Jord og jordhåndtering samt materialeforbrug og affald Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen

Transkript

1 Jord og jordhåndtering samt Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 4. september 2008

2

3 3 Jord og jordhåndtering samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordhåndtering samt for Nybygningsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Jord og jordhåndtering samt Indledning Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Jord og jordhåndtering Råstof- og materialeforbrug samt affald 9 10 Metoder for undersøgelserne 10 Eksisterende forhold 10 Kortlægning af forurenede arealer Supplerende undersøgelser Jordmængder og jordhåndtering 10 Jordmængder 10 Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse 10 Jordbalance 10 Råstof- og materialeforbrug samt affald 10 Råstof og materialeforbrug Affald Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 10 Forurenet jord og jordhåndtering Råstoffer samt alternativet 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 10 Referencer 10 Bilag 10

6

7 7 Jord og jordhåndtering samt Indledning Indledning Dette fagnotat omhandler virkningerne af en nybygning af en jernbane mellem København og Ringsted på strækningen i forhold til jord, jordhåndtering samt, herunder mængder og renhed af den jord som opgraves i anlægsfasen. Notatet indeholder endvidere en beskrivelse af den sædvanlige praksis for håndtering af den forurenede jord. Ud over konsekvensvurderingen er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. Grundløsningen Jernbanen føres på broer over Retortvej og Kulbanevej, der begge sænkes. Jernbanen anlægges ved broen over Retortvej på en dæmning i 2-3 m højde. Efter passage af fodboldbanen i området bliver dæmningshøjden mindre, og banen føres under terræn. Ved passage af Vigerslevvej ligger banen 4 m under terræn, og Vigerslevvej føres på en bro over banen. Efter Vigerslevvej stiger banen igen og passerer over Harrestrup Å på en bro. Banen anlægges efter passagen af Vigerslevparken i en tunnel til stibroen i krydset mellem Allingvej og Ulstrupvej, hvorefter banen placeres i en åben udgravning frem til Avedøre. Alternativt kan Vigerslev Allé forlægges, som beskrevet under Tunnel ved Kulbanevej. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej Horisontal linjeføring omtrent som Grundløsningen, men med en mere sydlig linjeføring ved passage af Finnebyen. Banen anlægges i højtliggende tunnel fra krydsning med Kulbanevej. Efter passage over Harrestrup Å lægges banen i cut-and-cover tunnel under Vigerslev Allé og frem til Hvidovrevej. Vigerslev Allé forlægges til sydsiden af banen på strækningen gennem Vigerslevparken. Alternativt kan Vigerslev Allé bevares, som beskrevet under Grundløsningen. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre Frem til Vigerslevparken er denne linjeføring identisk med løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej. Efter passage over Harrestrup Å lægges banen i cut-and-cover tunnel under Vigerslev Allé (der forlægges til sydsiden af banen) frem til Hvidovrevej. Holbækmotorvejen indsnævres ud for Vigerslev Allé og Allingvej. Flytning af motorvejen betyder, at det undgås at berøre en række boligblokke nord for motorvejen Som i Tunnel ved Kulbanevej kan Vigerslev Alle alternativt bevares, som beskrevet under Grundløsningen. Løsningsmulighedernes forløb kan ses i Bilag 1. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige fagnotater for strækningen.

8

9 9 Jord og jordhåndtering samt Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé På strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre er tre løsningsmuligheder vurderet. Grundløsningen, Tunnel ved Kulbanevej samt Smallere motorvej i Hvidovre. Grundløsningen anlægges på en dæmning og senere i afgravning gennem det grønne areal ved Kulbanevej. Banen føres under Vigerslevvej og krydser Harrestrup Å. Løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej adskiller sig fra Grundløsningen ved, at banen ligger i en højtliggende tunnel gennem det grønne areal ved Kulbanevej og en sydligere linjeføring ved passage af Finnebyen. Herudover forlægges Vigerslev Allé til sydsiden af banen. Alternativt kan det vælges at bevare Vigerslev Allé som nu. Løsningsmuligheden Smallere motorvej i Hvidovre adskiller sig fra løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej ved, at efter passage over Harrestrup Å, lægges banen i cutand-cover tunnel under Vigerslev Allé (der forlægges til sydsiden af banen) frem til Hvidovrevej. Holbækmotorvejen indsnævres ud for Vigerslev Allé og Allingvej. Flytning af motorvejen betyder, at det undgås at berøre en række boligblokke nord for motorvejen. Som i Tunnel ved Kulbanevej kan Vigerslev Alle alternativt bevares, som beskrevet under Grundløsningen. Jord og jordhåndtering For Grundløsningen samt de to løsningsmuligheder er der foretaget en beregning af opgravnings- og påfyldningsmængder for bane-, vej- og tunnelanlæggene. Mængden af indbygget ballast, vejkassematerialer og tilfyldning i forbindelse med konstruktioner fremgår af afsnittet om råstof- og materialeforbrug. På strækningen er der oplysninger om syv V1 og V2 kortlagte grunde i Københavns Kommune, og i Hvidovre Kommune er der oplysninger om tre V1 kortlagte grunde og én forurenet grund, som ikke er V2 kortlagt. Der kan desuden forventes lettere forurenet jord, dels i overfladejorden i nærheden af bl.a. vejanlæg, dels i områder med bymæssig bebyggelse. I Københavns Kommune er der som gennemsnit skønnet tre meter forurenet fyldjord, mens der på strækningen i Hvidovre Kommune som gennemsnit er skønnet én meter lettere forurenet fyldjord. Der er foretaget et skøn over mængderne af opgravet forurenet jord, samt hvor stor en andel der skønnes at være så forurenet, at det skal bortskaffes til eksterne miljøgodkendte anlæg. Den resterende del af den forurenede jord skønnes efter miljømyndighedernes godkendelse at kunne genindbygges. Der er på baggrund af historiske kort og flyfotos indsamlet oplysninger om hvor der kan forventes jord, som ikke geoteknisk er egnet til indbygning, f.eks. opfyldte vandhuller, mose- og engarealer mv. Ultimo august 2008 foreligger der ikke oplysninger om, i hvilket omfang der skal etableres støjafskærmning omkring baneanlægget. Der er givet forslag til arealer, hvor der er mulighed for at anvende overskudsjord til landskabsmodellering, terrænregulering eller evt. som del af en støjafskærmning (ikke som reelle støjvolde på grund af bebyggelsesgraden). På nogle af arealerne kan der evt. genindbygges lettere forurenet jord, bl.a. under hensyntagen til beskyttelseszoner omkring vandindvindingsboringer mv. Bygherren vil indgå i dialog med de respektive miljømyndigheder om placering af overskudsjorden, herunder flytning af overskudsjord mellem kommunerne. Håndteringen af jorden skal ske, så eventuelle miljøkonflikter i anlægs- og driftsfasen minimeres. En del af den forurenede jord skal bortskaffes til eksterne miljøgodkendte jordbehandlings-/deponeringsanlæg. For at sikre en miljømæssig korrekt håndtering af jorden skal bygherren have godkendt en jordhåndteringsplan hos de respektive miljø-

10 10 Jord og jordhåndtering samt Ikke-teknisk resumé myndigheder, inden gravearbejdet igangsættes. Bygherren vil indgå i dialog med miljømyndighederne omkring dette. I nedenstående Tabel 1 er der for Grundløsningen og de to løsningsmuligheder foretaget en estimering af den samlede jordbalance i forbindelse med etablering af baneanlægget og de tilhørende vejanlæg. I tabellen er angivet den skønnede mængde af opgravnings- og påfyldningsmaterialer, af forurenet jord (klasse 2/3 og 4) til eksterne miljøgodkendte anlæg, af lettere forurenet jord (klasse 2/3) til indbygning, af tørv og kalk til eksterne modtagere, og af overskudsjord til indbygning inden for projektet ved landskabsmodellering, terrænregulering mv. (i tabellen benævnt voldanlæg mv.). Der er ikke foretaget en vurdering af, om der i de opgravede materialer er tilstrækkelige mængder af geoteknisk egnede materialer til påfyldning i bane- og vejanlægget. Tabel 1. Estimering af den samlede jordbalance for strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre, herunder mængden af overskudsjord til placering inden for projektet til landskabsmodellering mv. Enhed m 3 Bane og vej Grundløsningen Tunnel ved Kulbanevej Smallere motorvej i Hvidovre Opgravet, i alt (klasse 1-4)* Tørv til ekstern modtager Ikke estimeret Ikke estimeret Ikke estimeret Kalk til ekstern modtager Opgravet klasse 1, i alt Klasse 2/3 til indbygning Klasse 2-4 til ekstern modtager Påfyldning, i alt**** Overskudsjord til voldanlæg mv.**** * Omfatter muld, fyld, tørv kalk og jord. ** Påfyldning omfatter de beregnede mængder af henholdsvis muld og jord ved etablering af bane-, vej- og tunnelanlæg **** Påfyldning i alt omfatter de beregnede mængder af muld og jord til etablering af bane- og vejanlæg **** Det kan på det foreliggende datagrundlag ikke estimeres, om der er overskud eller underskud af ren muld -: Jordunderskud Ved Grundløsningen skønnes der at være et overskud af opgravede materialer på ca m 3 til placering ved landskabsmodellering mv. Jordmængden svarer til etablering af en 6 m høj "standardvold" på en strækning af ca. 1,3 km. Ved løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej skønnes der at være et overskud af opgravede materialer på ca m 3 ved landskabsmodellering mv. Jordmængden svarer til etablering af en 6 m høj "standardvold" på en strækning af ca. 0,5 km. Ved løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej skønnes der at være et underskud af opgravede materialer på ca m 3. Mængden af klasse 2/3 til indbygning indgår i ovennævnte tabel i rækkerne Påfyldning, muld, Påfyldning, jord og Overskudsjord til voldanlæg mv. Hvor stor en andel, der indgår i den enkelte række, er ikke skønnet på det foreliggende datagrundlag, da andelen dels er afhængig af materialernes geotekniske egenskaber og dels af miljømyndighedernes accept af genindbygning af den forurenede jord. Råstof- og materialeforbrug samt affald Råstof- og materialeforbruget til etablering af anlæg består hovedsageligt af stabilt grus, skærver af granit, betonsveller og stål til banearbejdet, beton og stål til konstruktioner (broer, støttevægge/trug og tunneller) og asfalt og grus til omlægning af vejanlæg.

11 11 Jord og jordhåndtering samt Ikke-teknisk resumé Granitskærver til sporarbejdet kan ikke leveres lokalt og vil typisk blive importeret fra Norge eller leveret fra Bornholm. Betonsvellerne vil typisk ikke blive produceret lokalt, men leveret som standardvare f.eks. fra fabrik beliggende i Fredericia. Forbruget af grus svarer afhængig af hvilken linjeføring, der betragtes, til i alt ca. 0,4-0,7 procent af den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Region Sjælland, eller til ca. 0,1 procent af den årlige, nationale indvinding af sand, grus og sten på land på ca. 40 mio. m 3. Set på nationalt og regionalt niveau er mængden lille og vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Jernbanen løber ikke gennem områder, der er udlagt til råstofindvinding, og der er ikke fundet større forekomster af grus i det valgte tracé. Det er derfor meget begrænset, hvad der bliver til rådighed af lokalt opgravede mængder af grus fra anlægsarbejdet. Da grus er en ikke fornyelig ressource, anbefales det, at sand/grus fra opbrydning af eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning som økonomisk forsvarligt genbruges, for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. Forbruget af nyt asfalt, beton, og stål er sammenlignet med forbruget på nationalt plan lille, og vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Opbrudt gammel asfalt genanvendes i asfaltindustrien. De affaldsfraktioner, der forventes at opstå ved anlægsarbejdet, inkluderer bygge- og anlægsaffald, farligt affald, samt en vis mængde dagrenovationslignende affald. Ved nedrivning af bygninger og broer og opbrydning af veje, stier, ledninger og kabler opstår der nedrivningsaffald, der består af et stort antal forskellige materialer. Disse inkluderer hovedsageligt beton, stål, asfalt og plastmaterialer. Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. opbrudt asfalt er set på nationalt plan relativ lille. De producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte kommunes anvisning. Overholdelse af bestemmelserne i de kommunale regulativer om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt. En lille andel af bygge- og nedrivningsaffaldet består af farligt affald, som skal håndteres efter særskilte regler. Dette gælder f.eks. olieaffald, lim og fugemasser, tjæreasfalt, malingsrester og isolerings- og eternitmaterialer indeholdende asbest. Endvidere må der i forbindelse med nedrivning af en tankstation påregnes, at en del af materialerne er forurenet med olie og benzin og kræver særskilt håndtering. Det skønnes, at bortskaffelse af genererede affaldsmængder er af mindre betydning for miljøet, da hovedparten af de genererede affaldsmængder genanvendes.

12

13 13 Jord og jordhåndtering samt Metoder for undersøgelserne Metoder for undersøgelserne Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af nuværende kendt viden om forurening, samt beregnede opgravningsmængder på baggrund af linjeføringerne for de tre løsningsmuligheder. Inden for en undersøgelseskorridor på 200 m på hver side af linjeføringsforslagene er der indhentet oplysninger om lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening (omfatter både kortlagte grunde på vidensniveau 2 samt ikke kortlagte lokaliteter hvor der er konstateret forurening), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1). Placeringerne af linjeføringerne fremgår af Bilag 1. Oplysningerne vedrørende kortlagte ejendomme er indhentet fra Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er i gang med en kortlægningsprocedure, og der kan ud over de oplyste lokaliteter også være ejendomme, hvor kortlægningsarbejdet endnu ikke er afsluttet /1/. Supplerende oplysninger om de kortlagte ejendomme er endnu ikke modtaget fra Center for Miljø i Københavns Kommune /2/. Der er modtaget supplerende oplysninger fra Hvidovre Kommune /3/. Trafikstyrelsen har udleveret flyfotos, som dækker undersøgelseskorridoren, for årgangene 1954 og 1972, og disse fotos er sammen med det historiske kort fra ca anvendt for at få oplysninger om opfyldninger i terrænet (primært i perioden efter 1954). Fra Regionplan 2005 er der anvendt det digitale korttema om forurenet jord og ren jord /4/. På delstrækninger inden for undersøgelsestracéet ligger linjeføringsforslagene tæt ved eller krydser eksisterende vejanlæg. Der er ikke indhentet oplysninger fra Vejdirektoratet om, hvilke jordtyper der er anvendt i forbindelse med opbygningen af ramper og dæmninger i tilknytning til vejanlæggene og broer. Oplysninger om forbrug af råstoffer og produktion af affald er opgjort for de på nuværende tidspunkt gældende tre mulige linjeføringer og det foreliggende foreløbige designudkast samt erfaring om mængder og materialetyper i de anlægs- og konstruktionstyper, der indgår i projektet. Mængden af skinner og sveller er baseret på skinnetype UIC60 og betonsvelle S99 med materialeforbrug i henhold til Banestyrelsens normer, dog med en forøgelse af de normmæssige 1600 sveller pr. km (svelleafstand 625 mm) til 1667 sveller pr. km (svelleafstand 600 mm). Produktionen af affald og genanvendelige materialer er opgjort ud fra skøn over opbrudte befæstede arealer (veje, fortov mv.), nedrivning af ejendomme, broer og enhedsmængder af affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art.

14

15 15 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold Eksisterende forhold Områdeklassificerede arealer I forbindelse med indførelsen af reglerne om områdeklassificering er områder beliggende i byzone som udgangspunkt blevet områdeklassificeret af de respektive kommuner, og dermed administrativt defineret som værende potentielt lettere forurenet. Områder beliggende i landzone er ikke omfattet af områdeklassificering, ligesom arealer inden for byzonen kan være udtaget af områdeklassificeringen, hvis områdets historik berettiger dette. Områdeklassificering af et område betyder blandt andet, at hvis der skal flyttes jord fra dette område, skal jorden anmeldes til kommunen. Jorden inden for byzonen i Københavns Kommune og i Hvidovre Kommune er som udgangspunkt omfattet af en områdeklassificering, og som følge heraf klassificeret som lettere forurenet. Undersøgelseskorridoren omkring linjeføringsforslagene ligger i begge kommuner i byzone og er derfor omfattet af en områdeklassificering. Opfyldninger mv. I områder, hvor der i tidens løb har været foretaget opfyldninger, kan opfyldningerne betyde, at jorden i de pågældende områder har en forringet bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning i banetracéet. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. For de fleste af områderne kendes i dag ikke beskaffenheden af den jord, som er blevet anvendt til opfyldning, men ved geotekniske og miljøtekniske undersøgelser vil dette efterfølgende kunne afklares. På de historiske kort er der på strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre generelt angivet en del mindre dræningskanaler og grøfter inden for undersøgelseskorridoren. Efterhånden som området er blevet bebygget, er disse kanaler og grøfter forsvundet. Placeringen af opfyldningerne og opfyldningsperioderne redegøres der ikke nærmere for i dette notat. Nedenfor er angivet områder, hvor der enten er foretaget opfyldninger eller udtørringer af tidligere eng-/vådområder, og desuden er der angivet områder, hvor linjeføringsforslagene går gennem regnvandsbassiner eller opfyldte vandhuller/søer. Placeringen af disse områder fremgår af Bilag 2. I nogle af disse områder må det forventes, at jorden har en begrænset bæreevne, således at det kan blive nødvendigt at foretage udskiftning af blød bund i dybder under den nødvendige udgravningsdybde af hensyn til banen. Der henvises til fagnotatet for Planforhold og lovgrundlag, landskab og rekreative interesser for nærmere beskrivelse af de planmæssige forhold omkring de grønne arealer på strækningen. Linjeføringen for Grundløsningen og de to løsningsmuligheder løber i Hvidovre Kommune på delstrækninger under grundvandsspejlet, mens linjeføringen for løsningsmulighederne Tunnel ved Kulbanevej samt Smallere motorvej i Hvidovre i Københavns Kommune på delstrækninger løber i niveau med eller under grundvandsspejlet. For nærmere beskrivelse af disse områder og konsekvenserne i forbindelse med anlægsog driftsfasen henvises der til fagnotatet om Grundvand og drikkevand. På nogle af delstrækningerne vil en del af opgravningsmængden bestå af kalk. Den opgravede kalk forudsættes ikke genanvendt til påfyldning i bane- og vejanlægget, men bortskaffet til ekstern modtager. Der er på baggrund af det foreliggende datagrundlag ikke foretaget en mere detaljeret vurdering af, hvor stor en andel af de opgravede materialer, som består af kalkaflejringer, og dermed hvor stor en andel, som forventes kørt ud af projektet til eksterne modtagere. Efter udførelse af geotekniske boringer i dette område vil datagrundlaget kunne blive forbedret.

16 16 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold Ved etablering af cut-and-cover tunnelen under Kulbanevej ved løsningsmulighederne Tunnel ved Kulbanevej samt Smallere motorvej i Hvidovre vil der være udgravning ned i kalken, men mængderne er ikke kvantificerede på det foreliggende datagrundlag. For Grundløsningen og løsningsmulighederne Tunnel ved Kulbanevej samt Smallere motorvej i Hvidovre forventes der på en strækning af ca. 700 m i Hvidovre Kommune under Vigerslev Allé og Allingvej udgravning ca. to meter ned i kalken. For Grundløsningen og løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej er det estimeret, at der på delstrækningen under Vigerslev Allé og Allingvej i alt opgraves ca m 3. Af disse skønnes i størrelsesorden ca procent af mængden at bestå af opgravet kalk, som skal udsættes til ekstern modtager. I alt regnes der i det følgende med bortskaffelse af i alt m 3 kalk fra dette område. For løsningsmuligheden Smallere motorvej i Hvidovre er det estimeret, at der på delstrækningen under Vigerslev Allé og Allingvej i alt opgraves ca m 3. Af disse skønnes i størrelsesorden ca procent af mængden at bestå af opgravet kalk, som skal udsættes til ekstern modtager. I alt regnes der i det følgende med bortskaffelse af i alt m 3 kalk fra dette område. På de historiske kort ses der i området omkring Harrestrup Å et eng-/vådområde i den vestlige del af Vigerslevparken. På flyfotoet fra 1954 ses området som et ubevokset areal. Området er angivet som A1 på Bilag 2. På en strækning af ca. 50 m på hver side af Harrestrup Å har eksisterende boringer vist tørveaflejringer/blød bund til ca. kote 0 svarende til en lagtykkelse på 2-4 m. Det må påregnes, at det kan blive nødvendigt af geotekniske årsager at grave jorden op for at sikre bæredygtige lag for etablering af banen. Udførelse af geotekniske boringer i dette område vil forbedre datagrundlaget. Den opgravede jord må forventes ikke at være geoteknisk egnet til genindbygning, og det er forudsat, at opgravet jord/tørv fra dette område bortskaffes til ekstern modtager og ikke søges genanvendt inden for projektet. På det foreliggende grundlag er det ikke vurderet, hvor store mængder jord det i det pågældende område er nødvendigt at fjerne for at sikre, at banedæmningen etableres på bæredygtige lag. Ved mængdeberegningerne er der ikke medregnet merudgravning af jord/tørv for at sikre bæredygtige lag. Banetracéet for Grundløsningen og løsningsmulighederne Tunnel ved Kulbanevej samt Smallere motorvej i Hvidovre ligger på en 1-3 m høj dæmning i området omkring Harrestrup Å. Det er skønnet, at der ved alle tre løsningsmuligheder opgraves ca. 180 m 3 fra området omkring Harrestrup Å, og i de efterfølgende mængdeberegninger er denne jordmængde forudsat håndteret som lettere forurenet jord, og ikke som blød bund til udsætning. I Hvidovre Kommune ses der på de historiske kort en mindre sø samt et eng- /moseområde fra nord for Allingvej og mod syd ind under motorvejen og Hvidovre Hospital. Området er synligt på flyfotoet fra 1954, men er ikke synligt på flyfotoet fra Området er angivet som A2 på Bilag 2. Geotekniske boringer udført nord for vejen viser ikke forekomst af tørv/blød bund. Om der er blød bund i selve banetracéet kan ikke vurderes på det foreliggende datagrundlag, men geotekniske boringer udført i selve banetracéet vil forbedre datagrundlaget. Der er i mængdeberegningerne ikke regnet med blød bund i dette område. Alle tre linjeføringsforslag ligger i dette område i udgravningsdybder større end fem meter. Alle tre linjeføringsforslag passerer gennem Hvidovre Kommunes regnvandsbassin beliggende mellem Klardam og Rahbæk Allé i området mellem Allingvej og motorvejen. Bassinet er angivet som B1 på Bilag 2. Der henvises til fagnotatet om Naturforhold og overfladeforhold for nærmere beskrivelse. Regnvandsbassinet skal nedlægges og genetableres andet sted. I hvilket omfang, der skal fjernes sediment i forbindelse med nedlæggelse af bassinet, og om sedimentet er forurenet, kan ikke vurderes på det foreliggende datagrundlag.

17 17 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold På de historiske kort ses der under/ved den nuværende Avedøre en vandfyldt grøft/å. Grøften/åen ses på flyfotoet fra 1954, mens der på flyfotoet fra 1972 ses Avedøre, og grøften er ikke synlig. Området er angivet som A3 på Bilag 2. Støjvolde Der er ikke volde/støjvolde inden for undersøgelsestracéet i Københavns Kommune og i Hvidovre Kommune. HUR I Regionplan 2005 er der ikke udpeget anlæg, hvor forurenet jord kan slutdeponeres inden for det område, som er omfattet af undersøgelseskorridoren på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre /2/. Foruden de i regionplanen udpegede områder kan forurenet jord deponeres i miljøgodkendte specialdepoter, eller sendes til rensning på miljøgodkendte deponier med efterfølgende slutdisponering af den rensede jord. Regionplanen tilskynder i øvrigt, at der i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder genanvendes lettere forurenet jord til erstatning for råstoffer, under forudsætning af at genanvendelsen er miljømæssigt forsvarlig. Kortlægning af forurenede arealer Ud over punktkildeforureninger på de nedenfor nævnte forurenede og/eller kortlagte lokaliteter forventes generelt en diffus forurening af fyldjorden i Københavns Kommune. Der er gennemsnitlig regnet med en forurenet fyldjordtykkelse på 3 m. Forureningsstofferne forventes hovedsageligt at udgøres af PAH'er, tungmetaller og kulbrinter med en gennemsnitlig fordeling på ca. 75 procent af klasse 2/3 jord og ca. 25 procent af klasse 4 jord. Af klasse 2/3 jorden skønnes ca. halvdelen at skulle køres til miljøgodkendte deponi/jordbehandlingsanlæg, og al klasse 4 jorden skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg. Det er her forudsat, at klasse 2/3 jord med flygtige komponenter og klasse 3 jord med immobile komponenter ikke umiddelbart kan genindbygges i tracéet. I Københavns Kommune skønnes al jord, der graves op i forbindelse med vejanlæggene, forurenet. Ved opgravning til baneanlægget foretages der i efterfølgende afsnit et skøn over omfang og type af forurening afhængig af den enkelte lokalitets kortlægningsstatus og udgravningsdybde for baneanlægget. I Hvidovre Kommune skønnes som gennemsnit den øverste meter at bestå af diffust forurenede fyldaflejringer, hvor forureningsstofferne hovedsageligt forventes at være PAH'er, tungmetaller og kulbrinter med en fordeling på ca. 90 procent klasse 2/3 jord og 10 procent klasse 4 jord. Af klasse 2/3 jorden skønnes ca. 30 procent at skulle køres til miljøgodkendte deponier/jordbehandlingsanlæg, og al klasse 4 jorden skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg. Det er her forudsat, at klasse 2/3 jord med flygtige komponenter og klasse 3 jord med immobile komponenter ikke umiddelbart kan genindbygges i tracéet. I Hvidovre Kommune skønnes al jord, der graves op i forbindelse med vejanlæggene, forurenet. Ved opgravning til baneanlægget foretages der i efterfølgende afsnit et skøn over omfang og type af forurening afhængig af den enkelte lokalitets kortlægningsstatus og udgravningsdybde for baneanlægget. Udførelse af geotekniske og miljøtekniske boringer i områderne vil forbedre datagrundlagene for skønnet af de forurenede fyldaflejringer og fordelingen på jordklasser.

18 18 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold Grundløsningen Københavns Kommune Umiddelbart syd for og op til tracéet ligger der ved den østlige ende af Frugtmarkedet en lokalitet, der er kortlagt på V1 (matr. nr. 2062, Valby). Arealet har kortlægningsnummeret På ejendommen findes minimum tre nedgravede olietanke på til liter. I følge Center for Miljøs hjemmeside pr. primo marts 2008 ( er der konstateret forurening med olieprodukter og benz(a)pyren ved en olietank, der er over l. Forureningen vurderes ikke at have indflydelse på anlægsarbejderne i forbindelse med banen. På Høffdingsvej ligger der nordøst for banetracéet en række grunde, der alle er V1 kortlagte. Der foreligger pt. ikke yderligere oplysninger om forureningens art og omfang på de enkelte grunde på Høffdingsvej ud over, hvad der er anført nedenfor. På Høffdingsvej 34-36, matr. nr. 460 Valby, kortlægningsnummer , har der tidligere været en tank på over l, der evt. kan have givet anledning til forurening. På grunden har der desuden siden 2000 været en metalvirksomhed, der har anvendt produkter som opløsningsmidler, olieprodukter, phenoler, isocyanat, PAH'er, metaller mv., der alle kan have forurenet jorden. På Høffdingsvej 28, matr. nr Valby, kortlægningsnummer , har der været maskinfabrik fra 1979, der kan have givet anledning til forurening med diverse opløsningsmidler og metaller. På Høffdingsvej 24, matr. nr Valby, kortlægningsnummer , har der været en olietank på over l, der evt. kan have givet anledning til forurening. En evt. forurening på de V1 kortlagte lokaliteter på Høffdingsvej vurderes ikke at have indflydelse på anlægsarbejderne i forbindelse med banen. Strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Retortvej 1-7 kaldes i det efterfølgende for Frugtmarkedet. På strækningen regnes de øverste tre meter fyld/jord som diffust forurenet fyldjord, og ved Grundløsningen regnes al opgravet jord som forurenet. Retortvej 3 (matr. nr. 1556, Valby) er kortlagt på V2 med kortlægningsnummeret Matr.nr og matr. nr. 2103, begge Valby, hhv. Retortvej 7 og Retortvej 3A, er også en del af det område, der har kortlægningsnummeret På arealet lå der tidligere en asfaltfabrik, der har givet anledning til forurening med tjære og olie i jorden ned til 7,5 m u.t., samt forurening af grundvandet med phenoler og aromatiske kulbrinter. På arealet blev der i 1970 etableret en tankstation. I forbindelse med etablering af en tilbygning til tankstationen i 1994 er der gravet forurenet jord væk på Retortvej 3. Der foreligger pt. ikke opdaterede oplysninger om evt. yderligere forurening og evt. afværgeforanstaltninger på arealet /2/. Området kaldes i det efterfølgende for Retortvej 1-7. Ved Grundløsningen forudsættes det, at al opgravet jord på Retortvej 1-7 er forurenet med en fordeling på 50 procent klasse 2/3 jord og 50 procent klasse 4 jord. Af klasse 2/3 jorden skønnes ca. 50 procent at skulle køres til miljøgodkendte deponier/jordbehandlingsanlæg, og al klasse 4 jorden skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg. Det er her forudsat, at klasse 2/3 jord med flygtige komponenter og klasse 3 jord med immobile komponenter ikke umiddelbart kan genindbygges i tracéet. Der er ved beregningerne forudsat, at der efterlades forurenet jord under tracéet. Det skal afklares med miljømyndighederne, om der kan efterlades forurenet jord under tracéet. På en strækning af ca. 800 m fra Retortvej langs Kulbanevej til Finnebyen løber tracéet gennem grunde, der er kortlagt på V2 med kortlægningsnummeret På arealet foregik der i perioden gasværksproduktion (Valby Gasværk). Der er tidligere konstateret forurening af jorden med tjærestoffer, olieprodukter og cyanid samt af det primære grundvand med benzen. Området benyttes i dag hovedsageligt til boligformål. Det kortlagte areal omfatter bl.a. også matr.nr. 116, 3165, 3166, 3167, 3188, 3217 og 3257, alle Vigerslev. Området er beliggende langs Kulbanevej, men med adresserne Vigerslev Allé og 169, Vigerslev Vænge 2-66 og Hornemanns

19 19 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold Vænge Der er foretaget oprydning på arealet i form af afgravning af forurenet jord, ligesom der er foretaget afværge i forhold til den konstaterede forurening af grundvandet. Der er ikke foretaget en totaloprydning ift. jordforureningen. Det præcise omfang af de gennemførte afværgeforanstaltninger i forhold til både jord og grundvand foreligger der ultimo august 2008 ikke oplysninger om /2/. Området kaldes i det følgende for Valby Gasværk/Kulbanevej. På strækningen fra Retortvej 1-7 og til efter baneanlæggets krydsning af Kulbanevej regnes de øverste tre meter som diffust forurenet fyldjord. Ved Grundløsningen er det skønnet, at 75 procent af den opgravede jord i forbindelse med baneanlægget er forurenet. På den efterfølgende strækning fra efter krydsningen af Kulbanevej til Finnebyen er der foretaget en delvis udskiftning af de øvre jordlag, og området er udtaget af kortlægningen. Der regnes som gennemsnit med de øverste tre meter som diffust forurenet fyldjord. Ved Grundløsningen er det skønnet, at 50 procent af den opgravede jord i forbindelse med baneanlægget er forurenet. Som følge af banetracéets placering skal der foretages vejforlægninger i området omkring Frugtmarkedet. På en strækning af ca. 150 m vil den forlagte vej blive placeret på Grønttorvet 1, matr. nr. 1300, Valby, der er V1 kortlagt med kortlægningsnummer Jf. oplysninger på er der tankoplag på over l på grunden. Der har desuden været en transformerstation samt en smedje på området. De tidligere aktiviteter kan have forurenet med følgende stoffer: dieselolie, fyringsolie, hydraulikolie og evt. chlorerede opløsningsmidler. Der foreligger pt. ikke yderligere oplysninger om evt. forurening. Kulbanevej forlægges på en strækning fra Frugtmarkedet til et sydligere punkt på Kulbanevej. På den pågældende strækning sker forlægningen på grunden for det tidligere Valby Gasværk med kortlægningsnummeret , se ovenfor. Der foreligger ikke oplysninger i det modtagne materiale, om alle fundamentsrester i forbindelse med nedrivningen af Valby Gasværk er blevet fjernet. Der kan derfor være forurenede og uforurenede fundamentsrester i området, som skal bortskaffes i henhold til gældende lovgivning, se afsnittet om affald. Disse er ikke medregnet i mængdeopgørelserne for Grundløsningen og de to løsningsmuligheder. På banestrækningen gennem Finnebyen regnes som gennemsnit med tre meter diffust forurenet fyldjord, mens der for strækningen gennem Vigerslevparken regnes med 1 m diffust forurenet fyldjord. Ved Grundløsningen regnes 50 procent af al opgravet jord fra strækningen gennem Finnebyen og Vigerslevparken som diffust forurenet fyldjord. Al den opgravede jord ved vejanlæggene er regnes som diffust forurenet fyldjord både ved Grundløsningen og ved de to løsningsmuligheder. Hvidovre Kommune I Hvidovre Kommune har der på Vigerslev Allé 382, matr. 61a, Hvidovre By, Hvidovre, tidligere været en tankstation, lokalitetsnummer Arealet er beliggende umiddelbart op til tracéet. Der er konstateret en kraftig forurening af det primære grundvandsmagasin med benzinkomponenter, herunder benzen. Grunden er pt. ikke kortlagt iht. Jordforureningsloven. Der foretages en monitering af den konstaterede grundvandsforurening. Arealet er jf. ikke kortlagt i henhold til lov om forurenet jord. Hvidovregade 61-63, matr.nr. 68a, 68c og 69, Hvidovre By, Hvidovre. er kortlagt på V1 med kortlægningsnummeret Arealet er beliggende ca. 75 m nord for Vigerslev Allé. Arealet er kortlagt på grund af aktiviteter i forbindelse med et maskinværksted og heraf forventet forurening med olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler. På I.G. Smiths Allé 4, matr.nr. 13bz, Hvidovre By, Risbjerg, er der konstateret forurening af det primære grundvand med bl.a. benzen og chlorerede opløsningsmidler.

20 20 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold Grunden er kortlagt på V1 med kortlægningsnummeret Grunden er beliggende umiddelbart syd for motorvejen. Hvidovrevej 178, matr. nr. 10f, Hvidovre By, Hvidovre, er jf. kortlagt på V1 med kortlægningsnummeret (lokalitetsnummer ). Arealet er beliggende umiddelbart op til tracéet, hvor Hvidovrevej krydser Allingvej/Vigerslev Allé. På arealet er der forurening med kulbrinter fra aktiviteter i forbindelse med benzinsalg/mekanikerværksted. Undersøgelserne er gennemført i forbindelse med Oliebranchens Miljøpulje. De kendte forurenede og/eller kortlagte lokaliteter i Hvidovre Kommune vurderes ikke at have betydning for anlægsarbejderne på banestrækningen i forhold til forurenet jord, men udelukkende i forbindelse med evt. grundvandssænkninger i området. Der henvises til fagnotatet vedr. Grundvand og drikkevand for nærmere beskrivelse. I Hvidovre Kommune er det for baneanlægget ved Grundløsningen skønnet, at ca. 15 procent af den samlede opgravede jordmængde er forurenet jord med en fordeling på ca. 90 procent klasse 2/3 jord og 10 procent klasse 4 jord. Af klasse 2/3 jorden skønnes ca. 30 procent at skulle køres til miljøgodkendte deponier/jordbehandlingsanlæg, og al klasse 4 jorden skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg. Det er her forudsat, at klasse 2/3 jord med flygtige komponenter og klasse 3 jord med immobile komponenter ikke umiddelbart kan genindbygges i tracéet. Al den opgravede jord ved vejanlæggene regnes som diffust forurenet fyldjord både ved Grundløsningen og ved de to løsningsmuligheder. Løsningsmuligheder Ved løsningsmulighederne Tunnel ved Kulbanevej samt Smallere motorvej i Hvidovre passerer banetracéet gennem de samme lokaliteter som nævnt under Grundløsningen, se ovenfor. Forudsætningerne for den opgravede jords forureningsgrad, samt hvor stor en andel af den forurenede jord, der skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg, er skønnet at være ens for de to løsningsmuligheder. Frugtmarkedet Ved begge løsningsmuligheder regnes de øverste tre meter fyld/jord som diffust forurenet fyldjord på strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Retortvej 1-7 (Frugtmarkedet). Ved begge løsningsmuligheder regnes al opgravet jord fra baneanlægget som forurenet. Retortvej 1-7 På strækningen gennem Retortvej 1-7 forudsættes det ved begge løsningsmuligheder for baneanlægget, at al opgravet jord er forurenet med en fordeling på 50 procent klasse 2/3 jord og 50 procent klasse 4 jord. Af klasse 2/3 jorden skønnes ca. 50 procent at skulle køres til miljøgodkendte deponier/jordbehandlingsanlæg, og al klasse 4 jorden skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg. Det er her forudsat, at klasse 2/3 jord med flygtige komponenter og klasse 3 jord med immobile komponenter ikke umiddelbart kan genindbygges i tracéet. Der er ved beregningerne forudsat, at der efterlades forurenet jord under tracéet. Det skal afklares med miljømyndighederne, om der kan efterlades forurenet jord under tracéet. Der henvises til fagnotatet for Grundvand og drikkevand for tiltag til sikring af, at der ikke sker en spredning af forurenet grundvand i forbindelse med evt. grundvandssænkningerne under anlægsarbejdet eller i driftsfasen. Retortvej føres ved disse løsningsmuligheder over banen. Valby Gasværk/Kulbanevej På strækningen fra Retortvej 1-7 til Finnebyen (Valby Gasværk/Kulbanevej) forudsættes det som gennemsnit, at tre meter af den opgravede lagtykkelse er forurenet, svarende til diffust forurenet fyldjord med en gennemsnitlig fordeling på ca. 75 procent af klasse 2/3 jord og ca. 25 procent af klasse 4 jord. Af klasse 2/3 jorden skønnes ca. halvdelen at skulle køres til miljøgodkendte deponier/jordbehandlingsanlæg, og al klasse 4 jorden skal køres til eksterne miljøgodkendte anlæg. Ved begge løsningsmu-

21 21 Jord og jordhåndtering samt Eksisterende forhold ligheder skønnes det for baneanlægget, at 40 procent af den samlede opgravede jordmængde på strækningen er forurenet jord (klasse 2-4). Finnebyen På banestrækningen gennem Finnebyen regnes som gennemsnit med tre meter diffust forurenet fyldjord. Ved begge løsningsmuligheder skønnes det for baneanlægget, at 50 procent af den samlede opgravede jordmængde på strækningen er forurenet jord (klasse 2-4). Vigerslevparken På banestrækningen gennem Vigerslevparken regnes der med 1 m diffust forurenet fyldjord. Ved begge løsningsmuligheder skønnes det for baneanlægget, at 50 procent af den samlede opgravede jordmængde på strækningen er forurenet jord (klasse 2-4). Hvidovre Kommune På banestrækningen i Hvidovre Kommune er det for begge løsningsmuligheder skønnet, at andelen af forurenet jord i forhold til den totale mængde opgravet jord er 15 procent med en fordeling på ca. 90 procent klasse 2/3 jord og 10 procent klasse 4 jord. Supplerende undersøgelser Den faktiske mængde af overskudsjord og den præcise fordeling af jorden på forureningsklasser kendes ikke endnu. Dette er helt normalt for projektets nuværende stadie, hvor den foreliggende viden er fuldt ud tilstrækkelig som grundlag for en vurdering af størrelsesordnen af overskudsjord og en konservativ vurdering af, hvor meget af overskudsjorden, der er forurenet. Problemstillinger omkring forurenet jord er generelt velkendte, og inden baneanlægget udføres, vil der være udført en række undersøgelser, som vil give det fornødne vidensgrundlag for en præcis og detaljeret opgørelse over både mængder og forureningsindhold i jorden. Der vurderes således ikke at være nogen problemer med at sikre, at håndtering og disponering af alt opgravet materiale sker miljømæssigt forsvarligt og i henhold til gældende lovgivning inden for området.

22

23 23 Jord og jordhåndtering samt Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder Oplysningerne om de beregnede opgravede jordmængder samt jordmængder til genindbygning i projektet er modtaget fra faggrupperne for spor- og linjeføring (bane) samt for vejanlæg (vej). Fra faggruppen for konstruktioner (tunnel) er modtaget de beregnede opgravningsmængder og påfyldningsmængder over cut-and-cover tunnelen i Hvidovre Kommune. De opgravede jordmængder fra bane omfatter alle opgravede jordmængder, både muld, underbygning fra vejanlæg (vejkassematerialer) og jord, mens de påfyldte jordmængder fra bane omfatter jord til underkant af underballast, hvor banen ligger på dæmning eller i trug. Mængden af indbygget underballast og ballast fremgår af afsnittet om råstof- og materialeforbrug. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en beregning af, hvor stor en andel af de afgravede jordmængder, der er muld, fyld og intaktjord, og hvor stor en andel af de påfyldte mængder, der er muldbeklædning af skråninger mv., samt hvor stor en andel der er indbygning af opgravet jord. Hvor banen er i cut-and-cover, omfatter påfyldningsmængderne alle påfyldningsmaterialer fra overkant af konstruktionen til færdigt terræn. Hvor stor en andel af de påfyldte materialer, der er råmaterialer, indbygget jord og muld, er ikke estimeret. De opgravede jordmængder fra vej omfatter alle jordmængder inkl. grusbefæstelse fra underbygning af veje, mens de påfyldte mængder er til underside af vejkasse. Mængden af indbygget vejkasse fremgår af afsnittet om råstof- og materialeforbrug. Det er forudsat, at der ved opgravningen kun i meget begrænset omfang kan ske en adskillelse af vejkassematerialer og jord, se afsnittet vedrørende affald. Grundløsningen I nedenstående Tabel 2 og Tabel 3 er opsummeret de forventede opgravede og påfyldte jordmængder for Grundløsningen for henholdsvis spor- og linjeføring (bane) og for vejanlæg (vej) i henholdsvis Københavns Kommune og Hvidovre Kommune. I Tabel 2 omfatter posten Opgravning både muldjord, fyldjord og intakt jord, mens posten Påfyldning omfatter både muld og jord. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en beregning af, hvor stor en andel af de afgravede jordmængder, der er muld, fyld og intaktjord, og hvor stor en andel af de påfyldte mængder, der er muldbeklædning af skråninger mv., samt hvor stor en andel der er indbygning af opgravet jord. Påfyldningsmængderne omfatter mængder til underkant af underballast. I påfyldningsmængderne er der ikke regnet med påfyldningsmængder over cut-and-cover tunnelen på Vigerslev Allé/Allingvej. Tabel 2. Estimat af den overordnede jordbalance ved etablering af bane på strækningen (Grundløsningen). Enhed m 3 Bane Opgravning Påfyldning Jordbalance Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt I Tabel 2 er ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger for at kunne etablere banen på bæredygtige lag, se afsnittet om opfyldninger. Der er endvidere ikke indreg-

24 24 Jord og jordhåndtering samt Jordmængder og jordhåndtering net evt. nødvendige ekstraudgravninger af forurenet jord, som følge af evt. myndighedskrav. I Tabel 3 for vej er mængderne for opgravet muldjord og opgravet jord opgjort adskilt. Opgravet jord omfatter både mængder af opgravet vejkassematerialer samt mængderne af opgravet jord. Det er forudsat, at der ved opgravningen kun i meget begrænset omfang kan ske en adskillelse af vejkassematerialer og jord, se afsnittet vedrørende affald. I denne overordnede opgørelse er der ikke taget hensyn til den opgravede jords geotekniske egenskaber og den opgravede jords eventuelle forureningsgrad. Ved beregning af påfyldning er der regnet til underkant af vejkasse. I mængdeopgørelse er inkluderet opgravning af ca m 3 grus fra genbrugspladsen ved Retortvej/Kulbanevej. Tabel 3. Estimat af den overordnede jordbalance ved etablering af vej på strækningen (Grundløsningen). Enhed m 3 Vej Opgravning muld Påfyldning muld Balance muld Opgravning jord Påfyldning jord Balance jord Samlet balance muld og jord Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt : Jordunderskud Hvis der ikke tages hensyn til jordens geotekniske egenskaber og eventuelle forureningsgrad, vil der samlet for strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre være et jordoverskud i forbindelse med gennemførelse af projektet, se nedenstående Tabel 4. Tabel 4. Estimat over mængderne af overskudsjord ved etablering af bane og vej på strækningen (Grundløsningen). Enhed m 3 Bane og vej Opgravning Påfyldning Jordbalance Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt : Jordunderskud Ved arbejderne i Københavns Kommune vil der samlet være et jordoverskud på ca m 3, mens der i Hvidovre Kommune vil være et samlet jordoverskud på ca m 3. Der vil for jordarbejderne i forbindelse med strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre være et samlet muld- og jordoverskud i størrelsesordenen ca m 3, hvis der ikke tages hensyn til den opgravede jords geotekniske egenskaber og eventuelle forureningsgrad. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej I nedenstående Tabel 5 og Tabel 6 er opsummeret de opgravede og de indbyggede jordmængder for løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej for henholdsvis spor- og linjeføring (bane) og for vejanlæg (vej). Mængderne er angivet for hele strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre. For løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej er anvendt mængdeberegningerne svarende til længdeprofilet pr. april 2008,

25 25 Jord og jordhåndtering samt Jordmængder og jordhåndtering hvor bl.a. ekstra udgravnings-/påfyldningsmængder i forbindelse med tunnelarbejderne ikke er indarbejdet. I Tabel 5 er ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger for at kunne etablere banen på bæredygtige lag, se afsnittet om opfyldninger. Der er endvidere ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger af forurenet jord, som følge af evt. myndighedskrav. I påfyldningsmængderne er der regnet med påfyldningsmængder over cutand-cover tunnelen på henholdsvis Kulbanevej og Vigerslev Allé/Allingvej. Tabel 5. Estimat af den overordnede jordbalance ved etablering af bane på strækningen (Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej). Enhed m 3 Bane og tunnel Opgravning Påfyldning Jordbalance Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt Ved løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej vil der i forhold til Grundløsningen skulle opgraves og påfyldes større jordmængder. Det samlede jordoverskud fra bane vil være som ved Grundløsningen. I Tabel 6 er mængderne for vej for opgravet muldjord og opgravet jord opgjort adskilt. I mængdeopgørelsen er inkluderet opgravning af ca m 3 grus fra genbrugspladsen ved Retortvej/Kulbanevej. Tabel 6. Estimat af den overordnede jordbalance ved etablering af vej på strækningen (Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej). Enhed m 3 Vej Opgravning muld Påfyldning muld Balance muld Opgravning jord Påfyldning jord Balance jord Samlet balance muld og jord Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt : Jordunderskud Ved løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej vil der i forhold til Grundløsningen være mere muld til opgravning/påfyldning, mindre jord til afgravning og mere jord til påfyldning. Der vil fra vej være et samlet muld- og jordunderskud på ca m 3, hvor der ved Grundløsningen ville være et samlet underskud på ca m 3. Hvis der ikke tages hensyn til jordens geotekniske egenskaber og eventuelle forureningsgrad, vil der samlet for strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre være et jordoverskud i forbindelse gennemførelse af projektet, se nedenstående Tabel 7. I tabellen er der ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger for at kunne etablere banen på bæredygtige lag, se afsnittet om opfyldninger. Der er endvidere ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger af forurenet jord, som følge af evt. myndighedskrav.

26 26 Jord og jordhåndtering samt Jordmængder og jordhåndtering Tabel 7. Estimat over mængderne af overskudsjord ved etablering af bane og vej på strækningen (Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej). Enhed m 3 Bane og vej Opgravning Påfyldning Jordbalance Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt Ved arbejderne i Københavns Kommune vil der samlet være et jordunderskud på ca m 3, mens der i Hvidovre Kommune vil være et samlet jordoverskud på ca m 3. Der vil for jordarbejderne i forbindelse med strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre være et samlet muld- og jordoverskud i størrelsesordenen ca m 3, hvis der ikke tages hensyn til den opgravede jords geotekniske egenskaber og eventuelle forureningsgrad. Ved løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej vil det samlede muld- og jordoverskud være ca m 3 mindre end ved Grundløsningen. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre I nedenstående Tabel 8 og Tabel 9 er opsummeret de opgravede og de indbyggede jordmængder for løsningsmuligheden Smallere motorvej i Hvidovre for henholdsvis spor- og linjeføring (bane) og for vejanlæg (vej). Mængderne er angivet for hele strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre. For løsningsmuligheden Smallere motorvej i Hvidovre er anvendt mængdeberegningerne svarende til længdeprofilet pr. april 2008, hvor bl.a. ekstra udgravnings-/påfyldningsmængder i forbindelse med tunnelarbejderne ikke er indarbejdet. I Tabel 8 er der ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger for at kunne etablere banen på bæredygtige lag, se afsnittet om opfyldninger. Der er endvidere ikke indregnet evt. nødvendige ekstraudgravninger af forurenet jord, som følge af evt. myndighedskrav. I påfyldningsmængderne er der regnet med påfyldningsmængder over cut-and-cover tunnelen på Kulbanevej og Vigerslev Allé/Allingvej. Tabel 8. Estimat af den overordnede jordbalance ved etablering af bane på strækningen (Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre). Enhed m 3 Bane Opgravning Påfyldning Jordbalance Københavns Kommune Hvidovre Kommune I alt Ved løsningsmuligheden Smallere motorvej i Hvidovre vil der i forhold til Grundløsningen skulle opgraves og påfyldes større jordmængder. Det samlede jordoverskud fra bane vil være ca m 3 mindre end ved Grundløsningen. I Tabel 9 er mængderne for vej for opgravet muldjord og opgravet jord opgjort adskilt. I mængdeopgørelsen er inkluderet opgravning af ca m 3 grus fra genbrugspladsen ved Retortvej/Kulbanevej.