Frederikssunds Kommune UDKAST GRÆSE Å. Reguleringsprojekt i henhold til vandløbsloven

Transkript

1 Frederikssunds Kommune UDKAST GRÆSE Å Reguleringsprojekt i henhold til vandløbsloven Maj 2008

2 Frederikssunds Kommune GRÆSE Å Reguleringsprojekt i henhold til vandløbsloven Maj 2008 endelig Revideret HEB/TNI HPE HPE Rev.1 DRAFT HEB/TNI HPE HPE Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

3 Græse å Side i 1. INDLEDNING Resume BAGGRUND Lovgrundlag og formål REGULERING AF GRÆSE Å ST Eksisterende forhold Tilsyn og indmåling Generel beskrivelse af tiltag Forslag til vandløbstracé og vandløbsdesign Primære problemstillinger: Proka beregninger Regulering af Græse å Eksisterende forhold Vandløbets skikkelse efter regulering Design af forsinkelsesbassin Omlægning af separat kloakering JORDARBEJDE Etablering af lavning/regnvandsbassin Modificering af regnvandsbassin/etablering af 2 nye vandhuller Etablering af nyt vandløbstracé Diverse Genplacering af jord REFERENCER... 34

4 Græse å Side ii Bilagsliste: 1. Oversigtskort med nuværende forløb af Græse Å i projektområdet, samt eksisterende kloaker. 2. Oversigtskort med forslag til frilægning af Græse Å. 3. Oversigtskort med forslag til frilægning af Græse Å og forklaringer. 4. Oversigtskort med forslag til frilægning af Græse å og topografisk kort 5. Oversigtskort med angivelse af forslag til regnvandsbassiner. 6. Jordhåndtering

5 Græse å Side iii Græse å ved projektområdets slutning/hauge Mølle.

6 Græse å Side 1 1. INDLEDNING Nærværende rapport udgør reguleringsprojekt for en delstrækning af Græse Å. Vandløbet foreslås reguleret gennem matriklerne 10a, 106, 122, 7000av og 10i. Der er tale om en samlet strækning på ca. 500 m mellem station 7168 til station 7834 m. Baggrunden for reguleringsprojektet er at sikre kapacitet til forsinkelsesbassiner fra separat kloakering i villakvarter nord for projektområdet. Som udgangspunkt afholder Frederikssunds Kommune udgifter i forbindelse med en gennemførelse af projektet. Frederikssunds Kommune ejer de berørte matrikler. 1.1 Resume I den nordvestlige del af projektområdet etableres en lavning hvortil regnvand fra to separat kloaker til ledes. Herved opnås der stor kapacitet i lavningen/forsinkelsesbassinet, og vandet filtreres gennem jordlagene før vandet drænes til Græse Å. Bassinet dimensioneres til at kunne modstå en 10 års regnhændelse. På trods heraf etableres der et naturligt udseende overløb mellem lavningen og Græse å, der vil fungere som nødoverløb. For at skabe plads til lavningen reguleres Græse å. Det er tilstræbt at omlægge vandløbet, således at det i vid udstrækning følger topografien, dvs. følger de naturlige faldforhold. Det er valgt at placere vandløbet så højt i terræn som muligt. Hermed øges synligheden af vandløbet og dermed den rekreative gevinst. Der er foreslået følgende tekniske løsning for lavningen/forsinkelsesbassinet: Bassinet etableres med et areal på godt m2 Den maksimale dybde at bassinet bliver 0,3 m Volumen af lavningen bliver hermed 3000 m 3. Udløbet etableres via dræn, og udløbet reguleres via brønd.

7 Græse å Side 2 Der foreslås følgende løsning for regulering af Græse å: Det er prioriteret at designe vandløbet således at dette følger terræn, men det er tilstræbt at vandløbet har et fald på minimum 1,5 o/oo. Det har dog været nødvendigt med to strækninger med et fald på 1,1 1,2 o/oo. Faldet afvikles herudover gennem 2 strækninger. Indledningsvist etableres et ca. 60 m langt stryg med en hældning på op til 9 o/oo. Ca. midtvejs i projektområdet etableres endvidere en delstrækning med et fald på 5 o/oo. Denne strækning er ca. 30 m lang. Vandløbets bund graves som udgangspunkt med en bundbredde på 1,2 m og der etableres med lodrette sider. På de to stryg etableres vandløbet dog med en bundbredde på 0,7 m. I hele projektområdets længde etableres herudover en 12 m bred lavning på 0,2 0,4 m, hvorved der dannes et dobbeltprofil. Herved sikres kapacitet ved ekstremhændelser, og tilbagestuvning sker således ikke. Der arbejdes med en slyngning(meanderbue) svarende til gange vandløbets bredde. Dog ikke i strygene Der udgraves høller (strækninger med fald omkring 1,5 o/oo) og udlægges gydebanker (i de to stryg) og skjulesten, med henblik på at skabe en naturlig variation i de fysiske forhold til gavn for plante- og dyrelivet. Det nye forløb af Græse å vurderes at have tilstrækkelige faldforhold til at vandløbet forholdsvis hurtigt vil eroderer de lodrette brinker, og dermed dannes et vandløb med et harmonisk udseende..

8 Græse å Side 3 2. BAGGRUND Frederikssunds Kommune ønsker at separatkloakere villaområde nord for projektområdet. Derfor skal der etableres forsinkelsesbassin i form af en lavning i terrænet. Derfor er det nødvendigt på en ca. 500 m lang strækning at omlægge Græse Å. Med nærværende projekt sikres at der ikke sker tilbagestuvning opstrøms projektområdet, ligesom effekten at til ledningen af regnvand minimeres (sandvandring, variation i vandstand etc.). 2.1 Lovgrundlag og formål Reguleringen af Græse å sker i henhold til 16 i lov om vandløb, og er beskrevet samlet i Heraf fremgår jf. følgende: 12 For offentligt vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om: 1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, 2) vandløbets vedligeholdelse, jf. kapitel 7, 3) ændringer i retten til sejlads, jf. 4, stk. 3, 4) restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og 5) beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. 69. Ovenstående vil være dispositionen for de forskellige afsnit (dog er retten til sejlads grundet vandløbets størrelse ikke aktuel). Formålet med reguleringsprojektet vil være: at regulere Græse å, med henblik på etablering af forsinkelsesbassin/lavning. at definere vandløbet i henhold til pkt at skabe en øget visuel og naturmæssig værdi i området.

9 Græse å Side 4 Billede 1. Ørred observeret på tilsyn af Græse å i projektområdet.

10 Græse å Side 5 3. REGULERING AF GRÆSE Å ST Eksisterende forhold Følgende er indhentet via forskellige internetservices (primært miljøportalen): Området er udpeget som SFL område, årsag er grundvand. Området er klassificeret som uklassificeret lavbundsareal. Større område nord for projektområdet er kortlagt på vidensniveau 2. Området er udpeget som nitratfølsomt område og som område med særlige drikkevandsinteresser. Der findes lokalplan for området (LP63). Græse å er udpeget som beskyttet vandløb. Et større område nord for projektområdet er klassificeret som Fortidsmindebeskyttelseslinje: Under behandling, i relation til kloster. Målsætningen for Græse å er jf. regulativet fastsat til B3 karpefiskevand. 3.2 Tilsyn og indmåling I forbindelse med nærværende rapport er der udført tilsyn. Herudover er hele traceet af Græse å samt projektområdet, indmålt af Frederikssunds Kommune. Hertil er anvendt differentiel GPS. Indmålingen er rapporteret i DVR90. Der er en forskel på 6,9 cm mellem DNN og DVR90 i Frederikssunds Kommune /2/. Terræn modellen og fastlæggelse af vandløbets nye form er udarbejdet med afsæt i denne digitale højdemodel. 3.3 Generel beskrivelse af tiltag Projektet omfatter regulering af vandløb, udlægning af bundmateriale, udlægning af enkeltliggende sten, udgravning af høller, beplantning langs vandløbet og etablering af sandfang. Desuden vil der i forbindelse med reguleringen, i henhold til nærværende projekt, blive fastsat bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse samt skikkelse eller vandføringsevne.

11 Græse å Side 6 Udlægning af bundmateriale Ved søgning på miljøportalen vurderes det at den primære jordtype i området er humus jord. Derfor er det vigtigt hvor vandløbet har et fald på mere end 2 o/oo at udlægge gydegrus, hvilket vil give øget naturmæssig værdi. Således etableres der på strækninger med fald mellem ca. 2 o/oo og 10 o/oo gydebanker. En del af vandløbet skal hæves i forhold til eksisterende forhold. Dette gøres ligeledes med gydegrus. Gydebankerne udlægges med en tykkelse på cm. Gydebankerne udlægges som en pukkel oven på den eksisterende bund af hensyn til at maksimere vandgennemstrømningen i bankerne. Høller I regulerede vandløb med fast bund er der ofte kun i ringe grad sket en gendannelse af høller. Som skjul og standpladser for fisk, og ikke mindst tilflugtssted for fisk ved lav sommervandføring, er høller af afgørende betydning. Høller bidrager endvidere til en varieret strømingshastighed og dermed en varieret population af padder og insekter i vandløbet. Med baggrund heri er der angivet forslag udgravning af nye høller i form af ca. 1,5-4 meter lange skålformede fordybninger til cm under eksisterende bund. Typisk placeres høllerne i forbindelse med markante sving og umiddelbart nedstrøms gydebanker/stryg, således at den øgede strømhastighed over gydebanken medvirker til at holde høllerne fri for aflejringer. Udlægning af større sten Der er udpeget forslag til udlægning af enkeltliggende større sten (Ø mm) som skjul for fisk og levested for smådyr. Der er forudsat udlagt 5 sten pr 10 m vandløb med hældning mindre en 2 o/oo og 10 sten per 10 m på strækninger med hældning større end 2 o/oo. Sandfang Der anlægges flere sandfang til opsamling af den sandtransport der vil induceres ved gravning af nye vandløbsprofiler. Generelt etableres sandfangene som høller i forbindelse med sving, hvorfor sandfangene således midlertidige. Der etableres ved udgangen af projektområdet dog et større sandfang. I de kommende år efter restaureringen overvåger vandløbsmyndigheden sandfangene, og behovet for oprensning vurderes.

12 Græse å Side 7 Vandløbets skikkelse Med forslaget til regulering beskrives vandløbets bundkoter, bundbredder og faldforhold, idet disse dimensioner skal forstås som et udtryk for vandløbets vandføringsevne. Desuden er behovet for vedligeholdelsen af vandløbet vurderet, og omfang samt udførelse af vedligeholdelse beskrives. Generelt foreslås det, at der etableres et vandløb som i hovedtræk har en bundbredde på 1,2 m på de mere rolige partier, og 0,7 m på de to markante faldstrækninger. Der graves med lodrette brinker som så vil eroderes, hvorved vandløbet vil få et mere naturligt udseende med tiden. 3.4 Forslag til vandløbstracé og vandløbsdesign Traceet følger i store træk de lavest liggende områder Primære problemstillinger: Indledningsvist afvikles fald for at sikre ensartede, evt. forbedrede forhold for afstrømning opstrøms projektområdet. Der skal etableres underføring under eksisterende cykelsti, hvor også kloakledning skal passeres. Eksisterende separatkloakeringssystem fra rækkehusområde syd for projektområdet skal tilpasses. Det drejer sig om forsinkelsesbassiner der ligger i det naturlige nye forløb af Græse å. Dette er samtidigt nødvendigt for at skabe plads til det nye forsinkelsesbasin/lavning. Der skal krydses endnu en cykelsti. Ved projektområdets afslutning krydses endnu en kloakledning. Der etableres lavning der skal fungere som forsinkelsesbassin for separatkloakering af villakvarter nord for projektområde.

13 Græse å Side 8 Billede 2. Udløb af separatkloakeringsområde fra rækkehuse syd for projektområdet.

14 Græse å Side Proka beregninger For at sikre at vandløbet dimensioneres korrekt er der opstillet en model. Til vandspejlsberegningerne er der benyttet den eksisterende 1D model i programmet PROKA, for Græse Å. Denne er udleveret af Frederikssunds Kommune. Randbetingelserne, i forhold til projektområdet, håndteres ved at medtage 1,5 km af den eksisterende model omstrøms projektområdet, henholdsvis ca. 500 m af den eksisterende model nedstrøms projektområdet. Med udgangspunkt i dette udsnit af den eksisterende model er der udført to modelberegninger/opstillet to modeller: Data fra den nyest opmåling af vandløbet er indbygget i den eksisterende model, og de eksisterende forhold er simuleret. Forslag til et nyt tracé er indarbejdet og de kommende forhold er simuleret; o Resultaterne for de to simuleringer er sammenlignet for at sikre at det nye projekt som minimum sikre eksisterende afstrømningsforhold. o Der er udført flere simuleringer af forskellige scenarier med forskellige regnhændelser. Da GPS opmålingerne er rapporteret i DVR90 og data i PROKA er i DNN format, er der lagt 0,07 m til GPS opmålingerne /ref. 1/. På trods heraf er der en mindre forskel mellem data fra den eksisterende model og de nye data fra den seneste indmåling af Græse å. Ved slutning af projektområdet er forskellen i bundforholdene mindre end 0,1 m. Ved starten af projektområdet er forskellen 0,2 0,3 m. Dette er således rimeligt i forhold til at anvende den eksisterende model, og implementere de nye data. Inden i selve projektområdet er variationen mellem den oprindelige model og data fra den nye opmåling dog op til 1 m. Årsagen hertil antages at være at den nye opmåling er mere detaljeret end den oprindelige model. Derfor er de nye data anvendt uden yderligere databehandling. Modeldata for det nye vandløb Den begrænsende faktor for bundkoterne i det nye løb udgøres af rørføringen under Hauge Møllevej. Selve vandløbsprofilet udgøres af et dobbeltprofil i form af en lavning i terrænet og heri et trace, således at der ved lav vandføring kun løber vand i traceet, men ved høj vandføring kan systemet håndtere store vandmængder, der vil løbe i hele lavningen. Dobbeltprofilerne dimensioneres med en lavning der er 12 m bred og et trace med en bredde på 1,2 m, henholdsvis 0,7 m i de hurtigt strømmende partier. Lavningen er så vidt muligt,

15 Græse å Side 10 mere end 0,3 m dyb. For at opnå en realistisk brinkkote er visse strækninger blevet forhøjet med 0,2 m. Dette håndteres i selve projektet ved at etablere en forhøjning af det eksisterende terræn, hvilket er nærmere beskrevet i senere i rapporten. Det nye løb er udformet med to stryg i henholdsvis st (8,7 ) og st (4 ). Ved disse stryg er traceet indsnævret til 0,7 m. Der er benyttet afstrømningsdata fra målestationen 52.07, Græse Å, Hørup /2/. Målestationen har været fungerende siden 1947 og med oplysninger frem til 2005 haves en 58-årig data periode. Herfra er der benyttet middelafstrømning for hele data perioden, på 4,6 l/s/km 2, maksimale medianværdi for hele data perioden, på 18 l/s/km 2 og den maksimale døgn værdi for hele data perioden, på 58 l/s/km 2. Der optræder numeriske problemer ved simulering af ekstrem vandføring (58 l/s/km 2 ). Her sker der oversvømmelse i dele af projektområdet. Dette håndtere PROKA, ved at de angivne profiler går over brinkkoterne og derefter bliver beregningerne utroværdige, da programmet regner videre ved at forlænge brinkerne med anlæg på 1:1. Derved vil vandet ikke løbe over bredderne, som vil ske i praksis, men derimod vokse horisontalt og resultere i en skæv vridning i forhold til den reelle situation. Da vandløbsbunden i det nye løb ligger tæt på terræn, vil dette blive tilfældet ved ekstreme regnhændelser. Derfor er der valgt en anden metode, hvor brinkene bliver forlænget med 20 m fladt til hver side, for derefter at have et teoretisk anlæg på 1:5. Manning tal På figur 2 ses strækningen for det nye løb (st ) Der er her udført simuleringer for den maksimale medianværdi og for den maksimale døgnværdi for en situation med henholdsvis manning tal 12 og 18. Manning tal 12 svarer til en sommersituation, hvor der ikke slås grøde. Mens manning tal 18 repræsenterer en vintersituation. Der er udført simulering af følgende afstrømningssituationer for det nye vandløb Middelafstrømning Medianmax Den maksimale afstrømning Som tidligere beskrevet er data fra målestation 52.07, Græse Å, Hørup. Fra perioden

16 Græse å Side 11 Som det ses på figur 2 er manning tallet en betydende faktor, men at simuleringen for den maksimale medianværdi forsat ikke forårsager oversvømmelser. Figur 1. Projektområdet simuleret efter regulering. Der er beregnet 3 forskellige scenarier: Middelafstrømning, Medianmax og Den maksimale afstrømning

17 Græse å Side 12 Figur 2. Simulering af projektområdet efter regulering. Der er afprøvet manningtal på henholdsvis 12 og 18. Eksisterende forhold En af de bundne grænser i projektet er at de nuværende afstrømningsforhold opstrøms projektområdet skal bevares, evt. forbedres. Dette gælder især strækningen opstrøms Roskildevej. Det er som tidligere beskrevet valgt at simulere vandstande for de eksisterende forhold og for forholdene ved etablering af det nye løb. Som det ses på figur 1. vil der ikke ske nogle ændringer opstrøms Roskildevej, selv ved ekstremhændelser. Det nye løb starter strækning med et styrt på 8,7 hvilket er årsagen til at afstrømningsforholdene som minimum bevares. Derimod ses som en konsekvens af det nye løb en lille ændring nedstrøms projektområdet, hvilket dog ikke vurderes at være kritisk Analyseres resultater for simuleringen ved den maksimale afstrømning (58-års hændelse) ved de eksisterende forhold (blå), henholdsvis ved etablering af det nye løb (rød) ses således, at afstrømningen er ens for de to situationer, med

18 Græse å Side 13 undtagelse af strækningen længst nedstrøms. Omkring st afviger de to simulerede situationer. Forholdene omkring den kritiske strækning opstrøms Roskildevej (st. 7024) bliver derfor ikke berørt af etablering af det nye løb. Figur 3. Opstrøms projektområdet. Rød angiver nyt simulering efter regulering. Blå angiver simulering for eksisterende forhold. Ses kun den blå linie betyder dette at de to linier er sammenfaldene. Den markante topografiske variation i station 7024 er indløb under Roskildevej. Start at projektområde er ved figurens slutning. 3.5 Regulering af Græse å På bilag 1 ses nuværende forløb og eksisterende kloak. På bilag 2, 3 og 4 ses det foreslåede forløb af Græse å, henholdsvis med luftfoto som baggrund, med forklaringer og med topografiske forhold. I figur 4 er terrænets hældning vist i profil for det oprindelige/eksisterende trace. På figur 5 er det terrænets hældning og terrænkoterne for det for det nye tracé vist.

19 Græse å Side 14 Der er følgende elementer i projektet, der beskrives herunder i hver sit separate afsnit: Eksisterende forhold. Nyt forløb af Græse Å. Etablering af regnvandsbassin fra villakvarteret nord for projektområdet. Modificering af eksisterende system for separat kloakering Eksisterende forhold Af bilag 1 og figur 4 fremgår at det det eksisterende vandløb ligger forholdsvist dybt og generelt er kraftigt reguleret (således ha vandløbet et forholdsvis lige forløb). Figur 4. Eksisterende forhold i projektområdet baseret på nyeste opmålinger.

20 Græse å Side 15 Ved starten af projektområdet afvikles der noget fald, og findes to mindre sving, hvor Græse å løber under en tidligere jernbanebro. Herefter forsætter vandløbet på Frederikssunds Kommunes jord, parallelt med cykelsti og på den modsatte siden af en række villahaver frem til projektområdets nordligste punkt. På denne strækning er der et rimeligt fald. Udover den tidligere jernbanebro (der ikke benyttes), løber vandløbet under en træbro lavet af tidligere telefonpæle. Denne træbro forbinder cykelstien med villakvarteret nord for projektområdet. I projektområdets nordligste punkt svinger Græse å ca. 90 grader, og løber under endnu en cykel-/ gangbro (de bærende elementer er af metal), og forsætter til rørunderføring ved Hauge mølle. På denne strækning afvikles Græse å med et lille fald, hvilket således resulterer i lav vanddybde (ca. 0,1 0,2 m) og sandet bund. I henhold til regulativet for Græse å, er bundbredden 1,2 m i hele projektområdet. Billede 3. Græse å på den nederste del af projektområdet. Vandløbet løber mod sydvest på denne strækning. På den første delstrækning parallelt med cykelstien løber der langs den sydlige bred en fælles kloakledning. Parallelt med Græs å, langs den østlige bred løber der på den sidste del af projektområdet en mindre kloakledning (fra et hus).

21 Græse å Side Vandløbets skikkelse efter regulering Vandløbet er designet med følgende fokuspunkter. Afstrømningsforholdene opstrøms projektområdet skal bevares. Der skal være plads til forsinkelsesbassiner i forbindelse med separat kloakering i området. Der etableres et så naturligt udseende vandløb som muligt, herunder; o Vandløbet følger naturlige lavninger i terrænet o Vandløbet placeres så høj i terræn som muligt. o Vandløbet giver gode forhold til fisk, insekter, padder og dyr. Det kan være en fordel at se bilag 3, forslag til nyt forløb af Græse å med tilhørende forklaringer, ved gennemlæsning af nedenstående. Umiddelbart efter projektområdets start etableres et Sandfang/høl, hvor Græs å svinges mod syd. Herfra løber vandløbet ca. 65 m frem til cykelstien. Snit vanløb 18,5 0, ,009 17,5 0,008 kote 17 16, ,5 0,007 0,006 0,005 0,004 0, ,002 14,5 0, afstand Figur 5. Det foreslåede trace for Græse å. Blå angiver terræn, grøn viser bund, mens rød viser hældning på vandløb (højre y akse). På kortere strækninger er bund vist som værende over eksisterende terræn. Årsagen hertil er at opmålingerne af terræn her, angiver terræn, dvs. bund, af grøft fra eksisterende separatkloakering. På denne strækning vil vandløbet have et fald på knapt 9 o/oo. Der er følgende årsager til, at det er valgt at etablere vandløbet med et så kraftigt fald:

22 Græse å Side 17 Den hurtige afvikling af faldet sikre at cykelstien kan passeres, Endvidere sikres det at der ikke sker forringelse af eksisterende afvanding opstrøms projektområdet. Etableringen af et stryg i starten af projektområdet betyder, at yngels fra gydebankerne på stryget vil kunne trække nedstrøms til det opvækstvand der skabes med nærværende reguleringsprojekt. På denne strækning vil vandløbet få et svagt buet forløb. Efter ca. 35 m etableres der dog et markant S, hvor faldet på vandløbet skal være 1 o/oo. Disse to sving, der samlet vil have en længde på ca. 10 m, vil udgøre en ideel standplads for større fisk, der herfra kan gå op på stryget og gyde. Bredden af vandløbet vil på denne strækning generelt være 0,7 m. Dog vil det indledende sving, og de første 5 m af stryget have en bredde på 1,5 m, ligesom det markante sving, samt de efterfølgende 5 m af stryge vil have en bredde på 1,2 m. Da vandløbet graves med lodrette brinker vil det i hele projektområdet strækning på de hurtigt strømmende partier, dvs. på de to stryg blive gravet en bundbredde på 0,8 m, således at vandløbets brinker kan eroderes uden at vandløbets dimensioner bliver for små. Billede 4. Den naturlige lavning, fra højre mod venstre, hvor Græse å vil løbe. Billedet er taget med kameraet mod nord nordvest.

23 Græse å Side 18 Vandløbsbunden vil starte i kote 17,1 og slutte i kote 16,5 (DVR90). Dette opnås ved at grave vandløbet 0,4 m dybere og fylde 0,4 m gydegrus i to lange banker over hele stryget. Herudover vil der blive ilagt skjulesten for hver løbende meter. På grund af det forholdsvis markante fald der er på denne strækning, vil der med 10 meters mellemrum, før udlægningen af gydegrus, blive ilagt større sten i rækker på tværs af åen. Herved sikres at gydebanken ikke skylles med strømmen. Gydebanken vil ligeledes skulle startes og sluttes med rækker af større sten. Endelig vil det være nødvendigt at befæste den del af det første sving, der etableres ved at fylde det tidligere løb fra Græse å. Hertil anvendes også større sten/skjulesten. På denne strækning, såvel som for hele projektområdet vil der blive etableret en lavning i terrænet. Denne vil være 12 m bred, og frem til cykelstien være 0,3 m dyb. Med det foreslåede forløb vil der blive etableret et vandløb som vil være visuelt flot set fra husene på de nordlige, henholdsvis sydlige villa-/rækkehus kvarterer, der modsat nu vil kunne se på langs af vandløbet. Dette vil ligeledes være tilfældet fra cykelstien. Samtidigt vil Græse å efter reguleringen ligge højere i terræn, hvilket vil øge den synsmæssige værdi. Videre frem til ca. 230 m fra projektområdets start vil Græse å blive afviklet med et fald på 1,1-1,2 o/oo og en bundbredde på 1,2 m. sidstnævnte svare til eksisterende regulativ for Græse å. Vandløbet vil blive etableret med en meanderlængde på ca. 14 gange vandløbets bredde, og etableret således at det følger de laveste punkter i terrænet. Her vil det være nødvendigt at fjerne en del af det tidligere jernbane tracé, for at skabe plads til den 12 m brede og 0,3 m dybe lavning som ligeledes skal etableres (på delstrækning vil det være nødvendigt at etablerer denne lavning vid at tilføre jord, se mere herom senere). Det forventes at det vil være nødvendigt at udtage jordprøver til analyse for metaller og olie fra det tidligere jernbanetracé. Det kan være nødvendigt at bortkøre dette til godkendt modtager (afhængigt af analyseresultater). Græse å vil på det sidste stykke af denne delstrækning løbe i de eksisterende grøfter fra separatkloakering af rækkehusområdet syd for projektområdet. Dette vil blive omlagt hvilket er beskrevet senere i nærværende rapport. Det vil være nødvendigt at hæve den kommende bund af vandløbet, i forhold til den eksisterende grøft. Dette vil blive udført med gydegrus. Hævning af bunden vil

24 Græse å Side 19 primært være nødvendigt i et eksisterende regnvandsbassin opstrøms cykelsti. Bassinet vil blive fyldt op med jord fra projektet. Vandløbet vil som vist på bilag 2, blive etableret langs den ene kant af det nuværende bassin. Herved sikres at der er en naturlig brink i strømsiden af Græse å. På denne strækning vil der blive udlagt skjulesten for hver 2. meter vandløb. Herefter afvikles Græse å over de næste ca m med et fald på 4 o/oo. På de første 5 m vil Græse å have en bundbredde på 1,2 m, hvorefter vandløbet indsnævres til en bundbredde på 0,7 m. Ved at afvikle faldet her sikres endnu et område, hvor ørreder kan gyde, men ligeså vigtigt sikres tilstrækkelig dybde (bund) ved passage af endnu en cykelsti. Cykelstien passeres i kote 16,2. Ligesom det var tilfældet med det første stryg etableres vandløbet ved at der graves til 0,4 m under den forventede kote, og herefter fyldes der gydegrus. Vandløbet etableres på denne faldstrækning med svagt sinusøse svingninger. Der udlægges skjulesten for hver meter. Vandløbet graves til 0,8 m, således at der er plads til mindre erosion. Der etableres naturligvis også her en lavning (12 m bred) og 0,3 m dyb i hele strygets længde. Billede 5. Eksisterende separatkloakering, hvor det nye tracé til Græse å foreslås placeret. Nedstrøms cykelstien følges den nuværende grøft ved etablering af Græse å. Der etableres dog et eller flere mindre sving. Herefter følger Græse å vandløbets

25 Græse å Side 20 højreside af endnu et eksisterende regnvandsbassin. Derved vil vandløbet løbe med strømrende mod naturlig brink. Resten af vandhullet fyldes op, dog således at en 12 m bred lavning bevares. Det vil være nødvendigt at hæve bunden af vandløbet gennem søen. Dette udføres med gydegrus. Med det foreslåede tracé vil vandløbet få et flot og synligt forløb fra cykelstien, og samtidigt ligge tæt på terræn. Vandløbet vil på denne strækning og frem til projektområdets slutning have en bundbredde på 1,2 m, og blive afviklet med et fald på 1, 5o/oo. Efter det sidste regnvandsbassin er passeret vil vandløbet blive lagt efter den naturlige lavning i terrænet. Dette vil, som det fremgår af bilag 2 bevirke at vandløbet drejer mod syd/vest, og dermed bliver synligt for villahusene beliggende mod nord, og flere af rækkehusene beliggende mod syd. Vandløbet vil blive etableret med en 12 m bred og 0,3 m dyb lavning i terrænet. Græse å vil blive slynget med en meander bredde på 14 gange bredden, svarende til ca. 17 m. Umiddelbart nordvest for de vestligste rækkehuse findes en skråning. Her vil vandløbet blive ført direkte ind i skråningen i et skarpt sving, hvilket vil skabe et klassisk landskabselement, som flere fugle og dyr benytter sig af. Endvidere vil der på denne strækning blive etableret et vadested, med en række skjulesten/trædesten, og en bredde på 1,5 m. Her vil der være optimale forhold for skoleklasser, børnehaver, såfremt man ønsker at bruge Græse å i forbindelse med fremvisning/lære om vandløbets natur.

26 Græse å Side 21 Billede 5. Området hvor regnvandsbassinet skal etableres. Fra cykelstien og frem til projektområdets slutning vil der blive udlagt skjulesten for hver 2. m. Overgange Der skal etableres to overgange. Overgangene etableres som broer, idet dette vil give den største visuelle værdi for området, ligesom broer over vandløb er et pragtfuld sted for børn mv. at lege med, kigge på vandløbet. Der findes i projektområdet på nuværende tidspunkt to broer. Disse er vist på billeder herunder. Den ene af disse broer er lavet med en bærende konstruktion som ligner tidligere telefonpæle. Denne bro vurderes at være i så dårlig forfatning, at denne ikke kan anvendes igen. Det foreslås derfor at denne bro nedtages og bortskaffes.

27 Græse å Side 22 Billede 7. Den øverste af to eksisterende broer over Græse å, beliggende i projektområdet. Som det fremgår af nedenstående billede har den anden bro bærende konstruktion og dele af rækværket udført i metal. Derfor foreslås det at denne bro genanvendes. Dog vurderes selve rækværket og plankerne man går på, at være af så dårlig en kvalitet at det vil være nødvendigt at udskifte disse. Herudover skal der således anskaffes en bro.

28 Græse å Side 23 Billede 8. Den nederste af to eksisterende broer over Græse å, beliggende i projektområdet. Beplantning Generelt vil der ikke blive etableret beplantning langs vandløbet. Det foreslås dog at der i forbindelse med de to stryg plantes i alt ca. 20 elletræer tæt på vandløbet (irregulært og vekslende på begge sider af vandløbet). Dette vil medføre bortskygning af uønskede vandplanter, og sikre optimale forhold for gydebankernes bevarelse og tilgængelighed. Vedligeholdelse af vandløb og brinker På delstrækninger vil faldet være så lidt som 1,1 1,5 o/oo. Her anbefales at vandløbet vedligeholdes således at stivstænglet vegetation (Pindsvineknop, højsød græs, dueurt og tagrør mv.) slås en gang årligt i hele vandløbets bundbredde. På strækningen med et fald på 9 o/oo forventes det ikke at være nødvendigt med vedligeholdelse. Ved større nedstyrtning af brinker, så store at vand løbets minimumskrav jf. ovenstående ikke overholdes, gennemføres dog nænsom vedligeholdelse. For at sikre kapaciteten i lavningen omkring vandløbet anbefales det af denne lavning slås en gang årligt i slutningen af juli.

29 Græse å Side 24 Der optræder rød hestesko flere steder i projektområdet. For at minimere udbredelsen af denne foreslås det at lavtliggende områder, herunder regnvandsbassinet slås en gang årligt i juli/august. Herved fjernes også op til 15 kg phosphor/ha per år. Sandfang Flere af de sving vil blive etableret som svagt overdimensionerede høller, der vil fungerer som midlertidige sandfang. Herudover vil der som tidligere nævnt blive etableret et markant og bredt sving/høl ved indgangen til projektområdet. Der etableres endeligt et egentligt sandfang ved udgangen af projektområdet. Dette sandfang skal have en bredde på 2,2 m, være 12 m langt og have en dybde på 1,4 m /4/. At synsmæssige hensyn forslås det at Græse å løber til den ene side af sandfanget og at sandfanget etableres hvor det nye løb møder det oprindelig løb. Sandfanget vil derfor være svagt buet, og således have et mere naturligt udseende Design af forsinkelsesbassin Det overordnede design af forsinkelsesbassin er vist på bilag 5. Der er to afløb fra separatkloakeringsprojekterne fra det nordligt beliggende villakvarter. Det drejer sig om udløbs05fu009 hvortil vand fra Område 1 fra renoveringsplan samt nødoverløb fra bassin til ledes. Der er tale om et reduceret areal = 0,93 ha. Det andet udløb er betegnet S05HU010 og udleder vand fra område fra renoveringsplan. I alt reduceret areal på 2,22 ha. Samlet er der således tale om et samlet et areal på 3,15 ha. Der er flere måde at beregne et regnvandsbassin på: Et traditionelt regnvandsbassin med et opland på 3 4 ha, skal dimensioneres til 16 mm /5/. Regnes der konservativt med et samlet areal på 4 ha, skal regnvandsbassinet altså have en samlet dimension på 640 m3. Jf. /6/ beregnes 450 m3 per reduceret areal, såfremt bassinet skal kunne håndtere en 10 års hændelse. Dette svarer konservativt til et volumen på 1800 m3.

30 Græse å Side 25 Jf. /7/ beregnes m3/red ha hvilket svare til en bassinstørrelse på m3. I denne artikel er fokuseret på at opnå en tilstrækkelig reduceringsgrad/rensning af forskellige stoffer i regnvandet. Der er således ikke en entydig dimensioneringsparameter i litteraturen, Der er dog flere gode grunde til at lave det størst mulige bassin: Herved mindskes risikoen for erosion i bassinet Rensningsgraden øges Bassinet bliver mere robust mod udbygning af separatkloak og klimatilpasning. Det maksimale afløb sættes til 1 l/s/ha, i dette tilfælde altså 3-4 l/s/. Eksisterende forhold Der er to områder hvor der efter regulering af Græse å er større flade områder hvor der potentielt kan etableres et regnvandsbassin. Området beliggende længst mod vest i projektområdet (og støder op til det nuværende forløb af Græse å) er ca. 200 m langt og 60 m bredt, hvilket svare til m2. Billede 9. Billede af tidligere jernbanetracé, der passerer gennem projektområde

31 Græse å Side 26 Det andet område ligger mellem cykelstierne det tidligere jernbanetracé og det nuværende system til separatkloakering fra de mod syd beliggende parcelhuse, se bilag x. Dette område er ca. 60 m langt og 40 m bredt, og har altså et areal på 240 m2. Sidstnævnte område kan udvides hvis det eksisterende jernbanetrace fjernes. Afhængigt af hvilket materiale og eventuel forureningsgrad vil dette dog evt. være bekosteligt. Som udgangspunkt foreslås det derfor at bevare jernbanetracéet, hvilket dog medfører at traceet vil blive et meget markant landskabselement såfremt der etableres en lavning der støder direkte op til jernbanetracéet. Endvidere vil der være forholdsvis lille forskel i terræn kote for området, henholdsvis bundkoten for vandløbet, og den kote der er nødvendig for at et rør kan føres under cykelstien. Derfor fokuseres som udgangspunkt på det største område. Billede 10. Området hvor det er planlagt at etablere forsinkelses bassin. Etablering af regnvandsbassin De to udløb forbindes med rør af passende dimension (afhænger af de dimensioner som det kommende system får). Rørene kan etableres i det nuværende tracé for Græse å, hvilket vil minimere gravearbejdet.

32 Græse å Side 27 Umiddelbart efter punktet hvor de to cykelstier mødes, føres separatkloakeringen ind til området. Cykelstien er her beliggende i kote 17. I projektområdet slutning løber Græse å i kote 15,7 (bundkoten). Jf. figur 1. vil det nye løb af Græse å have vandspejl i kote 16 ved middelvandstand og kote 16,4 ved medianmaks. Derfor foreslås det at udløbet fra regnvandsbassinet etableres i kote 16,2. hvilket samtidigt vil udgøre bunden af regnvandsbassinet. Der etableres et overløb i kote 16,5, hvilket giver en niveauforskel på 0,3 m, hvilket giver et samlet volumen på 3000 m3, såfremt det etablerede regnvandsbassin med et areal på m2. Jordarbejdet er senere i denne rapport beskrevet samlet. I regnvandsbassinet etableres dræn. Drænene etableres i den sydvestlige del af lavningen, og ledes til samlebrønd hvor der kan isættes spjæld. Herved vil det være muligt at styre vandstanden i regnvandsbassinet. F.eks. vil man kunne indstille spjællet til i en sommersituation at fastholde vandstanden i kote 16,1, hvilket vil give en vandstand lige under terræn i regnvandsbassinet. Omvendt kan det vælges i en vintersistuation, at fastholde vandstanden så højt, at der dannes større vandpytter. Herved vil en længere perioder med frost vil skabe mulighed for skøjtebaner til glæde for områdets beboere. I denne situation skal spjældet f.eks. sættets til kote 16,3, hvorved der vil være 0,1 m vand i regnvandsbassinet, men på trods heraf vil der være 2000 m3 i buffer i resten af bassinet. Tilsvarende vil det være muligt at regulere udstrømningen fra brønden. Der planlægges at ilægge dræn med en hvis overkapacitet under lavningen. Men udstrømningen fra systemet kan via brønden styres til 3 l/s. Falder drænene en smule sammen, og mindskes ydelsen af drænene, kan udstrømningen øges ved regulering i brønden. Dette betyder at røret under cykelstien kan etableres i kote 16,5. Da det nordøst lige udløb fra separatkloakeringsprojektet er beliggende i kote 17,15 vil der således være et fald på 0,65 m over de knapt 160 m til underføringen under cykelstien. Dette giver altså en hældning på 4,3 o/oo. Det andet udløb er i kote 17,08, lige syd for Klostergården, og vil derfor kunne føres til underføringen under cykelstien. Ud over de arealmæssige fordele ved ovenstående løsning er der endvidere den fordel ved denne løsning, at der i tilfælde af overløb fra kloak, sker en yderlige fortynding af det afledte vand, således at påvirkningen af recipienten minimeres.

33 Græse å Side 28 Overløbet til Græse å, etableres som en naturlig lavning. Denne skal dog sikres med sten, for at hindre erosion. Overløbet etableres i kote 16, Omlægning af separat kloakering Det eksisterende system til separat kloakering er vist på bilag 1. På bilag 5 er modifikationerne af det eksisterende regnvandsbassin vist. For at etablere ovenstående lavning vil det som beskrevet være nødvendigt at omlægge separatkloakeringen fra rækkehusene syd for projektområdet. Eksisterende forhold På nuværende tidspunkt er der tre udløb fra systemet. To af udløbene er i den syd østlige del af projektområdet. Her løber vandet i to markante grøfter, ca. i kote 16,4. Den østligste grøft løber gennem et mindre vandhul, der ved tilsynet dog var tørlagt, hvorefter de to grøfter mødes. Se billeder herunder. Billede 11. Eksisterende separatkloakering. Her mødes de to grøfter Herefter forsætter grøften videre til et mindre vandhul under cykelstien og videre til endnu et vandhul. Grøften forsætter tæt forbi rækkehusene sydvest for projektområdet. Her tilføres endnu et tilløb beliggende i kote 16,1. Dette tilløb føres via grøft direkte til vandløbet, uden passage af yderligere lavninger/ vandhuller.

34 Græse å Side 29 De tre lavninger har et samlet areal på 1200 m2, og en dybde på maksimalt 0,3 m. Dette giver altså en samlet bufferkapacitet på 360 m3. Billede 12. Den mellemste og forholdsvis markant grøft, den ene af to fra eksisterende separatkloakering af rækkehusene beliggende sydøst for projektområdet.. Modificering af separatkloakering Da Græse å nye forløb vil følge de naturlige lavpunkter i terrænet, hvilket på delstrækning er det område der nu fungere som grøft for separatkloakeringen, er det nødvendigt at modificere det eksisterende anlæg. Udgangspunktet for denne modificering er; Bufferkapacitet svarende til de tre eksisterende lavninger bibeholdes. De nuværende maksimale koter (16,5) bevares. Bassinets bund etableres i kote 16,1 og opstrøms eksisterende tærskel over grøft i kote 16,4. Der vil blive etableret et område med et areal på ca m2 Især hvor de to grøfter møder hinanden udgør disse et meget markant element i landskabet. Et element der samtidigt bryder med det generelle indtryk af at stå at skue over en ådal. Derfor vælges det at søge at bryde dette visuelle indtryk i forbindelse med etableringen af magasin kapacitet for vandløbet.

35 Græse å Side 30 Billede 13. Den første af tre lavninger/vandhuller i eksisterende separatkloakering. Der etableres endvidere et område med udløb i kote 16,4 ved det sidste udløb. Her eksisterer på nuværende tidspunkt ikke noget udløb. Bunden af lavningen etableres i kote 16,1 og har et areal på 400 m2.

36 Græse å Side JORDARBEJDE Jordarbejderne er vist samlet på bilag 6. Jordarbejdet kan inddeles i følgende: Etablering af lavning/regnvandsbassin. Etablering af 2 nye bassiner fra eksisterende separatkloakering. Etablering af nyt vandløb. Etablering af lavning, hvori de nye tracé skal løbe. Diverse. Genplacering af jord. 4.1 Etablering af lavning/regnvandsbassin I forbindelse med regnvandsbassinet dozes et m2 stort areal. Bund skal være i kote 16,2. Der er m2, hvor terrænkote er i ca. 16,5 henholdsvis m3 hvor terræn er i kote ca. 17. Således giver dette en samlet jordmængde på ca m Modificering af regnvandsbassin/etablering af 2 nye vandhuller Bunden af det største af lavninger i forbindelse med modificering af eksisterende separatkloakering er ca m2 og skal etableres med bund i kote 16,3. Disse er fordelt på 100 m2 i kote ca. 18, 450 m2 i kote 17,5, 400 m2 i kote 17, henholdsvis 270 m2 i kote 16,5. Dette giver et samlet volumen på.824 m3. Den anden lavning der etableres har et volumen på 335 m, hvor der dozes knapt 1 m, svarende til ca. 300m3 I alt skal der således håndteres ca m3 jord i forbindelse med de to lavninger. 4.3 Etablering af nyt vandløbstracé Der skal graves ca. 550 m vandløb af 1,2 m i bredden og en dybde på 0,5 m. Dette giver et volumen på 330 m3.

37 Græse å Side 32 Endvidere skal der dozes en lavning på 12 bredde og med en dybde på ca. 0,3 m. Dette vil give et volumen på m3 jord 4.4 Diverse Det vil visuelt være hensigtsmæssigt at udglatte den nordlige jordvold, der er etableret i forbindelse med eksisterende separat kloakering. Der er tale om en mindre terræn regulering og mere en udglatning af en markant skråning. 4.5 Genplacering af jord På bilaget er der med transparent rødt markeret flere mindre områder, hvor det vil være nødvendigt at etablere en svag forhøjning af terræn, for at sikre mod store oversvømmelser i forbindelse med ekstreme regnhændelser. Herudover er der udpeget følgende områder hvor der umiddelbart kan aflægges jord. Ved slutning af projektområde er der en markant skråning. Denne kan udbygges på et areal svarende til m2. Her vil det være muligt at indbygge 1,5 1 m jord, svarende til m3. Mellem de to cykelstier og det eksisterende jernbanetracé kan der aflægges jord, således at det markante jernbanetracé i stedet for form af en svag bakke i terrænet. Området er på 4000 m2, og der kan aflægges 0,5 m jord, svarende til 2000 m3. Tilsvarende på den østlige side af jernbanetracéet vil det visuelt give et mindre markant element i landskabet hvis der på et m2 stort område aflægges 0,3 m jord. Dette svare til ca. 250 m3. jord. Der findes en trekant mellem cykelstierne. Her er et mindre område på 300 m2, hvor der kan aflægges 0,2 m jord, svarende til 60 m3. Endelig skal hele Græse å oprindelige trace fyldes op. Her er vandløbet ca. 400 m langt. Ådalen har en bredde på ca. 5 m og en dybde på ca. 1 m. Dette giver et samlet volumen på 2000 m3. Jordbalancen går således nogenlunde op. I de udpegende områder er der lige i underkanten af jord, men det vurderes at den overskydende jord kan placeres i projektområdet. Der er flere skråninger, som kan forlægnes, og det bemærkes at der i det nordlige hjørne, umiddelbart vest for der hvor Græse å slår et 90. graders sving, findes en større lavning. Er det muligt at placere jorden der er der rigelige muligheder for at genplacere jorden.

38 Græse å Side 33

39 Græse å Side REFERENCER /1/ Afstrømningsmålinger 2005, Teknik og Miljø, Frederiksborg Amt, Vandmiljøovervågningen nr /2/ Note fra Henrik med omregningsfaktor DVR 90/DNN /3/ Regulativ, Græse Å, udleveret af Frederikssunds Kommune. /4/ Bedre Vandløb, en praktisk håndbog, Vejle Amt, 2000, ISBN.: /x/ notat fra esben /6/ Regnvandsbassiner og udløb, Århus Kommune, /7/ Våde regnvandsbassiner, Jes Vollertsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Michael Rasmussen og Thorkild Hitved-jacobsen, Aalborg Universitet,