STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II/L STK Kaptajnløjtnant Jesper Duevang Rasmussen APRIL 2012 STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER ET TEORETISK STUDIE AF DET NIVEAU AF MAGT DANSKE ENHEDER KAN ANVENDE I FORBINDELSE MED OPERATION OCEAN SHIELD Vejleder: Orlogskaptajn Brian Sten Skjold Svendsen Samlet antal ord:

2 Abstract The purpose of this thesis is to conduct a theoretical analysis of the level of force Danish units can apply in their participation in NATO Operation OCEAN SHIELD in an effort to shed light on questions of application of force in the operation. Through an analysis of international conventions and national law, this thesis will establish a benchmark for the level of force that can be applied. This benchmark will consist of a number of factors that will serve in the evaluation of the mandate for the operation, the doctrine of Rules of Engagement, and the special circumstances in the operations area. In so doing, this thesis aims to answer the following research question: What level of force can Danish military units participating in Operation OCEAN SHIELD apply, and will this be an extension or limitation compared to the level of force that the Danish Police would have been able to apply under similar circumstances? The thesis concludes that, as a consequence of international and national law, Danish units are in fact under the same rules in Danish law as the Danish Police. However, because of the National and NATO mandate, combined with the use of Rules of Engagement and the circumstances in the operations area, Danish units will, with a high degree of probability, be limited to apply force to a lesser degree than the Danish Police could have done under similar circumstances. II

3 Resumé Grundlaget for nærværende speciale er danske enheders magtanvendelse i forbindelse med deltagelse i operation OCEANS SHIELD. Således vil specialet undersøge enhedernes mulighed for at anvende magt. Specialet vil derfor besvare følgende problemformulering: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Internationale konventioner og national dansk lov bestemmer hvilket niveau af magt, der kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af anti-piraterioperationer. Således vil specialet udlede af Havretskonventionen af 1982, hvilke internationale aftaler, der er indgået til at regulere den magt der kan anvendes. Af Havretskonventionen udledes det, at dansk national lovgivning fastsætter reglerne for magtanvendelse i forbindelse med bekæmpelse af specielle former for kriminalitet på internationalt farvand. Særligt udledes det, at danske militære enheder er forpligtet til at overholde samme regler som dansk politi, når de anvendes til at bekæmpe pirateri. Således etablerer specialet et målepunkt, bestående af et antal faktorer, der efterfølgende anvendes til at vurdere om der er forhold ved de militære enheders mandat, Rules of Engagement, eller operationsområdets beskaffenhed, der vil betyde, at muligheden for magtanvendelse enten udvides eller begrænses. Specialet finder, at der ikke er konsensus i NATO om den fulde forståelse af begrebet selvforsvar, derfor vil det være sandsynligt, at danske enheder vil blive begrænset i deres mulighed for at anvende magt i forståelsen nødret. Ligeledes finder specialet at, idet NATO styrer eskalation af magt ved Rules of Engagement, er det sandsynligt, at foranstående myndigheder vil have en anden opfattelse af de givne situationer og således pålægge enhederne begrænsninger i forhold til den magt politiet ville kunne anvende. Endelig finder specialet at, uagtet operationsområdets særlige beskaffenhed, er det sandsynligt at en polititjenestemand ville opfatte de givne situationer på samme måde som personellet i de militære enheder, givet at de samme muligheder for adgang til støtteenheder og information var til rådighed. Således findes det sandsynligt, at der ville blive anlagt samme perspektiv i opfattelsen af behovet for magtanvendelse, og der vil således hverken være tale om en begrænsning eller en udvidelse af muligheden for at anvende magt. III

4 Specialet konkluderer: At danske militære enheder maksimalt kan anvende magt til et niveau tilsvarende den magt det danske politi ville kunne anvende, i en tilsvarende situation, når de er under national kommando, og er begrænset til et niveau, der ligger under det niveau, der er gældende for dansk politi, når de er under NATO kommando. Konklusionen belyser et interessant dilemma. Når dansk politi anvender magt er der et substantielt niveau af retspraksis på området. Herudover bliver politiets magtanvendelse prøvet i de efterfølgende retssager. Således er der et højt niveau af empiri en polititjenestemand kan støtte sig til i beslutningssituationen. Dette er ikke tilfældet for den militære beslutningstager. Den militære beslutningstager befinder sig derfor i et etisk og moralsk dilemma i beslutningssituationen. Idet det har vist sig kompliceret at retsforfølge formodede pirater vil der ikke etableres retspraksis på området. I særlige tilfælde gennemfører forsvaret undersøgelser af situationer hvor magt har været anvendt. Disse undersøgelser vil kunne tjene som rettesnore for den militære chef, men kva det begrænsede antal undersøgelser vil det tage tid inden egentlig praksis på området er etableret. Den militære chef befinder sig således i en situation hvor han må prøve sig frem i små skridt for at finde begrænsningerne for magtanvendelsen. Det bliver derfor anbefalet, at der indledes et samarbejde med politiet om at medtage polititjenestemænd i denne type operationer. Således ville der kunne etableres et samarbejde, hvor efterforskere fra politiet ville kunne være behjælpelige med bevisindsamling og retstekniske undersøgelser. Der ville således blive en større sandsynlighed for at der kunne gennemføres retssager mod formodede pirater og en egentlig retspraksis ville kunne etableres på området. IV

5 Indholdsfortegnelse Abstract... II Resumé... III Indholdsfortegnelse... V 1. Indledning og problemdiskussion Problemformulering Afgrænsning Teori Metode Opgavens struktur Kilder Det retslige grundlag Faktum Retsfaktum Internationalt retsgrundlag Nationalt retsgrundlag Magtanvendelse Magtanvendelse generelt Anvendelse af skydevåben Påbegyndt angreb Overhængende og farligt angreb Mistanke Delkonklusion analyse faktorer Organisations analyse Nationalt Mandat NATO mandat Analyse af mandater Delkonklusion Doktrin analyse International Institute of Humanitarian Law V

6 4.2 MC 362/1 NATO Rules of Engagement Analyse i forhold til faktorer Delkonklusion Teknologi analyse Operationsområdet Enhederne Piraterne Analyse i forhold til faktorer Delkonklusion Konklusion, Perspektivering og Anbefaling Konklusion Perspektivering Anbefaling Litteratur Figurer og Billeder VI

7 1. Indledning og problemdiskussion Danske enheder har siden 2008 været indsat i anti-pirateri operationer i regionen omkring Afrika Horn. Indsættelserne har siden start tiltaget i intensitet og der har gennem perioden været et stort antal tilbageholdelser. Således har danske enheder ved flere lejligheder været i ildkamp med pirater hvor både pirater og gidsler er blevet dræbt og såret. Somalia, hvorfra pirateriet hovedsageligt oprinder, er et samfund i opløsning. Der har været, og er stadig en stor indsats fra det internationale samfund i forsøget på at skabe en fungerende stat. Disse tiltag har ikke for nuværende båret frugt og pirateri er blevet en indtægtskilde og basis for en subøkonomi, der påvirker muligheden for skabelse af sikkerhed og fremgang for Somalia. Der synes endvidere ikke at være tegn på at pirateriproblemet vil finde en løsning på kort sigt. Som en stor søfartsnation har Danmark dagligt handelsskibe enten under dansk flag eller med dansk besætning, som sejler gennem området hvor pirateri er et problem. Det betyder, at danske statsborgere lider under følgerne af langvarige tilfangetagelser mens en løsesum forhandles på plads mellem rederier og pirater. Ligeledes lider danske rederier af omkostningerne ved betaling af løsesummer og forhøjede forsikringsrater. Og endelig er der de følger af stress, bekymring og angst der rammer pårørende til tilfangetagne søfolk. Det internationale samfund har gennem FN forsøgt at løse problemet, der er nedsat en kontaktgruppe 1, der varetager opgaven med at finde en langsigtet løsning, ligesom FN i flere omgange har vedtaget sikkerhedsrådsresolutioner, der skal komme pirateriet til livs. Ikke kun Danmark og andre søfartsnationer påvirkes af pirateriet. Et stort antal kyststater i regionen oplever svære økonomiske problemer som følge af pirateri. Således er Seychellerne og Kenya alvorligt påvirket af nedgang i turisme, ligesom deres fiskeri lider 2 skade. Der er igangværende forhandlinger mellem alle involverede parter i forsøget på at skabe muligheder for retsforfølgelse af de pirater der tilbageholdes, men indtil nu har disse forsøg ikke båret frugt på lang sigt. Der har været kortere perioder, hvor bilaterale aftaler har været bragt i stand, men det følgende pres på de involverede stater i regionen har medført, at disse aftaler, ikke har kunnet opretholdes på længere sigt. I den danske offentlighed er problemet også blevet nærværende. Senest har en skudveksling mellem danske styrker og pirater, hvor piraterne efterfølgende måtte Strategi for den danske indsats mod pirateri, p.5

8 landsættes har skabt stor debat 3. I en efterfølgende episode blev to gidsler dræbt som følge af en dansk enheds anvendelse af magt 4 Den offentlige debat i Danmark er begyndt at være kritisk over for måden danske enheder gennemfører anti-pirateri operationer. Selv om der er en bred accept af behovet for danske enheders deltagelse i operationerne, er der en opstående debat af hvorfor tilbageholdte pirater ikke kan retsforfølges. Herudover er der en debat om enhedernes magtanvendelse. Senest har dagbladet information gennem en artikel serie 5 rejst en debat om danske enheder anvender det at kunne overgå til national kommando til at give større beføjelser for at anvende magt 6. Dette løfter en interessant problemstilling. Man kunne med rette spørge om der ved indsættelsen af militære enheder i operationer hvor modstanderne ikke kan defineres som traditionelle militære modstandere opstår en situation, hvor de militære enheder ser mulige løsninger i et traditionelt lys, et paradigme, hvor hammeren ser alle problemer som søm. Dette vil medføre, at de indsatte enheder vil agere med magt som et virkemiddel til opnåelse af et taktisk mål. Det ville heraf følge, at magtanvendelsen ikke ville stå i et rimeligt forhold til opnåelsen af et hensigtsmæssigt resultat. Der ses en tendens til, at danske enheder anvender potentielt dødelig magt i antipiraterioperationer. Denne magt anvendes ved varselsskydninger og ved skydning direkte mod piraternes fartøjer. Det vil være naturligt at undersøge om denne magtanvendelse er et udtryk for en militær løsning af den pålagt opgave, eller om der er tale om nødvendig magtanvendelse i forbindelse med bekæmpelse af farlig kriminalitet. 1.1 Problemformulering Spørgsmålet om danske enheders magtanvendelse rejser nogle interessante problemstillinger. Af disse er det mest fremtrædende; er militære virkemidler egnede til at bekæmpe kriminalitet og er den militære tilgang til opgaveløsning hensigtsmæssig? Normalt beskæftiger militære enheder sig med opfyldelsen af missioner af militær karakter. I gennemførelsen af traditionelle militære operationer, vurderer den militære chef de forskellige virkemidler han har til sin rådighed og vælger derefter at indsætte det middel han mener bedst kan løse den opgave han er blevet stillet, inden for de regler han er blevet underlagt. Når militære enheder indsættes i civile opgaver kunne man rejse spørgsmålet om det paradigme en militær chef arbejder ud fra vil medfører at der anvendes mere magt end hvad der er rimeligt for at løse den pålagte opgave

9 Danske enheder har anvendt magt over hele spektret i forbindelse med gennemførelse af anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn, fra tilbageholdelser til egentlig skudveksling mellem enhederne og pirater. Er årsagen til den megen magtanvendelse en militær tilgang til en politimæssig opgave eller er det et udtryk for at pirater er mere voldelige end andre kriminelle? Dette speciale vil belyse de forhold der er gældende når militære enheder anvendes til politimæssige opgaver. Særligt vil dette speciale søge at analysere om militære enheder anvender mere magt end det danske politi har mulighed for i Danmark. Danske enheder har deltaget og deltager stadig i to forskellige anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn. Gennem de senere år synes der at være en tendens til at skibsbidrag bliver indsat i NATO anti-pirateri operation OCEANS SHIELD (OOS). Disse bidrag har siden december 2009 været udgjort af enheder af ABSALON-klassen. Det vil derfor være naturligt at undersøge danske enheders magtanvendelse i netop denne operation. Ovenstående problematikker rejser spørgsmålet: Hvad er rimelig magtanvendelse af danske enheder i forbindelse med deltagelse i Operation OCEAN SHIELD? I betragtningen om hvad der er rimelig magtanvendelse må der anlægges et perspektiv, der kan beskrive et, i danske øjne, rimeligt niveau af anvendt magt i kriminalitetsbekæmpelse. I Danmark gennemføres kriminalitetsbekæmpelse af politiet, således vil det være naturligt at anvendes dansk politi som reference for en rimelig magt anvendelse i forbindelse med OOS. Ved at anvendes denne reference vil det kunne vurderes om danske militære enheder har mulighed for at anvende mere magt, end det vil være tilfældet for dansk politi i tilsvarende situation. Således leder det frem til følgende problemformulering: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Denne problemformulering åbner for et antal underspørgsmål, der må besvares for at give den endelige konklusion. Først må besvares hvilken lov der er gældende på området. Her af må udledes hvilken magt det danske politi ville have mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelsen af OOS. Derefter må besvares hvilke forhold der dimensionerer de militære enheders magtanvendelse. Endelig må besvares om deltagelsen i en NATO 3

10 operation giver enhederne mulighed for at anvende mere eller mindre magt i opgaveløsningen. Således bliver underspørgsmålene til problemformuleringen: Hvilke retningslinjer dimensionerer magtanvendelsen i fm. anti-piraterioperationer? Hvorledes står de militære enheders mandat i forhold til den magt politiet ville kunne anvende? Hvordan kontrolleres de militære enheders magtanvendelse og medfører det en begrænsning eller en udvidelse af beføjelserne? I hvilken udstrækning medfører operationsområdets størrelse, eller særlige forhold ved operationen, at militære enheder vil have en anden opfattelse af behovet for magtanvendelse end dansk politi ville have haft? Derfor vil dette speciale gennem en analyse af gældende lovgivning på området udlede et antal faktorer, der bestemmer lovlig anvendelse af magt i forbindelse med pirateri. Disse faktorer holdes derefter op i mod de forhold, der gør sig gældende for de danske enheder i OOS med henblik på at udlede om der er særlige omstændigheder der taler for, eller imod, anvendelse af magt. Endelig vil specialet udlede om der er særlige forhold i OOS der vil påvirke beslutningen om at anvende magt. 1.2 Afgrænsning Dette afsnit tjener til at beskrive de valg, og de fravalg der er gjort i forbindelse med nærværende speciale. Danske enheder har været, og er stadig indsat i operationer omkring Afrikas Horn. I disse operationer har enhederne været under ledelse af både NATO og USA. Gældende for alle de operationer enhederne har været indsat i er, at de overordnede retningslinjer for magtanvendelse er defineret af Folketinget. Det har således overordnet set været det danske grundlag for magtanvendelse, der har været det juridiske fundament for enhederne. Det vil være interessant at belyse problemfeltet i et fuldt perspektiv dækkende alle de anti-pirateri operationer danske enheder har deltaget i for at skabe det fulde overblik over magtanvendelse, men henset til specialets begrænsninger vil dette ikke være muligt. Nærværende speciale afgrænses derfor til udelukkende at vurdere danske enheders magtanvendelse i forbindelse med deltagelse i OOS. Af danske enheder der har indgået i OOS er udelukkende enheder af ABSALON-klassen. Enhederne har i forbindelse med indsættelse anvendt alle former for magt, strækkende sig fra truslen om at anvende magt, over varselskydninger til anvendelsen af dødelig magt mod pirater. Dette speciale vil begrænses til udelukkende at vurdere anvendelsen af magt, der indebærer anvendelsen af, eller truslen om at anvende, skydevåben. 4

11 Når enhederne anvender magt i forbindelse med OOS er der forskellige magtmidler der kommer i brug. Disse magtmidler er i nogle væsensforskellige fra de magtmidler dansk politi har til rådighed. Det vil være interessant at vurdere om de til rådighed værende magtmidler har indflydelse på måden magt applikeres på. Henset til dette speciales begrænsning vil der dog ikke gennemføres en sådan analyse. Det vil efterlade et område hvor faktiske forhold og begivenheder synes ikke at være i overensstemmelse med specialets resultat. For at imødekomme denne mulighed vil dette speciale udelukkende behandle den gældende teori og de gældende regler på området og ikke behandle faktiske begivenheder. Således bliver dette speciale teoridiskuterende i sin form. Specialet vil anlægge et fundament til at analysere de militære enheders magtanvendelse. Dette fundament findes ved en analyse af gældende jura omhandlende pirateri. Det er dog ikke ambitionen med dette speciale at undersøge lovligheden i danske enheders gennemførelse af anti-piraterioperationer. Specialet kan således ikke opfattes som et juridisk argument for, eller imod, gældende retningslinjer for magtanvendelsen eller historiske begivenheder. 1.3 Teori Til belysning af nærværende problemformulering må etableres et teorifelt hvorfra der kan udledes et antal faktorer, der kan beskrive den lovlige magtanvendelse. Disse faktorer kan derefter applikeres på enhedernes forhold med henblik på at vurdere om der er forskel i den magt politiet ville kunne anvende og den magt militære enheder har mulighed for at anvende. Dette teorifelt etableres ved anvendelsen af de retskilder, der beskriver den lovlige magtanvendelse. De anvendte retskilder tjener således to formål. Indledningsvis analyseres retskilderne med henblik på at udlede gældende ret. Af gældende ret udledes et antal faktorer, der skal belyse hvilke retningslinjer der er gældende for magtanvendelsen. Herefter anlægges en betragtning af i hvilket omfang enhedernes organisation, doktrin og teknologi giver mulighed for at anvende magt, med henblik på at vurdere om enhederne har mulighed for at anvende mere eller mindre magt. Krigsskibes rettigheder og forpligtelser er generelt styret af to internationale konventioner. Disse konventioner gælder i henholdsvis krig og i fredstid. Der er således en skelnen mellem om krigsskibe opererer som part i en væbnet konflikt eller om disse ikke opererer som part i væbnet konflikt. Rettigheder og forpligtelser i disse to tilstande er væsensforskellige. Når krigsskibe opererer som part i en væbnet konflikt er de underlagt Humanitærfolkeret (HFR). Det betyder at krigens love, herunder Geneve Konventionerne, er den overordnede 5

12 lovgivning. HFR bestemmer at der er særlige forhold der skal overholdes mellem parterne i konflikten. Når krigsskibe ikke opererer som part i en væbnet konflikt er de stadig underlagt HFR, men her er det bestemmelserne i Havretskonventionen (HRK), der er gældende. Denne konvention pålægger krigsskibe et internationalt regelsæt, der bestemmer rettigheder og pligter. Dette speciales synsvinkel er danske enheders deltagelse i NATOs anti-piraterioperation OOS. For at behandle problemet må det derfor udledes hvilken overordnede lovgivning, der er retsgrundlag for operationerne. Jfr. Søværnets officielle holdning, som den fremgår af den officielle hjemmeside er, at danske enheders mandat i OOS: bygger bl.a. på FN s Havretskonvention, samt et antal af FN s sikkerhedsrådsresolutioner. 7 Dette speciale vil i kapitel 2 analysere det teoretiske fundament, retskildegrundlaget. Herefter argumenteres at HRK er lex specialis (Nielsen & Tvarnø, 2011, s. 31). Argumentet vil blive diskuteret i kapitel 2.1 hvor det hævdede retsgrundlag vil blive prøvet og de heraf følgende love vil herefter blive identificeret. Endeligt vil der i kapitel 2.2 blive gennemført en analyse af underliggende national lovgivning og faktorer til de følgende analyser vil blive udledt. 1.4 Metode I dette afsnit beskrives metoden som danner grundlag for dette speciale og i afsnittet redegøres for teorien bag den valgte metode, og metodens anvendelse diskuteres. Indledningsvis udledes et antal faktorer, der beskriver hvilke forhold, der danner baggrund for rimelig magtanvendelse. Disse faktorer vil tjene som målepunkter i de efterfølgende analyser i kapitel 3, 4 og 5. Specialet bliver således teoridiskuterende i sin form og hvert kapitel vil indledningsvist redegøre for særlige forhold, hvorefter der analyseres i forhold til de fremkomne faktorer. Endeligt vil hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion. Delkonklusionerne samles til den endelige konklusion. Specialets metode bygger på krigsførelsens kredsløb som analyse ramme. Denne analyseramme, der bygger på en antagelse om, at der er en sammenhæng i en nations militære effektivitet i samspillet mellem doktrin, organisation og teknologi set i forhold til det samfund det militære system befinder sig i

13 Krigsførelsens kredsløb er beskrevet i militært tidsskrift 133. årgang nr. 1. april 2004, s og bygger på Carl Von Clausewitz bog Om Krig, Bind III (p. 959). Kredsløbet er en teoretisk nedbrydning af de interne og eksterne faktorer, der påvirker en militær organisations kapacitet. Der bygges således på en antagelse om, at kapaciteten kan bestemmes ved at analysere delelementer, der påvirker det militære system. Krigsførelsens kredsløb er opbygget omkring to individuelle kredsløb der påvirker hinanden. Der er et internt kredsløb der bestemmer systemets kapacitet ved analysen af doktriner, organisation og teknologi. Kapaciteten bestemmes således af den måde det doktrinære grundlag, i form af bestemmelser og reglementer, spiller sammen med den teknologi der er til rådighed, set i forhold til den måde organisationen er organiseret på. Herudover påvirkes den militære styrke af et ydre kredsløb. Dette ydre kredsløb er defineret som samfundets påvirkning på den militære organisation. Det vil således påvirke kapaciteten forskelligt, om organisationen er underlagt et demokratisk samfund eller et diktatur. Det ydre kredsløb beskriver påvirkningerne på den militære styrke af samfundets ideologi, politiske struktur og samfundets generelle udviklingsniveau. 7

14 I dette speciale kunne det være relevant at foretage en analyse af det fulde kredsløb. Herved ville der kunne udledes hvordan forståelsen af enhedernes rimelige magtanvendelse formes i politiske miljø set i forhold til den egentlige gennemførelse i operationsområdet. Omvendt kan det ved anvendelse af kun det indre kredsløb udledes hvordan effekten af det politiske miljø afspejles i praksis i magtanvendelsen. Dette speciale søger specifik at vurdere rimeligheden magtanvendelsen. Naturligvis er det muligt, at den egentlige magtanvendelse, over tid, vil påvirke det politiske niveau og hermed forme lovgivningen og derved hvad der kan fastsættes som rimelig magtanvendelse. Det er dog ikke ambitionen med dette speciale at vurdere hvorledes magtanvendelsen på lang sigt vil påvirke operationerne. Dette speciale ser specifikt på enhedernes ageren indenfor det eksisterende grundlag. Det interne kredsløb beskriver det militære system i samspillet med det omgivende miljø. En vurdering af rimelighed er i sin natur vurderingen af om de gennemførte handlinger er i proportion med det fastsatte rammer. Dette kan beskrives ved at vurdere den gældende lovgivning mod delelementerne i krigsførelsens indre kredsløb. Herved vurderes lovgivningen op mod praktik, hermed kan lovgivningen som teori diskuteres i forhold til de praktiske forhold, udmøntningen af teorien. 1.5 Opgavens struktur For at belyse de faktorer, der indvirker på magtanvendelsen, analyseres de enkelte delelementer. Specialet er således opbygget i syv kapitler. I kapitel 1 indledes til problemfeltet og specialets emne og problem defineres. I tillæg hertil behandles den anvendte teori og metode. Der foretages en afgrænsning og de anvendte kilder diskuteres. Kapitel 2 er en analyse af de anvendte retskilder. I kapitlet applikeres de anvendte retskilder til en forståelse af det juridiske grundlag for danske enheders magtanvendelse. Forståelsen af det juridiske grundlag anvendes til at skabe en betragtning af den magt, der 8

15 rimeligt kan anvendes i en ideal situation i form af et antal faktorer, der anvendes til de følgende analyser. Således tjener kapitel 2 til at belyse problemformuleringens første underspørgsmål ved at besvare hvilke retningslinjer der dimensionerer magtanvendelsen i fm. anti-piraterioperationer. Kapitel 3 er en analyse af Organisation. I dette kapitel analyseres grundlaget for magtanvendelsen som fastsat af de styrende organisationer. Således gennemføres en analyse af opgaven som defineret at Folketinget og NATO i forhold til de udledte analyse faktorer. Kapitlet indeholder en analyse af folketingsbeslutningen for danske enheders deltagelse i OOS som givet i Folketingsbeslutning B59 af 17. december 2009, samt oplysninger om NATO mandat for OOS. Kapitlet tjener således til at belyse problemformuleringens andet underspørgsmål ved at forholde de militære enheders mandat til gældende retningslinjer for magtanvendelse. Kapitel 4 er en analyse af doktrin. I dette kapitel gennemføres en analyse af det doktrinære grundlag for danske enheders magtanvendelse. Dette grundlag findes i en analyse af enhedernes Rules of Engagement doktrin. Analysen vil udlede hvordan Rules of Engagement påvirker enhedernes magtanvendelse, set i forhold til analyse faktorerne. Således besvarer kapitlet problemformuleringens tredje underspørgsmål, ved at belyse hvordan magtanvendelsen kontrolleres. Kapitel 5 behandler teknologien for danske enheder i OOS. I dette kapitel forstås teknologi som de virkemidler, der er til rådighed set i forhold til det operationsområde hvori enhederne opererer og de modstandere enhederne står over for. Således vurderes hvorledes miljøet hvori pirater og enheder opererer, påvirker magtanvendelsen i forhold til analyse faktorerne. Kapitlet vil belyse problemformuleringens fjerde underspørgsmål om der er særlige forhold der vil kunne opfattes forskelligt af militære enheder i forhold til hvordan de ville kunne opfattes af dansk politi. Kapitel 6 er den samlende konklusion. I dette kapitel konkluderes om Søværnets enheder har mulighed for at anvende mere magt end politiet ville kunne under tilsvarende omstændigheder. Kapitel 7 er en perspektivering som vil diskutere hvilken betydning konklusionen vil kunne få i et større perspektiv. 1.6 Kilder Dette afsnit tjener til at beskrive kilderne anvendt i udformningen af specialet og hvorledes de anvendes. Herudover beskrives hvordan noter og referencer er sat op. Specialet anvender flere forskellige typer af kilder. Disse kilder består af lovtekster, internationale konventioner, militære doktriner og egentlige håndbøger. Derfor opsættes noter og kilder som passende for de anvendte kilder. 9

16 Alle kilder anvendt i specialet er officielle dokumenter, eller lovtekst. Kilderne har derfor den højeste validitet og pålidelighed. Hvor der er anvendt tekster på engelsk er citater anført på originalsproget. Er teksten oversat angives dette i parentes. Kildeindsamling er afsluttet 17. februar Kapitel 2 bygger på følgende kilder: 1. Resolutioner fra FNs sikkerhedsråd på original sprog, engelsk 2. Havretskonventionen af 1982 i original sprog, engelsk 3. Lov om politiets virksomhed (Lov nr. 444 af 09/06/2004), inklusiv forarbejder Kapitel 3 bygger på: 1. Folketingsbeslutning B 59 af 17. december 2009, inklusiv forarbejder 2. Oplysninger fra NATO officielle hjemmesider, angivet i fodnoter. Kapitel 4 bygger på: 1. The International Institute of Humanitarian Law publikationen "The Rules of Engagement Handbook. 2. NATO Military Comity Rules of Engagement Doctrine, MC 362/1 Kapitel 5 bygger på: 1. NATO Shipping Centre, Best Management Practices 2. Informationer fra officielle hjemmesider Kilder der er anvendt udover ovenstående er angivet i teksten, eller som fodnote. Anvendt litteratur er angivet i litteraturliste efter MLA-systemet, Retskilder angivet efter juridisk-system. Anvendte figurer og billeder er angivet i med ophavsret i billede- og figurliste. 2. Det retslige grundlag I dette afsnit analyseres retsgrundlaget for anti-pirateri operationer for at afgøre gældende ret på området. I denne analyse fastlægges retsgrundlaget for pirateri med udspring i Somalia. I fastlæggelsen af gældende ret skal der søges hjemmel i en retskilde (Nielsen & Tvarnø, 2011, s. 33). Retsgrundlaget bliver således bestemmende for retsfølgen, der afgør de sanktioner der indtræffer. Retsgrundlaget skal passe til retsfaktum. Retsfaktum er således er de betingelser, der må være opfyldt for at retsfølgen svarer til gældende ret. 10

17 Afsnittet indledes med en analyse af pirateri med oprindelse i Somalia. Denne analyse har til formål at fastlægge retsfaktum. I bestemmelsen af retsfaktum vurderes faktum. Faktum er den samlede mængde konkret hændelse, hvorfra retsfaktum udspringer. Herefter fastlægges retsgrundlaget, altså den samlede jus, som er det samlede lovmæssige grundlag i international- og national ret og derved hvilken lov, der danner grundlag for operationerne. Efterfølgende gennemføres en analyse af denne lovgivning med henblik på at udlede et antal faktorer, der kan anvendes til at analysere doktrin, organisation og teknologi. I afsnittets delkonklusion fastlægges disse faktorer, der derefter tjener to formål: at udlede retningslinjerne, der dimensionerer magtanvendelsen i forbindelse med anti-piraterioperationer, samt at tjene som analyse faktorer gennem de følgende analyser. Dette afsnit har til hensigt at fastlægge retsfaktum med henblik på at udlede hvilket retsgrundlag bliver bestemmende for fastlæggelsen af gældende ret (Nielsen & Tvarnø, 2011). Retsfaktum bygger på faktum, altså de handlinger der gøres. Det er således handlingerne og deres konsekvens der afgør om der kan etableres retsfaktum. Retsfaktum er bestemmende for retsfølgen Faktum De formodede pirater i OOS operationsområde er kendetegnet ved, at de har deres oprindelse i Somalia. De stævner ud fra en større eller mindre base på kysten. (Piratlejr, kendt som Great Pumpkin, Somalias østkyst) 11

18 Når de stævner ud medbringer de våben af forskellige typer. Det kan være både håndvåben som AK47 eller raketstyr, de såkaldte RPG 8. Herudover medbringes stiger og kommunikationsudstyr, herunder GPS 9. Endelig medbringes ofte større mængder vand og brændstof. De formodede pirater opererer indledningsvis i enten en skiff, hvilket er en mindre hurtigtgående båd der traditionelt anvendes til fiskeri, eller i en whaler, der er en større langsomtgående motorbåd, med et antal skiffs på slæb de såkaldte PAGs 10. (Skiff med formodede pirater og piratrelateret udstyr) Det er de hurtigtgående skiffs der anvendes til angreb på handelsskibe i området. Fremgangsmåden vil i udgangspunktet være, at én eller flere skiffs angriber handelsskibe. Herfra kravler piraterne om bord, enten ved at anvende de medbragte stiger eller ved hjælp af entringshager 11 (NATO Shipping Centre, 2011). Såfremt piraterne vurderer det angrebne skib som indbringende sejles dette til en ankerplads indenfor Somalias territoriale farvand, hvor skib og besætning tilbageholdes indtil en løsesum udbetales. Såfremt piraterne ikke vurderer at skibet vil være lønnende, anvendes dette ofte som moderskib for kommende angreb (NATO Shipping Centre, 2011). De større langsomtgående Whalers anvendes som base i en PAG. Det er således ved anvendelsen af disse, at de formodede pirater er i stand til at operere langt ud til havs. Når PAG en er kommet ud i de internationale handelsskibsruter gennemfører de deres angreb ved anvendelse af skiffs som de har haft på slæb (NATO Shipping Centre, 2011). 8 Rocket Propelled Granade 9 Gobal Positioning Systen, navigationsudstyr. 10 Pirate Attack Group 11 Tovværk med knuder og krog. 12

19 (Formodet pirat whaler med forsyninger af brændstof, vand og proviant) Hvad enten angreb og subsidiær kapring gennemføres via den ene eller den anden metode gælder, at når et indbringende mål er kapret, bliver dette sejlet til en ankerplads i somalisk territoriale farvand. Mens skibet befinder sig der indledes forhandlinger med skibets rederi om løsesummen. Når en løsesum er aftalt frigives skib og besætning. Piraterne behandler generelt set deres gidsler rimeligt mens de har dem i deres varetægt, selvom der er talrige eksempler på, at gidsler bliver slået eller udsat for andre former for mishandling, hvorefter de bliver givet mulighed for at kontakte rederi eller familie, formodentlig for at lægge pres på disse i forhandlingerne om løsesum. Der har indtil videre kun været ganske få tilfælde, hvor piraterne har slået deres gidsler ihjel eller udført meget grov vold Retsfaktum I etableringen af retsfaktum bliver det afgørende at fastslå hvornår formodede pirater i forståelsen personer mistænkt for at have til hensigt at begå pirateri, retsligt skifter status til egentlige pirater. Denne skelnen afgøres af om et angreb er påbegyndt. Det bliver således nødvendigt at definere hvornår et angreb, i retslig forstand, er indledt. Fælles for alle gennemførte angreb i OOS operationsområde er, at de gennemføres ved at én eller flere skiffs i højfart sejler op på siden af et handelsskib og piraterne fra skiffen kravler om bord i handelsskibet, hvorefter de med magt overtager skibet. I langt den overvejende del af de gennemførte kapringer og de mislykkedes forsøg på kapring affyrer piraterne deres våben mod handelsskibet under deres angreb (NATO Shipping Centre, 2011). Piraterne vil oftest forsøge at fastgøre en stige eller en entringshage på handelsskibets skibsside og anvende denne til at komme om bord. 13

20 En relevant iagttagelse i forbindelse med fastlæggelsen af retsfaktum kunne være at pirateriet er begået når piraterne har kontrol med handelsskibet. Der er i denne situation ikke mulighed for at misfortolke at hensigt nu er blevet omsat til handling. En anden relevant iagttagelse i forbindelse med fastlæggelse af retsfaktum kunne være, at pirateriet er begået når angrebet er indledt. Her er forståelsen, at der nu ikke længere er tale om en formodet hensigt, men aktuelle handlinger, der viser, at hensigten er pirateri. Fastlæggelse af retsfaktum vil således blive selve iværksættelsen af angrebet på handelsskibet. Angrebet kunne starte, når den første pirat er om bord på handelsskibet. Ligeledes kunne angrebet siges at være igangsat, når første pirat er på stigen eller entringshage der giver adgang til handelsskibet. Tilsvarende kan angrebet siges at være i gang, når stige eller entringshage fastgøres til handelsskibet, når der affyres våben mod handelsskibet, når skiffen(erne) går på siden af handelsskibet, når skiffen(erne) bevæger sig ind mod handelsskibet, når skifferne forsøger at ændre kurs for at komme tættere på et handelsskib, når de øger farten for at blive i stand til at manøvrere tæt på et handelsskib, når de befinder i handelsskibsruterne med lav fart i hvad der ligner en venteposition, når de bevæger sig ind mod handelsskibsruterne, når skifferne sejler fra en whaler i en PAG eller fra et moderskib. Der er således mange muligheder der kan bestemme hvornår et angreb er indledt. Afgørende for fastsættelsen af retsfaktum bliver således, når der ikke længere er tale om en hensigt, men indledningen af et aktuelt angreb er indledt. Der må derfor ikke være mulighed for at tage fejl af et angreb og en anden handling, der ikke kan defineres som pirateri. Derfor må ovenstående vurderes enkeltvis for at fastslå, hvorvidt der er mulighed for forveksling med andre lovlige eller ulovlige handlinger. Hvis retsfaktum bestemmes til første pirat om bord på handelsskibet er der ingen mulighed for fejlfortolkning. Der er ingen mulighed for mistolkning om angrebet er indledt idet der ikke findes andre rimelige forklaringer på hvorfor en ikke officiel person skulle tiltvinge sig adgang til et handelsskib end at et angreb er i gang. Med samme argumentation kan retsfaktum bestemmes ved fastgørelsen af stiger eller entringshager til handelsskibet eller første pirat på disse. Mere kompliceret bliver det at fastsætte, hvorvidt et egentligt angreb er i gang, når der er tale om, at de formodede pirater endnu ikke har etableret egentlig fysisk kontakt med handelsskibet. Der er, særligt i Adenbugten, et omfattende tunfiskeri ved anvendelse af skiffs. Kendetegnene for tunfiskeri er at fiskerne vil navigere bestemt af hvor de tror tunen er. I disse tilfælde hvor fiskerne er aktivt involveret i fiskeri vil det fra et handelsskib se ud 14

21 som fiskerne i deres skiffer forsøger at komme i position til at gennemføre et angreb, uden dette dog er tilfældet (NATO Shipping Centre, 2011). Der har ligeledes været tilfælde, hvor fiskere har affyret de våben de medbringer til selvforsvar mod pirater mod handelsskibe, hvis de ikke føler at handelsskibene tager hensyn til deres fiskeri (NATO Shipping Centre, 2011). Endelig er der en omfattende transport af flygtninge fra Somalia til den arabiske halvø (NATO Shipping Centre, 2011). Disse transporter gennemføres ligeledes i høj fart med skiff og der har været tilfælde, hvor handelsskibe har misfortolket disse skiffers bevægelser med piratangreb. Der er således mulighed for mistolkning af andre personers handlinger, der kan forveksles med pirateri. Et egentligt retsfaktum kan således tidligst fastlægges som det øjeblik, hvor et redskab til entring af handelsskibet fastgøres til rælingen. Som følge heraf vil situationer, hvor personer dels forsøger at kommer om bord, dels er kommet om bord og dels har overtaget kontrollen med skibet ligeledes være pirateri. 2.2 Internationalt retsgrundlag Dette afsnit vil analysere det internationale retsgrundlag for magtanvendelse i forbindelse med anti-piraterioperationer i rammen af operation OCEAN SHIELD (OOS). Det internationale retsgrundlag fastlægges på baggrund af FN sikkerhedsråds resolutioner omhandlende pirateri med udspring fra Somalia. Herefter gennemføres en analyse af gældende retningslinjer fastsat i Havretskonventionen om staters rettigheder og forpligtelser i forhold til pirateri. FN sikkerhedsråd har vedtaget et antal resolutioner omhandlende pirateri med udspring i Somalia. Disse resolutioner er som publiceret på FN officielle hjemmeside 12 : Resolution 1816 (2008) af 2. juni Resolution 1838 (2008) af 7. oktober Resolution 1846 (2008) af 2. december Resolution 1851 (2008) af 16. december Resolution 1897 (2009) af 30. november Resolution 1918 (2010) af 27. april Resolution 1950 (2010) af 23. november Resolution 1976 (2011) af 11. april Resolution 2015 (2011) af 24. oktober Resolution 2020 (2011) af 22. november I Sikkerhedsråds resolution 1816 (2008) bestemmes det at:

22 ..international law, as reflected in the United Nations Convention on Law of the Sea of December 1982 ( the Convention ), sets out the legal framework applicable to combatting piracy and armed robbery, as well as other ocean activities.. Det betyder at den gældende lovgivning på området bliver bestemt af HRK. Jfr. HVK artikel 101 defineres pirateri som følgende handlinger: (a) any illegal acts of violence or detention, or any act of depredation, committed for private ends by the crew or the passengers of a private ship or a private aircraft, and directed: (i) on the high seas, against another ship or aircraft, or against persons or property on board such ship or aircraft; (ii) against a ship, aircraft, persons or property in a place outside the jurisdiction of any State; (b) any act of voluntary participation in the operation of a ship or of an aircraft with knowledge of facts making it a pirate ship or aircraft; (c) any act of inciting or of intentionally facilitating an act described in subparagraph (a) or (b). Som det fremgår af HRK er denne dækkende for de handlinger, der begås i internationalt farvand. Begrebet pirateri er derfor udelukkende gældende for handlinger begået uden for en enhver stats jurisdiktion. Såfremt handlingerne begås indenfor en stats jurisdiktion er der således ikke længere tale om pirateri i juridisk forstand men væbnet røveri. Ligeledes bestemmes det af HRK artikel 101 at pirateri er ulovlig, voldelig frihedsberøvelse for personlig vinding, begået mod besætning eller passagerer på et privat skib eller fly. Der er derfor tale om en kriminel handling. Sikkerhedsråds resolutionerne gældende for pirateri med udspring fra Somalia har, i erkendelse af Somalias manglende evne til at bekæmpe pirateri inden for Somalias territoriale farvand, omfattet væbnet røveri begået på somalisk territorialfarvand som bestemt under de gældende resolutioner. Således bliver HVK gældende ret for bekæmpelse af al pirateri med udspring fra Somalia, både indenfor somalisk territorial farvand og i internationalt farvand. Af HVK følger jfr. artikel 105: On the high seas, or in any other place outside the jurisdiction of any State, every State may seize a pirate ship or aircraft, or a ship or aircraft taken by piracy and under the control of pirates, and arrest the persons and seize the property on board. The courts of the State which carried out the seizure may decide upon the penalties to be imposed, and 16

23 may also determine the action to be taken with regard to the ships, aircraft or property, subject to the rights of third parties acting in good faith. Således skal hjemmel for handlinger der udføres i bekæmpelsen af pirateri indføres under den nationale lovgivning for de enheder, der opbringer formodede pirater og de fartøjer, der anvendes til pirateri. Af HRK artikel 107 bestemmes det at: A seizure on account of piracy may be carried out only by warships or military aircraft, or other ships or aircraft clearly marked and identifiable as being on government service and authorized to that effect. HVK artikel 101, 105 og 107 bestemmer således, at pirater, samt de fartøjer piraterne anvender, og deres udstyr relateret til pirateri kan opbringes og konfiskeres af enhver nations krigsskibe, militære fly eller skibe eller fly klart markerede som værende i en stats tjeneste. Handlingerne der begås i forbindelse med pirateri er kriminelle i juridisk forstand, og jurisdiktion for disse handlinger bliver som bestemt af staten, hvis enheder opbringer piraterne. Det vil sige at danske enheder kan opbringe formodede pirater, konfiskere deres udstyr og fartøjer som efter reglerne i dansk ret. 2.3 Nationalt retsgrundlag Grundloven er lex superior 13 for enhederne og hjemmel for magtanvendelse skal således findes i den følgende danske lovgivning. For den danske stats magtanvendelse i bekæmpelsen af kriminalitet er Lov om politiets virksomhed (Lov nr. 444 af 09/06/2004) (PL) gældende. Da PL er ikke i strid med grundloven lever denne op til det almindeligt gældende legalitets krav og dermed er PL definerende for gældende ret for magtanvendelse under dansk jurisdiktion. Danske enheder, der deltager i OOS gennemfører i henhold til HRK kriminalitetsbekæmpelse. Derfor bliver PL bestemmende for retningslinjerne for den magt, der kan anvendes. PL kapitel 4 er bestemmende for Politiets lovlige anvendelse af magt. Her af bestemmes det af paragraf 15 at: Politiet må anvende magt 1) med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, 13 lex superior, (lat. 'den højere lov'), retsprincip, hvorefter en "højere" regel kun kan ændres ved nye regler på samme eller højere niveau, og regler på "lavere" niveau må respektere højere regler. Fx er Grundloven højere end de love, som Folketinget vedtager i overensstemmelse med Grundloven, mens en ministers bekendtgørelser i henhold til en lov er lavere (lat. inferior) end Folketingets love. Kilde: denstoredanske.dk 17

24 2) med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, 3) med henblik på at bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold, 4) som led i bistand til andre myndigheder, 5) som led i udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver samt 6) med henblik på at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs person befinder sig i fare. For magtanvendelsen i forbindelse med pirateri skal det lovmæssige grundlag findes i PL 15, pkt. 3. Danske enheder kan derfor lovligt anvende magt i forbindelse med deltagelse i OOS for at bringe strafbar virksomhed til ophør, eller i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold. Niveauet af magt der lovligt kan anvendes findes i PL 16: Politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade. Stk. 2. Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til et minimum. Således gælder det tilsvarende for anvendelse af magt for danske enheder i OOS, at magtanvendelsen skal være nødvendig, forsvarlig, rimelig i forhold til interessen, der søges beskyttet og det skal vurderes om der er risiko for at udenforstående kommer til skade. Særligt for anvendelsen af skydevåben bestemmer PL jævnfør 17 at: Skydevåben må kun anvendes med henblik på 1) at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person, 2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader, 3) at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, 4) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på person, medmindre der ikke skønnes at være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant angreb, 18

25 5) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, eller 6) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have begået alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder. Stk. 2. Før politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på person, skal det så vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet. Stk. 3. Er der nærliggende risiko(135) for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydes i yderste nødsfald. Stk. 4. En polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun anvende skydevåben efter ordre fra en leder, medmindre der foreligger en situation som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. Stk. 5. Har politiets skudafgivelse medført skade på person, skal den pågældende straks undersøges af en læge. Pirateri er i HRK anerkendt som acts of violence. Der er således tale om alvorlig og voldelig kriminalitet, der indebærer risiko for fare for personer der udsættes for pirateri. Danske enheder må derfor jfr. PL 17, stk. 1 anvende skydevåben for at: at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb, afværge fare i øvrigt for personers liv eller at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader, sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund kan mistænkes for at påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på person. Som udlagt ovenstående må danske enheder i OOS anvende skydevåben i forbindelse med pågribelsen af personer, der er i gang med at gennemføre pirateri, eller som med rimelig grund kan mistænkes for at ville gennemføre pirateri. 2.4 Magtanvendelse Formålet med dette kapitel er at operationalisere den valgte teori. For at operationalisere teorien må der udledes et antal faktorer, der kan vurderes i forhold til organisation, doktrin og teknologi. De fremkomne faktorer er et udtryk for hvordan den ovenfor analyserede lovgivning anvendes i praksis. Faktorerne skal derfor kunne forholdes til faktum som det observeres i OOS. I anvendelsen af den analyserede lovgivning findes en kvalificering og forklaring på 19

26 lovteksten i forarbejderne til lovgivningen. Det er i forarbejderne at lovgivers formål med reglerne beskrives. Forarbejderne er således et nødvendigt og relevant fortolkningsbidrag til loven og de enkelte bestemmelser. Hermed vil en analyse af forarbejderne til retsgrundlaget udgøre en kvalificering af teorien. Forarbejderne til PL findes i Forslag til Lov om politiets virksomhed, 2003/1 LSF 159, af Heri beskrives i de almindelige bemærkningerne til lovforslaget, baggrunden for de foreslåede paragraffer, og der fremkommer en uddybning af hvordan formuleringerne i de enkelte paragraffer skal forstås i forslagets kontekst. Forslag til politiets virksomhed er sidenhen vedtaget ved lov om politiets virksomhed (LOV nr. 444 af 09/06/2004) uden ændringer. Derfor er bemærkningerne gældende og anvendelige i forståelsen af Loven. I det følgende afsnit uddrages og analyseres de bemærkninger til loven, som omhandler politiets magtanvendelse, med henblik på at danne et analysegrundlag i form af et antal faktorer, der danner retsgrundlag for politiets magtanvendelse. Disse faktorer anvendes i de følgende analyser i vurderingen af organisation, doktrin og teknologi for danske enheder indsat i OOS, med henblik på at analysere om de militære enheder har mulighed for at anvende mere magt end politiet ville have haft, idet faktorerne bestemmer retningslinjerne, der er dimensionerende for magtanvendelse i fm. anti-piratoperationer, der bekæmper pirateri med udspring i Somalia Magtanvendelse generelt Overordnet vil personer underlagt dansk lov, have ret til at forsvare sig i henhold til straffelovens (SL) 13 om nødværge, i tillæg hertil vil det, for dem, være lovligt at forhindre strafbare handlinger i henhold til SL 14 om nødret. Herudover fastsætter PL rimelig magtanvendelse i forbindelse med udførelsen af den pålagte politiopgave. SL 13 og 14 lovliggør, hvad der generelt beskrives som selvforsvar og udvidet selvforsvar i forståelsen en ulovlighed begået i beskyttelsen af andre eller ejendom. Således fastsættes i SL 13: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. 20

27 Af SL 13 følger derfor at også besætningsmedlemmer i danske enheder har ret til at forsvare sig mod angreb. Det betyder, at der stadig er ret til selvforsvar i forståelsen nødværge såfremt et besætningsmedlem føler sig truet på livet i forbindelse med udførelsen af hans eller hendes opgave. Af SL 14 følger, at: En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Ifølge 14 gælder således, at besætningsmedlemmer har ret til at udføre udvidet selvforsvar i forståelsen af handlinger der tjener til at beskytte tredjemand eller gods. Det følger dog af loven at handlingen skal være af underordnet betydning i forhold til den eller det der søges beskyttet. Af SL 13 og 14 følger det derfor at besætningsmedlemmer lovligt kan anvende magt i selvforsvar og i forsvaret af andre eller materielle goder. Det gælder for denne magtanvendelse, at den skal være underordnet, det medfører ingen begrænsning i niveauet af magt, men at magten anvendt skal være relativ mindre end det, der søges beskyttet. I tillæg hertil kommer at situationen hvori magten anvendes har en betydning. Hermed gælder, at personen der anvender magt føler sig truet og denne følelse får således betydning for magtanvendelsens lovlighed. Udover den altid gældende ret til nødværge og nødret har enhederne i OOS ligeledes mulighed for at anvende magt i forbindelse med deres løsning af den pålagte opgave. For denne specifikke ret skal hjelmen findes i PL. PL giver jfr. 15, pkt. 3 ret til; at anvende, magt med henblik på at bringe en strafbar handling til ophør eller i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold. I PL fremgår det af 16, stk.1, at der i beslutningen om magtanvendelse skal anlægges perspektiv om nødvendighed, forsvarlighed og proportionalitet: magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig samt proportional i forhold til den interesse der søges beskyttet. I forslag til lov om politiets virksomhed punkt 6.1 fastsættes niveauet af magtanvendelse. Dette niveau fastsættes som afledt af strafferetsplejen, ifølge bestemmelserne i retsplejelovens 758, stk. 1, 792 e, stk. 2 og 798, stk. 1, at: indgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader Således følger, at magtanvendelse ligeledes ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemtvinge indgrebet. Det vil naturligvis altid bero på et skøn, i den givne situation, hvad der er nødvendigt for gennemtvingelse af indgrebet, men det følger at der 21

28 er en betydelig margin for politiet i gennemførelsen af magtanvendelsen kan foretage konkrete skøn. PL definerer således rammen for hvornår magt kan anvendes og opbrudt i variable ses derfor tre variable der altid skal være opfyldt før magtanvendelse kan komme på tale: Nødvendig og forsvarlig proportional skånsomt I de almindelige bemærkninger til forslag til lov om politiets virksomhed udvides med en nærmere definition af hvordan politiets mulighed for magtanvendelse skal forstås. Det beskrives i de almindelige bemærkninger til PL 16, stk. 1, at der gælder et proportionalitetsprincip om, at: Kravet om at magtanvendelsen skal være nødvendig og forsvarlig indebærer, at magt kun må anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige. Kan den konkrete opgave løses ved, at politiet udsteder påbud mv., må magtanvendelse ikke finde sted Det er således et krav, at andre mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige. Der er dog ikke et krav at magtanvendelsen eskaleres trinvist fra mindre magtmidler som f.eks. et påbud, hvis situationens natur eller andre omstændigheder gør at en trinvis eskalering ikke vil være hensigtsmæssig. Således beskrives i de almindelige bemærkninger til PL 16, stk. 1. at:.hvis øjeblikkelig magtanvendelse efter en konkret vurdering er nødvendig, f.eks. for at afværge et påbegyndt angreb på en person, kan politiet gribe til magtanvendelse uden forinden at have forsøgt at løse situationen ved et påbud mv. Af dette følger, at det er situationens særlige omstændigheder der er bestemmende for hvordan magt anvendes. Det kan derfor fastslås, at reglerne i SL og PL, at personer og enheder i OOS kan anvende magt i forbindelse med nødværge, nødret og med henblik på at bringe en strafbar handling til ophør. I tillæg her til kan magt anvendes i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold. Der følger ikke af denne lovgivning en begrænsning i magtanvendelsen. Der er således fastlagt i reglerne, at magtanvendelsen er lovlig såfremt den er nødvendig og forsvarlig, det vil sige at magtanvendelsen ikke overstiger det nødvendige for gennemførslen. Magtanvendelsen skal være proportional, og således stå i et rimeligt forhold til den handling der søges stoppet og tillige skal magtanvendelsen gennemføres så skånsomt som muligt. Endelig kan magt anvendes lovligt uden indledende varsel såfremt situationens særlige omstændigheder taler herfor. 22

29 2.4.2 Anvendelse af skydevåben Anvendelsen af skydevåben som magtmiddel er underlagt særlige regler. Af PL og af de almindelige kommentarer til forslag til Lov og politiets virksomhed fremgår det at der er særlige hensyn, der skal tages inden og i forbindelse med anvendelse af skydevåben. Af de almindelige kommentarer i lovforslaget fremgår det, at anvendelsen af skydevåben ikke begrænses til egentlig afgivelse af skud for virkning, men tillige varselsskud og trussel om anvendelse af skydevåben. Således beskrives det i de almindelige kommentarer til forslag til Lov om politiets virksomhed 17, stk. 1 at: Bestemmelsen omfatter den faktiske afgivelse af skud, herunder varselsskud, samt advarsler og andre tilkendegivelser om afgivelse af skud. Således skal bestemmelserne for afgivelse af skud være opfyldt både ved faktisk afgivelse af skud og ved trussel herom. Politiet skal derfor i forbindelse med anvendelse af skydevåben sikre, at situationen lever op til kravene om afgivelse af skud. Disse krav specificeres i kommentarerne til 17, stk. 1, nr. 1 hvor det anføres, at: Skydevåben kan anvendes med henblik på at afværge et påbegyndt angreb eller et overhængende farligt angreb på person. Kommentaren henviser til, at angrebet skal være farligt. Et angreb er farligt når det indebærer eller må formodes at indebære fare for den angrebnes liv eller fare for at den angrebne pådrager sig alvorlige helbredsskader. Det fremhæves i bemærkningerne, at dette navnlig er tilfældet hvis: hvis angriberen er bevæbnet med skydevåben eller et farligt stik- eller slagvåben. Et angreb kan endvidere være farligt, hvis det udføres så kraftigt og brutalt eventuelt af flere i forening at der af den grund er anledning til at frygte for den angrebne persons liv mv. Der er således mulighed for at anvende skydevåben til at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb. I tillæg hertil beskriver de almindelige kommentarer til 17, stk. 1, nr. 4, til forslag til lov om politiets virksomhed at: skydevåben kan anvendes ved pågribelse af personer, som har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på person.. Det følger heraf, at såfremt der i situationen kan fastsættes en rimelig mistanke for, at et farligt angreb er påbegyndt, kan der ligeledes anvendes skydevåben. Der er i denne fastlæggelse tale om mistanke (og ikke et angreb, der i modsætning til mistanke er manifesteret ved handlinger), men en naturlig følge af handlinger der med rimelig grund vurderes at ville for løbe de egentlige handlinger. Der kan i denne vurdering indgå vurderinger af tidligere forhold. Mistanken defineres som rimelig når forberedelseshandlingerne er afsluttet og det eksemplificeres ved at der f.eks. kommes patroner i et skydevåben. 23

30 Hermed kan enhederne i OOS lovligt anvende skydevåben i forbindelse med at afværge et angreb på en person, i dette tilfælde personer, om bord på et skib udsat for pirateri. Endvidere kan enhederne lovligt anvende skydevåben til at afværge et overhængende farligt angreb hvor der er fare for liv eller alvorlige helbredsskader, i dette tilfælde et overhængende pirat angreb. Endelig kan enhederne lovligt anvende skydevåben i forbindelse med pågribelse af personer der med rimelig grund mistænkes for at ville begå pirateri. I afsnit , og udredes retsfaktum for påbegyndt og overhængende angreb, samt omstændigheder der med rimelighed kan udgøre mistanke om et påbegyndt angreb, set i kontekst af OOS med henblik på at udlede faktorer til anvendelse i de følgende analyser Påbegyndt angreb I definitionen af hvornår et angreb er påbegyndt skal fastlægges, at der ikke længere kan være tvivl om hensigten, jfr. afsnit om Retsfaktum. Det følger heraf at de observerede handlinger ikke kan mistolkes som værende udtryk for andet end et påbegyndt angreb. For situationerne i OOS er det gældende, at der ikke kan være tvivl om hensigten i det tilfælde hvor de formodede pirater forsøge at få uretmæssig adgang til et handelsskib. Denne situation opstår i det øjeblik hvor mindst én formodede pirat befinder sig på et middel til at skaffe sig adgang til handelsskibet. I det øjeblik er der ikke længere objektiv tvivl om, at de efterfølgende handlinger vil være med hensigt til at begå voldelige handlinger med henblik på at få uretmæssig kontrol med handelsskibet. I tillæg hertil kommer at disse handlinger gennemføres af flere i forening og med skydevåben. Der er således efter gældende lovgivning hjemmel for enhederne i OOS til at anvende magt til at forhindre denne strafbare handling og enhederne har ligeledes hjemmel til at anvende skydevåben som magtmiddel til at afværge dette angreb. At de formodede pirater anvender skydevåben i deres ulovlige handling gør at angrebet pr. definition bliver farligt, idet det med rimelighed kan formodes at angrebet vil indebære fare for de angrebne personers liv eller at der er fare for at de angrebne personer pådrager sig alvorlige helbredsskader som følge af angrebet. Således kan danske enheder i forbindelse med deres opgaveløsning i OOS lovligt anvende skydevåben imod person(er) der uretmæssigt tiltvinger sig adgang til et handelsskib, i dette når den første pirat befinder sig på et middel til at tiltvinge sig adgang Overhængende og farligt angreb I henhold til afsnit om fastlæggelsen af restfaktum er der et antal situationer, hvor et angreb kan siges at være indledt. I fastsættelsen om et angreb er overhængende er det jfr. de almindelige kommentarer til forslag til lov om politiets virksomhed 17, stk. 1, nr. 1 gældende at: 24

31 Et overhængende angreb omfatter i forhold til det påbegyndte angreb det tidsmæssige fjernere, men dog stadig sikre angreb, f.eks. aktiveringen af en bombe eller lignende Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at i forståelsen af hvornår et angreb er overhængende fastsættes, at de følgende konsekvenser er irreversible, således gives aktiveringen af en bombe som eksempel. Det må forudsættes, at når bomben er aktiveret kan den ikke uden stor risiko de-aktiveres igen. Således følger at når de formodede pirater har fastgjort et middel til at tiltvinge sig adgang til handelsskibet vil den naturlige følge heraf være, at de anvender dette middel til at begå den ulovlige handling, i dette tilfælde, til at få kontrol over handelsskibet. Således kan danske enheder i forbindelse med deres opgaveløsning i OOS lovligt anvende skydevåben imod personer, der i fællesskab og med anvendelse af våben, fastgør middel til uretmæssigt at til tvinge sig adgang til et handelsskib Mistanke I henhold til afsnit om fastlæggelse af retsfaktum kan der således udledes at der er begrundet mistanke når forberedelseshandlingerne til et piratangreb er afsluttet. I forbindelse med forberedelseshandlinger til gennemførelse af pirateri kan der ikke udelukkende ses på opladning med partoner i våben. I området hvor danske enheder gennemfører OOS er det normalt at både fiskere og andre med lovlige aktiviteter besidder våben til selvforsvar mod pirater. Der er altså ikke tale om en begivenhed, der kan karakteriseres som retsfaktum når en person besidder et skarpladt våben i en skiff eller lign. I vurderingen af hvornår personer med rimelighed kan mistænkes for at have til hensigt at begå pirateri bliver det således andre handlinger der skal lægges til grund. Særligt for pirater gælder, at for at gennemføre deres angreb må de besidde særligt udstyr, der muliggør pirateriet. Dette udstyr kan være, men er ikke nødvendigvis, begrænset til stiger og andre redskaber til at tiltvinge sig adgang til handelsskibe. Der er ikke andre i området der af hensyn til at udføre deres lovlige ærinde besidder f.eks. stiger. Populært sagt er der ikke mange vinduespudser firmaer i området. Ligeledes er personer, der har til hensigt at begå pirateri, ofte også tungere våben i deres besiddelse. Disse våben er ofte de såkaldte RPG eller maskingeværer. herudover ses pirater ofte, specielt når de opererer i de såkaldte PACs at have store mængder af brændstof og vand i tønder om bord. Endelig er der ofte et større antal personer om bord, når hensigten er pirateri end når der er tale om fiskere. Disse kan samlet set beskrives som piratrelateret udstyr. I fastsættelsen af hvornår enhederne i forbindelse med deres opgaver i OOS med rimelig grund kan mistænke personer for at have påbegyndt et angreb når de befinder sig til søs og er i besiddelse af udstyr, der kun finder anvendelse i forbindelse gennemførelsen af pirateri. 25

32 2.5 Delkonklusion analyse faktorer I dette afsnit anlægges et antal faktorer, til brug for de følgende analyser. Disse faktorer er et udtryk for de retningslinjer der dimensionerer magtanvendelsen i fm. antipiratoperationer der søger at bekæmpe pirateri med udspring fra Somalia. Idet faktorerne udledes af international- og heraf følgende national lovgivning, er disse faktorer et udtryk for de retningslinjer, der dimensionerer den magt dansk politi ville kunne anvende i fm. OOS. Da OOS gennemføres med militære enheder, vil disse analyse faktorer tillige blive et udtryk for retningslinjerne der dimensionerer den magtanvendelse danske enheder kan anvende i OOS. Således besvarer denne delkonklusion første underspørgsmål til problemformuleringen ved at fastsætte retningslinjerne der er dimensionerende for magtanvendelsen i fm. antipiratoperationer, specifikt operationer der bekæmper pirateri med udspring fra Somalia. 1. Nødværge Jævnfør ovenstående analyse har besætningsmedlemmer om bord på danske enheder, der deltager i OOS, en lovmæssig ret til selvforsvar i forståelsen nødværge. Derfor kan besætningsmedlemmer forsvare sig selv, når det oplever en trussel mod eget liv og helbred. Der kan ikke fastlægges en definition af, hvornår denne trussel er reel. Definitionen er nødt til at bero på personens aktuelle oplevelse i situationen. 2. Nødret Jævnfør ovenstående analyse kan besætningsmedlemmer om bord på danske enheder, der deltager i OOS have ret til at forsvare andre i forståelsen nødret. Der gælder, at besætningsmedlemmerne kan begå en ellers ulovlig handlig for at hindre en ellers større ulovlighed. For besætningsmedlemmerne gælder således, at de kan anvende de midler, de har til rådighed, forudsat, at handlingen har en mindre juridisk konsekvens end den handling, den skal forhindre. Specifikt for anti-pirat operationer kan besætningsmedlemmer derfor anvende våben for at hindre overgreb på eventuelle gidsler under kontrol af pirater, eller i forsvaret af andre besætningsmedlemmer på danske enheder. Særlig ved anvendelse af skydevåben gælder det herudover at enhederne kan anvende skydevåben i følgende situationer: 3. Påbegyndt farligt angreb Enhederne kan anvende skydevåben som magtmiddel for at stoppe et påbegyndt farligt angreb, der indebærer risiko for den angrebne persons liv, eller hvis der er risiko for alvorlige helbredsskader. Derfor kan enhederne i OOS lovligt anvende skydevåben mod pirater, når de befinder sig på et middel til at tiltvinge sig adgang til et handelsskib. 4. Overhængende farligt angreb 26

33 Enhederne kan anvende skydevåben som magtmiddel for at stoppe et overhængende farligt angreb, der indebærer risiko for den angrebne persons liv, eller hvis der er risiko for alvorlige helbredsskader. Derfor kan enhederne i OOS lovligt anvende skydevåben mod pirater fastgør, eller forsøger at fastgøre et middel til at tiltvinge sig adgang til et handelsskib. 5. Mistanke Enhederne kan anvende skydevåben som magtmiddel for at stoppe personer der mistænkes at have til hensigt at begå et farligt angreb, der indebærer risiko for den angrebne persons liv, eller hvis der er risiko for alvorlige helbredsskader. Derfor kan enhederne i OOS lovligt anvende skydevåben mod pirater med sikkerhed er i besiddelse af piratrelateret udstyr. Endelig gælder for den lovlige magtanvendelse at: 6. Nødvendig og forsvarlig Magt kan kun anvendes hvis der er nødvendigt, det vil sige, at der ikke må være andre midler til rådighed, der kan anvendes i stedet for magt. Endvidere gælder, at magtanvendelse skal gennemføres forsvarligt, i betydningen: uden risiko for tredjemand. 7. Proportional Magt skal anvendes proportional, når det er muligt. Dette er dog ikke en begrænsning såfremt der anvendes det eneste til rådighed værende magtmiddel, eller proportionalitet vil øge risikoen for den eller de, der søges beskyttet. 8. Skånsom Magt skal anvendes så skånsomt som muligt. Det vil sige at den anvendte magt skal være så begrænset i virkning som det er muligt for at opfylde formålet. I de følgende analyser vil ovenstående faktorer blive anvendt i analyserne af doktrin, organisation og teknologi, med henblik på at vurdere om enhederne, der opererer i OOS, har mulighed for at anvende mere magt end politiet ville have haft i den tilsvarende situation. 3. Organisations analyse I dette kapitel redegøres for de to overordnede organisationer, der træffer de grundlæggende beslutninger om danske enheders magtanvendelse i forbindelse med operation OOS. Den efterfølgende analyse vil bygge på analyse faktorerne udledt i kapitel 2. I forståelsen af organisation er anlagt perspektivet, at de relevante organisatoriske beslutninger er mandaterne givet af Folketinget og NATO. Kapitlet er således inddelt i to 27

34 redegørelsesafsnit, en analyse af betydningen for magtanvendelsen og en delkonklusion, der beskriver i hvilket omfang enhedernes operationer forholder sig til de teoretiske faktorer. Kapitlet tjener således til at belyse problemformuleringens andet underspørgsmål ved at udlede om der er særlige forhold ved de militære enheders mandat der vil begrænse, eller udvide enhedernes mulighed for at anvende magt. 3.1 Nationalt Mandat Mandat for indsættelse af danske enheder i OOS skal findes i folketingets beslutninger. I forarbejderne til disse beslutninger udredes politiske spørgsmål om beslutningen og der er således mulighed for, at medlemmer af Folketinget kan uddybe den fulde betydning af beslutningen. Ligeledes er der mulighed for at afklare det opgave spektrum beslutningen dækker. Baggrunden for danske enheders indsættelse i OOS skal findes i folketingsbeslutning B 59 af 17. december Folketingsbeslutning B59 beslutter dansk deltagelse i NATO antipirateri operation OCEAN SHIELD. Folketingsbeslutning B59 blev fremlagt Folketinget 19. november 2009 af Udenrigsminister Per Stig Møller. Herefter gennemførtes første behandling 26. november 2009, og der blev givet mulighed for indsendelse og besvarelse af spørgsmål fra Folketingets medlemmer. Den politiske drøftelse af forslaget gennemførtes 9. december 2009, herefter blev betænkningen indgivet og forslaget blev vedtaget ved anden behandling 17. december I den skriftlige fremstilling af beslutningsforslaget specificerer Udenrigsministeren, at formålet for indsættelsen danske enheder af ABSALON-klassen er deltagelse i NATO antipirateri operation OCEAN SHIELD. Således fremsattes i skriftlig fremsættelse af 19. november 2009: Folketinget meddeler sit samtykke til, at et dansk militært bidrag indsættes i NATO s Operation Ocean Shield som led i den internationale indsats mod pirateri i farvandet ud for Afrikas Horn. Beslutningsforslaget fremsattes med bemærkninger. I bemærkningerne til forslag til folketingsbeslutning B59 fremgår det, at beslutningsforslaget omhandler en indsættelse af et sømilitært bidrag i OOS gennem to perioder i I bemærkningerne til beslutningsforslaget udlægges formålet med indsættelsen, og rammerne for bidragets muligheder for at anvende magt i forbindelse med deltagelsen. 14 Folketingsbeslutninger og forarbejder hertil er offentlig tilgængelige via Folketingstidende, Folketingsbeslutning B59: 28

35 Bemærkningerne fremhæver således specifikt, at mandatet som bidraget underlægges via NATO er respons på FN s sikkerhedsresolutioner 1814 (2008), 1816 (2008), 1838 (2008) og 1846 (2008). Særligt fremhæves det i punkt III i bemærkningerne til beslutningsforslag B59 at: Det danske sømilitære bidrag vil være undergivet folkeretten. FN s havretskonvention indeholder i kapitel VII om det åbne hav en række generelle bestemmelser om flådefartøjers adgang til at træffe foranstaltninger til bl.a. bekæmpelse af pirateri. Ligeledes fremhæves det at bidraget vil: have mandat til magtanvendelse i selvforsvar, herunder som fastlagt ved NATO s regler for magtanvendelse,... Endelig fremhæves det at: Sikkerhedsresolution 1816 (2008) og 1846 (2008) bemyndiger de stater, der samarbejder med den somaliske overgangsregering om bekæmpelse af pirateri, til at sejle ind i somalisk territorialfarvand og dér i overensstemmelse med folkeretten at anvende den nødvendige magt til bekæmpelse af pirateri. Forslaget gennemgik den politiske proces og herigennem rejstes syv spørgsmål til afklaring af beslutningsforslaget. Ingen af disse spørgsmål var møntet på enhedernes magtanvendelse. Forslag til folketingsbeslutning B59 blev vedtaget med 102 stemmer for og ingen imod. Beslutningsforslag B59 er siden blevet forlænget gennem beslutning i Udenrigspolitisk Nævn, som hjelmet i afsnit V i bemærkningerne til folketingsbeslutning B NATO mandat NATO s fulde mandat er ikke umiddelbart til rådighed i en udgave klassificeret til åben brug. Derfor vil dette afsnit bygge på en fortolkning af oplysninger til rådighed på NATO hjemmesider. Det vil naturligvis ikke give det fulde billede af magtanvendelsesdirektivet for enhederne indsat i OOS, men det vil være muligt at udlede grundlaget for direktivet på baggrund af den til rådige information, og heraf udlede det juridiske grundlag for OOS. Dette grundlag vil derefter blive anvendt til en analyse af mulig og lovlig magtanvendelse for danske enheder indsat i OOS. OOS er en NATO operation og således under mandatet af North Atlantic Council (NAC), der har udgivet de overordnede retningslinjer for operationens gennemførelse. Den praktiske ledelse gennemføres af NATO s militære ledelse i Strategic Allied Command Operations via Maritime Command NORTHWOOD (MANW). Det er således NAC, der udgiver de overordnede retningslinjer og MANW, der gennemfører den daglige ledelse. 29

36 Jfr. NATO officielle hjemmeside gennemføres OOS i overensstemmelse med gældende FN Sikkerhedsrådsresolutioner: NATO is conducting counter-piracy activities in full complementarity with the relevant UN Security Council Resolutions 15 Det betyder at NAC anerkender forpligtigelsen til at overholde international lovgivning, som beskrevet i sikkerhedsresolutionerne, særligt at det er HRK der er overordnet international lovgivning på området som beskrevet i FN Sikkerhedsrådsresolution 2020 af 2011: Further re-affirming that international law, as reflected in United Nations Convention on the law of the Sea of 10 December 1982 (the Convention ), sets out the legal framework applicable to combatting piracy and armed robbery at sea.. Herved anerkender NATO at pirateri er en voldelig forbrydelse og jfr. analyse i kap.2, at enhederne kan anvende magt som i henhold til national lovgivning. Herudover anerkender NATO ved referencen til gældende sikkerhedsrådsresolutioner, at enhedernes magtanvendelse lovligt fastlægges som beskrevet i sikkerhedsrådsresolution 1846 af 2008, hvori Sikkerhedsrådet fastsætter, at der lovligt kan anvendes alle midler nødvendige i bekæmpelsen af pirateri på internationalt farvand såvel som på somalisk territorialfarvand. Sikkerhedsresolution 1846 beskriver således: Use, within the territorial waters of Somalia, in a manner consistent with such action permitted on the high seas with respect to piracy under relevant international law, all necessary means to repress acts of piracy and armed robbery at sea Således vil gældende mandat for OOS, som givet af NAC, i sin klassificerede form indeholde reference til enhedernes magtanvendelse, begrænset til nødvendig magt, som hjelmet i FN s sikkerhedsresolutioner og ikke overskridende respektive nationale lovgivninger. I udstrækning vil mandatet indeholde bestemmelser om magtanvendelse i både internationalt farvand og somalisk territorialt farvand, samt en udlægning af bestemmelser for magtanvendelse ved både definitionen af pirateri og væbnet røveri. 3.3 Analyse af mandater Mandatet givet af Folketinget pålægger ikke enhederne begrænsninger i retten til selvforsvar i form af nødret og nødværge, som gældende i dansk lov. I det analyse faktorerne er en udledning af international lov og national lov er der derfor fuld overensstemmelse mellem den magtanvendelse Folketinget har bemyndiget og analyse faktorerne. I tillæg hertil behandler det nationale mandat retten til anvendelse af nødvendig magt til bekæmpelse af pirateri, ved reference til gældende sikkerhedsrådsresolutioner. Herved hjelmes enhedernes magtanvendelse til opfyldelse af missionen indenfor HRK

37 Det betyder, at enhederne kan anvende magt, herunder dødelig magt, i bekæmpelsen af pirateri. Derfor gælder ligeledes, at det nationale mandat er i overensstemmelse med de udledte analyse faktorer idet disse er en udledning af det nationale retsgrundlag for anvendelse af magt, som hjelmet for det danske politi. NATO beskriver ligeledes at mandatet for OOS er funderet i FN Sikkerhedsrådsresolutioner. Således følger, at NATO erkender, at enhederne kan anvende den nødvendige magt til bekæmpelse af pirateri. NATO erkender ligeledes at der er en ret til selvforsvar, men idet NATO er en konsensus organisation, og at forskellige nationer har forskellige regler for nødret og nødværge, er der mulighed for at enhederne pålægges begrænsninger i anvendelsen af magt. Der er i NATO konsensus om, at personer og enheder kan udøve selvforsvar i forståelsen af personligt forsvar mod en trussel mod den enkelte person eller enhed. Der er dog ikke i NATO konsensus om forståelsen af nødret. Således følger derfor at enhederne, når de er underlagt NATO mandat vil være begrænset i deres mulighed for at gennemføre udvidet selvforsvar. Der er således en begrænsning i enhedernes magtanvendelse i forhold til analyse faktoren nødret. Folketingets mandat for enhedernes magtanvendelse refererer til NATO som den overordnede kommandomyndighed for enhederne i forbindelse med gennemførelse af OOS. Derfor vil danske enheder, under NATO kommando, i forbindelse med gennemførelsen at anti-piraterioperationer være forpligtet til at begrænse deres magtanvendelse i forbindelse med nødret og nødværge til udelukkende at kunne gennemføre nødværge som beskrevet i PL. For både mandatet givet af Folketinget og NATO beskrives, at magt kan anvendes som udlagt i FN Sikkerhedsresolutioner. Det betyder at enhederne kan anvendes den nødvendige magt til at gennemføre operationerne i forbindelse med deltagelse i OOS. Idet Folketinget underlægger enhederne NATO kommando i OOS, anderkendes det, at det bliver NATO, der udgiver de overordnede retningslinjer for magtanvendelsen. NATO vil således, i konsensus, udgive en gældende Rules of Engagement profil, der beskriver hvilke magt midler der kan anvendes og hvilke niveau der kan godkende anvendelsen. For den faktiske anvendelse af magt bliver der derfor en begrænsning i enhedernes mulighed for at anvende magt, idet der skal søges og give tilladelse til magtanvendelse for hvert eskalationstrin der gennemføres. Dette er ligeledes en begrænsning idet analyse faktorerne giver mulighed for at denne eskalation besluttes af den udførende enhed. Da NATO mandatet er et udtryk for konsensus, og at det beskrives, at intet i mandatet kan overskride national lovgivning følger det, at enhedernes mulighed for at anvende magt ikke kan overskride den magt der vil kunne anvendes ifølge analyse faktorerne. Således kan det at enhederne er underlagt NATO kun medføre en begrænsning og ikke en udvidelse af muligheden for anvendelse af magt. 31

38 3.4 Delkonklusion Således følger, at danske enheder i forbindelse med gennemførelse af antipiratoperationer i OOS bliver begrænset i magtanvendelsen som følge af, at NATO fører kommando. Specifikt bliver enhederne begrænset i at gennemføre Nødret som beskrevet i dansk lov. Herudover vil der være en begrænsning i enhedernes mulighed for at beslutte at anvende magt, idet disse refererer til NATO kommandomyndigheder, der i de enkelte tilfælde vil give tilladelse til den egentlige magtanvendelse. 4. Doktrin analyse I dette kapitel analyseres doktrinen bag danske enheders deltagelse i OOS. Analyserne vil bygge på de teoretiske faktorer udledt i kapitel to. I forståelsen af doktrin er anlagt perspektivet, at de relevante doktriner er som fastlagt i NATO Rules of Engagement Doctrine (MC362/1). I forståelsen af Rules of Engagement (ROE) anvendes arbejder fra Institute of Humanitarian Law, Sanremo. Således vil kapitlet bestå af en redegørelse af ROE og hvorledes ROE opfattes internationalt. Herefter gennemføres en analyse af MC 362/1, med henblik på at vurdere denne i forhold til analyse faktorerne. Militære enheders magtanvendelse kontrolleres af Rules of Engagement (ROE). Ved anvendelse at ROE anlægges et antal begrænsninger i udøvelsen af magt med henblik på at sikre, at en given operation ikke udvikler sig mere voldeligt end nødvendigt. ROE er således udtryk for begrænsninger i de underlagte enheders handlemuligheder. Omvendt er ROE ikke et udtryk for handlinger, der skal gennemføres eller et værktøj til operationsplanlægning. ROE er i udgangspunktet samlende for en militær styrke. ROE bliver forhandlet og vedtaget af de højeste nationale myndigheder. I tilfældet NATO er det således NAC der godkender den ROE profil enhederne opererer under. I dette kapitel vil redegøres for ROE, særligt hvordan ROE forstås i en international sammenhæng og hvordan ROE anvendes til at styre magtanvendelsen i en operation. Dette gennemføres ved en redegørelse af ROE i et internationalt vestligt perspektiv, som udlagt af International Institute of Humanitarian Law. Herefter gennemføres en redegørelse af ROE i NATO doktrin. Disse Redegørelser danner baggrunden for en udlægning af en mulig ROE profil, der analyseres i forhold til analyse variable som fremkommet af Kap 2. med henblik på at identificere diskrepans i applikationen af magt. Således tjener kapitlet til at belyse problemformuleringens tredje underspørgsmål om den militære kontrol medfører en begrænsning eller en udvidelse af beføjelserne til at anvende magt. 32

39 4.1 International Institute of Humanitarian Law The International Institute of Humanitarian Law (IIHL) er en uafhængig, non-profit, humanitær organisation, der blev grundlagt i 1970 i Villa Ormond, Sanremo (Italien). IIHL primære formål er at behandle international humanitær lov, menneskerettigheder, flygtninge lov og relaterede områder. IIHL er et internationalt anderkendt center for viden indenfor alle aspekter af træning, forskning og fortolkning af alle aspekter af international humanitær lov. Instituttet samarbejder med relevante internationale humanitære organisationer, herunder Den Internationale Komite for Røde kors, FN Højkommissær for Flygtninge og den Internationale organisation for migration. Herudover samarbejder IIHL med EU, UNESCO, NATO og Røde Kors og Røde Halvmåne selskaber 16. IIHL har udgivet et antal manualer og håndbøger, særligt indenfor krigens love og ROE. Således udgav IIHL I November 2009 The "Sanremo Handbook on the Rules of Engagement (ROE)"(ROE Håndbog), hvilket er den eneste eksisterende håndbog, der forklarer hvorledes ROE udformes og implementeres udenfor national eller alliance konteksten. I denne opgave anvendes ROE håndbogen til forståelsen af den international anderkendte applikation af ROE i militære operationer. Særligt fokuseres på de ROE der har specifikt sigte på anti-pirateri operationer. Formålet med ROE håndbogen er at tjene som et værktøj for læseren, i forståelsen af generelle og bredt accepterede opfattelser af konceptet for ROE (International Institute of Humanitarian Law, 2009, s. ii) (egen oversættelse). Således anvendes ROE håndbogen i det følgende afsnit til at diskutere ROE for OOS, samt at diskutere hvorledes disse have relevans for magtanvendelsen i OOS. Håndbogen definerer ROE som et middel til at autorisere, og eller begrænse brugen af magt i forbindelsen med gennemførelsen af militære operationer. ROE anerkendes således som det overordnede redskab for styringen af magtanvendelsen. I erkendelsen heraf fremhæves det, at ROE aldrig kan erstatte national lovgivning. ROE er derfor et redskab til at opretholde politisk kontrol med udviklingen af magtanvendelse. Således vil et godkendt sæt af ROE ikke kunne tillade mere magtanvendelse end respektive nationale lovgivninger. Indledningsvis erkender ROE håndbogen, at der er en universel ret til selvforsvar. Således vil der ikke kunne besluttes ROE der begrænser retten til selvforsvar. International law and the domestic laws of all nations recognise a right of self-defence, which is the use of force to defend against attack or imminent attack. Self-defence is available in all situations (International Institute of Humanitarian Law, 2009, s. 3) 16 egen oversættelse. 33

40 ROE håndbogen beskriver situationer hvor denne ret til selvforsvar vil kunne hævde ret, herunder ret til individuelt selvforsvar, selvforsvar af egen enhed, beskyttelse af andre og national selvforsvar. For anti-pirat operationer vil retten til selvforsvar finde anvendelse i følgende definitioner (International Institute of Humanitarian Law, 2009, s. 3): Individual self-defence. This refers to the right of an individual to defend himself or herself (and in some cases other individuals) from an attack or imminent attack. Some nations permit commanders to limit individual self-defence in the same way as for unit selfdefence. Unit self-defence. Unit commanders have the right to defend their unit and other units from their nation in the face of an attack or imminent attack. For some nations, the concept of unit self-defence is both a right and an obligation; whereas for others the concept is only a right. Some nations permit the right of unit self-defence to be limited by orders from higher authority. Unit self-defence may be extended to units and individuals from other nations when authorised by the applicable ROE. Protection of Others. This refers to the right to defend specified persons (who are not part of the Force) against an attack or imminent attack. For some nations, the right of individual self-defence or unit self-defence may not include the right to use force to defend another nation s citizens. Således er der en international anerkendt ret til at forsvare egen person, en ret til at forsvare egen enhed og en ret til at forsvare navngivne andre. I OOS har besætningsmedlemmer, der føler sig truet på livet ret til selvforsvar, ligesom en enhedschef har ret til at forsvare sin enhed. Endelig kan der specificeres andre som der kan gennemføres selvforsvar for, for OOS kunne dette eksempelvis være besætningsmedlemmer på handelsskibe der trues på livet. Jfr. ROE håndbogen kan denne ret til selvforsvar anvendes, såfremt andre midler enten er blevet udtømt, ikke er til rådighed eller ikke vurderes tilstrækkelige til at forhindre et angreb (International Institute of Humanitarian Law, 2009, s. 4). Rettigheden opretholdes så længe angrebet pågår og den magt, der anvendes i selvforsvar, skal være proportional i natur, varighed og ikke udstrækker sig ud over det nødvendige. ROE håndbogen behandler i tillæg til selvforsvar også anvendelsen af magt. Det beskrives således, at ROE angiver de omstændigheder og begrænsninger der pålægges militære styrker i anvendelsen af magt for at opnå disses mål (ROE håndbogen s.1) (egen oversættelse). Det defineres således, at magtanvendelsen er et grundlæggende værktøj for militære styrker og en del af den grundlæggende opgaveportefølje. ROE håndbogen beskriver således den anerkendte måde hvorpå magt applikeres i den militære opgaveløsning. Anti-piraterioperationer er væsensforskellige fra konventionel magtanvendelse for militære enheder, idet der er tale om magt anvendt mod kriminelle og 34

41 ikke mod traditionelle militære modstandere. ROE håndbogen beskriver både ROE som de kan opstilles når der anvendes magt mod andre militære styrker, og i forbindelse med magt anvendt mod pirater. Således kan ROE håndbogen danne grundlag for en internationalt anerkendt tilgang til magtanvendelse i forbindelse med OOS. Om magtanvendelse generelt beskriver ROE håndbogen s.7 at: When the ROE authorise the use of deadly force, this authorises the use of all lesser degrees of force permitted by law, up to and including deadly force. The actual tactics, techniques and procedures for applying force or utilising non-deadly force will vary based upon factors such as environment, weapons systems available, the prevailing threat, and applicable law. The tactical employment of approved ROE is a matter of command judgment. Således vil det blive op til en vurdering af enhedens chef, om den faktiske situation opfylder kravene for magtanvendelsen. Det betyder derfor ikke, at der kan anvendes dødelig magt umiddelbart, men denne tilladelse vil lovliggøre at den pågældende chef iværksætter magtanvendelse gradvist og i henhold til gældende doktriner. Når magt anvendes mod pirater eller formodede pirater i OOS, skal alle andre muligheder for at sikre at disse efterkommer givne ordrer således være udtømt, med mindre situationen kræver at der anvendes dødelig magt umiddelbart. Særligt beskriver ROE håndbogen et forslag til hvordan en profil for ROE kan opstilles. Således definerer ROE håndbogen (ROE håndbogen s.54), at der ved operationer, der skal forhindre pirateri kan anvendes: Non-deadly force, eller Deadly force I henhold til ROE håndbogen s.84 defineres non-deadly force som: force not intended or likely to cause death, or serious injury resulting in death. Deadly force defineres i henhold til ROE håndbogen s. 82 som: force intended or likely to cause death, or serious injury resulting in death, regardless of whether death or serious injury results. Det er således international anerkendt, at der i forbindelse med operationer mod pirateri kan lovliggøres anvendelse af dødelig magt. Denne magt kan dog ligeledes begrænses til udelukkende at omhandle magt der ikke er dødelig. Således er der ikke en internationalt anerkendt ret til altid at anvende dødelig magt, men en skelnen mellem, at den særlige operation kan kræve enten en begrænsning i anvendelsen af magt, eller en lovliggørelse af magtanvendelsen optil og inkluderende dødelig magt. 35

42 4.2 MC 362/1 NATO Rules of Engagement NATO anvender ligeledes Rules of Engagement (ROE) til styring af magtanvendelse i forbindelse med operationer. NATO ROE defineres og styres ved anvendelse af NATO ROE doktrin beskrevet i MC 362/1. Heri udlægges retningslinjerne for magtanvendelse, og der defineres mulige profiler for magtanvendelse i forbindelse med de forskellige operationer. Det funderende grundlag for opstillingen af ROE defineres i MC 362/1 s.2 således: Rules of Engagement (ROE) are the authorisation for, or limits on, the use of force during military operations. Formulation of ROE is influenced by a variety of factors. ROE first must be lawful. International law defines the lawful limits for the use of force during military operations. National law may further limit the use of force by member States in certain types of military operations or in certain situations. Within this legal framework, the North Atlantic Council/Defence Planning Committee (NAC/DPC) provides political direction for the conduct of military operations, including authorisations for, and limitations on, the threat or use of force or actions which might be construed as provocative. ROE do not limit the inherent right of self-defence. Hermed beskrives hvorledes ROE I henhold til MC 362/1 skal være: Autoriserende eller begrænsende for brugen af magt i forbindelse med militære operationer, lovlig i henhold til international lov, lovlig i henhold til respektive nationale lovgivninger, samt at ROE ikke begrænser retten til selvforsvar. Der er således intet i MC 362/1 der kan lovligøre magtanvendelse, der strækker sig ud over lovlig magtanvendelse under international eller national lov. MC 362/1 vil således kun kunne begrænse den magt der anvendes. MC 362/1 bliver derfor et middel til at graduere den magt der anvendes. I MC 362/1 udlægges tillige hvordan magt skal anvendes. MC 362/1 s.5 beskriver således: Reasonable and prudent effort should be made to control a situation without the use of force. When time and conditions permit, the potentially hostile forces should be warned and given the opportunity to withdraw or cease threatening actions, and further warned that NATO/NATO-led forces will take action, as necessary. The on-scene commander should consider actions that do not involve the direct application of force to warn potentially hostile forces. Det betyder at magt skal anvendes i en gradueret form. Enhederne der anvender magt skal derfor, når situationen tillader, indlede med advarsler og ikke dødelige former for magtanvendelse før dødelig magt kan anvendes. 36

43 Former for magtanvendelse som enheder kan anvende under MC362/1 er, jævnfør Annex D til MC 362/1, der beskriver magtanvendelse i forbindelse med maritime operationer (egen oversættelse): Varselsskydning, defineret som afgivelsen af skud afgivet så den enhed der søges tvunget til at efterkomme ordrer tydeligt kan erkende at skud er blevet affyret. Dette kunne være korte byger afgivet foran boven på et skib. Direkte beskydning der ikke medfører at det beskudte fartøj bliver utjenstdygtigt. Dette kunne være beskydning af f.eks. stævnen. Gennemføres denne form for magtanvendelse bør føreren af det beskudte fartøj informeres herom så betids, at der er mulighed for at sikre, at der ikke er personer i det område af fartøjet der beskydes. Direkte beskydning, der skal gøre det beskudte fartøj utjenstdygtigt. Dette kunne være beskydning af maskinrum eller broen. Her bør føreren ligeledes om hensigten så han kan sikre, at der ikke er personer i det område der beskydes. Hermed anlægges en gradueret definition af den magt der anvendes. De forskellige former for magtanvendelse kan derfor applikeres trinvist med henblik på at sikre, at risikoen for skade på personer begrænses mest muligt. For anvendelsen af magt under MC 362/1 gælder det jævnfør s.5 at: With respect to mission accomplishment, the degree of force used must be no more than that necessary to carry out duties and accomplish assigned objectives of the mission. Force used must be limited to the degree, intensity, and duration necessary to achieve the objective. Således ophører den lovlige magtanvendelse i det øjeblik hvor enhedernes mission opfyldes. I anti-pirateri operationer er det når de givne ordrer efterkommes. Herudover må graden, intensiteten og udstrækningen af magtanvendelsen ikke overstige hvad der er nødvendigt for at opnå dette. I forbindelsen med gennemførelse af OOS er der udgivet en ROE profil, der definerer den magt der kan anvendes i forbindelse med operationens gennemførelse. Det er gældende, at autoriserede ROE er givet til styrkechefen for operationen. Således gælder det, jfr. MC 362/1 s.9 at: When implementing ROE for forces, a commander must act within the ROE authorised, but is not obliged to pass along to subordinates the full range of the authorised ROE. If superior authority later withdraws or restricts ROE previously implemented, commanders must immediately update their direction to subordinates in order to comply with the updated ROE. Even within implemented ROE, it remains the commander s responsibility to ensure that forces use only that degree of force which is lawful under the circumstances. 37

44 Det betyder at en given ROE profil ikke nødvendigvis er delegeret til de lavere niveauer i en styrke. Det giver styrkechefen mulighed for at kontrollere magtanvendelsen i den givne situation, på baggrund af de fakta der er i den enkelte situation. En enhedschef, der ønsker at anvende magt, skal således, anmode om tilladelse til at anvende en given ROE. Således vil en tilladelse til at gennemføre varselsskydning ikke nødvendigvis medføre tilladelse til at gennemføre skydning direkte på det pågældende fartøj. Derved bliver anvendelse af magt gradueret. 4.3 Analyse i forhold til faktorer I dette afsnit analyseres hvorledes ROE vil påvirke anvendelsen af magt i forhold til de udledte analyse faktorer. Både i definitionen af ROE i henhold til ROE håndbogen og MC 362/1 tydeliggøres, at ROE aldrig vil begrænse retten til selvforsvar. Dette er i overensstemmelse med national dansk lov, der lovliggør nødret og nødværge. Både i henhold til ROE og i henhold til analyse faktorerne er det oplevelsen i situationen, der afgør om der er tale om selvforsvar. Således vil anvendelsen af ROE ikke begrænse danske enheders mulighed for at anvende magt i situationer hvor disse oplever at, et angreb er umiddelbart. I et ROE perspektiv er der ikke umiddelbart en tilladelse for danske enheder til at handle i nødværge. Dette skyldes at der ikke er enighed internationalt, eller i NATO, om hvilken udstrækning af lovlig magt, der kan anvendes som i betydningen nødret. Muligheden for at handle i nødret er beskrevet i MC 362/1 som en selvstændig ROE, der kan være givet til underlæggende enheder. Dette er dog ikke ensbetydende med, at denne tilladelse altid er givet. Således kan der være situationer hvor danske enheder vil blive begrænset i deres mulighed for at anvende magt i forståelsen nødret. MC 362/1 anvendes som et redskab til at kontrollere enhedernes anvendelse af magt i givne situationer. Således vil der i den udgivne ROE profil for OOS være klare definitioner af hvornår et angreb anses for at være påbegyndt. Det er dog ikke ensbetydende med, at enhederne vil kunne anvende magt umiddelbart i disse situationer. Anvendelsen af ROE vil betyde, at enhederne vil skulle anmode om delegering af den eller de relevante ROE, der giver tilladelse til anvendelsen af magt i hver enkelt situation. I den enkelte situation skal der anmodes om delegering af relevant ROE inden magt kan anvendes. Der kan dog være situationer hvor der er en stående tilladelse til at anvende magt. Dette kunne være såfremt der observeres en situation hvor der ikke kan være tvivl om at angrebet er påbegyndt, f.eks. at en pirat er ved at entre et handelsskib via en stige, og hvor en anmodning om delegering af relevant ROE vil bevirke, at muligheden for at undgå at skibets besætning kommer i fare forspildes. Således er anvendelsen af ROE ikke nødvendigvis en begrænsning i muligheden for at anvende magt ved et påbegyndt farligt angreb, men det er ikke givet at beslutningen vil kunne iværksættes umiddelbart. 38

45 Når der er tale om et overhængende farligt angreb bliver anvendelsen af ROE mere kompliceret. Der vil i disse situationer ikke nødvendigvis kunne anlægges en definition af hvornår et angreb er overhængende. Således vil det ikke være muligt for enhederne at anvende magt inden en ROE bliver autoriseret af overordnede kommandomyndighed. Hele formålet med ROE er at kontrollere magtanvendelse, derfor er det ligeledes ikke givet, at autoriseringen af en ROE, der giver tilladelse til at gennemføre varselsskydning, nødvendigvis vil blive fuldt af en tilladelse til at gennemføre virkningsskydning med det formål at gøre det formodede piratfartøj utjenstdygtigt. Således er det en indbygget del af ROE princippet, at eskalation af magtanvendelsen skal ses i enkelte trin. Der kan således udelukkende gennemføres eskalation ved at foranstående kommando myndighed autoriserer enkelt elementerne af magtanvendelsen. Dette kan betyde at der opstår en situation hvor der gives tilladelse til varselsskydning, men at der ikke gives tilladelse til virkningsskydning, såfremt varselsskydningen ikke medfører det ønskede resultat. Dette er ikke i overensstemmelse med analyse faktorerne, hvor muligheden for at gennemføre varselsskydning er betinget af, at bestemmelserne for virkningsskydning er opfyldt. Således kan anvendelsen af ROE blive en begrænsning af enhedernes mulighed for at anvende magt. Tilsvarende problematikken om at definere hvornår et angreb er overhængende, er det kompliceret at definere hvornår der kan etableres mistanke om, at et angreb er påbegyndt. Det betyder, at der i den udgivne ROE profil vil være mulighed for at anvende magt i disse situationer, men fordi en endelig definition ikke kan anlægges, vil tilladelsen til at anvende magt skulle indhentes på højere niveau. Det betyder, at enhederne ligeledes i disse situationer ikke vil kunne anvende magt umiddelbart, men at de foreligger deres observationer for foranstående kommandomyndighed, der vil autorisere magtanvendesen på baggrund af et skøn i den givne situation. Dette er ligeledes en begrænsning i forhold til analyse faktorerne, idet muligheden for at foretage dette skøn ikke er delegeret til det udførende niveau. Således vil anvendelsen af ROE kunne blive en begrænsning idet det ikke er givet at en autorisation til magtanvendelse vil blive givet. I beskrivelsen af ROE, både i en international forståelse og i NATO, er det beskrevet, at når der anvendes magt skal denne være nødvendig og kun gennemføres i en udstrækning der kræves for opfyldelsen af målet. Det er i fuld overensstemmelse med analyse faktorerne. I tillæg hertil beskrives det, at magt kun kan anvendes i overensstemmelse med international og national lov. Det betyder for danske enheder, at magtanvendelsen i tillæg til nødvendig også skal gennemføres forsvarligt. Dette er således i overensstemmelse med analyse faktoren der beskriver nødvendig og forsvarlig magtanvendelse, Når danske enheder gennemfører operationer under en ROE profil, er de forpligtet til at overveje hvilke magtmidler der anvendes. Således er det et krav, at enhederne skal søge at kontrollere den faktiske situation uden anvendelse af magt, hvis muligt ved at advare og give mulighed for, at modparten har mulighed for at efterkomme de givne ordrer før 39

46 yderligere magt anvendes. Det betyder, at magtanvendelsen skal gennemføres proportionalt i forhold til den givne situation. Således vil enhedernes magtanvendelse være i overensstemmelse med analyse faktoren om proportionalitet. Endelig vil anvendelsen af ROE medføre, at magt anvendes skånsomt. I både en international forståelse, og som defineret af NATO, beskrives hvordan magt skal anvendes gradueret og med tid for modparten til at efterkomme givne ordrer. Således vil anvendelsen af ROE være i overensstemmelse med analyse faktoren, der beskriver hvorledes et perspektiv om skånsom anvendelse af magten skal anlægges i den faktiske situation. 4.4 Delkonklusion Således viser analysen at danske enheder muligvis vil blive begrænset i deres mulighed for at anvende magt. Særligt vil denne begrænsning komme til udtryk i situationer hvor enhederne ønsker at anvende magt for at stoppe et overhængende farligt angreb, eller ved mistanke om et påbegyndt angreb. Det kan ikke umiddelbart fastsåls, at denne begrænsning vil opstå, men idet beslutningen skal godkendes af højere niveauer er det muligt at situationen vil kunne opfattes i et andet perspektiv og at en tilladelse derfor ikke vil blive givet. I anvendelsen af magt påviser analysen at der ikke er forskel i den måde magten anvendes på, set i forhold til den måde dansk politi ville skulle anvendes magt. Der er således hverken tale om, at enhederne bliver begrænset, eller at de har udvidede beføjelser. Særligt viser analysen at der kan opstå situationer hvor enhederne kan have tilladelse til at gennemføre varselsskydning, men at efterfølgende gennemførelse af virkningsskydning ikke vil blive tilladt. Dette er ikke i overensstemmelse med måden dansk politi ville kunne gennemføre magtanvendelse på, i en tilsvarende situation. 5. Teknologi analyse Dette kapitel vil analysere det teknologiske felt. Første redegørelse vil behandle operationsområdet i OOS, samt de kapaciteter der er til rådighed i piratbekæmpelsen. Herefter redegøres for de forskellige former for pirateri. På baggrund af disse redegørelser analyseres, om der er særlige forhold der styrende for enhedernes handlemuligheder. Kapitlet består således af tre redegørelser, der beskriver operationsområdet, enhederne der anvendes og piraterne. Herefter gennemføres en analyse i forhold til analyse faktorerne. Denne analyse tjener til at belyse problemformuleringens fjerde underspørgsmål, og giver således svaret på, om der er forhold ved operationsområdets udstrækning eller særlige forhold ved operationen, der vil medfører, at militære enheder vil have en anden opfattelse af behovet for magtanvendelse end dansk politi ville have haft. 40

47 5.1 Operationsområdet Operationsområdet for OOS er betragteligt i sin udstrækning. Således er danske enheder indsat som del af en styrke, der skal gennemføre anti-piraterioperationer i et område som beskrevet på nedenstående kort. (Kort over OOS operationsområde) Der er således tale om, at enhederne opererer i et område svarende til Europa eller ca. halvdelen af USA. I dette område gennemføres forskellige typer anti-pirateri operationer. I Aden Bugten er der etableret en korridor som handelsskibene anbefales at anvende undervejs til Det Røde Hav. Denne korridor er etableret af FN s Internationale Maritime Organisation (IMO) og bliver refereret til som International Recommended Transit Corridor (IRTC) (NATO Shipping Centre, 2011). I denne korridor samarbejder de tre internationale anti-pirateri operationer om at sikre skibene mod pirateri. 41

48 (International Recommended Transit Corridor) De tre internationale anti-pirateri operationer er, udover NATO s OOS, EU s anti-pirateri operation ATALANTA og den amerikansk ledede Coalition Maritime Force (CMF). Disse tre internationale entiteter deler opgaven med at levere enheder til beskyttelsen af handelsskibe i IRTC mellem sig. Koordinationen gennemføres i rammen af det internationale koordinationsforum Shared Awareness and Deconfliction group (SHADE), der er et møde mellem både internationale og nationale anti-pirat operationer. Der afholdes møder i rammen af SHADE på månedlig basis i Bahrain. Udover beskyttelsen i IRTC er der et antal nationale anti-pirateri operationer, der gennemføres i Aden Bugten. Disse har forskellige mandater og der gennemføres primært konvoj operationer i denne ramme. Der er dog i Aden Bugten etableret et fælles koordinationsnetværk MERCURY hvor alle operatører i anti-pirateri operationer, det være nationale eller internationale, udveksler informationer og koordinerer indsatsen mod pirateri. Særligt anvendes MERCURY til at henlede opmærksomheden på aktive pirater i operationsområdet. Herudover gennemføres anti-pirateri operationer i Somali Bassinet. Dette farvandsafsnit udbreder sig fra den somaliske kyst og ud i det Indiske Ocean. I dette område gennemføres anti-pirateri operationer med henblik på at stoppe moderskibe og whalers der står til søs, samt informationsindhentningsoperationer om pirateri. I dette område er der en mindre koordination mellem de tre internationale operationer og de nationale aktører. Der gennemføres dog en begrænset koordination med henblik på at sprede de internationale enheder over området så der skabes størst mulig dækning. Endelig gennemføres operationer i det Indiske Ocean. Disse operationer har karakter af overvågning og enhederne opererer primært i områder hvor der historisk set har været pirateri. 42

49 Det betyder, at enhederne er koncentreret i IRTC i Aden Bugten og at operationerne i Somali Bassinet og Det Indiske Ocean er sporadiske i karakter. Der er således størst sandsynlighed for, at formodede pirater erkendes i Aden Bugten og mindre sandsynlighed herfor i Somali Bassinet og Det Indiske Ocean. Således vil formodede pirater i Aden Bugten kunne holdes under observation i længere perioder. Hvis denne observation af den ene eller anden årsag fejler, er det stadig sandsynligt at de vil blive opdaget af andre enheder, inden de bliver i stand til at gennemføre egentligt pirateri. Dette betyder dog ikke at pirateri kan undgås fuldstændigt, og der er flere eksempler på at pirateri har været succesfuldt i Aden Bugten. Overordnet set er det dog muligt at etablere en vis form for sikkerhed i IRTC. Som nedenstående oversigt viser, er det betydeligt flere tilfælde hvor pirateri er blevet forhindret end tilfælde af succesfulde angreb. I Somali Bassinet er det typisk gældende, at hvis formodede pirater mistes af syne er det, grundet den store geografiske udstrækning, utroligt svært at finde dem igen. Dette skyldes primært, at der kun er et begrænset antal enheder til rådighed til at lede. Disse pirater vil oftest kunne fortsætte uhindret ud i enten Somali Bassinet eller Det Indiske Ocean, hvor det kun ved et tilfælde vil lykkedes anti-pirat enheder, at finde dem. Disse pirater har ofte succes med at kapre nye skibe. I Det Indiske Ocean opdages pirater enten ved et tilfælde, eller ved at handelsskibe rapporterer at være under angreb, eller at have observeret formodede pirater. Det vil oftest ikke være muligt for anti-pirat enhederne at komme disse handelsskibe til undsætning, eller at finde de formodede pirater før de igen forsvinder idet der, som oftest, vil være en stor distance mellem enhederne og de formodede pirater. Ligeledes gælder det, at hvis en enhed ikke er i stand til at opretholde kontakten med formodede pirater vil det være ganske svært at finde dem igen. 5.2 Enhederne Enhederne der gennemfører anti-pirateri operationer er, for det overvejende flertal, større enheder, der i type og kapacitet er lig de danske enheder af ABSALON-klassen. Disse enheder har ofte en helikopter kapacitet til afsøgning og identifikation af formodede pirater. Disse enheder samarbejder med en flybåren overvågningskapacitet i for af maritime overvågningsfly, de såkaldte MPA 17. Herudover har enhederne typisk gummibåde, de såkaldte RHIB s 18 der anvendes i forbindelse med visitation og inspektion af formodede pirater. Enhedernes indsats er koncentreret i IRTC, hvor informationer om mistænkelige fartøjer deles, typisk når de opdages af en MPA, hvorefter en enhed vil deployere sin helikopter for identifikation eller gennemføre identifikation ved indsættelse af inspektionshold i RHIB. 17 Maritime Patrol Aircraft 18 Ridgid Hull Inflatable Boat 43

50 De danske enheder, der deltager i OOS er ingen undtagelse. Enhedsbidraget består af en enhed af ABSALON-klassen med helikopter. Herudover indeholder bidraget et særligt maritimt indsats hold (SMI hold). SMI holdet består af en kombination af special styrker, militær politi og personel fra Søværnets minerydningstjeneste. (SMI hold i RHIB inspicerer formodede pirater) En normal anti-pirat operation i forbindelse med OOS vil ofte tage sit udgangspunkt i enten en melding fra en MPA om et mistænkeligt eller formodet pirat fartøj, et mistænkeligt fartøj observeret af enhedens helikopter eller en observation af ved hjælp af enhedens egne sensorer. Derefter vil enheden typisk forsøge at identificere det mistænkte fartøj som et formodet pirat fartøj, enten ved egne sensorer eller ved indsættelse af helikopteren. Hvis fartøjet vurderes at være et formodet piratfartøj indsættes SMI holdet med RHIB for inspektion. Såfremt det vurderes, at der er tale om formodede pirater tilbageholdes disse og der gennemføres bevisindsamling med henblik på at afgøre om der kan retsforfølges. 5.3 Piraterne Der gennemføres typisk to forskellige hoved typer at pirateri i operationsområdet. Den ene type er pirateri gennemført i små både typisk fra den nordlige kyst af Somalia og ind i IRTC. Denne type piratoperationer gennemføres for det meste i de såkaldte skiffs. Disse skiffs sejler ud fra kysten om natten for at være i IRTC når morgnen gryer. Når solen er stået op vil de søge efter et handelsskib de kan angribe og gennemføre deres angreb. Disse skiffs har typisk en kortere udholdenhed til søs, ligesom de er meget følsomme over for dårligt vejr. 44

51 (Skiff med formodede pirater) Skiffen anvendes oprindeligt til fiskeri i Aden Bugten. Der vil derfor ofte være et antal skiffs til søs i Aden Bugten på et hvert givent tidspunkt. Flertallet af disse er ofte i gang med lovlige aktiviteter såsom tunfiskeri. (Skiff anvendt til fiskeri) For disse skiffs, der gennemfører lovlige aktiviteter, gælder det at der ofte er våben om bord. I denne region er det nødvendigt for fiskerne at beskytte sig selv mod pirater, og de vil derfor normalt have skydevåben til dette, typisk AK 47. I vurderingen af om en skiff anvendes til pirateri, vurderer enhederne om der kan observeres de såkaldte piratrelaterede genstande. Denne afgørelse kræver, at 45

52 enhederne enten bliver nød til at inspicere skiffen, ved hjælp af SMI holdet, eller at helikopteren visuelt kan erkende tilstedeværelsen af disse genstande. Disse piratrelaterede genstande er typisk udstyr, der ikke finder anvendelse til fiskeri. Ved inspektion vil SMI holdet derfor se efter GPS udstyr og mobiltelefoner, genstande en normal fisker hverken har anvendelse for eller råd til. Herudover vil både helikopteren og SMI holdet se efter tilstedeværelsen af stiger, eller andet materiel til at entre et handelsskib. Endelig vil en manglende tilstedeværelse af fiskeudstyr pege på, at der er tale om mulige pirater. OOS er udelukkende orienteret om pirateri, dette er dog ikke de eneste ulovlige aktiviteter, der gennemføres med anvendelse af skiffs i Aden Bugten. Der foregår tillige en omfattende transport af illegale indvandrere fra nord Somalia til den Arabiske Halvø. Denne transport gennemføres ligeledes ved anvendelse af skiff. Endelig er der et omfattende smugleri af alt fra brændstof til våben og khat i Aden Bugten. (Skiff der transporterer illegale immigranter) Den anden type pirateri med udspring fra Somalia gennemføres typisk med større både. Denne type pirateri har oftest sit udspring fra Somalias østkyst og strækker sig dybt ud i det Indiske Ocean. Denne type pirateri er kendetegnet ved, at blive gennemført i større både. Det kan være de såkaldte whalers eller egentlige moderskibe. Whalers anvendes til at slæbe skiffs, der sidenhen kan anvendes til et egentligt angreb. Herudover anvendes whaleren til forsyninger i form af brændstof, vand og mad. Herudover har whaleren et antal skiffs på slæb. Whalerne vil oftest sejle fra kysten i mørke og lade sig føre af strømmen ud i det Indiske Ocean, hvor de så vil søge efter et handelsskib at angribe. Efter en periode vil sø og strøm føre whaleren tilbage til Somalias kyst, såfremt de ikke er lykkedes at gennemføre et angreb. 46

53 Whaleren har ligeledes traditionelt været anvendt til havgående fiskeri i området og tillige med skiffs anvendt til pirateri i Aden Bugten, er det her ligeledes tilstedeværelsen af piratrelaterede genstande der vil indgå i vurderingen om der skal inspiceres. Moderskibe er den sidste gennerelle type fartøj der anvendes til pirateri. Et moderskib kan være en dhow, der er kapret ved en tidligere lejlighed eller et handelsskib, der anvendes som moderskib i perioden hvor løsesummen forhandles på plads. Der er således ingen entydig bestemmelse af om et skib anvendes som moderskib. Der er efter en årerække opbygget et særdeles detaljeret billede af fartøjer der er kapret. Herudover gennemfører enhederne et omfattende efterretningsarbejde for at holde overblik over hvilke skibe der til en given tid er kapret. Derfor vil skibets navn og tidligere tilstedeværelse ved de ankerpladser hvor kaprede skibe holdes, indtil udbetaling af en eventuel løsesum, indgå i vurderingen af om der er tale om et moderskib. Herudover er der i området et stort antal dhower der alle potentielt kunne være moderskibe. Dhowen anvendes traditionelt som mindre handelsskib i området og de er meget udbredt. I vurderingen af om der er tale om et moderskib vil enhederne typisk se efter tilstedeværelsen af skiffs om bord, og om der er bevæbnede personer synlige. Er det tilfældet vil enhederne finde grund til at inspicere for at afgøre endeligt om der er tale om formodede pirater. (Dhow anvendt som moderskib med skiffs på slæb) Der er dog ét særligt kendetegn der adskiller moderskibe fra andre fartøjer anvendt til pirateri. Dette kendetegn er tilstedeværelsen af gidsler. Piraterne er typisk ikke selv i stand til at operere de større enheder, der anvendes som moderskibe. Det betyder, at de er afhængige af at den oprindelige besætning holdes om bord til at varetage den daglige drift. Således gælder det at når et moderskib observeres kan det, i udgangspunktet, tages for givet at der vil være gidsler. 47

54 5.4 Analyse i forhold til faktorer Dette afsnit vil analysere hvilken betydning operationsområdet og de virkemidler de formodede pirater anvender, har på de danske enheders magtanvendelse. Analysen gennemføres ved anvendelse af faktorerne som udledt af kapitel 2. I forbindelse med operationer der gennemføres mod skiffs og whalers er der typisk tale om, at enhederne har mulighed for at overskue situationen. Grundet udformningen af skiffs og whalers vil det være muligt at observere ned i de formodede piraters både og tydeligt se hvordan de formodede pirater handler. Det vil derved være muligt at se om der bliver forberedt et angreb på personellet eller om de formodede pirater synes at efterkomme enhedens ordrer på en fredelig måde. Det betyder dog ikke, at der ikke er mulighed for at personellet bringes i en selvforsvarsposition når der gennemføres operationer mod skiffs eller whalers. Det betyder, at det vil være mere overskueligt om en sådan situation er opstående eller forberedes. I tillæg hertil vil der oftest kunne indsættes helikoptere mod de formodede pirater i disse situationer. Denne mulighed giver i tillæg til bådenes åbne form mulighed for at observere fra højden, og således vil overblikket kunne forbedres yderligere. Det gælder derfor særligt ved operationer mod skiffs og whalers, at muligheden for at overskue situationen og de formodede piraters ageren taler for, at situationer hvor selvforsvar bliver nødvendigt kan afgøres af det involverede personel og muligheden for overfortolkning er derfor reduceret kraftigt. Når der opereres mod moderskibe er situationen en anden. Moderskibenes udformning og størrelse betyder, at det ikke vil være tydeligt hvordan de formodede pirater agerer. Der er i disse moderskibe ikke mulighed for at overskue hvad der foregår. Der er grundet udformning og størrelse stor mulighed for, at de formodede pirater forbereder at skabe en situation, der vil tvinge personellet til at handle i selvforsvar. I det situationen ikke kan overskues, vil der ligeledes være mulighed for, at det involverede personel overfortolker en situation og derefter handler i selvforsvar. Særligt udtalt vil dette være når personellet kommer om bord på moderskibet. Her er personellet, i tillæg til det manglende overblik, i en situation med et højt stress niveau. Derfor er det særligt sandsynligt, at der opstår en situation hvor personellet handler i selvforsvar når der gennemføres operationer mod moderskibe, særligt umiddelbart før enhedens personel kommer om bord på moderskibet, eller umiddelbart efter personellet er kommet om bord. Når først personellet er om bord og situationen er ved at komme under kontrol vil muligheden for, at en opstående situation misforstås, formindskes. Tilsvarende vil personellets muligheder for at kontrollere en udviklende situation forøges. Disse forhold er ikke forskellige i væsen om de observeres af militært personel, eller om det er en polititjenestemand der observere. Givet at begge vil have de midler til rådighed som er indsat i OOS, vurderes det at de vil erkende situationen på samme måde. 48

55 Når enhederne indsættes mod et i gangværende angreb, har det ingen betydning om dette angreb foregår i IRTC eller i det Indiske Ocean. Der vil ikke for enhederne være mulighed for at overfortolke situationen, idet der typisk vil være kontakt med det angrebne handelsskib. Forskellen i situationerne vil oftest være muligheden for at agere. Såfremt det angrebne handelsskib befinder sig i IRTC, er der ofte et krigsskib i nærheden der muligvis kan gribe ind, enten med krigsskibet direkte, eller med helikopter. Dette er ikke tilfældet i det Indiske Ocean. Såfremt et handelsskib angribes i det Indiske Ocean er der ikke nødvendigvis et krigsskib i nærheden. Det er således hovedsagligt et spørgsmål om held hvis der er et krigsskib i nærheden til at gribe ind. Uagtet sandsynligheden for tilstedeværelse at et krigsskib, er situationen dog den samme. Det vil være muligt at afgøre, at et angreb er påbegyndt og således vil enheden kunne indsætte sine magtmidler. Afgørelsen af om et angreb er påbegyndt vil kunne afgøres i situationen ved kontakt til det angrebne handelsskib, oftest via VHF 19. Herudover vil enheden kunne observere piraternes handlinger, og herved undgå at en situation overfortolkes. Der er i disse situationer begrænset mulighed for at enheden foretager et fejlskøn. Dette vil ikke være væsensforskelligt fra den måde en polititjenestemand vil fortolke situationen. I forbindelse med et overhængende angreb er situationen anderledes. Der kan være situationer hvor et handelsskib opfatter, at et angreb er umiddelbart forestående uden dette dog er tilfældet. Særligt i Aden Bugten er der et omfattende fiskeri, og dette fiskeri kan i karakter ligne et overhængende angreb, idet et antal skiffs sejler aggressivt, og uden hensyn for den omgivende trafik, i jagten på fiskestimer. I denne situation skal enheden afgøre om der er tale om et egentligt angreb, inden magtmidler indsættes. Typisk vil det kræve, at enten en helikopter eller RHIBs vil skulle stoppe de skiffs, der opfattes som værende i gang med et at iværksætte et angreb. Det vil således være nødvendigt at observere situationen yderligere, før det kan bestemmes, at et angreb med skiffs er overhængende. Denne situation er særligt udtalt i IRTC og i Aden Bugten. Såfremt der er tale om pirateri i det Indiske Ocean er forholdene anderledes. I det Indiske Ocean er der kun meget begrænset fiskeri ved anvendelse af skiffs. Derfor vil det kunne fastslås, at såfremt et moderskib søsætter sine skiffs, er det med henblik på at gennemføre pirateri. Herudover kan det antages, at dette pirateri er overhængende idet det ikke vil være muligt for disse skiffs at operere alene i en længere periode. Således vil enheden kunne tolke en søsætning af skiffs fra et moderskib som udtryk for et overhængende piratangreb, og anvende sine magtmidler til at bringe dette til ophør. Ligeledes gælder det, at der ikke er givet at der er grundlag for at vurdere om der er hensigt til at begå pirateri, en bestyrket mistanke. For skiffs eller whalers kunne mistanke fastsættes når der konstateres tilstedeværelse af piratrelaterede genstande, men for at denne mistanke skal være bestyrket må muligheden for misforståelser være på et 19 Very High Frequency, radiokommunikationsmiddel. 49

56 minimum. Skiffs opererer grundet deres udformning og korte udholdenhed primært kystnært, hvis de ikke er søsat fra et moderskib. Disse kystnære operationer begrænser sig primært til Somali Bassinet og Aden Bugten. Selv om der kan observeres piratrelaterede genstande i disse skiffs, er det primært tilstedeværelsen af stiger der adskiller dem fra skiffs brugt til fiskeri. Tilstedeværelsen af stiger er i sig selv mistænkeligt i det der ikke er anden lovlig brug af stiger i Aden Bugten. Der er således grund til mistanke når der observeres stiger, men kun i dette tilfælde kan enhederne anvende magtmidler. Denne magtanvendelse har til hensigt at bringe den mistænkte skiff til standsning, så en egentligt undersøgelse kan iværksættes. For moderskibe er der flere argumenter for, at der kan fastsættes bestyrket mistanke. Som moderskibe anvendes både handelsskibe og dhower der er kapret. For handelsskibene gælder det, at enhederne har et godt overblik over både hvilke skibe der er kapret, og hvor de befinder sig. For de dhower der anvendes gælder, at de til tider observeres i de kendte ankerområder piraterne anvender. For de handelsskibe og dhower der opererer som moderskibe fra de kendte ankerområder kan det fastsættes, at der er en bestyrket mistanke om at de står til søs med henblik på at begå pirateri. For de dhower der ikke opererer ud fra de kendte ankerområder er situationen en anden. Disse dhower vil ikke særligt kunne skelnes fra de dhower der normalt opererer i operationsområdet. Det er således ikke muligt at fastsætte, at deres ærinde er at begå pirateri. Det vil således være muligt for enhederne at anvende magt mod de moderskibe, der opererer ud fra de kendte ankerpladser, eller som ved tidligere lejlighed er blevet observeret tilstede ved disse ankerpladser. For moderskibe, der ikke er kendte, vil enhederne ikke have mulighed for at anvende magt, og en egentlig undersøgelse af disse må iværksættes før deres status kan fastsættes. Når enhederne anvender magt skal det i udgangspunktet være nødvendigt. Således skal enhederne, såfremt det er muligt, udtømme alle muligheder for at bringe den ulovlige handling til ophør, uden anvendelse af dødelig magt. Det betyder, at enhederne skal forsøge at tvinge de formodede pirater til at opgive deres forehavende på en måde, der ikke involverer brugen af skydevåben hvis det er muligt. Der er i princippet flere muligheder for enhederne for at bringe de formodede pirater til at opgive deres forehavende. Moderskibe har kva deres størrelse ofte rådighed over VHF udstyr, hvorved der kan etableres kontakt og gives ordrer til at stoppe. Herudover råder krigsskibene over højtalerudstyr, hvorved ordrer kan give til de formodede pirater. Såfremt disse ikke efterkommer de givne ordrer, har enhederne ikke andre muligheder end at anvende varselsskydning foran for boven på de formodede pirater. Hvis dette ikke bringer de formodede pirater til at stoppe er der mulighed for at afgive ild i en ikke vital det af det anvendte fartøj, inden det bliver nødvendigt at gennemføre skydning mod de dele af fartøjet, der er vitalt for den fortsatte drift. Denne eskalation af magtanvendelsen giver de indsatte enheder mulighed for at sikre at kun netop den nødvendige magt anvendes. 50

57 Når enhederne anvender magtmidler, skal dette gennemføres forsvarligt. I praksis kan det være vanskeligt at gennemføre skydning mod små enheder og samtidig sikre, at der ikke anvendes mere magt end tilsigtet. Særligt gælder det, at når magtanvendelsen eskaleres mod skiffer er der en mulighed for, at skydning der var tilsigtet at ramme ikke vitale dele af fartøjet, grundet den beskedne størrelse, får en ødelæggende effekt. Derfor bliver det afgørende at magtanvendelsen eskaleres trinvist og med flere varselsskydninger for herved at tydeliggøre, at der er til hensigt at gennemføre skydning mod skiffen såfremt denne ikke stopper. Derimod er der i udgangspunktet ikke gidsler om bord på de skiffs, der anvendes til pirateri. Derfor er sandsynligheden for fare for tredjemand begrænset. De eneste tilfælde hvor der kan blive fare for tredjemand, er de tilfælde hvor der er andre fartøjer i umiddelbar nærhed til den formodede pirat skiff. I anvendelsen af magt mod moderskibe er situationen en anden. Disse moderskibe er typisk af en størrelse hvor piraterne ikke selv er i stand til at operere dem uden hjælp fra den oprindelige besætning. Den oprindelige besætning holdes således ofte som gidsler i egentlig slavelignende forhold. Når enhederne eskalerer magtanvendelsen mod disse fartøjer, er der således en latent risiko for at påføre tredjemand skade. Modeskibene er dog ofte af en betragtelig størrelse, og det vil derfor oftest være mulighed for at eskalere magtanvendelsen ved ildgivning mod områder hvor der må formodes ikke at være personer. I tillæg hertil kan moderskibene varsles via kommunikationsmidler, at skydning mod moderskibet er umiddelbart forestående og de formodede pirater kan opfordres til at sikre, at der ikke er personer i de udpegede områder. Dette har dog tillige den ulempe, at de formodede pirater kan vælge at placere gidsler i de udpegede områder, for at hindre enhedernes mulighed for at anvende den beskrevne magt. For nødvendig og forsvarlig magtanvendelse gælder det, at enhedernes mulighed for at anvende denne magt ophører i det tilfælde situationen ændrer sig. Dette kan være når de formodede pirater i en skiff kaster deres våben overbord, eller når et moderskib ikke længere er i besiddelse af mindre fartøjer til at anvende til pirateri. For al magtanvendelse gælder, at enhederne skal agere proportionalt hvis det er muligt. I praksis betyder det for enhederne, at magtanvendelsen i udgangspunktet skal anvende mindre våbentyper til at bringe den ulovlig handling til ophør. Det er ikke en ultimativ begrænsning, i det proportionalitetsprincippet ikke finder anvendelse hvis det øger risikoen for den eller de der søges beskyttet. I praksis er enhederne veludrustet med magtmidler af forskellig sværhedsgrad, og der vil oftest kunne gennemføres en magtanvendelse med begrænset virkning. Endelig skal den anvendte magt være skånsom. Det betyder i praksis at enhederne skal søge at begrænse de skader de påfører både moderskibe og de formodede pirater. Dette kan i praksis opnås ved en gradueret tilgang hvor magtmidlerne anvendes med afgivelse af så få skud som muligt. 51

58 5.5 Delkonklusion Det vurderes således, at de særlige forhold der er gældende i operationsområdet vil ikke er af en sådan karakter at militære enheder i deres tilgang vil have en anderledes opfattelse af de enkelte situationer end en polititjenestemand ville have. Herudover viser analysen at de militære enheder har de samme muligheder for at beherske de opstående situationer i overensstemmelse med analyse faktorerne. Der er således ikke væsensforskel i den måde de militære enheder gennemfører OOS på f.s.v.a. måden magt anvendes på eller niveauet af den magt der anvendes, set i forhold til hvordan dansk politi ville skulle anvendes magt. 6. Konklusion, Perspektivering og Anbefaling I følgende afsnit udlægges specialets konklusion. Herefter diskuteres hvilket perspektiv konklusionen giver problemstillingen for endeligt at anbefale ændringer til at imødekomme problemet. 6.1 Konklusion Som analysen i kapitel 2 påviser, er det Havretskonventionen af 1982, der er den gældende internationale lovgivning på området. Danmark har ratificeret Havretskonventionen og derfor følger, at danske militære enheder kan anvendes til bekæmpelse af pirateri. Ligeledes følger, at det er dansk national lovgivning, der er bestemmende for niveauet af den magt der anvendes. Den danske nationale lovgivning på området er Lov om politiets virksomhed. Idet Lov om politiets virksomhed er den overordnede nationale lovgivning konkluderes det, at danske militære enheder kan anvende magt efter samme regler som politiet ville kunne. Som analysen i kapitel 3 viser, er danske militære enheder, der deltager i operation OCEAN SHIELD, begrænset i deres mulighed for at anvende magt i de situationer hvor der ikke er konsensus i NATO. Dette gælder særligt i at anvende magt i forbindelse med nødret. Således vil dansk politi kunne anvende magt i tilfælde hvor danske enheder, under NATO kommando, sandsynligvis ikke vil kunne gøre det. Danske militære enheders magtanvendelse kontrolleres som beskrevet i kapitel 4 ved Rules of Engagement. Analysen påviser, at der vil kunne opstå situationer hvor anvendelsen af Rules of Engagement medfører, at enhedernes mulighed for at eskalere magtanvendelsen fra varselsskydning til virkningsskydning kan blive begrænset. Det konkluderes, at denne begrænsning ikke er til stede for dansk politi i en tilsvarende situation. 52

59 Som analysen i kapitel 5 påviser, er der ikke særlige forhold i operationsområdet for operation OCEAN SHIELD, der taler for at militære enheder vil have en anderledes opfattelse af de taktiske situationer end den opfattelse, der ville være fremherskende i det danske politi. Det konkluderes derfor, at de danske militære enheder vurderer de opstående situationer på en måde, der sandsynligvis vil være i overensstemmelse med den opfattelse, der generet ville kunne anlægges. Således vil de militære enheder overveje samme muligheder som dansk politi i en tilsvarende situation. Således konkluderes det, at danske enheder der deltager i operation OCEAN SHIELD ikke har mulighed for at anvende mere magt i gennemførelsen af anti-piratoperationerne end det danske politi ville have haft i den tilsvarende situation. Det konkluderes ligeledes, at der er tale om en begrænsning af den magt de militære enheder kan anvende, når de er underlagt NATO kommando. Således bliver den endelige konklusion: I besvarelsen af spørgsmålet: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Kan det således konkluderes, at: Danske militære enheder kan maksimalt anvende magt til et niveau svarende til den magt, det danske politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation, når de er under national kommando, og er begrænset til et niveau, der ligger under det niveau, der er gældende for dansk politi, når de er under NATO kommando. 6.2 Perspektivering Som dette speciale konkluderer, kan det ikke teoretisk påvises, at danske militære enheder har større beføjelser til at anvende magt end dansk politi ville have i tilsvarende situation. Der er dog i praksis en væsensforskel. Når dansk politi anvender magt er der en betragtelig retspraksis på området. Det betyder, at politiet har adgang til retspraksis, der er beskrivende for hvilket niveau af magtanvendelse, der anses som værende rimelig i dansk ret. Dette er ikke gældende for danske militære enheder i operationer, der har en karakter af kriminalitetsbekæmpelse. Det betyder, at den militære chef befinder sig i et etisk og moralsk dilemma, hvor det kun er muligt at vurdere rimeligheden i magtanvendelsen retrospektivt. Det bliver derfor sandsynligt at den militære chef vil anvende magt i små skridt. Således vil den militære chef pålægge sig begrænsninger, der ikke var tiltænkt i de regler han er underlagt. 53

60 Politiets magtanvendelse fører altid til afprøvning i en retssag efterfølgende. Denne prøvning vil, udover vurderingen af rimeligheden, også tjene til retsforfølgelse af den mistænkte. For danske enheder der deltager i OOS har det vist sig kompliceret at prøve de mistænkte i en efterfølgende retssag. Derfor vil den militære chef ikke opnå en endelig afprøvning af rimeligheden af den anvendte magt. Herudover vil det heller ikke være muligt at retsforfølge de mistænkte pirater. Der vil således opstå et rum, hvor magtanvendelsens rimelighed kan diskuteres. For nuværende har det vist sig kompliceret at retsforfølge pirater. Retssagerne mod flertallet af de pirater, der har været tilbageholdt af danske enheder er frafaldet på grund af manglende beviser, utilstrækkeligt bevismateriale eller manglende aftaler med en nation, der kan retsforfølge. Det vil således kunne diskuteres om de mistænkte pirater har været tilbageholdt på et rimeligt grundlag og om deres rettigheder har været tilsidesat. For at sikre at danske enheder anvender et rimeligt niveau af magt, må tilbageholdte pirater derfor prøves i en retssag. 6.3 Anbefaling Der er igangværende forhandlinger mellem den danske regering og andre nationer om etableringen af et system til prøvning af mistænkte pirater. Det skal være dette speciales anbefaling at Søværnet etablerer et samarbejde med dansk politi om udsendelse af polititjenestemænd til at assistere de militære enheder i bevisindsamling og sikring. Således vil de militære enheder blive tilført kompetencer af trænede efterforskere, der ville kunne sikre at anklageskrifter mod pirater udformes så de vil kunne bruges i en efterfølgende retssag. Således ville det politiske arbejde blive støttet med faglig kompetence og mistænkte pirater ville kunne prøves ved ret, så rimeligheden i danske militære enheders magtanvendelse kunne blive endeligt fastlagt. 54

61 Litteratur Regulering: Retsplejeloven (RPL). Lov nr af , Retsplejeloven. Straffeloven (SL). Lov nr af , Straffeloven. Politiloven (PL). Lov nr. 444 af , Lov om politiets virksomhed. Havretskonventionen (HRK). 10. December 1982, United Nations Convention of the Law of the Sea. Doktrin: NATO Military Committee, Rules of Engagement Doctrine Version 1 (MC 362/1). Litteratur: Mulinen, Frederic de. Handbook on the Law of War for Armed Forces, International Committee of the Red Cross. Geneva: 1987 Jensen, Mikkel Storm. Krigsførelsens kredsløb, Militært Tidsskrift, Marts 2004: s Nielsen, Ruth, og Tvarnø, Christina Duevang. Retskilder og Retsteorier, København: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, Mandsager, Dennis mfl. Rules of Engagement Handbook, Sanremo: International Institute of Humanitarian Law, NATO Shipping Centre. Best Management Practices for Protection against Somali Based Piracy Version 4 August 2011, Edinburgh: Whitherby Publishing Group Ltd, Udenrigsministeriet. Strategi for den danske indsats mod pirateri , København: Udenrigsministeriet, Elektroniske kilder: United Nations Department of Political Affairs. Piracy of the Coast of Somalia. URL: Citeret

62 Ritzau. Pirater undgår sag trods skud mod danskere. Dagbladet Information 7. juli URL: Citeret Ritzau. Dansk krigsskib lader pirater gå fri. Dagbladet Information. 6. april URL: Citeret Fancony, Simon og Aagaard, Charlotte. Eksperter: Danmark går for vidt i kampen mod piraterne. Dagbladet Information. 6. marts URL: Citeret Aagaard, Charlotte. Danske krigsskibe opererer udover NATO mandatet. Dagbladet Information. 27. september URL: Citeret Søværnets Operative Kommando. Fakta om NATOs anti-piraterioperation OPERATION OCEAN SHIELD. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1816 of 2. June The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1838 of 7. October The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1846 of 2. December The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1851 of 16. December The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1897 of 30. November The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1918 of 27. April The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1950 of 23. November The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 1976 of 11. April The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 2015 of 24. October The situation in Somalia. URL: Citeret UN Security Council Resolution 2020 of 22. November The situation in Somalia. URL: Citeret

63 Folketingsbeslutning B59 af Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til NATO s Operation Ocean Shield som led i den internationale indsats mod pirateri ud for Afrikas Horn. URL: Citeret North Atlantic Treaty Organisation. Counter-piracy operations. URL: Citeret The International Institute of Humanitarian Law. The Institute. URL: Citeret

64 Figurer og Billeder Forsidebillede. Skiff hvorimod der afgives varselsskud Anvendt med tilladelse af MC NORTHWOOD Public Affairs Officer, Shona Lowe. Figurer side 7 og 8. Indre og ydre kredsløb Egen gengivelse efter figur publiceret i Militært Tidsskrift, Marts 2004, s Billede side 11. Piratlejr Great Pumpkin Anvendt med tilladelse af tidligere Com SNMG1 KD C. Rune. Billedet offentliggjort i forbindelse med pressekonference 10. oktober Billede side 12. Somali skiff med formodede pirater Anvendt med tilladelse af tidligere Com SNMG1 KD C. Rune. Billedet offentliggjort i forbindelse med pressekonference 10. oktober Billede side 13. Whaler med forsyninger Anvendt med tilladelse af MC NORTHWOOD Public Affairs Officer, Shona Lowe. Kort over operationsområdet side 41. Offentligt tilgængeligt SOK hjemmeside: Kort over IRTC side 42. Anvendt med tilladelse af MC NORTHWOOD Public Affairs Officer, Shona Lowe. Billede side 44. SMI hold inspicerer formodede pirater Anvendt med tilladelse af MC NORTHWOOD Public Affairs Officer, Shona Lowe. 58

65 Billede side 45. Skiff med formodede pirater Anvendt med tilladelse af tidligere Com SNMG1 KD C. Rune. Billedet offentliggjort i forbindelse med pressekonference 10. oktober Billede side 45. Skiff anvendt til fiskeri Anvendt med tilladelse af tidligere Com SNMG1 KD C. Rune. Billedet offentliggjort i forbindelse med pressekonference 10. oktober Billede side 46. Skiff der transporterer illegale immigranter Anvendt med tilladelse af MC NORTHWOOD Public Affairs Officer, Shona Lowe. Billede side 47. Dhow anvendt som moderskib Anvendt med tilladelse af tidligere Com SNMG1 KD C. Rune. Billedet offentliggjort i forbindelse med pressekonference 10. oktober