KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7
|
|
|
- Sandra Laustsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler Lærken synger, gæssene er på træk, og vi længes alle efter forår. Det ser dog ud til, at vinteren hænger ved, og der går mindst et par uger, før de tidligt modnede kartofler kan lægges. Behandling af læggekartofler Tidligt modne læggekartofler på grund af milde vintre og tidligere forår, har vi i flere år kunnet lægge de første tidligt modne kartofler midt i marts. Hvis læggekartoflerne er kommet for langt frem i spiringen, bør man allerede nu bremse udviklingen. Man kan dels sætte temperaturen ned til 7-8 C, dels tilføre mere lys, så spirerne vil holde sig små og faste. Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden hurtigt, og der kommer let kondens på knoldene. Luftfugtigheden skal være høj, det fremmer spirernes roddannelse, men undgå kondens på knoldene, da det vil medføre rodfiltsvamp, råd og sølvskurv. Der skal forholdsvis lidt luftcirkulation til for at undgå kondensen. Læggekartofler Når foråret endelig kommer, skal læggekartoflerne lægges først. Som følge deraf er det også dem, der skal være først klar. Læggekartoflerne skal ligge på en tidlig jord med god bonitet og uden våde pletter. I Danmark bliver kun en ganske lille del af læggekartoflerne forspiret. Forspiring giver mulighed for at nedvisne nogle dage tidligere med samme udbytte og er derved med til at reducere risikoen for virussmitte. Forvarmning uden lystilsætning sikrer 1-3 mm lange spirer. Det giver knapt samme forspring, som en forspiring, men den giver dog nogle dages forspring i forhold til ubehandlede og med en meget mindre indsats. Læggekartofler som er lagret i kasser, kan forholdsvis let deles op i typer, der enten skal holdes køligt frem til udlagring, som skal have varme for at komme i gang. Kartofler i kule løslager må i højere grad behandles ens. Mange vælger at læsse læggekartoflerne i tørrevogne, hvilket giver god mulighed for at tilsætte varme gennem kanalen og derved opnå en differentiering i behandling mellem sorter og partier. Varmestød Spiretræge sorter som Sava og Kuras kan vækkes med et varmestød på 20 C i 1-2 døgn omkring 14 dage før planlagt lægning. De skal derefter holdes ved 8 C. Bliver lægningen udsat pga. vejr og føre, kan man sænke temperaturen til 4-7 C nogle dage, men det er vigtigt, at kartoflerne igen kommer op på 8-10 C før lægningen. Varmestødet får gang i flere spireøjne på samme tid, og man får derfor flere ensartede knolde i salgsstørrelsen. Brugsavl Forvarmning af læggekartofler til brugsavl er en fordel, men kun hvis den bliver udført korrekt. Kartoflerne skal kun have 1-3 mm spirer, ingen kondens og der skal stadig være mulighed for nedkøling, hvis lægningen må udskydes. Velforberedte læggekartofler lagt i bekvemt såbed vil bedre kunne modstå angreb af rodfiltsvamp. Alt for ofte er situationen den, at kartoflerne skal afspires lægges med for lange spirer. Læggekartofler af spirevillige sorter skal holdes nede på 3-4 C, lige indtil temperaturen hæves op til de 8-10 C i den sidste uge før lægning. Forspirede læggekartofler.
2 Metoden med varmestød som den er beskrevet for læggekartofler, anbefales til brugsavlen af spisekartofler hvor mange små kartofler er målet. Plantetæthed Der er stor efterspørgsel efter læggekartofler i år, og det kan blive vanskeligt at skaffe de nødvendige mængder læggemateriale. Det gælder især til stivelsesproduktion, hvor firmaerne har lukket for ordrer på læggekartofler til dette forår. Men læggematerialet kan måske strækkes længere end du tror. Fem forsøg med plantetæthed fra i sorten Kuras, viste at læggeafstanden kan øges helt op til 43 cm planter/ha ved sen høst i en lang vækst-sæson (Se bilag 1). Skal du derimod med i den tidlige levering, som fabrikkerne præmierer i 2011, ja så skal der du ikke gå på kompromis med plantetallet. Ved tidlig optagning er det optimalt at lægge kartoflerne på 28 cm planter/ha. Vedlagt finder du 3 tab, som kan hjælpe dig med at finde sammenhængene mellem plantetal, læggeafstand og udsædsmængde. Grundlaget for beregning af udædsmængden er altid en knoldtælling, Hvis knoldvægten f.eks. er 60 gram, så giver de to ovennævnte plantetal et forbrug på henholdsvis 18,6 hkg/ha og 28,8 hkg/ha. Bejdsning af læggekartofler Bejdsning af læggekartofler har både udbytte- og kvalitetsmæssige fordele. Som et gennemsnit kan der forventes et merudbytte på 3-4 pct. for bejdsning mod rodfiltsvamp. Tabel 1. Angrebsindex for rodfiltsvamp (Kilde: AKV-Langholt). Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Middel og dosering Stivelsesprocenten, andelen af deforme knolde og størrelsesvariationen er kvalitetsegenskaber som påvirkes i negativ retning af rodfiltsvampen. Prestige FS 370 er det eneste middel, som også har effekt over for skadedyr. Bejdsning med Prestige FS 370 mod cikader vil i de fleste tilfælde være lønsomt, når der er tale om produktion af stivelses-, pulver- og chipskartofler. I praksis anvendes oftest med god effekt en reduceret dosering af Prestige FS 370 på 0,8-1,0 l/ha suppleret med ekstra svampemiddel. I 2010 blev der for første gang udført forsøg med reduceret dosis af Prestige FS 370. Der var i alle tre forsøg kraftige angreb af cikader, og resultatet viste merudbytte for fuld dosis (altså 1,2 l) Prestige FS 370. Forsøgene med reduceret dosis Prestige gentages i 2011, så vi bliver bedre til at finde den rigtige dosering. Hvis doseringen af Prestige FS 370 i stivelseskartofler reduceres, er det vigtigt, at der suppleres med ekstra svampemiddel (Monceren Rizolex). Doseringen af aktivt stof af svampemiddel ved brug af 1,2 l/ha Prestige FS370 er i forvejen 75 g lavere, end ved en normaldosering af flydende Monceren FS 250 (se tabel 2). Rizolex er det billigste af bejdsemidlerne og vil som regel være den foretrukne blandingspartner, når det gælder produktion af stivelseskartofler. Mospilan er kun godkendt til bladlus og coloradobiller i kartofler. Firmaet forventer også at få godkendt midlet mod cikader. Det er et systemisk middel, der udsprøjtes 2-3 uger efter indflyvning af cikader. Forsøgene fra 2010 viser lidt lavere effekt af 2 x 0,15-0,25 Mospilan, sammenlignet med 2 x 0,8-1,2 Prestige. Mospilan er kommet længere ned i pris, og vi venter også her spændt på at få gentaget forsøgene i 2010 og se om eksempelvis én behandling med Mospilan er tilstrækkeligt. Nordisk Alkali kom til sæson 2010 med en lugtreduceret udgave af Rizolex. Den er fortsat endnu ikke helt lugtfri, men noget nemmere at arbejde med. I smagstestene fra 2010, har der ikke været nogen afsmag fra Rizolex, h ikke under plastdækkede og tidlige kartofler. Som meddelt i KartoffelNyt nr. 5 i februar 2011 har Miljøstyrelsen reduceret behandlingsfristen på Rizolex 10D og Rizolex 5W til 80 dage, mod tidligere 120 dage. Maxim 100 FS er et relativt nyt middel på det danske marked og markedsføres bl.a. med effekt overfor rodfiltsvamp og sølvskurv, der er et stigende problem i spisekartofler. Effekten på sølvskurv er dog endnu ikke dokumenteret i danske forsøg. Prismæssigt kan Maxim imidlertid være et interessant alternativ til Monceren. Doseringerne der er angivet i tabel 3 tager højde for, hvilken bejdseteknik der anvendes for de flydende bejdsemidler. I Danmark er Hardi-teknikken den dominerende me-
3 tode til flydende bejdsning af kartofler. Her skal der anvendes en fast hektardosering, svarende til 25 hkg læggekartofler, da alle kartofler vil få den samme dækning uafhængig af størrelse og afstanden mellem læggekartoflerne. Ved rullebordsteknikken ved pulverbejdsning i lægger, hvor hele mængden afsættes på knoldene, skal man anvende en dosering svarende til mængden af læggekartofler, hvad enten man bruger flydende- pulverbejdse. Se tabel 3. Teknik Ved Hardi-teknikken afsættes der kun pct. af bejdsemidlet på knoldene. Hvis der suppleres med ekstra svampemiddel ved bejdsning med Prestige FS 370, anbefales det at tilføre bejdsemidlerne direkte på knoldene i den udstrækning, det er teknisk muligt. Billede 1. Ved Hardi-teknikken afsættes kun pct. af midlet på knoldene. Der har i 2010 været udført forsøg med effekt af forskellige bejdseteknikker. Med Maxim 100 FS og Rizolex 50 FW er der opnået ganske betydelige forbedringer af effekten på angreb af rodfiltsvamp målt ved fremspiring, ved at bejdse på rullebord frem for Hardi-anlægget. Monceren var ikke med i disse forsøg. Da det kun er et års forsøg skal vi ikke fare ud og smide alle Hardi-anlæg i skrotdyngen. Men i praksis er det meget afgørende at få dyserne på Hardi-anlægget justeret, så dels trykket er korrekt, og dels dyserne er korrekt indstillet. Vi har brug for flere års forsøg som grundlag for rådgivning om bejdseteknik. [email protected] Mustang forte kan give misvækst i kartofler Mustang forte er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i korn. Mustang forte nedbrydes mikrobielt i jorden gennem hele vækstsæsonen. Efter en behandling om foråret kan der det efterfølgende forår (12 mdr. efter) kun sås vårsæd, vårsæd m. udlæg af græs, vårraps og majs. På grund af Mustang forte's indhold af aminopyralid skal der gå mindst 14 mdr. fra en behandling med Mustang forte til etablering af eksempelvis kartofler, løg, gulerod, sukkerroer og andre skærmplanter og 24 mdr. til etablering af ært, hestebønne, lupin og andre bælgplanter og kurveblomstrede. Ved omsåning efter en Mustang forte behandling kan der kun sås korn, græs majs. Plantemateriale som eksempelvis halm må kun bortføres fra ejendommen i forbindelse med industriel brug til afbrænding. Behandlet halm kan skade en efterfølgende afgrøde. Det vil sige, at man ikke må anvende Mustang forte, hvis man planlægger kartofler i sædskiftet indenfor de næste to år! Ved brug af lejede arealer bør det undersøges om der indenfor de sidste to år er anvendt Mustang forte til ukrudtsbekæmpelse. Midlet er først godkendt i efteråret 2010, så problemstillingen er først aktuelt fra og med Der arbejdes i udlandet med forsøg med brug af 1,0 l/ha Mustang forte til bekæmpelse af spildplanter af kartofler. Der er endnu ikke erfaringer med midlet i Danmark. Læs mere i Middeldatabasen under Mustang forte. Billede 2. Ved bejdsning på rullebord afsættes pct. af midlet på knoldene. [email protected]
4 Tabel 1. Plantetal pr. ha planteafstand i cm i forhold til forskellig rækkeafstand Rækkeafstand, gns. rækkeafstand og løbende m pr. ha. Rækkeafstand, gns. rækkeafstand og løbende m pr. ha. Rækkeafstand cm cm cm cm Gns. rækkeafstand ,5 90 Løbende m pr. ha Rækkeafstand cm cm cm cm Gns. rækkeafstand ,5 90 Løbende m pr. ha Planter pr. ha Planteafstand, cm Plante afstand, cm Tusind planter pr. ha ,1 32,9 31,9 29,2 14, ,2 32,1 31,1 28,5 15, ,3 31,3 30,3 27,8 15, ,5 30,5 29,6 27,1 16, ,7 29,8 28,9 26,5 16, ,0 29,1 28,2 25,8 17, ,3 28,4 27,5 25,3 17, ,6 27,8 26,9 24,7 18, ,0 27,2 26,4 24,2 18, ,4 26,6 25,8 23,6 19, ,8 26,0 25,3 23,1 19, ,2 25,5 24,7 22,7 20, ,7 25,0 24,2 22,2 20, ,1 24,5 23,8 21,8 21, ,6 24,0 23,3 21,4 21, ,2 23,6 22,9 21,0 22, ,7 23,1 22,4 20,6 22, ,2 22,7 22,0 20,2 23, ,8 22,3 21,6 19,8 23, ,4 21,9 21,3 19,5 24, ,0 21,6 20,9 19,2 24, ,6 21,2 20,5 18,8 25, ,2 20,8 20,2 18,5 25, ,9 20,5 19,9 18,2 26, ,5 20,2 19,6 17,9 26, ,2 19,8 19,2 17,6 27, ,8 19,5 18,9 17,4 27, ,5 19,2 18,6 17,1 28, ,2 18,9 18,4 16,8 28, ,9 18,7 18,1 16,6 29, ,6 18,4 17,8 16,3 29, ,3 18,1 17,6 16,1 30, ,0 17,9 17,3 15,9 30, ,8 17,6 17,1 15,6 31, ,5 17,4 16,8 15,4 31, ,3 17,1 16,6 15,2 32, ,0 16,9 16,4 15,0 32, ,8 16,7 16,2 14,8 33, , , , , ,
5 Tabel 2. Hkg læggekartofler pr. ha ved forskellig plantetal og gennemsnitsvægt Ønsket Gennemsnitsvægt pr. knold i gram plantetal pr. ha Læggekartoffel behov i hkg pr. ha ,5 11,4 13,3 15,2 17,1 19,0 20,9 22,8 24,7 26,6 28,5 30,4 32,3 34,2 36,1 38, ,8 11,7 13,7 15,6 17,6 19,5 21,5 23,4 25,4 27,3 29,3 31,2 33,2 35,1 37,1 39, ,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 22,0 24,0 26,0 28,0 30,0 32,0 34,0 36,0 38,0 40, ,3 12,3 14,4 16,4 18,5 20,5 22,6 24,6 26,7 28,7 30,8 32,8 34,9 36,9 39,0 41, ,5 12,6 14,7 16,8 18,9 21,0 23,1 25,2 27,3 29,4 31,5 33,6 35,7 37,8 39,9 42, ,8 12,9 15,1 17,2 19,4 21,5 23,7 25,8 28,0 30,1 32,3 34,4 36,6 38,7 40,9 43, ,0 13,2 15,4 17,6 19,8 22,0 24,2 26,4 28,6 30,8 33,0 35,2 37,4 39,6 41,8 44, ,3 13,5 15,8 18,0 20,3 22,5 24,8 27,0 29,3 31,5 33,8 36,0 38,3 40,5 42,8 45, ,5 13,8 16,1 18,4 20,7 23,0 25,3 27,6 29,9 32,2 34,5 36,8 39,1 41,4 43,7 46, ,8 14,1 16,5 18,8 21,2 23,5 25,9 28,2 30,6 32,9 35,3 37,6 40,0 42,3 44,7 47, ,0 14,4 16,8 19,2 21,6 24,0 26,4 28,8 31,2 33,6 36,0 38,4 40,8 43,2 45,6 48, ,3 14,7 17,2 19,6 22,1 24,5 27,0 29,4 31,9 34,3 36,8 39,2 41,7 44,1 46,6 49, ,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 27,5 30,0 32,5 35,0 37,5 40,0 42,5 45,0 47,5 50, ,8 15,3 17,9 20,4 23,0 25,5 28,1 30,6 33,2 35,7 38,3 40,8 43,4 45,9 48,5 51, ,0 15,6 18,2 20,8 23,4 26,0 28,6 31,2 33,8 36,4 39,0 41,6 44,2 46,8 49,4 52, ,3 15,9 18,6 21,2 23,9 26,5 29,2 31,8 34,5 37,1 39,8 42,4 45,1 47,7 50,4 53, ,5 16,2 18,9 21,6 24,3 27,0 29,7 32,4 35,1 37,8 40,5 43,2 45,9 48,6 51,3 54, ,8 16,5 19,3 22,0 24,8 27,5 30,3 33,0 35,8 38,5 41,3 44,0 46,8 49,5 52,3 55, ,0 16,8 19,6 22,4 25,2 28,0 30,8 33,6 36,4 39,2 42,0 44,8 47,6 50,4 53,2 56, ,3 17,1 20,0 22,8 25,7 28,5 31,4 34,2 37,1 39,9 42,8 45,6 48,5 51,3 54,2 57, ,5 17,4 20,3 23,2 26,1 29,0 31,9 34,8 37,7 40,6 43,5 46,4 49,3 52,2 55,1 58, ,8 17,7 20,7 23,6 26,6 29,5 32,5 35,4 38,4 41,3 44,3 47,2 50,2 53,1 56,1 59, ,0 18,0 21,0 24,0 27,0 30,0 33,0 36,0 39,0 42,0 45,0 48,0 51,0 54,0 57,0 60, ,3 18,3 21,4 24,4 27,5 30,5 33,6 36,6 39,7 42,7 45,8 48,8 51,9 54,9 58,0 61, ,5 18,6 21,7 24,8 27,9 31,0 34,1 37,2 40,3 43,4 46,5 49,6 52,7 55,8 58,9 62, ,8 18,9 22,1 25,2 28,4 31,5 34,7 37,8 41,0 44,1 47,3 50,4 53,6 56,7 59,9 63, ,0 19,2 22,4 25,6 28,8 32,0 35,2 38,4 41,6 44,8 48,0 51,2 54,4 57,6 60,8 64, ,3 19,5 22,8 26,0 29,3 32,5 35,8 39,0 42,3 45,5 48,8 52,0 55,3 58,5 61,8 65, ,5 19,8 23,1 26,4 29,7 33,0 36,3 39,6 42,9 46,2 49,5 52,8 56,1 59,4 62,7 66, ,8 20,1 23,5 26,8 30,2 33,5 36,9 40,2 43,6 46,9 50,3 53,6 57,0 60,3 63,7 67, ,0 20,4 23,8 27,2 30,6 34,0 37,4 40,8 44,2 47,6 51,0 54,4 57,8 61,2 64,6 68, ,3 20,7 24,2 27,6 31,1 34,5 38,0 41,4 44,9 48,3 51,8 55,2 58,7 62,1 65,6 69, ,5 21,0 24,5 28,0 31,5 35,0 38,5 42,0 45,5 49,0 52,5 56,0 59,5 63,0 66,5 70, ,8 21,3 24,9 28,4 32,0 35,5 39,1 42,6 46,2 49,7 53,3 56,8 60,4 63,9 67,5 71, ,0 21,6 25,2 28,8 32,4 36,0 39,6 43,2 46,8 50,4 54,0 57,6 61,2 64,8 68,4 72, ,3 21,9 25,6 29,2 32,9 36,5 40,2 43,8 47,5 51,1 54,8 58,4 62,1 65,7 69,4 73, ,5 22,2 25,9 29,6 33,3 37,0 40,7 44,4 48,1 51,8 55,5 59,2 62,9 66,6 70,3 74, ,8 22,5 26,3 30,0 33,8 37,5 41,3 45,0 48,8 52,5 56,3 60,0 63,8 67,5 71,3 75,0
6 Tabel 3. Oversigt over bejdsemiddel, dosering og pris Bejdsemiddel Aktivt stof Dosering l-kg/hkg Rullebord/ vogn/lægger Formulering Koncentration Dosering l-kg/ha Harditeknik/ sprøjte Aktivt stof, g pr. ha Pris/l-kg Priser *) Pris/ha *) Rizolex 50 FW 500 g/l 0,020 l 0,750 l g Rizolex 10 D Pulver 100 g/kg 0,100 kg g Monceren FS 250 Monceren DS 125 Pencycuron 250 g/l 0,060 l 1,500 l 375 g Pulver Pencycuron 125 g/kg 0,200 kg g Maxim 100 FS Fludixonil 100 g/l 0,025 l 0,625 l 62,5 g Prestige FS370 Pencycuron Imidacloprid 250 g/l 120 g/l 0,060 l 1,2 l 300 g 144 g Prestige FS370 + Monceren FS 250 Pencycuronmidacloprid 120 g/l 96 g 250 g/l 200 g - 0,8 Pencycuron 250 g/l - 0,7 175 g Prestige FS Rizolex 50 FW Pencycuronmidacloprid 250 g/l 0,8l 200 g g/l 96 g 500 g/l - 0, g Mospilan + Rizolex 10 D Granulat Acetamiprid 200g/kg 2 x 25 g 10 g Pulver 100 g/kg 0,100 kg g *) Prisen på midlerne er et skøn baseret på information fra Middeldatabasen og indberetninger fra avlere. DANSK KARTOFFELRÅDGIVNING: Lars Bødker Videncentret for Landbrug Tlf.: Mob.: [email protected] Rasmus Trads Møller Nielsen LandboMidtØst Tlf.: Mob.: [email protected] Bjarne Risvig Jysk Landbrugsrådgivning Tlf.: Mob.: [email protected] Charlotte Frihauge Olesen LandboNord Tlf.: Mob.: [email protected] Jens Marius Thomsen Heden og Fjorden Tlf.: Mob.: [email protected] Erik Mikkelsen Sønderjysk Landboforening Tlf.: Mob.: [email protected]
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Overskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler
Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...
Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt
af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Forsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Udvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: [email protected]
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg
Optimering af kartoffelavlen V. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg www.bj-agro.dk Agenda Lidt om optimering Spise- / læggekartofler Stivelseskartofler Optimering Optimering Optimering er en matematisk metode
Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Kartoffelforsøg 2017 v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Hvad er på programmet Resultater fra BJ-Agros forsøgsmark Landsforsøg med fosforgødning Afprøvninger med gødningssystemer Stub-Set mm Sådan gør vi
Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009
Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012
Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Best practise så n gør vi!
1 Temadag om økologiske spisekartofler Gram Slot, 16. august 2018 Best practise så n gør vi! Kjeld Forsom og Anne Eriksen, Økologirådgivning Danmark Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler gennemføres
Sortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Fremtid for DK kartofler
Fremtid for DK kartofler Kartoffelkursus 2013 Muligheder ved avl af spisekartofler i Danmark v. Benny Jensen BJ-Agro Overskrifter Hvorfor ikke bare fortsætte som nu? Alternativer? Fortsat avl af bulkvare-kartofler
Lav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde
Lav stivelse tidlig afgroning Af planterådgiver Jesper Kjelde Kartofler Lav stivelse hvorfor? v/jesper Kjelde Effektiv bekæmpelse af spildkartofler v/john N. Schmidt Timing af cikade bekæmpelsen v/jesper
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Sortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning
Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne
Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, [email protected] HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Kartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA.
Kartoffelforsøg 2004 ved Dansk Kartoffelforsøgssamarbejde - august 2004 Deltagere: AKV-Langholt, KMC, Danespo, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret Planteavl, Midtjysk
det stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Landskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Risikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Svampemiddel Må kun anvendes til bejdsning af læggekartofler. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. L154812 DENM/2P PPE 325288
L154812 DENM/2P PPE 325288 Svampemiddel Må kun anvendes til bejdsning af læggekartofler. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. Product names marked or, the ALLIANCE FRAME the SYNGENTA
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Formler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
