KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

Transkript

1 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler Lærken synger, gæssene er på træk, og vi længes alle efter forår. Det ser dog ud til, at vinteren hænger ved, og der går mindst et par uger, før de tidligt modnede kartofler kan lægges. Behandling af læggekartofler Tidligt modne læggekartofler på grund af milde vintre og tidligere forår, har vi i flere år kunnet lægge de første tidligt modne kartofler midt i marts. Hvis læggekartoflerne er kommet for langt frem i spiringen, bør man allerede nu bremse udviklingen. Man kan dels sætte temperaturen ned til 7-8 C, dels tilføre mere lys, så spirerne vil holde sig små og faste. Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden hurtigt, og der kommer let kondens på knoldene. Luftfugtigheden skal være høj, det fremmer spirernes roddannelse, men undgå kondens på knoldene, da det vil medføre rodfiltsvamp, råd og sølvskurv. Der skal forholdsvis lidt luftcirkulation til for at undgå kondensen. Læggekartofler Når foråret endelig kommer, skal læggekartoflerne lægges først. Som følge deraf er det også dem, der skal være først klar. Læggekartoflerne skal ligge på en tidlig jord med god bonitet og uden våde pletter. I Danmark bliver kun en ganske lille del af læggekartoflerne forspiret. Forspiring giver mulighed for at nedvisne nogle dage tidligere med samme udbytte og er derved med til at reducere risikoen for virussmitte. Forvarmning uden lystilsætning sikrer 1-3 mm lange spirer. Det giver knapt samme forspring, som en forspiring, men den giver dog nogle dages forspring i forhold til ubehandlede og med en meget mindre indsats. Læggekartofler som er lagret i kasser, kan forholdsvis let deles op i typer, der enten skal holdes køligt frem til udlagring, som skal have varme for at komme i gang. Kartofler i kule løslager må i højere grad behandles ens. Mange vælger at læsse læggekartoflerne i tørrevogne, hvilket giver god mulighed for at tilsætte varme gennem kanalen og derved opnå en differentiering i behandling mellem sorter og partier. Varmestød Spiretræge sorter som Sava og Kuras kan vækkes med et varmestød på 20 C i 1-2 døgn omkring 14 dage før planlagt lægning. De skal derefter holdes ved 8 C. Bliver lægningen udsat pga. vejr og føre, kan man sænke temperaturen til 4-7 C nogle dage, men det er vigtigt, at kartoflerne igen kommer op på 8-10 C før lægningen. Varmestødet får gang i flere spireøjne på samme tid, og man får derfor flere ensartede knolde i salgsstørrelsen. Brugsavl Forvarmning af læggekartofler til brugsavl er en fordel, men kun hvis den bliver udført korrekt. Kartoflerne skal kun have 1-3 mm spirer, ingen kondens og der skal stadig være mulighed for nedkøling, hvis lægningen må udskydes. Velforberedte læggekartofler lagt i bekvemt såbed vil bedre kunne modstå angreb af rodfiltsvamp. Alt for ofte er situationen den, at kartoflerne skal afspires lægges med for lange spirer. Læggekartofler af spirevillige sorter skal holdes nede på 3-4 C, lige indtil temperaturen hæves op til de 8-10 C i den sidste uge før lægning. Forspirede læggekartofler.

2 Metoden med varmestød som den er beskrevet for læggekartofler, anbefales til brugsavlen af spisekartofler hvor mange små kartofler er målet. Plantetæthed Der er stor efterspørgsel efter læggekartofler i år, og det kan blive vanskeligt at skaffe de nødvendige mængder læggemateriale. Det gælder især til stivelsesproduktion, hvor firmaerne har lukket for ordrer på læggekartofler til dette forår. Men læggematerialet kan måske strækkes længere end du tror. Fem forsøg med plantetæthed fra i sorten Kuras, viste at læggeafstanden kan øges helt op til 43 cm planter/ha ved sen høst i en lang vækst-sæson (Se bilag 1). Skal du derimod med i den tidlige levering, som fabrikkerne præmierer i 2011, ja så skal der du ikke gå på kompromis med plantetallet. Ved tidlig optagning er det optimalt at lægge kartoflerne på 28 cm planter/ha. Vedlagt finder du 3 tab, som kan hjælpe dig med at finde sammenhængene mellem plantetal, læggeafstand og udsædsmængde. Grundlaget for beregning af udædsmængden er altid en knoldtælling, Hvis knoldvægten f.eks. er 60 gram, så giver de to ovennævnte plantetal et forbrug på henholdsvis 18,6 hkg/ha og 28,8 hkg/ha. Bejdsning af læggekartofler Bejdsning af læggekartofler har både udbytte- og kvalitetsmæssige fordele. Som et gennemsnit kan der forventes et merudbytte på 3-4 pct. for bejdsning mod rodfiltsvamp. Tabel 1. Angrebsindex for rodfiltsvamp (Kilde: AKV-Langholt). Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Middel og dosering Stivelsesprocenten, andelen af deforme knolde og størrelsesvariationen er kvalitetsegenskaber som påvirkes i negativ retning af rodfiltsvampen. Prestige FS 370 er det eneste middel, som også har effekt over for skadedyr. Bejdsning med Prestige FS 370 mod cikader vil i de fleste tilfælde være lønsomt, når der er tale om produktion af stivelses-, pulver- og chipskartofler. I praksis anvendes oftest med god effekt en reduceret dosering af Prestige FS 370 på 0,8-1,0 l/ha suppleret med ekstra svampemiddel. I 2010 blev der for første gang udført forsøg med reduceret dosis af Prestige FS 370. Der var i alle tre forsøg kraftige angreb af cikader, og resultatet viste merudbytte for fuld dosis (altså 1,2 l) Prestige FS 370. Forsøgene med reduceret dosis Prestige gentages i 2011, så vi bliver bedre til at finde den rigtige dosering. Hvis doseringen af Prestige FS 370 i stivelseskartofler reduceres, er det vigtigt, at der suppleres med ekstra svampemiddel (Monceren Rizolex). Doseringen af aktivt stof af svampemiddel ved brug af 1,2 l/ha Prestige FS370 er i forvejen 75 g lavere, end ved en normaldosering af flydende Monceren FS 250 (se tabel 2). Rizolex er det billigste af bejdsemidlerne og vil som regel være den foretrukne blandingspartner, når det gælder produktion af stivelseskartofler. Mospilan er kun godkendt til bladlus og coloradobiller i kartofler. Firmaet forventer også at få godkendt midlet mod cikader. Det er et systemisk middel, der udsprøjtes 2-3 uger efter indflyvning af cikader. Forsøgene fra 2010 viser lidt lavere effekt af 2 x 0,15-0,25 Mospilan, sammenlignet med 2 x 0,8-1,2 Prestige. Mospilan er kommet længere ned i pris, og vi venter også her spændt på at få gentaget forsøgene i 2010 og se om eksempelvis én behandling med Mospilan er tilstrækkeligt. Nordisk Alkali kom til sæson 2010 med en lugtreduceret udgave af Rizolex. Den er fortsat endnu ikke helt lugtfri, men noget nemmere at arbejde med. I smagstestene fra 2010, har der ikke været nogen afsmag fra Rizolex, h ikke under plastdækkede og tidlige kartofler. Som meddelt i KartoffelNyt nr. 5 i februar 2011 har Miljøstyrelsen reduceret behandlingsfristen på Rizolex 10D og Rizolex 5W til 80 dage, mod tidligere 120 dage. Maxim 100 FS er et relativt nyt middel på det danske marked og markedsføres bl.a. med effekt overfor rodfiltsvamp og sølvskurv, der er et stigende problem i spisekartofler. Effekten på sølvskurv er dog endnu ikke dokumenteret i danske forsøg. Prismæssigt kan Maxim imidlertid være et interessant alternativ til Monceren. Doseringerne der er angivet i tabel 3 tager højde for, hvilken bejdseteknik der anvendes for de flydende bejdsemidler. I Danmark er Hardi-teknikken den dominerende me-

3 tode til flydende bejdsning af kartofler. Her skal der anvendes en fast hektardosering, svarende til 25 hkg læggekartofler, da alle kartofler vil få den samme dækning uafhængig af størrelse og afstanden mellem læggekartoflerne. Ved rullebordsteknikken ved pulverbejdsning i lægger, hvor hele mængden afsættes på knoldene, skal man anvende en dosering svarende til mængden af læggekartofler, hvad enten man bruger flydende- pulverbejdse. Se tabel 3. Teknik Ved Hardi-teknikken afsættes der kun pct. af bejdsemidlet på knoldene. Hvis der suppleres med ekstra svampemiddel ved bejdsning med Prestige FS 370, anbefales det at tilføre bejdsemidlerne direkte på knoldene i den udstrækning, det er teknisk muligt. Billede 1. Ved Hardi-teknikken afsættes kun pct. af midlet på knoldene. Der har i 2010 været udført forsøg med effekt af forskellige bejdseteknikker. Med Maxim 100 FS og Rizolex 50 FW er der opnået ganske betydelige forbedringer af effekten på angreb af rodfiltsvamp målt ved fremspiring, ved at bejdse på rullebord frem for Hardi-anlægget. Monceren var ikke med i disse forsøg. Da det kun er et års forsøg skal vi ikke fare ud og smide alle Hardi-anlæg i skrotdyngen. Men i praksis er det meget afgørende at få dyserne på Hardi-anlægget justeret, så dels trykket er korrekt, og dels dyserne er korrekt indstillet. Vi har brug for flere års forsøg som grundlag for rådgivning om bejdseteknik. jmt@hflc.dk Mustang forte kan give misvækst i kartofler Mustang forte er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i korn. Mustang forte nedbrydes mikrobielt i jorden gennem hele vækstsæsonen. Efter en behandling om foråret kan der det efterfølgende forår (12 mdr. efter) kun sås vårsæd, vårsæd m. udlæg af græs, vårraps og majs. På grund af Mustang forte's indhold af aminopyralid skal der gå mindst 14 mdr. fra en behandling med Mustang forte til etablering af eksempelvis kartofler, løg, gulerod, sukkerroer og andre skærmplanter og 24 mdr. til etablering af ært, hestebønne, lupin og andre bælgplanter og kurveblomstrede. Ved omsåning efter en Mustang forte behandling kan der kun sås korn, græs majs. Plantemateriale som eksempelvis halm må kun bortføres fra ejendommen i forbindelse med industriel brug til afbrænding. Behandlet halm kan skade en efterfølgende afgrøde. Det vil sige, at man ikke må anvende Mustang forte, hvis man planlægger kartofler i sædskiftet indenfor de næste to år! Ved brug af lejede arealer bør det undersøges om der indenfor de sidste to år er anvendt Mustang forte til ukrudtsbekæmpelse. Midlet er først godkendt i efteråret 2010, så problemstillingen er først aktuelt fra og med Der arbejdes i udlandet med forsøg med brug af 1,0 l/ha Mustang forte til bekæmpelse af spildplanter af kartofler. Der er endnu ikke erfaringer med midlet i Danmark. Læs mere i Middeldatabasen under Mustang forte. Billede 2. Ved bejdsning på rullebord afsættes pct. af midlet på knoldene. lab@vfl.dk

4 Tabel 1. Plantetal pr. ha planteafstand i cm i forhold til forskellig rækkeafstand Rækkeafstand, gns. rækkeafstand og løbende m pr. ha. Rækkeafstand, gns. rækkeafstand og løbende m pr. ha. Rækkeafstand cm cm cm cm Gns. rækkeafstand ,5 90 Løbende m pr. ha Rækkeafstand cm cm cm cm Gns. rækkeafstand ,5 90 Løbende m pr. ha Planter pr. ha Planteafstand, cm Plante afstand, cm Tusind planter pr. ha ,1 32,9 31,9 29,2 14, ,2 32,1 31,1 28,5 15, ,3 31,3 30,3 27,8 15, ,5 30,5 29,6 27,1 16, ,7 29,8 28,9 26,5 16, ,0 29,1 28,2 25,8 17, ,3 28,4 27,5 25,3 17, ,6 27,8 26,9 24,7 18, ,0 27,2 26,4 24,2 18, ,4 26,6 25,8 23,6 19, ,8 26,0 25,3 23,1 19, ,2 25,5 24,7 22,7 20, ,7 25,0 24,2 22,2 20, ,1 24,5 23,8 21,8 21, ,6 24,0 23,3 21,4 21, ,2 23,6 22,9 21,0 22, ,7 23,1 22,4 20,6 22, ,2 22,7 22,0 20,2 23, ,8 22,3 21,6 19,8 23, ,4 21,9 21,3 19,5 24, ,0 21,6 20,9 19,2 24, ,6 21,2 20,5 18,8 25, ,2 20,8 20,2 18,5 25, ,9 20,5 19,9 18,2 26, ,5 20,2 19,6 17,9 26, ,2 19,8 19,2 17,6 27, ,8 19,5 18,9 17,4 27, ,5 19,2 18,6 17,1 28, ,2 18,9 18,4 16,8 28, ,9 18,7 18,1 16,6 29, ,6 18,4 17,8 16,3 29, ,3 18,1 17,6 16,1 30, ,0 17,9 17,3 15,9 30, ,8 17,6 17,1 15,6 31, ,5 17,4 16,8 15,4 31, ,3 17,1 16,6 15,2 32, ,0 16,9 16,4 15,0 32, ,8 16,7 16,2 14,8 33, , , , , ,

5 Tabel 2. Hkg læggekartofler pr. ha ved forskellig plantetal og gennemsnitsvægt Ønsket Gennemsnitsvægt pr. knold i gram plantetal pr. ha Læggekartoffel behov i hkg pr. ha ,5 11,4 13,3 15,2 17,1 19,0 20,9 22,8 24,7 26,6 28,5 30,4 32,3 34,2 36,1 38, ,8 11,7 13,7 15,6 17,6 19,5 21,5 23,4 25,4 27,3 29,3 31,2 33,2 35,1 37,1 39, ,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 22,0 24,0 26,0 28,0 30,0 32,0 34,0 36,0 38,0 40, ,3 12,3 14,4 16,4 18,5 20,5 22,6 24,6 26,7 28,7 30,8 32,8 34,9 36,9 39,0 41, ,5 12,6 14,7 16,8 18,9 21,0 23,1 25,2 27,3 29,4 31,5 33,6 35,7 37,8 39,9 42, ,8 12,9 15,1 17,2 19,4 21,5 23,7 25,8 28,0 30,1 32,3 34,4 36,6 38,7 40,9 43, ,0 13,2 15,4 17,6 19,8 22,0 24,2 26,4 28,6 30,8 33,0 35,2 37,4 39,6 41,8 44, ,3 13,5 15,8 18,0 20,3 22,5 24,8 27,0 29,3 31,5 33,8 36,0 38,3 40,5 42,8 45, ,5 13,8 16,1 18,4 20,7 23,0 25,3 27,6 29,9 32,2 34,5 36,8 39,1 41,4 43,7 46, ,8 14,1 16,5 18,8 21,2 23,5 25,9 28,2 30,6 32,9 35,3 37,6 40,0 42,3 44,7 47, ,0 14,4 16,8 19,2 21,6 24,0 26,4 28,8 31,2 33,6 36,0 38,4 40,8 43,2 45,6 48, ,3 14,7 17,2 19,6 22,1 24,5 27,0 29,4 31,9 34,3 36,8 39,2 41,7 44,1 46,6 49, ,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 27,5 30,0 32,5 35,0 37,5 40,0 42,5 45,0 47,5 50, ,8 15,3 17,9 20,4 23,0 25,5 28,1 30,6 33,2 35,7 38,3 40,8 43,4 45,9 48,5 51, ,0 15,6 18,2 20,8 23,4 26,0 28,6 31,2 33,8 36,4 39,0 41,6 44,2 46,8 49,4 52, ,3 15,9 18,6 21,2 23,9 26,5 29,2 31,8 34,5 37,1 39,8 42,4 45,1 47,7 50,4 53, ,5 16,2 18,9 21,6 24,3 27,0 29,7 32,4 35,1 37,8 40,5 43,2 45,9 48,6 51,3 54, ,8 16,5 19,3 22,0 24,8 27,5 30,3 33,0 35,8 38,5 41,3 44,0 46,8 49,5 52,3 55, ,0 16,8 19,6 22,4 25,2 28,0 30,8 33,6 36,4 39,2 42,0 44,8 47,6 50,4 53,2 56, ,3 17,1 20,0 22,8 25,7 28,5 31,4 34,2 37,1 39,9 42,8 45,6 48,5 51,3 54,2 57, ,5 17,4 20,3 23,2 26,1 29,0 31,9 34,8 37,7 40,6 43,5 46,4 49,3 52,2 55,1 58, ,8 17,7 20,7 23,6 26,6 29,5 32,5 35,4 38,4 41,3 44,3 47,2 50,2 53,1 56,1 59, ,0 18,0 21,0 24,0 27,0 30,0 33,0 36,0 39,0 42,0 45,0 48,0 51,0 54,0 57,0 60, ,3 18,3 21,4 24,4 27,5 30,5 33,6 36,6 39,7 42,7 45,8 48,8 51,9 54,9 58,0 61, ,5 18,6 21,7 24,8 27,9 31,0 34,1 37,2 40,3 43,4 46,5 49,6 52,7 55,8 58,9 62, ,8 18,9 22,1 25,2 28,4 31,5 34,7 37,8 41,0 44,1 47,3 50,4 53,6 56,7 59,9 63, ,0 19,2 22,4 25,6 28,8 32,0 35,2 38,4 41,6 44,8 48,0 51,2 54,4 57,6 60,8 64, ,3 19,5 22,8 26,0 29,3 32,5 35,8 39,0 42,3 45,5 48,8 52,0 55,3 58,5 61,8 65, ,5 19,8 23,1 26,4 29,7 33,0 36,3 39,6 42,9 46,2 49,5 52,8 56,1 59,4 62,7 66, ,8 20,1 23,5 26,8 30,2 33,5 36,9 40,2 43,6 46,9 50,3 53,6 57,0 60,3 63,7 67, ,0 20,4 23,8 27,2 30,6 34,0 37,4 40,8 44,2 47,6 51,0 54,4 57,8 61,2 64,6 68, ,3 20,7 24,2 27,6 31,1 34,5 38,0 41,4 44,9 48,3 51,8 55,2 58,7 62,1 65,6 69, ,5 21,0 24,5 28,0 31,5 35,0 38,5 42,0 45,5 49,0 52,5 56,0 59,5 63,0 66,5 70, ,8 21,3 24,9 28,4 32,0 35,5 39,1 42,6 46,2 49,7 53,3 56,8 60,4 63,9 67,5 71, ,0 21,6 25,2 28,8 32,4 36,0 39,6 43,2 46,8 50,4 54,0 57,6 61,2 64,8 68,4 72, ,3 21,9 25,6 29,2 32,9 36,5 40,2 43,8 47,5 51,1 54,8 58,4 62,1 65,7 69,4 73, ,5 22,2 25,9 29,6 33,3 37,0 40,7 44,4 48,1 51,8 55,5 59,2 62,9 66,6 70,3 74, ,8 22,5 26,3 30,0 33,8 37,5 41,3 45,0 48,8 52,5 56,3 60,0 63,8 67,5 71,3 75,0

6 Tabel 3. Oversigt over bejdsemiddel, dosering og pris Bejdsemiddel Aktivt stof Dosering l-kg/hkg Rullebord/ vogn/lægger Formulering Koncentration Dosering l-kg/ha Harditeknik/ sprøjte Aktivt stof, g pr. ha Pris/l-kg Priser *) Pris/ha *) Rizolex 50 FW 500 g/l 0,020 l 0,750 l g Rizolex 10 D Pulver 100 g/kg 0,100 kg g Monceren FS 250 Monceren DS 125 Pencycuron 250 g/l 0,060 l 1,500 l 375 g Pulver Pencycuron 125 g/kg 0,200 kg g Maxim 100 FS Fludixonil 100 g/l 0,025 l 0,625 l 62,5 g Prestige FS370 Pencycuron Imidacloprid 250 g/l 120 g/l 0,060 l 1,2 l 300 g 144 g Prestige FS370 + Monceren FS 250 Pencycuronmidacloprid 120 g/l 96 g 250 g/l 200 g - 0,8 Pencycuron 250 g/l - 0,7 175 g Prestige FS Rizolex 50 FW Pencycuronmidacloprid 250 g/l 0,8l 200 g g/l 96 g 500 g/l - 0, g Mospilan + Rizolex 10 D Granulat Acetamiprid 200g/kg 2 x 25 g 10 g Pulver 100 g/kg 0,100 kg g *) Prisen på midlerne er et skøn baseret på information fra Middeldatabasen og indberetninger fra avlere. DANSK KARTOFFELRÅDGIVNING: Lars Bødker Videncentret for Landbrug Tlf.: Mob.: lab@vfl.dk Rasmus Trads Møller Nielsen LandboMidtØst Tlf.: Mob.: rtn@lmo.dk Bjarne Risvig Jysk Landbrugsrådgivning Tlf.: Mob.: bri@jlbr.dk Charlotte Frihauge Olesen LandboNord Tlf.: Mob.: cfr@landbonord.dk Jens Marius Thomsen Heden og Fjorden Tlf.: Mob.: jmt@hflc.dk Erik Mikkelsen Sønderjysk Landboforening Tlf.: Mob.: em@slf.dk