Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Transkript

1 Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været i fokus i flere hundrede år. Der er mange eksempler, på forfattere der har skrevet om det nationale, en af dem er H.C Andersen. Det nationale er et fælleskab for mange forskellige mennesker. Selvom der findes mange forskellige mennesker som ikke har meget tilfælles, kan de altid samles om det nationale. Det ses især i forbindelse med landskampe af den ene eller anden slags, hvor man ser mange forskellige mennesker stå samlet og råbe Kom så, Danmark. Her er det fælleskabet, der er i centrum. Det skaber ofte positive associationer, og det spiller kanal 5 også en del på i kampagnefilmen Kom så, Danmark. I kampagnefilmen ses mange forskellige sider af Danmark og mange forskellige folk. Selvom folkene er forskellige, er de alligevel en del af noget større, nemlig det fælleskab der hedder Danmark. Kampagnefilmen starter med, at man ser flere forskellige folk fx fiskere, en mand der arbejder på kontor og en ung pige. Derefter ses det danske fodbold landshold, og der klippes mellem spillerne og tilskuerne. Kanal 5 forsøger at ramme en meget bred målgruppe, både unge og gamle og mænd og kvinder. Det kan man se ved at de har mange forskellige personer med i kampagnefilmen. De vil rigtig gerne nå ud til mange forskellige mennesker. Deres kampagnefilm er lavet så den henvender sig til mange forskellige mennesker på tværs generationer. Der benyttes flere forskellige filmiske virkemidler i denne kampagnefilm. Der benyttes underlægningsmusik. I starten af kampagnefilmen benyttes der en meget glad, idyllisk og positiv underlægningsmusik. Denne underlægningsmusik benyttes, mens der klippes mellem de forskellige personer. Dette skaber en glad, rolig og positiv stemning. I mens denne positive underlægningsmusik spiller, kører der også en voice- over med udklip fra H.C. Andersens digt 1

2 I Danmark er jeg født. Det er forskellige personer, som snakker på voice- overen, dette viser mangfoldighed. H.C. Andersen er en ting, mange danskere er stolte af, så det er med til at skabe nationalfølelse. De udklip der er valgt handler om, hvor smuk Danmark er, og det går rigtig fint i spænd med det meget idylliske og positive billede, der bliver tegnet af Danmark her i starten. Der er også en lille smule reallyd til stede i kampagnefilmen, da man svagt hører nogle af personerne snakke, men den er skruet betydeligt ned, så det primært er underlægningsmusikken og voice- overen der høres. I starten af kampagnefilmen er klipningerne relativt langsomme, hvilket også bidrager til den glade følelses af kosmos. Der klippes mellem de mange forskellige sider af Danmark, og denne lille film formår at vise flere sider af Danmark. Den viser alt fra ung til gammel og alt fra fisker til kontormand. Selvom der i hverdagen er stor forskel på disse mennesker, viser denne kampagnefilm, at de er fælles om fodbolden. Dette virker forstærkende i forhold til nationalfølelsen. Fodbold skaber et stort fælleskab, hvor alle kan være en del af det. Den forener det mangfoldige Danmark. Der bruges også forskellige billedbeskæringer i kampagnefilmen. I starten af kampagnefilmen ved [00.02] ses fiskeren i halvtotal. Han står og kigger ud over det smukke danske vand i solskinvejret. Lige derefter høres voice- overen sige Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen, hvilket er med til også at skabe et idyllisk og smukt billede af den danske natur. I forhold til billedbeskæringen benyttes der især total i starten af kampagnefilmen, så man også får et indtryk af omgivelserne. Der benyttes dog samtidig også en del halvtotal, når det er personerne ser ses. Dette benyttes fx ved [00.07], hvor de 2 fiskere ses, mens de står ved kasserne med fisk. Man kan altså stadig se omgivelserne og hvad der foregår, samtidig med at man også kan se personernes udtryk og følelser. Der benyttes også nærbilleder. Ved [00.24] ses en ung pige i nærbillede, hun står og kigger ud af et vindue ud på det smukke Danmark, hvor man både kan se natur men også by. Det viser igen, at der er flere sider af Danmark, men at de smukt kan smelte sammen. Dette skaber igen et billede af mangfoldighed og idyl. 2

3 Der benyttes også flere forskellige kameravinkler. Frøperspektiv benyttes fx ved [00.55], hvor de danske campister ses. Ved at benytte frøperspektiv i dette tilfælde, får det dem til at virke større og mere betydningsfulde. Det viser altså at dedikerede fans er vigtige i forhold til det nationale. Dog benyttes normalperspektiv også en del. Det ses gennem det meste af kampagnefilmen, især når man ser personerne. Ved [01.00] sker der en ændring i musikken. Musikken bliver mere up- beat og skifter over til noget det minder mere om rock. Dette sker lige efter, at de forskellige stemmer der benyttes i voice- overen har sagt Danmark mit fædreland. Dette sker også samtidig med, at der også sker et markant skift på billedsiden. Det er nu ikke længere de forskellige kroge af Danmark der ses, men fodboldspillere, stadion og fans. Lige i det musikken skifter, ses en glad dansker med dannebrog malet i hele ansigtet. Dette skaber en glad følelse hos modtageren. Herefter ser man også både børn og voksne i Danmarks farver som er glade og hygger sig. Billedsiden sammen med musikken skaber en stærk fælleskabsfølelse, og modtageren kan nærmest mærke stemningen, selvom de sidder hjemme i stuen. Dette skaber en form for identifikation hos modtageren, som også føler sig som en del af fællesskabet. Det nationale fællesskab. Samtidig med at musikken skifter og bliver hurtigere, begynder klipningerne også at blive hurtigere. Der klippes mellem spillerne og tilskuerne. Der er en del hurtige klip mellem tilskuerne i supertotal og close- ups af både børn og voksne som er rigtig, rigtig glade og iført de danske farver. Både spillerne og tilskuerne ses i forskellige vinkler. De ses begge b.la. i frøperspektiv, og det viser, at det er nogle personer, man skal se op til. Der er også brugt forskellige arkivklip af nogle af de bedste øjeblikke inden for dansk fodbold. Disse ses hen mod slutningen. Her er klipningerne hurtige, og der klippes mellem forskellige flotte mål. De klip der er med, er klip fra nogle af de største øjeblikke, og det kan være at modtageren kan huske klippene, og at det bringer positive associationer med sig. Dette er igen med til at skabe en følelse af sammenhold og fælleskab i forhold til det nationale. Nogle af disse klip er i slow- motion, så man rigtig kan se, hvor fantastisk et mål det var. Man ser også spillerne juble og være glade, og det er den følelse, som kampagnefilmen forsøger at 3

4 sende over på modtageren. De vil gerne skabe en glædesfølelse og en fælleskabsfølelse. Dette giver modtageren lyst til at blive en del af det nationale fælleskab, for det er sjovt, rart og idyllisk. Hvilket også gør, at modtageren får mere lyst til at se foldbold og følge med i Kanal 5 s dækning af kvalifikationen til fodbold- EM for herrer Man kan altså sige at Kanal 5 sælger en følelse. Denne kampagnefilm henvender sig især til patos, da den spiller meget på følelserne. Den prøver at sælge en følelse og skabe identifikation hos modtageren. Til sidst ser man et mega- total billede af stadion. Dette bidrager også til at skabe en fællesskabsfølelse. Det nationale fremstilles som noget meget positivt i denne kampagnefilm. Det nationale er meget stærkt i denne kampagnefilm, og der spilles meget på det. Kampagnefilmen forsøger at skabe en fælleskabsfølelse ved at spille på det nationale. Det nationale fremstilles meget sublimt og smukt. Det er mangfoldigheden, det er naturen, og det er fodbolden. Nationen fremstilles som en stor enhed. Selvom der er mange forskellige folk, unge, gamle, fiskere etc., er de alle en del af det nationale fællesskab, som er stærkt, når man står sammen. Her mindskes forskelle, for man har fodbolden at være fælles om. Alle er en del af noget større. Alle de mange virkemidler der er brugt i denne kampagnefilm, er også med til at fremstille det nationale meget positivt og dejligt. Man ser sommeren, de unge, byen, naturen. Man ser altså alle de smukke ting, der er at finde indenfor de danske grænser. Alt det smukke ved det nationale. Det nationale fremstilles som stærkt, for det kan klare mangfoldigheden. Man ser det især også til sidst, når man ser alle menneskerne inde på stadion. glæde og lykke, kan nationen skabe, dette ses fx ved [01.04], hvor man ser 2 glade børn. Glæde er til at finde i det nationale. Det nationale fremstilles som noget stærkt og vigtigt. Kampagnefilmen viser, at der kan skabes smukke minder og øjeblikke inden for fodbolden hvis bare danskerne står sammen på det nationale plan. Det nationale er vigtigt, for de danske fodboldherrer har brug for det nationale til at skabe store, smukke øjeblikke. 4

5 Det nationale er i alle og er smukt og skal værnes om. Dette kommer til udtryk ved at man ser, at der er et eller andet i de danske farver i næsten alle de forskellige miljøer, der klippes mellem. Der ligger eller hænger en eller anden genstand i de danske farver. Det kan være et flag, et billede eller halstørklæde, som det ses ved [ ], hvor man ser en mand sidde på sit kontor og ordne nogle ting. Der ligger nemlig et rødt og hvidt halstørklæde på hans bord. Lige efter klippes der til at nærbillede af halstørklædet. Dette er en del af fremstillingen af det nationale. Det viser, at det nationale er overalt. Det er også en måde at minde modtageren om, hvad det handler om og på den både forstærke nationalfølelsen. Der er også intertekstualitet i form af H.C. Andersens digt i kampagnefilmen. Man kan perspektivere denne kampagnefilm til digtet I Danmark er jeg født af H.C. Andersen. Her er det også det nationale, der er i spil. I H.C. Andersens digt kommer mangfoldigheden også til udtryk, dog mere i forhold til naturen. Det nationale fylder meget i H.C. Andersens digt, hvor der også bliver malet et meget idyllisk billede af Danmark. Det idylliske er meget til stede både i H.C. Andersens digt og i kampagnefilmen. I H.C. Andersens digt er fokusset på naturen og det smukke og idylliske i den, hvorimod det er flere dele af Danmark, der fokuseres på i kampagnefilmen. Kampagnefilmen spiller på, at selvom man er forskellig, er man en vigtig og central del af noget større, nærmest ligesom organismetanken. Kampagnefilmen viser nemlig at alt faktisk hænger sammen og at man er en del af en helhed i forhold til fodbolden. Alle de forskellige mennesker er del af noget større i forhold til fodbolden, de bliver en del af fællesskabet som ikke kan fungere, uden alle de små dele som alle har sin plads i helheden. I H.C. Andersens digt dyrkes meget det hjemlige og også sproget, det er det som giver tryghed, dette dyrkes også i kampagnefilmen, her er det bare fodbolden som skaber tryghed og glæde. I både kampagnefilmen og digtet fokuseres der meget på det positive, der bliver spillet meget på de positive følelser. Begge forsøger altså at skabe en positiv og glad følelse hos modtageren, dette sker gennem fokusset på det nationale. Det handler altså i begge om at se indad og om at fokusere på det smukke, der findes inden for de nationale grænser. Man skal altså fokusere på skønheden ved Danmark. 5

6 I H.C. Andersens digt er det hans egne følelser omkring Danmark og det nationale, og i kampagnefilmen forsøger de at skabe et billede af danskernes følelser omkring Danmark og det nationale i forhold til fodbold. I både kampagnefilmen og H.C. Andersens digt fokuseres der meget på det smukke og idylliske i forhold til Danmark og det nationale. Generelt spilles der meget på det nationale i forhold til sport, når det er landsholdet der spiller. Dette fokus på det nationale, kommer også til udtryk ved andre sportsgrene som fx håndbold. Sammenfattende kan det altså siges, at der benyttes en del filmiske virkemidler i Kampagnefilmen Kom så, Danmark. Der benyttes b.la. underlægningsmusik, klipninger, voice- over. Alle disse filmiske virkemidler er med til at skabe et smukt og idyllisk billede af Danmark og det nationale. Det skaber også en fællesskabsfølelse. I kampagnefilmen fremstilles det nationale meget positivt, sublimt og smukt. Kanal 5 forsøger at ramme en bred målgruppe, ved at vise mangfoldighed. Der fokuseres på det smukke, mangfoldigheden og fælleskabet. Der benyttes patos, og det er med til at skabe identifikation og glæde hos modtageren. Det nationale er overalt og i kampagnefilmen ses det, at der næsten altid er et eller andet med de danske farver tilstede i billedet. Kampagnefilmen kan perspektiveres til H.C. Andersens digt I Danmark er jeg født. Der spilles nemlig meget på det nationale i både kampagnefilmen og digtet. Fokusset i H.C. Andersens digt er dog primært på naturen og hans følelser, hvorimod kampagnefilmen spiller på flere aspekter af Danmark. Der er altså både ligheder og forskelle i forhold til kampagnefilmen og digtet, fælles for dem begge er dog, at der er massivt fokus på det nationale. 6