afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

Transkript

1 afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

2 BRØNDBY Afrapportering, Forstædernes Tænketank marts 2012 (side 1-3 udarbejdet af sekretariatet ved Hausenberg med kommentering fra Brøndby Kommune, side 4-15 udarbejdet af Brøndby Kommune) Brøndby Kommune vil planlægge for en bæredygtig og funktionsblandet by, hvor en differentieret fysisk planlægning tilgodeser og udnytter forstadens kvaliteter. Som en del af dette arbejde har Brøndby Kommune i forbindelse med Forstædernes Tænketank udarbejdet en bosætningsanalyse og en bosætningsstrategi, der skal imødekomme de udfordringer, kommunen har med faldende befolkningstal, flere ældre, færre erhvervsaktive og færre børn. Strategien bygger på en bylivsanalyse og et nyt udviklingsområde i kommunen, der forbinder Brøndby Kommunes tre ellers adskilte bydele. Bosætningsstrategien tager udgangspunkt i det potentiale, kommunen har for at skabe bedre og flere mødesteder tæt på borgerne og flere forbindelser mellem de tre adskilte bydele. Disse steder og forbindelser vil reducere transporten til andre dele af byen. Strategien udvikler muligheden for at skabe en større fornemmelse af sted eller centrum ved at opkvalificere de rekreative kvaliteter tæt på boligområderne. På den måde kan der skabes et centrum, der udgøres af grønne funktioner og sammenhænge. KARAKTERISTIK, UDFORDRINGER OG POTENTIALER Brøndby Kommune repræsenterer en type af by, hvor hele kommunen er forstad, og hvor kommunen indgår i et forstadsområde, der er større end kommunen selv. Brøndby er et eksempel på en typisk arbejder- og middelklasse forstad bygget efter krigen, der er en del af en regional by. Området er funktionsdelt mellem industri, boliger, institutioner og rekreation som fx sport. Boligerne udgøres af mange almennyttige boliger og en del mindre parcelhuse. Brøndby har ikke noget samlende center i hverken kommerciel, historisk eller symbolsk forstand, men opfattes som tre selvstændige bydele med mindre lokale centerfunktioner, Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. Når det gælder større butikscentre er det naboområdernes centre, der trækker. De tre bydele er adskilt af Den Grønne Kile, motorveje og jernbaner. Den fysisk centrale del af kommunen udgøres således primært af et grønt landskabeligt træk. Denne udfordring vil kommunen gøre til en styrke ved at arbejde med et udviklingsområde, Det Store I, som forbinder de tre bydele. Med den centerløshed, der præger Brøndby, ligner byen en række andre områder i de større byregioner. De store grønne strukturer i Brøndby er en del af byens kvaliteter og muligheder, og noget af det der generelt er forstædernes styrke. En stor del af kommunen er stationsnær, der er god infrastruktur, kommunen ligger tæt på Københavns centrum og rummer mange arbejdspladser. Derudover er der gode rekreative muligheder i form af skov, strand og grønne områder samt mange tilbud indenfor kultur- og fritidsområdet. Kommunen har en særlig identitet som vestegnskommune, der er kendt for sit gode idrætsog fritidsliv, herunder selvfølgelig i særlig høj grad fodbold. Kommunen rummer derfor et potentiale for at udvikle byens grønne og blå områder og gøre disse kvaliteter til udgangspunkt for planlægning i fremtiden. 1

3 Brøndby Kommune har en demografisk udfordring i kraft af et faldende befolkningstal. Befolkningstallet toppede i 1979, hvorefter der i lighed med andre samtidige forstadskommuner har været et kontinuerligt fald. Samtidig viser befolkningsprognosen, at der fremover vil være flere ældre, færre erhvervsaktive og færre børn. Denne udvikling sætter kommunen under pres, da det betyder flere udgifter og færre indtægter. Det sociale bæredygtighedspotentiale ligger i muligheden for at kunne vende befolkningsudviklingen og derved tiltrække mange forskellige beboere til kommunen, så beboersammensætningen bliver mangfoldig. STRATEGIER, ANBEFALINGER OG VÆRKTØJER Projektet peger på, hvordan man kan lave en grøn urban planlægning, som giver mulighed for et sundt liv for borgere i alle aldre. Kommunens mulighed for påvirkning: Brøndby-projektet viser, hvor kommuner som Brøndby kan agere og påvirke udviklingen. Det er besværligt at påvirke udviklingen i parcelhusområderne og kan derfor primært lade sig gøre i de offentligt tilgængelige uderum, kantzonerne og rekreative arealer. Projektet peger på måder, hvorpå disse områder udvikles, så de generer en bykvalitet, der påvirker de tilgrænsende områder. Projektet peger også på nødvendigheden af, at kommunen indgår i en dialog med boligselskaberne om bedre udnyttelse af deres grønnes fællesarealer. Hvis arealerne udnyttes af beboerne, kan de få en positiv indvirkning på dagligdagen. Offentlige mødesteder: Med bosætningsanalysen og -strategien har Brøndby kortlagt, hvordan og hvilke steder kommunen kan udvikle nye mødesteder og offentlige rum. Projektet handler derfor i høj grad om at sikre planlægning for offentlige mødesteder. Planlægningen af mødestederne kan både være i nærmiljøet, men også i centrale fortætningspunkter, som kan skabe bedre forbindelser på tværs af kommunens bydele. Projektet viser, hvordan Det Store I fungerer som et plangreb, der kan binde kommunen sammen på tværs af de traditionelle zone- og områdeopdelinger. Hjemmebane og udebane : Analysen i Brøndby peger på, at borgerne har et nært tilhørsforhold til de enkelte bydele, og at der er en kvalitet i det meget nære, som en bydel symboliserer. Kommunen skelner i forlængelse af analysen mellem borgernes oplevelse af hjemmebane, den enkelte bydel, og udebane, resten af kommunen. Den videre udvikling af udebanen vil fokusere på at udvikle potentialet i kantzonerne mellem områderne. Disse kantzoner kan være steder, der kan integrere bydelene, hvor der fx kunne ligger cafeer, sportsarealer og grønne områder. Forstadens grønne urbanitet: I projektet har kommunen arbejdet med at finde potentialerne i forstadens hverdagsrum frem for den tætte bys byrum. Fokus har været på at undersøge, hvordan disse rum i samspil med velfungerende forbindelser kan give nære og trygge oplevelser for møder mellem borgerne i hverdagen. Kommunen vil arbejde videre med udviklingen af en grøn urbanitet : udviklingen af grønne hverdagsrum som mødesteder. Den grønne urbanitet er en del af forstadens kvalitet og potentiale. Kommunens offentligt tilgængelige rum kortlægges ud fra de grønne oplevelsesmæssige faktorer, den grønne urbanitet, og de forskellige borgergruppers brug af arealerne. Social mangfoldighed: Bosætningsstrategien handler om at skabe en fordeling mellem erhverv, detailhandel og boliger, som passer til forstadens kontekst. Kommunen skelner i den forbindelse mellem de muligheder, der ligger i de stationsnære områder, og det kommunen kan gøre i de eksisterende 2

4 boligområder. Bydelene skal kunne rumme hverdagens aktiviteter, hvorimod den centrale del af kommunen, som ikke er tæt bebygget eller hører under bydelene, har potentiale for at kunne tiltrække nye aktiviteter især i stadionområdet. Kommunen arbejder også videre med at udvikle forskellige boligformer indenfor samme bydel. Dette sikrer en social mangfoldighed i de enkelte bydele. Det handler om at skabe en god balance med de forskellige boligtyper, størrelse mm., således at borgeren kan vælge mellem et varieret udbud af boliger hele livet. Gerne inden for samme bydel, så man ikke er tvunget til at flytte ud af bydelen/kommunen uden at ønske det kun på grund af boligforhold. Transport og sammenhænge: Projektet arbejder med transport og vilkårene for cyklister og gående, kollektiv trafik og parkeringspladser. En del af projektet er at lokalisere små, grønne områder i de tre bydele i gåafstand og sikre, at alle borgere har adgang til disse i dagligdagen. Kommunen arbejder med at skabe bedre sammenhænge med cykelstier på tværs af bydelene. Kommunen arbejder også med at sikre, at borgene har en god forståelse af de nære muligheder, de har, og at der skabes sammenhænge mellem funktionerne i deres hverdagsliv. 3

5 AFRAPPORTERING BRØNDBY 1. Intention med projektet Giv et kort resumé af den oprindelige intention med projektet. Brøndby Kommune har som mange andre kommuner en demografisk udfordring i kraft af et faldende befolkningstal og en større andel af ældre, færre erhvervsaktive og færre børn. Intentionen er at planlægge for en bæredygtig og funktionsblandet by, hvor de eksisterende kvaliteter udnyttes til at sikre attraktive boliger for borgere i alle livsfaser og alle samfundslag - en differentieret fysisk planlægning som tilgodeser forstadens kvaliteter og samtidig udnytter potentialerne i de mere tætbyggede stationsnære områder og i eksisterende og nye stiforbindelser i forstaden. Der er fokus på at skabe bedre fysiske og mentale sammenhænge på tværs af kommunen og de eksisterende barrierer. Den centrale del af kommunen udgøres rent geografisk primært af et grønt landskabeligt træk, Den Grønne Kile, som kan styrkes til gavn for borgere i hele kommunen. I kommuneplan blev der fastlagt en ny hovedstruktur Det Store I - et nyt udviklingsområde, som kan være med til at forbinde Brøndby Kommunes tre ellers adskilte bydele, og som repræsenterer et tværsnit af kommunen fra nord (Erhvervsområdet Priorparken & Vibeholm) til Køge Bugt Strandpark i syd. Det er bl.a. en videreudvikling af den struktur, som er omdrejningspunkt i projektet, da flere af kommunens udviklingsområder ligger her. Redegør og begrund eventuelle ændringer. Overordnet er tilgangen til projektet Boliger & Byrum fra vision til virkelighed den samme som udgangspunktet med udvikling af erhvervsområder, stadion-/ rådhusområdet, Den Grønne kile, Brøndby Strand centrum og Strandparken som centrale områder, hvoraf en del ikke ligger i tæt forbindelse med boligområder. I forløbet er der dog kommet mere fokus på betydningen af de nære kvaliteter, som borgene værdsætter i deres nærområder. Der skelnes derfor mellem hjemmebane og udebane således, at der arbejdes med mål og handlinger indenfor tre indsatsområder, der er som et løg med tre lag, som spænder fra hjemmet (1) over nærområder/ bydele (2) til kommunen som en samlet enhed (3). Målet er at understøtte en attraktiv bosætning i kommunens tre bydele ved at styrke både hjemmebanen i bydelene og udebanen i nogle mere centrale fortætningspunkter rundt om i kommunen, som ikke er historiske eller kulturelle, men baserede på bevægelse, aktiviteter og mødesteder. Der arbejdes med udvikling af flere aktiviteter, som er tilgængelige for forskellige 4

6 borgergrupper. Fortætning af områder i forstaden handler i lige så høj grad om en aktiv fortætning (fritidsaktiviteter, brug af grønne områder, kulturliv) som en traditionel fysisk fortætning af bygningsmassen. Samtidig skal den fysiske planlægning løbende kunne forholde sig til fremtidige forandringer (klimaforandringer, borgenes forventninger til ens nærområde og boliger etc.) og således danne grundlag for en bæredygtig forstad, som kan forstås og bruges af borgere på tværs af kommunen. Vores forståelse af den bæredygtige forstad er kort fortalt: Hjem for borgere i alle aldre Et bæredygtigt boligområde drejer sig ikke kun om gode fysiske tiltag, men er også en socialt og kulturelt tæt by med boliger til alle livets faser. Forstaden kan ses som bærer af velfærdssamfundet med boliger, der er til at betale, et varieret boligudbud i forskelligartede boligområder med attraktive muligheder for nye og kommende borgere (eks. drømmen at bo i eget hus vs. at bo tæt). Sammenhænge mellem hjem og bydele Et bæredygtigt hverdagsliv i forstadens nærområder er afhængigt af en fysisk planlægning, hvor der lægges vægt på vedkommende og trygge offentlige rum og mødesteder for borgene, som skaber grobund for gode personlige relationer og netværk, god adgang og kendskab til kommunens tilbud/attraktioner, sports-/ fritidstilbud og mulighed for bevægelse i attraktive grønne omgivelser samt gode offentlige transportmuligheder med nærhed til stationer (eks. kommende letbane). Forstaden rummer mulighed for den fremtidige udvikling og vækst med bl.a. gode og tilgængelige arbejdspladser nær på ens bolig. Klimahensyn i grønne områder/ byrum med attraktive bymiljøer - En bæredygtig robust kommune har en langsigtet planlægning, hvor den naturlige geografi eller det historiske landskabet er indarbejdet, således at grønne områder, stier og byrum på bedste vis kan være med til at sikre grønne tiltag (eks. LAR) og biologisk mangfoldighed. Forstaden rummer med de rette investeringer gode muligheder for klimavenlig transport (cykel, offentlig transport) i attraktive omgivelser som skov og nært ved vand. I tilgangen til projektet tages der afsæt i planstrategiens overordnede vision (Brøndby mulighedernes by) og målsætninger inden for fire temaer: Et godt sted at bo og leve, Gode muligheder for erhvervslivet, Muligheder for unge og Aktiv klimaindsats. Der arbejdes videre med de målsætninger, som er relevante for den fysiske planlægning, og som alle kan tænkes ind i handlinger i forbindelse med konkrete projekter og ved placering og udformning af nye sammenhænge og mødesteder. Springet fra vision til virkelighed kan ses af Visionsboard, hvor der tages udgangspunkt i 5

7 planstrategiens visioner og afsluttes med mål for boliger og byrum i Brøndby. De konkrete bud på handlinger ses af Mål- og Handlingsboard. Bud på lokalisering af sammenhænge og mødesteder (fortætningspunkter, lommeparker m.m.) ses af Lokaliseringsboards, som også omhandler de eksisterende barrierer, stationer/ letbaneforløb og et nyt kulturlandskab, som arbejder med blå og grønne elementer i form af LAR, Rosenåen og brug af overskudsjord i de større kantzoneområder mod motorveje. De primære fortætningspunkter der har været arbejdet med er: Kirkebjerg / nytænkning af boliger i samspil med erhverv Priorparken / nytænkning af erhvervsområde Brøndby Stadionområde / multifunktionelle aktive flader Fodbold + / rekreation og multikultur i Den Grønne Kile BS Centrum / boliger + kultur + natur Strandporten / adgang til natur + vand Køge Bugt Strandpark Det specielle ved Brøndby er, at den centrale del af kommunen ikke udgøres af et bebygget eller historisk centrum i traditionel forstand, men af den indre del af Den Grønne Kile langs Fingerplanens tommelfinger. Målet er bl.a. ikke kun at udvikle muligheden for at skabe en større fornemmelse af sted ved at opkvalificere de rekreative kvaliteter tæt på boligområderne, men også at bygge videre på de udviklingspotentialer der ligger bl.a. i området ved Brøndby Stadion og de forbindelser der er til de tre bydele. Både notatet og arbejdet med fortætningspunkterne tager udgangspunkt i de eksisterende potentialer, som kommunen har for at skabe bedre og flere mødesteder tæt på borgerne og flere forbindelser mellem de tre adskilte bydele. Herudover indgår området omkring Brøndbyøster station samt mindre områder i Brøndbyøster delvist, da der i forbindelse med projektet Bevægelse i alle planer skal udarbejdes en case, som omhandler borgernes brug af de offentlige grønne områder. 2. Status over aktiviteter Hvilke aktiviteter har kommunen gennemført i regi af Forstædernes Tænketank? 1. Workshop med 9. klasser 2. Kvantitativ GIS-analyse 6

8 3. Kvalitativ bylivsundersøgelse (NIRAS) 4. Kvantitativ bylivsundersøgelse 5. Workshop med konsulenter 6. Sparring og anbefalinger med konsulenter (SLA) 7. Møde med Statens Byggeforsknings Institut (SBI) 8. Deltagelse i workshop med boligselskab om bosætning 9. Samtænkning og koordinering med projektet Bevægelse i alle planer Beskriv den enkelte aktivitet, hvilke aktører der var involveret i aktiviteten, og hvad resultatet blev. Ad 1 - I forbindelse med lancering af Tænketanken lagde kommunen hus til presseeventen, hvor en af kommunens 9. klasser deltog til en debat med tidligere miljøminister Karen Ellemann og Brøndbys borgmester Ib Terp. Kommentarer fra dagen, hvor der især savnes mødesteder, er taget med videre i arbejdet. Ad 2 - I samarbejde med kommunens GIS-afdeling blev der ved opstart af projektet lavet kort over kommunens tre bydele med oplysninger om boligforhold, aldersfordeling, køn, m.m. Dette suppleres med den oplevelsesværdikortlægning over grønne områder og tilhørende tilgængelighedskort, som er lavet i forbindelse med kommunens deltagelse i Bevægelse i alle planer. Ad 3 - NIRAS (rådgivningsvirksomhed) foretog i foråret 2011 ca. 100 interview med borgere i kommunens tre bydele. Overordnet lagde de pågældende borgere vægt på tryghed, gode tilgængelige boliger (man får noget for pengene), grønne områder, og de identificerer sig med den bydel man bor i. NIRAS definerede tre kvalitetsbegreber: o o o Hjemmelighed = hjemmebanen. Et hjem defineres af de personer, som det rummer. Hvor langt rækker hjemligheden fra ens bolig? Herlighed = udebanen, skal udvikles for at skabe et spændende forstadsliv. Der tages udgangspunkt i styrkelse af de værdier, der ligger i det trygge hverdagsliv. Hemmelighed = kendskab. Det er herlighederne vi med størst effekt kan styrke gennem den fysiske planlægning, så 7

9 det kommer til kendskab og gavn for borgene på tværs af bydele og forskellige kultur- og aldersgrupper. Ad 4 - Kvantitativ bylivsundersøgelse for kommunalt ansatte bosiddende i Brøndby. Der er dog ikke tale om en repræsentativ undersøgelse, selvom der ikke er modstridende oplysninger if. til andre undersøgelser. Der var i alt 88 respondenter med en høj andel af kvinder i aldersgruppen år, hvor 60 % bor i lejlighed fordelt jævnt på de tre bydele. Brøndby: 50 % cykler for det meste til arbejde. Størstedelen mener ikke kommunen har et centrum, men tre bydele. Mange savner dog et centrum samt mere liv i form af handel og kultur. Der lægges stor vægt på grønne områder og områder til motionsaktiviteter. Kommunens kendetegn er bl.a. fodbold, grønne områder og de tre bydele. Boligen: 90 % har en bolig på m2. 70 % har boet i kommunen i 10 år eller mere. Størstedelen af de tilflyttede er kommet fra Storkøbenhavn. 58 % får i høj eller nogen grad opfyldt deres boligdrømme i dag. Ønsket om andre boligforhold (eks. større bolig) nævnes oftest som begrundelse for fraflytning. Der lægges størst vægt på grønne områder (92 %). I boligen lægges der vægt på adgang til grønt (87 %), meget plads (79 %) og egen have (74 %). Ad 5 - I maj 2011 deltog konsulenterne SLA (arkitekttegnestue) og NIRAS sammen med kommunens byplanlæggere i en workshop om projektet. Dagen startede med en rundtur i Det Store I, hvilket gav grobund for en fælles diskussion af de kvaliteter og udfordringer, der er i kommunen. Ad 6 - SLA (arkitekttegnestue) udarbejdede med udgangspunkt i workshoppen anbefalinger på punkter i Det Store I. De kom med sparring til hvordan man kan arbejde med de grønne områder, hvor forståelsen af de rekreative arealer ses i en mere urban kontekst end den traditionelle drift og pleje. I projektet defineres det som Grøn Urbanitet: De rekreative grønne arealer og offentligt tilgængelige rum og sammenhænge i byen ses som bearbejdede landskaber, hvor der i er en forskellig vægtning af henholdsvis by -potentialerne eller natur -potentialerne, som der kan skrues op eller ned på ved konkrete projekter. Herudover kom de med konkrete anbefalinger til det videre arbejde med fortætningspunkterne i Det Store I og generelle betragtninger om forstaden. Ad 7 - Møde med Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforsknings Institut (SBI), som har forsket og skrevet artikler om flyttemønstre og befolkningens boligønsker: Generelt lægges der i forbindelse med 8

10 ens boligsituation vægt på - Boligen og dens omgivelser, Det lokale område, Lokal service og Transport/ lokalisering (Hans Skifter Andersen, Befolkningens boligønsker s. 18). I forhold til Brøndby blev følgende diskuteret: stor vægt på boligen og dens omgivelser (grønne områder, gode steder for børn). Brøndby er i konkurrence med andre vestegnskommuner om de samme befolkningsgrupper. Den almene bolig bliver mindre og mindre attraktiv - vigtigt at sikre en almen boligmasse, som er attraktiv og spredt den umiddelbare opfattelse er, at det klares nogenlunde i Brøndby. Befolkningsudviklingen er afhængig af hvem der flytter til contra hvem som flytter ud: 1 - Kigge på vigtigheden af stedstilknytningen = opvækst og de flytningsmønstre som er relaterede hertil. 2 - Hovedstadsområdet er specielt i forhold landstendenserne, da infrastruktur/transport gør det muligt at fastholde sine netværk ved flytning. 3 - I Brøndby er det vigtigt at fastholde stedstilknytningen til lokalområdet/bydel. Generelt viser undersøgelser, at folk primært flytter pga. ønske om ændrede boligforhold (eks. større bolig) frem for eks. utilfredshed/ problemer i lokalområdet. Det er vigtigt gennem planlægningen at sikre det rette boligudbud (ofte par med børn, skilsmisser). Ældre har generelt svære ved at flytte end gennemsnittet de ønsker tryghed + vedligeholdelsesfrihed. Ad 8 - Deltagelse i workshop med boligselskab i parkerne, som bl.a. er højhusene i Brøndby Strand om bosætning i området og hvordan de kan tiltrække flere borgere. Arrangeret af Netværkskontoret, som er en udløber af kvarterløft, med deltagelse af repræsentanter for boligselskaberne bestyrelser og drift, politikere, kommunale chefer og embedsmænd. Der var en meget bred diskussion med input fra bl.a. NIRAS bylivsundersøgelse og en lokal ejendomsmæglers syn på Brøndby Strandområdet. Workshoppen har givet idéer til evt. mulighed for samme arrangement i de andre to bydele. Ad 9 - Projektet Bevægelse i alle planer har kørt sideløbende med Forstædernes Tænketank, og de to projektledere har løbende holdt møder om projekterne og processer. Herudover har projektdeltagere været med i workshops for udarbejdelse af de fire undersøgelser, som projektet er baseret på. Bevægelse i alle planer har resulteret i et planværktøj og en case i Brøndbyøster. 3. Slutprodukt Hvad er kommunens slutprodukt? Projektet afsluttes med boards, som viser processen fra planstrategiens 9

11 visioner til konkrete handlinger, som vil være med til at udvikle de enkelte bydele, Det Store I samt styrke sammenhænge i kommunen samt notatet Boliger og Byrum som uddyber nogle af de begreber, der arbejdes med, forklaring af undersøgelser og de 6 fortætningspunkter der arbejdes med. Der gives bud på input/handlinger til, hvordan den fysiske planlægning skal forholde sig til kommunens fremtidige bosætningsstrategi hvad angår den fysiske planlægning. Samtidig giver projektet et bud på en ny forstadsstruktur med nye mødesteder og nye forbindelser, hvor fokus er på rekreation og bevægelse. Beskriv slutproduktet gennem undersøgelser, planer, videre strategier, mm. Det samlede materiale skal ses som input til opgaver, der hver især kan være med til at understøtte planlægning og udvikling af den bæredygtige forstad. Opgaverne defineres som: En Ny Forstadsstruktur, Rekreativ Grøn Plan, Boligudbygningsprogram og opstart af Kommuneplan Udførelse af de enkelte opgaver og de handlinger der ligger under er ikke alle udført ved afslutningen, mens nogle er igangsat - nogle er af organisatorisk art, som vil kunne udføres såfremt der afsættes tidsmæssige ressourcer, andre vil kræve investeringer og anlægsressourcer. Erfaringer og anbefalinger indarbejdes løbende i planlægningen (lokalplaner og kommuneplan) og de byfornyelses- og omdannelsesområder, som der arbejdes med. Der er allerede taget hul på dialog med boligselskaberne i den ene bydel, Brøndbyøster, samme forventes at ske i de andre bydele. Resultater skal bl.a. indgå i arbejdet med den kommende kommuneplan og evt. Projektet vil på et senere tidspunkt kunne indgå i en tværfaglig bosætningsstrategi for hele kommunen, som en samlet strategi/publikation med input fra børne- kultur og fritidsområdet og socialområdet etc. Vedlæg vigtige illustrationer af projektet og relevant materiale produceret i forbindelse med projektet. Boliger og byrum fra vision til virkelighed suppleres med et notat med uddybning af begreber, en sammenfatning af undersøgelserne og en litteraturliste. 4. Bæredygtighed Hvordan har projektet bidraget til at gøre projektområdet og kommunen som helhed mere bæredygtig? Social: Der er et øget fokus de nære kvaliteter og borgenes tilknytning til egen bydel, hvilket medfører ønsket om at bo hele livet i samme bydel/nærområde. Der skal derfor arbejdes med et varieret boligudbud i alle 10

12 tre bydele. Samarbejdet med konsulenter har givet en anden forståelse af de grønne områder og de potentialer, der kan arbejdes videre på i en forstadskontekst samt borgernes motivation og drømme, som ønskes realiseret i nærhed til ens bolig (hjemmebanen). Det kan være i form af grønne hverdagsrum som offentlige mødesteder med vægt på forstadens kvaliteter frem for at have den tætte by som forbillede. Mødesteder kan være med til at binde kommunen sammen både ved stiforbindelser og ved øget sameksistens mellem boligområder. Der efterlyses i flere af undersøgelserne et egentlig centrum for kommunen, så man i højere grad kan have aktiviteter inden for bydelen/ kommunen. Miljø: Der er skabt kontakt til et 3-årigt phd-forskningsprojekt på Københavns Universitet Byer i vandbalance, hvor Brøndby bruges som caseområde. Der skal bl.a. ses på, hvordan man kan udnytte planlægning af vandressourcerne rekreativt i forholde til det eksisterende landskab (mulighed for åbning af rørlagt å, genbrug af gamle grøfter, vandløb i forbindelse med LAR m.m.). Samarbejdet er ved afslutning i opstartsfasen. Der er fokus på nye fysiske sammenhænge i form af cykel- gang, og løbestier som fordrer brug af eks. cykel, som kan være med til at give en bedre tilgængelig og bedre udnyttelse af grønne områder og derved større ejerskab. Der er allerede gennemført projekter, som de kan høstes erfaring fra i forbindelse med anlæggelse af Kløverstier (projekt i samarbejde med bl.a. Friluftsrådet, DIF og DGI) i Brøndbyøster og etablering af cykelstier på Vestvolden. I den sammenhæng kan kommunens egne stinet kobles på et regionalt netværk. Økonomisk: Projektets intention er at forstærke tiltrækning af erhvervsaktive borgere for at undgå en uhensigtsmæssig skævvridning af beboersammensætningen i kommunen på sigt. Et varieret boligudbud (som også giver noget for den enkelte borger) kan give økonomisk gevinst ved ikke at have eksempelvis almene boliger stående tomme. Brøndby Kommune er i forvejen en velfungerende erhvervskommune, hvilket styrkes ved også at være en attraktiv bosætningskommune. En organisatorisk struktur/kultur i forvaltningerne og eksterne interesser, som sikrer at investeringer (både små og store) i videst mulig omfang sikrer synergi og merværdi i det enkelte projekt, så borgene får mere for pengene (1+1=3). Brøndby Kommune har sammen med Albertslund, Hvidovre og Roskilde lavet en ansøgning om et EU-LIFE-projekt om byfortætning og bæredygtighed. Ved 11

13 projektets afslutning afventes svar. Beskriv hvilke former for bæredygtighed projektet har arbejdet med, og hvilke bæredygtighedsparametre, der er arbejdet med. - se ovenstående Refleksionerne over bæredygtighed kan fx forholde sig til bæredygtighedsværktøjet og til de potentialer for bæredygtighed i projekterne, der er beskrevet i tænketanken. - se ovenstående 5. Barrierer og udfordringer Hvilke barrierer og udfordringer (fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og organisatoriske) er projektet stødt ind i? Proces: I forbindelse med en langsigtet planlægning, som der ofte kræves ved storskala projekter (som i fortætningspunkterne), og hvis der senere skal laves en fælles tværkommunal bosætningsstrategi er det vigtigt med ejerskab i den politiske organisation. Fordelen vil bl.a. være et bredt kendskab til de vedtagne handlinger med henblik på bl.a. at få samlet indsatser og investeringer (gælder også i forhold til borgere, boligselskaber, organisatorisk kommunalt ikke kommunalt etc.). Projektet er ikke stødt ind i problematikken, men det er et forhold som bør afklares inden igangsætning af større kommunale anlægsprojekter, og der kan med fordel skabes et forum med diverse foreninger, firmaer o. lign således at både kommunale og ikke-kommunale investeringer kan give en merværdi for borgerne. Projekt: Problematikken om flyttemønstre for at få gang i rotationen i borgernes boligvalg og få folk til at flytte er relevant for at opnå den bedste udnyttelse af de eksisterende boliger. Spørgsmålet er hvad der skal til for, at ældre borgere flytter fra deres parcelhus, så det kan blive frigjort til børnefamilier. Udfordringen kan være en mindre og dyre bolig (jf. referat fra tænketanksmøde #5). Det er dog en væsentlig faktor, som bør undersøges nærmere for at få afklaret de fordomme/ forventninger der kan være eks. ved skifte fra ejerbolig til lejebolig. Herudover rummer projektet en potentiel barriere, hvis man ser på boligselskabernes manglende økonomiske incitament til at forbedre og investere i deres boliger og grønne områder, da de ikke belønnes på lige fod med ejerboliger, men i stedet pålægger de pågældende lejere en højere husleje. 12

14 6. Anbefalinger og strategier Hvad kan andre kommuner lære af projektet? Tilgangen til tænketankens problemstilling om den bæredygtige forstad - der indtages et helikopterperspektiv, hvor der i første omgang ses på kommunen som et hele i stedet for eks. helhedsplaner for de enkelte bydele. Fordelen er, at der kan fokuseres på vigtige fysiske sammenhænge, hvor kommunen har mulighed for forbedre de eksisterende anlæg (stinet, veje m.m.) således, at der skabes en god tilgængelighed til udvalgte grønne arealer og byrum. Der ses på potentialet i ingenmandsland, Det Store I, hvor bevægelse og det rekreative er centrumdannende frem for et traditionelt historisk/kulturelt centrum. Herved kan man med en meget målrettet indsats prøve at skabe en ny identitet, som kan rumme nye og andre borgergrupper. Undersøgelser af hverdagslivet i forstaden, hvor der skelnes mellem de kvaliteter og potentialer der er i hjemmebanen og de som med fordel kan være på udebanen. Vægtningen af kvantitative oplysninger, som kobles med kvalitative undersøgelser (GIS-undersøgelsen) for herved at kvalificere undersøgelserne og forklare de forskelle, der er på de tre bydele med hensyn til bl.a. størrelse på boliger, boligtyper, køn, alderssammensætning, etnicitet m.v. Hvilke tiltag har demonstrationsværdi, og hvordan bidrager de til at skabe en mere bæredygtig forstad? Det er muligt at udvikle en ellers stort set udbygget kommunen ved aktivitetsfortætning i eksisterende boligområder og rekreative arealer, hvor en mere traditionel fortætning sker i de stationsnære områder Den organisatoriske tilgang til projektudvikling i form af samarbejde mellem kommune og forsyning om realisering af LAR-projekter. Der er gennemført projekter bl.a. i private haver og på Brøndby Strand skole, som nogle af de første. Hvilke spørgsmål til videre undersøgelser har projektet rejst? Projektet har i høj grad handlet om indkredsning af konkrete problemstillinger i forhold til udvikling af en bæredygtig forstad, hvor status er en liste af handlinger, som hver især har afsæt i planstrategiens visioner. Handlingerne kan med fordel løses inden for følgende opgaver: Ny Forstadsstruktur, Rekreativ Grøn Plan, Boligudbygningsprogram, Input til Kommuneplan 2013, som igangsættes efter projektets afslutning. Her en nærmere undersøgelser af potentialet i de enkelte grønne områder/ byrum, og hvad skal definere forstadens byrum hvad ønsker borgerne?). Arbejdet er allerede påbegyndt i Brøndbyøster i forbindelse med Bevægelse 13

15 i alle planer. 7. Perspektiver og videre arbejde med bæredygtighed Hvilke tiltag ville det være ideelt, at kommunen tog i forlængelse af projektet? 1 - Input til kommuneplan 2013 fortsættes ved at gennemføre de handlinger, som ligger i opgaverne Ny Forstadsstruktur, Rekreativ Grøn Plan, Boligudbygningsprogram. 2 - Organisatorisk ejerskab til udarbejdelse af en samlet bosætningsstrategi på tværs af kommunens forvaltninger skal etableres, så kommunen kan lave en samlet markedsføring af kommunen, som en attraktiv bosætningskommune. 3 - Dialog med boligselskaberne med henblik på løbende at sikre et tidssvarende boligudbud samt udnyttelse af deres grønne arealer til gavn for de forskellige beboergrupper. Der er i forbindelse med bl.a. Bevægelse i alle planer afholdt møde med repræsentanter fra grundejerforeninger og afdelingsbestyrelser i Brøndbyøster om brug af de offentlige grønne områder. 4 - Fortætningspunkter konkretiseres og realiseres, f.eks. i form af helhedsplaner, pilotprojekter, borgerinddragelse, undersøgelser af tilgængelighed, oplevelsesværdier og byrumsanalyser m.m. Hvilke tiltag er det realistisk (i forhold til værktøjer og ressourcer), at kommunen fører ud i livet? 1- kræver tidsmæssige ressourcer, som afsættes i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan. 2 - kræver en organisatorisk vedtagelse (chefgruppen) samt de nødvendige tidsmæssige ressourcer, fælles kommunikationsplan hvad er niveauet og hvad vil vi? 3 - kræver tidsmæssige ressourcer, som skal afsættes, finde relevante nøglepersoner uden for kommunen. 4 - Udfordringen er hvor pengene skal komme fra og hvordan sikres synergi og merværdi i de enkelte projekter. Opmærksomhed på, at en konkret lokalisering, eks. Fodbold + kræver fortsat fokus i opstartsfasen, får at initiativer i forhold til den fortsatte udvikling ikke løber ud i sandet. Der skal være en dedikeret ankermand. 14

16 Evaluering: Kommuner og tænketank Hvilke input har kommunerne fået fra tænketanken, som de har brugt i deres arbejde? Tænketanken har bidraget til at perspektivere måden at se på et symbolsk centrum, som kan være et rekreativt centrum med fokus på bevægelse og aktiviteter, hvilket for Brøndby vedkommende er relevant, da der ikke eksisterende samlende historisk eller kulturelt centrum, som er identitetsskabende for kommunen, som en samlet helhed. Sikre fokus på de områder, hvor kommunen lettest kan agere, dvs. kommunens grønne arealer og offentlige investeringer, hvorimod det er svære at agere i eksisterende villaområder. Et andet eksempel er kantzoner i dialog med borgere kan aktiveres, evt. med en opblødning af den traditionelle funktionsopdeling. Vigtigheden af placering af investeringer (kommunale såvel som ikke kommunale) med maks. tilgængelighed og sikre økonomisk synergi og merværdi for de omkringliggende bolig- og erhvervsområder. Har kommunen kunnet bruge demonstrationsprojekterne i de andre kommuner i deres eget arbejde? Ålborg i forhold til det organisatoriske, som på sigt ved være relevant for udbygning af Brøndby Strand centrum, hvor kommunen ejer en del af jorden, etablering af letbanen og en udbygning af stadionområdet. Horsens i forhold til offentlige investeringer i tekniske anlæg m.m. til at give en merværdi for borgenes brug af de grønne områder. Langeskov i forhold til placering af en ny station hvilke muligheder giver det eks. ved anlæggelse af en Priorparken station, faldgrupper, hvad skal vi være opmærksomme på? 15