Udledningstilladelse for renset spildevand fra Hørning Renseanlæg til Århus Å

Transkript

1 Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Døjsøvej Skanderborg Att. Juddi Madsen Sendes på til: jd@skanderborgforsyning.dk epost@skanderborgforsyning.dk Dato: 29. august 2016 Sagsnr.: P Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf Natur og Miljøafdelingen Knudsvej Ry Sagsbehandler: Kaare Jensen Dir. tlf.: kaare.jensen@skanderborg.dk Udledningstilladelse for renset spildevand fra Hørning Renseanlæg til Århus Å Hermed meddeles der udledningstilladelse for udløb RA1.14 i medfør af 28 i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 19/11/2015) til udledning af renset spildevand til Århus Å fra renseanlægget i Hørning Renseanlægget er beliggende på matr. nr. 4a Hørning By, Hørning. Adressen er Brogårdsvej 6, 8362 Hørning. Den nye udledningstilladelse meddeles i forbindelse med, at der etableres en ny og større efterklaringstank, og den interne ledningskapacitet øges. Tilladelsen er meddelt på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de følgende afsnit.

2 Indhold 1. Ansøgning Udledningstilladelse Vilkår... 3 Udlederkrav... 3 Egenkontrol mm på renseanlæg... 3 Kontrolfaciliteter... 4 Driftskontrol... 4 Myndighedesforhold Henstillinger Baggrund Beskrivelse af oplandet Overløb fra Hørning renseanlæg Nuværende forhold Fremtidige forhold Bedre målinger på renseanlægget Nuværende proces i renseanlægget Kapacitetsfastsættelse Indløb og dimensionering Efterklaringstanke Eksisterende efterklaringstank Ny efterklaringstank Konsekvens for proces Nyt udløbssted Efterpolering Båndfilteranlæg Udløb Recipientoplysninger Natur- og Miljø s bemærkninger Forhold til anden lovgivning Klagevejledning Underretning om afgørelsen U-skema for Hørning renseanlæg Oversigtsplan Kontrolprogram Luftfoto Oversigtskort over kloakoplande

3 1: Ansøgning Cowi har på vegne af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S den 16. december 2015 indsendt en ansøgning om ny udledningstilladelse fra renseanlægget til Århus Å. Renseanlægget har en udledningstilladelse, men blot i form af et U skema. Skanderborg Kommune er ikke i besiddelse af en egentlig udledningstilladelse. 2: Udledningstilladelse Tilladelsen meddeles i henhold til 28 i miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr.1317 af 19. november 2015 af lov om miljøbeskyttelse), samt Bek. nr. 153 af 25/02/2016 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3: Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Udlederkrav 3.1: Udledningen fra Hørning Renseanlæg skal overholde de i bilag 1 (U-skema), pkt. B2 anførte udlederkrav. 3.2: Kravværdiernes overholdelse skal kontrolleres efter de kontrolregler, der er specificeret under kolonnen kontroltype, jf. bilag 1 under punkt B2. Statistisk kontrol skal foretages efter reglerne i den til enhver tid gældende danske standard for afløbskontrol, pt. Dansk Standard, DS 2399, Afløbskontrol, : Hørning Renseanlæg skal drives således, at alle grænseværdier overholdes. Ved overskridelse af en vejledende/gældende grænseværdi skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed undersøge forholdet og redegøre for de nærmere omstændigheder til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i forbindelse med de årlige tilsyn. Egenkontrol m.m. på renseanlæg 3.4: Skanderborg Forsyningsvirksomhed skal ud over den almindelige driftskontrol på renseanlæggene lade udføre målinger og analyser i tilløb og afløb som angivet i bilag 3: "Kontrolprogram for renseanlæg". Det bemærkes at feltmålinger af ph og ilt accepteres. 3.5: Prøveudtagning og analyse skal overholde Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, Bek. nr. 914 af 27/06/ : Udtagning af egenkontrolprøver skal ske efter en forudbestemt prøvetagningsplan, der angiver på hvilke dage prøverne skal udtages. Prøvetagningsdagene skal være jævnt fordelt over året. Prøvetagningsplanen skal hvert år inden 1. januar sendes til Styrelsen for Vandog Naturforvaltning. 3.7: Hvis prøvetagningsplanen fraviges, skal årsagen og datoen for den oprindeligt planlagte prøvetagning angives på analyserapporten. 3.8: Personale, der står for drift af renseanlæggene, må ikke gøres bekendt med, hvornår der vil blive udtaget egenkontrolprøver. 3.9: Kvalitetssikringen af prøveudtagningen skal ske efter retningslinjerne i Naturstyrelsens Teknisk Anvisning for Punktkilder. 3.10: Ved mistanke om at prøveudtagning eller flowmåling ikke er repræsentativ, eller hvis der 3

4 er usædvanlige forhold på renseanlægget, der har betydning for stofudledningen, skal det bemærkes. Alle bemærkninger skal fremgå af laboratoriets analyseattest. 3.11: Analyseattesten skal fremsendes til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 3.12: Resultater fra egenkontrollen skal indføres i den fællesoffentlige database PULS. Overførselsfrekvens og eventuelle andre forhold om indberetning skal aftales direkte mellem Skanderborg Forsyning og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Kontrolfaciliteter 3.13: På rensningsanlægget skal der, med mindre andet er specielt godkendt, være måle- og prøveudtagningsbygværker på tilløb og afløb. Bygværkerne skal være udformede, så det er muligt at foretage repræsentativ vandmængdemåling og prøveudtagning. Ved krav om flowproportional prøveudtagning, skal der være signal for styring af prøvetagningsudstyr. 3.14: Det aktuelle flow og akkumuleret vandføring på Hørning Renseanlæg skal kunne aflæses på det centrale SRO-anlæg. (Anlæg til automatisk Styring, Regulering og Overvågning af renseanlægget). 3.15: Udstyr til kontinuert flowmåling skal kontrolleres af en ekstern fagmand (f.eks. leverandørren) én gang om året. Tidspunkt for kontrol skal noteres i renseanlæggets driftsjournal eller flowmålerens logbog, og servicerapporten fra kontrollen skal gemmes i 5 år. 3.16: Driftsjournal, logbog og servicerapport skal på forlangende fremsendes i kopi til tilsynsmyndigheden. Driftskontrol 3.17: Der skal føres en journal over anlæggets drift. Journalen skal omfatte alle de normale driftsparametre, der anvendes ved styring af anlægget, samt oplysninger om unormale belastningsforhold, driftsuheld og lignende. Driftsdata opsamles/indtastes centralt i SROanlægget og er tilgængeligt på renseanlægget. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning tilsynspersonale skal på anmodning kunne få forevist journalen. 4: Myndighedsforhold Skanderborg Kommune er godkendelsesmyndighed for udledning af spildevand, herunder overfladevand. Miljøministeriet ved Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er tilsynsmyndighed for spildevandsselskaber omfattet af vandsektorlovens 2, stk. 1, og kontrollerer derfor at udleder krav overholdes. 5: Henstillinger For flowmålere med ultralyd til måling af vanddybde henstilles det, at der mindst én gang om måneden foretages en egenkontrol ved at måle den aktuelle afstand mellem ultralydssensoren og vandoverfladen med hjælp af en målestok, og sammenligne måleresultatet med signalomsætterens visning. Resultatet bør noteres i en logbog for flowmåleren, der i øvrigt bør indeholde oplysninger om: dato for montering, kapacitet, dimensioner, eventuel kalibrering, resultater fra ekstern kontrol, rengøring, reparation, uregelmæssigheder m.v. 4

5 6: Baggrund Hørning renseanlæg blev udbygget i 2005 og modtager spildevand fra Hørning by, samt fra nogle mindre bysamfund. Oplandet er på 515 ha heraf 193 ha befæstet areal. Af det befæstede areal er 25,87 ha i fælleskloakeret område. Af dette areal er eller bliver yderligere 9,22 ha separatkloakeret efter spildevandsplanens vedtagelse. Anlægstypen er MBNDK. Anlægget har en udledningstilladelse fra Århus Amt, dateret 1. januar 2001 til udledning af renset spildevand til Århus Å som primær recipient, og Brabrand sø som sekundær recipient, men tilladelsen foreligger i dag udelukkende i form af et U-skema. Den egentlige udledningstilladelse er gået tabt på et tidspunkt i forbindelse med nedlæggelse af amterne og kommunesammenlægningen, eller ved etablering af forsyningsselskabet. Renseanlægget er oprindeligt dimensioneret for PE og har en godkendt kapacitet på PE. Belastningen er i dag på omkring PE. Anlæggets godkendte hydrauliske kapacitet er på 540 m 3 /time (150 l/s). Den hydrauliske belastning af anlægget kan i perioder være meget større end den dimensionerede belastning, og det betyder at der sker overløb til Århus Å flere gange om året. Hydraulisk er der problemer med en ledningsdimension på en tilløbsledning og med kapaciteten på den eksisterende efterklaringstank. Den er for lille til at håndtere en belastning på 150 l/s. Skanderborg Forsyning ønsker at etablere en ny og større efterklaringstank og forbedre ledningskapaciteten før ristene. Dermed forventes det, at antal overløb kan reduceres væsentligt. På Hørning renseanlæg er der kun et begrænset areal til rådighed. Den nye efterklaringstank placeres derfor bedst i udkanten af det eksisterende renseanlæg, men vil på grund af størrelsen dække en del af et naturområde, der ligger øst for renseanlægget. Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til at opføre efterklaringstanken i dette område. 7: Beskrivelse af oplandet Hørning renseanlæg modtager spildevand fra Hørning midtby og en række mindre områder uden for Hørning; Adslev, Bjertrup, Blegind, Dørup og Jeksen. Spildevandet fra oplandet pumpes ind til kloaksystemet i byen, hvilket fremgår af Spildevandsplanen for Skanderborg kommune. Spildevandet samles i byen og løber det sidste stykke i en gravitationsledning frem til renseanlægget. Af tabel 1 fremgår det hvor stort areal der er kloakeret i oplandet til Hørning renseanlæg. Opgørelsen er en del af Spildevandsplanen , og dermed opgjort i 2008/09. En del af projekterne vedrørende de planlagte områder, kan på nuværende tidspunkt allerede være gennemført, eller oprindeligt planlagte projekter kan være udskudt. Dette fremgår ikke at nedenstående tabel. Ud over Hørning by pumpes spildevand fra fem oplandsbyer til renseanlægget: Adslev, Bjertrup, Blegind, Dørup og Jeksen. 5

6 Kloakeret, område, ha Befæstet, ha fælleskloakeret (F) Separatkoakeret (S) Total, bolig + erhverv, PE Indløb, tørvejr, l/s Nuværende plan, uændret ,86 ha F ,6 101,89 ha S Nuværende plan, ændring 24 9,22 ha fra F til S ,5 Nye områder ,91 ha S ,9 Fra oplandsbyer (status) 40 7,01 ha F, 7,21 S 866 2,4 Ialt ,87 ha F 167,23 ha S ,9 Tabel 1. Opgørelse over kloakeret areal, PE og spildevandsmængder til Hørning renseanlæg I forhold til vandmængder, at det især de befæstede arealer i fælleskloakerede områder der bidrager. Her er 18,86 ha i Hørning by, hvoraf 9,22 ha i projekteringsfasen til separatkloakering. I oplandsbyerne er 7,01 ha befæstet areal i de fælleskloakerede områder. Der er p.t. ikke planlagt separatkloakering i disse områder. 8: Overløb fra Hørning renseanlæg 8.1 Nuværende forhold Der er årligt mange overløb fra renseanlægget. Det skyldes dels, at den hydrauliske belastning overstiger anlæggets hydrauliske kapacitet under kraftig regn eller under afsmeltning. Men det skyldes også, at der er et par meter af indløbsledningen, hvor dimensionen på ledningen er mindre end i resten af tilløbsledningen. Men størst betydning har det, at den eksisterende efterklaringstank har for lille kapacitet til at håndtere den hydrauliske belastning, to indløbspumper kan give under regn. For at undgå slamflugt stoppes den ene indløbspumpe i den situation og anlæggets hydrauliske kapacitet nedsættes væsentligt. Det medfører flere overløb. I det Grønne Regnskaber for 2014 fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed er det opgjort, at der i perioden har været omkring 30 overløb årligt i gennemsnit, og at varigheden af overløb indenfor 1 år har været omkring minutter i gennemsnit (ca. 169 timer). Antal overløb og varighed er vist på nedenstående figur Antal, stk varighed, min Figur 2: Hørning renseanlæg, antal og varighed af overløb Overløb registreres med en kapacitativ stav, der blot fortæller, om der er overløb, og varigheden af dette. Der er ingen måling af mængden, der går i overløb. Det er derfor vanskeligt at bestemme hvor meget vand, der er gået i overløb hver gang, der registreres overløb. Da overløbsmængden ikke måles er det vanskeligt at forudsige hvor meget vand, der løber ud i hver overløbssituation. Det vil derfor være behæftet med meget stor usikkerhed at gætte på hvor meget spildevand, der løber ud under overløb. Worst Case er en situation, hvor indløbsledningen er fuldtløbende, og hvor udligningstanken er fuld, og hvor kun én indløbspumpe pumper spildevand ind på anlægget. I den situation tilføres der 6

7 1080 m³/time til renseanlægget, og der pumpes blot 270 m³/time (75 l/s) ind på renseanlægget. De resterende 810 m³/time vil i den situation gå i overløb. Det estimeres derfor, at den mængde spildevand, der kan gå i overløb med 30 overløb om året, er omkring m³/år i gennemsnit (169 timer á 810 m³/time). Det skal dog pointeres, at det er et skøn med meget stor usikkerhed. Ud fra driftsdata er der foretaget en sortering således, at regnvejrsdata defineres som data hvor der har været mere end 5 hhv. 10 mm nedbør. Tabel 2 viser resultatet af denne sortering. Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P mm mg/l mg/l mg/l mg/l Alle dage, gnms. 7, ,2 8,1 Alle regnvejrsdage, gnms. 7, ,6 7,9 Dage m. over 5 mm nedbør, gnms. 18, ,5 5,2 Dage m. over 10 mm nedbør, gnms. 30, ,0 4,0 Tabel 2. Stofkoncentrationer i indløb til renseanlægget under regn Ved at regne med et maksimalt årligt overløb forventes overløbet at belaste recipienten som anført i tabel 3. Flow Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P m3/år mm Kg/år kg/år kg/år kg/år Alle dage, gnms , Alle regnvejrsdage, gnms , Dage m. over 5 mm nedbør, gnms , Dage m. over 10 mm nedbør, gnms , Tabel 3. Stofbelastning i forbindelse med overløb til recipient Fosforbelastningen af Brabrand sø, hvoraf en stor andel kommer fra Århus Å, skal i henhold til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn reduceres med ca kg. Ifølge ovenstående estimat vil fosforbelastningen til Aarhus Å i forbindelse med overløb være omkring kg P/år i gennemsnit. Det er et meget usikkert estimat, da der mangler et godt datagrundlag at vurdere ud fra. 8:2 Fremtidige forhold Det største problem på Hørning Renseanlæg er, at efterklaringstanken har for lille kapacitet, så det er nødvendigt at begrænse tilledningen til anlægget og derved skabe overløb til recipient. Skanderborg Forsyningsvirksomhed har derfor besluttet at bygge en ny og større efterklaringstank med tilstrækkelig kapacitet og samtidig skifte den ledningsstump, der har for lille kapacitet. Det betyder, at anlægget vil kunne drives med to indløbspumper i drift, også under regn. Antal overløb vil herved reduceres væsentligt. På basis af en hydraulisk model, der er opsat for oplandet til Hørning renseanlæg, er der foretaget en modelberegning, der på basis af de seneste 30 års regnhændelser, viser hvordan tilledning til Hørning renseanlæg forventes at være. Modellen er udbygget med et modul, der modellerer forholdene på renseanlægget. Modelberegningerne viser, at der kan forventes en overløbsmængde på ca m³/år, altså væsentligt mindre end i de foregående år. Det er det bedste estimat, der kan præsenteres for en fremtidig overløbsmængde. Ved at sammenholde denne overløbsmængde med de regnvandsdata, der er præsenteret i tabel 2 kan følgende fremtidige recipientbelastning estimeres 7

8 Flow Nedbør COD BOD Tot-N Tot-P m³/år Mm kg/år kg/år kg/år kg/år Alle udvalgte dage, gnms , Alle regnvejrsdage, gnms , Dage m. over 5 mm nedbør, gnms , Dage m. over 10 mm nedbør, gnms , Tabel 4. Estimeret fremtidig recipientbelastning gennem overløb. Som det ses af tabel 4 forventes recipientbelastningen at blive reduceret væsentligt efter etablering af en ny efterklaringstank. 8.3: Bedre målinger på renseanlægget I forbindelse med ombygningen på Hørning renseanlæg etableres en ny flowmåler på udløb fra efterklaringstanken. Anlægget vil blive ombygget således, at alt overløb passerer udligningstanken og båndfiltrene inden overløb tilledes recipient. Den nuværende flowmåler bibeholdes og vil fremover måle den samlede overløbsmængde. Det bliver således muligt at eftervise om modelresultatet på m³/år i overløbsmængde er korrekt. 9: Nuværende proces i renseanlægget Oplandet til Hørning renseanlæg er sammensat af områder med fælleskloakering og områder, der er separatkloakerede. Det betyder, at der kan forekomme relativt store variationer i tilløbet til renseanlægget. Der er to ledninger, der leder til renseanlægget. Den største ledning er en Ø600 ledning der fører spildevandet fra det meste af byen og den mindste er en Ø160 ledning, der dækker et område nord for renseanlægget. Ø600 gravitations ledningen har en kapacitet på ca. 300 l/s En oversigt over de hydrauliske forhold i anlægget er vist i nedenstående figur: 8

9 Udligningstank 1300 m3 Procestank 3500 m3 Ø l/s 720 m³ /t Pumper Ø l/s 1440 m³ /t Rist/Sandfang Reserve Ø l/s 540 m³ /t Overløb Ø l/s 1080 m³ /t Gammel efterklaringstank Flowmåling Filter Pumper 1) 360 m³ /t Frekvensstyret 2) 150 m³ /t Ø l/s 1080 m³ /t Indløbsbrønd Figur 3: Oversigtsplan Hørning renseanlæg Ø600 Udløb Recipient Spildevandet graviterer til en indløbsbrønd, hvor spildevandet drejer 90 ind til rist og sandfang. Den oprindelige ledning, der fører til rist og sandfang var en Ø560 gravitations ledning, den kunne føre ca. 810 m 3 /time (225 l/s), altså mindre end der kan blive tilledt renseanlægget. Begrænsningen i ledningskapacitet har medført overløb fra anlægget under regn. Denne ledning bliver i 2016 udskiftet med en ny gravitations ledning så alt vand, der tilføres renseanlægget, blive ledt frem til rist og sand/fedtfang. Efter rist og sand/fedtfang er der 3 pumper; to pumper, hver med en kapacitet på 75 l/s, pumper spildevand ind til videre behandling på renseanlægget. Der kan således pumpes 150 l/s ind på renseanlægget. Det svarer til 540 m 3 /time. Der er yderligere en pumpe med en kapacitet på 75 l/s i reserve. Hvis tilledningen er større end 150 l/s vil vandstanden før risten stige og urenset spildevand vil løbe over en overfaldskant, hvor to pumper, hver med en kapacitet på 100 l/s (i alt 720 m 3 /time), pumper spildevand op i en udligningstank på m 3. Når udligningstanken er fuld stopper oppumpning til tanken, og vandstanden i indløbsbrønden vil stige og gå i overløb direkte til udløbet og i recipienten. Spildevand, der løber i overløb, er i den nuværende situation ubehandlet. Når der igen er hydraulisk kapacitet i renseanlægget tømmes indholdet af udligningstanken ud i indløbsbrønden og spildevandet pumpes ind på renseanlægget. Samlet set er der pumpekapacitet til at håndtere 350 l/s svarende til m 3 /time. Efter pumpning i to timer er udligningstanken fuld og spildevandet går i overløb. Når udligningstanken er fuld er kapaciteten på anlægget reduceret til 150 l/s svarende til 540 m³/time. Hvis tilledningen er større end 540 m³/time går overskydende spildevand i overløb. Fra indløbspumperne pumpes spildevandet i en Ø560 pumpeledning frem til procestankene. Denne ledning har en kapacitet på 150 l/s, men kan presses til en kapacitet på godt 200 l/s svarende til ca. 720 m³/time. Dette kunne blive aktuelt hvis den 3. indløbspumpe benyttes kortvarigt. I dette tilfælde blive procestanken og især efterklaringstanken presset hårdt, så der kan kun kortvarigt køres med 3 indløbspumper. 9

10 Fra procestanken graviterer spildevand og aktiv slam til efterklaringstanken gennem en Ø700 gravitations ledning. Denne ledning har kapacitet til ca. 300 l/s. Det betyder, at ledningen har kapacitet til at føre en spildevandsmængde på 150 l/s sammen med en returslammængde på 150 l/s (100% returslamføring). Den nuværende efterklaringstank er for lille, og under stor hydraulisk belastning løber der slampartikler ud af tanken. Der er derfor etableret en båndfilterløsning for at polere spildevandet inden det udledes til Aarhus Å. I forbindelse med filtrene er der etableret en flowmåler. For at undgå slamflugt slukkes der for den ene indløbspumpe ved stor hydraulisk belastning. Det holder slammet inde i efterklaringstanken, men giver anledning til forøgelse af overløb i indløbsbrønden. Returslam ledes fra efterklaringstanken til en slambrønd gennem en Ø300 ledning. Der er to returslampumper, der fører returslam tilbage til procestanken. Den ene pumpe har en kapacitet på 360 m 3 /time. Den er frekvensstyret. Den anden pumpe har en kapacitet på 150 m 3 /time og er ikke frekvensstyret. Overskudsslam pumpes til slamkoncentreringstank, hvorfra det afvandes. På anlægget er der etableret en udløbs flow-måler. Indløbs flow beregnes på baggrund af udløbet og overløb måles ikke med denne flowmåler. Udløbsprøver tages i udløb fra efterklaringstank efter båndfiltrene, men omfatter ikke overløbene. 10: Kapacitetsfastsættelse Der foreligger en udledningstilladelse i form af et U skema fra det tidligere Aarhus Amt, som er dateret 1. januar Hørning renseanlæg er i henhold til dette godkendt til at håndtere spildevand fra følgende kloakoplande i ht. Spildevandsplanen: A1.1, A1.10, A1.11.1, A1.11.2, A1.12, A1.13, A1.13.1, A1.14, A1.15, A1.16, A1.17, A1.18, A1.19, A1.2, A1.2.1, A1.2.2, A1.2.3, A1.20, A1.21, A1.22, A1.23, A1.23A, A1.23B, A1.24, A1.25, A1.26, A1.26.1, A1.27, A1.27.1,A1.28, A1.3, A1.3.1, A1.3.2, A1.4.1, A1.4.2, A1.4.3, A1.5.1, A1.5.2, A1.5.3, A1.5.4, A1.6, A1.6.1, A1.7, A1.7.1, A1.7.2, A1.7.3, A1.7.4, A1.7.5, A1.7B, A1.7C, A1.7D, A1.8, A1.9, A1.9.1, A2, A2.1, A3, A3.1, A3.2, A4.1, A4.2, A5.1, A5.2, A5.3, A5.4, A5.5, A5.6, A6, A6.1, SK012, SK016, SK059, SK059A, SK060, SK061, SK089, SK102 Renseanlægget har en godkendt kapacitet på PE. Renseanlægget er godkendt til at modtage de mængder, der er anført i tabel 5: Qt+i (middel) 53,5 l/s m 3 /døgn m 3 /år Maks tilledning under regn 150 l/s 540 m 3 /time Bi5 787,5 kg/døgn COD 1.653,8 kg/døgn Total-N 157,5 kg/d Total-P 35,4 kg/døgn Tabel 5. Godkendte vand- og stofmængder i indløb til Hørning Renseanlæg 10

11 10.1: Indløb og dimensionering Anlægget er i perioden belastet som anført i tabel 6: Parameter Enhed april 2012/ marts 2013 april 2013/ marts 2014 april 2014/ dec 2014 Flow m 3 /d Max inflow m 3 /d COD. middel kg/døgn BOD, middel kg/døgn Total-P, middel kg/døgn 15 19,5 12,5 Total N, middel kg/døgn Tabel 6. Belastning af Hørning renseanlæg baseret på akkrediterede målinger i tilløb til renseanlægget. Som det ses af tabel 6 er anlæggets belastning i perioden lavere end den tilladte belastning. Udtrykt i PE er anlægget belastet med PE. Der er således endnu omkring 16 % reservekapacitet på anlægget. Resultaterne viser, at kravene til tilledning i den tidligere udledningstilladelse er overholdt. Der planlægges separatkloakering i dele af oplandet, som vil betyde, at der tilledes mindre vand til anlægget. Da mængden af overløb, vil blive reduceret og mere spildevand blive renset på renseanlægget, vil forureningen af Aarhus Å blive reduceret. 11: Efterklaringstanke 11.1: Eksisterende efterklaringstank Den eksisterende efterklaringstank har en diameter på 24 meter og et volumen på ca m 3. Efterklaringstanken er underdimensioneret og ved en hydraulisk belastning på 150 l/s stiger den hydrauliske overfladebelastning til 1,2 m 3 /m 2 /time, hvilket er den absolut øverste grænse af, hvad en efterklaringstank kan håndtere. Dette sammenholdt med at tanken kun er 2,5 meter dyb gør, at tanken kan have vanskeligt ved at skille slam fra det rensede spildevand tilstrækkeligt effektivt. Skanderborg Forsyning ønsker at løse dette problem og har besluttet at etablere en ny efterklaringstank som erstatning for den gamle, der både er for lille og nedslidt. 11.2: Ny efterklaringstank Den nye efterklaringstank får en diameter på godt 29 meter med en dybde på 3,75 meter og et volumen på ca m 3. Den hydrauliske overfladebelastning ved fuld belastning (150 l/s) bliver 0,8 m 3 /m 2 /time, hvilket vil sikre en god udskillelse af slam og renset spildevand. Tanken placeres nord for det eksisterende renseanlæg. Se oversigtstegning i bilag : Konsekvens for proces Den nye efterklaringstank vil medføre at begge pumper efter sand/fedt-fang (75 l/s hver, i alt 150 l/s) kan holdes i drift under alle forhold i fremtiden og at antal overløb dermed bliver reduceret i forhold til i dag. 11

12 Det betyder, at der ledes mindre urenset spildevand til Aarhus Å, og forholdene i Århus og Brabrand Sø potentielt kan forberedes Nyt udløbssted Den nye efterklaringstank er væsentlig større end den nuværende, og kan derfor ikke placeres inde på anlæggets nuværende areal. Hørning renseanlæg ligger mellem en skrænt, Aarhus Å og bymæssig bebyggelse. Det er således kun realistisk at placering den nye efterklarings tank nord for det eksisterende anlæg. Det medfører, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at flytte udløbet til Århus Å til neden for den nye efterklaringstank. I det nye udløb skal vandet løbe over sten inden udløb til Aarhus Å for at ilte vandet inden udløb til recipient. Dermed bliver der to udløb til Aarhus Å; et med det rensede spildevand fra den nye efterklaringstank, og det eksisterende, som vil blive bevaret til overløb i tilfælde af ekstrem regn. 12: Efterpolering 12.1: Båndfilteranlæg Ved den nuværende drift måles mængden af renset spildevand gennem en udløbs flowmåler og det rensede spildevand efterpoleres gennem et båndfilteranlæg. Båndfilteret er etableret som en kompensation for den til tider dårlige kvalitet af renset spildevand, der udledes fra den eksisterende efterklaringstank Med etablering af den nye efterklaringstank forventes det ikke nødvendigt med et båndfilteranlæg, da effektiviteten af den nye efterklaringstank er betydeligt bedre end den gamle tank kunne præstere. Båndfilteret vil i stedet blive brugt til polering af overløbsvand fra anlægget. 12.2: Udløb Det nuværende udløb fra Hørning renseanlæg har nr. RA1, som løber ud i Aarhus Å. Udløbet samler det rensede spildevand fra båndfilteret. Det nye udløb lidt længere mod nord har nr. RA1.19. Flowmåleren måler i dag kun det rensede spildevand, der har passeret efterklaringstanken. Eventuelt overløb bliver ikke målt ved den nuværende drift. Som tidligere nævnt etableres der en ny flowmåler på udløbet fra den nye efterklaringstank. Den nuværende flowmåler bibeholdes og vil fremover måle den samlede overløbsmængde. Udløb er vist på situationsplan, bilag 2. 13: Recipientoplysninger Hørning Renseanlæg har udløb til Århus Å som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er på vandløbsstrækningen med udløbet fra Hørning Renseanlæg målsat til god økologisk tilstand, med krav om en DVFI på 5 eller derover. Ifølge de seneste målinger opstrøms udløbet (st.nr.: NST110088) fra 2011, er der fundet en DVFI på 5. På en målestation ca. 2,3 kilometer nedstrøms (st.nr.: NST110011) opstrøms Dørup Mølle er der fundet en DVFI på 4 ved de seneste målinger i hhv. 2008, 2009 og DVFI undersøgelserne er fra WinBio databasen, som er tilgængelige fra Miljøportalen. 12

13 Det rensede spildevand ledes sekundært og i følgende rækkefølge til Årslev Engsø, Brabrand Sø og Århus Bugt. Årslev Engsø og Brabrand Sø ligger i Natura 2000-område nr. 233, Brabrand Sø og omgivelser. Brabrand Sø har en målsætning om God økologisk tilstand. Brabrand Søs nuværende tilstand er dårlig og der er behov for en reduktion af den eksterne fosforbelastning jf. vandområdeplanen med kg. Årslev Engsø er ikke målsat, fordi søen delvist er anlagt med det formål at medvirke til reduktion af næringsstofbelastningen til Århus Bugt. Århus Bugt har en målsætning om God økologisk tilstand, og har jf. Vandplan for Århus Bugt på nuværende tidspunkt en ringe tilstand. I Århus Bugt varierer tilstandskravene for God økologisk tilstand med dybdegrænse for ålegræs fra minimum 7m til 9m. Der findes flere Natura 2000-områder i bugten, men ikke i nærheden af udløbet fra Århus Å. Nærmeste Natura 2000 område på udløbet af Århus Å er Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs (nr. 47) og Mejl Flak (nr. 170) som begge befinder sig ca. 16 km fra Århus Ås udløb. 14: Natur- og Miljø s bemærkninger Ombygningen af Hørning renseanlæg vil mindske udledningen med næringsstoffer, organisk stof og andre forurenende stoffer til Århus Å, samt de fjernere liggende vandområder Brabrand Sø og Århus Bugt. Ifølge beregningerne, vil der ske en reduktion i udledningen af fosfor på op til kg/år og kg N/år. Projektet medvirker derfor til at mindske belastningen på Brabrand Sø betydeligt. Mængden af organisk stof (COD) nedbringes teoretisk set med kg, hvilket kan være med til at forbedre levevilkårene for smådyr i Århus Å. Det vurderes således, at projektet vil medvirke til at vandområdeplanens målsætninger kan opfyldes, da udledningen af næringsstoffer og organisk stof nedbringes væsentligt. Vandføring Der er opgivet en middelvandføring på 720 l/s i Århus Å ved Bering Bro (umiddelbart opstrøms renseanlægget). Medianmaximum er opgivet til l/s samme sted. Længere nedstrøms ved Skibby er middelvandføringen opgivet til 1058 l/s og medianmaximum 4783 l/s. Hydraulisk kapacitet Det vurderes samlet, at Århus Å har den fornødne hydrauliske kapacitet til at modtage de rensede spildevandsmængder, der er omfattet af tilladelsen, uden at der opstår problemer med erosion til skade for dyr, planter og de fysiske forhold i vandløbet, eller væsentlige opstuvninger til gene for driften af de vandløbsnære arealer. Antallet af kraftige overløb vil blive væsentligt begrænset, og projektet vil dermed medvirke til at mindske den hydrauliske belastning i Århus Å nedstrøms udløbet. 15: Forhold til anden lovgivning Denne tilladelse omfatter alene tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Det er ansøgers eget ansvar at indhente tilladelser/godkendelser/udtalelser efter anden lovgivning. Projektet er VVM screenet, og det er 26. juni 2015 truffet afgørelse om at det ikke er VVM-pligtigt, og derfor kan gennemføres uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. Naturbeskyttelsesloven 13

14 Udledning af spildevand til vandløb og søer er ikke omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven, men er alene reguleret i miljøbeskyttelsesloven. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Projektet er omfattet af 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.926 af 27. juni 2016). Der skal derfor foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hørning Renseanlæg udleder ikke direkte til et Natura 2000-område, men udledningen sker i oplandet til Habitatområde 233, Brabrand Sø med omgivelser. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er følgende: 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det vurderes at naturtype 3150 er den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive påvirket væsentligt med en ny udledningstilladelse fra Hørning Renseanlæg. Siden projektet medfører en reduktion i fosfor- og kvælstofudledningen i forhold til nuværende situation, vurderes projektet at have en positiv effekt på habitatområde 233, herunder naturtype Nedstrøms Brabrand Sø, i Århus Bugt, er nærmeste habitatområder H47 og H170. På grund af afstanden, fortyndingen og projektets karakter vurderes projektet ikke at vil påvirke tilstanden i Natura 2000 områder i Århus Bugt. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 11 stk. 1 jf. 8-9 i habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.926 af 27. juni 2016) kan kommunen ikke meddele dispensation fra miljøbeskyttelseslovens 28, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på direktivets bilag IV. Bilag IV arten Odder er registreret i Århus Å systemet. Arten anvender kantzoner langs vandløb til ophold og søger føde i vandløb. Der foreligger ikke oplysninger om forekomst af øvrige bilag IVarter. Det må imidlertid formodes ud fra den eksisterende viden, at følgende bilag IV-arter kan forekomme i området: Damflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø og Bæklampret. Nærværende projekt medfører at udledningen af næringsstoffer og miljøforurenende stoffer reduceres. Det er derfor vurderet ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV arternes yngle- og rasteområder. På baggrund af ovenstående er det Skanderborg Kommunes opfattelse, at der bør gives udledningstilladelse til det ansøgte. 16: Klagevejledning Miljøbeskyttelsesloven Der kan i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 91 og 98 klages over udledningstilladelsen til Naturog Miljøklagenævnet af: ansøgeren sundhedsstyrelsen, 14

15 enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt af klageberettigede foreninger og organisationer i overensstemmelse med lovens 99 og 100. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 96 har en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette giver dog ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. En eventuel klage over afgørelsen indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. På forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside findes et link til klageportalen. Man logger på portalen via enten og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved indgivelse af en klage, betales et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som kan kontaktes på nmkn@nmkn.dk eller på telefon Natur- og Miljøklagenævnet afviser som udgangspunkt klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagen skal være modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet senest den 26. september Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Natur og Miljø, sagsbehandler Kaare Jensen, tlf Hvis tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. 17: Underretning om afgørelsen Følgende underrettes om afgørelsen: Skanderborg Forsyningsvirksomhed, epost@skanderborgforsyning.dk og jd@skanderborgforsyning.dk Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, svana@svana.dk Embedslægeinstitutionen, senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, DNSkanderborg-sager@dn.dk Friluftsrådet soehoejlandet@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jka@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 15

16 Med venlig hilsen Hans Brok-Brandi Funktionsleder Kaare Jensen Biolog Bilag til afgørelsen Bilag 1: U-skema for Renseanlæg Bilag 2: Oversigtsplan over Hørning renseanlæg Bilag 3: Kontrolprogram for Renseanlæg Bilag 4: Luftfoto 2016 Bilag 5: Oversigtskort over kloakoplande 16

17 Bilag 1: U- skema for Høring renseanlæg Anlæg Hørning A. Udledningssted UTM koordinater udløb Udløbsnummer Adresse Brogårdsvej 6, 8362 Hørning Øst: Nord: Id Ejerforhold Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s RA1.14 Recipient Århus Å B. Udledningstilladelse Anlægstype MBNDK: Mek. Biol. Nitrif. Denitrif. B1. Kapacitet Godkendt kapacitet, PE: Godkendte kloakoplande iht. Spildevandsplan A1.1, A1.10, A1.11.1, A1.11.2, A1.12, A1.13, A1.13.1, A1.14, A1.15, A1.16, A1.17, A1.18, A1.19, A1.2, A1.2.1, A1.2.2, A1.2.3, A1.20, A1.21, A1.22, A1.23, A1.23A, A1.23B, A1.24, A1.25, A1.26, A1.26.1, A1.27, A1.27.1,A1.28, A1.3, A1.3.1, A1.3.2, A1.4.1, A1.4.2, A1.4.3, A1.5.1, A1.5.2, A1.5.3, A1.5.4, A1.6, A1.6.1, A1.7, A1.7.1, A1.7.2, A1.7.3, A1.7.4, A1.7.5, A1.7B, A1.7C, A1.7D, A1.8, A1.9, A1.9.1, A2, A2.1, A3, A3.1, A3.2, A4.1, A4.2, A5.1, A5.2, A5.3, A5.4, A5.5, A5.6, A6, A6.1, SK012, SK016, SK059, SK059A, SK060, SK061, SK089, SK102 Vandmængder til l/s M3/døgn M3/år Stofmængder Kg/døgn renseanlæg til renseanlæg Qt+1 (middel) 53, BI5 787,5 Qt+1 (maks) COD 1653,8 Qi Total-N 157,5 Maks. tilledning 150 Total-P 35,4 under regn B2. Kravværdier Parameter Udlederkrav V=vejledende Kontroltype COD 75 mg/l Transportkontrol (kontrol af udledte stofmængder) BI-5 (modificeret) 20 mg/l V Maks (hvert enkelt analyseresultat skal overholde kravværdien) BI-5 (modificeret) 10 mg/l Tilstandskontrol (kontrol af stofkoncentrationer) Total-N 8 mg/l Transportkontrol Total-P 0,4 mg/l Transportkontrol Ammonium-N, hele året* 8 mg/l Maks Ammonium N, hele året* 2 mg/l Tilstandskontrol Suspenderet stof 15 mg/l V Tilstandskontrol Suspenderet stof 30 mg/l Tilstandskontrol ph 8,5 V Maks ph 6,5 V Min Iltmætning 40 % V Min Kontroltype: Statistisk metode til kontrol af kravene - der anvendes enten tilstands eller transportkontrol. Foretages efter den til enhver tid gældende danske standard. *Ved vurderingen af kravoverholdelse (kontrolberegning) for Ammonium-N kan der ses bort fra analyseresultater større end kravværdien, hvis den gennemsnitlige vandtemperatur i anlæggets nitrifikationsdel eller anlæggets afløb har været under 7 grader C i en periode på mindst 14 dage forud for prøvetagningen. En forudsætning herfor er dog, at anlægget har været drevet optimalt med henblik på opnåelse af bedst mulig nitrifikation. Dette skal normalt kunne dokumenteres ved hjælp af kontinuerlig registrering af vandtemperatur, iltindhold og ph i anlægget, samt mindst 2 ugentlige registreringer af slamvolumen i anlæggets nitrifikationsdel 17

18 Bilag 2: Oversigtsplan over Hørning renseanlæg efter etablering af ny efterklaringstank 18

19 Bilag 3: Kontrol program for Hørning Renseanlæg Parameter Antal indløbsprøver Antal udløbsprøver 0041 ph Suspenderet stof Oxygenmætning BI BI5 mod COD NHx-N Total-N Total-P Nedbør Temperatur Vandføring Max. timevandføring 12 Bilag 4: Luftfoto

20 Bilag 5: Oversigtskort over kloakoplande