Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016

Transkript

1 Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 August

2 Forord September 2016 Det er af flere grunde vigtigt, at dagtilbuddene i Køge Kommune skal være af høj kvalitet. Det er først og fremmest væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Derudover er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. (Fremtidens Dagtilbud, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling). En dansk undersøgelse viser, at effekterne af et dagtilbud i høj kvalitet kan måles ti år efter. Der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i skriftligt dansk i 9. klasse (Fremtiden dagtilbud, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling). Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig altså bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Udvikling af høj kvalitet i dagtilbuddene i Køge bygger derfor på de fire pejlemærker fra Undervisningsministeriets Task Force om fremtidens Dagtilbud, og der er i alle dagtilbud blevet arbejdet særligt med; 1. professionelt og tydeligt lederskab, 2. reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på inklusion og læring, 3. en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling og 4. et målrettet forældresamarbejde. En kombination af inklusionslederuddannelse og arbejdet med de fire pejlemærker i hverdagen i de enkelte dagtilbud er den måde, vi skaber et godt udgangspunkt for høj kvalitet i alle dagtilbud. Udover inklusion og de fire pejlemærker er der blevet arbejdet med mange forskelligartede emner lige fra; sundhed, digitalisering, motorik, de pædagogiske læreplaner til åbningstider, økonomi, struktur og kapacitet mv. Hensigten med rapporten er, at den skal danne udgangspunkt for en dialog mellem dagtilbud, forvaltning og det politiske niveau om kvalitet og udvikling i alle dagtilbud i Køge - for på den måde at skabe fælles retning og sikre fortsat kvalitet. Rigtig god læselyst! Kirsten Vedel Eriksen Dagtilbudschef 2

3 Indhold Kommunens dagtilbudsstruktur side 4 Køge Kommune ønsker at give mulighed for at vælge forskellige tilbud fx mellem vuggestue og dagpleje eller mellem kommunale dagtilbud og andre driftsformer. Herudover har Køge Kommune fokus på at have en organisering, som er effektiv, fleksibel og robust. Digitalisering side 16 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi samt Køge Kommunes Børne- og Ungepolitik danner grundlag for digitaliseringsstrategien for dagtilbud. Visionen er at skabe rige udfoldelsesmuligheder og ambitiøse pædagogiske læringsmiljøer. Åbningstider og lukkedage side 5 Kommunen fastsætter rammerne for den ugentlige åbningstid. Den konkrete åbningstid fastlægges af bestyrelsen med udgangspunkt i det konkrete behov. Brobygning side 17 Køge Kommune ønsker, at der er en genkendelig og systematisk overgang fra børnehave til skole uanset, hvilket dagtilbud eller skoledistrikt barnet tilhører. Økonomi side 6 & 7 Køge Kommune har en målsætning om sikker drift og 100% budgetoverholdelse. Kapacitetstilpasning side 8 Kapaciteten på dagtilbudsområdet justeres løbende baseret på den årlige befolkningsprognose. Trivsel og forebyggelse af sygefravær side 9 Der bliver kontinuerligt arbejdet med trivsel og forebyggelse af sygefravær i dagtilbud i Køge. Pædagogiske læreplaner side 10 & 11 I alle dagtilbud skal der arbejdes med en pædagogisk læreplan, som skal skabe rammerne for børns trivsel, leg, læring og udvikling. Pædagogisk tilsyn side 18 & 19 Forvaltningen fører tilsyn med alle dagtilbud i kommunen ifølge kommunernes tilsynsforpligtelse, som fremgår af retssikkerhedsloven og dagtilbudsloven. Sundhed, kost og TrasMo side 20 & 21 Kommunen er forpligtet til at tilbyde en frokostordning. Desuden har dagtilbuddene arbejdet med et vurderingsredskab til tidlig registrering af sansemotoriske færdigheder. dcember Liste over dagtilbud side 22 & 23 En liste over adresser og åbningstider for alle dagtilbud i kommunen. Inklusion side Køge Kommune ønsker, at alle børn og unge uanset deres forudsætninger og udfordringer først og fremmest mødes som børn, der grundlæggende har samme behov som andre børn. Børn og familier med flygtningebaggrund side 15 Køge Kommune ønsker, at alle børn og familier med flygtningebaggrund oplever sig inkluderet i lokalområdets almene tilbud. 3

4 Kommunens dagtilbudsstruktur Køge Kommune ønsker at give mulighed for at vælge forskellige tilbud fx mellem vuggestue og dagpleje eller mellem kommunale dagtilbud og andre driftsformer. Herudover har Køge Kommune fokus på at have en organisering, som er effektiv, fleksibel og robust. Køge Kommune har en bred vifte af dagtilbud med 29 kommunale dagtilbud inkl. dagplejeenheder, 8 selvejende institutioner, 3 puljeinstitutioner og 2 private institutioner. Der kan også vælges dagtilbud med forskellige profiler. Evaluering af områdeledelse I marts 2015 blev der gennemført en evaluering af strukturen, hvor både områdeledere, kommunale dagtilbudsledere, dagplejeledere, pædagoger og forvaltning deltog. Områdeledelse i kommunale dagtilbud I Køge Kommune er der indført områdeledelse, som betyder, at de kommunale dagtilbud og dagplejen er samlet i 5 områder. Hvert område har én fælles bestyrelse og et fælles budget. Området er ledet af en områdeleder, der har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar og sikrer den strategiske ledelse. Hvert dagtilbud har en dagtilbudsleder, som har det daglige pædagogiske og personalemæssige ansvar. Dagplejen Dagplejen er del af den kommunale områdeledelse og er fordelt i Område Syd og Ejby, Område Vest og Område Asgård og Kirstinedal. Hver dagplejeenhed har en dagtilbudsleder. I Vemmedrup Børnehave og i Børnehaven Vestergården er der fælles ledelse mellem børnehaven og en dagplejeenheden. Evalueringen konkluderer, at der generelt er tilfredshed med områdeledelse. Strukturen er fortsat under udvikling, og der er derfor behov for at den justeres løbende. Rapporten konkluderer bl.a.: Der er opnået stordriftsfordele ved at dele dagtilbuddene op i områder, og særligt de små dagtilbud er blevet mere robuste økonomisk. Samarbejde og sparring fungerer generelt godt. Der er stadig behov for at arbejde videre med opgavefordeling og snitflader. Perspektiver for det fremtidige arbejde med kommunens dagtilbudsstruktur > Vi arbejder for fortsat at have en effektiv, fleksibel og robust drift på dagtilbudsområdet. Dagtilbud Dagplejeenheder Børnehaver m. dagpleje Børnehaver Integrerede institutioner Dagtilbud i alt Kommunale dagtilbud 3 (ca. 45 dagplejere) Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Dagtilbud i alt i alt 4

5 Åbningstider og lukkedage Kommunen fastsætter rammerne for den ugentlige åbningstid. Den konkrete åbningstid fastlægges af bestyrelsen med udgangspunkt i det konkrete behov. Lukkedage Kommunens vuggestuer og børnehaver holder helt lukket på følgende dage: Grundlovsdag den 5. juni Juleaftensdag den 24. december Fælles pasning På dage med lavt fremmøde ( < 45 %) kan der arrangeres fælles pasning i et dagtilbud i lokalområdet. De fleste dagtilbud arrangerer fælles pasning i sommerferiens uge 29 samt mellem jul og nytår. udvidet åbningstid. Forældrene har typisk behov for en åbningstid i tidsrummet fra kl til kl Forældrenes behov for åbningstider vil blive undersøgt i den kommende brugerundersøgelse. Behov for anden åbningstid Dagtilbuddene har forskellige åbningstider. Det betyder, at nogle dagtilbud åbner tidligt og andre lukker sent. Forældrene har ved opskrivning til dagtilbud mulighed for at søge plads i et dagtilbud, som bedst imødekommer familiens pasningsbehov. Hvis forældrene har behov for pasning fx om aftenen eller i weekenden, kan forældrene søge tilskud til privat pasning. Dette kan kombineres med deltidsmodul på 30 timer til dagtilbud. Se de aktuelle åbningstider på side Behov for åbningstider Løbende afdækkes forældrenes behov for åbningstider. På baggrund af undersøgelser kan vi se, at der generelt er en tilfredshed med de nuværende åbningstider, dog efterspørger nogle forældre en Perspektiver for det fremtidige arbejde med åbningstider og lukkedage > Åbningstider, lukkedage og fælles pasning tilrettelægges med udgangspunkt i forældrenes behov for pasning samtidig med, at der skabes gode rammer for barnets trivsel og læring. 5

6 Økonomi Køge Kommune har en målsætning om sikker drift og 100% budgetoverholdelse. Normeringsprincipper - budget 2016: Personalenormeringen beregnes på baggrund af tre faktorer: Børnetal, åbningstid og normeringsgrad. Normeringsgraden er i 2016 følgende: Vuggestueplads 4,94 Småbørnsgruppe 5,89 Børnehaveplads 9,88 Normeringen for vuggestuer og børnehaver, inkl. tid til ledelse og med en åbningstid på op til 52 timer pr. uge, fastsættes således: Børnetal * ugentlig åbningstid / normeringsgrad For åbningstimerne ud over 52 timer pr. uge normeres der med 2 ugentlige personaletimer pr. ekstra time uanset institutionens børnetal og børnenes alder. Udgifter pr. 0 5 årige indmeldte barn Regnskab 2015 Budget 2016 % af % af mio. kr. mio. kr. regnskab budget Dagtilbud Dagplejen 17,0 8,1% 16,5 8,1% Vuggestue 0,0 0,0% 0,0 0,0% Børnehaver 0,0 0,0% 0,0 0,0% Integrerede institutioner 142,8 67,9% 134,8 66,2% Åbne pædagogiske tilbud 0,0 0,0% 0,1 0,0% Pulje- og privatinstitutioner 15,9 7,6% 14,4 7,1% Pædagogiske konsulenter 1,7 0,8% 2,2 1,1% Uddannelse af pæd. assistenter 2,8 1,3% 2,1 1,0% Lederuddannelse/komp.udvikling 1,2 0,6% 3,5 1,7% IT/inventar og materiel 0,6 0,3% 0,4 0,2% Udvikling 0,4 0,2% 0,7 0,4% Mellemkommunal betaling (frit valg) -0,5-0,2% 0,1 0,1% Tilskud til privat pasning og pasning af egne børn 4,8 2,3% 5,3 2,6% Søskendetilskud 5,4 2,6% 5,0 2,5% Indtægtsbestemte og socialpæd. fripladser 17,9 8,5% 18,3 9,0% Diverse (tolkebistand, børnekultur m.m.) 0,2 0,1% 0,3 0,2% I alt 210,2 203,7 Særlige dagtilbud/særlig støtte Specialinstitutioner 3,7 23,3% 5,68 25,3% Indsatsgrupper 4,6 28,8% 4,62 20,6% Pædagogiske udviklingsvejledere 4,2 26,3% 4,32 19,2% Sprogstimulering 1,6 9,8% 1,56 7,0% Flygtningeindsats 0,5 2,9% 4,84 21,6% Børn m/svag hjemmebaggrund 1,4 8,8% 1,42 6,3% I alt 15,9 22,4 Samlede nettoudgifter på dagtilbudsområdet 226,1 226,2 Udgift pr. indmeldte barn kr kr. 6

7 De fire styringsprincipper Dagtilbudsområdet i Køge Kommune er reguleret af fire overordnede styringsprincipper. Ud fra disse principper tildeler Kommunen dagtilbuddene budget og sætter en overordnet ramme for arbejdet. Intentionen med de 4 samtidige styringsprincipper er at sikre serviceniveauet samtidig med, at budgettet overholdes. De 4 styringsprincipper Med rygsæksprincippet, hvormed dagtilbuddet får budget ud fra antal indskrevne børn, og med en fast gennemsnitstimeløn, er det op til det enkelte dagtilbud eller område at sikre overholdelse af budgettet. Indenfor disse rammer skal dagtilbuddet sørge for, at der er de nødvendige antal medarbejdere, og at mindst 65 % er uddannede. Gennemsnits-timelønnen Det er forventningen, at alle dagtilbud løbende tilpasser sig gennemsnits-timelønnen på baggrund af almindelig personaleomsætning. Rygsæksprincippet Pengene følger barnet Normering Ca. 1 medarbejder til 10 børnehavebørn eller 5 vuggestuebørn Gennemsnitstimeløn Dagtilbuddet får en fast timeløn uanset faktiske lønomkostninger Perspektiver for det fremtidige arbejde med økonomi > Fortsat sikring af serviceniveauet indenfor det tildelte budget, herunder normering og andel uddannede. 65 : 35 Minimum 65 % skal være uddannede pædagoger. 7

8 Kapacitetstilpasning Kapaciteten på dagtilbudsområdet justeres løbende baseret på den årlige befolkningsprognose. Befolkningsprognosen Figuren nedenfor viser, at antallet af børn i alderen 0 5 år falder en smule frem mod 2017, hvorefter tallet forventes at stige igen. Etablering af nye pladser Der er lovkrav om, at hvert vuggestuebarn skal have 3 m2 og hvert børnehavebarn 2 m2 friareal i dagtilbuddet. Den blå streg i diagrammet viser antallet af børn, der forventes at gå i dagtilbud. Den røde streg viser det samlede antal pladser der er til rådighed og de grønne søjler det samlede antal børn i alderen 0 5 år. Børnene har i dag mere friareal end minimumskravet, hvilket gør det muligt at opnormere flere steder. Desuden vil der blive behov for at etablere nye pladser. Det forventes, at efterspørgslen på pladser stiger med op til 1000 flere pladser frem mod Jf. figuren nedenfor Søndre Hastrup er det første område, hvor efterspørgslen overstiger det antal pladser, der er til rådighed det sker I de øvrige områder sker det først fra år 2020 og frem. Perspektiver for det fremtidige arbejde med kapacitetstilpasning > Løbende tilpasning af pladser i forhold til efterspørgslen for fortsat at imødekomme en robust og effektiv drift i alle dagtilbud i kommunen. 8

9 Trivsel og forebyggelse af sygefravær Der bliver kontinuerligt arbejdet med trivsel og forebyggelse af sygefravær i dagtilbud i Køge. Trivsel og forebyggelse af sygefravær Dagtilbudsafdelingen fik i 2016 midler fra Arbejdstilsynet til at arbejde med trivsel, fravær og risiko for fravær. Projektet skulle understøtte ledelsen på området og det lokale arbejde i de enkelte dagtilbud med involvering af personalet. Effekt af indsatsen Sygefraværet er faldet i takt med indsatsen, og ligger nu under de 5 % som Køge Kommune tilstræber. De seneste 12 måneder Sygefraværet er gennemsnitligt på 4,8% for dagtilbudsområdet (juli juli 2016). Der er afholdt temadage for de lokale TRIOgrupper, ligesom alle LMU er på dagtilbudsområdet fik mulighed for at lave et eftersyn af rammerne for TRIO-samarbejdet. Eftersynet indeholdte: Rammer for samarbejdet i LMU Funktionsbeskrivelse for TR Funktionsbeskrivelse for AMR Resultater af TRIO-samarbejdet Dagtilbuddene beretter, at man i de enkelte institutioner og hos dagplejerne er nået langt med samarbejdet om trivsel i dagligdagen, og at samarbejdet fungerer godt og uden de store udfordringer. De forrige 12 måneder Sygefraværet er gennemsnitligt på 6% for dagtilbudsområdet (juli juli 2015). TRIO-samarbejdet For at fremme trivslen blandt medarbejderne valgte dagtilbudsområdet i 2015 at styrke det lokale samarbejde mellem ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter TRIO samarbejdet. Trivselsmålinger 2016 Trivselsmålingerne for dagtilbudsområdet 2016 viser samlet set, at der er god trivsel på området. Det gode samarbejde i triogrupperne fortsætter fremadrettet, og i slutningen af august 2016 er der afholdt en temaformiddag, hvor dagtilbuddene har fået støtte til at arbejde med lokale handleplaner i forlængelse af Trivselsmålingerne. Perspektiver for det fremtidige arbejde med trivsel og forebyggelse af sygefravær. > Høj trivsel og et sygefravær, der ikke overstiger 5 %, igennem: Erfaringer fra projekt Trivsel, fravær og risiko for fravær. TRIO-gruppernes fokuserede arbejde med Trivselsmålingerne. 9

10 Pædagogiske læreplaner I alle dagtilbud skal der arbejdes med en pædagogisk læreplan, som skal skabe rammerne for børns trivsel, leg, læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner Den pædagogiske læreplan skal sikre, at der bliver arbejdet bevidst og systematisk med den pædagogiske praksis i dagtilbud. Dagtilbuddene tilrettelægger det pædagogiske arbejde ud fra de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Lederen i dagtilbuddet har ansvaret for at udarbejde, offentliggøre og evaluere arbejdet med den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. Derudover er lederen ansvarlig for at dokumentere, om de pædagogiske aktiviteter og metoder kan opfylde de opstillede mål for børns læring inden for temaerne i den pædagogiske læreplan. Endelig skal dagtilbuddet beskrive, hvordan de vil følge op på resultaterne. Understøttende tiltag For at kvalificere medarbejderne og sikre en høj kvalitet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er der igangsat mange tiltag og aktiviteter for dagtilbuddene, som er beskrevet i det følgende. Personlig udvikling og sociale kompetencer Både alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling, kan betegnes som grundlæggende dannelsestemaer, som altid er i spil i de voksnes samvær med børnene. Alle dagtilbud arbejder derfor med temaerne som en integreret del af de daglige rutiner og i pædagogiske aktiviteter og forløb - både igangsat af de voksne og af børnene selv. Sproglig udvikling I arbejdet med børns sprog samarbejder dagtilbuddene med Køge Bibliotekerne som bl.a. udgiver Børnenes Bedste Bøger. Et materiale med 52 udvalgte børnebøger, der kan understøtte og videreudvikle børns sproglige, sociale og kulturelle kompetencer og kan kobles til de seks læreplanstemaer. Alle dagtilbud i Køge Kommune er fra 2016 organiseret i et sprognetværk med fokus på vidensdeling, faglig sparring og ny viden gennem forskning og oplæg udefra. Krop og bevægelse I forbindelse med krop og bevægelse kan alle dagtilbud løbende låne en idræts-trailer og en idrætspædagog. Årligt bliver der arrangeret Store og lille legedag, og i 2016 har der været gennemført idrætskurset Børn til bold for medarbejdere. En gang om ugen mødes 25 storbørnsgrupper fra dagtilbud til bevægelsesaktiviteter med udgangspunkt i 18 grundmotoriske øvelser. Bevægelsesprojektet er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, PPR, Kulturafdelingen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Projektets formål er at forbedre børnenes motorik. 10

11 Naturen og naturfænomener For at inspirere arbejdet med naturen og naturfænomener tilbyder både Svenstrup Naturskole og Køge Natur- og Miljøskole aktiviteter og oplevelser i og om naturen for alle dagtilbud. Derudover har PC Køge Bugt sat et initiativ i gang med udlån af affalds og sorteringsvogne kaldet Snappere til alle dagtilbud. Formålet er dels at skabe et renere og kønnere miljø i Køge Kommune, og at bruge Snapperen som et lærende redskab, der kan pirre børnenes nysgerrighed og hjælpsomhed. KØS Museum for kunst i det offentlige rum laver billedjagter og kunstværksteder. Køge Museum tilbyder historisk legeplads og fremstilling af gamle genstande. Køge Billedskole appellerer til forskellige sanseoplevelser i mange materialer. I samarbejde med Køge Musikskole kan dagtilbuddene låne en musiktrailer og en musikpædagog. Det skal fordre brugen af musik som middel til bevægelse, sproglig udvikling og som en del af en inkluderende praksis. Perspektiver for det fremtidige arbejde med pædagogiske læreplaner > I efteråret 2016 vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udstikke rammerne for en styrket pædagogisk læreplan, der bl.a. betyder få brede pædagogiske læringsmål og en opdatering af de nuværende seks læreplanstemaer. På den baggrund vil der være særligt fokus på tilbud relateret til den styrkede pædagogiske læreplan for samtlige dagtilbud. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddene samarbejder med projektet Kulturtjeneste Køge om mange forskelligartede kunst- og kulturoplevelser for både vuggestueog børnehavebørn. Dragen tilbyder musik og teateroplevelser. > Fokus på børneperspektiver og kvalitet i læringsmiljøer i 2016 og > Samarbejde med Kulturtjeneste Køge om flere mobile tilbud og nye partnerskaber mellem lokale kulturinstitutioner og dagtilbud. 11

12 Inklusion Køge Kommune ønsker, at alle børn og unge uanset deres forudsætninger og udfordringer først og fremmest mødes som børn, der grundlæggende har samme behov som andre børn. I Køge Kommune arbejder vi ud fra Inklusionsstrategien. Her er der sat et kvantitativt og et kvalitativt mål for inklusionen i alle dagtilbud. Kvantitativt inklusionsmål 99 % af alle børn skal inkluderes i det almene dagtilbud. Kvalitativt inklusionsmål Inden for rammerne af den enkelte institution dagtilbud eller skole skal alle børn og unge opleve sig kvalitativt inkluderet. Inklusionsstrategien, vedtaget af Børne og Ungdomsudvalget i I daginstitutionerne og i dagplejen arbejdes der med at inddrage børnenes perspektiver i hverdagslivet gennem brug af forskellige metoder. Den viden bliver anvendt til at styrke børnenes trivsel, skabe legerelationer i fællesskaber og planlægge mål for læringsaktiviteter. Delstrategi for inklusion Delstrategien for inklusion på dagtilbudsområdet På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud er baseret på Køge Kommunes overordnede inklusionsstrategi (2013). Delstrategien tager udgangspunkt i fire pejlemærker udarbejdet af Undervisningsministeriets Task Force om Fremtidens Dagtilbud fra 2012: Kvantitativt inklusionsmål D. 1. august 2016 er der indskrevet 2558 børn i dagtilbud, hvoraf der er 18 indsatsgruppe-pladser, og 5 børn, som er i specialgruppe (indskrevet efter Servicelovens 32). Dagtilbudsområdet har således nået målet om, at 99% af alle indskrevne børn i Køge Kommune er inkluderet i det almene dagtilbud. Kvalitativt inklusionsmål Indenfor rammerne af det enkelte dagtilbud, skal alle børn opleve sig kvalitativt inkluderet. 1. Professionelt og tydeligt lederskab 2. Reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på inklusion og læring 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Et målrettet forældresamarbejde Pejlemærkernes formål er at bidrage til udvikling af kvalitet, samt arbejdet med at skabe trivsel, læring og udvikling for børnene. Fra er der på denne baggrund iværksat forskellige initiativer til at understøtte arbejdet med inklusion, og et centralt initiativ var igangsættelsen af en inklusionslederuddannelse. 12

13 Inklusionslederuddannelse undren i hverdagen, fx hvorfor vil børnene være I juni 2016 afsluttede dagtilbudslederne en 2-årig inde, når vi skal være ude?. Det kunne også være inklusionslederuddannelse igangsat af Dagtilbudsaf- større projekter om etablering af en måltidskultur delingen i samarbejde med en ekstern underviser. for både vuggestue- og børnehavebørn i et dagtilbud. Formålet var at styrke lederne i arbejdet med at tilrettelægge og drive inklusionsprocesser i dagtil- Fælles for projekterne har været, at hidtidig praksis buddet. er blevet gjort til genstand for refleksion og nye veje er blevet afprøvet. Inklusionsbegrebet skulle omsættes til inkluderende konkret pædagogik for at sikre alle børn deltagel- Undervejs har der været afholdt to temadage for sesmuligheder i inkluderende fællesskaber i alsidige alle ansatte i dagtilbud med udgangspunkt i de fire og fleksible læringsmiljøer. pejlemærker, som kulminerede i en markedsplads, hvor dagtilbud præsenterede deres forskellige akti- Ændring af inklusion i hverdagen onslæringsprojekter og vidensdelte med hinanden. Den egentlige effekt af uddannelsen skulle måles ud fra, om der var sket en mærkbar ændring af måden Aflevering af skriftlig opgave at arbejde med inklusion i hverdagen. Ved inklusionslederuddannelsens afslutning afleverede lederne en opgave om inklusion og aktionslæ- Derfor har uddannelsen været tæt forbundet med ring. ledelse af pædagogisk praksis ved, at dagtilbudslederne undervejs i uddannelsen har igangsat akti- Uddannelsen har været rettet mod alle dagtilbuds- onslæringsprojekter sammen med personalet i de og institutionsledere uanset driftsform, og største- forskellige dagtilbud. delen af alle ledere har deltaget i forløbet. Aktionslæringsprojekter Aktionslæringsprojekterne tager udgangspunkt i en 13

14 Inklusion fremadrettet Evaluering af inklusionslederuddannelsen Ved afslutningen af inklusionslederuddannelsen i juni 2016 blev der foretaget en evaluering af uddannelsen via en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af den eksterne underviser. Evalueringen viste, at der var en markant udvikling af den konkrete praksis på dagtilbudsniveau. Arbejdet med børn i udsatte positioner Størst effekt er sket i forhold til arbejdet med børn i udsatte positioner, idet 100% af deltagerne i undersøgelsen vurderer, at der er sket en positiv udvikling. Ca. 60% vurderer, at der i høj grad er sket en udvikling, mens ca. 40% mener, at der i nogen grad er sket udvikling på området. Inklusion i hverdagen Næsten lige så stor effekt fremgår det af arbejdet med inklusion i hverdagen, hvor 97% svarer, at der er sket en positiv udvikling. Fælles kurs mod inklusion Der har været arbejdet med anerkendende pædagogik og inklusion gennem flere år. Det nye er, at der for alle driftsformer på dagtilbudsområdet er sat en fælles retning i arbejdet, hvor dagtilbuddene er blevet understøttet både økonomisk og uddannelsesmæssigt. Evalueringen peger fremad Evalueringen peger også på, at der med fordel kan arbejdes videre med de fire pejlemærker og her særligt med fokus på evalueringspraksis og forældresamarbejde. Børneperspektiver Tilsynsbesøg og samtaler med lederne viser desuden, at der fortsat er brug for at sætte fokus på inddragelse af børnenes perspektiver. Det skal være med til at sikre, at alle børn oplever sig kvalitativt inkluderet gennem tilstedeværelse, oplevelsen af at have et socialt tilhørsforhold samt aktive deltagelsesmuligheder i forskellige lærende og udviklende fællesskaber. Tidlig indsats Der skal også fortsat være fokus på den tidlige indsats således, at alle børn oplever at få en rettidig indsats, hvis de har brug for det. Perspektiver for det fremtidige arbejde med inklusion > Fortsat fokus på kvalitetsudvikling gennem arbejdet med de fire pejlemærker > Fortsat fokus på aktionslæring som brugbar metode til udvikling af pædagogisk praksis. > I dagtilbuddene arbejdes der videre med både at anvende og udvikle metoder til i endnu højere grad at inddrage børnenes perspektiver i hverdagspraksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. 14

15 Børn og familier med flygtningebaggrund Køge Kommune ønsker, at alle børn og familier med flygtningebaggrund oplever sig inkluderet i lokalområdets almene tilbud. Antal børn med flygtningebaggrund Pr. 1. august 2016 er der 22 børnehavebørn og 19 vuggestuebørn med flygtningebaggrund i dagtilbud i Køge. Børnene er visiteret til et dagtilbud, der ligger i det lokalmiljø, hvor deres forældre har fået anvist en bolig. I alt i 13 forskellige dagtilbud. For at støtte og styrke pædagogernes kompetencer i relation til den sproglige indsats og skabelse af gode sprogmiljøer, blev der udbudt et kursusforløb for 23 pædagogisk uddannede personaler i foråret 2016 fordelt over 8 undervisningsgange med ekstern underviser fra UC Lillebælt. Der var stor tilfredshed med kurset blandt deltagerne. Modtagelse af flygtningefamilier og -børn For at opkvalificere personalet har Dagtilbudsafdelingen i samarbejde med områdeledere og dagtilbudsledere igangsat forskellige initiativer. Vidensdeling på Kjukken Der er oprettet en side på Kjukken med info og links til forskellige materialer i forhold til familier og børn med flygtningebaggrund. I september 2015 og marts 2016 blev der afholdt to ens fyraftensmøder med en ekstern underviser fra Integrationsinfo. Målet med møderne var, at støtte og styrke arbejdet for - både de dagtilbud, der allerede havde modtaget flygtningebørn - og for de dagtilbud, der stod overfor, at skulle modtage familier og børn med flygtningebaggrund. I efteråret 2016 bliver der tilføjet et erfaringsmateriale fra de dagtilbud, der har modtaget og arbejdet med familier og børn med flygtningebaggrund. Målet er, at konkrete erfaringer med modtagelse af børn og forældre samt formidling af danske traditioner, kultur og institutionslogikker kan vidensdeles. Der deltog ca. 200 personaler og ledere i de to arrangementer. Forældresamarbejde I maj 2016 blev der arrangeret to ens temaeftermiddage med en underviser fra Integrationsnet. Formålet var at få konkrete redskaber og metoder til det pædagogiske arbejde med flygtningebørn og til samarbejdet med deres forældre. Der deltog 46 medarbejdere i de to eftermiddage. Sproglig indsats De nyankomne børn med flygtningebaggrund har forskellige sproglige erfaringer og udgør en differentieret gruppe. Perspektiver for det fremtidige arbejde med flygtninge > Fortsat arbejde med en inkluderende modtagelse af børn og familier med flygtningebaggrund. 15

16 Digitalisering Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi samt Køge Kommunes Børne- og Ungepolitik danner grundlag for digitaliseringsstrategien for dagtilbud. Visionen er at skabe rige udfoldelsesmuligheder og ambitiøse pædagogiske læringsmiljøer. Pædagogikken i centrum Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi lægger vægt på, at udnyttelse af de digitale redskaber i den pædagogiske praksis er et vigtigt element for at styrke kvaliteten i dagtilbud. Pædagogikken skal derfor være omdrejningspunkt for arbejdet med digitale medier i Køge Kommunes dagtilbud. Leg og læring skal gå hånd i hånd med teknologiens muligheder, og pædagogikken skal udfordre den passive konsumerende tilgang til digitale medier ved at inddrage medierne aktivt og meningsfuldt i hverdagens forskellige sammenhænge. Den digitale dannelse skal påbegyndes allerede i dagtilbuddet, da det er en forudsætning for en kompetent brug fremadrettet i børnenes liv. Børnenes demokratiske stemme skal desuden medtænkes i digitale børnefællesskaber ved at sikre deltagelsesmuligheder for alle. Tre mål for digitalisering Digitale medier i anvendelse Digitale medier skal understøtte det pædagogiske læringsmiljø, øge den kvalificerede dialog med forældre og skabe nye og mere effektive arbejdsgange. Børnenes perspektiv skal inddrages og pædagogikken sættes i centrum. Kompetenceudvikling Alle medarbejdere skal klædes fagligt på til at arbejde med digitalisering og have et forum for videndeling og erfaringsudveksling. Køge Kommune har tre mål på børne- og ungeområdet for anvendelse af digitale medier: 1. At fremme motivation for læring og skabe mulighed for inkluderende læringsmiljøer, så alle børn understøttes i udviklingen af faglige, personlige og sociale kompetencer 1. At ruste børn og unge som borgere i et digitaliseret samfund 1. At øge kvalificeret dialog og effektive arbejdsgange med borgere og samarbejdspartnere Indenfor strategiens tre indsatsområder er der opsat følgende målsætninger, alle dagtilbud skal opfylde: IT, service og organisering Alle dagtilbud har adgang til og mulighed for at bruge digitale medier og redskaber gennem informationsplatforme og support. Perspektiver for det fremtidige arbejde med digitalisering > Etablering af netværk for digitale ambassadører i alle dagtilbud i 2016 og 2017 > Fremadrettet fokus på digitale kurser koblet til eksisterende indsatser på dagtilbudsområdet > Afvikling af en hands-on workshop i 2017, hvor nyeste viden samt inspiration til arbejdet med digitale medier i pædagogisk praksis sættes på dagsordenen. 16

17 Brobygning Køge Kommune ønsker, at der er en genkendelig og systematisk overgang fra børnehave til skole uanset, hvilket dagtilbud eller skoledistrikt barnet tilhører. Brobygning mellem børnehave og skole I 2016 er der igangsat et brobygningsprojekt mellem Dagtilbuds- og Skoleafdelingen med særligt fokus på overgang fra børnehave til skole. Projektet bygger på gennemsigtighed, systematik og en fælles ramme med lokale islæt. Overgangen skal på denne baggrund: forbinde den pædagogiske praksis i børnehaven med den pædagogiske praksis i skolen og overgangene i skolen fra SFO til børnehaveklasse til 1. klasse. Formål med brobygning Formålet er at sikre en ubrudt læringshistorie mellem børnehave, SFO, børnehaveklasse og 1. klasse, hvor aktiviteterne i den afgivende gruppe og modtagelsesaktiviteterne i den nye gruppe taler ind i den samme historie og forbinder sig deltagelses- og læringsmæssigt med hinanden. Dertil er det vigtigt at styrke det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skole samt kendskabet til hinandens fagligheder. operere i barnets nærmeste udviklingszone og feltet mellem leg og læring. muliggøre såvel udvikling som afvikling, forstået som, at den skal forberede barnet på det nye der kommer, og tage afsked med det/dem, der forlades. have som mål, at barnet oplever sig kompetent og inkluderet fra første færd i den nye kontekst. have som mål, at skabe et nært og positivt samarbejde mellem forældre og de fagprofessionelle. Perspektiver for det fremtidige arbejde med brobygning Principper for overgangspædagogik Vi ved fra forskning, at overgang og skolestart ikke blot udtrykker noget om barnet, men i høj grad også om det system, som familie, dagtilbud, SFO og skole tilsammen udgør. Brobygningsprojektet vil derfor tage udgangspunkt i nogle fælles principper med tilhørende aktiviteter og strategier, som er med til at understøtte barnets oplevelse af sammenhæng og følelsesmæssig tryghed i forbindelse med over gange. > Afvikling af aftenmøder for ledere, pædagoger og lærere fra både dagtilbud og sfo/skole i 2016 for bl.a. at skabe ejerskab til projektet. > Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem den enkelte skole og skoledistriktets daginstitutioner, hvor udmøntning af fælles kommunale og lokale aftaler konkretiseres. > Fremadrettet fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i lærende og udviklende fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole. 17

18 Pædagogisk tilsyn Forvaltningen fører tilsyn med alle dagtilbud i kommunen ifølge kommunernes tilsynsforpligtelse, som fremgår af retssikkerhedsloven og dagtilbudsloven. I Køge Kommune varetages tilsynet af pædagogiske forhold primært af Børne- og Uddannelsesforvaltningens pædagogiske konsulenter. De pædagogiske konsulenter har ansvaret for: at være rådgivende og vejledende i forhold til den daglige drift. at være sparringspartnere i forhold til faglig udvikling. at sikre at dagtilbuddet er egnet til ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for, samt at opgaverne løses med det indhold og den kvalitet, som kommunen har fastsat. I det pædagogiske tilsyn er der således to dimensioner. Dels at sikre, at dagtilbuddets opstillede mål løses i overensstemmelse med lovgivningen og de kommunale beslutninger om mål og indsatsområder. Dels en udviklingsdimension med henblik på at sikre den fortsatte pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet. Et nysgerrigt og fagligt blik Tilsynet på dagtilbudsområdet tager udgangspunkt i et nysgerrigt og fagligt blik på ledelse og pædagogisk praksis. Det betyder, at der både er fokus på det, som fungerer godt, og det som med fordel kan udvikles. skabt gode rammer for alle børns læring og udvikling. Samtidig er det væsentligt, at kommunens politikker og retningslinjer omsættes i praksis og danner baggrund for didaktikken i hverdagen. Proceduren Tilsynet bliver som udgangspunkt foretaget én gang om året. I dagtilbud med mere end 10 % børn fra familier med svag hjemmebaggrund foretages et opfølgende tilsyn et halvt år efter det pædagogiske tilsyn. Det pædagogiske tilsyn har særlig fokus på tre områder: Ledelse God ledelse er afgørende for, at der bliver skabt rammer og rum for god pædagogisk praksis og er desuden en forudsætning for, at arbejdet med inklusion kan lykkes. Evalueringskultur Forvaltningen følger op på dagtilbuddets evalueringskultur. En stærk evalueringskultur er vigtig for at skabe god kvalitet og giver viden om virkningerne af den pædagogiske praksis. Børnesikkerhed Børnesikkerhed har ligeledes høj prioritet ved tilsynsbesøg. Tilsynet tager bl.a. udgangspunkt i dagtilbuddets egne børnesikkerhedsplaner, som er tilpasset de fysiske rammer. Hensigten er, at der i endnu højere grad bliver 18

19 Tilsynet på dagtilbudsområdet tager udgangspunkt i et nysgerrigt og fagligt blik på ledelse og pædagogisk praksis. Skærpet tilsyn Et dagtilbud kan komme under skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn kan ske på baggrund af forældrehenvendelser, forvaltningens generelle indtryk af dagtilbuddet og situationer vedrørende ledelse og personale. I det skærpede tilsyn kan forvaltningen beslutte at lave uanmeldte besøg. Særlige fokusområder i 2016 og 2017 Fremadrettet vil der på tilsynsbesøg være særligt fokus på arbejdet med de fire pejlemærker, læringsmiljøer, børneperspektiver og børnefællesskaber. De fire pejlemærker Ved tilsynet foretages en undersøgelse af den konkrete pædagogiske praksis i forhold til dagtilbuddets evne til at skabe inkluderende processer. Arbejdet med inklusion skal konstant gøres til genstand for refleksion og nye overvejelser i forhold til de børn og det personale, som er til stede. Det fysiske, psykiske og æstetiske miljø påvirker børnenes læring, og tilsynet vil derfor have fokus på inde- og uderummets indretning og det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling. Børneperspektiver og børnefællesskaber Børn skal ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, som de voksne er ansvarlige for. Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Tilsynet vil derfor have fokus på, hvordan dagtilbuddet arbejder med, at alle børn føler sig set og forstået, og at alle børn oplever, at de har venner og har en demokratisk stemme. Et nysgerrigt og fagligt blik Perspektiver for det fremtidige arbejde med tilsynet > Tilsynet evalueres og udvikles løbende inden for de nuværende rammer. Læringsmiljøer Tilsynet tager afsæt i et bredt læringsbegreb og har fokus på, hvordan dagtilbuddet skaber gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. 19

20 Sundhed, kost og TrasMo Kommunen er forpligtet til at tilbyde en frokostordning, som dækker alle hverdage året rundt, dog ikke Grundlovsdag og 24. december. Desuden har dagtilbuddene arbejdet med et vurderingsredskab til tidlig registrering af sansemotoriske færdigheder. Den sunde frokostordning Aktuelt er 27 dagtilbud i kommunen helt eller delvist med i den fælles frokostordning. Det betyder, at dagtilbuddene enten får leveret mad eller selv producerer eller anretter i dagtilbuddets køkken. Taksten for den sunde frokostordning beregnes særskilt, og den varierer fra år til år. Ordningen finansieres 100 % af forældrene. Fravalg af frokostordningen Frokostordningen er et tilbud, som forældrene har mulighed for at fravælge hvert andet år. Fravalget sker for hele dagtilbuddet eller for enten vuggestuedelen eller børnehavedelen. Inkluderende pædagogik og måltider Personalet skal lede det pædagogiske rum, så alle børn støttes i deltagelse ud fra deres individuelle forudsætninger. I forhold til planlægning af måltider betyder det, at dagtilbuddets retningslinjer for madordninger og madpakkepolitik skal tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Den sunde frokostordning bygger på Køge Kommunes sundhedspolitik, Fødevarestyrelsens anbefalinger og de 10 kostråd, og den justeres løbende herefter. Med dette udgangspunkt skal bestyrelsen eller forældrekontaktudvalget løbende drøfte og tilpasse dagtilbuddets retningslinjer for madordninger og madpakkepolitik. 20

21 En fælles indsats I flere dagtilbud er der ansat køkkenpersonale til at sikre, at børnene får sunde måltider. Landbrug og Fødevarer uddeler tre økologiske mærker; guld-, sølv- og bronze. De økologiske spisemærker viser, hvor stor en andel af de råvarer, som køkkenet bruger, der er økologiske. I Køge Kommune har vi: 1 dagtilbud med det økologiske guldmærke (en økologiprocent på 90 til 100 %). 17 dagtilbud med det økologiske sølvmærke (en økologiprocent på 60 til 90 %). 7 dagtilbud med det økologiske bronzemærke (en økologiprocent på 30 til 60 %). Den gennemsnitlige økologiprocent i daginstitutionerne er på 74% og i dagplejen på 50%. TRASMO I 2016 afprøver alle daginstitutioner og dagplejere TrasMo, et vurderingsredskab til tidlig registrering af sansemotoriske færdigheder. Redskabet kan benyttes til at identificere, hvilke børn der kan have brug for en tidlig indsats. Desuden kan redskabet give et overblik over det enkelte barns ressourcer og udfordringer sansemotorisk og kan benyttes i hverdagens aktiviteter i det enkelte dagtilbud. TrasMo skemaer fra dagpleje til vuggestue, vuggestue til børnehave, børnehave til SFO og fra SFO til børnehaveklasse. For at kvalificere personalet på området har der været 198 pædagoger og pædagogmedhjælpere, 30 SFO pædagoger og 150. klasse-lærere på kursus i TrasMo. TrasMo er et projekt mellem Sundhedsforvaltningen, PPR, Kultur og Idrætsafdelingen og Børne og Uddannelsesforvaltningen. Perspektiver for det fremtidige arbejde med sundhed, kost og TrasMo > Der arbejdes fortsat på, at økologiprocenten i daginstitutionerne holdes på minimum 60 %. > Der arbejdes fortsat på, at økologiprocenten i dagplejen holdes på minimum 50 %. > Løbende opkvalificering af køkkenledere og - medarbejdere i forhold til arbejdet med sunde frokostordninger. > Fortsat fokus på at uddanne pædagoger og medhjælpere i TrasMo. Seneste tiltag er en overflytningsmanual for 21

22 Liste over dagtilbud Syd & Ejby Midt Asgård & Kirstinedal Dagplejeområde Asgård/Midt/Søndre Hastrup Dagplejeområde - Asgård/Kirstinedal Firkløveret Rishøjens Børnehus (2-6 år) Asgård Børnehus (0-6 år) Spiren (0-6 år) Moseengens Børnehus (0 6 år) Fuglevængets Børnehus (selvejende) (0-6 år) Lyngens Børnehave (selvejende) (2-6 år) Ølsemagle Børnegård (selvejende) Ærtebjerghave Børnecenter (privat) Dagplejeområde - Asgård/ Midt/ Søndre Hastrup Mælkebøtten (0-6 år) Frændehus (0-6 år) Idrætsbørnehaven (3-6 år) Tumlehuset (0-6 år) Svalen (0-6 år) Børnehuset Solstrålen (0-6 år) Blåbærhuset (selvejende) (0-6 år) Køge Børneasyl (privat) (3-6 år) Dagplejeområde - Ejby Fogedgården Vestergårdens Børnehave (2-6 år) / Pogebanken Herfølge Rishøjvej 1B Nylandsvej Rishøjvej 1B Norsvej 6 Sdr. Centervej 112 Karlemosevej 46 Fuglsangsstien 12 Nylandsvej 14 Rishøjvej 3 Buen Ll. Skensved Pogebanken Herfølge Frihedsvej 12 Sct. Gertrudsstræde 30 Ved Stadion 2A Gymnasievej 24 Boholtevej 99 Gymnasievej 28 Blåbærvej 6-8 Kirkestræde 10 Gemsevej 25, Ejby 4623 Ll. Skensved Fogedvej 4, Ejby 4623 Ll. Skensved Gemsevej 25, Ejby 4623 Ll. Skensved Man - tors Fre 6-17 Man - tors Fre Man - tors Fre Man - fre Man - fre Man - tors Fre Man - tors Fre Man - ons og fre Tors Man - tors Fre Man - tors Fre Man - fre Man - tors Fre Man - tors 6-17 Fre Man - tors 6-17 Fre Man - fre Fre Man - tors Fre Man - tors Fre Man - fre Man - fre Gemsevejens Børnehus (pulje) Gemsevej 23. Ejby 4623 Ll. Skensved Man - fre

23 Vest Søndre Hastrup Syd & Ejby Dagplejeområde - Herfølge Holmebækkens Børnehus Solsikken Alkereden Børnehuset Torpgården (bliver kommunal pr ) (0-6 år) Troldehøjen (selvejende) (0-6 år) Dagplejeområde - Asgård/ Midt/ Søndre Hastrup Regnbuen Valhalla Valmuen Labyrinten Rudolf Steiner børnehaven Ved Skoven (2-6 år) (pulje) Dagplejeområde - Vemmedrup/ Lellinge / Pogebanken Herfølge Pogebanken Herfølge Mellemmarksvej Herfølge Byvej Tureby Østertorp Herfølge Tessebøllevej 1A 4681 Herfølge Pogebanken Herfølge Lerbæktorv 5 Søbækvej 1 Egøjevej 72 Ravnsborgvej 14 Valløvej 1 Ahornvej 1B 4632 Bjæverskov Man - tors Fre Man - fre 6-17 Man - fre 6-17 Man - fre 6-17 Man - fre 6-17 Man - fre Man - fre Man - tors Fre Man - tors Fre Man - fre 7-17 Dagplejeområde - Borup/ Bjæverskov Parkvej Borup Perlen Parkvej Borup Man - ons Tors Fre Møllehøj Parkvej Borup Man - tors Fre Dueslaget Duehusvej Bjæverskov Man - tors Fre Guldminen Ejbovej Bjæverskov Man - tors Fre Vemmedrup Børnehave (3-6 år) Ahornvej 1B 4632 Bjæverskov Man - fre Gørslev Børnehus (0-6 år) Lundegårdsvej Ringsted Man - tors Fre Skovsneglen (pulje) Markledet 20, Lellinge Man - tors Fre Sct. Georgs Gårdens Børnehus (selvejende) (3-6 år) Rønnevej Borup Man - tors Fre Olympen (selvejende) Hovedgaden Borup Man - tors Fre

24 Kvalitetsrapporten for Dagtilbud 2016 er udarbejdet af Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Du kan finde mere information om Køge Kommunes dagtilbud på Fotos venligst udlånt af følgende lokale institutioner: Møllehøj, Olympen, Firkløveret og Solsikken. Derudover enkelte fotos af fotograf Mike Reuter. 24