Planteavlen som vækstmotor

Transkript

1 Planteavlen som vækstmotor Indlæg på Landsplanteavlsmødet den 11. januar 2011 i Herning Kongrescenter - første session på Plantekongres Torben Hansen, formand Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion Carl Åge Pedersen, direktør, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Klausuleret indtil d. 11. januar kl Det talte ord gælder.

2

3 Torben Hansens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 11. januar 2011 i Herning Kongrescenter Første session på Plantekongres Planteavlen som vækstmotor Torben Hansen Det forgangne år bød på et utal af udfordringer, hvoraf de vejrlige ikke var de mindste. Det gælder ikke blot i Danmark, men også globalt bød vejret på en række af ekstremer. I Danmark har vi haft et år med minusgrader over 1/3 af årets dage, hvilket medførte store udvintringsskader på vores vintersæd. Derudover har vi efterfølgende oplevet en 4 måneder lang tørke i Rusland med store følgevirkninger for den russiske høst - samt enorme vandmængder i Nordeuropa i høstmåneden - et fænomen, som nu også har ramt 1

4 Østaustralien. I store dele af Danmark blev det, der lignede den sjældne kombination af et højt udbytte og en høj pris ødelagt af rekordstore regnmængder i august. Det kostede udbytte og kvalitet og betød tårnhøje høst- og tørringsomkostninger for mange bedrifter. Vejret kan vi ikke lave om på, men flere må stille sig spørgsmålet, om de har en høst- og tørrekapacitet, der modsvarer de værdier, der står ude på markerne. For planteavlerne betyder de øgede afregningspriser, at de fleste trods alt kan se frem til et fornuftigt økonomiske resultat - omend det også her er vigtigt at huske på de store variationer mellem bedrifterne. Hvedepriser kr./hkg Dette dias viser hvedeprisen de seneste 10 år. Skruer vi tiden ét år tilbage, lå de opnåelige landmandspriser for raps på godt 200 kr./hkg, mens foderhvede og byg lå på kr./hkg. Nu er prisen henholdsvis 360 kr. og 150 kr. en stigning, der er til at få øje på. I forbindelse med høsten har alle udført et fantastisk stykke arbejde. Alle har ydet en helt ekstraordinær indsats: medhjælpere, landmænd, ansatte i grovvaren hele vejen igennem. 2

5 Foto Erik Skov Nielsen Mange oplevede spirede kerner i hvede og raps en udfordring, som firmaernes korn-afregnings-system ikke var forberedt på. Fradraget for spiret raps blev meget højt. På den baggrund har Videncentret, Planteproduktion fået rigtig mange henvendelser fra både landmænd og rådgivningscentre, og Planteproduktion har derfor bestilt et juridisk responsum om den spirede raps hos et eksternt advokatfirma. Advokatens konklusion er klar. Firmaernes leveringsbetingelser giver ikke ret til fradrag for spiret raps. Derfor arbejder Planteproduktion fortsat med at få en konstruktiv dialog om en løsning med det spirede raps. Lykkes det ikke, må vi nok imødese, at landmænd og foreninger vil anlægge sager mod firmaerne. Driftsresultater 1000 kr./bedrift kr. pr. hkg hvede 130 kr. pr. hkg hvede 150 kr. pr. hkg hvede 3

6 Vi både håber og tror på, at de priser, vi i øjeblikket ser på planteprodukter, er en tilbagevenden til et mere normalt prisniveau. I kan her se, at hvis kornprisen i år kommer på 150 kr., kan vi forvente et driftsresultat på kr. I så fald er der udsigt til, at vi igen kan få vores arbejde honoreret og få en beskeden forrentning af vores egenkapital. Vi skal imidlertid indstille os på, at fremtiden vil byde på store prisudsving. Derfor er det nødvendigt, at vi som landmænd tænker i prissikringer, futures m.m., så sårbarheden formindskes. Vi skal have større fokus på handel med vore produkter og sikre, at aftaler med vore aftagere er på plads. Hvorfor bruge et helt år på at frembringe høsten, hvis vi ikke bruger de sidste timer på at få den godt afsat? Der er utroligt store forskelle på indtjeningen på de enkelte bedrifter. Det er vigtigt, at man udnytter det nuværende prisniveau og den lave rente til at stabilisere økonomien på bedrifterne de kommende år. Samtidig skal de produktionsmæssige resultater forbedres på en lang række ejendomme, og der spiller vores uvildige rådgivning fra Videncentret og rådgivningscentrene en vigtig rolle. Vi har været og er i landbruget hårdt ramt af den økonomiske krise. 4

7 Men det gælder dog ikke kun vores erhverv. Hele samfundet har været ramt. Slunkne kasser, lav vækst og faldende konkurrenceevne er en kæmpe udfordring for vores velfærdssamfund. Vi kan næsten hver dag læse om udfordringerne med at bevare de velfærdsydelser, vi har i dag. Hvis velfærdssamfundet skal overleve, er der behov for at styrke samfundsøkonomien. Selv Socialdemokraterne og SF har meldt klart ud, at den fremtidige velfærd kræver en stærk privat sektor. Landbrugs- og fødevareerhvervet yder et vigtigt bidrag til samfundsøkonomien og dermed vores alles velfærd. Landbrugets bidrag Lad mig blot nævne Landbrugs- og fødevareerhvervet beskæftiger mennesker. Vores samlede eksport af fødevarer, maskiner og teknologi beløber sig til over 100 milliarder kroner. Det er 20 procent af Danmarks samlede vareeksport. Vores produktion yder et meget betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. 5

8 Og hvis vi ser på planteavlen, så er den i bogstaveligste forstand grundlaget for landbrugs- og fødevareerhvervet. Vi er første led i kæden og leverer råstoffet til en værditilvækst i alle led. Vores største aftager er husdyrene. Det vil Carl Åge Pedersen komme nærmere ind på men planteproduktionen leverer imidlertid ikke kun foder til vores husdyr- og planteprodukter til fødevarer. Så lad mig blot nævne nogle eksempler: januar 2011 Foto Stig Oddershede, Trifolium Ved VM i Sydafrika var det dansk frø, der blev anvendt til græsset på banen. Her fra Soccer Stadium, hvor Danmark spillede mod Holland. Det danske landshold røg ret hurtigt ud, men det danske græs holdt til finalen. 6

9 Når det er koldt, som nu, leverer vi varme til bl.a. København og Århus og en lang række andre byer. For vi leverer halmen til kraftvarmeværkerne. Og når olien slipper op, skal der findes alternativer til det fossile brændstof i transportsektoren, til den kemiske industri, til plastik og til lægemidler. Så står vi klar med biomasseressourcen. Vi skal heller ikke glemme, at en væsentlig del af den mad, vi spiser hver dag, består af gode danske planteprodukter: F. eks: Rapsolie, der ernæringsmæssigt hører til blandt de bedste spiseolier Mel og andre kornprodukter Sukker Spisekartofler Kartoffelpulver og kartoffelstivelse Grønsager, frugt og bær med en unik smag og stor ernæringsmæssig værdi Og som Christian Jørgensens indlæg senere i formiddag er et godt eksempel på, hvordan vi leverer de økologiske planteprodukter, som markedet efterspørger. 7

10 Og hvordan harmonerer det så med regeringens politik på natur-, miljø-, energi- og klimaområdet? For hvis landbruget for alvor skal kunne medvirke til at sikre et godt og velfungerende velfærdssamfund i fremtiden, er det bydende nødvendigt, at rammevilkårene er i orden. For mig betyder gode rammevilkår, at vi på bedriften har størst mulig handlefrihed og kan producere optimalt, og at de udfordringer, der skal løses på bl.a. miljøområdet, løses via målrettede tiltag. Tiltag, der giver muligheder, og ikke tiltag, der giver yderligere begrænsninger. Og lad mig sige det meget klart det, der lægges op til i vandplanerne, vil på ingen måde sikre rammerne for erhvervets fremtid. Hvis den store udfordring med vandplanerne gribes forkert an, vil det trække tæppet væk under os i erhvervet. Jeg vil komme tilbage til vores bud på de rigtige løsninger senere. Vandplaner Det helt grundlæggende problem med vandplanerne består i, at de opstillede mål er urealistiske, og at der overhovedet ikke er fremlagt en analyse, der 8

11 viser nytten af at nå disse mål. Der skal lyde en klar opfordring fra mig til politikerne om at få set på det. Det skal afklares, om de fremtidige miljømål overhovedet er opnåelige? DMU må jo konstatere, at miljøtilstanden i de indre farvande stort set ikke er forbedret på trods af, at udledningen af kvælstof er halveret siden 80- erne. Hvordan kan man så overhovedet tro, at yderligere reduktioner vil få en mærkbar effekt! Vi skal have fundet ud af, om den danske tolkning af EU s direktiver er unødigt restriktiv. I virkeligheden har vi at gøre med et dansk kulturlandskab, som er modificeret stærkt i forhold til naturtilstanden. Vi skal have mulighed for at have en økonomisk optimal landbrugsproduktion på de robuste arealer, og i den udstrækning vi skal producere natur, skal det foregå på marginale og sårbare arealer. Derfor burde miljømålene være langt mindre ambitiøse. Vi skal have proportionalitet i målsætningerne. Vi må som et minimum forvente, at der bliver gennemført en samfundsøkonomisk analyse af både den erhvervs- og samfundsmæssige nytte i forhold til omkostningerne. Desværre har politikerne sat en proces i gang uden at kende konsekvenserne heraf. Ja, man véd endnu ikke, hvordan man vil opnå den største del af den ønskede reduktion af kvælstofudledningen. Nemlig de sidste tons kvælstof. Vi kan derfor heller ikke beregne de nøjagtige konsekvenser af tiltagene, men vi kan se, at der i store områder af landet skal ske en kraftig reduktion af landbrugsproduktionen. I disse områder vil det få alvorlige afledte effekter på samfundsøkonomien. Ordet udkantsdanmark vil få en helt anderledes alvorlig betydning, end det har i dag. 9

12 I de åbne farvande stammer hovedparten af kvælstoffet slet ikke fra danske landområder, men kommer andre steder fra. Derfor vil de foreslåede tiltag næppe få mærkbar betydning for miljøtilstanden. Den samlede kvælstoftilførsel til de indre danske farvande er i størrelsesordenen 370 tusinde tons/år. De 19 tusind tons i vandplanerne svarer til en 5% reduktion af den samlede kvælstoftilførsel til de indre danske farvande. Jeg er sikker på, at de 5% ikke har afgørende effekt. Ålegræsværktøjet Hele kvælstofindsatsen er som sagt baseret på en påstand om, at der er sammenhæng mellem kvælstofindholdet i vandet og ålegræsdybden. Dansk Hydraulisk Institut har gennemført analyser for Landbrug & Fødevarer, der viser, at forskelle i kvælstoftilførslen kun forklarer ca. 27 pct. af variationen i udbredelsen af ålegræsset. Ålegræsværktøjet er derfor ubrugeligt som redskab til at fastlægge et behov for at reducere kvælstofudledningen til vore kystvande. Dansk Hydraulisk Institut er meget klar i sin kritik af væsentlige dele af grundlaget for vandplanerne og den tilhørende indsats på kvælstofområdet. På den baggrund er det helt uacceptabelt, at man har tænkt sig at 10

13 gennemføre yderligere regulering på kvælstofområdet, før sammenhængen mellem kvælstof, dyrkning, udledning til vandmiljøet og effekt på den økologiske tilstand er belyst ordentligt. Analyserne viser, at der er store fejl og mangler i vandplanerne. De viser samtidig, at det er nødvendigt at gennemføre nye vurderinger på en langt mere avanceret måde end hidtil. Det vil koste tid og penge. Javel, men alternativet er, at man kører videre på et utilstrækkeligt fagligt grundlag, og det vil koste indtjening og arbejdspladser i både landbruget og samfundet som helhed. Regeringen har heldigvis erkendt nogle af de store problemer i planerne, og vi kan derfor også glæde os over, at der trods alt er kommet en række imødekommelser fra politikerne, siden vandplanerne blev sendt i teknisk forhøring for et år siden. Efter massivt pres fra landbruget stod det hurtigt klart, at forarbejdet langt fra var gjort godt nok. Det resulterede i, at Grøn Vækst 2.0 blev lanceret få måneder efter den tekniske forhøring. Grøn Vækst I Grøn Vækst 2.0 blev det besluttet: 11

14 At der skal ses nærmere på alternative løsninger til omsættelige kvælstofkvoter, og indtil denne og andre analyser er foretaget, så har Miljøministeren foreløbig taget de tons omsættelige kvælstofkvoter ud af vandplanen. At der skal foretages en analyse af de økonomiske konsekvenser ved den øgede kvælstofregulering for erhvervet At der skal ske en sammenligning med indsatsen i andre lande; Det er ekstremt vigtigt, at Danmark ikke går enegang i forhold til de øvrige lande i EU. Ministeren har endvidere fastslået, at en ændret vandløbsvedligeholdelse først skal ske efter en grundig analyse, og først når finansieringen er på plads. Endvidere har ministeren taget restriktionerne vedrørende markvanding ud af den første planperiode. Jeg konstaterer med tilfredshed, at en række af Planteproduktions mærkesager er taget op af regeringen, og hvis man erkender, at de mange generelle krav skal tages af bordet og erstattes af målrettede løsninger minivådområder, stenrev, muslinge- og algeproduktion for blot at nævne nogle så vil mulighederne for, at miljø og effektiv landbrugsproduktion kan gå hånd i hånd, være til stede. Men desværre har man ikke fuldt ud taget konsekvensen af det manglende faglige grundlag. Politikerne har allerede truffet beslutning om en række konkrete tiltag: yderligere ha målrettede efterafgrøder randzoner langs alle søer og vandløb 12

15 og ændret vandløbsvedligeholdelse for blot at nævne nogle. For mig at se, fokuserer politikerne på en løsning af fremtidens udfordringer med fortidens værktøjer. HVILKEN VEJ SKAL VI? For præcis ét år siden præsenterede vi her fra podiet Planteproduktions forslag til en overordnet løsning på de udfordringer, der følger i kølvandet på Vandrammedirektivet og vandplanerne. Vi skitserede, hvordan en række forskellige målrettede virkemidler på én gang kan fastholde eller øge udbytterne. Et væsentligt element i planen er produktion af flerårige energiafgrøder på marker, hvor almindelig landbrugsdrift er forbundet med større tab af næringsstoffer til omgivelserne. Vi kan derudover med disse afgrøder bidrage til at mindske udslippet af drivhusgasser samtidig med, at vi reducerer kvælstoftabet til omgivelserne. Hvis bare politikerne ville spille konstruktivt sammen med os i erhvervet, kunne vi meget hurtigt få en stor produktion af energiafgrøder op at stå. Men 13

16 der skal sikres afsætningsmuligheder til priser, der gør energiafgrøder lige så attraktive for landmanden som traditionelle landbrugsafgrøder. Og for mig at se er det heldigvis også en løsning, som ligger i direkte forlængelse af Klimakommissionens anbefalinger. Vi leverer rent faktisk en meget betydelig del af den samlede vedvarende energi og kan levere endnu mere. I Fødevareministeriets rapport fra 2008 om Jorden som knap ressource er det godtgjort, at vi kan firedoble vores produktion af energiafgrøder og samtidig producere foder nok til vore husdyr. Klimakommissionen regner med, at mere end en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug skal opfyldes med biomasse, så vi har rigtig meget at byde på hér. Energikilder Olie Varmepumper, sol mm Biomasse Biomasse Naturgas Kul Vind Affald 2008 Fra Klimakommissionens rapport Vi er klar til at levere de produkter, der er efterspørgsel efter. Vi har alliancer til biotek-industrien, så vi sammen kan gå helt nye veje og meget hurtigt skabe innovative løsninger med hensyn - ikke bare til produktion af bæredygtigt biobrændstof - men også sikre industrien bæredygtige råvarer. Spørgsmålet er bare, om politikerne har det nødvendige mod og den rette vilje til at tænke i nye baner? Gødskningsloven og første udkast til vandplaner, der nu er i høring frem til april, er IKKE vejen frem! 14

17 Budskabet herfra skal være klart: - Vi skal have produktionsøkonomien bragt i orden, før vi kan klare nye byrder. Miljømålsætningerne skal revurderes, og der skal være fuld klarhed over, hvor langt vi egentlig er nået med de tidligere vandmiljøplaner. Derfor skal iværksættelsen udskydes til begyndelsen af 2. planperiode i Herefter skal vandplanerne tilpasses, og der skal tages fat i de rette, fleksible, målrettede og omkostningseffektive løsninger. Det betyder, at kravene om yderligere efterafgrøder, overvejelser om omsættelige kvoter og anden generel regulering skal erstattes af målrettede tiltag, der hvor der måtte være behov for det. Og ved samme lejlighed vil det være på sin plads at få rullet en stor del af den eksisterende detailregulering tilbage. Denne detailregulering tager fokus fra den gode driftsledelse og mindsker vores mulighed for at udnytte ændringer i markedet og nye muligheder for produktion og afsætning. Meningen er naturligvis ikke, at landbruget skal køre friløb på miljøområdet. I det omfang, vi bidrager til uacceptabel forringelse af miljøtilstanden, skal vi uden diskussion byde ind med løsninger. Vores forslag om at gøre det på en ny måde skal sikre, at vi på en gang leverer på miljøområdet og får mulighed for at kunne dyrke vores arealer på konkurrencemæssige vilkår. 15

18 1/10/ Vi skal være offensive og have gang i produktion af energiafgrøder og biobrændsler, så vi på én gang kan bidrage til at løse klimaudfordringen og sikre den ønskede miljøtilstand. Set i den store sammenhæng er det forkert at flytte landbrugsproduktion ud af Danmark. Det danske landskab er kulturlandskab, og vi har en rigtig gode forudsætninger for landbrug. Vi har gennemgående god jord, og vi har et godt klima. Samtidig er dansk landbrug blandt de mest ressourcevenlige i verden. Lad os som nation udnytte det ved at få gang i den vækst, som alle ønsker. Til jer landmænd og jeres konsulenter vil jeg føje en vigtig bemærkning: Selv om jeg tror på, at vore gode argumenter bliver hørt af politikerne, må I ikke forlade jer på, at alle problemer er løst. Det er meget nødvendigt, at I forholder jer til de vandplaner, der nu er i høring, og at I giver høringssvar også på det lokale plan og på ejendomsniveau. 16

19 Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 11. januar 2011 i Herning Kongrescenter Første session på Plantekongres Planteavlen som vækstmotor Planteavlen som vækstmotor Carl Åge Pedersen Planteavlen som vækstmotor hvad handler det om? Mest illustrativt er det, hvis vi sammenligner planteavlen med et lokomotiv. Dias: lokomotiv Planteavlen som vækstmotor Det planterne, der via fotosyntesen skaffer den energi, der bruges i de efterfølgende processer. Dansk landbrug opfattes som et husdyrproducerende erhverv, men det må ikke give anledning til, den opfattelse, at planteavlen er uden betydning for værdien af den samlede landbrugsproduktion. Om lidt vil jeg afsløre for jer, hvor meget planteavlen egentlig bidrager. Tilbage til lokomotivet. Dansk planteavl er et særdeles stærkt lokomotiv med høj performance. Det er måske ikke verdens stærkeste planteavlslokomotiv, men vi ligger bestemt i den gode ende. Og vores lokomotiv er fremtidssikret ved at have en pæn energi- og ressourceudnyttelse. At BaneDanmark, i skikkelse af Regering og Folketing, ikke tillader, at vi kører med topfart, er så en anden sag. Jævnfør Torben Hansens indlæg. Dias: vogne på lokomotivet 1

20 Som lokomotiv trækker dansk planteavl et helt vogntog med forskellige produkter foder, fødevarer, energi, natur og vores nyeste - klimavognen. Men der kunne være mere på nogle af vognene. Planteavl har i virkeligheden meget mere at byde på, end vi gør i dag, hvis bare samfundet vil være med til det. F.eks. ved at sikre tilstrækkeligt med forskningsmidler og attraktive produktions- og afsætningsvilkår. For at sikre, at det lykkes, skal vi være med til at udvikle den bedste kvalitet til den bedste pris i hver vogn og i toget som helhed. Det er det, denne plantekongres i stor udstrækning handler om. Tilbage til planteavlens betydning i forhold til de øvrige driftsgrene. Den økonomiske betydning af planteproduktionen Det er adskillige gange slået fast, at det landbrugsindustrielle kompleks er en meget vigtig del af den danske økonomi. Det er ikke det primære landbrug, der fylder mest i den sammenhæng, men den primære produktion er en nødvendig motor eller lokomotiv, om man vil. Planteprodukterne udgør en ganske stor del af den samlede værditilvækst i primærerhvervet. Det er vanskeligt at gøre helt præcist op, men værdien af planteproduktionen er afhængigt af prisniveauet i underkanten af 20 milliarder kroner. Altså mere end de 16 milliarder kroner, efterlønnen koster. Danmarks Statistik angiver den samlede primære landbrugsproduktion til mellem 55 og 67 milliarder kroner pr år. Heri indgår også gartneri og maskinstationsydelser m.v., og der er ikke korrigeret for den indenlandske omsætning af foder. Produktionsværdien i gartnerisektoren udgør i øvrigt et ganske stort beløb. Mere end 4 milliarder kroner pr år. Når vi renser for den interne omsætning, udgør værdien af landbrugets plante- og husdyrproduktion tilsammen omkring 50 milliarder kroner pr år. Så planteavl står for omkring 40 procent af produktionsværdien i det primære landbrug. De 50 milliarder er værdien ab gård. Efter forarbejdning er den samlede produktionsværdi i landbrugssektoren 3 gange så stor, nemlig 156 milliarder kroner i I dette tal er der dog ikke korrigeret for intern omsætning af foder. Pålidelig og uvildig viden helt nødvendig Mens følgeindustrien betaler tarifmæssig løn og markedsmæssig rente, kniber det som formanden viste med betalingen for landmandens eget arbejde og den kapital, han/hun har investeret i produktionen. Så der er ikke plads til fejltagelser. Som planteavler skal man konstant have fokus på Tog-til-tiden-effekten. Man opnår kun størst effekt og udbytte, hvis man gør tingene rettidigt, og det er helt afgørende, at det er det rigtige, man gør. 2

21 Det gælder lige fra man planlægger sin markdrift, sår sin afgrøde, tilfører den næringsstoffer, beskytter den mod ukrudt og sygdomme til man høster og behandler den høstede vare. Og det gælder i høj grad også, når man via godt købmandskab skaffer sig de hjælpestoffer, der er behov for, og afsætter sine produkter. Det er hér Landsforsøgene er med til at gøre en forskel. De leverer en væsentlig del af den nødvendige viden. Dias: Oversigten 40 år. 40 år 40 år Landsforsøgene er nu gennemført i 40 år efter de samme principper. Det unikke ved Landsforsøgene er at de udføres ude hos landmændene og resultaterne bliver offentliggjort uanset resultatet. Dias med forsøg Landsforsøgene 40 år Landsforsøgene 40 år januar 2011 Foto Bodil Pedersen Landsforsøgene 40 år Landsforsøgene 40 år Foto Bodil Pedersen januar 2011 De er udført alene med det formål at få belyst, hvordan landmanden kan optimere sin bedrift. Ikke mange landmænd i verden har sådanne resultater til rådighed. De er henvist til forsøg, som er udført af firmaer, som har en økonomisk interesse i, at resultaterne falder ud til fordel for firmaet. Enten ved at vise, at det er de produkter, firmaet sælger, der er de bedste, og at der er et behov for en stor mængde af dem. Eller ved at vise, at det er de produkter, firmaet aftager, der giver landmanden det største afkast. 3

22 Eksempler på nye epokegørende resultater og brugen af disse. Svampesygdomme i kernemajs Sidste år fik vi 50 pct. merudbytte for at sprøjte mod svampesygdomme i kernemajs. I år fik vi ingenting. Svampesygdomme i majs Merudbytte for svampebekæmpelse % % % Foto Githa C. Nielsen Men fordi det er landsforsøg, er begge års resultater offentliggjort. Hvis forsøgene var gennemført af de firmaer, som har en interesse i at sælge svampebekæmpelsesmidler til majs, var der en vis risiko for, at de to års forsøg ikke var blevet formidlet med helt samme styrke. Ja måske havde man ikke fundet det umagen værd at vise resultater fra Der er to lærer af disse forsøg: For det første skal der sættes hårdt ind på at finde ud af, hvornår det er nødvendigt at sprøjte, og hvornår man kan lade være. En stræben vi i Danmark heldigvis er fælles med firmaerne om. For det andet skal man huske, at det kun er fordi vi har landsforsøgene, at vi tilsammen kan yde landmændene den service og vise vejen. Med 40 år på bagen glemmer man helt, at det på ingen måde er en selvfølge, at vi har sådanne resultater. Hvor mange landes landmænd tror I, der har pålidelige forsøg med reducerede doser? Vi har kun vores, fordi alle bakker op. Inklusiv de firmaer, der sælger plantebeskyttelsesmidler. Det har vi grund til at være både taknemlige for og stolte af. Hvis vi skal fastholde et så højt videnniveau, skal der også fremover være vilje både i erhvervet selv, i de offentlige fonde og kasser, og blandt leverandørfirmaerne til at bidrage økonomisk til landsforsøgene. Heldigvis er der stor bred opbakning til landsforsøgene, og situationen er den, at danske landmænd som hovedregel vil have bevis gennem landsforsøgene for, at et produkt er værd at købe, før de køber det. Nye skadegørere følges Det fælles faglige arbejde indebærer, at vi er på forkant med udviklingen. I modsætning til det, som nogle miljøorganisationer tror og drømmer om, er naturen foranderlig og udviser en fantastisk tilpasningsevne. Det gælder også for de organismer, der lever af og i vore afgrøder. 4

23 Majshalvmøl Foto Githa C. Nielsen Helt aktuelt har vi nu også fundet det skadedyr, i ser på skærmen nu. Indtil videre i en majsmark på Sjælland. Skadedyret har fået navnet majshalvmøl. Indtil nu har vi kaldt det for majsborerens larve. I 2011 vil vi sætte feromonfælder ud for at finde ud af, om det forekommer på flere lokaliteter. Mekanisk bekæmpelse af ukrudt i majs og kartofler Der sker i disse år en rivende udvikling af maskiner til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, først og fremmest i rækkeafgrøder, og årets forsøg har vist spændende perspektiver i majs og kartofler. Ikke nødvendigvis som eneste bekæmpelsesmetode, men også i kombination med en lille mængde kemiske ukrudtsmidler. Bekæmpelse af ukrudt i rækkeafgrøder Bekæmpelse af ukrudt i rækkeafgrøder Foto Poul Henning Petersen januar 2011 Foto Søren H. Sørensen IPM Disse forsøg er blot få eksempler på den viden, der ligger til grund for udviklingen af integreret plantebeskyttelse (IPM) i Danmark. I henhold til EU s direktiv om en bæredygtig plantebeskyttelse, skal al plantebeskyttelse fra og med 2014 foregå efter disse principper. Ud over forsøgene har vi i rådgivningssystemet påtaget os både at rådgive om og demonstrere, hvordan man gør som landmand. Tiden tillader ikke, at jeg kommer mere ind på det hér. Emnet vil blive omtalt mange gange under kongressen, og demonstrationsaktiviteterne vil blive intensivt omtalt i de kommende år, bl.a. i landbrugspressen. Man kan følge disse med på IPM-hjemmesiden. Test din viden 5

24 Demonstrationsbrug for IPM Sædskifte og græsukrudt GPS og sensorer Brug af lokale klimadata til varslinger Varsling for kartoffelskimmel Ukrudtskort Gylleforsuring Syrebehandlet svinegylle Kvæggylle til slætgræs, 3 forsøg Værdital Ubehandlet, Ubehandlet, Forsuret, Forsuret, slangeudlagt nedefældet slangeudlagt slangeudlagt (SyreN) (Infarm) Foto Torkild S. Birkmose Via et godt og tæt samarbejde med firmaet Biocover og Århus Universitet, DJF er det i landsforsøgene vist, at det er muligt med det såkaldte SyreN-system at tilsætte syre til gyllen under udbringning og at opnå en så stor reduktion af ammoniakfordampningen, at det er muligt at få fuld gødningsvirkning af ammoniumkvælstoffet, også selv om gyllen kun udbringes med slæbeslanger på græsmarker. Der er vist samme gode effekt med staldforsuret gylle fra NH4-systemet fra Infarm. Det har allerede fået den effekt, at man kan anvende disse systemer som alternativ til nedfældning, der ellers bliver obligatorisk fra og med nu! Firmaet regner med at få en ganske stor eksport op at stå. Det er altså et eksempel på, hvordan primærlandbruget og landsforsøgene har været en vækstmotor for følgeindustrien. Pakning af jord Forsøg med jordpakning Foto Janne Aalborg Nielsen 6

25 Det sidste, jeg vil omtale, er forsøg på at blive klogere på, hvor stor en udbyttereduktion, der følger af, at vi med de store maskiner pakker jorden. Det er velkendt, at det kan have alvorlige konsekvenser, i hvert fald på lerjord. Men der er behov for at få dem kvantificeret. Den teknologiske udvikling gør, at vi via kontrolleret trafik og en tilpasset maskinpark godt kan undgå at pakke jorden generelt. Vi kan nøjes med at pakke jorden i spor, som ligger med relativt stor afstand. Vi har nu i samarbejde med begge universiteter, altså Århus Universitet og Københavns Universitet, maltrakteret nogle arealer, hvor der så skal gennemføres forsøg gennem flere år. De er kørt over med et meget tungt køretøj, hjul ved hjul. Forsøg med jordpakning Foto Janne Aalborg Nielsen Her ser vi hele opstillingen, hvor traktor og gyllevogn rulles hen over sensorer, som er gravet ned i jorden. Forsøg med jordpakning Foto Per Schjønning Og her ses hvordan jorden er deformeret i pløjelaget. Før kørsel med maskinerne var de blå striber lodrette og rette linjer. Man kan se, at pakningen har haft fysisk effekt langt ned i jorden. Hér første år er der registreret alvorlig udbyttereduktion allerede ved en hjullast på 3 tons. Universiteterne har udført en række målinger af planteudvikling m.v., og det hele kan læses i Oversigt over Landsforsøgene Det bliver spændende at følge udviklingen i forsøgene i de kommende år. Helt aktuelt kan man spørge, om den hårde frost i år mon kan reparere trykskaderne! 7

26 Afslutning Jeg håber, at jeg hermed har givet jer lyst til selv at Studere Oversigt over Landsforsøgene 2010 Løbende at følge med på LandbrugsInfo Og ikke mindst at abonnere på nyhedsbreve fra de lokale kontorer. Disse indeholder både faglig viden, regeltolkning og bud på, hvordan man bedst tilpasser sig de nye regler og rammebetingelser. Rigtig god fornøjelse med Plantekongres2011. Jeg er sikker på, at vi alle vil få et stort udbytte af den. 8

27 1/10/ Foto Jens Tønnesen Ny pesticidafgift Vi venter fortsat på et lovforslag om de ændrede pesticidafgifter og vi går ud fra, at politikerne vil holde løftet om, at det vil få en udformning, så det ikke vil føre til udflagning af produktionen Derudover skal jeg minde om, at provenuet absolut ikke må overstige den lettelse i jordskatterne på 150 mio. kr., som vi har fået. Vores bud på den rigtigt løsning januar 2011 Til slut vil jeg gerne bringe en varm tak til alle vores samarbejdspartnere. Uden et godt samarbejde med jer alle kan vi ikke løse vores opgaver. Vi har i vores faglige arbejde kontakt hele vejen rundt til leverandører af hjælpestoffer, aftagere af vores produkter og til de myndigheder, der er med til at lægge rammerne for vores erhvervsmæssige aktiviteter. 17