes overlevelseschancer og deres tilstand ved ankomst til yngleområderne om foråret. Skarvernes overlevelse ser nu ud til at være af større betydning for ynglebestandens udvikling end det var tilfældet for 1 år siden. Dette fordi der i nogle regioner af Danmark tilsyneladende ikke længere findes en stor pulje af unge skarver, der er klar til at rekruttere som ynglefugle, når ynglemuligheder opstår. Formodningen er, at denne pulje af fugle er svundet ind i flere egne af landet efter en årrække med lavere overlevelse og forholdsvis dårlig ungeproduktion (bl.a. som følge af fødeknaphed og oliering af æg). Overlevelsen blandt danske skarver ser ud til at være faldet bl.a. som følge af intensiveret beskydning i nogle af overvintringsområderne. Det vurderes, at den fremtidige udvikling i ynglebestanden først og fremmest vil blive bestemt af fødeudbudet omkring de eksisterende ynglekolonier skarvernes muligheder for at etablere nye kolonier nær uudnyttede fødesøgningsområder omfanget af oliering af æg og andre indgreb i kolonierne i hvilket antal danske skarver bliver nedlagt, bl.a. i overvintringsområderne. Skarvernes samlede antal hen gennem året Skarver i Danmark udgøres af lokale ynglefugle, af unge og ældre ikke ynglende fugle, af udfløjne unger og af skarver, der trækker til landet fra andre yngleområder. I Figur 3.4 er det samlede antal skarver i Danmark forsøgt opgjort månedsvis for 26 som eksempel. Det er gjort ud fra viden og antagelser om Antal skarver (x1.) Jan Mar Maj Jul Sep Nov Figur 3.4. Estimat for hvordan det samlede antal af skarver var i Danmark gennem 26. skarvernes overlevelse, ungeproduktion og alder ved ynglestart danske og udenlandske skarvers træk sæsonudviklingen i antallet af skarver på lokaliteter, hvor skarverne er talt op. Hovedparten af de unge og voksne danske skarver spreder sig i sensommeren over forholdsvis korte afstande (<35 km) til søer og kystområder over det meste af landet samt i Nordtyskland og i mindre omfang Sydsverige og Polen. Her opholder de sig nogle uger eller måneder før de påbegynder det egentlige efterårstræk i september-november. Danske skarver overvintrer spredt ud over Europa mod syd til Nordafrika. Tilsyneladende overvintrer 4 ud af 5 skarver nærmere end 1.5 km fra kolonierne. Færre end 15 % formodes at blive i de danske farvande om vinteren. Hovedparten af de danske skarver vender tilbage til Danmark mellem 1. marts og 1. april. Skarver fra udlandet kommer til de danske farvande mellem juli og november; flest fra Sverige, Nordtyskland og Norge, og flest i septemberoktober. Et større antal skarver fra Norge og i mindre omfang fra Sverige og Nordtyskland overvintrer i de danske farvande. Trækobservationer tyder på, at mange af de overvintrende og gennemtrækkende udenlandske skarver forlader Danmark mellem 2. marts og 2. april. I Figur 3.5 er vist hvilken andel de udenlandske skarver udgjorde af de skarver, der var tilstede i Danmark hen gennem 26. % udenlandske Jan Feb M ar Apr M aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 3.5. Estimat for andelen af udenlandske skarver blandt de skarver som blev estimeret til at have været tilstede i Danmark gennem 26 (se Figur 3.4). Side 6

7 Del l Nationalt 4. Forvaltning af ynglekolonierne Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen I denne artikel beskrives de forvaltende tiltag, som har fundet sted i danske skarvkolonier og på lokaliteter, hvor skarver forsøgte at etablere koloni i årene 22-27, dvs. i den årrække, hvor den seneste skarvforvaltningsplan har været gældende. Det vurderes, hvorvidt de gennemførte indgreb har haft en bremsende effekt på dannelsen af nye skarvkolonier, og om forvaltningen har indvirket på størrelsen af ynglebestanden lokalt og nationalt. Forvaltningens omfang Staten eller lodsejere efter aftale med staten har gennemført forvaltende tiltag på (a) lokaliteter, hvor skarver har forsøgt at danne nye kolonier, (b) i kolonier som har eksisteret i mange år, og (c) i udvalgte dele af kolonier. Antallet af kolonier, hvor indgreb fandt sted i hele kolonien eller i dele af kolonien, varierede mellem 1 og 19 i årene (Tabel 4.1). For de fleste kolonier var der tale om nyetablerede kolonier eller kolonier, hvorfra skarverne ikke var forsvundet trods tidligere års indgreb. I årene blev mellem 3.7 og 6.6 reder (i gennemsnit 5.3 reder) udsat for forvaltende tiltag, som resulterede i, at rederne eller deres indhold gik tabt (Tabel 4.2). I langt de fleste tilfælde (93-99% af rederne) gik redens indhold tabt som følge af oliering af æg. Det samlede antal reder, som blev direkte berørt af forvaltningen, svarede til 9-18% (i gennemsnit 14%) af alle de reder, som blev etableret i Danmark i årene (Tabel 4.3). Anvendte metoder Den metode, som Skov- og Naturstyrelsen hyppigst har anvendt, har været at oliere æggene - dvs. at sprøjte æggene med paraffinolie, hvorved fostrene døde og skarverne derefter kunne ruge videre uden at æggene klækkede. Olieringen skete med det formål at begrænse skarvernes ynglesucces og reducere sandsynligheden for, at skarverne ville vende tilbage til lokaliteten i efterfølgende år. De næsthyppigste metoder har været at fjerne reder og/eller deres indhold samt at forstyrre eller bortskræmme skarverne. Bortskræmning har især været anvendt i trærugende kolonier, hvor det ikke var muligt at oliere æggene. For at sikre at man ved bortskræmning opnåede den ønskede effekt, har man i nogle tilfælde kombineret afgivelse af skræmmeskud med nedlæggelse af nogle få skarver. Blandt andre metoder kan nævnes bortskræmning ved brug af hyler og gaskanon samt menneskelig færdsel. Effekter af forvaltningen I årene , dvs. forud for den nuværende forvaltningsplan, lykkedes det i nogen grad at afværge dannelsen af nye skarvkolonier i Danmark. I 1 af de 16 tilfælde var det muligt at undgå, at skarverne vendte tilbage året efter det første indgreb som led i forvaltningen (Bregnballe & Eskildsen 22). De øvrige seks kolonier forsvandt enten senere efter yderligere indgreb, eller skarverne fortsatte med at yngle trods gentagne indgreb. I årene Antal kolonier Oliering af æg Andre metoder I alt Tabel 4.1. Antallet af kolonier hvor Skov- og Naturstyrelsen eller lodsejeren efter aftale gennemførte forvaltende tiltag i 22-27, idet der skelnes mellem oliering af æg og andre metoder. Antal reder udsat for forvaltende tiltag Oliering af æg Andre metoder I alt Tabel 4.2. Antallet af reder omfattet af statens forvaltende tiltag i 22-27, idet der skelnes mellem oliering af æg og andre forvaltningsmetoder såsom fjernelse af reder og bortskræmning ved beskydning. % af alle reder i Danmark udsat for forvaltende tiltag Oliering af æg 8,5 11, 15,7 11,9 15,5 16,9 Andre metoder,6,3 1,,2,3 1,3 I alt 9,1 11,3 16,7 12,1 15,8 18,3 Tabel 4.3. Andelen (i %) af alle reder i Danmark omfattet af statens forvaltende tiltag i 22-27, idet der skelnes mellem oliering af æg og andre forvaltningsmetoder. Side 7

8 22-26 var der blandt ni nye kolonier med indgreb fire tilfælde, hvor skarverne forsvandt efter det første år med indgreb. I de andre fem tilfælde fortsatte skarverne med at vende tilbage i yderligere ét eller flere år. I årene har det således tilsyneladende været vanskeligere at undgå, at skarver dukkede op igen i efterfølgende år. Men på de lokaliteter, hvor skarver gentog deres forsøg på kolonidannelse trods indgreb i det foregående år, havde indgrebene tilsyneladende ofte en dæmpende effekt på koloniernes vækst. Så indgrebene har givetvis i de fleste tilfælde betydet, at kolonier, der kunne have vokset sig store, ikke udviklede sig til mellemstore eller store kolonier. Vi vurderer at forsøgene på at stoppe dannelsen af nye kolonier har begrænset skarvernes adgang til hidtil uudnyttede fødeområder i yngletiden. Skarvernes reducerede muligheder for at etablere nye kolonier har formentlig tvunget skarverne til enten at yngle i allerede mættede kolonier, hvor de formentlig ofte har ynglet med forholdsvis lav succes, eller helt at undlade at yngle. Vi vurderer, at forsøgene på at afværge dannelsen af nye kolonier har (a) stabiliseret ynglebestanden (og den samlede bestand) på et lavere niveau end ellers, og (b) begrænset spredningen af ynglende skarver til de hidtil uudnyttede områder af landet. Samlet set resulterede de forvaltende tiltag i årene i tab af ynglesucces i knap 32. reder. Vi vurderer, at den nedsatte ynglesucces som følge af de forvaltende tiltag, har haft betydning for ynglebestandens udvikling og størrelse i de efterfølgende år. Effekterne har været størst i de lokalområder og regioner, hvor indgreb har været omfattende, dvs. i Vestjylland og Limfjorden. Vi mener at indgrebene især har haft effekt i de senere år, fordi en række observationer tyder på, at der i flere regioner i landet ikke længere findes et overskud af potentielle rekrutter, der er klar til at etablere sig, hvis de rette ynglebetingelser skulle opstå. Illegale indgreb Ud over indgreb gennemført af staten eller efter aftale med staten har 2-4 kolonier årligt været udsat for illegale indgreb i De illegale indgreb har typisk bestået i at ødelægge æg og afbrænde reder i jordrugende kolonier. De fleste illegale indgreb har fundet sted i Limfjorden og i mindre omfang i Lillebælt. Omfanget af illegale indgreb var lavere i årene end i de forudgående år. Litteratur Bregnballe, T. & Eskildsen, J., 22: Forvaltning af danske skarvkolonier Arbejdsrapport fra DMU. 65 s. Side 8

9 Del ll Toftesø 5. Påvirkninger fra skarver på yngel af fladfisk Af: Else Nielsen, Josianne Støttrup, Thomas Bregnballe & Hanne Nicolajsen I det følgende sammenfattes resultater fra en undersøgelse af sammenhængen mellem udviklingen af skarvkolonien ved Toftesø og forekomsten af fladfiskeyngel i lavvandede områder i Ålborg Bugt. Vi har først og fremmest set på, om der i tætheden af -årige og 1-årige skrubber, rødspætter og tunger kunne spores effekter af, at der dukkede en skarvkoloni op ved Toftesø. Vores materiale Undersøgelsen har bestået i en analyse af de oplysninger, vi har om udviklingen i tætheden af fladfiskeyngel og om udviklingen i skarvernes antal. Vi har set på, om der var en ændring i tætheden af fisk fra før til efter skarverne begyndte at yngle ved Toftesø (Figur 5.1). Men vi har også sammenlignet tætheden af fisk i områder, som lå nær skarvkolonien med tætheden i mere fjerntliggende områder, deriblandt et område som vi regner med, at skarverne ikke brugte i yngletiden, fordi det lå omkring 55 km fra kolonien. De oplysninger vi har brugt i analysen består af 1) årlige optællinger af antallet af skarvreder i kolonien ved Toftesø, og 2) en årlig opgørelse over tætheden af fladfiskeyngel beregnet ud fra fiskeri med yngeltrawl i perioderne og Endvidere har vi benyttet oplysninger fra en undersøgelse af Toftesøskarvernes fødevalg i Skarverne Skarvkolonien ved Toftesø blev etableret i 1982 (Figur 5.2). I 1996 Nær Nabo Kilometers var kolonien vokset til 3.3 reder, og antallet af reder varierede mellem 3.2 og 4.3 reder frem til 26. I nogle af disse år var kolonien landets største. Når skarver søger føde langs de danske kyster, fisker de blandt andet på 1,2-3, m dybde, som er de dybder, hvor der blev fisket med yngeltrawl. Skarver søger helst føde i nærheden af kolonien, dvs. inden for en afstand af 2-25 km fra kolonien. Men i takt med at en koloni vokser, vil skarverne ofte udvide deres fødesøgningsområde, og især i store kolonier ser man, at skarver i perioder eller regelmæssigt Reference Dybder Net positioner og 4 km zoner fra Skarvekoloni Figur 5.1. Undersøgelsesområdet i Ålborg Bugt med afgrænsning af de tre del-områder Nær, Nabo og Reference. + angiver positionerne for fiskeriet med yngeltrawl. Cirklerne angiver hhv. 2 og 4 km afstand fra kolonien. flyver op til 5 km væk fra kolonien for at nå attraktive fødesøgningsområder. Undersøgelser af skarvgylp indsamlet i Toftesøkolonien viste, at skarverne først og fremmest fortærede ising (i gennemsnit 44% og 58% af den totale fødevægt i henholdsvis 1993 og 1994), dernæst ålekvabber (13% i 1993; ikke fundet i gylp i 1994), og skrubber (12% og 14%). Rødspætter blev fundet i hvert syvende skarvgylp, og tunger forekom endnu sjældnere i skarvernes gylp Side 9

10 Antal pr. 1 min. træk Antal pr. 1 min. træk Antal pr. 1 min. træk Antal skarvreder i Toftesø a) Nærområdet b) Naboområdet 1986 Forekomsten af fladfisk Kysten langs den jyske østkyst er et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel, deriblandt fladfisk. I Ålborg Bugt har Danmarks Fiskeriundersøgelser fulgt udviklingen af især fladfiskeyngel. Fiskeforekomsterne blev undersøgt ved at fiske med et yngeltrawl i juli måned på faste stationer, hvor vanddybden varierede mellem 1,2 og 3, m. Overvågningen har gjort det muligt at følge ændringer i c) Referenceområdet 1988 Periode II Figur 5.2. Udviklingen i antal reder i skarvkolonien ved Toftesø fra den blev etableret i 1982 til 27. Inddelingen i perioder anvendt i den statistiske analyse er angivet Figur 5.3. Gennemsnitlig fangst af -årige skrubber pr. 1 minutters træk med yngeltrawl i hhv. Nær-, Nabo- og Referenceområdet i perioderne og Der blev ikke gennemført fiskeri med yngeltrawl i 1999 og Periode III forekomsten af især fladfisk som rødspætter, skrubber og tunger. Analysen For at belyse om Toftesøskarvernes prædation (når et rovdyr æder et byttedyr) har påvirket overlevelsen af fladfiskeyngel i de lavvandede områder i Ålborg Bugt, inddelte vi den undersøgte kyststrækning mellem Asaa i nord og Norddjursland i syd i tre områder (se Figur 5.1): Et Nærområde. Her lå de stationer, som var beliggende 7-15 km fra kolonien. Vi antog, at skarverne havde benyttet dette område som fødesøgningsområde siden koloniens opståen. Et Naboområde. Det område lå på kyststrækningen Hou-Asaa nord for Limfjordens østlige munding, 2-3 km fra kolonien. Vi forventede, at de ynglende skarver først i væsentlig grad begyndte at bruge dette område, efter kolonien var blevet stor. Et Referenceområde. Stationerne i dette område lå ved Djurslands nordkyst, dvs. ca km fra Toftesø. Vi antog, at dette område lå så langt væk fra kolonien, at Toftesøskarverne ikke søgte føde her i yngletiden. I analysen skelnede vi mellem følgende tre perioder: Periode I: I de år ynglede der ikke skarver i regionen. Periode II: I de år steg antallet af reder i Toftesøkolonien fra 8 til 2.2 reder. Periode III: I de år varierede antallet af reder i kolonien mellem 2.8 og 4.2 reder. Side 1

11 Antal pr. 1 min. træk Antal pr. 1 min. træk Antal pr. 1 min. træk a) Nærområdet Periode I Sammenhæng mellem skarvantal og tæthed af skrubber Fangster af skrubbeyngel blev opdelt i - og 1-årige og inddelt efter undersøgelsesområde. Som det fremgår af Figur 5.3 og 5.4 var der fra periode til periode og år til år udsving i tætheden af småskrubber. For Nærområdet fandt vi et signifikant fald i den gennemsnitlige tæthed af 1-årige skrubber fra før skarverne ynglede (periode I) til efter skarvkolonien var blevet etableret (periode II og III; se Figur 5.5). Sammenligningen mellem Naboområdet og Referenceområdet bekræftede vores hypotese om, at skarvkolonien ville have en negativ effekt på tætheden af 1-årige skrubber i Naboområdet, men at denne effekt først ville vise sig, efter at skarvkolonien var nået op over en vis størrelse (Figur 5.6) b) Naboområdet 3 3 Periode II Periode III c) Referenceområdet Figur 5.4. Gennemsnitlig fangst af 1-årige skrubber pr. 1 minutters træk med yngeltrawl i hhv. Nær-, Nabo- og Referenceområdet i perioderne og Der blev ikke gennemført fiskeri med yngeltrawl i 1999 og 22. De lodrette streger viser den inddeling i perioder, som blev anvendt i den statistiske analyse. De viste årlige gennemsnit er pr. område baseret på 1-8 træk (i gennemsnit 5 træk) i Periode I, 3-16 træk (i gennemsnit 1 træk) i Periode II, og 1-24 træk (i gennemsnit 15 træk) i Periode III. Så usikkerheden er generelt lavest for årene i Periode III. 3 Lsmean 2 1,5 1,5 Nærområdet Referenceområdet I II III Tidsperiode Figur Least Square Mean af antal I-gruppe skrubber pr. træk og 95% sikkerhedsgrænse i Nærog Referenceområde for de tre tidsperioder. Tidsperiode I = , II = , III = Lsmean 2 1,5 1,5 Naboomr Referenceområdet I II III Tidsperiode Figur 5.6. Least Square Mean af antal I-gruppe skrubber pr. træk og 95% sikkerhedsgrænse i Naboog Referenceområde for de tre tidsperioder. Tidsperiode I = , II = , III = Effekt på længdefordeling af skrubber For yderligere at belyse de ynglende skarvers mulige effekter på overlevelsen af 1-årige skrubber, sammenlignede vi størrelsesfordelingen af skrubber imellem perioder inden for hvert område. Vi forventede, at skarvene ville have en negativ indvirkning på, hvor mange store skrubber der var ud af de tilstedeværende skrubber. Skarverne fortærede således 1-årige skrubber hen gennem foråret til togtet blev gennemført i juli. Andelen af store skrubber (>15 mm) i både Nærområdet og Naboområdet var lavere i de to perioder, hvor der ynglede skarver ved Toftesø end i perioden forud for koloniens opståen. Desuden var der en svag tendens til, at underrepræsentationen af >15 mm lange skrubber blev tydeligere efter at kolonien havde vokset sig stor. De samme ændringer i længdefordelingen af skrubber blev imidlertid også observeret i Referenceområdet, hvor der ikke skulle være nogen effekt af skarvprædation. Så vi kunne ikke konkludere, at fraværet af store skrubber i Nær- og Naboområdet i periode II og III var et resultat af, at skarverne havde fortæret store skrubber gennem månederne forud for det årlige fiskeri med yngeltrawl. Side 11

12 Andel af skrubber taget af skarver Vi forsøgte at opgøre, hvilken andel af skrubberne skarverne fortærede. Til denne beregning brugte vi oplysninger om antallet af skarver og estimater for det samlede antal af skrubber i området strækkende sig fra Stensnæs i nord til udmundingen af Randers Fjord i syd. Desuden antog vi ud fra fødeundersøgelserne, at hver skarv i gennemsnit fortærede én skrubbe hver tredje dag hen gennem hele ynglesæsonen. Ved disse beregninger nåede vi frem til, at skarvernes konsum svarede til, at de gennem månederne april-juni havde ædt gennemsnitlig 25% af de 1-årige skrubber i periode II og 4% af de 1-årige skrubber i periode III. Som det fremgår af Tabel 1 er variationen mellem årene stor. For syv ud af 1 år i periode II estimerede vi, at færre end 2% af de 1-årige skrubber blev ædt af skarver. I periode III var det derimod År Periode Estimeret andel af skrubber ædt af skarver 1985 II II II II II II II II II II III III III III.37 2 III.6 21 III III III.39 Tabel 5.1. Den estimerede andel af 1-årige skrubber ædt af skarver hen gennem ynglesæsonerne Der er ikke data fra 1999 og 22. kun i ét ud af 1 år, hvor vi estimerede, at skarverne tog færre end 2% af de 1-årige skrubber. Disse opgørelser over andelen af 1-årige skrubber fortæret af skarver er forbundet med stor usikkerhed. Det var især vanskeligt at opgøre, hvor mange 1-årige skrubber der var i området i de enkelte år. Det er heller ikke sandsynligt, at antagelsen om, at hver skarv i gennemsnit fortærede én skrubbe hver tredje dag, passede for alle ynglesæsonerne. Rødspætte og tunge Vi fandt ingen tegn på, at tætheden af yngel af rødspætte og tunge var påvirket af udviklingen i antallet af skarver. Sammenlignet med periode I var der stort set ingen 1-årige rødspætter i periode II og III. Det var tilfældet i alle tre områder. Faldet i forekomsten af 1-årige rødspætter skyldes ikke et fald i rekrutteringen af -gruppe rødspætter i området. Måske skal fraværet af 1-årige rødspætter forklares med en generel habitatændring i hele området langs kysten, som netop 1-årige rødspætter var særligt følsomme overfor. Denne ændring skal så have fundet sted i løbet af 197erne og/eller første halvdel af 198erne. Diskussion Den udvikling vi iagttog i den gennemsnitlige tæthed af skrubber i de tre områder stemte overens med den udvikling, vi forventede at se, hvis skarvernes fortæring af skrubber havde påvirket tætheden. I alle tre områder var der imidlertid stor variation i tætheden af skrubber, rødspætter og tunger både fra år til år og fra periode til periode. Det tyder på, at andre faktorer udover antallet af skarver, havde betydning for, hvor mange 1-årige skrubber, der blev fanget under togterne i de enkelte områder og år. Derfor er det også muligt, at de fald i gennemsnitlig tæthed, som vi observerede, var forårsaget af andet end skarvernes fortæring af skrubber. Det er således muligt, at sammenhængen mellem stigningen i antal skarver og faldet i antal skrubber ikke afspejler en egentlig årsagssammenhæng. I denne undersøgelse har vi ikke undersøgt, om de sete ændringer kan være fremkommet af andre årsager. Resultatet af vores beregning af, hvor mange skrubber skarvene kunne have fortæret sammenholdt med det antal skrubber, som vi har estimeret var til stede hvert år, giver en meget tydelig indikation på, at skarverne ved Toftesø kan have taget en betydelig andel af de tilstedeværende 1-årige skrubber, dog med stor år til år variation. Tallene for antal fugle, antal skrubber spist og antal skrubber til stede er imidlertid estimater, der er hæftet med stor usikkerhed. De skal derfor ikke tages som absolutte tal, men mere som indeks. For eksempel kan skarverne have spist flere eller færre end én skrubbe hver tredje dag, hvilket var, hvad vi antog ud fra fødeundersøgelserne i Vi havde regnet med, at effekten af skarvernes prædation kunne spores som en mangel på store skrubber i fangsterne. Vi fandt, som forventet, at andelen af store skrubber blandt de, som blev fanget, faldt fra før skarverne ynglede i området til efter kolonien var opstået. Men vi kan ikke tage dette som en sikker indikation på, at skarvernes præda- Side 12

13 tion var så omfattende, at det kunne ses ud af størrelsesfordelingen blandt skrubberne. For også i vores Referenceområde, hvor de ynglende skarver formentlig ikke søgte føde, var der et stort fald i andelen af store skrubber blandt de, som blev fanget. Vi havde regnet med, at tætheden af 1-årige rødspætter ville følge samme mønster som hos skrubberne, hvis skarvernes fortæring af rødspætter havde påvirket tætheden. Det var ikke muligt at undersøge dette, fordi 1-årige rødspætter i periode II og III fandtes i meget lav tæthed. Vi ved, at Toftsø-skarverne i et vist omfang tog rødspætter, men ud fra fiskeundersøgelserne kan vi ikke bedømme, om skarverne tog en stor eller lille andel af rødspætterne. For tunge var der ikke en sammenhæng mellem antallet af skarver og tætheden af yngel. Det forventede vi heller ikke, idet fødeundersøgelserne tydede på, at skarverne stort set ikke tog tungeyngel. Konklusion Vi fandt, at udsvingene i forekomsterne af yngel af skrubber, rødspætter og tunger var store. For rødspætter blev der fanget så få 1- årige i periode II og III, at det ikke var muligt at teste for, om der var sammenhæng mellem tætheden af yngel og antallet af skarver. For tunger fandt vi som forventet ingen sammenhæng mellem tætheden af yngel og antallet af skarver. Udviklingen i den gennemsnitlige tæthed af skrubber i de tre områder stemte overens med den udvikling, vi havde forventet at se, hvis skarvernes fortæring af skrubber havde påvirket småskrubbernes overlevelse. Men vi kan ikke, med den anvendte statistik og de tilgængelige data, afgøre, hvorvidt den fundne sammenhæng afspejler, at der var en årsagssammenhæng. Med baggrund i resultaterne af de andre metoder, som vi anvendte til at belyse skarvernes fortæring af skrubber, konkluderer vi imidlertid, at skarvernes fortæring af skrubber påvirkede overlevelsen af 1-årige skrubber, især i år, hvor der ikke var en stor bestand af 1-årige skrubber. Ved brug af de andre metoder fandt vi, at tætheden af årige skrubber var lavere i områderne beliggende inden for 2 km fra kolonien end i områderne beliggende ca. 3 km fra kolonien. Desuden beregnede vi, at den andel af småskrubber, som skarverne fortærede ud af de skrubber, som vi estimerede var til stede, svingede mellem 3 % og 2% i otte år, mellem 2 % og 5 % i syv år, og mellem 71 % og 82 % i tre år. Disse estimater er ikke præcise, men antyder, at skarverne især i nogle år kan have haft en væsentlig indflydelse på småskrubbernes overlevelse. Side 13

14 Del lll De vestjyske fjorde 6. Fiskeri og fangster Af: Hanne Nicolajsen I det følgende beskrives fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde, samt hvordan fangsterne har udviklet sig. Oplysningerne om de registrerede fangster i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord stammer fra Fiskeridirektoratet. Landingerne fra fritidsfiskeriet i de to fjorde kendes ikke. Fiskeriet Ringkøbing Fjord. Det redskabsfiskeri, der foregår i Ringkøbing Fjord, udgøres hovedsagelig af fiskeri med bundgarn, pæleruser, kasteruser, flydegarn og nedgarn. Kun erhvervs- og bierhvervsfiskere har ret til at drive bundgarnsfiskeri, og de har, som de eneste, ret til at omsætte fisk fanget i fjorden. Fiskeri med skrubbegarn og heltgarn drives både erhvervsmæssigt og af fritidsfiskere. Der fiskes især efter sild, skrubbe, helt og ål. Antallet af fiskere med erhvervsstatus, som kun fisker på fjorden er gået tilbage. Eksempelvis var der 16 fuldtidsfjordfiskere i 1992, mens der i 27 kun var én tilbage. Det øvrige erhvervsfiskeri udøves af fiskere med erhvervsstatus, som også fisker på havet samt af bierhvervsfiskere. Antallet af fritidsfiskere, der betalte fritidsfiskerlicens i Ringkøbing Amt har ikke ændret sig i perioden , og var i 25. Det er uvist hvor mange af disse, der fisker i Ringkøbing Fjord, men det er sandsynligt, at de fleste har fisket i enten Ringkøbing eller Nissum Fjord. Nissum Fjord. I erhvervsfiskeriet fiskes der med bundgarn, pæleruser, flydegarn og nedgarn. Dette fiskeri foregår efter ål, skrubber, helt, smelt og aborre. Fritidsfiskeriet foregår hovedsagelig efter ål, helt og skrubber, som fanges med mindre pæleruser, kasteruser og nedgarn. Fiskeriet i Nissum Fjord er i dag, som i Ringkøbing Fjord, mindre omfattende end for 2 år siden. Tons Skrubbe, Ringkøbing Fjord Fangsterne I det følgende beskrives, hvordan fangsterne har udviklet sig over de sidste 25 år for udvalgte arter. I begge fjorde er udviklingen præget af tilbagegang i fangsterne af de fleste arter, begyndende i 199erne, og en lille fremgang fra 23 til 26. I Ringkøbing Fjord faldt den totale fangst af de vigtigste fiskearter fra i gennemsnit ca.1.. kg om året i til i gennemsnit ca. 35. kg om året i I Ringkøbing Fjord har der hovedsagelig været en nedgang i fangsterne af skrubbe og ål. Dog steg landingerne af de vigtigste arter bortset fra gedde og ål fra 23 til 26. I Nissum Fjord faldt den totale fangst af de vigtigste fiskearter fra i gennemsnit ca. 2. kg om året i til i gennemsnit ca. 12. kg om året i I Nissum Fjord steg landingerne af de vigtigste arter bortset fra smelt en smule fra 23 til 26. Skrubbe. Erhvervs- og bierhvervsfiskere lander flest skrubber i perioden fra august til marts. De skrubber, der landes, opnår gode priser. Skrubbefiskeriet er i dag beskedent sammenlignet med tidligere (figur 6.1). I Ringkøbing Fjord var landingerne meget store i 1996 og Fangsterne faldt derefter, men steg en smule efter 23, til 51. kg i 26. I Nissum Fjord varierede Skrubbe, Nissum Fjord Fig Landinger af skrubbe fra Ringkøbing Fjord (til venstre) og Nissum Fjord (til højre) Fig Landinger af helt fra Ringkøbing Fjord (til venstre) og Nissum Fjord (til højre) Tons Tons Helt, Ringkøbing Fjord Sild, Ringkøbing Fjord Tons Tons Tons Helt, Nissum Fjord Sild, Nissum Fjord Fig Landinger af sild fra Ringkøbing Fjord (til venstre) og Nissum Fjord (til højre) Side 14

15 fangsterne i , men faldt derefter til et bundniveau i 22 på 186 kg, hvorefter de igen begyndte at stige. Helt. Heltfiskeriet foregå med garn forår, sommer og efterår. Det er ved heltfiskeriet, de fleste bierhvervsfiskere henter den fiskeriindkomst. Heltfiskeriet har de sidste år været det mest succesfulde i specielt Ringkøbing Fjord, idet fangsterne steg fra 21 til 26 (figur 6.2). I Nissum Fjord har fangsterne varieret mere, og stigningen har været mere moderat (figur 6.2). Sild fanges i sildebundgarn og fiskeriet finder især sted i foråret (15. marts - 1. juni) i forbindelse med, at gydesild kommer ind i fjorden via slusen. I Ringkøbing Fjord skete der et kraftigt fald i fangsterne af sild i 1985, hvorefter fangsterne har svinget (figur 6.3). I Nissum Fjord varierede fangsterne af sild fra 198 til 1988, hvorefter der kun er fanget meget få sild i Nissum Fjord (figur 6.3). Ål. Ålebundgarnsfiskeriet afløser forårets sildebundgarnsfiskeri og strækker sig hen gennem sommeren og efteråret. Fangsterne af ål i Ringkøbing Fjord faldt især hen gennem 199erne. I landedes der fra Ringkøbing Fjord i gennemsnit ca. 1 tons om året mod i gennemsnit ca. 3 tons i I Nissum Fjord faldt fangsterne fra 5 tons i 198 til 4 kg i Fra 21 til 26 er årligt landet i gennemsnit 24 kg fra Nissum Fjord. Diskussion Skrubber blev landet i historisk høje antal fra Ringkøbing Fjord i 1996 og En forklaring kan være, at der i 1993 (store landinger netop dette år) var en stor gydebestand af skrubber i Nordsøen kombineret med, at fødegrundlaget for skrubber i fjorden var usædvanligt godt i som følge af, at sandmuslinger etablerede sig talrigt i fjorden i Heltbestanden i fjordene bliver opretholdt ved udsætning. Igennem mange år er der hvert år blevet udsat 25. helt. Tidligere blev helten udsat som blommesæksyngel, men udsættes nu som større yngel. Dette, samt evt. bedre levevilkår for helt i fjordene, kan have været med til at øge fangsterne. Ålefangsterne er ikke alene faldet i Ringkøbing og Nissum Fjorde, men over hele Europa. Faldet skyldes svigtende rekruttering af åleyngel fra Sargassohavet. Referencer: Baktoft, H. & Koed, A. (red). 25: Myndighedssamarbejdet om fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde. DFUrapport Ringkjøbing Amt. 22: Socioøkonomisk undersøgelse af den samfundsmæssige og økonomiske betydning af fiskeriet på Ringkøbing Fjord.) Side 15

16 Del lll De vestjyske fjorde 7. Fisk i Ringkøbing Fjord Af: Hanne Nicolajsen og Niels Hesthave Sørensen og Thomas Bregnballe For at få viden om fiskenes forekomst i Ringkøbing Fjord blev der gennemført fiskeundersøgelser i i begyndelsen af maj og i slutningen af september. Der blev fisket med yngeltrawl på 3 stationer og med garn på 6 stationer. For at opnå et bedre kendskab til ind- og udvandring af skrubbeyngel i fjorden, blev der desuden gennemført yngeltogt i juni og juli 25, og i juli 26. Yngeltrawl fanger ikke fisk, der lever frit i vandmasserne samt større bundlevende fisk i repræsentative mængder. I det følgende beskriver vi sæsonvariation og år til år ændringer i fiskebestandene i Ringkøbing Fjord af de fiskearter, som lever på bunden, samt krabber og rejer. Det er disse arter, som skarverne især henter i fjorden. Da skrubben har været og stadig er en af de vigtigste kommercielle arter i Ringkøbing Fjord, giver vi en beskrivelse af, hvad den seneste viden kan fortælle om artens livscyklus. Desuden diskuterer vi nogle af de faktorer, der har indflydelse på forekomsterne af skrubber i fjorden. Antal pr. 1 m 2 Hvilke fisk dominerer på bunden? Vi fandt, at skrubbeyngel, rødspætteyngel, sandkutling, tangnål, hesterejer og strandkrabber dominerede i antal såvel som i vægt i hele perioden. Antal og samlet vægt af skrubber, tangnål, sandkutling, hesterejer og strandkrabber var større i september end i maj. Derimod var antallet af rødspætter og smelt større i maj end i september. Skrubbe Med yngeltrawl blev der fanget - gruppe skrubber (årsyngel) samt 1- gruppe skrubber (skrubber fra året før). De fleste år fangede vi ikke årsynglen af skrubber på forårstogterne i maj, fordi de først bundslår sig i slutningen af maj/starten af juni gruppe skrubber maj sep maj sep maj jun jul sep maj jul okt Tætheden af -gruppe skrubbeyngel varierede fra togt til togt mellem 3 og 142 individer pr. 1. m² (Figur 7.1). De højeste tætheder blev fundet i september 23 og juli 26. I 25, hvor der var togter i juni og juli, kunne vi konstatere, at skrubbeyngel indvandrede til fjorden i løbet af juni juli. I 26 var bestanden af -gr skrubber meget høj i juli, men faldt derefter betragteligt til oktober, hvor kun 15 % af disse var tilbage. Tætheden af 1-gruppe skrubber varierede mellem,4 og 7 individer pr. 1. m² (Figur 7.1). Den største tæthed blev observeret i maj 24, året efter den høje tæthed af Figur 7.1. Antal -gruppe skrubbeyngel og 1-gruppe skrubbeyngel pr. 1. m² i maj 23 - oktober 26. Antal pr. 1 m gruppe skrubber maj sep maj sep maj jun jul sep maj jul okt gr skrubber i september 23. Ligesom det var tilfældet med - gruppe skrubberne, må der i junijuli 25 og 26 være sket en indvandring af 1-gruppe skrubber. Ud fra fangster med garn fandt vi også indikationer på, at der om sommeren sker en indvan- A: fordeling af især 1-gruppe skrubber i maj B: fordeling af især -gruppe skrubber i september Figur 7.2. Fordeling af skrubbeyngel i Ringkøbing Fjord i maj og september Side 16

17 dring til fjorden af 2-3 gruppe skrubber fra Nordsøen. I Figur 7.2 vises, hvordan 1-gruppe skrubber var fordelt i Ringkøbing Fjord i maj og -gruppe skrubber i september Der var generelt flest - og 1- gruppe skrubber i den nordligste halvdel af fjorden. Det mønster i fordelingen blev også fundet i 196erne (Hoffman, 1968), dvs. længe før skarverne etablerede ynglekolonier i den sydvestlige del af fjorden. Rødspætte Rødspætteyngel blev især fanget i området indenfor slusen i Hvide Sande. Middeltætheden for hele fjorden varierede mellem 1 og 23 individer pr. 1. m². Der blev fanget flest rødspætter i maj 23 og juni 25 (Figur 7.3). Antallet af rødspætter var i tre af de fire år lavest i efteråret, hvilket indikerer, at ynglen vandrer ud i Nordsøen igen, når de når en vis størrelse. Antal pr. 1 m 2 Sandkutling, hestereje og strandkrabbe Sandkutling blev fanget over hele fjorden. Den gyder om sommeren. I maj fangedes således den voksne generation, mens der i september blev fanget både voksne og yngel Rødspætte maj sep maj sep maj jun jul sep maj jul okt Figur 7.3. Estimeret tæthed af -gruppe rødspætter i Ringkøbing Fjord under 11 togter mellem maj 23 og oktober 26 Antal pr. 1 m Sandkutling maj sep maj sep maj sep maj okt Figur 7.4. Estimeret tæthed af sandkutlinger i Ringkøbing Fjord under otte mellem maj 23 og oktober 26 Sandkutling var den talrigeste fiskeart i fjorden i maj og specielt i september. Antallet varierede mellem 2 og 5 individer pr. 1. m² (Figur 7.4). Hestereje blev fanget over hele fjorden, og antallet i fjorden steg fra forår til efterår. Middeltætheden varierede mellem 37 og 572 individer pr. 1. m². Der var færre hesterejer i 26 end i de foregående år. Den estimerede middeltæthed af strandkrabber varierede mellem 9 og 167 individer pr. 1. m². Antallet af strandkrabber var højere om efteråret end om foråret, og steg fra 23 til 25, men faldt herefter i 26. Skrubbens livscyklus I Figur 7.5 har vi beskrevet det billede vi nu, efter nogle års undersøgelser samt viden fra andre brakvandsområder (bl.a. Dando & Ling, 198), har af skrubbens livsforløb i relation til Ringkøbing Fjord. Desuden er længden af skrubben i dens forskellige livsfaser vist. Undersøgelser har nu vist, at der sandsynligvis ikke findes en lille selvstændig Figur 7.5 Skrubbens formodede livsforløb i Nordsøen og Ringkøbing Fjord med angivelse af dens længde i forskellige livsfaser. Side 17

18 bestand af skrubber i Ringkøbing Fjord (J.H. Hansen pers. medd.). De skrubber, som opholder sig inde i Ringkøbing Fjord trækker ud i Nordsøen, når de skal gyde. Larverne føres med strømmen mod land og metamorfoserer i slutningen af maj til yngel, og får da fladfiskefacon. Ynglen søger mod bunden og ind på lavt vand. Både larverne og ynglen tiltrækkes af vand med lavere saltholdighed, og nogle af de små skrubber søger derfor ind gennem Hvide Sande slusen mod det ferskere vand i Ringkøbing Fjord. Vi fandt, at ynglen først kom ind i fjorden i juni juli, og at der er en sammenhæng mellem tætheden af - gruppe yngel om efteråret og tætheden af 1-gruppe yngel foråret efter. Det indikerer, at størstedelen af ynglen bliver i fjorden vinteren over. Skrubbeynglen vokser ca. 1 cm i løbet af det første leveår som - gruppe og også ca. 1 cm året efter som 1-gruppe yngel. Vi fandt, at der specielt i 25 men også i 26 indvandrede 1-gruppe skrubber til fjorden fra Nordsøen i juli måned. Garnundersøgelserne samt en fiskeundersøgelse i 1997 indikerer desuden, at det samme gælder for 2- gruppe skrubberne. Mod slutningen af gruppe 2 stadiet (i august/ september) når skrubberne i Ringkøbing Fjord op omkring 25,5 cm længde, hvor de må fanges og landes. Skrubberne nærmer sig da samtidig den gydemodne alder, og en del af skrubberne søger sandsynligvis ud i Nordsøen i starten af gruppe 3 stadiet for at gyde. Faktorer af betydning for skrubbeyngel Indvandringen af -gruppe skrubber fra Vesterhavet til Ringkøbing Fjord i var størst i de år, hvor vandtemperaturen i fjorden var høj. Der var ingen sammenhæng mellem saltholdigheden i fjorden i og mængden af yngel, der migrerede ind i fjorden. Den store forekomst af krabber og hesterejer i fjorden har næppe haft væsentlig betydning for -gruppe skrubbernes overlevelse. For selvom begge arter er kendt for at kunne spise den helt spæde fladfiskeyngel, er hovedparten af skrubbeynglen først observeret inde i fjorden, når den havde nået en størrelse på 3-4 cm. I den størrelse har krabberne og rejerne sandsynligvis ikke stor betydning som prædatorer på skrubber. De mange kutlinger kan dog sammen med rejerne være fødekonkurrenter til skrubbeynglen, da de spiser nogle af de samme fødeemner. Faktorer af betydning for skrubbefangster Vi har set på, hvorvidt størrelsen af landingerne af skrubber fra Ringkøbing Fjord til dels bestemmes af, hvor meget yngel der kommer ind i fjorden som -gruppe og er til stede som 1-gruppe. Skrubber må fanges til konsum, når de har nået en længde på 25,5 cm. Denne længde når de i Ringkøbing Fjord i august måned som 2-gruppe. Vi fandt ikke nogen sammenhæng mellem mængden af -gruppe skrubber i fjorden og størrelsen af landingerne 2-3 år efter af samme årgang. Der var derimod en sammenhæng mellem mængden af 1- gruppe skrubber i september/ oktober og landingerne året efter af samme årgange. Det er bemærkelsesværdigt, at der kun var en lille forskel i landingerne af 23- og 24-årgangen, i betragtning af at vi estimerede, at der var 14 gange flere -gruppe skrubber af 23-årgangen end af 24- årgangen. I juni juli 25 var der imidlertid en forholdsvis stor indvandring til fjorden af 1-gruppe skrubber, hvilket kan have været en medvirkende årsag til, at der senere blev landet lige så mange af denne årgang, som af den store 23 årgang. For de undersøgte årgange ser det ud til, at fangstmængden kunne forudses ud fra det estimerede antal 1- gruppe fisk i fjorden et år før fiskene blev fanget, og at der ikke var stor variation i dødeligheden og indvandringen af 2-gruppe skrubber i mellem de tre år. Resultaterne tyder på, at størrelsen af indvandringen af 1- og 2-gruppe skrubber fra Nordsøen har stor betydning for, hvor mange skrubber der fanges i fjorden. Referencer: Dando, P.R. & Ling, R., 198: Freeze-branding of flatfish: flounder, Platichthys flesus, and plaice, Pleuronectes platessa. - Journal of the Marine Biology Association of the United Kingdom 6: Hoffman, E., 1968: En undersøgelse af skrubbens (Plathichthys flesus L.) frugtbarhed og gydning, og den hermed forbundne konditionscyklus. - Specialerapport Danmarks Fiskeriundersøgelser. Side 18

19 Del lll De vestjyske fjorde 8. Skarvernes fødevalg i Ringkøbing Fjord Af: Thomas Bregnballe, Per Michael Sonnesen, Poul Hald-Mortensen og Niels Jepsen Skrubbe og ising er de to vigtigste fiskearter i skarvernes føde. Det viser de undersøgelser af skarvens føde, som blev gennemført i Ising og skrubbe udgjorde hver ca. 2 % af fødens vægt med flest ising i april-juni og flest skrubber i juliseptember. Undersøgelserne viste også, at skarverne havde vanskeligere ved at dække deres fødebehov i end ti år tidligere, primært fordi den rette størrelse skrubber ikke længere forekom så talrigt. Det betød, at skarverne i højere grad måtte spise små sandkutlinger og hente en større del af føden (f.eks. ising) i Vesterhavet. Fødeundersøgelsen udnyttede, at skarver normalt én gang i døgnet opgylper en bolle bestående af ufordøjelige føderester deriblandt øresten fra de fisk, skarven havde spist den foregående dag. Ud fra fund af øresten kunne vi for hver enkelt skarv beskrive antal og størrelser af de forskellige fisk skarven havde spist. Vi har også kunnet belyse ændringerne i fødens sammensætning fra til Undersøgelsesmetode Fra hvert af årene blev i alt henholdsvis 3, 15 og 36 gylp undersøgt, fordelt med 6 gylp indsamlet på 2-1 forskellige dage i hver måned i april-september. I maj, juni og september 24 blev kun 3 gylp fra én dag i hver måned undersøgt. Langt de fleste gylp blev indsamlet i skarvkolonien og på overnatningspladsen på Olsens Pold. Indsamling af gylp fandt desuden sted på Klægbanken i juni 24 og september 25. De gylp, der var blevet indsamlet i 23 og 25, blev analyseret af P.M. Sonnesen, mens de gylp, der var blevet indsamlet i 24 blev analyseret af P. Hald-Mortensen. Hver øresten blev Figur 8.1. Den vægtmæssige sammensætning af skarvernes føde i april-juni 23, 24 og 25 med artsnavn angivet for de 5-7 fiskearter der hver bidrog med >5 % af skarvernes samlede fødeindtag. Arternes andel er beregnet som et gen- henført til art ved hjælp af bestemmelsesværker og ved brug af Damarks Fiskeriundersøgelsers referencesamling af øresten. Ved hjælp af en stereolup med måleokular måltes hver øresten med,1 mm nøjagtighed. Fiskevægt og fiskelængde kunne herefter udregnes ved hjælp af formler opgivet i bestemmelsesværker. For skrubbe, ising og rødspætte blev der imidlertid anvendt en formel udregnet ud fra Danmarks Fiskeriundersøgelsers samling af øresten fra fisk med kendt længde og vægt. Ud fra artsbestemmelse og opmåling af ørestenene i det enkelte gylp blev det opgjort hvilke arter, hvor store og hvor mange fisk den enkelte skarv havde konsumeret i løbet af det foregående døgn. Nogle arters betydning for skarverne blev undervurderet, fordi deres øresten blev helt eller delvis nedbrudt af skarvernes mavesyre. Det drejer sig formentlig især om laks, ørred og sild. Desuden optrådte nogle arter formentlig talrigt i føden på dage, hvor gylp ikke blev indsamlet. Eksempelvis kunne skarverne tage mange sild over få dage i forbindelse med at sildene kom ind i fjorden for at gyde, uden at der var sikkerhed for, at dette ville kunne spores i de indsamlede gylp. Fiskearternes forekomst og antal i føden I blev der registreret øresten fra henholdsvis 28, 3 og 32 forskellige fiskearter. Nogle af fiskearterne tog skarverne i søer og åer, andre i fjorden og atter andre i Vesterhavet. Ringkøbing Fjord skarverne var i vid udstrækning opportunistiske i deres fødevalg, og de tog øjensynligt først og fremmest de fisk, der havde en passende størrelse og var let tilgængelige. Vi har dog indikationer på, at en del skarver i perioder søgte selektivt efter især skrubbe, og at nogle skarver i en kort periode om foråret opsøgte steder, hvor de kunne fange lakse- og ørredsmolt. Skarverne tog mange sandkutlinger i april-juni og i et enkelt år også i september. Samlet for hver af de tre sæsoner udgjorde sandkutling 57-81% af alle de ca Side 19

20 11.3 fisk, der optrådte i skarvernes føde i de undersøgte gylp. Skrubbe var den af de kommercielt udnyttede fiskearter, der optrådte med flest individer i føden. Ising blev taget i forholdsvis høje antal i april-juni (juli) i alle tre år. Aborre og skalle blev især taget i forårsmånederne. For en del fiskearter, var der ganske stor år til år variation i hvor mange individer skarverne tog hen gennem året. Her nævnes nogle eksempler. I 23 og 25 blev der taget flest skrubber fra juni og senere i sæsonen, mens der i 24 blev taget flest i april. Tunge blev især taget i maj og juni i 24. Hvilling blev overvejende taget i juli og august 23. Hork blev især fundet i føden i april og maj 23 samt i april 24, og smelt optrådte i forholdsvis høje antal i føden i september 24. Fødens vægtmæssige sammensætning Den vægtmæssige sammensætning af skarvernes føde giver et billede af hvilke fiskearter, der især bidrog til at dække skarvernes daglige fødebehov. Set over hele sæsonen var de vigtigste arter skrubbe og ising. De bidrog hver med ca. 2% af fødens vægt. De øvrige betydningsfulde arter var sandkutling, aborre, tunge, skalle og rødspætte. Fra måned til måned og år til år kunne der være stor variation i de enkelte arters vigtighed for skarverne. Selvom noget af denne variation kan skyldes, at de indsamlede gylp ikke var helt repræsentative, så er der næppe tvivl om at ising var den absolut vigtigste fiskeart for skarverne i april, maj og juni 23 og 24, mens det i 25 var skalle. De øvrige vigtige arter for april-juni var sandkutling, tunge, aborre og i 25 skrubbe og rødspætte. Dette fremgår af Figur 8.1, hvor bidraget er vist for de 5-8 fiskearter, der hver bidrog med >5 % af skarvernes samlede fødeindtag i april-juni. Af Figur 8.2 fremgår det, at i juliaugust var det skrubbe, der bidrog mest til at dække skarvernes fødebehov, men også ising og rødspætte bidrog væsentligt i 25. Sandkutling bidrog med op til 9-16% af fødens vægt i flere af månederne, og i enkelte måneder 25-36%, trods dens beskedne størrelse. Sandkutling var tilsyneladende en vigtig art Figur 8.2. Den vægtmæssige sammensætning af skarvernes føde i juli-august 23 og 25 med artsnavn angivet for de 5-6 fiskearter, der hver bidrog med >5 % af skarvernes samlede fødeindtag. Arternes andel er beregnet som et gennemsnit over månederne. for skarverne, som de bl.a. kunne ty til i perioder, hvor skrubbe optrådte i meget lave tætheder. Ændringer i fødens sammensætning En sammenligning af føden i (Hald-Mortensen 1995) med føden i viser, at betydningen af skrubbe, ålekvabbe og ål var faldet. For april-august var den vægtmæssige betydning af skrubbe gået tilbage fra 61% i til 17% i Den væsentligste årsag til nedgangen i skrubbens betydning var, at skarverne i generelt havde ringe muligheder for at fange 11-2 cm store skrubber. I målte hovedparten af de fortærede skrubber cm mod 5-12 cm i 23-25, og gennemsnitsvægten af den enkelte, fortærede skrubbe faldt med omkring 8%. Så for skrubbe er der i løbet af de ca. 1 år sket et skift fra prædation på forholdsvis store skrubber til prædation på mange, meget små skrubber. Ålekvabbe udgjorde omkring 1% af føden i , men arten blev ikke fundet i (henholdsvis 448 og 81 gylp undersøgt i de to perioder). Ål udgjorde 3,1-3,3% af føden i april-august men i var ålens betydning i de måneder halveret til 1,4-1,5% af føden. Betydningen af sandkutling, ising, tunge, aborre, hundestejle, og de mindre hyppigt forekommende arter hork, slethvarre og stribet fløjfisk steg fra til Sandkutling udgjorde <,1% af fødens vægt i april-august i mod 9% i For ising var der en stigning fra 16% i aprilaugust til 24% i 23-25, for tunge fra 2% til 11% og for aborre fra 2% til 8%. Referencer: Hald-Mortensen, P., 1995: Danske skarvers fødevalg Rapport fra Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Sonnesen, P.M., 27: Skarvers prædation omkring Ringkøbing Fjord en undersøgelse af sammenhænge mellem fødevalg og fiskebestandenes sammensætning. - Specialerapport fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet Side 2

21 Del lll De vestjyske fjorde 9. Skarvens rolle i Ringkøbing Fjord belyst ved en model Af: Anne Johanne Tang Dalsgaard Indledning Formålet med at opstille en økosystemmodel for Ringkøbing Fjord var at samle og sammenholde al den viden, der eksisterer om systemet, for at: 1) belyse effekten af skarvens påvirkning på alle led i fødekæden, og 2) simulere forskellige fremtidsscenarier for hele økosystemet under alternative skarvtætheder. Modellen blev udviklet i samarbejde mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Ringkøbing Amt, Skov og Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og University of British Columbia (Canada). Modellen Princippet i modellen er at dele alle døde - og levende organismer i økosystemet ind i et antal homogene grupper og derefter, som i et bogholderisystem, at redegøre for alle indtægter og udgifter grupperne imellem i form af prædation. Til dette formål er det nødvendigt at kende de enkelte gruppers biomasse (ton vådvægt / km 2 ), fødesammensætning, årlige konsum, samt årlige omsætningshastighed. Ringkøbing Fjord modellen består af 27 organismegrupper: 2 detritusgrupper, 3 primærproducentgrupper og 22 heterotrofe grupper. De nødvendige informationer om hver af grupperne er baseret på tilgængelig viden fra perioden 23-25, samt realistiske antagelser om størrelser fundet i litteraturen og udtalelser fra eksperter. For at lave så sandsynlige fremtidssimuleringer som muligt kræves det som minimum, at modellen med rimelig præcision kan simulere biomasseudviklingen af grupperne tilbage i tiden. Hvor det var muligt, blev der derfor også samlet informationer om de forskellige grupper tilbage til 198 samt såkaldte tidsseriedata, der viser svingningerne i biomassen og fangsterne af de forskellige grupper fra 198 og frem til i dag. Resultater og diskussion Ringkøbing Fjord er et forholdsvist velbeskrevet / veldokumenteret system, og modellen bygger på et rimelig solidt datagrundlag i form af gennemsnitsdata fra perioden 23- Side 21

22 25. Det gælder først og fremmest biomasseestimaterne af de forskellige grupper, især de lavere led i fødekæden, hvor der desuden findes gode tidsseriedata tilbage til 198. Figur 9.1 viser samtlige gruppeinteraktioner i Ringkøbing Fjord i 23-25, og illustrerer hvor komplekst systemet er selv i form af en simplificeret model. Skarven er systemets absolutte topprædator, og fouragere på samtlige fiskegrupper, dog med udtagelse af 2-årige skrubber. I følge modellen hentede skarverne i Ringkøbing Fjord i perioden 23-25, i gennemsnit 49% af føden i fjorden, mens de resterende 51 % blev hentet udenfor fjorden (her er føden opgjort som den konsumerede vægt). Tabel 9.1 er en sammenligning af skarvens gennemsnitlige, estimerede, årlige konsum af forskellige grupper i fødekæden og de gennemsnitlige, årlige, registrerede landingerne fra fiskeriet. Af de grupper, der blev høstet af både skarver og fiskeriet, fjernede skarverne den største andel af aborrer, skaller og hesterejer, mens fiskeriet fjernede den største andel af ål, sild, smelt og helt. Gruppe Konsumeret af skarv Landet af fiskeriet (tons vådvægt/ (%) (tons vådvægt/ (%) 1 år) 1 år) Ål 1,5 38 2,4 62 Laksesmolt,6 1, Havørred 2,6 1, Aborrer 6,8 61 4,4 39 Skaller 16,5 9 1,8 1 Sild 5,9 6 95, 94 Smelt,9 14 5,6 86 Helt 22, ,7 76 -årige skrubber 8,5 1, 1-årige skrubber 46,7 1, 2-årige skrubber, 34,1 1 Juvenile rødspætter 14,7 1, Sandkutling 28,8 1, Hesterejer 37,3 84 7,1 16 Strandkrabber,,1 1 Import 2,8 1, Sum 393, , 36 Tabel 9.1. Sammenligning af hhv. skarvens konsum og fiskeriets landinger i Ringkøbing Fjord (gennemsnit for 23-25). Tallene er opgivet som hhv. tons vådvægt per år og procent af den samlede fjernelse (skarvkonsum + fiskerilandinger). 1 Procent af den samlede fjernelse (skarvkonsum og landinger) Det var umiddelbart svært at få modellen til at simulere systemet fra 198 og frem til i dag. Det skyldes først og fremmest en stor indflydelse af faktorer udenfor systemet, som det er svært at få modellen til at fange, heriblandt: a) variation i næringsstofbelastningen og saltholdigheden med ændringer i fjordens artssammensætning til følge (f.eks. indvandring af sandmuslinger), b) biomassen af helt og laksesmolt der har været styret af yngeludsætninger, c) et fald i tætheden af skarv fra år 21 og fremefter, hvilket kan tilskrives oliering af æg, d) et fald i biomassen af ål der skyldes faktorer udenfor fjorden, og e) biomassen af sild, skrubber og rødspætter der til dels har været styret af migration til og fra Nordsøen. Dertil skal lægges en generel manglende viden om fiskeriindsatsen i fjorden. Denne viden er nødvendig for at drive simuleringerne af fangsterne. Til trods for dette, lykkedes det at få nogle rimelige fit / tilpasninger til tidsseriedata 2 (Figur 9.2), og dermed et mere solidt grundlag for simulering af fremtidsscenarierne. Det var kun muligt at simulere den kraftige stigning i skarvbiomassen op gennem 198 erne og 199 erne (Figur 9.2), hvis især hesterejer, men også sandkutling, udgjorde en langt større andel af føden (hhv. ca. 4% og 15%) end estimeret ud fra gylpanalyser (hhv. 13% og 1%). Især hesterejer er svære at kvantificere ud fra skarvgylp, fordi der kun er skalrester tilbage, og en stor del af differencen mellem modellen og gylpanalyserne kan formentlig tilskrives dette faktum. Tabel 9.2 viser resultatet af forskellige, simulerede fremtidsscenarier under alternative skarvtætheder, men med samme fiskeriindsats som i dag. Tallene er opgivet som den procentvise, forventede ændring i biomassen af forskellige grupper i fjorden fra til fortsætter side 24 2 på nær af fiskeriets fangster grundet manglende viden om fiskeriindsatsen i fjorden hen over den simulerede periode. Desuden var der problemer med at simulere planteplanktonbiomassen, der i første halvdel af perioden formentlig blev styret af næringsstofindholdet i fjorden og siden hen af sandmuslingefiltration Side 22

23 Gruppe / Scenarium Skarv konstant på nuværende niveau Skarv ned på 3 reder i løbet af 2 år Skarv ned på 3 reder i løbet af 6 år Skarv væk fra systemet Skarv op på 3 reder i løbet af 6 år Ingen skarvregulering 2 Skarv Måger 1 Ål Laksesmolt Havørred Aborrer Skaller Helt årige skrubber årige skrubber årige skrubber Juvenile rødspætter Sandkutling Hesterejer Strandkrabber Sandmuslinger Havbørsteorm Anden bundfauna Dyreplankton Planteplankton Bentiske mikroalger Tvunget fremtidsscenarium 2 Skarvens simulerede bærekapacitet i fjorden Tabel 9.2. Den procentvise ændring i biomassen af forskellige grupper i modellen fra til 225 under forskellige skarvtætheder, men med samme fiskeriindsats om i dag. Side 23

24 Fælles for fremtidssimuleringerne er, at biomassen af laksesmolt (tvunget), havørreder, skrubber (alle aldersgrupper), juvenile rødspætter, sandkutling, hesterejer, strandkrabber, sandmuslinger og anden bundfauna går mere eller mindre frem i forhold til i dag, hvis biomassen af skarv holdes konstant, reguleres ned til ca. 3 reder eller helt forsvinder, og forudsat at fiskeritrykket er relativt det samme som i dag. Hvis biomassen af skarv derimod stiger til 3. reder, viser simuleringerne, at biomassen af alle aldersgrupper af skrubber falder, og hvis skarvreguleringen helt indstilles og skarvbestanden vokser, forudsiger simuleringerne, at biomassen af de fleste fiskegrupper vil falde. Det skal fremhæves, at resultaterne og konklusionerne af fremtidsscenarierne bygger på en model af systemet, og at modeller ikke er bedre end det datagrundlag, de hviler på. Resultaterne af modellen og simuleringerne må derfor kun tolkes som indikationer på de retninger, systemet kan bevæge sig i under forskellige, fremtidige skarvtætheder. Det skal i denne sammenhæng også fremhæves, at resultatet af fremtidsscenarierne er betinget af, at fjordens salinitet ikke ændres. Hvis saliniteten ændres vil det sandsynligvis få betydning for vigtige byttedyrsgrupper (sandmuslinger, havbørsteorm, hesterejer, og anden bundfauna) og dermed resten af fødekæden. Ligeledes er udviklingen i fytoplankton-, måge-, åle- og smoltbiomassen låst fast i simuleringerne. Disse grupper kan meget vel opføre sig helt anderledes i virkeligheden / fremtiden, med vigtige konsekvenser for resten af systemet. Figur 9.1. Flowdiagram over samtlige gruppeinteraktioner i Ringkøbing Fjord (fiskeriet undtaget), baseret på viden om systemet i Kassernes størrelse er proportional med biomassen af de enkelte grupper Side 24

25 Figur 9.2. Simulering / tilpasning af modellen til tidsseriedata fra Ringkøbing Fjord, Det var ikke muligt at opnå gode simuleringer af fangsterne pga. manglende viden om fiskeriindsatsen i fjorden hen over den simulerede periode (der var intet til at styre/tvinge simuleringerne) Punkterne er målte data, linjerne er modellens simulering af gruppernes udvikling Side 25

26 Del lll De vestjyske fjorde 1 Smolt som skarvføde Per Sonnesen, Niels Jepsen og Thomas Bregnballe Baggrund og formål I takt med at antallet af ynglende skarver er steget, er også bekymringerne om påvirkningen af det rekreative fiskeri steget. Blandt årsagerne til bekymringerne er, at skarver er iagttaget i åer og åmundinger i højere antal end ellers i forbindelse med udsætninger af lakse- og/eller ørred ungfisk eller under deres vandring til havet. Skarver er dygtige til at lokalisere steder, hvor fisk i den rette størrelse optræder i relativt høje tætheder, også selvom det som for udvandrende smolt kun drejer sig om en periode på én eller nogle få uger. Nyligt udsatte lakseungfisk er formentlig ofte et let bytte for skarver. Det gælder både når de som smolt vandrer gennem vandløb og i nogle tilfælde koncentreres på lavt vand ved åmundinger i fjorde. I Danmark ofres der store beløb på udsætning af laksefisk i håb om, at en væsentlig del af disse overlever og vender tilbage til kysterne og vandløbene som voksne fisk. Derfor er der interesse i at få belyst, i hvilken udstrækning skarver tager lakseog ørredsmolt umiddelbart efter udsætning og i forbindelse med smoltens vandring gennem vandløb og fjorde. Dette gælder ikke kun for udsatte fisk, da undersøgelser viser, at også de vilde smolt er udsat for stor risiko for at blive ædt i netop udvandringsperioden. Skjern Å er ét af de få danske å- systemer, der huser en oprindelig vildstamme af laks. Derfor har vi i Danmark en særlig forpligtigelse til at sikre laksen i Skjern Å gode levevilkår. Undersøgelser tyder imidlertid på, at overlevelsen af bestanden af denne vilde laks fortsat er afhængig af, at afkom fra vildlaks årligt udsættes. Med undtagelse af to år blev der i perioden årligt udsat års laks i Skjern Å systemet. Desuden blev der i 2-25 udsat 3. ½ års laks og i et enkelt år 69.. Udsætning af laksesmolt har i omfattet om året. I Skjern Å er det, som i nogle andre åer og åmundinger iagttaget, at skarver har søgt føde i perioder, hvor smolt er blevet sat ud og har vandret mod havet. Desuden har undersøgelser sandsynliggjort, at Ringkøbing Fjord skarverne i foråret kan tage en meget stor andel af de lakseog ørredsmolt, som sættes ud i Skjern Å. Dette blev sandsynliggjort ved at mærke smolt med radiosendere. Mærkning med radiosender har imidlertid bl.a. den ulempe, at de fisk, der bærer en radiosender, måske er under højere risiko for at blive taget af skarver, fordi de har vanskeligere ved at undslippe jagende skarver end smolt uden radiosender. Skarvers fortæring af smolt (også omtalt som prædation ) kan imidlertid også estimeres ved at mærke fiskene med helt små mærker, som næppe forøger risikoen for at fiskene bliver præderet. I forbindelse med projektet om skarv-fisk problematikken i Vestjylland har vi benyttet, at et stort antal laksesmolt blev mærket med helt små CW-mærker og sat ud i Skjern Å i 23 og 24. Ved at undersøge hvor mange mærker, der dukkede op i de gylp af ufordøjelige føderester, som skarverne producerer ét af om dagen, har vi forsøgt at estimere prædationen på de laksesmolt, der blev sat ud. Ud over at beskrive resultaterne fra undersøgelserne baseret på CW-mærkning giver vi et resumé af resultaterne fra andre undersøgelser af skarvernes prædation på smolt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Foto 1.1 Et CW-mærke på en fingerspids Undersøgelsesmetode Et CW-mærke er en 1,1 mm lang magnetiseret metalsplint (foto1.1), der ved brug af en maskine injiceres i fiskens muskulatur. I marts 23 blev års laks CW-mærket og sat ud i Skjern Å og dens tilløb. Disse laks var afkom af vilde Skjernå-laks. I 24 blev mærknings- og udsætningsproceduren gentaget med års laks. I perioden 24. april 31. august 23 blev der på 27 indsamlingsdage indsamlet i alt gylp fra skarver, der ynglede eller holdt til på Olsens Pold. I perioden 3. marts 11. juni 24 blev der på 14 indsamlingsdage indsamlet i alt gylp på Olsens Pold. Desuden blev der den 1. og 11. juni 24 indsamlet 25 gylp i kolonien på Klægbanken. Tilstedeværelsen af CW- Foto 1.2 Et CW-mærke set gennem lup Side 26

27 mærker i gylp blev undersøgt ved at scanne gylpene med en magnetfeltsensor. De udslagsgivende gylp blev dissekeret under stereomikroskop, indtil mærket kunne ses. CWmærkernes kode (se foto 1.2) blev aflæst ved hjælp af stereolup. For at kunne beregne prædationen, var det nødvendigt at gøre antagelser om, hvor mange af de mærkede og udsatte laks, der var tilgængelige for skarverne. Vi antog, at skarverne udelukkende tog de af de udsatte smolt, som smoltificerede og påbegyndte en vandring ned ad åen ud mod havet. Vi antog, at alle udsatte 1-års laks, der var længere end 12,5 cm på udsætningstidspunktet smoltificerede og vandrede ned gennem Skjern Å. Andelen af CW-mærkede 1-års laks >12,5 cm var 43 % i 23. For 23 estimerede vi således, at mærkede 1-års laks var tilgængelige for prædation fra skarverne. Prædationen på smolt i 24 kunne kun opgøres som en sum af prædationen på den del af 23- udsætningen, som udvandrede som 2-års fisk, og prædationen på den del af 24-udsætningen, som udvandrede som 1-års laks. Det var således ikke muligt at skelne mærkerne anvendt i 24 fra mærkerne anvendt i 23. Antallet af mærkede 1-års laks, der udvandrede i 24, blev estimeret til For at estimere prædationen på de 2-års fisk, som blev sat ud i 23, og udvandrede i 24, opstillede vi forskellige antagelser om vandløbsdødeligheden fra fiskene blev sat ud i 23 til de udvandrede som 2-års fisk i 24. Vi antog desuden at alle 1-års laks, som forblev i vandløbet og overlevede vinteren, udvandrede som 2-årige, hvilket er en anerkendt tommelfingerregel for danske laks. Ud fra viden om antallet af gylp, der Andel af 1-års laks udvandret (%) Tabel 1.1. Estimeret antal udsatte 1-års laksesmolt, der smoltificerede og trak ned gennem Skjern Å i foråret 23, under antagelse af at mellem 1% og 5% af 1-års laksene smoltificerede. Desuden er det angivet hvilken andel af de udtrækkende 1-års smolt, der blev estimeret præderet af skarver, idet det blev antaget, at skarverne præderede års smolt i 23. Vandløbs-dødelighed (%) indeholdt et CW-mærke, og kendskab til antallet af skarver i tidsrummet har vi estimeret prædationen. Vi antager, at et genfundet CWmærke repræsenterer 3 mærkede fisk, fordi man i undersøgelser af skarver i fangenskab fandt, at i gennemsnit 1/3 af alle CW-mærker, der befandt sig i foderfisk, blev genfundet i gylpene. Prædationen blev estimeret ud fra antal fundne mærker og gylp pr. uge i indsamlingsperioden og ugens samlede prædation blev estimeret ved multiplikation med det estimerede gennemsnitlige antal skarver pr. dag. Resultater fra CWmærkningen Blandt de skarvgylp, som blev indsamlet og undersøgt for forekomst af mærker i 23, blev der genfundet i alt 39 CW-mærker fra 1-års laksesmolt. Den tidsmæssige Side 27 Estimeret antal udvandrende smolt % præderet af skarver , , , , ,1 Estimeret antal udvandrende smolt % præderet af skarver , , , , , Tabel 1.2. Estimeret antal udsatte 1- og 2-års laksesmolt, der smoltificerede og trak ned gennem Skjern Å i foråret 24, under antagelse af at mellem 5% og 9% af 1-års laksene sat ud i 23 døde inden foråret 24. Andelen af de udtrækkende smolt, der blev estimeret præderet af skarver, er angivet i %, idet antallet af udvandrende 1- og 2-års laks, der blev præderet er sat til Det blev antaget, at andelen, der udvandrede som 1-års laks, var 43% i 23 og 11% i 24. udvikling i den estimerede prædation af 1-års fisk i 23 er vist i Figur 1.1. Flest smolt blev præderet mellem den 27. april og den 18. maj. For 23 blev det samlede antal fortærede 1-års laksesmolt opgjort til Dette svarer til 22 % af de mærkede smolt, når det blev antaget af 43 % af laksene udvandrede som 1-års fisk. I 24 blev der fundet 3 CWmærker blandt de i alt indsamlede og undersøgte gylp. Det kunne ikke afgøres hvorvidt disse tre CW-mærker stammede fra 1-års laks udsat samme år eller fra 2-års fisk udsat året før, fordi mærkerne havde samme kode i de to år. Estimatet for den tidsmæssige udvikling i skarvernes prædation på smolt i 24 er vist i Figur 1.2. For 24 blev det samlede antal præderede laksesmolt (sum af prædation på 1-

28 Estimeret antal smolt fortæret Figur 1.1. Den estimerede prædation fra skarver af udvandrende 1-års laksesmolt i Skjern Å og Ringkø bing Fjord pr. uge i 23. Estimeret antal smolt fortæret Uge nr Uge nr. Figur 1.2. Den estimerede prædation fra skarver af udvandrende 1- og 2-års laksesmolt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord pr. uge i 24. Der blev ikke indsamlet gylp i uge 23. og 2-års smolt) opgjort til Det svarer til, at 8 % af de mærkede laksesmolt, som formodedes at udvandre i 24, blev præderet af skarver i samme år. Dette er tilfældet, hvis det antages, at 57 % af laksene udsat i 23 forblev i vandløbene til de blev 2-års fisk, at 5 % af disse overlevede til de udvandrede som 2-års fisk i 24, og at 11 % af 1-års fiskene udsat i 24 udvandrede som 1-års fisk. Estimaterne for prædationen ud fra CW-mærkningen blev baseret på undersøgelse af et meget stort antal gylp. Men antallet af undersøgte gylp udgør dog alligevel under 1,3 % henholdsvis,8 % af de gylp skarverne producerede i undersøgelsesperioden i 23 og 24. Dette tog usikkerhedsberegningerne imidlertid højde for. Ifølge disse beregninger fortærede skarver i 23 mellem 3.87 og års fisk. Det svarer til % af de 1-års fisk, som vi her har antaget udvandrede. For 24 estimeres det at skarverne fortærede mellem 487 og og 2-års fisk. Det svarer til, at skarverne fortærede 2-31 % af de 1- og 2-års fisk, som vi antog udvandrede (i denne beregning blev det antaget, at der var 5 % vandløbsdødelighed fra 1-års fisk til 2 års fisk). Andre undersøgelser i Skjern Å og Ringkøbing Fjord Med de valgte antagelser blev skarvernes prædation på 1-års laksesmolten i 23 estimeret til 22 % ud fra CW-mærkningen. Summen af prædationen på 1- og 2-års laksesmolten i 24 blev estimeret til 8 % af fiskene. Disse estimater er lavere end de estimater, som tidligere er fremkommet ved undersøgelser i Skjern Å og Ringkøbing Fjord baseret på mærkning med radiosendere. Ud fra mærkning af lakse- og ørredsmolt med radiomærker (foto 1.3) blev prædationen fra skarver (og sølvmåger) på laksesmolt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord opgjort til 39 % i 2 (1 ud 26 smolt) og 45 % (23 ud 51 smolt) i 22 (Baktoft & Koed 25, Koed m.fl. 26). For ørredsmolt var prædationen 13 % (2 ud af 16 smolt) i 2 og 24 % (12 ud af 5 smolt) i 22. For både lakse- og ørredsmolt var tallene minimumstal, da alene smolt ædt af skarver og sølvmåger, der ynglede på eller holdt til på Olsens Pold eller Vinterleje Pold indgik i undersøgelserne. Side 28 I en undersøgelse i 25, blev 58 laksesmolt mærket med akustiske mærker og genudsat i Skjern Å. Ud af disse var der 58 %, som ikke nåede igennem slusen i Hvide Sande, og formodningen var, at en stor del var blevet fortæret af skarver (Koed 26). Resultaterne fra undersøgelserne med radiosendere og akustiske sendere i Skjern Å og Ringkøbing Fjord tyder på, at laksesmolt har været mere udsat for prædation fra skarver end ørredsmolt, i hvert fald i den korte udvandringsperiode. Mulige årsager til forskelle. Det er sandsynligt, at skarvernes prædation på lakse- og ørredsmolt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord varierer en del fra år til år. Blandt andet kan forhold som år til år variation i mønsteret i smoltens udvandring og skarvernes muligheder for at fouragere på andre arter af fisk spille ind. Men forskellene mellem og de andre år er trods alt store, og der var god overensstemmelse imellem de to telemetristudier i estimaterne. Der er derfor grund til at diskutere, om de tilsyneladende forskelle mellem studierne kan være et resultat af, at vore første antagelser ved beregningerne (se afsnittet Resultater fra CW-mærkningen ), var urealistiske, hvorved vi kom til at underestimere prædationen fra skarverne. En sandsynlig årsag til, at vi formentlig har underestimeret prædationen af 1-års laks i 23, er, at vi gjorde urealistiske antagelser om andelen af fisk, der udvandrede. Vi antog, at smoltudtrækket af 1-års laks i 23 var lig med andelen af fisk, der målte over 12,5 cm ved udsætningen. Senere indsamlede data tyder på, at det i virkeligheden nok kun fisk, der var endnu større, som trak ud i det år (Koed 26).

29 Hvis det har været tilfældet, er vi kommet til at underestimere den procentvise prædation af årets udtræk af 1-års fisk. Som det fremgår af Tabel 1.1 har det ganske stor betydning for estimatet af prædationens omfang, om det antages at 43 % eller f.eks. 1 % af smolten udvandrende som 1-års laks. Var det i stedet 1 %, der udvandrede, så har skarvernes fortæring af smolt svaret til 96 % og ikke 22 %. Prædationen i 24 kan være underestimeret, fordi vi gjorde urealistiske antagelser (a) om andelen af fisk, der udvandrede i 23 og 24, og (b) om vandløbsdødeligheden fra 23 til 24, dvs. fra 1-års til 2-års fisk. I vores første beregning antog vi at vandløbsdødeligheden fra 23 til 24, dvs. fra 1-års til 2- års fisk, var 5 %. Hvis vi i stedet havde antaget, at det kun var 1 % og ikke 5 %, der overlevede fra de var 1-års til de blev 2-års laks, estimeres det, at 2 % og ikke 8 % af det samlede antal smolt, der trak ud i 24, blev præderet (se Tabel 1.2). Prædationens andel i 24 alene af de udtrækkende 2-års laks estimeres til at have været 58 % (1959 / ((59 56 (,43 * 59 56)) *,1)), hvis man bruger en vandløbsdødelighed på 9 % i stedet for 5 %. Undersøgelser af vandløbsdødeligheden i Skjern Å tyder på, at det er mest sandsynligt, at vandløbsdødeligheden var nær 9 %, og at den samlede prædation i 24 derfor formentlig var nærmere 2 % end 8 %. Vi må desværre konkludere, at estimaterne baseret på CWmærkningen er forbundet med ret stor usikkerhed. Se Sonnesen (27) for en nærmere diskussion af betydningen af de enkelte antagelser. Samlet vurdering. Samlet vurderer vi, at vi med de først valgte antagelser i forbindelse med CWmærkningen sandsynligvis kom til at underestimere skarvprædationens omfang. Ud fra nogle af de mulige og givetvis mere rimelige antagelser, når vi frem til, at skarvernes fortæring i 23 sandsynligvis svarede til % af de udvandrende 1-års smolt. Ud fra studierne baseret på radiotelemetri vurderer vi, at mest tyder på, at Ringkøbing Fjord skarverne i de fleste år tog i nærheden af 4-5 % af de udvandrende laksesmolt. Hvor blev smolten præderet? Ud fra fundene af CW-mærker kan vi ikke afgøre om prædationen overvejende fandt sted i Skjern Å, umiddelbart ud for udmundingen af Skjern Å, under vandringen gennem Ringkøbing Fjord, eller umiddelbart før passagen til Vesterhavet gennem Hvide Sande slusen. Ud fra observationer af fødesøgende skarver i Skjern Å og ud fra maveundersøgelser af skarver nedlagt i Skjern Å ved vi med sikkerhed, at skarverne tog nogle af lakse- og/eller ørredsmoltene oppe i åen. Det klokkeformede tidsmæssige forløb af antallet af ædte smolt i 23 tyder på, at skarvernes fortæring af smolt steg med intensiviteten af smoltudtrækket. Foto 1.3 Smolt med radiosender indopereret. Antennen er trukket ud gennem fiskens muskulatur og ligger langs fiskens krop Undersøgelser i 2 og 22 viste at henholdsvis % og 16 % af 26 og 51 laksesmolt mærket med radiosendere døde som følge af prædation fra skarver (eller andre fugle) under vandringen ned gennem Skjern Å (inden for en strækning af åen på 2,5 henholdsvis 23, km (Dieperink m.fl. 22, Baktoft & Koed 25, Koed m.fl. 26). I selve fjorden tog skarverne (og sølvmågerne) mindst 39% og 38% af de laksesmolt, som var blevet radiomærket og sat ud i Skjern Å i de to år. Undersøgelsen i 2 tydede på, at de fleste smolt blev præderet umiddelbart efter de forlod Skjern Å og kom ud i Ringkøbing Fjord, dvs. umiddelbart ud for Skjern Å deltaet (Dieperink m.fl. 22). En undersøgelse i foråret 25 viste, at ud af 58 laksesmolt mærket med akustiske mærker forsvandt 9 % i åen og 49 % i fjorden (Koed 26). I perioden, hvor laksesmolten trak ud gennem fjorden observerede Koed (26), at mange skarver fouragerede umiddelbart inden for slusen, og flere end 1 skarver sås raste nær slusen under de 1-2 ugentlige besøg. Muligvis blev mange af de mærkede laksesmolt, som forvandt i Ringkøbing Fjord, præderet af skarver umiddelbart før de passerede Hvide Sande slusen (A. Koed upubliceret). Denne formodning understøttes af, at høj dødelighed i Ringkøbing Fjord især er konstateret blandt laksesmolt og i langt mindre grad blandt ørredsmolt, som hovedsagelig forbliver inde i fjorden (Koed 26 og A. Koed upubliceret). Side 29

30 Tilsammen kunne disse observationer tyde på, at skarverne først og fremmest tager udvandrende laksesmolt i Ringkøbing Fjord, især ud for mundingen af Skjern Å og umiddelbart før passagen gennem Hvide Sande slusen. Studier i andre vandløb og fjorde Studier fra andre vandløb og fjorde i Danmark og udlandet bekræfter at skarvers prædation på lakse- og ørredsmolt kan være omfattende, men at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Sandsynligvis varierer omfanget af skarvers prædation på smolt i høj grad afhængigt af de lokale forhold. I en undersøgelse i Horsens Fjord i 1997 fandt Dieperink m. fl. (1995), at ud af 78 radiomærkede smolt udsat nederst i Åkjær Å blev 65% taget af skarver (og måske også af fiskehejre), der ynglede i den nærliggende skarvkoloni på Vorsø, der da husede omkring 4.5 reder. Her var prædationen størst på de mindste smolt og på de smolt, som var blevet opdrættet i dambrug (opdrættede fisk udgjorde 45 af 78 smolt). I 23 og 25 blev der ved brug af akustiske Foto 1.4 Lakse og ørredsmolt mærker lavet en undersøgelse af overlevelsen blandt vilde ørredsmolt under deres vandring ned gennem Hadsten Lilleå til den nedre del af Gudenåen og videre ud gennem Randers Fjord (K. Aarestrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser under udarbejdelse). Ud af de 3 mærkede smolt hvert år omkom 2% henholdvis 23% inden de nåede mundingen af Randers Fjord. Næsten alle de der døde, omkom under vandringen gennem fjorden. Fouragerende skarver optrådte i fjorden, og det er sandsynligt, at prædation fra skarver var én af årsagerne til at knap 2% af smolten døde under vandringen gennem fjorden. I den svenske elv Dalälven vandrede der i lakse- og ørredsmolt ud, og af disse var 37. blevet CW-mærket. Ud fra genfundene af mærker i skarvernes gylp i tre kolonier beliggende knap 2 km fra elvens munding, blev det estimeret, at skarverne havde fortæret ca. 1 % af ørredsmolten (Fiskeriverket 27). Opgørelsen for prædationen på de mærkede laksesmolt var usikker, men også her var prædationen meget lav. I den polske flod Vistula Side 3 fandt man i 2, at skarverne havde taget mellem og ca. 2 % af i alt 33. mærkede lakse- og ørredsmolt, idet færrest blev præderet af de smolt, som var blevet sat ud langt oppe i floden og flest af de, som var blevet sat ud i flodens munding (Bzoma m.fl. 25). Den nærliggende skarvkoloni husede 8. reder. I Irland er der fundet prædationsrater på ørredsmolt på 51-66%, 13-28%, 47% og 1-15% (se Warke & Day 1995). Kan prædationen reduceres? Da Ringkøbing Fjord skarvernes prædation på laksesmolt tilsyneladende er en væsentlig årsag til, at smolten har høj dødelighed under vandringen til havet, i det mindste i nogle år, er det relevant at vurdere, hvorvidt det ved forvaltningstiltag har været og fremover vil være muligt at reducere prædationen fra skarver. Hidtil har to fremgangsmåder været benyttet. Ved den ene fremgangsmåde har man ved bortskræmning forsøgt at nedbringe antallet af skarver, der søgte føde på en strækning af den nedre del af Skjern Å netop i de uger, hvor smolten vandrede mod fjorden. Den anden fremgangsmåde har været at forsøge at nedbringe det samlede antal af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord og dermed også i Skjern Å området. Bortskræmning. I årene gav Skov- og Naturstyrelsen dispensation til at der kunne nedlægges op til 3 skarver i Skjern Å i forbindelse med forsøgene på at skræmme skarverne bort fra den nedre del af Skjern Å i perioden, hvor smolten vandrede mod fjorden. Herudover blev der på strækningen mellem Borris og Hyttens Dambrug givet tilladelse til at nedlægge op til 2 skarver i 25 samt op til 1 skarver i Omme Å ved

31 Borrislejren i hvert af årene 26 og 27. Erfaringerne fra Skjern Å Sammenslutningen, der forestod bortskræmningen, har været, at det ved afgivelse af skræmmeskud, menneskelig tilstedeværelse kombineret med nedlæggelse af skarver pr. sæson har været muligt at reducere antallet af fødesøgende skarver i de uger, hvor smolten vandrede ned gennem åen. Nedbringelse af yngleantallet. Skov- og Naturstyrelsen har forsøgt at undgå at skarver fik held med at danne nye kolonier i Ringkøbing Fjord og Skjern Enge. Derudover har man forsøgt at nedbringe antallet af ynglende skarver i de eksisterende kolonier i fjorden. I årene har 3-34 par skarver gjort forsøg på at etablere ynglekoloni i Skjern Enge. Ved at fjerne rederne har Skov- og Naturstyrelsen undgået at skarverne fik succes med deres forsøg på at etablere koloni nær Skjern Å. Skarver har imidlertid også gjort forsøg på at etablere koloni på den lille ø Høje Sande, beliggende 1 km syd for Skjern Åens munding. Her byggede 16 par skarver rede i 21 og par i Skov- og Naturstyrelsen har forsøgt at få skarverne til at opgive yngleforsøgene ved at fjerne reder og æg. Selvom indgrebene formentlig har afværget at en større koloni blev etableret, har indgrebene ikke resulteret i, at skarverne har opgivet at gøre forsøg på at danne koloni på Høje Sande. Den omfattende oliering af æg i alle skarvkolonierne i fjorden (se kapitel 12) har tilsyneladende forårsaget eller medvirket til en tilbagegang i antallet af skarver, der opholder sig i Ringkøbing Fjord i foråret, når smolten vandrer ud. Vi ved med sikkerhed at nogle af de ynglende skarver fra Olsens Pold og Vinterleje Pold i den vestlige del af fjorden trækker over til Skjern Å og dens munding for at søge føde på bl.a. udtrækkende smolt. Det ville derfor være nyttigt at vide, om man kan være sikker på, at en generel nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing Fjord området i smoltens udvandringsperiode, vil betyde at færre lakse- og ørredsmolt bliver fortæret af skarver. Med den viden vi har om skarvers fødesøgning, kan vi ikke med sikkerhed sige, at det vil være tilfældet. Det er således ikke sandsynligt, at antallet af skarver, der vil forsøge at fange smolt, vil gå ned i samme takt som tilbagegangen i antallet af skarver i fjorden, hvis det er attraktivt for alle skarver at fouragere på smolt, men at kun et begrænset antal skarver gør det, fordi den enkelte skarvs fangst falder, når mange skarver på samme tid forsøge at fange smolt. Denne situation svarer til problemet med at begrænse skarvers fouragering i bundgarn. Her kan man ikke være sikker på, at antallet af skarver der tager fisk i bundgarn vil falde, fordi antallet af skarver i et område reduceres. Observationer tyder således på, at det for næsten alle skarver er attraktivt at søge føde i bundgarn, men at det kun er de første f.eks. 5 skarver, der ankommer til et bundgarn om morgenen, som har nemt ved at fange fiskene i fanggården. De senere ankomne opgiver at fange de tilbageværende fisk og opsøger i stedet andre fourageringsområder. I en sådan situation, som måske også gælder for skarvers prædation på smolt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord, vil en reduktion i antallet af skarver i et område fra f.eks. 2. til 1. skarver ikke betyde, at skarvernes prædation på fisk i et tilfældigt bundgarn (eller på smolt) vil blive halveret. Samlet vurdering. Med det nuværende system for udsætning af lakse- og ørredsmolt vil den mest effektive metode til at reducere skarvernes prædation på smolt i selve Skjern Å være bortskræmning af skarverne i forbindelse med udsætning og smoltens vandring. Reduktion af skarvernes prædation på laksesmolt under dens vandring igennem fjorden vil muligvis kunne opnås ved at bortskræmme skarver fra mundingen af Skjern Å og fra området umiddelbart inden for Hvide Side 31

32 Sande slusen. Denne type skræmmekampagner har været anvendt i USA i flere år i forbindelse med smoltudvandring på vestkysten, men resultaterne har været blandede. Det er uvist, hvorvidt det vil være praktisk muligt at skræmme skarverne bort fra mundingen af Skjern Å og området ved Hvide Sande slusen, når smolten passerer. Skarvernes prædation på smolt i fjorden vil formentlig også i nogen udstrækning kunne reduceres gennem oliering af æg i fjordens skarvkolonier, om end prædationen ikke kan forventes at blive reduceret i samme takt som tilbagegangen i antallet af skarver. Konklusioner Ud fra CW-mærkningen af udsatte laksesmolt og den efterfølgende undersøgelse af skarvgylp har vi estimeret, at skarverne fortærede omkring 6. stk. laksesmolt i 23 og 2 stk. laksesmolt i 24. Estimaterne for hvor stor en andel skarvernes fortæring af smolt udgjorde af det samlede antal fisk, som vandrede ud er forbundet med ret stor usikkerhed. Det skyldes især, at vi skulle gøre antagelser om andelen Referencer af fisk, der udvandrede, og om vandløbsdødeligheden. Med de først valgte antagelser kom vi formentlig til at underestimere prædationens omfang. Ud fra nogle af de mulige og givetvis mere rimelige antagelser, når vi frem til, at skarvernes fortæring i 23 sandsynligvis svarede til % af de udvandrende 1-års smolt. I undersøgelser af prædationen på laksesmolt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord i 2 og 22 blev det ved brug af radiotelemetri fundet, at 39 % og 45 % blev præderet af ynglende skarver og muligvis sølvmåger. Blandt radiomærkede ørredsmolt blev 13 % og 24 % præderet af skarver (og sølvmåger). I et studium baseret på akustisk mærkning i 25 omkom 58 % af de mærkede laksesmolt inden de nåede slusen i Hvide Sande, og formodningen var, at mange var blevet taget af skarver. Det kan ikke med sikkerhed afvises, at radio- og akustikmærkede smolt har en højere risiko for at blive præderet end smolt uden sender. Men ved telemetri-studierne registreredes kun de sendere, der var blevet fortæret og transporteret ind i kolonien på Olsens Pold. Side 32 Samlet set viser undersøgelserne baseret på CW-mærkning og telemtri-mærkning, at Ringkøbing Fjord skarverne kan tage en meget stor andel af Skjern Åens udvandrende laksesmolt. Studier fra andre vandløb og fjorde i Danmark og udlandet bekræfter at skarvers prædation på lakse- og ørredsmolt kan være omfattende, men at det ikke nødvendigvis er tilfældet. De seneste års forvaltningstiltag i Skjern Å og Ringkøbing Fjord vurderes at have medvirket til at nedbringe skarvernes prædation på lakse- og ørredsmolt. Det er imidlertid ikke sandsynligt at antallet af skarver, der periodisk forsøger at ernære sig ved prædation på smolt vil aftage i samme takt som antallet af tilstedeværende skarver i fjorden vil aftage, f.eks. som følge af fortsat oliering af skarvernes æg. Bortskræmning af skarver på kritiske tidspunkter af smoltvandringen i Skjern Å, ud for Skjern Å deltaet og inden for Hvide Sande slusen vil formentlig være den lettest tilgængelige metode til at begrænse omfanget af skarvernes prædation på laksesmolt. Baktoft, H. & Koed, A., 25: Fisk. I Andersen, J.M. (red.): Restaurering af Skjern Å. Sammenfatning af overvågningsresultater Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 531: Bzoma, S., Barel, R., Grochowski, A., & Iliszko, L., 25: Salmonid smolts removal by great cormorant (Phalacrocorax carbo) from Katy Rybackie colony (N Poland) in 2. Resumé fra indlæg ved Wetlands International Cormorant Research Groups konference i Schweiz i november 25. Dieperink, C., Pedersen S., & Pedersen M.I., 21: Estuarine predation on radiotagged wild and domesticated sea trout (Salmo trutta L.) smolts. Ecology of Freshwater Fish 1: Dieperink, C., Bak, B.D., Pedersen L.-F., & Pedersen, S. 22: Predation on Atlantic salmon and seatrout during their days as postsmolt. Journal of Fish Biology 61: Fiskeriverket, 27: Lax och öring från Dalälven inte hotad av skarv. Pressemeddelelse 12. juli 27. Koed, A., 26: Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smolt dødeligheden ved passage af Ringkøbing Fjord 25. DFUrapport nr Danmarks Fiskeriundersøgelser. Koed, A., Baktoft, H. & Bak, B.D., 26: Mortality causes of Atlantic salmon (Salmo salar) and sea trout (Salmo trutta) smolts in a restored river and its estuary. River Research and Applications 22: Warke, G.M.A. & Day, K.R., 1995: Changes in abundance of cyprinids and percid prey affect rate of predation by cormorants Phalacrocorax carbo carbo on salmon salmo salar smolt in Northern Ireland. Ardea 83:

33 Antal skrubber fortæret pr. skarv pr. dag Del lll De vestjyske fjorde 11. Skrubber som skarvføde Af: Hanne Nicolajsen, Thomas Bregnballe, Per Sonnesen, Niels Jepsen Skrubben har været og er stadig en af de vigtigste kommercielle arter i Ringkøbing Fjord, men antallet af skrubber fanget i fjorden har de senere år været lave. Skarver spiser mange skrubber Selvom skarverne kan spise mange af fjordens små skrubber, udrydder de ikke bestanden. Selv i år med få skrubber, overlever nogle. Rent energimæssigt vil det koste skarverne for meget at lede efter de få tilbageblevne skrubber, så når der er få små skrubber spiser skarverne i stedet f.eks. hesterejer eller andre småfisk som sandkutlinger. I skarvgylpene kunne vi se, at jo færre skrubber skarverne fangede jo flere sandkutlinger spiste de. Det viser resultaterne af de fiskeundersøgelser, mærkningsforsøg og skarvgylpanalyser der blev gennemført i samarbejdsprojektet. Undersøgelserne viste også, at jo flere skrubber der var i fjorden jo Antal skrubber pr. 1. m2 Figur 11.1 Antal - og 1-gruppe skrubber fortæret pr. skarv pr. dag ved forskellige tætheder af skrubber målt i maj 23, maj 24 og maj, juni og juli 25 i Ringkøbing Fjord. flere skrubber spiste skarverne pr. dag. (Figur 11.1). Skarverne spiser næsten udelukkende små skrubber under 2 cm. Under ½ procent af de skrubber vi fandt rester fra i skarvgylpene var længere end 2 cm. Det vil sige, at de kun spiser skrubber klækket samme år eller året før. Visse måneder kunne en skarv i gennemsnit spise op til 8 skrubber pr. dag, men dette gennemsnit dækker over store variationer: i et enkelt gylp fandt vi rester fra 149 små -gruppe skrubber, og i et andet gylp fandt vi rester fra 31 etårs skrubber. Skarverne kunne spise op til 7. -gruppe skrubber og 1 million 1-gruppe skrubber de måneder i undersøgelsesperioden, hvor de spiste flest skrubber. Det vurderer vi ud fra fund af øresten fra skrubber i skarvgylpene. Sammenlagt vurderer vi, at skarverne om året kunne spise,7-1,8 millioner -gruppe og,3-1,8 millioner 1- gruppe skrubber i de år (23-25) undersøgelserne stod på. Vi kan sammenligne det med, hvor mange -gruppe og 1-gruppe skrubber vi beregnede der var i fjorden. Figur 11.2 viser, hvor mange skrubber vi anslår der var i fjorden på tidspunkterne for hvert af vores undersøgelsestogter. Her fandt vi, at antallet af - gruppe skrubber i fjorden i september/oktober varierede mellem,8 og 4 millioner i Antallet af 1-gruppe skrubber i maj måned varierede fra,3 til 2 millioner i I september/oktober varierede antallet af 1-gruppe skrubber imidlertid kun lidt imellem årene: fra,1 til,3 millioner. Hen over sommeren forsvandt en stor del af skrubberne. Beregningerne anslår at skarverne tog mellem 4 % og halvdelen af dem der forsvandt. De resterende skrubber døde af andre årsager eller vandrede ud af fjorden. Undersøgelserne viste også, at hvis skarverne opdager et område med mange skrubber, kan de jage i området og spise en stor del af områdets skrubber. I 23 og 24 mærkede vi skrubber fra fjorden og satte dem ud igen i afgrænsede områder. Nogle af mærkerne genfandt vi i skarvernes gylp. Vi fandt færre og færre mærker i skarvgylpene gennem de første fire uger efter skrubberne var blevet sat ud, mens vi i de efterfølgende fem uger ingen mærker fandt. Ud fra antallet af mærkede fisk og genfundne mærker i gylpene forsøgte vi at beregne, hvor mange af de mærkede skrubber skarverne spiste. Faktisk viste vores beregninger, at skarverne spiste flere skrubber end vi havde sat ud. Beregningerne har derfor overvurderet skarvernes skrubbefangster, men hvor meget de er overvurderet har vi ikke haft mulighed for at fastslå. Der er dog ingen tvivl om, at skarverne spiste en betragtelig del af de mærkede skrubber. Skarvernes betydning for skrubbefiskeriet Skrubberne yngler i Vesterhavet, ikke i fjorden. Bestanden af skrubber i fjorden er derfor afhængig af, hvor mange skrubbelarver der klækkes, hvor godt larverne overlever i havet, hvor mange små nye skrubber der svømmer ind i fjorden og om livsbetingelserne i fjorden er gode. Vi fandt ud af, at ikke kun helt små, men også større skrubber svømmer ind i fjorden fra Vesterhavet, og indvandringen af større fisk er med til at mindske den effekt skarven har på antallet af skrubber, der bliver tilgængelige til fiskeriet. Side 33

34 Antallet af skrubber, der bliver store nok til at indgå i fiskeriet, dvs. bliver over mindstemålet, afhænger altså ikke kun af, hvor mange der bliver spist af skarverne, men også af hvor mange skrubber der indvandrer fra Vesterhavet. Vi mener ikke, det er skarvernes fangst af skrubber, der har størst betydning for, hvor mange skrubber der landes. Skarvens effekt på skrubbefiskeriet kan være stor årene efter der har været få skrubber i fjorden. De år hvor de små skrubber er talrige i fjorden har skarvens fødesøgning efter skrubber ikke stor betydning for, hvor mange der de efterfølgende år kan landes ved fiskeriet. De ekstremt store landinger af skrubber fra fjorden i 1996 og 1997 (se kapitel 6) skyldes sandsynligvis, at der i årene forinden havde været en stor gydebestand i havet, og at der efter gydning havde været gode fødemuligheder for de små skrubber, der var vandret ind i fjorden. I år som disse har skarverne næppe nogen nævneværdig betydning for landingerne. I vores undersøgelser så vi, at ca. 2/3 af det antal 1-gruppe skrubber, der var i fjorden et år, blev landet 1-2 år efter. I de år vores undersøgelser stod på, ser det således ud til, at man kunne forudsige størrelsen af fangsterne ud fra forekomsten af 1- gruppe skrubber 1-2 år tidligere. De år skarverne tager en væsentlig del af 1-gruppen, vil der, trods indvandring af ældre fisk, være effekter på landingerne 1-2 år senere. Antal millioner i fjo Antal millioner i fjo Antal millioner i fjo Antal millioner i fjo Antal millioner i fjo,6,4,2, ,,5, 5 4, 2,, maj juni juli aug sept 22 -gr okt nov maj juni juli aug sept okt nov dec 23 -gr maj juni juli aug sept okt nov dec 24 -gr maj juni juli aug sept okt nov dec 25 -gr maj juni juli aug sept okt nov dec 26 -gr Årgang 22 dec jan feb Årgang 23 døde:,41 skarv andel: 14% mar apr maj jun 23 1-gr. jul aug sep okt nov jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årgang 24 døde:,27 skarv andel: 36% 24 1-gr. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årgang gr. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årgang 26 døde:,53 skarv andel: 51% døde:,56 skarv andel: 16% 26 1-gr. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 27 1-gr. døde: 1,5 skarv andel: 4% døde:,79 skarv andel: 37% døde:,14 døde: 1,15 døde: 1,24 Figur 11.2 Udviklingen i antal -gruppe og 1-gruppe skrubber i Ringkøbing Fjord for årgangene Det estimerede antal tilstedeværende skrubber er opgivet for måneder hvor togter var blevet gennemført. For intervallerne imellem togterne er den estimerede naturlige dødelighed angivet (% skrubber der døde pr. dag) sammen med den andel af dødeligheden, som skarvprædationen er estimeret til at have udgjort (% af den naturlige dødelighed). Side 34

35 Del lll De vestjyske fjorde 12. Effekter af oliering af æg Af Thomas Bregnballe Skov- og Naturstyrelsen har i stort omfang olieret æg i skarvkolonierne i Ringkøbing Fjord. Det har på kort sigt betydet, at forældrefuglene ikke har skullet fange fisk til unger i rederne. Desuden har der som konsekvens af olieringen været færre unge skarver i fjordene i sensommeren og om efteråret. Nedgangen i antallet af reder i Ringkøbing Fjord tyder på, at tidligere års oliering nu er begyndt at påvirke, hvor mange nye yngledygtige skarver der dukker op om foråret for at yngle i kolonierne. I denne artikel giver jeg en opgørelse over det antal reder, der er blevet olieret i kolonierne i Ringkøbing og Nissum fjorde og i de andre yngleområder, hvorfra de fleste trækkende skarver kommer. For Ringkøbing Fjord diskuterer jeg effekterne af olieringen på antallet af skarver og skarvernes samlede fortæring af fisk. Ringkøbing Fjord Omfanget af oliering. Fra påbegyndelsen af forsøget på at nedbringe antallet af skarver i de vestjyske fjorde i 22 til 27 har Skov- og Naturstyrelsen olieret æg i over 1.5 reder i Ringkøbing Fjord. Andelen af reder, der blev olieret, steg fra 5% i årene til 9% i (Figur 1). Effekt på yngleantal. Antallet af reder i Ringkøbing Fjord har været faldende siden 2 (Figur 1). I 26 var antallet ekstraordinært lavt. Da ynglede der under halvt så mange som i 2. Når antallet i 26 var særlig lavt, skyldes det formentlig at en del af de tilstedeværende skarver undlod at yngle. Denne forklaring understøttes af fremgangen i 27 til niveauet i 25. Men fremgangen i 27 er nok overvurderet. Vi har nemlig mistanke om, at der blandt de skarver, som pludselig etablerede en koloni på Klægbanken sidst i maj, var fugle som tidligere på sæsonen havde ynglet på Vinterleje Pold og Olsens Pold, hvor de fleste reder var blevet olieret først på sæsonen. I den sent anlagte koloni på Klægbanken nåede antallet af reder op på 322. Ud fra vores viden om, hvordan unge skarver flytter imellem danske skarvkolonier, vurderer jeg, at det ikke er sandsynligt, at den tilsyneladende fremgang fra 26 til 27 skyldes indvandring af et stort antal unge skarver fra andre kolonier. Det fald i antal reder, som har fundet sted efter 24, er sandsynligvis helt eller delvis en effekt af den oliering, som har fundet sted siden 21. Skarver yngler tidligst som toårige, og mange yngler først, når de er tre eller fire år gamle. Det betyder, at vi kan forvente en fortsat nedgang i antallet af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord i de kommende år. Hvor hurtigt antallet af ynglende skarver vil gå tilbage vil bl.a. afhænge af (a) hvor god overlevelse de allerede ynglende skarver har, (b) om de voksne skarver begynder at udvandre fra Ringkøbing Fjord, fordi de ikke får unger, og (c) om fødeforholdene i og uden for fjorden er gode eller dårlige. Effekter på fortæring af fisk. På grundlag af optællinger af skarver og en række antagelser har jeg forsøgt at opgøre, hvordan antallet af skarver har ændret sig hen gennem de enkelte sæsoner i Jeg har også estimeret, hvordan antallet og skarvernes fødebehov formentlig ville have været, hvis der ikke var blevet olieret æg i de tre sæsoner. Herudfra har jeg beregnet, at olieringen af æg medførte, at skarvernes konsum af fisk blev reduceret med Side 35

36 omkring 2% i i forhold til, hvad man ellers kunne have forventet. I denne beregning indgår kun den effekt, som olieringen havde på antallet af unger i rederne og på det antal unge skarver, som holdt til i fjordene efter de blev flyvefærdige. Indregnes effekten af de tidligere års oliering på det antal skarver, som holdt til i fjorden i 23-26, har olieringen bidraget endnu mere til nedgangen i skarvernes konsum. Nissum Fjord Der har førhen ynglet op til 8 skarver i Nissum Fjord. Men som følge af Skov- og Naturstyrelsens indgreb forsvandt de ynglende skarver fra fjorden. I årene ynglede der ikke skarver i Nissum Fjord. I 26 og 27 dannedes imidlertid en koloni ved Felsted Kog i den sydøstlige ende af fjorden. Æggene i alle 15 henholdsvis 143 reder blev olieret i 26 og 27. Det er muligt at nogle af de skarver, som i disse år har forsøgt at yngle i Nissum Fjord, stammer fra Ringkøbing Fjord. Ud over ynglefuglene optræder der i Nissum Fjord ikke ynglende skarver og skarver, der efter ynglesæsonen trækker til fjorden. Olieringen af æg i Ringkøbing Fjord og på Rønland Sandø i den vestlige del af Limfjorden har højest sandsynligt bevirket, at færre unge skarver er dukket op i Nissum Fjord i sensommeren og efteråret. En sammenligning imellem antallet af dagrastende skarver i august 23 med august 26 viser et fald på 56%: I gennemsnit skarver i 23 mod 54 i 26 (disse gennemsnit er baseret på optællinger på fire hhv. fem datoer i august). Dette fald i antal skarver i Nissum Fjord i 26 kan både være et resultat af, (a) at der i de senere år har optrådt færre skarver i det vestlige Jylland i sensommeren (delvis som følge af olieringen), og (b) at fødeforholdene i Nissum Fjord var ringere i august 26 end i august 23. Limfjorden og Kattegat I det nordlige Jylland og det sydvestlige Kattegat, hvorfra de fleste trækkende skarver i Ringkøbing og Nissum fjorde kommer, blev der over årene olieret æg i over 16. reder svarende til 14% af alle reder. Flest reder blev olieret i den vestligste del af Limfjorden og på Hirsholmene ved Frederikshavn. Alene i Limfjorden blev æg olieret i 28% af alle rederne i årene Udviklingen i det samlede antal reder og i antallet af olierede reder i Limfjorden er vist i Figur Olieringen af æg i Limfjorden har haft effekt på det antal skarver, der i sensommeren og efteråret er trukket til Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Men det er ikke muligt at sige, hvor stor effekten har været. Det skyldes bl.a. at fødeforholdene i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord højest sandsynligt har haft betydning for, om en trækkende skarv er trukket videre syd på efter et par dage eller første efter flere uger. Mulighederne for fremover at øge omfanget af oliering i de kolonier, hvorfra de trækkende skarver kommer, er begrænset. En betydelig andel af de trækkende skarver kommer nemlig fra kolonier, hvor æggene ikke kan olieres. I nogle tilfælde kan æggene ikke olieres, fordi skarverne yngler i træer, og i andre tilfælde fordi lodsejeren ikke ønsker, at skarvernes æg bliver olieret. 3 Æg i rederne blev olieret Ikke olieret 5 Æg i rederne blev olieret Ikke olieret 25 4 Antal reder Antal reder Figur Udviklingen i antallet af skarvreder i Ringkøbing Fjord, Det er angivet hvor stor en andel af rederne, der blev udsat for oliering. Figur Udviklingen i antallet af skarvreder i Limfjorden, Det er angivet hvor stor en andel af rederne, der blev udsat for oliering. Ud over olieringen af æg har der årligt været illegale indgreb (herunder afbrænding af reder) i én eller flere kolonier i den centrale del af Limfjorden. Side 36

37 Del lll De vestjyske fjorde 13 Erfaringer med beskydning Af Thomas Bregnballe I den danske forvaltningsplan for skarver, som trådte i kraft i 22, indgik at Skov- og Naturstyrelsen forsøgsvis gerne ville afprøve, hvorvidt beskydning i jagttiden kunne bruges som et redskab til at nedbringe antallet af skarver. Derfor kunne jægere i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i jagtsæsonerne 22/3-24/5 få dispensation til at nedlægge skarver. Med hjælp fra jægerne fulgte vi i Danmarks Miljøundersøgelser beskydningen og effekterne på skarvernes antal i de to fjorde. Skarverne blev optalt gennem sensommeren og i efteråret i de to sidste af de tre skarv-jagtsæsoner. Forsøget viste blandt andet, at beskydning af skarver kan resultere i at mange skarver trækker bort fra en fjord tidligere, end de ellers ville have gjort. Det ser imidlertid ud til at forudsætte, at intensiteten af beskydningen er høj og sker tæt på fuglenes dagrasteplads og overnatningsplads. Sker beskydningen spredt over et stort fødesøgningsområde, som det f.eks. var tilfældet i Ringkøbing Fjord, kan man ikke forvente at opnå en skræmmeeffekt. Et stort antal skarvunger blev ringmærket, og ud fra genfundene af disse kunne det konkluderes, at skarverne i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i jagtsæsonen kom fra både Limfjorden, Kattegat og Norge. Derfor har beskydningen ikke haft nævneværdig effekt på antallet af nye skarver, der årligt trækker til de to vestjyske fjorde. Ringkøbing Fjord Beskydningen i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord I hver af de to fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fik mellem 19 og 29 jægere dispensation til at skyde skarver i hver af de tre jagtsæsoner (Tabel 13.1). Selvom mange jægere fik en dispensation, var det kun få jægere, som faktisk fik nedlagt skarver: Mellem 22 og 59 jægere fik nedlagt mindst én skarv pr. sæson pr. fjord (Tabel 13.1). Der er flere grunde til, at få af fjordenes jægere fik nedlagt skarver. Blandt de væsentlige årsager er, at kun enkelte jægere gik målrettet på jagt efter skarver. En anden væsentlig årsag er, at få af de jægere, som var på andejagt, fik skarver på skudhold. Det skyldes, at få jægere havde adgang til at drive jagt fra land på steder langs fjorden, hvor skarver regelmæssigt kom trækkende tæt forbi. En del jægere og fiskere erfarede også, at det kunne være vanskeligt at komme på skudhold af skarverne fra pram og båd. Enkelte jægere fandt frem til, at de kunne få skarverne ind på skudhold ved at bruge lokkeskarver og eventuelt have prammen liggende i rørkanten. Antal skarver nedlagt I hver af de tre jagtsæsoner blev der nedlagt i alt henholdsvis 38, 364 og Antal jægere 22/3 22/3 24/5 Med dispensation Nedlagde skarver Nissum Fjord Med dispensation Nedlagde skarver Tabel Antal jægere der fik dispensation til at nedlægge skarver og antal jægere, der nedlagde skarver i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i de tre jagtsæsoner 22/3-24/ skarver i de to fjorde tilsammen. Som det fremgår af Figur 13.1 blev der nedlagt lige mange skarver i hver af de to fjorde i den første og tredje jagtsæson. I den anden sæson blev der imidlertid nedlagt næsten dobbelt så mange skarver i Nissum Fjord som i Ringkøbing Fjord. Antal nedlagte skarver Ringkøbing Fjord Nissum Fjord 22/3 23/4 24/5 Jagtsæson Figur Antal skarver nedlagt i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i jagtsæsonerne 22/3, 23/4 og 24/5. Især i Nissum Fjord var der enkelte jægere som benyttede sig af, at de havde mulighed for at drive målrettet jagt efter skarver, fordi de havde jagtretten på steder langs fjordens kyst, hvor skarver regelmæssigt kom forbi. I hver af sæsonerne har der i de to fjorde tilsammen været 3-4 jægere, som hver nedlagde skarver. Men de fleste jægere nedlagde blot 1-5 skarver hver. I de tre jagtsæsoner blev langt de fleste skarver nedlagt i september. Side 37

38 Antal nedlagte skarver september Ringkøbing Fjord Figur Antal skarver nedlagt i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord inden for 1(11)-dages perioder fra september 24 til januar 25. Antallet af skarver nedlagt hen gennem efteråret i hver af de to fjorde er vist i Figur 13.2 med jagtsæsonen 24/5 som eksempel. Andel ungfugle De fleste af de nedlagte skarver var ungfugle. De udgjorde henholdsvis 7%, 67% og 51% af de skarver, som blev nedlagt i jagtsæsonerne 22/3-24/5. Sammenlignet med antallet af ungfugle blandt de optalte rastende skarver, var der blandt de skudte skarver klar overvægt af ungfugle. Det tyder på, at de unge uerfarne skarver var under større risiko for at blive skudt end de voksne skarver. Blandt andet fordi ungfugle udgjorde en høj andel af de nedlagte skarver, har effekten på de efterfølgende års udvikling i antallet af skarver, der kom til fjordene, ikke været så stor, som hvis det overvejende havde været gamle fugle, der var blevet nedlagt. Det skyldes, at ungfuglene har højere risiko for alligevel at dø i løbet af vinteren, og fordi de i de første leveår alligevel ikke ville have Nissum Fjord oktober november december januar 1-dages periode produceret unger. Side 38 Hvorfra kom skarverne? I undersøgelsesårene ringmærkede vi 11.6 skarvunger i 13 forskellige kolonier i Danmark. Mindst 114 af disse ringmærkede unger blev nedlagt eller fundet druknet i bundgarn og ruser i Ringkøbing Fjord eller Nissum Fjord i deres første sommer eller efterår. De 114 ungfugle kom fra et stort antal kolonier. Ud fra genfundene kunne det beregnes, at unge skarver, der var opfostret i kolonier i Limfjorden, var mere tilbøjelige til at opsøge Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord end skarver, der var opfostret i kolonier i Kattegat. Men til vores overraskelse var sandsynligheden for at en ung Limfjord-skarv blev genfundet i de to vestjyske fjorde kun 1,5 gange større end sandsynligheden for at en ung skarv fra den sydvestligste del af Kattegat blev genfundet i fjordene. Så en del unge skarver fra Kattegatkolonierne trækker tværs ind over Jylland, når de spredes efter ynglesæsonen, formentlig følger mange af dem åerne. Resultaterne fra en tidligere undersøgelse af danske skarvernes spredning efter yngletiden tydede på, at kun få fuldvoksne skarver fra Kattegat søgte til Vestjylland efter yngletiden (Bregnballe & Rasmussen 2). Opmålingerne af de skarver, som jægerne nedlagde eller lokale fiskere fandt druknet i deres ruser viste, at norske skarver udgjorde omkring 8% af de skarver, der blev nedlagt eller druknede i de tre jagtsæsoner. Effekt på antallet via bortskræmning I én af sæsonerne var det tydeligt, at beskydningen i Nissum Fjord havde en skræmmende effekt på et stort antal skarver. Det fremgår af det hurtige fald i antallet af skarver, som fandt sted i 23 i Nissum Fjord efter jagten satte ind den 1. september. Antallet af skarver faldt til næsten ¼ efter jagtstart sammenlignet med ugerne før (Figur 13.3 øverst). Det tyder på, at nedlæggelsen af mere end 1 skarver i de første dage af september nær Fjandø, som var skarvernes vigtigste rasteplads i Nissum Fjord, fik en stor del af skarverne til at forlade fjorden. Beskydningerne i 24 var ikke så intensive nær skarvernes vigtigste raste- og overnatningspladser i Nissum Fjord, og det er givetvis forklaringen på, at der ikke i 24 var nær så tydelige tegn på bortskræmning, som året før (Figur 13.3 nederst). Vi ved ikke, hvordan antallet af skarver blev påvirket i den første af de tre jagtsæsoner. Til forskel fra Nissum Fjord kunne der ikke i Ringkøbing Fjord spores en markant nedgang i antallet af skarver umiddelbart efter jagtstart, hverken i 23 eller i 24 (Figur 4). Desuden blev Ringkøbing Fjord brugt af skarverne i en længere periode af efteråret end Nissum Fjord. I 24 aftog antallet først i løbet af

39 Antal dagrastende Antal dagrastende Figur Antal skarver optalt på dagrastepladser i Nissum Fjord i august-oktober i 23 (øverst) og 24 (nederst). Pilen angiver starten på jagtsæsonen. Antal dagrastende Aug 1-Aug 2-aug 8-Aug 8-Aug 26-aug 15-Aug 15-Aug 1-sep 22-Aug 7-sep 22-Aug 13-sep 29-Aug 29-Aug 19-sep 5-Sep 5-Sep 12-Sep 12-Sep 19-Sep 19-Sep 26-Sep 26-Sep 3-Oct 3-Oct 23 1-Oct 24 Figur Antal skarver optalt på dagrastepladser i Ringkøbing Fjord i perioden 24. august 6. november i 23 og 24. Pilen angiver starten på jagtsæsonen. 25-sep 1-okt 7-okt 13-okt 19-okt 1-Oct 17-Oct 17-Oct okt 31-okt 24-Oct 24-Oct 6-nov oktober (Figur 13.4). Fraværet af en skræmmeeffekt i Ringkøbing Fjord og det senere borttræk fra fjorden skyldes muligvis, at skarverne i jagtsæsonen raster og overnatter på Klægbanken, hvor de er sikret mod forstyrrelser fra jagt (Klægbanken er omgivet af en 1. m bred zone med færdselsforbud på vandet). I Nissum Fjord har skarverne ikke tilsvarende muligheder for at overnatte og dagraste i sikkerhed for forstyrrelser og jagt. Hvilken andel af skarverne blev skudt? De 3-45 skarver som årligt blev nedlagt i de to fjorde til sammen udgjorde en lille andel af alle de skarver, som hvert efterår tilbragte kortere eller længere tid i fjordene inden de trak videre. Ud fra vore opgørelser har jeg estimeret, at de nedlagte skarver udgjorde 3-7% af de skarver, som optrådte i fjordene i jagtsæsonerne. Så selve det, at skarver blev skudt og derfor ikke var til stede i fjordene senere på sæsonen, bidrog kun i beskeden grad til færre skarver end ellers i fjordene. Effekt på de lokale kolonier Den årlige nedlæggelse af 3-45 skarver ville have haft stor betydning for de lokale koloniers udvikling, hvis de skarver, der blev nedlagt, overvejende havde været gamle fugle fra de lokale ynglekolonier i Ringkøbing Fjord. Men langt de fleste skudte skarver var unge fugle, som efter ynglesæsonen var trukket til de to fjorde fra andre kolonier. Bedømt ud fra de genfund vi har af skarver ringmærket i kolonier i Ringkøbing Fjord og i andre egne af landet (Bregnballe & Rasmussen 2), havde langt de fleste lokale ynglefugle og ungfugle fra Ringkøbing Fjord forladt fjorden inden jagtsæsonen satte ind den 1. september. I de formentlig få tilfælde, hvor den ned- Side 39

40 lagte skarv var en lokal ynglefugl, har beskydningen med stor sandsynlighed bidraget til tilbagegangen i ynglebestanden af skarver i Ringkøbing Fjord. Der kom ikke særligt mange ungfugle på vingerne fra kolonierne i Ringkøbing Fjord i de sæsoner, hvor beskydning var tilladt, fordi der blev gennemført en omfattende oliering af skarvæg i fjordens kolonier (se foregående artikel om oliering). Af blandt andet denne grund blev der heller ikke nedlagt særligt mange lokale ungfugle. Samlet set konkluderes det, at nedlæggelsen af skarver i jagtsæsonerne kun i beskedent omfang bidrog til den observerede tilbagegang i yngleantallet i Ringkøbing Fjord. En død skarv kommer ikke igen Nedlæggelsen af skarver har med stor sandsynlighed haft effekt på det antal skarver, som opsøgte Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord i efterfølgende sensomre og efterår. Vi ved nemlig, at de fleste skarver er tilbøjelige til at vælge den samme trækrute, som de har benyttet i tidligere år. Derfor kan vi også med rimelig sikkerhed sige, at en skarv fra Nissum Fjord eller Ringkøbing Fjord efter et efterår med beskydning med ret stor sandsynlighed ville komme igen så længe den levede, om end den givetvis ikke ville opholde sig i fjorden i lige lang tid hvert efterår. Jeg har forsøgt at opgøre effekten af, at skudte skarver ikke dukker op i fjordene igen i efterfølgende sæsoner. Ved opgørelsen har jeg antaget, (a) at der ikke døde flere skarver som følge af beskydningen, end de indrapporterede, (b) at dødeligheden var 4% for ungfugle og 2% for gamle fugle frem til det efterfølgende efterår, og (c) at sandsynligheden for at en skarv ville vende tilbage til en af fjordene i næste sæson var 85%, hvis den overlevede så længe. Ud over disse antagelser brugte jeg vores viden om andelen af ungfugle blandt de nedlagte og at i alt 38, 364 og 459 skarver blev nedlagt i de to fjorde tilsammen i henholdsvis 22/3, 23/4 og 24/5. Beregningen viser, at nedlæggelsen af skarver bevirkede at henholdsvis 194, 355 og 486 skarver, som man kunne have forventet ville opsøge de to fjorde i efterårene 24, 25 og 26, ikke dukkede op, fordi de var blevet skudt i en foregående jagtsæson. Effekten var størst i efteråret 26, fordi der da havde været nedlagt i alt skarver over de tre forudgående jagtsæsoner. Det er uvist om disse skarvers forsvinden har haft betydning for, hvor lang tid de andre ankomne skarver opholdt sig i fjordene. Teoretisk set, kan det ikke udelukkes, at de skarver, som trods alt kom til fjordene opholdt sig i længere tid i fjordene, end de ellers ville have gjort, fordi der nu var færre skarver og måske derfor mere føde. Vi ved ikke om skarvernes succes med at fange fisk under deres ophold i fjordene var påvirket af det samlede antal skarver i fjordene. Effekt på det årlige antal af nye gæster Nedlæggelsen af skarver i de to fjorde har næppe haft betydning for, hvor mange unge og dermed nye skarver der årligt dukkede op i de efterfølgende sensomre og efterår. Det skyldes, at beskydningen formentlig ikke har haft nogen effekt på, hvor mange skarver der har kunnet yngle i de områder, hvorfra de unge skarver er kommet trækkende. De skarver, som optrådte i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i jagtsæsonen, kom som nævnt ikke alene fra de lokale kolonier og kolonierne i Limfjorden, men i høj grad også fra kolonier i især Kattegat og Norge. Og her yngler der mange skarver, f.eks. 16. par i Kattegat i 25 og 3. par i Norge i 26. Så uanset hvor mange skarver, der blev nedlagt i de vestjyske fjorde, vil der år efter år fortsat blive opfostret et stort antal unger i disse yngleområder, og en del af disse nye ungfugle vil trække til Vestjylland, uanset om der var beskydning i Vestjylland eller ej. Effekten af jagten er ganske Side 4

41 Referencer: enkelt blevet spredt ud over en så stor ynglebestand, at den vestjyske beskydning af skarver ikke kan have påvirket størrelsen af ynglebestanden i disse områder, og dermed heller ikke hvor mange nye ungfugle der trækker til Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Anvendelse af erfaringer I dette og udenlandske forsøg med beskydning er der gjort erfaringer, som det kan være nyttigt at være bekendt med, hvis man fremover vil forsøge at anvende beskydning som et redskab til at nedbringe antallet af skarver i et område. Blandt de danske og udenlandske erfaringer er: Man kan ikke forvente at opnå en nævneværdig effekt på udviklingen i en lokal ynglebestand af skarver ved at give jægere mulighed for at drive jagt på arten i jagtsæsonen. Dette især fordi mange af de nedlagte skarver vil være skarver, der i efteråret er trukket til området fra fjerntliggende kolonier. Mulighederne for at opnå effektiv bortskræmning kan være store, hvis der er tale om en koordineret og intensiv indsats i mindre vandområder, men mulighederne kan være yderst begrænsede, hvis der er tale om større vandområder, som f.eks. en hel fjord eller et kystområde. Ved beskydning med lav intensitet over et stort vandområde kan man ikke forvente, at opnå en skræmmeeffekt, der mærkbart vil påvirke antallet af skarver. Gennemføres der en intensiv beskydning af skarver nær deres dagrastepladser og/eller overnatningspladser kan beskydning resultere i, at skarverne forlader området væsentligt tidligere end de ellers ville have gjort. Varigheden af effekten vil være meget afhængig af, hvor ofte og i hvor store antal nye skarver trækker til området. I en del områder i Danmark vil det ikke være tilladt eller muligt at gennemføre bortskræmning på eller nær skarvernes dagrastepladser og/eller overnatningspladser. I udenlandske forsøg med skarver, gæs og andre fugle er det ikke ind til videre lykkedes, at påvise at skarver (eller andre arter) er nemmere at skræmme bort, hvis der ud over afgivelse af skræmmeskud også nedlægges et større eller mindre antal individer. Ind til videre tyder de få udførte forsøg på, at man alene ved afgivelse af skud med jagtgevær kan opnå en skræmmeeffekt, der er ligeså stor, som hvis man kombinerede skræmmeskud med at nedlægge nogle af skarverne. Konklusioner Over de tre jagtsæsoner 22/3-24/5 nedlagde jægere i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i alt skarver. På grundlag af oplysninger fra jægerne og ud fra optællinger af skarver, genfund af ringmærkede skarver og beregninger konkluderes det: At de nedlagte skarver udgjorde en lille andel (formentlig 3-7%) af de skarver, der var i fjordene i de tre jagtsæsoner. At de fleste af de nedlagte skarver var ungfugle. At få af de lokale ynglefugle og ungfugle blev nedlagt i jagtsæsonen. At beskydningens effekt på det antal skarver, som dukkede op i fjordene i de efterfølgende sæsoner var forholdsvis beskeden, blandt andet fordi de tilstedeværende skarver kom fra et stort yngleområde. At beskydningerne i Nissum Fjord blev udført på en sådan måde i 23, at de fik en markant skræmmeeffekt, hvorved antallet af skarver faldt til næsten ¼ efter jagtstart sammenlignet med ugerne før. At hyppig beskydning af skarver nær deres foretrukne raste- og overnatningsplads kan bevirke at en stor del af fuglene forlader området. Bregnballe, T. & Rasmussen, T. 2: Post-Breeding dispersal of Great Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis from Danish breeding colonies. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94: Side 41

42 Skribenter i Nyhedsbrev 4 Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Afd. For Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø, Grenåvej 14, 841 Rønde, tb@dmu.dk Hanne Nicolajsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU, Afd for Havøkologi og Akvakultur, Nordsøcenteret, Postboks 11, 985 Hirtshals, hn@difres.dk Per Sonnesen, Asgårdvej Brønderslev, per.sonne@mail.tele.dk Henrik Lykke Sørensen, Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 684 Oksbøl, hls@sns.dk Niels Jepsen, European Commission - Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability, Rural, Water and Ecosystem Resources, Building 48C(TP 483), Via Enrico Fermi, ISPRA, I-212, Italy. niels.jepsen@jrc.it Else Nielsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Tekniske Universitet, Afd. for Havøkologi og Akvakultur, Kavalergården 6, DK-292 Charlottenlund, en@difres.dk Josianne G. Støttrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Tekniske Universitet, Afd. for Havøkologi og Akvakultur, Kavalergården 6, DK-292 Charlottenlund, jgs@difres.dk Anne Johanne Tang Dalsgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU, Afd for Havøkologi og Akvakultur, Nordsøcenteret, Postboks 11, 985 Hirtshals, jtd@difres.dk Poul Hald Mortensen, Bygholmvej 63, 7742 Vesløs, phm@avjf.dk Jörn Eskildsen, NaturInform, Højballevej 19, 87 Horsens, je@fugle.dk Niels Hesthaven Sørensen, Miljøcenter Ringkøbing, Miljøministeriet, Holstebrovej 31, 695 Ringkøbing, E- mail: nihso@rin.mim.dk Jane I. Grooss, Miljøcenter Ringkøbing, Miljøministeriet, Holstebrovej 31, 695 Ringkøbing, jaigr@rin.mim.dk Side 42