Indsatsplan - Allerød Nord November 2008

Transkript

1 Indsatsplan - Allerød Nord November 2008 Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød Telefon [email protected]

2

3 Indsatsplan Allerød Nord Forord I Allerød Kommune har vi rent og godt drikkevand. Det skal vi sikre, at vi også har i fremtiden. Sikringen sker gennem planer for beskyttelsen af grundvandet, der er kilden til vores drikkevand. Disse planer, der kaldes indsatsplaner, skal kommunen udarbejde i de områder, hvor der ikke allerede foreligger en plan. Et af disse områder udgøres af Allerød Nord Indsatsområde, der samlet omfatter oplande til fem vandværker: Blovstrød Vandværk Høvelte Vandværk Kollerød Vandværk Lillerød Andelsvandværk Lynge Overdrevs Vandværk Indsatsplanen er et centralt værktøj der skal sikre at grundvandet beskyttes. Det er således indsatsplanens sigte, at beskrive alle de nødvendige tiltag, samt at beskrive af hvem og hvornår indsatsen gennemføres. Indsatsplanen er udarbejdet af Allerød Kommune med bidrag fra de fem vandværker samt i dialog med Region Hovedstaden, der har ansvaret for indsatsen overfor mange ældre forureninger. Indsatsplanen viser, at grundvandet og dermed drikkevandet er godt beskyttet og at der kun er få trusler. Kun ved Lillerød Andelsvandværk har det indtil nu været nødvendigt med indgreb overfor grundvandstruende forureninger. Planen har været i offentlig høring i perioden 17. marts juni Indsatsplanen er endelig godkendt af Byrådet på mødet den 8. oktober Venlig hilsen Byrådet Orbicon A/S 1/46

4 Allerød Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indsatsoversigt Indledning og baggrund Indsatsområdet Arealanvendelse Landskab og geologi Hydrogeologi Grundvandskemi Redoxforhold, vandtype og naturligt forekommende stoffer Miljøfremmede stoffer Grundvandets alder Sårbarhed Udpegning af nitratsårbare områder Vandværksgennemgang Blovstrød Vandværk I/S Beskrivelse af oplandet til Blovstrød Vandværk Risikovurdering og indsatsforslag Høvelte Vandværk Beskrivelse af oplandet til Høvelte Vandværk Risikovurdering og indsatsforslag Kollerød Vandværk Beskrivelse af oplandet til Kollerød Risikovurdering og indsatsforslag Lillerød Andelsvandværk Beskrivelse af oplandet til Lillerød Andelsvandværk Risikovurdering og indsatsforslag Lynge Overdrevs Vandværk I/S Beskrivelse af oplandet til Lynge Overdrevs Vandværk Risikovurdering og indsatsforslag Generelle indsatstemaer og indsats udenfor oplandende Indvindingsoplande Indsats efter jordforureningsloven Monitering Kampagner i forhold til borgere Virksomheder - tilsynskampagner Arealplanlægning og grundvandsbeskyttelse Koordination mellem spildevandsplan og indsatsplan Boringer og brønde Referencer /46 November 2008

5 Indsatsplan Allerød Nord Bilagsliste Bilag 1 Dyrkningsgrad, 2002 Bilag 2 SFL og Natura 2000 områder Bilag 3 Liste og beskrivelse af kortlagte jordforureninger Bilag 4 Grundvandskemisk gennemgang Bilag 5 Klorerede opløsningsmidler Bilag 6 Beregning af sårbarhed Bilag 7 Beregninger af den maksimalt potentielle nitratudvaskning Orbicon A/S 3/46

6 Allerød Kommune 1 Indsatsoversigt Nedenstående oversigt giver et samlet overblik over de forskellige temaer der foreslås gennemført som led i indsatsplanen. Den nærmere redegørelse for baggrunden for udpegningen af indsatstemaerne findes i gennemgangen af de enkelte oplande i kapitel 9 og i det mere generelle kapitel Alle 5 vandværker Information til forbrugere og beboere X X X Skånsom indvindingsstrategi X X X Lillerød Andelsvandværk Omlægning af indvinding X Allerød Kommune Undersøger mulighederne for udpegning af skovrejsningsområder Dialog med forsvaret om forurening på Høvelte Ny Motorgård X X X Dialog med Q8 om MTBE-forurening på Stationsvej 1 X Dialog med DONG om forurening på Transformerstation Allerødgård Øget tilsyn på virksomheder X X X Bidrag til vandværkernes information til borgere f.eks. gennem annoncering i lokalavisen mm. X I forbindelse med udmøntningen af vandforsyningsplanen tage initiativ til registrering af ubenyttede boringer og brønde samt påbyde sløjfning X X Evaluering af indsatsplanen mht. fremdrift og grundvandskemisk status X Region Hovedstaden Revurdering af tiltag i Allerød Vurdering af V1-kortlagt renseri i Allerød Undersøgelsesindsats i forhold til to kortlagte forureningskilder i oplandet til Lynge Overdrevs Vandværk Undersøgelse og indsats overfor forureningskilder på Gydevang 1 i Borupgårds Erhvervsområde Gennemgang af boringer udført i amtsregi X: Forslag, : igangsat, afventer tilbagemelding fra Region Hovedstaden 4/46 November 2008

7 Indsatsplan Allerød Nord 2 Indledning og baggrund Allerød Kommune er i regionplanen /1/ udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) samt som indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. I henhold til vandforsyningsloven /1/ skal kommunen, i det omfang det tidligere Frederiksborg Amt ikke allerede har gjort det, udarbejde en indsatsplan for de udpegede indsatsområder. En del af disse områder udgøres af Allerød Nord Indsatsområde, der samlet omfatter oplande til fem vandværker: Blovstrød Vandværk Høvelte Vandværk Kollerød Vandværk Lillerød Andelsvandværk Lynge Overdrevs Vandværk Bekendtgørelsen om indsatsplaner /3/ fastsætter nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. Blandt andet fremgår det, at der forud for indsatsplanen, skal foreligge en beskrivelse af grundvandsmagasinerne og deres beskyttelse. Denne beskrivelse, som fremgår i resumé i kapitel 3 til 8, er jf. Box 1 først og fremmest skabt af Frederiksborg Amt. Frederiksborg Amt og efterfølgende Statens Miljøcenter i Roskilde har gennemført en lang række undersøgelser og analyser af grundvandsmagasinerne og deres beskyttelse /4/, /5/, /6/, /7/, /8/. Disse undersøgelser udgør samlet en hydrogeologisk kortlægning. Dette arbejde samt informationer fra vandværkerne, kommunens vandforsyningsplan /9/, Region Hovedstaden /10//11/, GEUS databaser /12/og regionplanen /1/ danner grundlaget for udarbejdelsen af indsatsplanen. Box 1: Grundlaget for indsatsplanen Beskrivelsen og forslagene til de enkelte indsatstemaer er opført under hvert vandværksopland i kapitel 9 samt i det mere generelle kapitel 10, illustreret med de konkrete tiltag. Orbicon A/S 5/46

8 Allerød Kommune 3 Indsatsområdet Denne indsatsplan omfatter den del af indsatsplanområdet Allerød Nord, der ligger inden for Allerød Kommune, med speciel fokus på indvindingsoplandene til Blovstrød Vandværk, Høvelte Vandværk, Lillerød Andelsvandværk, Lynge Overdrevs Vandværk og Kollerød Vandværk. Indsatsplanområdet dækker 25,5 km 2. Et oversigtskort er vist i Figur 3-1. Indsatsområde Allerød Nord Kollerød Vandværk Blovstrød Vandværk Lillerød Andelsværk Lynge Overdrev Vandværk Høvelte Vandværk Figur 3-1: Oversigtskort af Allerød Nord indsatsplanområde med indvindingsoplande og indvindingsboringer hørende til de fem centrale vandforsyninger. Hele indsatsplanområdet er i regionplanen /1/ udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Arealanvendelsen udgøres primært af skov og bymæssig bebyggelse, mens der findes mindre områder med landbrugsarealer og vådområder. En stor del af indvindingsoplandene til Blovstrød, Lillerød og Lynge Overdrevs vandværker dækker områder med bymæssig bebyggelse. Indvindingsoplandene er fastlagt af Frederiksborg Amt på baggrund af resultater fra en hydrogeologisk grundvandsmodel. 6/46 November 2008

9 Indsatsplan Allerød Nord 4 Arealanvendelse Den nuværende arealanvendelse samt udviklingsplanerne for området er beskrevet i Allerød Kommunes Kommuneplanstrategi 2003 og i regionplanen /1/. Forureningskilderne inden for indsatsområdet er kortlagt og beskrevet af Frederiksborg Amt og af Region Hovedstaden /10/. Den overordnende arealanvendelse inden for indsatsområdet er vist i Figur 4-1. Figur 4-1: Overordnet arealanvendelse Arealanvendelsen inden for indsatsområdet kan opdeles i fire hovedgrupper: Skov (40%), Byområder (40%), Landbrugsarealer (15%) Søer/vådområder (5%). Der er ikke planlagt råstofindvinding inden for indsatsområdet. Skovområderne består af Tokkekøb Hegn, Ravnsholt, Sønderskov samt mindre skovområder på de militære øvelsesarealer. Beplantningen i skovene er en blanding af løv- og nåletræer. Den bymæssige bebyggelse udgøres af Lillerød, Allerød og Blovstrød. Størstedelen af byområderne udgøres af lav bebyggelse. Områdets erhvervs- og industriområder findes primært i Borupgård Erhvervsområde, der ligger i den Orbicon A/S 7/46

10 Allerød Kommune nordlige del af Lillerød, i centrum af Allerød samt sydvest for Blovstrød. Figur 4-1 viser, at der er planlagt byudvikling med lav bebyggelse ved flyvepladsen vest for Lillerød samt i den sydlige del i oplandet til Lynge Overdrevs vandværk. Der er ikke planer om nye industriområder. Registerdata viser, at de 15 % af indsatsområdet, der udgøres af landbrugsområder, er karakteriseret ved at området mod øst har en lav dyrkningsgrad. Dyrkningsgraden, der er vist i Bilag 1, er beregnet af Frederiksborg Amt /13/. Landbrugsområderne er herudover karakteriseret ved et lavt registreret dyrehold. Dyrkningsgrad: Er et udtryk for, hvor stor en andel af landbrugsarealerne, der dyrkes. De dyrkede arealer er i denne forbindelse defineret som den andel af arealet, der er søgt om EU-tilskud til. Dyrkningsgraden er derfor ikke et direkte udtryk for, hvor stor belastningen med f.eks. pesticider og nitrat er. SFL-områder: SFL områderne er typisk landbrugsområder i områder med sårbare grundvandsområder eller områder i tilknytning til ådale og kystområder, hvor der er ønske om at støtte eller fastholde en ekstensiv landbrugsdrift. MVJ-aftaler: Landbrugere med arealer indenfor de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), som har lyst til at gøre noget for at beskytte naturen og miljøet, kan gøre brug af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Box 2: Definition på begreber Regionplanen /1/ viser, at en stor del af landbrugsarealerne er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder jf. Bilag 2). Områderne er udpeget med det formål at yde tilskud til dyrkning omfattet af MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). MVJ-ordningen giver en række tilskudsmuligheder til dyrkning, der har til formål at reducere belastningen af miljøet med næringsstoffer og pesticider. Samtidig har foranstaltningerne til formål at sikre beskyttelse og forbedring af eksisterende natur og at fremme den biologiske mangfoldighed. Områdets vådområder udgøres af Kattehale Mose, Allerød Sø og Drabæk Mose. Kattehale Mose er udpeget som Natura 2000 område (se Bilag 2). Vandløbene i området er i regionplanen /1/ alle udpeget med lempet målsætning. Der er ikke fastlagt målsætning for nogen af søerne i indsatsområdet. De trafikale forhold er præget af den høje andel af bymæssig bebyggelse og vejnettet er derfor veludviklet. De største veje udgøres af Kongevejen, Sandholmgårdsvej, Nymøllevej, Kollerødvej. Hertil kommer Hillerød Motorvejen umiddelbart vest for indsatsområdet. S-togslinien til Hillerød løber gennem den centrale del af området. En stor del af området er herudover kloakeret. Der er dog undtagelser. I den nordligste del og i den vestlige del af indsatsområdet findes flere enkelt udledninger. Figur 4-2 viser en oversigt over V1- og V2-kortlagte lokaliteter i indsatsplanområdet samt eksisterende servicestationer. Servicestationer er vist med særskilt signatur pga. risikoen for forurening med det grundvandstruende stof 8/46 November 2008

11 Indsatsplan Allerød Nord MTBE. På kortet er desuden medtaget enkelte lokaliteter udenfor indsatsplanområdet, da de ligger tæt på indvindingsboringerne. I henhold til jordforureningsloven skal regionerne kortlægge arealer, hvor der kan være mistanke om forurening på vidensniveau 1 V1) og arealer, hvor der er konstateret forurening vidensniveau 2 V2). Box 3: Vidensniveau 1 og vidensniveau 2 I Tabel 4-1 er vist en oversigt over fordelingen af forureningslokaliteter indenfor de enkelte indvindingsoplande. Figur 4-2: Kort over eksisterende servicestationer samt V1 og V2 kortlagte lokaliteter. Lokaliteterne er tematiseret efter de stoffer der er fundet på V2-lokaliteterne, og de stoffer der kan forventes på V1 lokaliteterne (se Box 3). Tabel 4-1: Fordeling af forureningslokaliteter Indvindingsopland V1 V2 Servicestationer Blovstrød Vandværk Høvelte Vandværk Lillerød Andelsvandværk Lynge Overdrevs Vandværk Kollerød Vandværk Øvrigt indsatsområde I alt Orbicon A/S 9/46

12 Allerød Kommune De V2-kortlagte lokaliteter kan overordnet inddeles i fire områder. Borupgård Erhvervsområde: På fire lokaliteter er der anvendt slagger som bundsikring af parkerings- og kørearealer. Slaggerne indeholder bl.a. bly og der er primært tale om jordforureninger. Desuden findes to lokaliteter med mindre forureninger med olieprodukter samt en lokalitet, hvor der er forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler. Den centrale del af Lillerød: De findes seks lokaliteter, hvor der er påvist forurening med klorerede opløsningsmidler. Lokaliteten Fritz Hansens Eftf. A/S Møbelfabrik er med på listen over de største jordforureningssager i Danmark /14/. Hertil kommer en række ejendomme, hvor der er påvist forurening med olieprodukter og andre stoffer. Alle disse lokaliteter ligger i oplandet til Lillerød Andelsvandværk. De militære områder: På kasernerne i området er der mange steder påvist olieforureninger, typisk omkring olieudskillere. Ved Høvelte Ny Motorgård er der desuden påvist lavt indhold af klorerede opløsningsmidler. Olieforureningerne udgør generelt en lavere risiko for grundvandet end de klorerede opløsningsmidler. Det øvrige opland: I den resterende del af indsatsplanområdet findes en række spredte kilder. Der er her primært påvist forurening med olieprodukter. Langs Kongevejen findes to tidligere træimprægneringsvirksomheder, hvor der er påvist kraftige forureninger med tungmetaller. Begge lokaliteter er med på listen over de største jordforureningssager i Danmark. De V1-kortlagte lokaliteter findes primært i Borupgård Erhvervskvarter samt spredte steder i Lillerød. De kortlagte lokaliteter omfatter planteskoler med oplag af kemikalier, industrivirksomheder og varmecentraler mm., hvor der er potentiel risiko for forurening med klorerede opløsningsmidler og olieprodukter. I Bilag 3 findes der en liste over de kortlagte lokaliteter samt en beskrivelse af de lokaliteter, der ligger inden for de enkelte oplande. Der findes fem aktive benzinservicestationer inden for indsatsplanområdet. Fire af disse er allerede V2-kortlagt for forurening med olieprodukter og for en enkelt lokalitet ligeledes for forurening med klorerede opløsningsmidler. 10/46 November 2008

13 Indsatsplan Allerød Nord 5 Landskab og geologi Landskabet og geologien i indsatsområdet er overvejende præget af hændelser under den seneste istid fra til år siden. Under isfremstødene er der aflejret moræneler, ligesom tidligere aflejringer er blevet glacialtektonisk forstyrrede. Geologien i området består i dag derfor af blandede moræneler- og smeltevandsaflejringer. Dette fremgår tydeligt af Figur 5-2 og Figur 5-3. Beliggenheden af de to tværsnit er vist i Figur 5-1. Top laget består både af umættet sand og umættet eller/og opsprækket moræneler. Moræneler Sand/grus Kalk Figur 5-1: Beliggenhed af profilsnit Nord Figur 5-2: Nord-sydgående profiltsnit gennem indsatsområdet Vest Øst Figur 5-3: Vest-østgående profiltsnit gennem indsatsområdet De geologiske aflejringer kan sammenfattes i tre grupper: Kalkaflejringer, glaciale aflejringer og postglaciale aflejringer. Kalkoverfladen er beliggende omkring kote -10 meter. De øverste kalkaflejringer består i indsatsområdet af Danien kalksandskalk. De glaciale aflejringer består af sand, grus og ler. De postglaciale aflejringer består af tørv, gytje og ferskvandsler og findes hovedsageligt omkring vådområderne og vandløbene i den sydøstlige del af indsatsområdet. Fra Figur 5-2 og Figur 5-3 fremgår det, at mægtigheden af leraflejringer er begrænset. Miljøcenter Roskildes lerlagstykkelseskort viser da også, Orbicon A/S 11/46

14 Allerød Kommune at lerlagstykkelse er mindre end 5 meter i ca. 40% af området og mellem 5 og 10 meter i knap 35% af området (se Figur 5-4). Landskabet i indsatsområdet har et tydeligt dødisrelief med generelt svag kupering brudt af enkelte markante bakker. Området er generelt højtliggende og flere af dødisbakkerne når over kote +60 m. Dødisbakkerne er dannet i forbindelse med isens tilbagetrækning. Fra Figur 5-2 og Figur 5-3 fremgår det, at de dybereliggende lerlag er begrænsede i udstrækning og i flere områder ikke eksisterende. Det primære grundvandsmagasin består derfor i størstedelen af området af et fælles magasin dækkende kalken samt de overliggende sandaflejringer. Grundvandsmagasinets beskyttelse overfor nedsivende nitrat afhænger bl.a. af mægtigheden af lerdæklagene over magasinet samt af magasinforholdene. Nedsivende nitrat kan omsættes af bl.a. organiske stoffer og mineralet pyrit i lerdæklagene, hvormed mægtigheden af lerdæklagene indirekte er et udtryk for beskyttelsen overfor nitrat. Lerlagene har herudover en evne til at tilbageholde og forsinke transporten af mange andre stoffer, herunder bl.a. chlorerede opløsningsmidler. Figur 5-4 viser de samlede lerdæklag i den geologiske model Miljøcenter Roskilde har opstillet /8/. Figur 5-4: Lerlagstykkelser 12/46 November 2008

15 Indsatsplan Allerød Nord 6 Hydrogeologi I Figur 6-1 er vist er kort over indsatsområdet med angivelse af indvindingsoplande, potentialet i det primære grundvandsmagasin samt områder med frie og spændte grundvandsmagasiner (se Box 4). Figur 6-1: Indsatsområde, indvindingsoplande, grundvandspotentiale og magasinforhold Ved Allerød findes en regional top, hvor grundvandspotentialet når op i ca. kote +37 meter. Herfra falder potentialet i alle retninger. De største gradienter på potentialet ses mod øst og er stærkt påvirket af indvindingen på Sandholm Kildeplads ved Sjælsø. På baggrund af Miljøcenter Roskildes geologiske model /8/ samt Frederiksborg Amts potentialekort over området /7/, er det beregnet, i hvilke områder det primære magasin er frit hhv. spændt. Resultatet er vist i Figur 6-1. Spændte magasiner er her tolket som områder, hvor trykniveauet i det primære magasin er højere end bunden af det øverste lerlag i Figur 5-2 og Figur 5-3. Grundvandsmagasiner i områder med spændt magasin er generelt bedre beskyttet end områder med frit magasin. Box 4: Definition på frit og spændt magasin. Definition er ligeledes illustreret i Figur 6-2. Det primære grundvandsmagasin består i området af Danien kalksandskalk. I store dele af området er mængden af dybtliggende ler dog meget begrænset, jf. Figur 5-2 og Figur 5-3, og i disse området udgøres det primære magasin derfor af kalken samt de overliggende sandlag. Alle vandværkerne i indsats- Orbicon A/S 13/46

16 Allerød Kommune områderne indvinder grundvand fra kalken, dog indvinder Lillerød Andelsvandværk og Kollerød Vandværk fra både kalken og det overliggende sandlag. Det primære magasin er i store områder i den sydlige del af indsatsområdet spændt, mens magasinet i den nordlige del overvejende er frit. Af Frederiksborg Amts tidligere arbejde /13/ fremgår det, at nedbøren over området ligger på mellem 800 og 900 mm/år, mens nettonedbøren ligger mellem 80 og 470 mm/år. Den laveste nettonedbør ses i vådområderne i den østlige del af indsatsområdet, hvor fordampningen er stor. Omvendt findes den højeste nettonedbør i byområderne, hvor vandet bortledes via kloakkerne og dermed ikke har tid til at fordampe. Infiltrationen til det dybere grundvandsmagasin er beregnet til mellem 5 og 320 mm/år. Den laveste infiltration ses ved Sjælsø og omkring vådområderne i den østlige del af indsatsområdet. På landbrugsarealerne vest for Allerød er infiltration typisk over 300 mm/år, mens infiltration i områder med bymæssig bebyggelse eller skov typisk ligger mellem 200 og 250 mm/år. Generelt sker der en stor grundvandsdannelse i området. Kalk Figur 6-2: Illustration af frie og spændte magasinforhold 14/46 November 2008

17 Indsatsplan Allerød Nord 7 Grundvandskemi 7.1 Redoxforhold, vandtype og naturligt forekommende stoffer Grundvandets kemiske sammensætning afspejler de påvirkninger vandet har været udsat for på dets vej fra overfladen og ned til grundvandsmagasinet. Det er et fingeraftryk af summen af bidrag fra dels de geologiske, grundvandskemiske og strømningsmæssige forhold og dels overfladepåvirkning. Bilag 4 indeholder en detaljeret grundvandskemisk gennemgang. Vandtypen for grundvandet bestemmes ud fra fordelingen af de redoxfølsomme stoffer, bl.a. ilt, nitrat, jern og sulfat, og afhænger af de geokemiske processer, som vandet har været udsat for under gennemstrømning af de geologiske lag. Box 5 beskriver fire vandtyper A, B, C og D i forhold til typernes udtryk for sårbarhed. Vandtyper A. Oxideret, ungt grundvand øverst i grundvandzonen - indeholder nitrat og er generelt en sårbar vandtype B. Svagt reduceret/forvitret vandtype - typisk år gammelt kan være sårbar C. Svagt reduceret vandtype lidt ældre vandtype. Kan ændres ved intensiv vandindvinding eller nitratbelastning D. Reduceret, ældre vandtype udtrykker typisk en velbeskyttet grundvandsressource Box 5: Vandtypeklassificering Den reducerede vandtype, grundvandstype D, ses i indvindingsboringerne hørende til vandværkerne i Høvelte og Blovstrød, som er beliggende i indsatsområdets østlige del. I indvindingsboringerne hørende til Lillerød Andelsvandværk ses vandtype B/C med et sufatindhold over 40 mg/l. Udviklingen i sulfatkoncentrationen viser i flere boringer en svag stigende tendens, ligesom der er antydninger af svagt stigende kloridindhold. Begge forhold ses som et resultat af en forholdsvis kraftig vandindvinding, som historisk har ligget på ca. 1 mio. m 3 /år. For Kollerød og Lynge Overdrevs Vandværk er vandtypen C. Klorid og andre uorganiske sporstoffer som nikkel og arsen ligger generelt på et lavt niveau. 7.2 Miljøfremmede stoffer Pesticider Indholdet af pesticider er gennemgående under detektionsgrænsen for grundvandsanalyserne i indvindingsoplandene. Der er dog påvist lave indhold af pesticider og nedbrydningsprodukter over grundvandskvalitetskriteriet i to korte GRUMO-boringer (DGU nr og ) med filtersætning ca. 8 m u.t. umiddelbart nord for indvindingsoplandet til Kollerød Vandværk. Placeringen af de to boringer er vist i figur i Bilag 4. Der er desuden fundet spor af pesticider under grundvandskvalitetskriteriet i boring DGU nr nær Allerød Station. Placeringen af boringen er vist i bilag 5. Orbicon A/S 15/46

18 Allerød Kommune Olie- og benzinstoffer Olie- og benzinstoffer er kun fundet ved boringer, som er udført for at undersøge f.eks. servicestationer og andre forureningskilder. Der ikke påvist MTBE, BTEX er eller oliestoffer i indsatsområdets øvrige boringer. Klorerede opløsningsmidler Bilag 5 viser summen af klorerede opløsningsmidler i indsatsområdets boringer. Der konstateres umiddelbart en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler lokalt omkring Allerød Station, i oplandet til Lillerød Andelsvandværk. To tidligere indvindingsboringer (DGU nr , ) har været taget ud af drift siden 2000 og en boring (DGU nr ) er lukket pga. indhold af klorerede opløsningsmidler. Indholdet af trichlorethylen i boringen DGU nr , der i dag er sløjfet, lå ifølge data fra på 3-5 µg/l mens indholdet i de to andre boringer i samme periode lå under grænseværdien på 1 µg/l. Placeringen af de tre boringer er vist i bilag 5. I to undersøgelsesboringer (DGU nr og ) placeret m syd for de lukkede vandforsyningsboringer er der påvist indhold af trichlorethylen på flere hundrede µg/l. Boringernes placering kan ses i bilag 5. Filterplaceringen for disse analyseresultater er ca. 40 m u.t. Herudover er der påvist tetrachlorethylen på 0,1 µg/l i en enkelt analyse ud af 11 i DGU nr placeret 650 m stik syd for den konstaterede forurening ved Allerød Station. Placeringen af boringen er vist i Figur 3-1. Analysen er fra 1996 og de seneste 9 analyser viser indhold under detektionsgrænsen. Der er ikke påvist andre klorerede opløsningsmidler i denne boring. Herudover er der ikke påvist klorerede opløsningsmidler i det dybere grundvandsmagasin i indsatsområdet. Der forventes dog, at kunne være identiske forhold i andre områder, hvor der findes kilder med klorerede opløsningsmidler. 7.3 Grundvandets alder Inden for indsatsområdet findes ingen tilgængelige aldersdateringer for grundvandet i form af CFC-analyser eller tritiumanalyser. Derfor inddrages sekundære parametre til vurdering af grundvandets alder. Størstedelen af det indvundne grundvand i området har vandtype C eller D og er (svagt reduceret vandtype/reduceret vandtype). Disse vandtyper kan være ældre end 50 år. Denne vurdering støttes af lave sulfatkoncentrationer, samt det forhold at der ikke er påvist miljøfremmede stoffer herunder pesticidnedbrydningsproduktet BAM i områdets boringer filtersat i kalken.. Omkring indvindingsboringerne til Lillerød Andelsvandværk ses dog en påvirkning fra vandindvinding, som antyder at grundvandet kan være yngre end 50 år i dette område. Ligeledes konstateres her påvirkning af miljøfremmede stoffer (klorerede opløsningsmidler), som viser at det primære grundvand er overfladepåvirket og dermed er af yngre dato. Samlet set tyder vandanalyserne derfor på, at grundvandet i området uden for den intensive indvinding på Lillerød Andelsvandværk sandsynligvis er ældre end 50 år, mens grundvandet i den centrale del af Lillerød er yngre end 50 år 16/46 November 2008

19 Indsatsplan Allerød Nord 8 Sårbarhed Indsatsområdets beskyttelse overfor nedsivende stoffer bestemmes i nærværende afsnit først og fremmest med henblik på at vurdere eventuelle tiltag i forhold til fladebelastninger 8.1 Udpegning af nitratsårbare områder Grundvandsmagasinets beskyttelse overfor nedsivende nitrat afhænger bl.a. af mægtigheden af lerdæklagene over magasinet samt af magasinforholdene. Nedsivende nitrat kan omsættes af bl.a. organiske stoffer og mineralet pyrit i lerdæklagene, hvormed mægtigheden af lerdæklagene indirekte er et udtryk for beskyttelsen overfor nitrat. Ligeledes er magasinforholdene afgørende for transporthastigheden af vand og opløste stoffer gennem lerdæklaget. Transporthastigheden igennem lerlag over frie magasiner kan være væsentligt større end de tilsvarende hastigheder gennem lerlag over spændte magasiner. Lang transporttid giver større muligheder for omsætningen af nitrat. Til vurdering af sårbarheden overfor nitrat i indsatsområdet er der derfor foretaget en karakterisering ud fra tykkelsen af de beskyttende lerdæklag kombineret med frie/spændte magasinforhold. Jo tykkere lerdæklagene er, jo mindre sårbart er grundvandet. Desuden er spændte grundvandsmagasiner mindre sårbare end frie magasiner. Karakteriseringen følger den definition, som Frederiksborg Amt tidligere arbejdede med. Karakteriseringen er uddybende beskrevet i bilag 6. Sårbarhedskortet for indsatsområdet vist i Figur 8-1. Størstedelen af indsatsområdet er klassificeret som mest sårbart, hvilket skyldes, at lerlagstykkelsen er under 10 meter og der er frit magasin. De mindst sårbare områder er beliggende i den nordøstlige del af indsatsområdet. I regionplanen /1/ er der udpeget kildepladszoner omkring vandværker og kildepladser. Disse zoner er højst prioriteret i forhold til beskyttelsen af grundvandet. I Figur 8-1 fremgår kildepladszonerne fra regionplanen /1/ sammen med nitratsårbarheden. Det fremgår, at størstedelen af indvindingsoplandet til Blovstrød Vandværk er karakteriseret som mest sårbart, men at oplandet omkring indvindingsboringerne er mindre og mindst sårbart. Størstedelen af indvindingsoplandet til Høvelte Vandværk er mest sårbart, også omkring boringerne. Hele oplandet til Kollerød Vandværk er klassificeret som sårbart. Hele kildepladszonen til Lillerød Andelsvandværk er karakteriseret som mest sårbart og sårbart, inklusiv området ved boringerne. Den vestligste ende af indvindingsoplandet er udpeget som mindre sårbart. Oplandet til Lynge Overdrevs Vandværk er klassificeret fra mindre til mest sårbart. De mest sårbare områder ligger nær boringerne. Orbicon A/S 17/46

20 Allerød Kommune Figur 8-1: Nitratsårbarheden i indsatsområde Allerød Nord. Sårbarhedskortet i Figur 8-1 indikerer en ringe beskyttelse overfor nitrat. Den grundvandskemiske kortlægning og redoxkarakterisering jf. kapitel 7 viser imidlertid, at grundvandsmagasinerne ikke er overfladepåvirket. Dette forhold antages at være et samspil mellem flere faktorer: Filtersætningen i de fleste boringer ligger dybt i magasinet og der indvindes derfor ældre dybereliggende grundvand. Toplaget yder en bedre beskyttelse end antaget i sårbarhedsvurderingen, hvor dette lag ikke indgår i beskyttelsen. Arealanvendelsen er præget af store skovområder, der ikke bidrager til en negativ påvirkning af grundvandet. I Bilag 7 er der ud fra behandlingen af registerdata /13/ udført en række forsimplede beregninger af den potentielle nitratudvaskning. Beregningerne viser at nitrat ikke udgør risiko for indvindingerne. Dette er i fuld overensstemmelse med det indtryk, der ses af de grundvandskemiske data. 18/46 November 2008

21 Indvinding [m³/år] Indsatsplan Allerød Nord 9 Vandværksgennemgang 9.1 Blovstrød Vandværk I/S Fakta for Blovstrød Vandværk I/S Adresse: Blovstrød Allé 13, 3450 Allerød Indvindingstilladelse: m³/år Indvundet i 2005: m³ Forsynede i 2005 Husstande: 907 Heraf lejligheder: 6 Virksomheder: 32 Institutioner: Indvinding Indvindingstilladelse Blovstrød Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Tilladelsen udløber i Vandindvindingen er baseret på tre aktive indvindingsboringer (DGU nr [B1] og [B2] begge fra 1962 samt [B3] fra 1985), der alle indvinder fra danien kalksandskalk i det primære grundvandsmagasin. Boredybden er hhv. 76, 75 og 76,5 meter, hvoraf de nederste ca. 17 meter er i kalken. Boringerne er placeret i oplandets østlige del i Blovstrød. De tre boringer er i god til fin stand /9/ og pumpningen er frekvensstyret, hvilket minimerer påvirkningen af magasinet. Figur 9-1:Blovstrød Vandværk I/S og tilhørende opland medindvindingsboringer Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer i de udtagne vandanalyser. Vandkvaliteten er god og opfylder gældende kriterier til drikkevand. I Bilag 4 afsnit 2 findes en detaljeret gennemgang af grundvandskemien på vandværksniveau. Orbicon A/S 19/46

22 Allerød Kommune Beskrivelse af oplandet til Blovstrød Vandværk Som det fremgår af de foregående afsnit er der indsamlet en lang række informationer om grundvandet i indsatsområdet. Figur 9-2 viser de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Blovstrød Vandværk. Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Blovstrød Vandværk udgøres af landbrugsarealer, skov og bymæssig bebyggelse. Der findes en enkelt V2- lokalitet knyttet til en tidligere tankstation (ORA-tanken, Kongevejen 32, lokalitet ). Undersøgelserne på denne lokalitet har påvist oliekomponenter og PAH er, men fundene giver ikke anledning til påvirkning af grundvandsressourcen. Data for lokaliteten er sammenfattet i Bilag 3. I oplandet findes der desuden to mindre ehvervsområder der huser IBM og et byggemarked, begge med lav potentiel risiko for grundvandsforurening. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 36 m i profilets vestlige ende og falder mod øst til kote 33 m omkring indvindingsboringerne i Blovstrød. Længere mod øst falder potentialet kraftigere i takt med terrænet og når kote omkring Drabæk Mose og Ellebæk syd for Sandholmlejren, hvor trykniveauet ligger tæt under terræn. I den vestlige og centrale del af profilet ligger trykniveauet omkring meter under terræn og indlejret i det øvre lerlag. Lerdæklag I den vestlige del af indvindingsoplandet er lerdæklagsmægtighed flere steder mindre end 5 meter, (se også Figur 5-4) mens lerdæklagsmægtighed stiger til mere end 30 meter i den østlige del. Lerdæklagsmægtigheden er fordelt på 3-4 sekvenser men udgøres primært af det øverste lerlag. Hertil kommer toplaget bestående af blandede umættede eller opsprækkede aflejringer af ler og sand. Mod øst forsvinder toplaget. Magasintype og grundvandsstrømning Det primære magasin er frit i den vestlige del af oplandet (se også Figur 6-1), mens der er spændt fra Blovstrød og videre mod øst. Strømningsretningen er stik østlig. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som svagt reduceret til reduceret og et indhold af nitrat under 1 mg/l. På trods af at oplandet i Figur 8-1 karakteriseres som sårbart, vurderes området med udgangspunkt i vandkemien, hverken at være sårbart eller særlig belastet af nitrat. 20/46 November 2008

23 Indsatsplan Allerød Nord Figur 9-2:Forståelsesmodel for Blovstrød Vandværks opland Orbicon A/S 21/46

24 Allerød Kommune Risikovurdering og indsatsforslag Oplandet til Blovstrød Vandværk er generelt præget af en rimelig god geologisk beskyttelse med geologiske lerdæklag på mere end 10 meter og der er få potentielle forureningskilder i oplandet. Den tidligere tankstation vurderes ikke at udgøre en trussel på grundvandsressourcen. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i de prøver, der er udtaget på vandværket eller i indvindingsoplandet. Der er ingen problemer mht. indholdet af klorid eller nitrat, ligesom der kun er påvist lave koncentrationer af nikkel og arsen. I området mellem Lillerød og Blovstrød er der i regionplanen /1/ udover den eksisterende skov udpeget nye skovrejsningsområder. I disse områder kan lodsejere få tilskud hos By og Landskabsstyrelsen til skovrejsningen. Disse områder vil, hvis der rejses skov, give permanent beskyttelse af det underliggende grundvand. Forureningskilder Områdets hovedtrussel er forureningerne med klorerede opløsningsmidler i Lillerød Andelsvandværks opland. Disse forureninger der ligger opstrøms Blovstrød Vandværk, håndteres dog af Region Hovedstaden ved afværgepumpninger (se også afsnit 9.4 vedr. Lillerød Andelsvandværk). Efter de klorerede opløsningsmidler er det den bymæssige bebyggelse i det boringsnære område, der udgør den største risiko. Her kan intensiv eller forkert anvendelse af eller uheld med kemikalier og sprøjtemidler udgøre et problem. Figur 9-3:Skov og skovrejsningsområder i oplandet til Blovstrød Vandværk. Indsats Blovstrød Vandværk For at minimere risikoen fra den bymæssige bebyggelse vil det være hensigtsmæssigt, at vandværket som opfølgning på indsatsplanen iværksætter en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, hvis Blovstrød Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Herunder med en så jævn indvinding som muligt over døgnets timer og med fortsat frekvensstyret pumpning. 22/46 November 2008

25 Indvinding [m³/år] Indsatsplan Allerød Nord 9.2 Høvelte Vandværk Fakta for Høvelte Vandværk Adresse: Hesselgårdsvej 50, 3460 Birkerød Indvindingstilladelse: m³/år Indvundet i 2005: m³ Forsynede i 2005 Husstande: 76 Sommerhuse: 18 Virksomheder: 17 Institutioner: Indvinding Indvindingstilladelse Høvelte Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Tilladelsen løber til april Vandindvindingen er baseret på to aktive indvindingsboringer (DGU nr [B1]fra 1938 og DGU nr [B2] fra 1956) begge filtersat i kalk i det primære grundvandsmagasin. Boredybden er hhv. 58,7 og 74 meter, hvoraf de nederste hhv. 2,3 og 17,5 meter er i kalken. Boringerne er placeret i den østlige del af oplandet umiddelbart øst for S-banen, Figur 9-4. Boringerne er i god stand /9/. Figur 9-4: Høvelte Vandværk og indvindingsopland med indvindingsboringer Der ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer i de udtagne vandanalyser. Vandkvaliteten er god og opfylder gældende kriterier til drikkevand. I Bilag 4 afsnit 2 findes en detaljeret gennemgang af grundvandskemien på vandværksniveau. Orbicon A/S 23/46

26 Allerød Kommune Beskrivelse af oplandet til Høvelte Vandværk I Figur 9-5 er de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Høvelte Vandværk præsenteret i en samlet konceptuel model for oplandet. Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Høvelte Vandværk udgøres primært af skov med enkelte landbrugsarealer. S-togslinien passerer vandværket og indvindingsboringerne i en afstand på 5-10 m. Der findes ingen kortlagte lokaliteter inden for oplandet, men umiddelbart syd for oplandet findes flere kortlagte lokaliteter. Ved Høvelte ny motorgård i en afstand på ca. 300 m fra vandværksboringerne findes tre V2-kortlagte lokaliteter ( , og ) med fund af oliekomponenter og klorerede opløsningsmidler i jord og poreluft. Ligeledes findes i en afstand af ca. 350 m fra vandværket en V2-kortlagt lokalitet, Larsens Auto ( ), hvor der er påvist tungmetaller. Endelig findes der en V2-kortlagt lokalitet, Sønderskovgård, tidl. Proms ( ), i en afstand på ca. 700 m med fund af phenol og cyanid. Ingen af de kortlagte lokaliteter er vurderet at udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Data for lokaliteterne er sammenfattet i Bilag 3. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 37 m i profilets vestlige ende og falder mod øst til kote 33 m omkring indvindingsboringerne. Fra grundvandspotentialet i det primære magasin til terræn er der m. I den vestlige ende af profilet ligger grundvandspotentialet oppe i det øvre ler/toplag, mens potentialet ligger omkring toppen af det øvre sandlag i profilets østlige del. Der er i området identificeret tynde lerlag umiddelbart over kalken samt tynde lag indlejret i sandmagasinet. Udbredelsen af disse lag er ikke entydigt defineret, og sandmagasinet kan derfor overvejende betragtes som et sammenhængende magasin, der er i hydraulisk kontakt med kalkmagasinet. Lerdæklag Den samlede lerdæklagsmægtighed er mindre end 5 meter i den vestligste del af profilet samt omkring Sønderskov i den centrale del af profilet (se også Figur 5-4). I den østlige ende omkring vandværket er lerdæklaget op mod 30 m og udgør en lokal beskyttelse med overfladepåvirkning. I midten af profilet er lerdæklaget mellem 5 og 15 m og overlagt af et meter umættet toplag af blandet sand og ler. I den vestlige del af indvindingsoplandet udgøres lerdæklaget alene af toplag bestående af blandede umættede eller opsprækkede aflejringer af ler og sand. Magasintype og grundvandsstrømning Det primære sand- og kalkmagasin er spændt i vestlige del af profilet, mens grundvandsspejlet i profilets østlige del ligger lige omkring underkanten af det øvre lerdæklag (se også Figur 6-1). Grundvandet strømmer fra vest mod øst. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som reduceret og indholdet af nitrat er under 1 mg/l. Sårbarheden i forhold til nitrat er helt overvejende karakteriseret som mest sårbar. 24/46 November 2008

27 Indsatsplan Allerød Nord Figur 9-5: Forståelsesmodel for oplandet til Høvelte Vandværk. Orbicon A/S 25/46

28 Allerød Kommune Risikovurdering og indsatsforslag På trods af at oplandet i Figur 8-1 karakteriseres som sårbart, vurderes området med udgangspunkt i vandkemien, ikke at være sårbart. Der er ingen problemer mht. indholdet af klorid, nikkel eller arsen, og der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i de prøver, der er udtaget på vandværket eller i indvindingsoplandet. Der findes kun få kendte forureningskilder i oplandet samt enkelte uden for oplandet. Forureningskilder Alt i alt er grundvandsressourcen i oplandet meget lidt belastet af kilder til forurening. Det er dog væsentligt at hæfte sig ved at Høvelte Ny Motorgård ligger i meget kort afstand til indvindingen. Derfor lægges der vægt på at denne forurening håndteres og en eventuel risiko reduceres. Figur 9-6: Kortlagte forureningskilder i nærheden af Høvelte Vandværk. Indsats Allerød Kommune Allerød Kommune vil kontakte Forsvaret med henblik på at få en opdatering af de aktiviteter der i gang og de planer der måtte foreligge i forhold til en løsning forureningsproblematikken. Høvelte Vandværk Det vil være hensigtsmæssigt, at Høvelte Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Virkemidlerne kan være jævn indvinding over døgnets timer samt eventuel frekvensstyret pumpning. Det anbefales også at iværksætte en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. 26/46 November 2008

29 Indvinding [m³/år] Indsatsplan Allerød Nord 9.3 Kollerød Vandværk Fakta for Kollerød Vandværk Adresse: Gl. Kollerødvej 3, 3450 Allerød Indvindingstilladelse: m³/år Indvundet i 2005: m³ Forsynede i 2005 Husstande: 94 Heraf lejligheder: 4 Heraf landejendomme: 3 Virksomheder: 5 Institutioner: Indvinding Indvindingstilladelse Kollerød Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Tilladelsen udløber i Vandindvindingen er baseret på to aktive indvindingsboringer (DGU nr [B1] fra 1961 og [B2] fra 1980). Boring B1 indvinder fra kalken, mens B2 indvinder fra kalken og det overliggende lag af smeltevandssand. Det primære magasin består i området af danien kalksandskalk samt det nævnte lag af smeltevandssand, der har en mægtighed på hhv. 36 og 12 meter ved de to boringer. Boredybden er hhv. 76 og 51,2 meter. Boringerne er placeret i skovkanten i oplandets vestlige del. Boringerne er i god til fin stand /9/. Figur 9-7: Kollerød Vandværk og indvindingsopland med indvindingsboringer Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer i de udtagne vandanalyser. Vandkvaliteten er god og opfylder gældende kriterier til drikkevand. I Bilag 4 afsnit 2 findes en detaljeret gennemgang af grundvandskemien på vandværksniveau Beskrivelse af oplandet til Kollerød I Figur 9-8 er de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Kollerød Vandværk præsenteret. Orbicon A/S 27/46

30 Allerød Kommune Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Kollerød Vandværk udgøres af landbrugsarealer samt et mindre skovområde. Hertil kommer at Hillerød motorvejens forlængelse passerer gennem indvindingsoplandet. Endelig ligger en del af landings/startbanen for den tidligere Lillerød Flyveplads inden for oplandet. Der findes en enkelt V2-kortlagt lokalitet inden for oplandet, Kollerød Losseog fyldplads ( ). Her er påvist en kraftig olieforurening og en mindre forurening med klorerede opløsningsmidler. De udførte undersøgelser har vist at der ingen trussel er overfor grundvandet, og lokaliteten er overgået til monitering, som gennemføres af Region hovedstaden. Data for lokaliteten er sammenfattet i Bilag 3. Øst for oplandet findes der herudover en tidligere flyveplads. Flyvepladsens landingsbane ses tydeligt parallelt med motorvejen på fotoet Figur 9-7. Dette område omdannes i øjeblikket til boligområder. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote m aftagende mod vest. Potentialet ligger oppe i det øvre lerdæklag eller i toplaget. Afstanden mellem terræn og grundvandspotentialet er 2-5 meter. Lerdæklag Den samlede lerdæklagsmægtighed er ca. 10 meter i hele profilet fordelt over to lag (se også Figur 5-4). Hertil kommer et tyndt lerlag i den nedre del af sandmagasinet. Dette lag vurderes ikke at være sammenhængende eller udgøre en hydraulisk barriere for vandtransporten i sandmagasinet. Magasintype og grundvandsstrømning Det primære sand og kalkmagasin er spændt i hele profilet og trykniveauet ligger væsentligt over de to gennemgående lerdæklag (se også Figur 6-1). Grundvandsstrømningen sker fra øst mod vest. Det regionale grundvandsskel ligger umiddelbart øst for profilet. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som svagt reduceret og indhold af nitrat er under 1 mg/l. Oplandet er landbrugsaktivt og oplandet er, jf. Figur 8-1, karakteriseret som sårbart. Alligevel tyder hverken de forsimplede beregninger af nitratudvaskningen i Bilag 7 eller vandkemien på at nitrat udgør en risiko. 28/46 November 2008

31 Indsatsplan Allerød Nord Figur 9-8: Forståelsesmodel for oplandet til Kollerød Vandværk. Orbicon A/S 29/46

32 Allerød Kommune Risikovurdering og indsatsforslag Oplandet til Kollerød Vandværk er generelt præget af landbrugsaktivitet og området er uden de store lerdæklag. Grundvandskemien tyder dog hverken på påvirkning fra nitrat eller miljøfremmede stoffer. Der er ingen problemer mht. indholdet af klorid, nikkel eller arsen, og der er som nævnt ikke påvist miljøfremmede stoffer i de prøver, der er udtaget på vandværket. Uden for oplandet er der i to korte boringer påvist pesticider, men disse analyser anses alene at repræsentere terrænnært grundvand, og koncentrationerne anses ikke at give anledning til belastning af grundvandsressourcen. Landbruget Diffuse kilder fra landbrugsarealet eller fra enkeltejendomme udgør en potentiel risiko, som dog synes lav. Store dele af landbrugsarealerne omkring oplandet er udpeget som SFLområde (Særligt Følsomme Landbrugsområder, se Bilag 2), som er de områder, hvor lodsejere kan søge om MVJ-støtte til mere skånsom drift. Med de nuværende tildelingskriterier for MVJ-støtte, forfordeles Natura 2000-områder. Det forventes ikke, at der med de nuværende tildelingskriterier kan opnås støtte i området. Men der sker løbende ændringer i kriterierne for tildeling af støtte og det kan derfor vise sig, at der senere vil opstå nye muligheder for at opnå støtte. Forureningskilder For den tidligere flyveplads Møllemosen, foreligger der en forureningsundersøgelse udført af Frederiksborg Amt. Denne viser, at der ikke er konstateret forurening der truer grundvandet. Kommunen har i forbindelse med det planlagte byggeri anbefalet, at det tilknyttede tidligere landbrugsareal undersøges for diffus forurening. Herudover findes blot en enkelt forureningskortlagt lokalitet i oplandet hørende til Kollerød vandværket; Kollerød Losse- og fyldplads (lokalitet ). Undersøgelserne på denne lokalitet konkluderer, at der ikke er risiko for grundvandsressourcen. Motorvej En selvstændig risiko for indvindingen er kemikalieuheld på Hillerødmotorvejen som gennemskærer oplandet. Kommunen, politiet og beredskabsstyrelsen har ansvaret for håndteringen af denne type uheld. Indsats Kollerød vandværk Det vil være hensigtsmæssigt, at Kollerød Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Virkemidlerne kan være jævn indvinding over døgnets timer samt eventuel frekvensstyret pumpning. 30/46 November 2008

33 Indsatsplan Allerød Nord Det anbefales også at iværksætte en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Orbicon A/S 31/46

34 Indvinding [m³/år] Allerød Kommune 9.4 Lillerød Andelsvandværk Fakta for Lillerød Andelsvandværk Adresse: Vandværksvej 4, 3450 Allerød Indvindingstilladelse: m³/år Indvundet i 2005: m³ Forsynede i 2005 Husstande: 5254 Heraf lejligheder: 1980 Heraf landejendomme: 15 Kolonihaver: 1 Landbrug: 1 Gartnerier: 1 Virksomheder: 456 Institutioner: Indvinding Indvindingstilladelse Lillerød Andelsvandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Tilladelsen udløber i Vandværket har i alt fem indvindingsboringer (DGU nr C [B1] fra 1943, [B5] fra 1968, [B6] fra 1964, [B7] fra 1994 og [B8] fra 1996). Ifølge den primære strategi sker indvindingen fra B1 og B7. B1 var dog ifølge vandforsyningsplanen /9/ude af drift i perioden juni 2006 august 2007, hvorfor indvindingen skete fra B5, B6 og B7. Boring 8 er sat i drift april Figur 9-9: Lillerød Andelsvandværk med indvindingsopland og indvindingsboringer Alle fem boringer indvinder fra kalken eller fra kalken og det overliggende lag af smeltevandssand- og grus. Det primære magasin udgøres af kalken samt det overliggende sand- og gruslag, der har en mægtighed på ca. 40 meter. Boredybden er mellem 57,5 og 69 meter. Boringerne er placeret i den østlige og sydlige del af oplandet. De fire boringer, der i dag anvendes i driften, er i god til fin stand /9/. Ved en enkelt analyse i 1996 er der i DGU nr påvist tetrachlorethylen, men ni efterfølgende analyser kan ikke bekræfte forekomsten af dette stof. Herudover er der ikke påvist miljøfremmede stoffer, hverken klorerede opløsningsmidler, pesticider, oliekomponenter, PAH er eller phenoler. Rå- 32/46 November 2008

35 Indsatsplan Allerød Nord vandskvaliteten i boringerne er god og opfylder gældende kriterier til drikkevand. I Bilag 4 afsnit 2 findes en detaljeret gennemgang af grundvandskemien på vandværksniveau Beskrivelse af oplandet til Lillerød Andelsvandværk I Figur 9-10 er der præsenteret en sammenfattende tolkningsmodel gennem oplandet til Lillerød Andelsværk i et nord-syd gående snit. Denne tolkningsmodel kan sammenholdes med tolkningsmodellen i Figur 9-2, hvor vandværket er præsenteret i det øst-vest gående snit gennem oplandet til Blovstrød Vandværk. Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Lillerød Andelsvandværk udgøres overvejende af bymæssig bebyggelse, dog med et større sammenhængende skovområde, Ravnsholt, i syd hvor to af indvindingsboringerne er opført. En beskeden del af oplandet er landbrugsarealer. Kortlagte forureningslokaliteter Der findes i oplandet syv V1-kortlagte lokaliteter og 15 V2-kortlagte lokaliteter, hvor tre af de V2 kortlagte lokaliteter ligger i periferien af oplandet. Endelig findes der tre servicestationer. Klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler har været anvendt og anvendes nogen grad stadig i industrien til blandt andet affedtning og i renseridrift. De kan være kræftfremkaldende, og udgør som følge af deres særlige fysiske og kemiske egenskaber en særlig stor risiko for grundvandet. Stofferne kan også være en risiko for indeklimaet. Box 6: Klorerede opløsningsmidler en særlig risiko På flere af de kortlagte lokaliteter (se Figur 9-11) er der konstateret væsentlige forureninger med klorerede opløsningsmidler: På lokalitet (Fritz Hansens) er der iværksat afværgetiltag for at sikre grundvandsressourcen. Denne foranstaltning forventes at fortsætte i mere end 20 år. På de to tidligere renserier lokalitet og er der igangsat afværge til sikring af indeklima. På lokaliteten , nuværende Q8-servicestation, er der påvist væsentlige koncentrationer af olie og klorerede opløsningsmidler i sekundært grundvand. Kilden til forureningerne er ikke kendt. Holm & Voetmann Aps, lokalitet , er kortlagt på V2 niveau pga. fund af klorerede opløsningsmidler. Det er konkluderet af de påviste stoffer er relateret til opstrømsliggende forureninger. Kortlægningsstatus som V2 opretholdes pga. TCA i poreluft. Ved lokalitet (Autobørsen) er kilden ikke fastlagt. Orbicon A/S 33/46

36 Allerød Kommune Figur 9-10: Forståelsesmodel for oplandet til Lillerød Andelsvandværk. 34/46 November 2008

37 Indsatsplan Allerød Nord Figur 9-11: Lokaliteter i centrum af Allerød med konstateret eller potentiel risiko for forurening med klorerede opløsningsmidler. Flere af indvindingsboringerne er taget ud af drift. Herudover findes der en enkelt lokalitet, som endnu ikke er undersøgt og derfor kortlagt på vidensniveau 1. Det drejer sig om , Sober Rens ApS, som er et eksisterende renseri. Renseriet der er etableret i 1992 anvender ikke længere klorerede opløsningsmidler. En parkeringskælder under renseriet begrænser herudover risikoen for forurening af grundvandet. Udover lokaliteter med klorerede opløsningsmidler er der en lang række andre forureninger i oplandet. Disse er sammen med en kort beskrivelse af hver lokalitet listet i Bilag 3. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger i kote 36 til 37 m. Grundvandspotentialet er på dette niveau meget fladt som følge af det regionale toppunkt, og grundvandsstrømningen deler sig i alle retninger under byområdet (se også Figur 6-1). I profilsnittet svarende til den viste tolkningsmodel ligger trykniveauet indlejret i det øvre lerlag eller i toplaget. Afstanden til terræn er ca. 10 m. Lerdæklag Den samlede lerdæklagsmægtighed er under 10 meter langs profilet. I den nordlige og centrale del af profilet har lermægtigheden en tykkelse på op i mod 10 m suppleret af et toplag med blandede aflejringer af nogle meters tykkelse. I den sydlige del af profilet under Ravnsholdt Skov er lerdæklaget tyndest og blot nogle meter i mægtighed (se også Figur 5-4). Her findes dog det tykkeste toplag som består af opsprækket/umættet ler og sand. Der ses igen flere tynde indlejrede lerlag i sandmagasinet, men disse vurderes ikke at bidrage væsentligt til beskyttelse af kalkmagasinet. Magasintype og grundvandsstrømning I den nordlige del af indvindingsoplandet, svarende til den venstre del af profilet, ligger trykniveauet i det primære magasin nær underkanten af det øvre lerlag. I den sydlige del af indvindingsoplandet er magasinet spændt, bortset Orbicon A/S 35/46

38 Allerød Kommune fra mindre områder i Ravnsholt, hvor det ligger på grænsen mellem frit og spændt. Strømningsretningen er østlig og dermed ind i profilsnittet. Nitrat sårbarhed Oplandet er domineret af byområde, og sårbarheden i forhold til nitrat er karakteriseret som mest sårbart eller sårbart (se Figur 8-1). Kun i den sydvestligste del findes der områder karakteriseret som mindre sårbart. Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som svagt reduceret med indikationer på forvitring omkring kildepladsen. Indholdet af nitrat er under 1 mg/l. Forvitringsgraden og sulfatindholdet viser, at vandressourcen er påvirket af indvindingen Risikovurdering og indsatsforslag Oplandet til Lillerød Andelsvandværk er generelt præget af byområder med underliggende begrænsede lerdæklag. Forureningskilder Grundvandskemien viser tydelig påvirkning fra de mange forureningskilder med klorerede opløsningsmidler. Herudover viser den samlede opgørelse over alle de kortlagte forureninger at andre opløsningsmidler samt benzin, oliestoffer og MTBE også kan udgøre en risiko for grundvandet i området. Region Hovedstaden har i 2007 besluttet at revurdere den samlede afværgestrategi i området for herved at danne grundlag for et valg af den mest optimale fremtidige strategi i forhold til den aktuelle forureningssituation. Indsats Region Hovedstaden Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Region Hovedstaden vurderer behovet for undersøgelser på det eksisterende og V1-kortlagte renseri Sober Rens Aps på Stationspasagen 3. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, hvis Region Hovedstaden sikrer, at boringer fra forureningsundersøgelser, der ikke længere anvendes, sløjfes samt sikrer de øvrige boringers tilstand. Lillerød Andelsvandværk Det vurderes at være en fordel, hvis vandværket ændrer sin indvindingsstrategi. Denne proces er allerede påbegyndt, da Lillerød Andelsvandværk har besluttet at tage boring 8 i brug. Boring 8 ligger i Ravnsholt Skov syd for det påvirkede område. I forvejen ligger boring 7 i Ravnsholt, hvilket med stor sandsynlighed både på kort og lang sigte vil sikre indvindingen. Udnyttelsen af boringerne i tilknytning til Lillerød Andelsvandværk og fastsættelse af indvindingsstrategi på boringsniveau bør dog ske i tæt dialog med kommunen der er grundvandsmyndighed og Region Hovedstaden, der fastlægge en strategi for oprydningen og eventuel oppumpning i forbindelse med de kortlagte forureningskilder. Ud fra en helt overordnet betragtning og under forudsætning af at 36/46 November 2008

39 Indsatsplan Allerød Nord drikkevandskvaliteten kan opretholdes, vil en størst mulig spredning af indvindingen på boringerne sammen med skånsom indvinding over flest muligt af døgnets timer være mest hensigtsmæssig. Endelig anbefales det at iværksætte en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Allerød Kommune Området er som nævnt præget af byområder, herunder flere erhvervsområder. Det er derfor naturligt at den store indsats, der gennemføres af regionen i forhold til fortidens synder følges op med en sikring for fremtiden. Kommunen vil derfor gennemføre en tilsynskampagne i forhold til virksomhederne i området. Kampagnen vil have særligt fokus på jord og grundvandskritiske forhold. Kommunen vil desuden indlede en dialog med Q8 omkring den konstaterede forurening med MTBE på Stationsvej 1 i Allerød (lokalitet ). Orbicon A/S 37/46

40 Indvinding [m³/år] Allerød Kommune 9.5 Lynge Overdrevs Vandværk I/S Fakta for Lynge Overdrevs Vandværk I/S Adresse: Kai Hoffmannsvej Allerød Indvindingstilladelse: m³/år Indvundet i 2005: m³ Forsynede i 2005 Husstande: - Heraf lejligheder: - Heraf landejendomme: - Virksomheder: - Institutioner: Indvinding Indvindingstilladelse Lynge Overdrevs Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Tilladelsen udløber i Vandindvindingen er baseret på fire indvindingsboringer (DGU nr [B1] fra 1955, [B2] fra 1965, [B3] fra 1974 og [B4] fra 1987). Alle boringer indvinder fra danien kalksandkalk. Filtret fra dækker dog også 7 meter af det overliggende sandlag. Det primære magasin består ved alle boringer af kalken samt et overliggende lag af smeltevandssand- og grus med en mægtighed på ca. 40 meter. Boredybden er hhv. 65, 73, 57 og 66 meter, hvoraf de nederste hhv meter er i kalken. Boringernes placering findes placeret midt i oplandet. Boringerne er i god til fin stand /9/. Figur 9-12: Vandværket ved Lynge Overdrev med indvindingsopland og indvindingsboringer. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer. Vandkvaliteten fra vandværket er god og opfylder gældende kriterier til drikkevand. Vandværket har dog ytret ønske om eventuelt at få tilladelse til at etablere en boring i skoven øst for den nuværende kildeplads. 38/46 November 2008

41 Indsatsplan Allerød Nord Beskrivelse af oplandet til Lynge Overdrevs Vandværk De indsamlede informationer om områdets karakteristika er præsenteret i en samlet tolkningsmodel for Lynge Overdrevs Vandværk i Figur Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Lynge Overdrevs Vandværk udgøres af bymæssig bebyggelse, naturområde, skov og en mindre del landbrug. Der findes to V2 kortlagte lokaliteter med oliestoffer i oplandet, samt en enkelt V1 kortlagt lokalitet hørende til en tidligere vognmandsvirksomhed. Uden for oplandet findes mod syd desuden én V1 og én V2 kortlagt lokalitet. Disse er sammen med en kort beskrivelse af hver lokalitet listet i Bilag 3. Det bemærkes, at der på den ene V2 kortlagte lokalitet som ligger ca. 300 meter nordvest for indvindingen, er konstateret et svagt indhold af klorerede opløsningsmidler i grundvand og poreluft ved et tidligere jernstøberi samt at den V1 lokalitet der er ca. 300 meter sydøst for indvindingen er en tidligere losse- eller fyldplads /10/. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 37 m aftagende mod syd (se også Figur 6-1). Trykniveauet for grundvandspotentialet ligger nær det øverste lerlag mellem 10 og 20 meter under terræn. Lerdæklag Den samlede lerdæklagsmægtighed er mellem 5 og 15 meter langs profilet. Hertil kommer et øvre toplag af varierende tykkelse som udgøres af blandede aflejringer af opsprækket/umættet ler og sand. Den mindste lerdæklagsmægtighed ses i den centrale del af indvindingsoplandet, mens den største mægtighed ses ved Høveltsbjerg (se også Figur 5-4). Magasintype og grundvandsstrømning Det primære magasin er spændt i hele profilet, bortset fra den centrale del, hvor der er frit magasin (se også Figur 6-1). Strømningsretningen er sydøstlig. Orbicon A/S 39/46

42 Allerød Kommune Figur 9-13: Konceptuel model gennem oplandet til Lynge Overdrevs Vandværk. 40/46 November 2008

43 Indsatsplan Allerød Nord Risikovurdering og indsatsforslag Oplandet til Lynge Overdrevs Vandværk er generelt præget af byområder med skov og marker mod hhv. øst og syd. Området har varierende lerdæklag og grundvandsmagasinet er frit omkring indvindingen. Det betyder at den centrale og nordlige del er sårbar mens den sydlige del er mindre sårbar. Grundvandskemien viser ingen tegn på påvirkning af miljøfremmede stoffer eller nitrat, og der er ingen problemer mht. indholdet af klorid, nikkel eller arsen. Forureningskilder I forhold til de kortlagte forureninger er der særligt to lokaliteter der kan give anledning til en risiko. Det drejer sig om et jernstøberi og en tidligere losseeller fyldplads (lokalitetsnumre og ). På den første er der fundet et svagt indhold af klorerede opløsningsmidler og den anden er ikke undersøgt. Begge ligger i en afstand af ca. 300 meter fra indvindingsboringerne. Figur 9-14: Nærbillede af indvindingsoplandet til Lynge Overdrevs Vandværk. Indsats Region Hovedstaden Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Region Hovedstaden undersøger, om der grundlag for at revurdere de udførte undersøgelser på jernstøberiet i forhold til de undersøgelser der gennemføres i dag. Desuden vil det være fordelagtigt, hvis regionen undersøger en eventuel grundvandsrisiko fra den tidligere losse eller fyldplads. Lynge Overdrevs Vandværk Den bymæssige bebyggelse i det boringsnære område vurderes at være den største risiko. Her kan intensiv eller forkert anvendelse af eller uheld med kemikalier og sprøjtemidler udgøre et problem. For at minimere denne risiko foreslås det derfor, at der som opfølgning på indsatsplanen iværksættes en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Orbicon A/S 41/46

44 Allerød Kommune Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at Lynge Overdrevs Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Virkemidlerne kan være jævn indvinding over døgnets timer samt eventuel frekvensstyret pumpning. 42/46 November 2008

45 Indsatsplan Allerød Nord 10 Generelle indsatstemaer og indsats udenfor oplandende Kapitel 9 indeholder en gennemgang af oplandene til de enkelte vandværker og kildepladser. Gennemgangen afsluttes med en risikovurdering og en række konkrete forslag, der skal beskytte det enkelte indvindingsopland. Et af virkemidlerne i beskyttelsen af de boringsnære områder er de kildepladszoner, der er udpeget i regionplanen /1/. Retningslinjerne for disse områder er beskrevet i afsnit Indsatsplanen skal dog ikke kun beskytte det enkelte opland. Planen skal herudover sikre en beskyttelse af de områder, der er udpeget som særligt drikkevandsområde dvs. i princippet hele indsatsområdet. Derfor er der i det efterfølgende afsnit fokus på indsatser, der også beskytter grundvandet udenfor vandværkernes opland. Afsnittet afsluttes med en kort gennemgang af de forslag til indsatser for de enkelte vandværker, der er stillet i det foregående afsnit Indvindingsoplande I regionplanerne havde kildepladszonerne en særlig status i forhold til grundvandsbeskyttelsen. I Allerød Kommune er disse retningslinjer erstattet med retningslinjer for indvindingsoplandene/9/ om, at kommunen så vidt muligt arbejder for: at der ikke placeres virksomheder, som indebærer risiko for grundvandsforurening at der ikke fremover drives landbrug med brug af kunstgødning og pesticider Inden for indvindingsoplandene påtænker kommunen herudover at øge tilsynet med mulige grundvandstruende aktiviteter Indsats efter jordforureningsloven I henhold til jordforureningsloven skal regionerne kortlægge arealer, hvor der kan være mistanke om forurening på vidensniveau 1 (V1) og arealer, hvor der er konstateret forurening på vidensniveau 2 (V2). Herudover skal regionen indenfor de afsatte ressourcer prioritere den offentlige indsats i forholdet til at reducere eller fjerne risikoen fra disse kilder. Tidligere Frederiksborg Amt har i en årrække haft en betydelig indsats efter jordforureningsloven. Der er således gennemført kortlægningsundersøgelser på en lang række lokaliteter, ligesom der er iværksat monitering, samt planlagt og gennemført oprydningsprojekter. En del af disse aktiviteter er beskrevet i kapitel 9 under hvert vandværk. Men der er også en lang række forureningskilder udenfor disse områder (se Figur 4-2). Blandt disse bør der være særligt fokus på lokaliteter med grundvandstruende stoffer, herunder specielt to lokaliteter med klorerede opløsningsmidler. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, hvis Region Hovedstaden overvejer iværksættelse af supplerende undersøgelser på lokalitet Gydevang 1 i Borupgård Erhvervsområde. Orbicon A/S 43/46

46 Allerød Kommune På den anden lokalitet, Transformerstation Allerødgård, lokalitet , er der i udført miljøundersøgelser med henblik på afværgeforanstaltninger, idet der tidligere er anvendt chlorerede opløsningsmidler til affedtning af transformere på virksomhedens hovedtransformerstationer. Disse undersøgelser er udført af GEO på vegne af NESA i samarbejde med det tidligere Frederiksborg Amt. Efterfølgende er NESA blevet overtaget af DONG. Projektet fortsætter, men nu i samarbejde med Allerød Kommune. GEO har fremsendt forslag til afværgeprojekt, som kræver en 19 tilladelse, idet der er tale om oprensning ved kemisk oxiation. GEO Har netop udført et pilotforsøg, som skal danne grundlag for tilladelse til en egentlig oprensning Monitering Kortlægningen af de hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold har sammen med kortlægningen af arealanvendelsen og forureningskilder skabt et nyt og bedre grundlag for at vurdere mulighederne for at beskytte grundvandet. Kortlægningen har også tydeliggjort risikoen i nogle områder. Det drejer sig bl.a. om risikoen i forhold til en række kortlagte forureninger samt risikoen fra privates anvendelse af pesticider. På denne baggrund kan vandværkerne, kommunen og regionen overveje om der skal ske fælles initiativer omkring moniteringen. Dette kan enten ske ved at vandværkerne koordinerer deres prøvetagning eller der kan træffes aftale om fælles opsamling på de grundvandskemiske data for området Kampagner i forhold til borgere For flere af vandværker vil det være naturligt og omkostningsmæssigt meget overskueligt at gennemføre, Du bor på dit drikkevand, kampagner. Sådanne kampagner kan eventuelt med fordel koordineres gennem en mere overordnet kampagne i forhold til alle borgere i indsatsområdet eller i hele kommunen. Formålet er at opfordre borgere til at begrænse eller undgå brugen af pesticider samt at udvise den nødvendige forsigtighed under anvendelsen af kemikalier Virksomheder - tilsynskampagner Næsten alle alvorlige grundvandsforureninger har et industrielt eller erhvervsmæssigt udspring. Formålet med en indsats overfor virksomhederne er derfor, i dialog med virksomhederne, at reducere risikoen for fremtidige forureninger Arealplanlægning og grundvandsbeskyttelse Der findes flere gode muligheder for at kombinere den nuværende arealplanlægning med grundvandsbeskyttelsen af området. Blandt andet kan nye byområder kombineres med en planlægning, der beskytter grundvandet. På samme måde kan skovrejsning bidrage. Allerød Kommune har undersøgt mulighederne for at udpege skovrejsningsområder inden for indsatsplanområdet. Kommunen vil i forbindelse med den forestående kommuneplanlægning tage stilling til fremtidige skovrejsningsområder. 44/46 November 2008

47 Indsatsplan Allerød Nord 10.7 Koordination mellem spildevandsplan og indsatsplan Parallelt med indsatsplanen er Allerød Kommune i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan. Som beskrevet i de foregående afsnit viser kortlægningen at vandindvindingerne i området indvinder vand, der som hovedregel er ældre end 50 år. Herudover kan de forureninger, der findes i området henføres til konkrete kendte forureningskilder, f.eks. kortlagte V1 og V2 lokaliteter. Det betyder, at utætte kloakker og nedsivningsanlæg ikke vurderes at udgøre en akut risiko. Baggrunden er, at stoffer under den lange transporttid nedbrydes eller fortyndes. Dårlige spildevandsforhold kan dog på sigt bidrage til en forringelse af grundvandskvaliteten. Tætning af kloakledninger er højt prioriteret i kommunens renoveringsplan og forventes udført indenfor de næste 5 10 år Boringer og brønde Ubenyttede og dårlige boringer og brønde er et problem, fordi en forurening fra overfladen, herfra kan spredes uhindret ud i magasinet. Risikoen er størst fra de boringer, der står ubrugte hen. Sløjfningen af boringer er, som udførelsen af boringer, reguleret efter borebekendtgørelsen /15/. Der findes ikke indenfor indsatsområdet et totalt overblik over ubenyttede boringer. I Allerød Kommunes Vandforsyningsplan /9/ er der truffet aftale om, at kommunen registrerer brønde og boringer, der ikke er i brug og påbyder sløjfning af disse. Orbicon A/S 45/46

48 Allerød Kommune 11 Referencer /1/ Regionplan 2005 for HUR /2/ LBK nr 71 af 17/01/2007, Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. /3/ BEK nr 1430 af 13/12/2006, Bekendtgørelse om indsatsplaner /4/ Frederiksborg Amt: Boringslokalisering, synkronpejlinger og vandkemi i indsatsområde Allerød, Birkerød og Hørsholm, DGE februar /5/ Frederiksborg Amt, Faktaark for Allerød Kommunes vandværker, /6/ Drikkevand i Frederiksborg Amt: /7/ Frederiksborg Amts officielle potentialekort for det primære magasin, udarbejdet af Rambøll i /8/ Miljøcenter Roskilde, Geologisk model herunder lerlagstykkelseskort fra, juni /9/ Allerød Kommune, Vandforsyningsplan /10/ Udtræk fra GeoEnviron, Region Hovedstaden, pr. 25. juni /11/ Miljøstyrelsen og Regionerne i Danmark, Store jordforureningssager, Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe, juni /12/ Vandanalysedata fra Jupiter databasen, juni /13/ Frederiksborg Amt, Nitratberegning 2002, Hedeselskabet M&E A/S 2005 /14/ Miljøstyrelsen og regionerne i Danmark Store jordforureningssager Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe, juni 2007 /15/ BEK nr 1000 af 26/07/2007, Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 46/46 November 2008