Holstebro Kommunes høringssvar for Sundhedsaftalerne gældende for

Transkript

1 Side 1/10 Region Midtjylland Skottenborg Viborg Dato: Sagsnr.: K Henv. til: Kirsten Vinther Løgsted Ledelsessekretariatet Direkte tlf.: Afdeling tlf.: Holstebro Kommunes høringssvar for Sundhedsaftalerne gældende for Holstebro Kommune har med stor interesse læst høringsudkastene til sundhedsaftalerne gældende for , herunder de sundhedspolitiske visioner, mål og værdier i Mere sundhed i det nære på borgernes præmisser og Sundhedsaftalen Holstebro Kommune finder, at der overordnet er mange rigtig gode og spændende indsatser beskrevet i materialet. Derudover er der i nedenstående beskrevet yderligere synspunkter og bemærkninger til aftalerne. Vi ser frem til at modtage de endelige aftaler efter bearbejdning i forhold til de indkomne høringssvar. Med venlig hilsen Anders Kjærulff Direktør Kultur og Sundhed

2 Side 2/10 Høringssvar vedr. Mere sundhed i det nære på borgernes præmisser Holstebro Kommune bakker op om de sundhedspolitiske visioner, mål og værdier, som er beskrevet i dokumentet Mere sundhed i det nære på borgernes præmisser. Aftalen skitserer fælles udfordringer i sundhedsvæsenet, som kræver fælles visioner, mål og værdier. Overordnet er vi godt på vej ind i fremtidens sundhedsvæsen, hvor sundhedsvæsnet er på borgernes præmisser, hvor sundhedsløsningerne er tæt på borgerne, og hvor der er mere lighed i sundhed. Holstebro Kommune er enig i, at en væsentlig præmis for at nå dertil er, at vi sætter borgeren først, og naturligvis før sektorinteresser. Holstebro Kommune er dog af den opfattelse, at ligeværdighed i samarbejdet og respekt for hinandens fagligheder, arbejdsområder og vilkår også er afgørende for, at vi når dertil. I lyset af dette opfordrer vi til, at aftalen gennemgås med et kritisk blik på om formuleringer og opgavebeskrivelser fuldt ud afspejler de grundlæggende værdier, herunder den gensidige respekt og ligeværdighed, som ligger til grund for sundhedsaftalerne. Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Holstebro Kommune er enige i visionen om, at sundhedsvæsnet skal være på borgerens præmisser. Det er væsentligt at sætte fokus på inddragelse af borgeren, og at vi i sundhedsindsatsen understøtter borgeren i at klare mest muligt selv. Vi er også enige i, at dette forudsætter en videreudvikling af et stærkt samarbejde på tværs af sektorer. Vi er begejstrede for, at vi med denne aftale sammen går fra et fokus på serielle forløb til at integrere indsatser, da det i høj grad vil være forudsætningen for et sundhedsvæsen på borgerens præmisser. Vi er helt enige i, at dette forudsætter generøsitet, tillid og ikke mindst gensidig respekt for hinandens fagligheder og arbejdsområder, hvilket også er særdeles vigtigt at holde sig for øje, når den såkaldte initiativpligt realiseres. Altså, at den part der aktuelt har kontakten til borgeren, er den, der selv skal handle med egne initiativer, for at undgå at borgeren falder mellem to stole. Vi er samtidig af den opfattelse, at der i materialet med fordel kunne sættes tydeligere fokus på borgerens eget ansvar og forpligtelse i forhold til egen sundhed og medvirken i behandling. Sundhedsløsninger tæt på borgeren Visionen om, at sundhedsløsninger skal være tæt på borgeren, er i høj grad i overensstemmelse med Holstebro Kommunes visioner for sundhedsvæsnet. Holstebro Kommune har prioriteret udviklingen af kommunens akutindsats, og med etableringen af Center for Sundhed i Holstebro medvirker Holstebro Kommune til at sikre gode rammer for, at region, hospital, praktiserende læger og kommune i fællesskab kan etablere sundhedsløsninger tæt på borgerne.

3 Side 3/10 Mere lighed i sundhed Visionen om mere lighed i sundhed, ser Holstebro Kommune som en særdeles vigtig vision for fremtidens sundhedsvæsen. Ulighed i sundhed har ikke alene store menneskelige konsekvenser, men ulighed i sundhed er også medvirkede til et stort tab af samfundsressourcer. Derfor er det Holstebro Kommunes opfattelse, at sundhedsaftalen bør være tydeligere og mere omfattende i forhold til den fælles sundhedsindsats for borgere med handicap og socialt udsatte borgere, som ofte har store helbredsmæssige udfordringer. Kommunerne spiller en væsentlig rolle i kampen for mere lighed i sundhed, men det er også vigtigt at understrege, at almen praksis og behandlingspsykiatrien samt somatikken i hospitalsvæsenet er nøglespillere i forhold til at nå målsætningen, herunder målsætningerne om at sikre somatisk udredning og behandling i forhold til medicinsk behandling, målrettet borgere med sindslidelser. Almen praksis og hospitalerne har hovedansvaret for screening, udredning, diagnosticering og behandling. Den kommunale indsats har mere fokus på dels indsatser af forebyggende karakter (med fokus på KRAM-faktorerne) og dels på rehabilitering. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i aftalen også indarbejdes mål og sigtelinjer, som viser noget om målopfyldelsen i forhold til dels diagnosticering af somatiske lidelser hos borgere med sindslidelser, og dels af behandlingen heraf (F.eks. hvor mange/hvor stor en andel, der bliver diagnosticeret og behandlet i forhold til tidligere år? F.eks. hvor mange sindslidende, der bliver screenet i hhv. almen praksis og i de kommunale tilbud?). Økonomi Holstebro Kommune ser udviklingen af flere sundhedsløsninger tæt på borgeren som en positiv og nødvendig udvikling som følge af det paradigmeskifte, der i disse år sker i opbygningen og sammenhængskraften i det samlede sundhedsvæsen. Vi ser dog også med bekymring på, at dette paradigmeskifte (og dermed den formulerede vision), vil medføre en markant og øget påvirkning af den kommunale økonomi. Set fra et kommunaløkonomisk perspektiv er det en udfordring, der presser driften af de kommunale kerneopgaver. Med baggrund heri hilser vi tripel aim-metoden velkommen som en fælles metode, der bringes i anvendelse, når der skal træffes beslutning om opskallering af udviklingsopgaver/nye måder at løse opgaven på og en ny placering af opgaven. Metoden skal medvirke til at sikre, at der altid er et gennemsigtigt sundhedsfagligt og sundhedsøkonomisk grundlag for opgaveomlægninger og flytninger, samt at det giver mening ud fra et borgerperspektiv. Med afsæt heri er det væsentligt, at hospital og regionspsykiatri er opmærksom på også at løfte hvert sit ansvar i forhold til administrative og koordinerende opgaver i det borgernære samarbejde. Her tænker Holstebro Kommune bl.a. på, at i de senere år, såvel som i denne aftale, pålægges kommunerne mange administrative og koordinerende opgaver ud fra faglige synspunkter. Dette udfordrer kommunerne både økonomisk og fagligt, og opgaverne skal derfor implementeres i en takt, der gør det muligt og hensigtsmæssigt.

4 Side 4/10 I sundhedsaftalens afsnit vedr. borgere med psykisk sygdom og i afsnit vedr. børn og unge med psykisk sygdom påtænkes derudover flyttet administrative og koordinerende opgaver uden, der foreligger faglig begrundede synspunkter. Med afsæt i aftalens formuleringer om, at flette indsatser og integrere forløb, anbefaler Holstebro Kommune, at der i første omgang arbejdes på at sikre et tæt og ligeværdigt udviklingsarbejde i disse konkrete indsatsområder mellem regionspsykiatrien og kommunerne. Mål og sigtelinjer Aftalens mål og sigtelinjer er som udgangspunkt gode og ambitiøse. Særligt i forhold til at mindske ulighed i sundhed er Holstebro Kommune fokuserede. Derfor undrer det også Holstebro Kommune, at målene og sigtelinjerne i forhold til ulighed i sundhed ikke også har fokus på den markante ulighed i sundhed, der gør sig gældende i forhold til handicappede og socialt udsatte. Samtidig er der nogle af målene, som i sit konkrete ambitionsniveau vurderes at være vanskelige at realisere indenfor sundhedsaftale-perioden. Her tænkes f.eks. på den 7 % reduktion af storrygere, som også har korte uddannelser, der målsættes i aftalen. Holstebro Kommune ser det ikke muligt, at der over en 4-årig periode kan ske en realisering af dette mål. Ligeledes ses målene i forhold til reduktion af svær overvægt hos kortuddannede og reduktionen af andelen af borgere med kortvarende uddannelse, som ikke dyrker idræt og motion i fritiden som mål, der er vanskelige at indfri indenfor sundhedsaftaleperioden. Herudover har Holstebro Kommune en særlig opmærksomhed på disse konkrete mål, fordi indsatserne på området påtænkes løftet entydigt over som et kommunalt ansvar, og ikke som et samarbejde mellem kommune og almen praksis samt hospitalet. Udover et kommunaløkonomisk perspektiv vil succes på dette område også forudsætte, at hospitaler og almen praksis arbejder aktivt med motivering af borgere i målgruppen og ikke mindst, at almen praksis løbende understøtter den enkelte borger i at fastholde den sundhedsfremmende indsats. Sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er således et område, hvor Holstebro Kommune foreslår, at der mere eksplicit etableres en fælles udviklingsindsats.

5 Side 5/10 Høringssvar vedr. Sundhedsaftalen Det gode forløb er en fælles opgave Holstebro Kommune er enig i, at der er behov for at sætte fokus på, at det gode forløb er en fælles opgave. Vi bakker gerne op om, at ledere og medarbejdere opfordres til - at krydse grænser - at tage hinandens perspektiv - at arbejde fra snitflader til samarbejdsrum Vi ser frem til i samarbejde med region, hospital, praktiserende læger og de øvrige kommuner i Region Midtjylland at udvikle gode forløb, og det grænsekrydsende lederskab. Tværgående temaer, herunder økonomi Et fokus på kvalitetsarbejde på tværs af sektorer, kulturer og styringslogikker er særdeles vigtig i forhold til at kunne skabe gode og sammenhængende patientforløb. Derfor er Holstebro Kommune også glad for, at dette er prioriteret i aftalen. Holstebro Kommune er enig i, at tripel aim-metoden i kvalitetsarbejdet udgør en god fælles platform for arbejdet. Ligeledes anser vi tripel aim-metoden som væsentlig i forhold til det fælles mål i aftalen om at beskrive de økonomiske konsekvenser af eksisterende og fremtidige aktiviteter på tværs af sektorer. Det er afgørende, at der sikres gennemsigtighed i de økonomiske konsekvenser af de sundhedsmæssige tiltag, herunder opgaveflytninger og skallering af udviklingsopgaver. Holstebro Kommune er enige i, at det er afgørende med et stærkt og nært sundhedsvæsen, og at der pågår en udvikling i den retning. Holstebro Kommune er dog bekymret for det udgiftspres, som omlægningen medfører. Det er derfor helt afgørende for det gode samarbejde mellem sektorerne, at opgaveoverdragelser foregår planlagte og på et økonomisk gennemsigtigt grundlag, ligesom der også skal være sundhedsfaglige argumenter for en opgaveflytning. Endelig er det væsentligt, at omlægningerne foregår, så de også er i tråd med visionen om, at sundhedsvæsnet skal være på borgernes præmisser. Holstebro Kommune bakker ligeledes op om aftalens fokus på patientsikkerhed og en styrket indsats på det infektionshygiejniske område og polifamaci. Holstebro Kommune ser disse indsatser som afgørende i en tid med korte indlæggelser og en omlægning til ambulante behandlinger. Udviklingen af et redskab til en differentieret indsats giver god mening, da vi for at opnå lighed i sundhed også skal arbejde med større fokus på den enkeltes behov.

6 Side 6/10 Forebyggelse og herunder forebyggelse af langtidssygemelding hos borgere med psykisk sygdom På forebyggelsesområdet er der opstillet meget ambitiøse politiske mål og sigtelinjer for området. Holstebro Kommune er bekymret for, om det er mål, der kan realiseres i aftaleperioden. Holstebro Kommune er helt enig i, at en øget grad af anvisning af kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud er afgørende for folkesundheden, og i særdeleshed i arbejdet med at forbedre ligheden i sundhed. Holstebro Kommune vil være glad for flere anvisninger til kommunale tilbud. På baggrund heraf afgør Holstebro Kommune, hvilke borgere der skal henvises til de kommunale tilbud. Holstebro Kommune vil naturligvis gerne være i løbende i dialog med almen praksis og hospital om den kommunale henvisningspraksis med henblik på at kunne sikre en god sammenhæng for borgeren. Det vil være afgørende for Holstebro Kommune, om borgeren er motiveret for at tage imod tilbuddet. Det anbefales derfor, at ordet henvisning ikke anvendes i denne sammenhæng. Holstebro Kommune er derudover af den opfattelse, at aftalen nødigt skal indskrænke sig til, at hospitalet og almen praksis blot anviser til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud. Som minimum vil Holstebro Kommune derfor anbefale, at der indføres en indikator, der følger op på hospitalets og almen praksis screeninger i forhold til behovet for sundhedsfremme og forebyggelsestilbud. Endelig er sundhedsfremmeperspektivet meget fraværende i kapitlet, og det kan med fordel gennemskrives med et blik herfor. I forhold til aftalens mål om forebyggelse af langtidssygdom hos mennesker med psykisk sygdom er Holstebro Kommune helt enig i, at dette er et særdeles relevant fokusområde. Det giver god mening, at der fortsat er fokus på implementeringen af forløbsprogrammet for depression, og Holstebro Kommune er allerede langt i forhold til både at kunne tilbyde en hotline til jobcentret ved risiko for langtidssygdom og strakssamtaler med jobkonsulenter. Holstebro Kommune bemærker samtidig, at regionspsykiatriens rolle i forhold til forebyggelse af langtidssygdom hos borgere med psykisk sygdom ikke er tydelig beskrevet i aftalen. Holstebro Kommune er af den opfattelse, at en af de største faktorer med betydning i forhold til, om en psykisk sårbar person mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, ofte er, om der er mulighed for hurtig udredning og behandling i regionspsykiatrien, og om regionspsykiatrien indgår som en aktiv medspiller i et længerevarende forløb. De i aftalen foreslåede udviklingsområder er således relevante og gode, men skal der opnås succes i forhold til en reduktion af uligheden i sundhed og flere psykisk sårbare mennesker fastholdes i arbejde, så skal regionspsykiatriens rolle og ansvar i denne indsats beskrives langt tydeligere i aftalen. I lyset af, at det fremgår af aftalen, at der i aftaleperioden skal arbejdes mod at en ny form for samarbejde og ledelse, der kræver generøsitet, tillid og gensidig respekt, bør der tilføjes et afsnit om, hvordan der fremadrettet kan udvikles ligeværdige samarbejdsstrukturer på tværs af sektorerne, der medvirker til at fastholde psykisk sårbare mennesker i arbejde.

7 Side 7/10 Holstebro Kommune er desuden blevet opmærksom på, at der i aftalen ikke italesættes et behov for en styrket forebyggelsesindsats overfor mennesker med handicap, f.eks. udviklingshæmning, og socialt udsatte, som i lighed med mennesker med psykiske lidelser bl.a. har stor overdødelighed. Behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering Holstebro Kommune er overordnet enig i indsatserne og initiativerne beskrevet i kapitlet vedr. behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering og ser indsatserne som væsentlige i forhold til at sikre borgerne et nært og trygt sundhedsvæsen. Ved gennemlæsningen af det samlede materiale bliver det for Holstebro Kommune dog tydeligt, at rehabiliteringsperspektivet ikke er tilstrækkeligt indarbejdet i materialet. Det gælder i forhold til fysisk rehabilitering og psykisk rehabilitering, som er et politisk prioriteret indsatsområde i Holstebro Kommune. Rehabilitering kan med fordel være et overordnet og gennemgående tema, som behandling, pleje og træning er en del af. På den baggrund er det Holstebro Kommunes opfattelse, at der i høj grad er behov for, at der hurtigt efter på aftalens vedtagelse igangsættes et udviklingsarbejde, der medvirker til en fælles forståelse af rehabiliteringsbegrebet og rehabiliteringsindsatsen på tværs af sektorer og fagligheder. Endvidere anbefales det, at kapitlet, inden vedtagelse, gennemgår en gennemskrivning med henblik på, at rehabiliteringsperspektivet bliver tydeligere. Holstebro Kommune finder det positivt, at der arbejdes med udviklingen af forskellige udgående funktioner fra hospitalerne, som vil muliggøre udredninger i eget hjem, behandling i eget hjem og opfølgning på behandling. Samtidig er der behov for, at der som en del af en kapacitetsanalyse også foretages en nærmere analyse af, hvilke opgaver og krav dette overfører på den kommunale hjemmepleje evt. med afsæt i tripel aim-metoden. At praktiserende læger nu også får mulighed for at tage initiativ til opfølgende hjemmebesøg, hilser Holstbro Kommune velkommen. Ligeledes er målet om, at kommunerne sender indlæggelsesrapporter, også godt, men der er stadig tekniske udfordringer på området, som betyder, at dette i praksis ikke kan gøres rettidigt. Det bør derfor være et udviklingsmål, som aftaleparterne sammen arbejder henimod. I forhold til, at der i aftaleperioden skal udarbejdes en ny aftale omkring ledsagerordningen, er det væsentligt for Holstebro Kommune at præcisere, at det fortsat er forventningen, at hospitalspersonale også har kompetencer til at løse pleje- og omsorgsopgaver for borgere med særlige kommunikationsbehov. Prognoserne viser eksempelvis, at andelen af borgere med demens vil stige. Derfor er det væsentligt, at også hospitalerne forbereder sig på at kunne klare pleje og omsorgsopgaver for borgere med særlige behov. Holstebro Kommune bakker op om, at fristerne for den kommunale forberedelsestid ophæves og oplever, at dette stemmer overens med allerede gældende praksis. Det er dog vigtigt, at det i forbindelse med revideringen af dokumentet om den

8 Side 8/10 gode udskrivelse præciseres, at planlægningen af udskrivelsen skal ske med respekt for det kommunale forberedelsesarbejde. Det er ikke alene tilstrækkeligt, at en kommune varsles tidligt. Det er mindst lige så væsentligt, at varslede udskrivelsestidspunkter fastholdes, da der ofte er forbundet mange kommunale ressourcer med opretholdelsen af et modtagelsesberedskab. Derudover er det vigtigt, at værdierne for den gode udskrivelse gælder både for udskrivelser af borgere, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser og for udskrivelser af borgere med somatiske lidelser, og for udskrivelser af både børn, unge og voksne. Den velkoordinerede og gode udskrivelse forudsætter et grundigt værdi- og implementeringsarbejde. Det er et arbejde, som Holstebro Kommune ser positivt på og har store forventninger til. Holstebro Kommune bemærker med stor glæde, at der i kapitlet Behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering er indskrevet, at der skal iværksættes en tværsektoriel udviklingsindsats til borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Holstebro Kommune anbefaler, at denne udviklingsindsats prioriteres højt i implementeringsarbejdet. Sundheds-it og digitale arbejdsgange En øget indsats i forhold til udvikling af sundheds-it og digitale arbejdsgange, der fungerer på tværs af sektorerne er væsentlige indsatsområder. Holstebro Kommune støtter også op om, at der, hvor det er muligt, sker en øget tværsektoriel digital kommunikation. I forhold til øget kommunikation omkring borgere med psykisk sygdom, er det dog særligt væsentligt at være opmærksom på, at kommunikationen i digitaliseringens navn ikke kommer til at foregå uden om borgeren. Det er væsentligt, at borgeren inddrages og er den primære part i kommunikationen. Holstebro Kommune bemærker, at behovet for bedre bredbåndsforbindelse er nævnt i aftalen som en forudsætning for at realisere indsatserne vedrørende sundheds-it og digitale arbejdsgange. Af aftalen fremgår det dog ikke, hvorledes udfordringerne med bredbåndsforbindelser og mobildækning fremadrettet skal håndteres, men Holstebro Kommune ser det som et væsentligt fælles indsatsområde. Særlige målgrupper Afsnittet vedr. særlige målgrupper bør suppleres med et afsnit om handicappede borgere og særligt socialt udsatte borgere, som begge er målgrupper, der har overdødelighed. Her kan der være særlige behov, som der skal tages højde for, hvis de skal inkluderes i sundhedsvæsnet på lige fod med andre borgere. Samtidig bemærkes det, at afsnittet vedr. voksne med psykisk sygdom (6.1.1) og afsnittet vedr. børn og unge med psykisk sygdom (6.1.2) har en højere detaljeringsgrad end aftalens øvrige afsnit. Holstebro Kommune er ud fra en faglig vurdering enig i mange af de fremadrettede indsatser i afsnittene og støtter gerne op om dem. Begge afsnit lægger dog optil, at kommunerne fremadrettet og allerede i forbindelse med udredningen skal varetage en betydelig koordinerende og administrativ opgave. Det er Holstebro Kommunes opfattelse, at der her er tale om en ufinansieret flytning af en administrativ og ko-

9 Side 9/10 ordinerende opgave, som ikke er tilstrækkelig fagligt velbegrundet. I første omgang bør der igangsættes et fælles og ligeværdigt udviklingsarbejde om fremtidige samarbejdsmodeller mellem regionspsykiatrien, almen praksis og kommunerne. Borgere med psykisk sygdom Af aftalen fremgår det, at den længerevarende behandling og rehabilitering af psykisk sygdom i højere grad sker i et samarbejde mellem almen praksis og kommunerne. Samtidig forventes det, at borgere med sindslidelser i stigende grad vil blive udredt og behandlet tidligere i sygdomsforløbet. Aftalen beskriver således også på psykiatriområdet en udvikling med flere sundhedsløsninger tæt på borgeren. Holstebro Kommune ser det grundlæggende som en positiv og nødvendig udvikling som følge af det paradigmeskifte, der i disse år sker i opbygningen og sammenhængskraften i det samlede sundhedsvæsen. Vi ser dog også med bekymring på, at dette paradigmeskifte vil øge presset på kommunerne og almen praksis, idet opgaverne forlænges eller øges i omfang, og samtidig bliver mere specialiserede og komplekse. Dette stiller krav om psykiatrifaglig understøttelse, f.eks. ved hjælp af tilgængelig professionel vejledning og rådgivning fra regionspsykiatrien til de professionelle i almen praksis og i kommunerne. Vejledningen og rådgivningen skal være centreret om den enkelte borger med sindslidelse, og det er derfor vigtigt, at hjælpen er til rådighed i nærområdet. Holstebro Kommune er af den opfattelse, at sundhedsaftalen i højere grad kunne lægge op til, at der fastlægges klare rammer og vilkår for denne rådgivning og tilgængeligheden heraf. Integration af arbejdsmarkedsområdet i regions- og socialpsykiatrien matcher fint de aktuelle udviklingstendenser i forhold til øget fokus på recovery, inklusion og forståelsen af, at beskæftigelse og aktivitet kan virke sundhedsfremmende. Det stiller store krav til koordinering, ikke mindst på den kommunale banehalvdel. På samme måde som i forhold til rådgivning/vejledning bør der fastlægges rammer og vilkår for inddragelse/koordinering mellem kommune, almen praksis og regionspsykiatrien (videomøder, netværksmøder, forventning om deltagelse). Der henvises til resultaterne af projekt Integrerede Forløb, som regionspsykiatrien i Hospitalsenheden Vest og Holstebro Kommune har deltaget i. Herudover er det Holstebro Kommunes opfattelse, at der i afsnittet omkring borgere med psykisk sygdom under afsnittet indsatsområder også bør henvises til afsnittet omkring den gode udskrivelse, hvor det fremgår, at det er hospitalets ansvar - og herunder også regionspsykiatriens ansvar - at sikre, at udskrivelsen forberedes så tidligt som muligt. Endelig bør gruppen af borgere med dobbelt diagnoser (misbrug og psykiatri) have en særlig opmærksomhed, idet samarbejdet forudsætter helt særlige kompetencer og smidighed og hvor en isoleret strømlinet diagnosehenvisning ikke rækker. Der er brug for utraditionelle og kreative løsninger. Sagt med andre ord, så er der behov for, at psykiatrien kan indlægge misbrugere, og vi ser frem til den udviklingsindsats der er beskrevet i aftalen.

10 Side 10/10 Børn og unge med psykisk sygdom Ligesom i afsnittet vedr. voksne med psykisk sygdom, så beskriver aftalen i forhold til børn og unge med psykisk sygdom en udvikling med flere sundhedsløsninger tæt på borgeren. Også på børn- og ungeområdet er det grundlæggende en positiv og nødvendig udvikling som følge af det paradigmeskifte, der i disse år sker i opbygningen og sammenhængskraften i det samlede sundhedsvæsen. På børn- og ungeområdet er Holstebro Kommune også bekymret for, at dette vil øge presset på kommunerne. Desuden stiller det krav om psykiatrifaglig understøttelse, f.eks. ved hjælp af tilgængelig professionel vejledning og rådgivning fra regionspsykiatrien til de professionelle i almen praksis og i kommunerne. Holstebro Kommune ser desuden med bekymringen på udviklingen i kvaliteten af indsatsen, da den fremadrettet vil være præget af korte forløb og kommunikationen mellem fagprofessionelle primært vil foregå via videokonferencer. Derved er der risiko for, at den tværfaglige indsats bliver yderligere usammenhængende. Aftalen kunne med fordel også præcisere, at det, som på det somatiske område, er hospitalets her børn- og unge psykiatriens - forpligtelse at tage initiativ til samarbejdet om den velkoordinerede udskrivelse. Samarbejde om sårbare gravide og nyfødte Holstebro Kommune er enig i, at der er behov for en styrket indsats og et styrket samarbejde om sårbare gravide. Holstebro Kommune er dog af den opfattelse, at der allerede nu foreligger mulighed for, at jordmødrene kan agere og initiere et tættere samarbejde om sårbare gravide på grundlag af allerede eksisterende materiale fra praktiserende læger. Praktiserende læger ser som de første de sårbare gravide og videregiver allerede relevante informationer til jordmødrene. Det er imidlertid oplevelsen, at der ikke i tilstrækkelig grad reageres på allerede eksisterede informationer, som har betydning for det ufødte barns start på livet. I sundhedsaftalen er indskrevet en udviklingsindsats på området, som Holstebro Kommune derfor også hilser velkommen. Det er dog vores opfattelse, at man allerede nu bør tage initiativ til at forbedre indsatsen. Herudover er det afgørende at være opmærksom på, at opgaveomlægning på dette område også bør analyseres ud fra tripel aim-metoden inden stillingtagen til skallering.