Samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR

Transkript

1 NOTAT 2. februar 2011 J.Nr. 10/20696 /mli-ebst Samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR Resultater af business case undersøgelse ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø 1. Resumé 1.1 Indledning Bygningsgeokodning indebærer at man stedfæster BBRs bygningsoplysninger entydigt på et digitalt kort således at BBR og det digitale kort kan anvendes sammen. De seneste ca. 12 år har en række kommuner individuelt eller i grupper gennemført denne proces for hele eller dele af bygningsbestanden i kommunen. Processen har imidlertid kun i ringe grad været understøttet af den digitale infrastruktur på bygnings- og geodataområdet. Tlf Fax CVR-nr ebst@ebst.dk Undersøgelsen I december 2008 beslutede Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) og Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) at undersøge samfundsgevinsterne ved gennemførelsen af en sådan samlet, landsdækkende stedfæstelse af BBRs bygninger. Undersøgelsen blev forankret dels i Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning (DBBF), dels i Servicefællesskabet for Geodata (SFG). Som konsulent på opgaven valgte parterne firmaet COWI A/S, idet der samtidig var enighed om at opgaven skulle løses på basis af den fællesoffentlige business case model. Nærværende notat gengiver undersøgelsens formål, metode og resultater, samt de konklusioner som kan drages på baggrund af undersøgelsen.

2 2/ Undersøgelsens resultater Det vigtigste resultat af undersøgelsen er, at der vil være en nettogevinst ved at etablere en it-infrastruktur der understøtter en entydig stedfæstelse af BBRs bygninger, idet man herved kan forenkle og billiggøre arbejdet for kommunerne. Samtidig vil man opnå, at de geokodningsdata som kommunerne allerede har etableret, kan lagres og ajourføres på en standardiseret måde i BBR og FOT og derfra stilles til rådighed for brugerne. Business case undersøgelsen konkluderer, at løsningsmodellen kan gennemføres med engangsudgifter på ca. 3,8 mio. kr., men at gevinsterne vil betyde, at tilbagebetalingstiden er under 1 år. Den forventede nutidsværdi (dvs. nettogevinst) vil være ca. 17 mio. kr. fordelt over 5 år. Rundt regnet halvdelen af gevinsterne tilfalder kommunerne medens resten tilfalder alle de offentlige og private parter som anvender de nye data. Business casen taler således for, at der er en tydelig økonomisk gevinst ved at gennemføre løsningsmodellen. 2. Indledning 2.1 Hvad er bygningsgeokodning? Offentlig registrering af bygningsoplysninger forgår i dag to steder: I BBR registrerer og ajourfører kommunerne en lang række oplysninger om bygningernes egenskaber I de elektroniske (digitale) grundkort registrerer kommunerne og staten oplysningerne om bygningernes beliggenhed og udstrækning. De to registreringer er imidlertid i de fleste tilfælde helt uafhængige. Bygningsgeokodning betyder at man knytter de to registreringer til hinanden, idet man stedfæster BBRs bygninger på det digitale grundkort således at hver enkelt bygning kan identificeres og vises på kortet. Resultatet af geokodningen er at der tilføjes nye datareferencer i form af koordinater, datalinks, nøgler e.l., til både BBR og til det digitale grundkort, således at register og kort kan anvendes sammen. Som bygningsmyndighed, og som ansvarlig for ajourføringen af BBR, spiller kommunerne hovedrollen i stedfæstelsen, ligesom det på registersiden vil være BBR, der beriges med nye data. Da 95 % af landets kommuner i dag er tilsluttet det fællesoffentlige kortsamarbejde FOTdanmark, vil det i praksis være FOTs bygningsobjekter der anvendes til stedfæstelsen og som beriges med et link til BBR.

3 3/13 Brugeren oplever at bygningsoplysningerne hænger sammen, uanset om de kommer fra kort eller register Applikation (it-løsning) - eksempel BBR Bygningsgeokodning Digitalt Kort (FOT) Figur A. Hovedprincippet i bygningsgeokodning Bygningsgeokodningen forøger således anvendesesmulighederne, og dermed værdien, af begge datasamlinger både hver for sig og (især) i kombination. Da erfaringerne samtidig viser at processen afdækker en række fejl og mangler i BBRs bygningsoplysninger og i de digitale grundkort, vil processen samtidig føre til en ikke ubetydelig forbedring af datakvaliteten i de to datasamlinger. 2.2 Resultater af bygningsgeokodning Som et resultat af en bygningsgeokodning vil man kunne sammensætte itløsninger som anvender BBR, matrikelkortet og andre digitale kort sammen (FOT, tekniske kort, ortofotos osv.) som om de var én datakilde. I en it-løsning vil man således kunne: udvælge en eller flere bygninger på en liste eller ved en søgning og vise deres eksakte beliggenhed på et kort, hvilket især er relevant for ejendomme med mange bygninger, f.eks. erhvervsejendomme, institutioner, almene boligområder mv., udvælge relevante oplysninger fra BBR, f.eks. om bygningernes anvendelse, etageareal, opvarmningsform e.l., og præsentere disse oplysninger på et digitalt temakort ved hjælp af farver eller symboler, udvælge ( klikke på ) bygninger i et digitalt kort, og herefter få vist alle relevante BBR-oplysninger om disse bygninger, f.eks. opførelsesår, etageantal, antal boliger, varmekilde eller byggematerialer.

4 4/13 Figur B. Eksempel på anvendelse: Bygningsoplysninger fra BBR vises på et digitalt grundkort En bruger vil derfor kunne opleve, at BBR har fået en geografisk dimension eller indgang, medens det digitale grundkort har fået adgang til alle BBRs bygningsinformationer og i øvrigt til andre data, der er knyttet til bygningens entydige identifikation i BBR. Den tætte kobling af data og den forbedrede mulighed for at udstille data under ét, vil forbedre mulighederne for at andre offentlige og private brugere kan genbruge og genudnytte de grundlæggende, offentlige bygningsdata, som jo allerede er bekostet og tilvejebragt. 2.3 Anvendelsesmuligheder KMS og EBST har i 2006 sammensat en eksempelsamling, der præsenterer en bred vifte af anvendelsesmuligheder som opstår når BBRs bygningsoplysninger er stedfæstet i et digitalt kort i. Parterne har ligeledes, i 2008, i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (EogS) og Odense kommune, gennemført et demonstrationsprojekt, der viste hvordan kommunens geokodning af BBR og de digitale kort konkret kan udnyttes i en beredskabssituation ii.

5 5/ Forhold til digitaliseringsstrategier og it-infrastrukturen Som det fremgår af ovenstående, vil en bygningsgeokodning understøtte flere fællesoffentlige it-politikker og -principper, herunder især: Den fællesoffentllige digitaliseringsstrategis initiativer mhp. genbrug af offentlige grunddata 1 Principperne i referencearkitekturen for stedbestemt information, Stedet som nøgle 2 Initiativet Offentlige Data i Spil (ODIS) 3 BBRs bygningsdata fungerer allerede i dag som autoritative grunddata for en række forskellige forvaltningsområder som f.eks. byggeri, belåning, forsikring, ejendomshandel, sociale tilskud samt energi- og klimapolitik. En berigelse af BBRs forvaltningsobjekter bygningerne med en entydig geografisk stedfæstelse, baseret på FOTs geoobjekter, vil repræsentere en væsentlig forbedring af de offentlige grunddata. Stedfæstelsen vil således understøtte samfundets digitale infrastruktur såvel inden for bygnings- bolig- og forsyningsområdet, f.eks. i forbindelse med initiativerne omkring Det Digitale Byggeri, som inden for kort- og geodataområdet, eksempelvis som led i gennemførelsen af INSPIRE direktivet. En entydig stedfæstelse af bygninger er således forankret solidt i krydsfeltet mellem bygningsdomænet og infrastrukturen for geografisk information, der hver for sig udgør interesseområdet for de to domænebestyrelser DBBF hhv. SFG. 1 I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er Grunddata betegnelsen for autoritative data, der beskriver de grundlæggende objekter (borgere, virksomheder, bygninger, veje osv.) for den offentlige forvaltning, og som anvendes af et større antal myndigheder. 2 "Stedet som nøgle. Referencearkitektur for anvendelse af stedbestemt information, version 1.0 januar 2010, er udarbejdet af Servicefællesskabet for Geodata. Formålet er at skabe en fælles arkitekturmæssig ramme for håndtering af stedbestemt information, så løsningerne kan tale sammen og udveksle informationer ved hjælp af services. 3 Initiativet Offentlige data i spil (ODIS) er sat i gang af I- og Telestyrelsen ud fra ideen om, at offentlige data udgør et centralt råstof i fremtidige digitale produkter og services, som kan være med til at Danmark kan bibeholde sin placering som et af verdens førende lande indenfor digitalisering.

6 6/13 3. Forudsætninger 3.1 Processen De seneste ca. 12 år har en række kommuner, i samarbejde med KMS eller bistået af private konsulentfirmaer, gennemført en hel eller delvis bygningsgeokodning. Processen og teknikken er kendt og består grundlæggende af fire trin: Dataudtræk fra BBR, matriklen, det digitale grundkort mm. Maskinel sammenstilling af data og beregning af en foreløbig stedfæstelse for så mange bygninger som muligt Manuel efterbehandling, kontrol og rettelser bl.a. med anvendelse af andre informationskilder, f.eks. byggesager Løbende opdatering og supplerende stedfæstelse i forbindelse med fremtidige byggesager, indberetninger af fejl mv. 3.2 BGN-systemet og private konsulentydelser KMS har i en årrække haft et kørende, landsdækkende pilotsystem, BGNsystemet, som har understøttet stedfæstelsen af bygninger i en række kommuner som har anvendt systemet. BGN-systemet indeholdt bl.a. værktøjer til at stedfæste BBRs bygninger ved hjælp af et bygningspunkt, til at redigere kortets bygninger således at de afstemmes med BBR, og til løbende at advisere kommunen om nye byggesager og ikke-stedfæstede bygninger. BGN systemet var imidlertid ikke tilpasset Nyt BBR eller FOT-systemet, og KMS besluttede i 2009 at afslutte pilotforsøget og lukke systemet. Parallelt med BGN-systemet har flere private firmaer gennem en årrække udbudt konsulentydelser som indebærer at kommunerne får bistand til at etablere en stedfæstelse af bygninger.. Konsulentydelsen består først og fremmest i at etablere dataudtræk og foretage de maskinelle operationer. Ofte omfatter konsulentydelsen tillige den del af den manuelle efterbehandling, som kan udføres uden lokalt kendskab eller adgang til f.eks. kommunens arkiver. 3.3 Hidtidige erfaringer Det skønnes at godt 1/3 af landets kommuner i dag (bistået af BGNsystemet, private konsulenter eller på egen hånd) har gennemført en hel eller delvis stedfæstelse af deres bygninger. Forespørgsler hos kommuner og private leverandører på området tyder på, at der hvert år kommer 8-12 nye kommuner til. De hidtidige erfaringer viser, at selvom store dele af stedfæstelsesprocessen kan automatiseres, vil processen altid indebære en væsentlig manuel indsats fra kommunens side, typisk til at fremfinde arkivmateriale, ældre byggesager o.l.

7 7/13 Tidsforbruget er især stort for komplekse ejendomme med mange bygninger på hvert matrikelnummer, f.eks. erhvervsejendomme, landbrug, og større institutioner. Dette forhold skærper selvsagt kravet om at kommunens indsats og øvrige udgifter til en stedfæstelse af bygninger kan modsvares af kvalitative såvel som kvantitative økonomiske gevinster. Det er tidligere anslået, at de samlede omkostninger til en systematisk, landsdækkende geokodning af bygninger, ville kunne udgøre mindst 40 mio. kr. I forbindelse med nærværende undersøgelse har interviews med kommuner og private aktører understøttet dette grove estimat. 3.4 It-forudsætninger Det nye BBR, der blev sat i drift 1. december 2009, er datamæssigt forberedt på at kunne understøtte processen, idet nyt BBR indeholder en række datafelter og snitflader, som vil kunne anvendes til at gennemføre og vedligeholde stedfæstelsen af bygninger. FOT-specifikationen og FOT-systemet mv., er ligeledes udformet således at de uden særlige, tekniske ændringer kan understøtte en geokodning af BBRs bygninger. iii FOT-specifikationen og aftalegrundlaget omkring FOT stiller krav om, at kommunerne skal benytte disse muligheder til en løbende geokodning af nye og ændrede bygninger. Som det fremgår, vil en systematisk stedfæstelse af bygninger teknisk set ikke kræve væsentlige ændringer i BBR eller i FOT-systemet. Efter lukningen af BGN-systemet, findes der dog ikke nogen fælles standarder, dataudtræk, snitflader eller værktøjer, der effektivt kan understøtte denne proces i tilknytning til det nye BBR og FOT-systemet. Dette betyder bl.a. at de data der er resultatet af den geokodning som kommunerne allerede har foretaget og løbende opdaterer, ofte alene lagres lokalt i kommunens eget system. En rationel og ensartet stedfæstelse af bygninger forudsætter derfor, at der i tilknytning til BBR og FOT etableres en grundlæggende it-infrastruktur, der kan understøtte de enkelte trin i stedfæstelsesprocessen. 3.5 Rettighedsmæssige forudsætninger FOTdanmark er et samarbejde mellem staten og kommunerne om etableringen af et fælles geografisk administrationsgrundlag målrettet offentlig forvaltning. I forbindelse med etableringen af FOTdanmark blev der indgået en særlig aftale om geokodningsdata. Ifølge aftalen indgår de data, der er resultatet af en bygningsgeokodning, i FOTs data, således at også statslige parter kan anvende dem. Det er imid-

8 8/13 lertid alene kommunen, som har ret til at videregive disse data (evt. mod betaling) til en 3. part, dvs. til ikke-offentlige brugere. 4. Undersøgelsens organisering, formål og metode 4.1 Deltagere og forankring I december 2008 beslutede Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) og Kort & Matrikelstyrelsen (KMS), at iværksætte nærværende undersøgelse af de mulige samfundsgevinster ved tilvejebringelsen af en landsdækkende bygningsgeokodning. Undersøgelsen var forankret dels i Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning (DBBF), dels i Servicefællesskabet for Geodata (SFG), og der var enighed om at opgaven skulle løses med udgangspunkt i den fællesoffentlige business case model. Som konsulent på opgaven valgtes COWI A/S, der således har udført interessentundersøgelse og interviews, og dokumenteret den valgte business case. 4.2 Formål Undersøgelsens formål var at opgøre gevinster og omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af en generel, landsdækkende bygningsgeokodning. Undersøgelsen skulle især belyse følgende aspekter: De væsentligste forretningsområder, som bygningsgeokodning har indflydelse på Omkostninger i forbindelse med etablering og drift Besparelser i forbindelse med optimerde arbejdsgange og gevinster i form af øget effektivitet i opgaveløsningen Fordelingen af omkostninger, besparelser og gevinster mellem de involverede parter

9 9/13 (a) Løsningsmodel ( = omkostninger) (b) Interessentanalyse ( = gevinster) (c) Business case resultat ( = gevinster minus omkostninger) Figur C. Undersøgelsens elementer 4.3 Undersøgelsesmetode Undersøgelsen blev planlagt bestående af tre elementer: a) En løsningsmodel, der skulle beskrive det ønskede resultat, dvs. en systematisk bygningsgeokodning samt den nødvendige proces derhen og de tilhørende omkostninger. b) En interessentanalyse og dataindsamling, der skulle dokumentere anvendelsesmuligheder og gevinster ved at gennemføre den opstillede løsningsmodel. c) En sammenfatning og beregning af omkostninger og gevinster fordelt på relevante parter, med brug af den fælles-offentlige business case model. Som beskrevet i det følgende blev der i realiteten tale om en iterativ proces, idet de foreløbige resultater af interessentanalysen (punkt b) førte til en revision af den oprindeligt forudsatte løsningsmodel (punkt a). 4.4 Skift i undersøgelsens fokus Den oprindeligt planlagte løsningsmodel omfattede som nævnt en systematisk, landsdækkende stedfæstelse af alle bygninger. Omkostningerne i forbindelse hermed ville dels bestå af omkostninger til at forberede infrastrukturen, dvs. etablere de nødvendige it-standarder, grunddata, system-snitflader mm., dels af omkostninger til stedfæstelsen, dvs. først og fremmest kommunernes ressourceforbrug til opgaven. Interessentanalysen viste imidlertid ret hurtigt, at det ikke med tilstækkelig sikkerhed ville være muligt at dokumentere direkte økonomiske ge-

10 10/13 vinster i en størrelsesorden, der ville kunne opveje de skønnede omkostninger ved en landsdækkende stedfæstelse af alle bygninger. Det blev derfor besluttet at revidere den foreslåede løsningsmodel, således at den alene omfatter etableringen af det infrastrukturelle grundlag for en systematisk stedfæstelse af bygninger. 4.5 Output Den reviderede løsningsmodel som nu ligger til grund for undersøgelsen, er beskrevet generelt i afsnit 5.2 nedenfor. En mere detaljeret beskrivelse af løsningen findes som bilag A til nærværende notat. Resultaterne af interessentundersøgelse og de gennemførte interviews mv. og konklusionerne herpå, er beskrevet nedenfor i afsnit 5.1 samt i en særskilt rapport herom fra COWI, der er vedlagt som bilag B til nærværende notat. Resultaterne af business case analysen er gengivet nedenfor i afsnit 5.3. Den skematiske opstilling af business casens resultater findes i et særskilt dokument, der anvender den fællesoffentlige business case model og som udgør bilag C til nærværende notat. 5. Resultater 5.1 Interessentanalyse og vurdering af gevinster Som led i opgaveløsningen har COWI A/S i gennemført en interessentanalyse, som har omfattet interviews, workshops og anden informationsindsamling med deltagelse af en lang række offentlige og private parter. Analysen, som er dokumenteret i bilag B, har omfattet parter indenfor beredskabet (politi, brand mv.), byggesektoren (ingeniører kommuner, DOB-projektet), ejendomsområdet (handel, -forsikring og realkredit), kommuner (bl.a. Odense, København) samt en række statslige styrelser. På baggrund af interessentanalysen konkluderer COWI, at det ikke har været muligt at dokumentere tilstrækkelige, direkte økonomiske gevinster ved en samlet, landsdækkende stedfæstelse af BBRs bygninger. Det har bidraget til vanskeligheden ved at dokumentere de direkte gevinster, at der ikke findes fælles standarder og dataformater for de geokodede bygningsdata og, at de data som kommunerne allerede har etableret ikke findes tilgængeligt et centralt sted. Hertil kommer, at hvor BBR kan anvendes uden betaling for data, skal vilkår og pris for brug af de stedfæstede bygningsdata i FOT, aftales med hver enkelt kommune.

11 11/13 Endelig hører det med til billedet, at anvendelsen af FOT-data endnu er i sin vorden, bl.a. fordi FOT først forventes at være landsdækkende i løbet af Analysen efterlader dog ikke tvivl om, at gevinsterne ved en professionel anvendelse af stedfæstede bygningsdata findes, og derfor sandsynligvis vil kunne dokumenteres på et senere tidspunkt, når den professionelle anvendelse af BBR-, FOT og andre geodata bliver mere udbredt. Analysen peger eksempelvis på, at der vil være et stort anvendelsespotentiale indenfor bygningsadministration og -vedligeholdelse ( facilities management ) samt indenfor forsynings- og energi-/klimaområdet og i en fremtidig digital byggesagsbehandling. Det er ligeledes tænkeligt at man ved at fokusere på et enkelt område, f.eks. bygninger i offentlig eje, vil kunne påvise en positiv business case. Selv om det heller ikke har kunnet dokumenteres entydigt, vurderes det ligeledes, at der i kommunerne findes både kvalitative og kvantitative gevinster, som også i dag taler for at gennemføre en systematisk bygningsgeokodning. Dette ses bl.a. af, at ca. 1/3 af kommunerne som nævnt allerede i dag, på eget initiativ, har gennemført processen og draget nytte af den, og at der år for år kommer flere kommuner til. 5.2 Den foreslåede løsningsmodel Den reviderede og nu foreslåede løsningsmodel er baseret på en konstatering af ovenstående faktum, dvs., at selvom der ikke findes nogen samlet plan for en stedfæstelse af bygninger, beslutter et større eller mindre antal kommuner hvert år af egen drift at igangsætte arbejdet. Dette betyder for det første, at antallet af kommuner, som vil kunne drage fordel af en infrastruktur der kan forenkle og billiggøre geokodningsprocessen og den efterfølgende ajourføring, vil vokse år for år. For det andet vil mængden af geokodningsdata vokse, hvilket vil øge behovet for og fordelene ved at lagre og vedligeholde disse data på en ensartet måde i tilknytning til BBR og FOT. Løsningsmodellen skal derfor etablere de væsentlige elementer i en itinfrastruktur for entydig geografisk stedfæstelse af bygninger, med henblik på at forenkle og billiggøre arbejdet for kommunerne og samtidig sikre, at de data der allerede er dannet kan lagres og ajourføres på en standardiseret måde i BBR og FOT. Løsningsmodellen skal kunne understøtte de kommunale arbejdsgange på bygningsområdet efter princippet om løbende sagsorienteret ajourføring (LSA), under hensyntagen til det det kommunale selvstyre.

12 12/13 Løsningsmodellen består af en række enkeltelementer, der er beskrevet oversigtligt i bilag A. Disse elementer er: En metodebeskrivelse som definerer de centrale normer og processer En vejledning og en justering af BBRs ajourføringsbekendtgørelse En standardisering af snitflader og dataelementer, bl.a. som OIOXML En it-komponent (BG-komponenten) som indeholder den basale funktionalitet til stedfæstelse af BBRs bygninger, herunder tillige for en løbende ajourføring af data En tilpasning af FOT-systemet En tilpasning af BBR-systemet og af BBRs standard brugerflade Det centrale element i løsningsmodellen er BG-komponenten, som skal kunne orkestrere de centrale processer og data. Komponenten skal indeholde snitflader og services, som kan anvendes af 3. parts dataoperatører til, efter aftale med kommunen, at udtrække data til ekstern databehandling og geokodning. Snitfladerne skal endvidere kunne bruges af 3. parts it-udvikere til at skabe brugerapplikationer til ajourføring af bygninger og deres stedfæstelse i forbindelse med byggesagsbehandling, GIS-løsninger o.l. 5.3 Business case resultat På baggrund af interessentundersøgelsen og den foreslåede løsningsmodel, har COWI foretaget en beregning af nettogevinsterne ved en realisering. Beregningen anvender den fællesoffentlige business case model og findes som bilag C til nærværende notat. Beregningen skønner, at de nødvendige investeringer i projektet (dvs. løsningsmodellen inkl. årsværk) er relativt beskedne og kan ansættes til i alt ca. 3,8 mio. kr. Beregningen vurderer, at en realisering af løsningsmodellen vil give en positiv gevinst på i størrelsesordenen ca. 15 mio. kr. (engangsgevinst) i form af reducerede udgifter for kommunerne til etablering og vedligeholdelse af bygningsgeokodningen. Hertil kommer ikke-beregnede gevinster som følge af at kommunernes løbende vedligeholdelse af data kan baseres på en fælles infrastruktur. Beregningen vurderer herudover at der vil være et besparelsespotentiale på ca. 2-4 mio. kr. årligt (dvs. løbende) som vil komme brugerne af de stedfæstede bygningsdata til gode, som følge af at data lagres og gøres tilgængelige ét sted og i et standardiseret dataformat. Resultatet af business casen er, at projektet har en tilbagebetalingstid på under 1 år og en forventet nutidsværdi (dvs. nettogevinst) på ca. 17 mio. kr. fordelt over 5 år.

13 13/13 Ca. 50 % af gevinsterne vil ifølge beregningen tilfalde kommunerne medens resten vil tilfalde de offentlige (dvs. statslige, kommunale og regionale) parter samt de private virksomheder der vil anvende de nye, stedfæstede bygningsdata. Business casen konkluderer således at der er en tydelig økonomisk gevinst ved at gennemføre den foreslåede løsningsmodel, dvs. ved at etablere de væsentlige elementer i en it-infrastruktur for entydig geografisk stedfæstelse af BBRs bygninger, baseret på FOTs geoobjekter. Bilag: Bilag A: Løsningsmodel Bilag B: Interessentanalyse og gevinster (COWI A/S) Bilag C: Business case (COWI A/S) i Eksempelsamlingen Kortlægning af BBR Tematiske kort baseret på oplysninger fra BBR, er i 2007 er produceret af Sven Allan Jensen as og udgivet af KMS i samarbejde med EBST. ii Projektet Fælles infrastruktur vha. geonøgler blev afrapporteret til Servicefællesskabet for Geodata i et notat af 20. januar I forbindelse med projektets afrapportering havde Odense kommune produceret en video der gav et illusrativt eksempel på værdien af at have adgang til stedfæstede bygningsoplysninger i en tænkt ulykkessituation. iii Jf. bl.a. FOTdanmarks rapport Etablering og vedligeholdelse af FOT BYGNING. Afrapportering af Bygningsgruppens arbejde efterår/vinter 2006, med efterfølgende opdateringer sommer 2007