Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/

Transkript

1 Lav en avis! Navn: 1

2 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14 Anmeldelse 15 2

3 Job på en avisredaktion Alle aviser har mindst én redaktion. Den består af en gruppe mennesker, der med forskellige jobfunktioner beslutter og laver avisens indhold. De har en fælles deadline. Redaktør Har det overordnede ansvar for enten et område eller hele avisen (chefredaktør). Har det sidste ord i beslutning om avisens indhold. Skriver leder. Redaktionssekretær Er uddannet journalist. Skriver ikke selv, men gennemser andres tekster og kommer med oplæg til historier. Kan også lave layout. Journalist Kommer med ideer til nye artikler. Skriver artikler, laver research. Fotograf Tager billeder, der passer til journalistens historie. Skal have øje for journalistens vinkel på historien. Tegner Kan vise de motiver, som et foto ikke kan. Fx satiretegninger, men også udtrykke en bestemt stemning. Layouter Er uddannet grafiker. Skal få avisen til at se flot og indbydende ud. Vælger fx skrifttype. 3

4 Nyhedskriterier Der er 5 kriterier, der bestemmer, hvad der kommer med i avisen: Identifikation - personer og emner skal vække genkendelse. Fokus på følelser. Sensation - det uventede og det usædvanlige. Skandaler, katastrofer, vold og ulykker. Konflikt - strid mellem personer eller strid om interesser. Fremhæver kampen mellem det gode og det onde. Aktualitet - det der sker lige nu, eller skal ske i nærmeste fremtid. Det alle taler om. Væsentlighed har begivenheden nogen konsekvens for læserens hverdag eller liv i almindelighed? 4

5 Vælg en vinkel Når journalisten laver en artikel, skal der vælges en vinkel. En vinkel er den del af et emne, der sættes fokus på. Vil en journalist skrive en artikel om børn og mobiltelefoner, kan han/hun fx vælge at: 1. Skrive om hvordan mobilen bliver brugt som en positiv social kommunikationsform blandt børn. Det er en vinkel på emnet. 2. Skrive om hvordan mobilen bliver brugt til mobning. Det er en anden vinkel på emnet. Journalisten skal helst ikke have flere vinkler i den samme artikel. Det kan virke usammenhængende for læseren. Når vi vælger en vinkel på et emne, sætter vi altså lup på netop det område, vi har valgt, og holder fast i den vinkel. 5

6 Avisens genrer Information Nyhedsartikel Opinion Læserbrev Reportage Kronik Baggrund Leder Feature Anmeldelse Interview Informere frem for påvirke Påvirke frem for informere 6

7 Nyhedsartikel En nyhedsartikel skal informere om noget nyt. Journalisten opsøger stoffet og stiller spørgsmål. Nyhedsartiklen skal kunne svare på så mange spørgsmål som muligt af typen: Hvad? Hvem? Hvor? Hvornår? Hvorfor? Osv. En nyhedsartikel skrives ikke i kronologisk rækkefølge, men efter nyhedstrekanten: Konklusion (Hvad er nyheden?) Uddybning (Hvad handler det om?) Baggrund 7

8 Reportage Reportagen er journalistens historie fra begivenhedens centrum. I forhold til nyhedsartiklen er der gjort mere ud af sansebeskrivelser for at læseren kan leve sig ind i historien. Man kan sige, at der bliver brugt en mere levende pen. Reportagen vil mere end blot at informere. Den forsøger også at fortolke og forklare. Ofte vil der være et eller flere interviews med vidner til begivenheden, eller kilder tæt på. Reportagen indeholder ofte flere avisgenrer på samme tid, og kommer derved mere bredt rundt om en begivenhed end den enkle nyhedsartikel. 8

9 Baggrund Baggrundsartiklen er en slags udvidet reportage. Baggrunden for en sag bliver belyst med en endnu større grundighed end i reportagen. Der er fokus på både årsager og konsekvenser omkring en sag. Baggrundsartiklen er lavet med brug af mange kilder, både interviews og skriftlige kilder som fx rapporter. Baggrundsartiklen findes ofte i søndagsavisen som en helsidesartikel, der går i dybden med et emne, der har været debatteret i ugens løb. 9

10 Feature En feature minder om reportage, men er længere og gør i endnu højere grad brug af sansebeskrivelserne. Emnet skal vises med eksempler ikke beskrives. Som regel vil man følge en person i aktion fx en bjergbestiger. Personen er interessant, fordi han/hun kan vise noget om emnet. En feature handler ofte om lidt mere bløde emner som livsstil, familieliv, madlavning og fritid. En feature tilhører informationsgenren, men vil primært underholde. Vi finder ofte features i magasintillæg i weekendens aviser. Laver en journalist en feature om bjergbestigning, vil han bruge et sprog med mange sproglige billeder og mange tillægsord til at beskrive følelsen af at hænge midt på en klippevæg. 10

11 Interview Portrætinterview Emneinterview Det belyser en persons liv og egenskaber. Fx et interview med en kendt musiker inden en koncert. Her er det sagen, der er i fokus. En person bliver interviewet som ekspert på et område, fx forurening. Et interview kan skrives på flere måder: 1. Både spørgsmål og svar skrives ind i artiklen. Fx Hvordan var det at vokse op i Uganda? Det var selvfølgelig en helt anden hverdag, end den mange danske børn har, men jeg var glad for min barndom i Uganda. 2. Journalisten laver en genfortælling af interviewet, så spørgsmål og svar optræder indirekte. Måske er der nogle få citater. Fx John Vasgaard tilbragte sin barndom i Uganda, hvilket han har oplevet som en både anderledes og glad barndom. 11

12 Læserbrev Avisens læsere kan komme med deres mening om en sag, som de gerne vil påvirke. Det kan i lokalavisen fx være fru Hansen, der er utilfreds med snerydningen i kommunen. I de landsdækkende aviser er det ofte politikere og videnseksperter, der får deres læserbreve trykt. Læserbreve er populært læsestof, og de fleste aviser har en debatside med læserbreve. Ordet er frit! I øvrigt mener jeg... 12

13 Kronik Her får en udvalgt person lov til at skrive en temmelig lang artikel, hvor han/hun udtrykker sin mening. Det er ofte eksperter på et område, der skriver kronikken, og de gør det på baggrund af mange års forskning eller erfaring. Det kan fx være en biolog, der skriver om luftforureningens skadelige effekter på dyrelivet. Det kan også være en præst, der skriver om, hvorfor der er så få mennesker, der går i kirke hver søndag. Dagens kronik Søndagsgudstjenesten har brug for en opdatering, hvis vi skal have flere folk til at komme i kirkerne. Det kunne fx være... 13

14 Leder De fleste aviser har hver dag en leder. Det er her, at avisen tager stilling til et aktuelt emne. Her skal de ikke prøve at være neutrale og fremlægge informationer men skriver lige ud, hvad avisens holdning til et emne er. De bruger den skarpe pen. Det er ofte chefredaktøren og hans/hendes nærmeste medarbejdere, der skriver lederen. Leder Regeringens nedskæringer på børneområdet kan få katastrofale følger hvis ikke... 14

15 Anmeldelse Man kan anmelde bøger, film, mad, teater, musik osv. En anmeldelse er en meget subjektiv genre, hvor anmelderen kan udtrykke sin helt egen mening om det, der bliver anmeldt. Selv om anmelderen skal skrive sin egen mening, er det en god ide at skrive om både det gode og det dårlige ved emnet. Så fremstår man mere troværdig for læseren. Det er vigtigt, at anmelderen argumenterer for sin mening. Madanmeldelse Restaurant Bjørnegrotten giver en god betjening, og forretten var lækker og flot lavet. Men vinen var noget surt sprøjt, og glassene var alt for varme... 15