Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT

Transkript

1 Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT FOTdanmark 10. december 2012 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Devoteam. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam A/S.

2 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresumé Baggrund og fremgangsmåde Gevinster ved anvendelse af geografiske bygninger i FOT Økonomiske gevinster for kommunerne Andre økonomiske gevinster for kommuner og staten Kvalitetsløft hos kommuner og andre aktører Forudsætninger for realisering af gevinster Gennemføre initiel geokodning mellem BBR og FOT efter standard Løbende ajourføring af FOT ud fra kommunens sagsbehandling Udvikling og vedligeholdelse af snitflader og værktøjer Ændring af arbejdsgange Pilotprojekt vedrørende FOT s bygningstema...13 Bilag 1 Overblik over forudsætninger ved kobling mellem FOT og BBR...14 #

3 1. Ledelsesresumé Foranalysen gennemgår mulighederne for anvendelse og ajourføring af de geografiske bygninger i FOT og gevinsterne som kommunerne og andre aktører kan opnå ved disse anvendelser. Udgangspunktet for analysen er, at de geografiske bygninger i FOT bliver koblet med Bygnings- og Boligregistret (BBR), en såkaldt geokodning. Dette giver mulighed for visning af registerdata fra BBR på kort og visning af kortinformation på baggrund af udsøgning i BBR. Foranalysen viser, at de direkte og dokumenterbare økonomiske gevinster i relation til kommunens arbejdsopgaver vedrører sparet tid til at ajourføre bygninger i FOT og til et mindre tidsforbrug hos byggesagsbehandlere, når de skal danne sig overblik over større ejendomme med flere bygninger og vurdere en byggeansøgning. Samlet er de årlige besparelser estimeret til mellem 1,5 og 4,1 mio. kr. på landsplan. Endvidere er der en række ikke dokumenterbare besparelser ved kommunale arbejdsopgaver i forbindelse med miljøsagsbehandling og udarbejdelse af analyser på teknik- og miljøområdet, hvor mange lovbundne opgaver i forbindelse varmeplanlægning, spildevandsplanlægning, klimatilpasning og lokalplanlægning bl.a. tager udgangspunkt i anvendelse af kort med FOT bygninger og data fra BBR. Hertil kommer muligheden for merindtægter til kommunerne og staten hvis kommunerne gennemfører validering af data i BBR. Erfaringen fra kommuner, der har gennemført valideringsprojekter og en tidligere analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen peger på årlige gevinster for den enkelte kommune i millionstørrelsen. Dette er selvfølgelig afhængigt af kommunens størrelse og antallet af fejl, der konstateres og som kan rettes. Foranalysen viser også, at kommuner og andre aktører vil få et kvalitetsløft i deres opgaveløsning ved at anvende FOT bygninger, der er koblet til BBR: Bedre kort- og BBR information til beredskabet og politi i forbindelse med indsatser ved at det er muligt bl.a. at visualisere bygningsanvendelse og bygningsmaterialer. Bedre overblik over kommunale ejendomme og bygninger som følge af bedre datakvalitet og mulighed for at analysere mulighederne for at optimere arealanvendelsen. Bedre beslutningsgrundlag og færre fejl som følge af bedre og fælles datagrundlag om bygninger mellem private og offentlige aktører. Dette er en gevinst for fx forsikringsselskaberne, der har gavn af validerede #

4 bygningsdata fra BBR for at kontrollere kundernes oplysninger og dermed sikre korrekt beregning af forsikringspræmie og forebygge problemer ved skadeserstatning. Nemmere adgang til registerinformation fra BBR via kort/bygning giver mulighed for bedre information til borgere og ejendomsmæglere om fx kælder i bygninger og konsekvenser ift. klimatilpasning. Effekten af et bedre datagrundlag er generelt vanskeligt at estimere og gevinsten vil erfaringsmæssig først slå igennem på langt sigt. Nedenstående gevinstkort sammenfatter i et diagram de forskellige gevinster, der vil være med en kobling mellem FOT og BBR (gule ovaler) og hvilke forudsætninger, der skal til for at etablere koblingen og få gevinsterne (blå ovaler). Gevinsterne er både økonomiske (kvantitative) eller kan være et kvalitetsløft, der først på langt sigt vil indebære en økonomisk gevinst. 3. Sparet tid hos TM-sagsbehandler Varmplanlægning Kan ske kommunevis Skal koordineres med fotoajourføring (FOT) Skal koordineres med data fra Byg/Miljø og BBR (FOT) Snitflader i MDB, BBR og FOT Værktøjer til geokodning Sagsbehandl er skal anvende FOT/BBR data LSA hos byggesagsbe handler D. Gennemføre initiel geokodning mellem BBR og FOT efter standard E. Løbende ajourføring af FOT ud fra kommunens sagsbehandling F. Udvikling og vedligeholdelse af snitflader og værktøjer Datagrundla g til analyse fra kort/bbr G. Ændring af arbejdsgange Bevidsthed om dynamiske data Kobling mellem FOT og Bygningsog Boligregistret (BBR) 1. Sparet tid til ajourføring af kort 1. Bedre kort/bbr information til beredskabet 2. Bedre overblik over kommunale ejendomme A. Økonomiske gevinster for kommunerne C. Kvalitetsløft hos kommuner og andre aktører 3. Bedre beslutningsgrundlag 4. Sparet tid udarbejdelse af analysegrundlag B. Andre økonomiske gevinster 5. Nemmere adgang til registerinform ation via kort/bygning 4. Bedre data i BBR ved kobling til kort Kommune- og lokalplaner Støjkortlægning Klimatilpasning, 2. Sparet tid hos byggesagsbehandler Beregningsgrundlag for dækningsafgift, ejendomsværdis kat og udligning Figur 1 Gevinstkort for anvendelse af FOT bygningsdata med kobling til BBR. #

5 For at opnå ovenstående gevinster er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt af både kommunerne, FOTdanmark og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter (MBBL). Det ene er, at kommunerne skal gennemføre en initiel geokodning og efterfølgende vedligeholde geokodningen i forbindelse med daglig opdatering af data i BBR og FOT 1. Det andet er, at geokodningen skal ske efter en fælles vejledning for alle kommuner og der skal udarbejdes metoder med tilhørende værktøjer til at understøtte opgaven. Dette omfatter også, at systemsnitfladerne mellem BBR og FOT bliver udviklet eller tilpasset i forhold til både geokodning og løbende ajourføring. Foranalysen anbefaler, at der bliver igangsat et pilotprojekt, der har til formål at udvikle metoder, praksis og værktøjer til kommuner, der både er en forudsætning for at realisere gevinsterne og som skal sikre en fælles og omkostningseffektiv tilgang til at geokode bygninger og anvendelse af FOT bygninger i kommunernes arbejdsprocesser. Pilotprojektet bør omfatte: 1. Udarbejdelse af en vejledning og metode til geokodning. 2. Udarbejdelse af forslag til arbejdsprocesser ved opdatering af de geokodede bygninger 3. Etablering af infrastruktur (de nødvendige snitflader mv.) samt etablering af værktøj til vedligehold af allerede geokodede bygningstema. 4. Gennemførsel af demonstrationsprojekter vedrørende anvendelse af FOT bygninger i de kommuner, der deltager i pilotprojektet. 1 Aktuelt har 15 kommuner indlæst deres bygninger med geokodning til BBR i FOT2007. #

6 2. Baggrund og fremgangsmåde Devoteam har for FOTdanmark gennemført en foranalyse af mulighederne for anvendelse og ajourføring af de geografiske bygninger i FOT med henblik på at identificere og kvalificere gevinsterne for kommunerne ved disse anvendelser. Sigtet med analysen er at fremlægge en liste over mulighederne for at realisere effektivisering og kvalitetsforbedringer i kommunerne ved anvendelse af bygninger i FOT og fremlægge en skitse til et pilotprojekt, som kan afprøve mulighederne. Foranalysen er koordineret med en analyse, som er gennemført af KL, af sammenhængen mellem processer til vedligeholdelse af BBR i forbindelse med Byg og Miljø (Tidligere Min Digitale Byggesag, MDB), der også belyser muligheden for løbende sagsorienteret ajourføring (LSA) af bygningstema i FOT i relation til Byg og Miljø. Udgangspunktet for foranalysen, er at de geografiske bygninger i FOT, bliver koblet med Bygnings- og Boligregistret (BBR), en såkaldt geokodning. Dette giver mulighed for: Visning af registerdata fra BBR på kort Visning af kort på baggrund af udsøgning i BBR Processen med geokodning medfører, at der sker en væsentlig kvalitetsforbedring af data om bygninger i både BBR og i FOT med hensyn til fuldstændighed og beliggenhed. Nogle kommuner vælger at kombinere geokodning af bygninger med en generel oprydning og kvalitetsforbedring af data i BBR mht. bl.a. boligog erhvervsenheder og arealer. Mange kommuner har allerede etableret eller er i fuld gang med en initiel geokodning af deres bygningstema. I FOTdanmarks fælles databasesystem ligger der geokodede bygninger for 15 kommuner (status september 2012) og mange andre kommuner har geokodet bygningstemaet i deres eget lokale GIS. Der er således allerede gjort et stort indledende arbejde med at etablere en kobling mellem FOT og BBR. Leverandører i markedet er teknisk i stand til at gennemføre den maskinelle del af geokodningen mellem FOT-databasen og BBR og i FOTdanmarks kommunale bagland er der stor opmærksomhed på opgaven. Især efterlyses en vejledning for løsning af opgaven ligesom der er behov for at etablere den nødvendige infrastruktur for at sikre et genbrug af den investering mange kommuner har lagt i geokodningsprojekter. Foranalysen er gennemført af Devoteam ved studier af tidligere analyser fra bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, telefoninterview med Kolding og Sønderborg Kommuner, samt ved afholdelse af to arbejdsmøder med deltagelse af Odense Kommune, Københavns Kommune, Fælleskommunalt geodatasamarbejde (FKG) og FOTdanmark. #

7 I det følgende bliver de tre typer af gevinster fra diagrammet i ledelsesresumeet gennemgået sammen med en beskrivelse af forudsætningerne. Dette leder frem til beskrivelse af et pilotprojekt vedrørende FOT s bygningstema. #

8 3. Gevinster ved anvendelse af geografiske bygninger i FOT Anvendelse af geografiske bygninger i FOT, der er koblet med BBR giver en række gevinsterne for kommunerne og andre aktører, som er beskrevet i dette afsnit. Litra for de enkelte gevinstområder henviser til gevinstkortet på figur 1 (side 3) Økonomiske gevinster for kommunerne (A) Foranalysen peger på fire mulige gevinster, der giver økonomiske besparelser for kommunerne ved at anvende geokodede data fra FOT og BBR. Den første er sparet tid til at ajourføre bygninger i FOT (kortet) ved at udnytte data fra ansøgninger om byggeri fra den kommende løsning Byg og Miljø i forbindelse med indmelding af ændringsudpegninger ved den fotogrammetriske ajourføring af FOT data. En analyse som KL 2 har fået udarbejdet peger på, at gevinsten fremkommer ved, at der automatisk og tidligt i et byggeforløb bliver opsamlet data fra Byg- og Miljø, der via BBR kan tilgå FOT med oplysning om fejl i data og udpegning af byggesag (foreløbig bygning) eller en opført/ændret bygning. Analysen skønner en årlig besparelse på mellem 0,5 og 2,1 mio. kr. på landsplan, der er baseret på følgende gevinster identificeret i KL s analyse: 2 Notat om forudsætninger for og gevinster ved digital indberetning fra MDB til BBR og FOT, juni #

9 Gevinster Skøn over forventet gevinst på landsplan Minimum (mio. kr.) Maximum (mio. kr.) Baseret på kommunernes skøn for tidsgevinst pr. hændelse/indberetning Minimum tidsgevinst pr. hændelse (minutter) Maximum tidsgevinst pr. hændelse (minutter) Ansøger har mulighed for at validere bygninger/anlæg på kort ifm. digital BBR-formular 0,1 1, BBR opdaterer FOT med foreløbig bygning som punkt og permanent bygning ifm. færdigmelding 0,4 0,9 2 5 Den anden gevinst er mindre tidsforbrug hos byggesagsbehandlere i forbindelse med, at de skal danne overblik over større ejendomme med flere bygning og vurdere en ansøgning. Gevinsten er, at byggesagsbehandleren med et opslag via enten BBR eller kort nemt får korrekt (valideret) information om bygningsdata fra BBR integreret med kortinformation om beliggenhed af de enkelte bygninger på ejendommen. Hvis man antager, at 20 % af byggesagerne vedrører større ejendomme (ca pr. år på landsplan), og at der i hver sag kan spares mellem 10 og 20 minutter, svarer det til mellem 1 og 2 mio. kr. pr. år på landsplan. Som tredje gevinst er sparet tid i forbindelse med ansøgninger på miljøområdet, der svarer til ovenstående vedrørende byggesager på større ejendomme. Fx anvender miljøsagsbehandlere kort og data fra BBR til vurdering af sager vedrørende olietanke. Analysen har ikke estimeret en mulig besparelse, da der endnu ikke foreligger et egnet datagrundlag. En fjerde gevinst er i forbindelse med udarbejdelse af analyser på teknik og miljøområdet, hvor mange tager udgangspunkt i anvendelse af bl.a. kort med FOT bygninger og data fra BBR. Det gælder lovbundne opgave som varmeplanlægning, spildevandsplanlægning, klimatilpasning, lokalplanlægning og forberedelse af større kommunale anlægsprojekter. En anden type af analyse er projekter med termografering af bygninger fra luften, der kan identificere bygninger med stort varmetab med sigte på målrettet vejledning og information til ejerne om reduktion af energiforbrug og dermed CO2. For disse opgaver gælder det, at der vil være en tidsbesparelse hver gang, der skal udarbejdes en analyse, når der findes FOT bygninger med kobling til BBR-data, der samtidig er blevet validerede. Analysen har ikke estimeret en mulig besparelse, da der endnu ikke foreligger et egnet datagrundlag. #

10 Generelt er effekten af et bedre datagrundlag yderst vanskeligt at estimere og gevinsten vil erfaringsmæssig først slå igennem på langt sigt Andre økonomiske gevinster for kommuner og staten (B) Udover ovenstående gevinster for kommunerne er der også en væsentlig potentiel økonomisk gevinst relateret til validering af data i BBR. I nogle kommuner medfører en validering, at registreringen af antallet af bolig- og erhvervsenheder og etagearealer bliver større i BBR, hvilket har indflydelse på beregningsgrundlaget for skatter, afgifter og udligning. Det drejer sig om: Dækningsafgift på erhvervsejendomme, der tilfalder kommunen. Udligningen mellem kommunerne, hvor antallet af udlejede beboelseslejligheder indgår i kriterierne til beregning af den kommunale udligning. Ejendomsværdiskat, der for tiden er fastfrosset og som er en statslig indtægt, der gbliver udlignet i forhold til indbyggertallet. Valideringsprojekter omfatter en systematisk gennemgang af udvalgte oplysninger i BBR og samkøring med andre registre, bl.a. CPR, adresser og FOT. I den forbindelse er etableringen af kobling mellem FOT bygning og BBR en central metode til at validere etagearealer og bygningsoplysninger i BBR og dermed bidrage til en samlet validering af BBR. I de tilfælde, hvor der er væsentlige afvigelser i BBR medfører det en lovliggørelsesbyggesag inden ændringer bliver registeret i BBR. Erfaringen fra valideringsprojekter i Sønderborg og Kolding kommuner er, at en validering af etagearealer og enheder i BBR har en positivt effekt for kommunens indtægter. Sønderborg forventer en merindtægt på 3,9 mio. kr. i 2012 stigende til 23,4 mio. kr. i overvejende frembragt ved den kommunale udligning. Odense kommune arbejder på et lovliggørelsesprojekt (godkendelse af bygninger, der er i kortet men ikke er i BBR), som kan lade sig gøre pga geokodningen. Hvad angår statslige gevinster bliver ovenstående underbygget af Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse fra , der peger på, at de faktiske etagearealer er i størrelsesorden 5% større end det som er registeret i BBR. Dette medfører, at 3 Til at gennemføre valideringsprojektet i Sønderborg er anvendt ca. 4 årsværk som tidsbegrænsede stillinger. 4 Notat om Overblik over fejl og mangler i BBR, Erhvervs- og Byggestyrelsen, #

11 valideringsprojekter vil give et større vurderingsgrundlag for ejendomsværdiskat. Det samlede vurderingsgrundlaget var i 2011 på 12,7 mia. kr., hvilket betyder, at der vil være udsigt til et væsentligt provenu ved at gennemføre valideringsprojekter, hvis ejendomsværdiskattestoppet bliver ophævet på et tidspunkt Kvalitetsløft hos kommuner og andre aktører (C) Anvendelsen af geokodede data fra FOT og BBR giver en række væsentlige kvalitative gevinster for kommunerne og andre aktører: 1. Bedre kort- og BBR information til beredskabet og politi i forbindelse med indsatser ved, at det er muligt bl.a. at visualisere bygningsanvendelse og bygningsmateriale.. Det gælder ved store ulykker og katastrofesituationer som fx fyrværkeriulykken i Kolding og oversvømmelser ved ekstremt vejr, hvor der er behov at sikre bygninger med store værdier mod store vandmængder og eventuelt evakuere mennesker. 2. Bedre overblik over kommunale ejendomme og bygninger som følge af bedre datakvalitet og mulighed for at analysere mulighederne for at optimere arealanvendelsen. 3. Bedre beslutningsgrundlag og færre fejl som følge af bedre og fælles datagrundlag om bygninger mellem private og offentlige aktører. Dette er en gevinst for: a. Forsikringsselskaberne, der har gavn af validerede bygningsdata fra BBR for at kontrollere kundernes oplysninger og dermed sikre korrekt beregning af forsikringspræmie og forebygge problemer ved skadeserstatning. b. Realkreditsektoren der har gavn af validerede bygningsdata fra BBR og korrekt kortinformation, når de skal beregne ejendomsværdi og lånemuligheder. c. Ejendomsmæglere, der har gavn af validerede bygningsdata fra BBR og korrekt kortinformation i forbindelse med køb og salg af ejendomme. d. Bygherrer og myndigheder ved beregning af bebyggelsesprocenter i forbindelse med ny- og tilbygninger. 4. Bedre data i BBR som følge af kobling til FOT, hvilket er til gavn for alle kommuner, statslige myndigheder og private virksomheder, der anvender BBR til statistik, planlægning og som data i deres forretningssystemer, fx forsyningsselskaber. 5. Nemmere adgang til registerinformation fra BBR via kort/bygning giver mulighed for bedre information til borgere og ejendomsmæglere om fx kælder i bygninger og konsekvenser ift. klimatilpasning. #

12 4. Forudsætninger for realisering af gevinster For at opnå de gevinster, der er kortlagt i denne analyse er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt af både kommunerne, FOTdanmark og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter (MBBL). Litra for de enkelte forudsætninger henviser til gevinstkortet på figur 1 (side 3) Gennemføre initiel geokodning mellem BBR og FOT efter standard (D) Der skal gennemføres en initiel geokodning mellem FOT og BBR, der både består af en maskinel sammenstilling og efterfølgende manuel behandling, dannelse og kvalitetssikring af de koblinger mellem bygninger fra FOT og BBR, der kræver ændringer i data. Den manuelle delopgave ved geokodning mellem FOT bygning og BBR er stor og erfaringen fra bl.a. Sønderborg og Odense kommuner er, at den kræver et ressourceforbrug på flere årsværk afhængig af kommunens størrelse. Odense har anvendt ca. 4 årsværk på opgaven. Som tidligere nævnt er mange kommuner allerede i fuld gang med denne initielle geokodning, ligesom leverandører i markedet tilbyder at løse den maskinelle del af opgaven. Det er vigtigt, at kommuner planlægger denne opgave og afsætter ressourcer, da der er tale om en strategisk opgave, der forudsætter en længere tidshorisont. Det er væsentlig at være opmærksom på, at geokodningen kan ske kommunevis og den enkelte kommune kan begynde med et forprojekt, der fx omfatter de kommunale bygninger, hvilket vil give nogle gevinster i relationer til kommunes ejendomsforvaltning. Ideelt set skal geokodningen ske efter en fælles vejledning for alle kommuner, og der skal udarbejdes metoder og tilhørende værktøjer til at understøtte opgaven. Dette omfatter også at systemsnitfladerne mellem BBR og FOT bliver udviklet eller tilpasset i forhold til både geokodning og LSA. MBBL og FOTdanmark skal varetage denne opgave med både udvikling og vedligeholdelse af standard og værktøjer Løbende ajourføring af FOT ud fra kommunens sagsbehandling (E) Efterfølgende skal der ske en løbende vedligeholdelse af kortdata i FOT og selve koblingen mellem BBR og FOT i forbindelse med opdatering af data i BBR. #

13 Dette bør bl.a. ske som en løbende sagsorienteret ajourføring af FOT i forbindelse med byggesagsbehandling og den skal samtidig være koordineret med den periodevise fotogrammetriske ajourføring af FOT. I forbindelse med den analyse som KL har gennemført i forbindelse med projekt Byg og Miljø er der blevet udarbejdet et overblik over forudsætninger for at koble FOT og BBR i forbindelse med byggesagsbehandling og løbende sagsorienteret ajourføring. Dette overblik er gengivet i bilag Udvikling og vedligeholdelse af snitflader og værktøjer (F) En forudsætning for at kunne gennemfører initiel geokodning og effektiv løbende sagsorienteret ajourføring er, at der bliver etableret de nødvendige tekniske snitflader til udveksling af data mellem it-systemerne og fælles værktøj til ajourføring af geokodning. KL-analysen viser, at der er behov for udvikling og/eller videreudvikling af følgende typer af snitflader mellem Byg og Miljø (MDB), BBR og FOT: Datasnitflade fra MDB mod BBR så oplysning om geografisk punkt sammen med BBR-identifikation kan afleveres fra MDB. Datasnitflade fra BBR mod FOT, så geografisk punkt sammen med BBRidentifikation kan overføres til FOT-kort. Datasnitflade i FOT, som kan modtage geografisk punkt sammen med BBR-identifikation fra BBR med henblik på registrering som løbende sagsorienteret ajourføring. Datasnitflade fra BBR mod FOT, så oplysning om, at geografisk punkt skal gøres permanent i FOT efter færdigmelding af byggeri. Datasnitflade fra BBR mod FOT, så oplysning om, at geografisk punkt skal slettes i FOT efter afslag eller manglende påbegyndelse eller færdigmelding. Datasnitflade i FOT, som kan modtage oplysning fra BBR om permanent eller sletning i FOT med henblik på registrering som løbende sagsorienteret ajourføring Ændring af arbejdsgange (G) For at realisere gevinsterne skal kommunerne samtidig ændre deres arbejdsgange for at udnytte data med kobling mellem FOT og BBR. Det omfatter bl.a. at: Sagsbehandlere i teknik og miljø anvender FOT/BBR data. Datagrundlag til analyser bliver baseret på data fra FOT/BBR. Der sker løbende ajourføring (LSA) af data i FOT og BBR som en del af sagsbehandlingen. #

14 5. Pilotprojekt vedrørende FOT s bygningstema Foranalysen anbefaler, at der bliver igangsat et pilotprojekt, der har til formål at udvikle metoder, praksis og værktøjer til kommuner, der både er en forudsætning for at realisere gevinsterne og som skal sikre en fælles og omkostningseffektiv tilgang til at geokode bygninger og anvende FOT bygninger i kommunernes arbejdsprocesser. Pilotprojektet bør fokusere på følgende fire opgaver: 5. Udarbejdelse af en vejledning og metode til geokodning. 6. Udarbejdelse af forslag til arbejdsprocesser ved opdatering af de geokodede bygninger 7. Etablering af infrastruktur (de nødvendige snitflader mv.) samt etablering af værktøj til vedligehold af allerede geokodede bygningstema. 8. Gennemførsel af demonstrationsprojekter vedrørende anvendelse af FOT bygninger i de kommuner, der deltager i pilotprojektet. 1. Udarbejdelse af en standard og metode til geokodning Der bør udarbejdes en standard og en metode til geokodning af bygninger i FOT og BBR. Dette arbejde skal koordineres med initiativ hos MBBL i forbindelse med projekt om genbrug af ejendoms- og bygningsdata (initiativ 10.2a i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi) og FKG med henblik på at udvikle standardiserede værktøjer og snitflader til kommunernes GIS. 2. Udarbejdelse af forslag til arbejdsprocesser ved opdatering af de geokodede bygninger Der gives forslag arbejdsprocesser, der på en omkostningseffektiv måde sikrer, at nye og ændrede bygninger geokodes så tæt integreret i processen med byggesagsbehandlingen som muligt. 3. Etablering af infrastruktur og værktøj Den nødvendige infrastruktur skal sikres og eventuel udvikles og FOTdanmark skal sikre, at der skal etableres værktøj til vedligehold af allerede geokodede bygningstema. 4. Gennemførsel af demonstrationsprojekter i de kommuner, der omfattes af pilotprojektet Der bør gennemføres et antal demonstrationsprojekter i pilotkommunerne. Demonstrationsprojekterne skal tjene til at give konkret viden om anvendelser af geokodede bygninger fra FOT og BBR data til analyse. Arbejdet kan med fordel koordineres med FKG med henblik på at udbrede standardiserede datasæt og eventuelt analyseværktøjer. #

15 Det anbefales, at pilotprojektet omfatter fem-seks kommuner der allerede har gennemført en initiel geokodning. Ideelt set bør pilotprojektet omfatte både by- og landkommuner. #

16 Bilag 1 Overblik over forudsætninger ved kobling mellem FOT og BBR I forbindelse med analyse som KL har gennemført i forbindelse med projektet Byg og Miljø er der blevet udarbejdet et overblik over forudsætninger for at koble FOT og BBR. 1. Validering af bygninger/anlæg på kort I MDB s vejlednings- og dialogfase vil borger eller virksomhed i forbindelse med afklaring af, om et byggeprojekt kræver byggetilladelse eller anmeldelse have mulighed for at få eksisterende BBR data vist med et kort over ejendommens bygninger. Ejeren opfordres til at oplyse om faktiske, aktuelle forhold (før et evt. byggeprojekt) ved at fjerne ikke eksisterende bygninger/anlæg og evt. tilføje nye. MDB vil herved kunne gøre borger eller virksomhed opmærksom på behov for ajourføring af eksisterende BBR og FOT-data til faktiske forhold. Ændringer i form af geografiske oplysninger om placering sendes til en Inddataboks for den enkelte kommune med henblik på validering før ændring i BBR og derfra til registrering i FOT. Forudsætninger Behov for MDBfunktionalitet Behov for BBRfunktionalitet Komponent/funktionalitet findes i dag og skal tilpasses Komponent/funktionalitet skal udvikles Datasnitflade fra MDB mod BBR så oplysning om geografisk punkt sammen med BBR-identifikation kan afleveres fra MDB. Inddataboks skal kunne modtage oplysning om geografisk punkt sammen med BBR-identifikation og data fra MDB datasnitflade med henblik på validering i kommunen, når kommunen ønsker at opdatere BBR med geografisk oplysning for bygning eller anlæg. Behov for FOTfunktionalitet Datasnitflade i FOT, som kan modtage geografisk punkt sammen med BBR- Datasnitflade fra BBR mod FOT, så geografisk punkt sammen med BBR-identifikation kan overføres til FOT-kort. #

17 Forudsætninger Komponent/funktionalitet findes i dag og skal tilpasses identifikation fra BBR med henblik på registrering som løbende sagsorienteret ajourføring. Komponent/funktionalitet skal udvikles 2. BBR opdaterer FOT med foreløbig bygning/anlæg som punkt Indberetninger af geografisk punkt for placering af byggesag eller natur/miljøsag, der giver anledning til fysiske ændringer i de topografiske forhold. Ansøgeren markerer omridset af bygningen eller anlæg i forbindelse med ansøgning. Dette bliver omdannet til et geografisk punkt for bygning/anlæg, som indikerer, at ny bygning/anlæg/fysisk ændring er på vej som en foreløbig geometri. Dette har relevans i alle sager, der giver anledning til ny eller ændret udstrækning af bygning eller anlæg. Forudsætninger Behov for MDBfunktionalitet Behov for BBRfunktionalitet Komponent/funktionalitet findes i dag og skal tilpasses Komponent/funktionalitet skal udvikles Datasnitflade fra MDB mod BBR så oplysning om geografisk punkt sammen med BBR-identifikation kan overføres fra MDB. Kommunen skal kunne modtage oplysning om geografisk punkt sammen med BBR-identifikation af data fra MDB- datasnitflade med henblik på validering i kommunen, når kommunen ønsker at opdatere BBR med geografisk oplysning for bygning eller anlæg. Behov for FOTfunktionalitet Datasnitflade i FOT, som kan modtage geografisk sammen med BBR-identifikation fra BBR med henblik på registrering som løbende sagsorienteret ajourføring. Datasnitflade fra BBR mod FOT så geografisk punkt sammen med BBR-identifikation kan overføres til FOT. #

18 3. BBR gør foreløbig punkt for bygning/anlæg permanent I forbindelse med færdigmelding bliver punkt, der er registreret som foreløbigt, gjort "permanent". Hvis afslag gives, eller der ikke modtages påbegyndelse eller færdigmelding, skal punkt slettes automatisk i FOT. Byggesager der opgives eller nedrivninger slettes ligeledes. Forudsætninger Behov for BBRfunktionalitet Komponent/funktionalitet findes i dag og skal tilpasses Komponent/funktionalitet skal udvikles Datasnitflade fra BBR mod FOT, så oplysning om, at geografisk punkt skal gøres permanent i FOT efter færdigmelding. Datasnitflade fra BBR mod FOT, så oplysning om, at geografisk punkt skal slettes i FOT efter afslag eller manglende påbegyndelse eller færdigmelding. Behov for FOTfunktionalitet Datasnitflade i FOT, som kan modtage oplysning fra BBR om permanent eller sletning i FOT med henblik på registrering som løbende sagsorienteret ajourføring. #