NR ÅRGANG. 25 års jubilæum for eleverne fra 1983 Foto: 6001

Transkript

1 NR ÅRGANG 25 års jubilæum for eleverne fra 1983 Foto: 6001

2 Udgiver Georg Stage Foreningen. En upolitisk forening af tidligere befalingsmænd og elever fra skoleskibet Georg Stage. Bestyrelsen Formand Peter Armfelt Bakken 2, DK-3050 Humlebæk Tlf.: Næstformand Jan Hamilton Ordrup Jagtvej 79 st. tv Charlottenlund Tlf.: Mail Girokonto Formand Fyns Afdeling Kurt B. Kaysen Degnemosen 1, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.: Kurt.kaysen@mail.dk Formand Midtjylland Viggo Lund Hansen Strandgade 28K, Hou 8300 Odder Tlf.: / Oz3ve@mail.tele.dk Nordisk afdeling Ole Christensen Smyckegatan 84, 1. sal S Västra Frölunda Tlf.: Kasserer/Bladets udenlands/ Medlemsservice Viggo Billstrøm Skørengen Vest St. Heddinge Tlf.: vigbil@privat.dk Ansvarshavende redaktør Peter Armfelt Redaktion Hjørdis Lorenzen Bakken 16, 3050 Humlebæk Bakken16@mail.tele.dk Annoncer Henvendelse til redaktionen Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk Kalender Julefrokost Lørdag den 15. november kl Juletræsfest For børn med voksne Søndag den 7. december kl Husk sæt allerede nu x i din kalender. Deadline for indlæg til næste nummer 10. janaur Tirsdagsaftener kl December og januar vinterferie Tirsdag den 3. februar Tirsdag den 3. marts generalforsamling Fuldriggeren Udsendes 4 gange om året. Oplag Ca stk. Grafisk produktion Nordkystens Bogtrykkeri ApS 2

3 Rettelse. Under rubrikken dødsfald blev der i sidste blad givet forkerte oplysninger m.h.t. Kaptajn Henry Peter Bergs sejlads med skoleskibet København. Kaptajn Berg afmønstrede i København før Skoleskibet begav sig ud på sin sidste rejse, og ikke som vi havde fået oplyst i utide i sidste havn i Sydamerika. Vi beklager dybt denne fejl. Husk vores julefrokost. Lørdag den 15. november kl i Georg Stage stuen Langebrogade nr. 8. Vi byder igen på en julebuffet kreeret af vores ene forpagter Caroline. Dem der har været med sidste år ved jo hvad der venter dem. Herefter kaffe. Prisen i år er 200 kr. pr. person. Til gengæld er foreningen vært til den første øl og snaps, og herefter kan øl og snaps købes til særdeles billige priser. Tilmelding nødvendig så snart i modtager dette blad. Den endelige dagsorden følger i næste nummer af Fuldriggeren Tilmelding. I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af vores arrangementer, kan det gøres på en af følgende adresser eller . Peter Armfelt Tlf peter_armfelt@hotmail.com (husk _ mellem peter og armfelt) Jan Hamilton Tlf jhc@dma.dk Julefrokost i Midtjylland. Bestyrelsen G.S.F. Midtjylland vil minde om at der er julefrokost Søndag den 23. november i Marineforenings lokaler, Kovnogade 2, Århus C. Husk årets juletræsfest. Søndag den 7. december kl er der juletræsfest for forældre og bedsteforældre til mindre børn i Georg Stage Stuen Langebrogade nr. 8 Vi byder på gløgg, kager og æbleskiver, og der vil være godtepose og julegaver til børnene. Prisen er 50 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig. Senest mandag den 1. december. Ved tilmelding skal antal børn, pige, dreng og alder oplyses, af hensyn til julemandens indkøb af gaver til børnene Generalforsamlingen. Generalforsamlingen vil finde sted tirsdag den 3. marts kl i Georg Stage Stuen Langebrogade 8. Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen byde på en øl og en bid brød. Af hensyn til dette arrangement skal der ske tilmelding, hvis man ønsker at deltage i spisningen. Prisen for den traditionelle julebuffet vil igen i år være kr.: pro person. samt drikkevarer til beskedne priser. Tilmelding til julefrokosten skal ske senest den 20. november til: Formand Kasserer Best. medl. Viggo Lund Hansen oz3ve@mail.tele.dk Ronald Peter Grassmé ronald@grassme.dk Alex Stigsen alexstigsen@webspeed.dk 3

4 Eleverne fra togtet 1983 holder 25 års jubilæum i G. S. stuen 4

5 Georg Stage Foreningen Julefrokost Onsdag den 10. december kl på hotel Ærø i Svendborg med damer Restauranten serverer en stor traditionel juleanretning. Pris kun 150 kr. pr. pers. (foreningen yder et tilskud). Tilmelding senest den 3. december til tlf / mobil eller kurt.kaysen@mail.dk Invitationen udsendes pr. til de adresser vi kender. Øvrige sendes pr. post. Med kammeratlig hilsen På vegne af bestyrelsen for Fyns Afdeling Kurt Kaysen Stiftelsen Georg Stages Minde Skoleskibet Georg Stage A. H. Vedels Plads Nyholm 1439 København K tlf fax kontor: stiftelsen@georgstage.dk skibet: skoleskibet@georgstage.dk Skal foreningen have en slopkiste.? Vi bliver tit kontaktet af div. Firmaer, som ønsker at sælge deres souvenirs med vores logo. (Slips, kasketter, muleposer, lightere m.m.) Firmaerne henviser til, at mange andre foreninger sælger disse varer, til stor glæde for medlemmerne. Nu er det svært at vide om vi her i vores forening har et behov for dette. Skulle jeg selv komme med et bud, kunne en pose i model af en stor netto pose, men en halv gang større og med foreningens logo på begge sider komme på tale. Prisen må ikke være for høj, og syningerne og hanke skal være rigtig solide. Posen må ikke veje særlig meget, og skal sammenlagt kunne transporteres i en lomme. Evt. kunne der også stå GEORG STAGE ELEV TOGTET OG ÅRGANG. Hvem ved.? Måske kunne det endda give kontakt til nogle andre i den lange kasse kø. Samtidig sparer man jo ca kr. hver gang man husker at tage posen med. Kunne det være en god ide eller er der blandt vores medlemmer nogle som ligger inde med andre gode ideer, så ring, skriv eller mail ind til os. Telefonnumre og mailadresser står foran i bladet. Bestyrelsen vil herefter arbejde videre med de indkomne forslag og indhente tilbud og priser, som vi herefter vil forelægge for jer inden vi træffer en endelig beslutning. Formanden Kaptajn Børge Barner Jespersen Fylder 75 år. En af skoleskibet Georg Stage s tidligere mangeårige Kaptajn, Børge Barner Jespersen fylder den 27 november 75 år. I året 1950 den 10. juli troppede en lille tætbygget gut op langs Georg Stage s skibsside for at påmønstre til årets andet togt. Adgangsbilletten til skibet havde været skolens udtalelser: Høflig, velopdragen og pålidelig. Skulle egne sig godt til søen. Nu skulle udsagnet prøves i praksis. 5

6 Udstyret med skibsnummer 57 gennemførte Børge Barner Jespersen togtet til skibets store tilfredshed, - i hvert fald at dømme efter afskedssalutten: Flink, venlig, rolig og pålidelig. Styrmandsemne. Børge tog hjem fra Georg Stage for at søge hyre. Det lykkedes, og i 1954 vendte han tilbage til skibet for at mønstre som understyrmand (kvartermester). Igen var der ros til den energiske unge mand, og i forlængelse af togtet som understyrmand valgte Børge at indfri udtalelsen fra elevtiden: At blive styrmand. Med navigationsskolen vel overstået kom turen til søværnet, hvor Børge fik betroet det stolte skib Sleipner som fører. været taget under kærlig og kyndig behandling af Børges ITSTAR. I foråret 1992 blev Børge fører af rederiet Lauritzens Lilla Dan, hvor han blev til han ønskede at gå på pension. Børge har altid i sin tid som kaptajn på Georg Stage taget godt imod Georg Stage Foreningens medlemmer, når de i en større flok en gang om året besøgte skibet efter endt togt. Enkelte medlemmer har ligeledes nydt godt af Børges gæstfrihed og fået en rundvisning og en sømandssnak, hvor end han har været ansat. Ligeledes har han mange gange om vinteren stillet op i foreningen og fortalt historier ud fra sine mange års erfaringer. Georg Stage Foreningen ønsker Børge rigtig hjertelig tillykke med de 75 år og god vind fremover. Formanden. Nærfarten i søværnet gav mod og lyst på større vidder og i rederiet Skov fik Børge mulighed for 18 måneder på US West Coast og Sydamerika Imidlertid havde Børge aldrig fået så rosende udtalelser med på vejen, som han fik i sejlskibene, og i 1962 var han tilbage i Georg Stage som 2. styrmand. Fra 1963 sejlede Børge som overstyrmand og den 1. juli 1974 afløste han Kaptajn Nørgaard som fører af Georg Stage. De følgende 8 år kunne Georg Stage s fører altid kendes på røgen som stod ovenud af piben i solskin og nedenud i regnvejr. Piben var der altid. Efter togtet 1982 overlod Børge hvervet som fører til skibets mangeårige regnskabsfører Jørgen Berthelsen. Selv søgte han nye udfordringer, og sideløbende med tjansen som overstyrmand (senere kursusleder) på Sørlandet, fører på Kaskelot og overstyrmand på Statsråd Lehmkuhl startedes riggerfirmaet ITSTAR. Op gennem firserne har skibe som Hellas, Mira, Silvery Light, - og skoleskibet Danmark 6 SALVAGE & SURVEY STS MARINE CONSULT makes it faster and easier for you Phone hours service For 25 år siden blev Helsingør Værft Lukket. Normalt er et jubilæum en glædelig begivenhed, men det kan man just ikke sige i dette tilfælde, da beslutningen for 25 år siden blev taget til, at lukke Helsingørs største arbejdsplads gennem 101 år. På det tidspunkt var værftet en del af Lauritzen Koncernen, og tiden gjorde, der skulle skæres ned på antallet af danske skibsværfter. Hele håndværket omkring det at bygge stålskibe og store skibsmotorer var for længst draget østpå.

7 Det gik ikke alt for godt i Danmark dengang. Forhåbningerne til at arbejdsmarkedet ville kunne opsluge 700 skibsværftsarbejdere, når de for sidste gang gik ud gennem de mange minderige fortællingers port mod Allégade, var ikke store. For dem der nærmede sig de 50 var udsigterne for at finde et nyt arbejde nærmest håbløse. For de fleste af dem blev værftet den sidste arbejdsplads. Det der skulle have været den store 100 års jubilæumsfest året før, for alle de ansatte, blev dulmet af rygterne om værftets snarlige lukning. Her var mange værftsarbejdere, hvis fædre havde arbejdet på værftet, og tanken var, at deres sønner også engang skulle i lære på værftet. I tiden op til værftets lukning var mange gode kræfter på færde i en overlevelseskamp, men forgæves. Georg Stage har gennem mange år brugt Helsingør Værft til dokning og diverse ombygninger samt reparationer. M/S Filipinas. Det blev Helsingør Skibsværfts sidste nybygningsordre nr. 429, men det kombinerede skole og fragtskib var for stort til, at det kunne bygges i Helsingør. Det blev i stedet Lauritzensøsterværft i Ålborg som byggede skibet. Men det statsejede filippinske skib blev registreret som bygget i Helsingør, og styringen af byggeriet foregik da også på værftet i Helsingør. Dåben fandt sted på Langelinie, hvor flere hundrede var inviteret til champagneparty med præsidentfruen Imelda Marcos, kendt for en umagelig stor og anstødelig sko samling. Hun var fløjet ind fra det fattige ørige ud for Asiens østkyst. Værftsdirektør H.J.Esmann Olesen forestod den formelle aflevering af skibet, og Erling Jensen og skatteminister Isi Foighel var også blandt de prominente gæster. Mandag den 11. juli 1983 stod Filipinas ud af Københavns Havn på sin jomfrurejse. Med om bord var godt en snes særligt indbudte danske gæster, der skulle med den halve klode rundt til det forventede anløb i den Filippinske hovedstad Manila 5 6 uger senere. Gæsterne var hovedsageligt medlemmer af Eventyrernes Klub, men der var også enkelte med fra Helsingør blandt dem pastor ved Mariæ kirke, Richard Bjerglund. Filipinas nåede ikke længere end til Elbens munding ud for Hamburg. Gæsterne var allerede meddelt flere ændringer i sejlplanen, og efter at have ligget til ankers i flere dage, foretrak de fleste af jomfrurejsens danske deltagere at blive sat i land i den lille nordtyske by Brunsbuttel for at tage hjem. Først en uge senere forlød det, at det var lykkedes at skaffe en last byg i den belgiske by Gent. Lasten skulle betale for turen hjem. Men det blev ikke det sidste man skulle høre til Filipinas. Finansieringen af skoleskibet Filipinas var en del af et dansk u-landsprojekt, og som sådan en gave til den filippinske stat. Desværre var det bare sådan, at den Filippinske stat så godt som ingen handelsflåde havde. De mange søfolk der ville blive uddannet på skibet, kunne regne med i stedet at komme til at arbejde som billig arbejdskraft i andre landes skibe, blandt andet i den store danske handelsflåde. Efter at Helsingør Dagblad havde skrevet en artikel om disse forhold, blev Sømændenes Forbund rasende. Men lad os slutte med begyndelsen. Mads Holm grundlæggeren at Helsingørs Værft. Ikke bare er det 25 år siden at værftet lukkede, men i år er det også 160 år siden, den forunderlige tilfældighed indtraf, som skulle føre til oprettelsen af det jernskibsværft, der blev så dominerende og afgørende en arbejdsplads i Helsingør. Grundlæggeren Mads Holm blev født i Nykøbing Mors som resultatet af et uægteskabeligt forhold mellem den fattige tjenestepige Maren Nielsdatter og borgmesterens karl. Han blev udlært træskibsbygger i Thisted, inden han efter aftjent værnepligt som marinesoldat fik ansættelse på Rohmann & Barfoeds træskibsværft i Helsingør. 7

8 Året var 1884, og en amerikansk bark lagde til for at blive klargjort til den videre rejse over Atlanten til Boston. Skibet kunne godt bruge en tømmermand til turen, og unge Mads tog en rask beslutning. Han mønstrede om bord, og det skulle føre til en eventyrlig rejse og den utrolige rigdom, der skulle gøre ham i stand til 34 år senere at anlægge et skibsværft i Helsingør. Ved ankomsten til Boston hørte Mads om guldfeberen, der rasede i Californien, og han tog en ny hyre på et skib, der sejlede den lange vej ned rundt om Cape Horn og op til San Francisco. Med tyfus i kroppen gik han i land, og så fulgte han med det øvrige mandskab ind i Sierra Nevadas mange dale, hvor der blev vasket guld i store mængder. Men det gjorde Mads ikke. Han byggede i stedet hytter til guldgraverne. Og han tjente så gode penge, at han kunne købe et stort stykke egetræsbevokset landområde ved San Franciscobugten. Her etablerede han et savværk, så han nærmest kunne industrialisere sit hyttebyggeri, og skoven leverede rigeligt med træ til, at han også kunne anlægge sit første træskibsværft. Mads Holm havde været 6 år i Amerika, da han realiserede al sin ejendom og vekslede værdierne til guld, som han gemte i et bælte spændt rundt om kroppen. Iført pjalter og en seksløber i bukselinningen begav han sig ud på den lange og ikke ufarlige rejse, tværs over det enorme nybyggerland til New York. Bag sig efterlod han en bebyggelse omkring savværket og værftet, og dermed blev han uden at vide det grundlægger af millionbyen Oakland. I 1855 var han hjemme igen, og han slog sig ned i Aabenraa, hvor han anlagde et specialværft for sænkekølsskonnerter. I 1870 tog han initiativ til dannelsen af dampskibsselskabet Norden, og dermed fødtes også den fremsynede ide at etablere et jernskibsværft. Mads Holm henvendte sig til Carl Frederik Tietgen enerådende hersker over DFDS og Burmeister & Wain. Men den fine mand ville ikke have noget at gøre med horeungen fra Nykøbing Mors. 8 Mads gik igen sin enegang, og han kendte jo til Helsingør og byens ideelle beliggenhed for et storværft. 1.marts 1882 blev aktieselskabet Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeri stiftet. Den 13. november påbegyndtes den første nybygning S/S Helsingør. Det blev til 429 registrerede nybygninger gennem de efterfølgende 101 år. Kilde Helsingør Dagblad. Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det så blevet et synonym for sørøvere og atter senere for ulovlig kopiering af musik eller mærkevarer. Tidligere brugte man også ord som korsarer, kapere og fribyttere og i middelalderen brugtes udtrykket fetaljebrødre. I Danmark taler vi gerne stolt om vikinger som erobrere og eventyrere, men for folk i udlandet har man også betragtet vikinger som sørøvere. Men der har også været andre pirater i de danske farvande, dog uden papegøjer på skuldrene og træben som man som regel forestiller sig sørøvere.

9 Skibe og våben. Skibstyperne brugt af pirater i middelalderen kan groft sagt opdeles i to typer, nemlig snekker og kogger. Snekken var en videreudvikling af vikingeskibet og var hurtigt sejlende, men uden den store lastkapacitet. Koggen var derimod stor, tung og langsomt sejlende, men til gengæld havde den plads til mange krigere og last. Desuden kunne den udstyres med kasteller, som var et tårn agter og muligvis også foran i skibet, som kunne give skibets forsvarere en stor fordel i kampen. Fra sørøverfilm kender vi de store sejlskibe spækket med kanoner, der affyrer bredsider mod hinanden. Det har næppe været meget udbredt, da man dermed smadrede skibet man ville erobre. I middelalderen var kanonen en ny opfindelse, der ikke havde den store effekt udover at larme og skræmme modstanderen. Skibene kæmpede derfor på en anden måde, nemlig ved at sejle tæt på hinanden, så søfolk og soldater kunne gå i nærkamp som på landjorden. Det var altså sværd, økser og buer der i højere grad afgjorde kampene end kanoner erobrede otte skippere fra Hansestæderne et sørøverskib og tog piratkaptajn ved navn Rambow og ni af hans mænd til fange. Nogle af sørøverne blev straks kastet i havet, men resten mistede hovederne, der blev sat på stager i Helsingør, sandsynligvis på den pynt, hvor Kronborg nu ligger. Her skulle de advare andre sørøvere om hvad der ventede dem, hvis de ikke opgav deres uhæderlige erhverv tallet var en periode plaget af megen ufred. Hovedfjenden for Det danske Rige var Hansestæderne, som var et forbund af byer omkring Østersøen og ved Nordsøen. Byerne havde forskellige styreformer, men formåede alligevel at mødes til den såkaldte Hansedag, hvor beslutningerne om forbundets politik blev taget. I slutningen af 1360èrne havde Danmark under Valdemar Atterdag sidst været i krig med Hansestæderne og tabt. Efter denne krig var antallet af danske sørøvere taget så meget til, at Hansestæderne var nød til at udruste krigsskibe for at beskytte deres handelsskibe. De danske sørøvere havde sandsynligvis base på øen Hjortholm i Stavns Fjord ved Samsø. Det var en central placering, hvorfra man hurtigt kunne slå til over hele Danmark. Dronning Margrethe I blev flere gange beskyldt af Hansestæderne for at holde hånden over sørøverne og endda støtte dem, men dronningen fik sagen trukket ud i årevis. Selvom sørøverne kunne røve fjendens skibe uden at blive forfulgt af kongemagten, var det alligevel ikke ufarligt. I Kort tid efter lovede også kongemagten at deltage i jagten på sørøverne, men det ser ud til at det mest blev ved løfterne. Skaden, som sørøverne forvoldte hansestæderne, var øjensynligt for værdifuld til at der blev sat effektivt ind over for sørøverne, der i flere tilfælde oven i købet var danske adelsmænd. Nogle år senere blev det Danmark, der blev offer for sørøvere. Fra 1389 var dronning Margrethe I nemlig i krig med den svenske kong Albrecht. Kong Albrecht blev hurtigt taget til fange og det meste af Sverige erobret, men Stockholm forblev tro mod kongen. For at støtte den hanse-venlige by, begyndte Hansestæderne at udstede kaperbreve til søfolk, der ville plyndre og erobre danske skibe. At være i besiddelse af et kaperbrev 9

10 betød groft sagt at man var statsautoriseret sørøver. Den nemme adgang til forsyninger betød en stor opblomstring i antallet af sørøvere på havene. Et problem ved at være sørøver var nemlig adgangen til havne. Som udgangspunkt var byerne langs Østersøens kyst lukkede for pirater, men i krigstid, hvor piraterne skulle genere modparten mest muligt, kunne havnebyerne tillade pirater at få forsyninger, hvilket som sagt skete i Hansestæderne fra I de efterfølgende år anslås det at over 5000 mand deltog i kapreriet. Manglen på gode baser fik det dog til at tynde ud i antallet af sørøvere. Mange forlod Østersøen for i stedet at finde nye jagtmarker i Nordsøen. Især det politisk fragmenterede Østfrisland, blev hjemsted for mange sørøvere, der samarbejdede med lokale høvdinge for at få husly og fred til at plyndre de mange handelsskibe, der passerede tæt forbi. Det varede dog kun til omkring år 1400, hvor Hansestæderne sendte en samlet krigsflåde af sted og fangede eller fordrev hundredvis af sørøvere. Hvorfor holdt sørøveriet op i danske farvande.? En af grundene til at Øresundstolden blev indført i 1420èrne var, at kongen til gengæld lovede at holde farvandene fri for sørøvere. Hvor stor effekten var i begyndelsen er svært at sige, og det er muligt at løftet kun var et Salgstrick for at få den nye told til at glide lettere ned. Ud fra den meget sørøveraktivitet i de foregående år, ser det dog ud til at have været nødvendigt. At bruge kapere som våben i en krig var ikke uproblematisk. Fra flere og flere hansestæder kom der klager over at deres skibe også var blevet udplyndret af kaperne, der ellers kun skulle angribe danske skibe. Efter fredsslutningen i 1395 skulle man tro at kapervæsnet ophørte, men det blev i stedet til regulært sørøveri. Forholdene for sørøverne blev vanskeligere, da havnene i hansestæderne nu var lukket land efter kaperbrevene var udløbet. Derfor måtte de finde nye baser, og det gik blandt andet ud over tyndt bemandede borge i Finland. Her kunne de leve i fred i den store del af året, hvor vandet var lukket af is. 10 Sørøveriet sluttede dog oppe med middelalderen og sundtolden. I renæssancen kendes der til klager over sørøvere, der fik kong Christian III til at udruste et antal orlogsfartøjer til at tage på sørøverjagt. Det samme gentog sig nogle år senere under Frederik II, og det gav resultater. I 1571 fangedes hele 32 sørøvere, hvoraf 27 blev henrettet i Helsingør. Straffen for sørøveri var hård. I middelalderen blev sørøverne halshuggede og fik deres hoveder sat på pæle til skræk og advarsel. I renæssancen

11 hører vi om et større antal sørøvere, der blev lagt på hjul og stejle. Sørøveriet var også et barsk erhverv. Ofte blev der gjort kort proces med søfolkene fra de erobrede skibe, de blev simpelthen kastet i havet. Længere oppe i tiden hører beretningerne om sørøvere i danske farvande op. Måske har de strenge straffe haft en virkning, eller også har fjernere mål og rigere bytter trukket potentielle sørøvere til den nye verden. Fortællinger om sydens sol, sortlokkende skønheder og spanske skibe tungt lastet med sølv har skabt nye udfoldelsesmuligheder for sørøvere, men det er en anden historie. Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Holmens Kirke. Christian den Fjerdes gamle kirke, Søfolket s kirke, hvor Niels Juel og Tordenskjold fik deres hvilested. Man kan fra alverdens havne sejle lige ind til Holmens kirke. Sådan kom flådens officerer og mandskab også i gamle dage sejlende til kirken i deres chalupper og andre småfartøjer. De lagde til ved Kronometertrappen lige ved Holmens kirke, - midt i storbyens hjerte, hvor travle mennesker også i dag haster forbi, mens lyden fra trafikken er stedets baggrundsmusik hele dagen. Her skyder Holmens kirke op af Børsgravens vand, - en tavs genbo til Børsen, der engang var byens urolige handelscentrum, og med sit ejendommelige Dragetårn også er et værk af Christian den Fjerde. Holmens kirkes tilblivelse skyldes alene Christian den Fjerdes store kærlighed til søens folk, samt hans urokkelige tro på Danmarks fremtid til søs. I et lykkeligt inspireret øjeblik skabtes hos den gamle heltekonge den tanke, at give Søfolket en kirke, og bygge den netop her i stadens daværende centrum mellem byens ældgamle, bugtede kanaler. Kirken rejstes af murene om Christian den Fjerdes gamle ankersmedje og Den Kongelige Mønt, som var opført af Frederik den Anden Disse bygninger lå på Bremerholm (også kaldet Holmen), og her udfoldede der sig i hine dage et travlt og pulserende liv. Skibe blev bygget og rigget til, nye værksteder og magasiner indrettedes, fæstningsværker og volde anlagdes, og midt i hjertet af al denne travle virken, kunne man fornemme pulsslaget bag ankersmedjens mure. Her hørtes hammernes drønende slag og armboltens klang, blæsebælgenes hivende sug og ildens knitrende lyd. Her sås gnisterne springe i lystig leg, mens studene tungt måtte trække Holmens store hammermølle, og deres hæse brøl blandedes med larmen fra smedjen og møntens klippen og stempelslag. Den 5. september 1619 indviedes under klokkeklang den gamle ankersmedje til kirke for flådens og Holmens mænd. Rummet i kirken blev dog hurtigt for lille, da flåden og værftet hurtigt voksede, og i årerne 1641 til 1643 foretog kongen den store ombygning, som skabte den kirkebygning, som endnu i dag er bevaret. Ankersmedjens tag løftedes op i højde med møntens tag. Denne bygning inddroges i kirkebygningen, og de to sideskibe byggedes til, så kirken blev til en korskirke. Nu kappedes gavmilde sognebørn om at skænke deres kirke kunstfærdige og kostbare mindesmærker. Mestersmeden ved den gamle ankersmedje, Hans Ulriksen Svitzer, gav i 1646 den kulturhistorisk interessante døbefont af smedejern, som skænkedes med det særlige formål, at skulle bruges til dåb af maurer, indere eller sorte slaver, som arbejdede på Bremerholm. Den nidkære kirkeværge, Gabriel Jacobsen Kyng, skænkede juleaften 1659 den pragtfulde lysekrone i korsskæringen. De 38 messingbalustre foran koret er skænket af kgl. Embedsmænd i Frederik den Tredies tjeneste og alle forsynet med givernes navne. Hele kirkerummet beherskes af de skønne og monumentale egetræsudskårne prædikestol (1662) samt altertavle (1661). De er begge udskåret af en af det 17de århundredes dygtigste billedskærere Abel Schrøder den yngre. Disse kunstværker, udført i datidens barokke stilart, er ikke blot til pynt. Kunstneren har øjensynligt lagt hele sin sjæl ind i disse arbejder i ønsket om at skabe et mesterværk, som også skulle tale til menigheden. 11

12 Prædikestolen udtrykker forkyndelsen, idet hele biblen er gengivet i korte træk fra Moses, der med lovens tavler i hånd står nederst, til den opstandne og himmelfarne Kristus skikkelse foroven, der med himmelkuglen i venstre hånd og højre arm oprakt forkynder guds ord og maner til lydhørhed. Altertavlen udtrykker velsignelsen. Her kampskibe, Niels Juels admiralskib Christianus Quintus og linieskibet Holsten. Kirkens Gravkapel. Kapellet er et monumentalt og kunstnerisk gennemført bygningsværk i italiensk hollandsk gengivers Jesu frelsergerning i fire over hinanden liggende relieffer, nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Øverst krones kunstværket af den velsignende Kristus på himmelbuen. Over opgangen til prædikestolen hænger et kunstnerisk set meget værdifuldt sandstenskrucifiks. Det er resterne af et storstilet monument, som Christian den Fjerde efter sin død, agtede at lade opsætte i sit kapel i Roskilde domkirke, men som ved Tøjhusets brand 1647, - et år før kongens død, - fuldstændigt ødelagdes. Til venstre for prædikestolen finder man et smukt og ligeså værdifuldt Epitafium, hvis Basrelief Natten er et originalt arbejde af Bertel Thorvaldsen. I hovedskibet hænger to sjældent smukke skibsmodeller af to af den danske flådes gamle 12 barokstil opført 1708 på foranledning af kirkepatronen, generaladmiralløjtnant Ulrik Christian Gyldenløve (Christian den Femtes søn) for midler som Gyldenløve selv skaffede til veje, bl.a. ved at foreslå kongen, at Holmens kirke fik anvist de bøder, som idømtes ved højesteret. Af berømte danske søhelte hviler her admiral Niels Juel, bedst kendt for slaget mod svenskerne i Køge bugt Tordenskjold, den dansk norske eventyrskikkelse, der i en alder af kun 29 år blev viceadmiral i den danske flåde, men knapt et år efter faldt under en duel i Tyskland og to måneder senere, en sludfuld januar, nærmest blev smuglet ind i Holmens kirkes underste gravkapel. Af andre kendte mænd, som hviler i kapellet, skal blot her nævnes kommandørkaptajn og fabriksmester Henrik Gerner, Holmens kirkes

13 mangeårige organist, komponisten Niels W. Gade, overkammerherre og overhofmarskal Adam Vilhelm Hauch, Statsminister, greve Christian Gregers Haxthausen m.m. flere. 13

14 Fødselsdage november Carlo Korsaa Nyhavn 44, 1., DK-1051 København K Fylder 94 den Carl Erik Sørensen Apotekervej 18, DK-5700 Svendborg Fylder 80 den Helge Franck Nielsen Elmevej 5, DK-3500 Værløse Fylder 75 den Erik Hove Sørensen Helvegshøjen 9, DK-8800 Viborg Fylder 70 den Hans Jacob Nystrøm Nyggjivegur 27, FO-700 Klaksvik Fylder 40 den Johnny Thejl Gærumvej 67, DK-9900 Frederikshavn Fylder 30 den Anders Hansen Hjortdalsvej 3, DK-2720 Vanløse Fylder 65 den Ken Pedersen Assentorpvej 4, st. th., DK-4295 Stenlille Fylder 20 den Morten Bisp Reynstún 6, FO-160 Argir (postmogur) Fylder 30 den Poul Christensen Ingevej 39, DK-2740 Skovlunde Fylder 88 den Børge Barner Jespersen Ausraliensvej 31, st. th., DK-2100 København Ø Fylder 75 den Aksel Valdemar Skjødt Lendemosevej 10, , DK-2850 Nærum Fylder 88 den Majken Justine Ovesen Nordvej 24 B, Thurø DK-5700 Svendborg Fylder 30 den Torben Harald Alne V. N. 1963, Box 334, DK-3900 Nuuk Fylder 65 den Lars Chr. Holm Hansen Lundevejen 4, DK-4270 Høng Fylder 40 den Fødselsdage december Rudolph Bilde Mølhøj 12, DK-6950 Ringkøbing Fylder 60 den Henrik Egede Fredsbo Postboks 133, DK-3900 Nuuk Fylder 30 den Aage Falkenberg H. C. Andersens Boulevard 42, DK-1553 København V Fylder 81 den Axel Vikjær 449, Greenway Drive, USA Leonia, New Jersey Fylder 92 den John Chr. Schultz Julius Posselts Vej 6, 2. th., DK-9400 Nørresundby Fylder 89 den Steen Kokborg 2661 Tallant Road, # MW-511, USA Santa Barbara, California Fylder 86 den Fødselsdage januar Kjeld Einar Stærmose Åsmarkegade 24, DK-4941 Bandholm Fylder 65 den Poul Christensen Mortel Alle 12, DK-2791 Dragør Fylder 83 den Jan Christensen Ny Hagestedvej 51, Hagested DK-4532 Gislinge Fylder 60 den Thomas Kristensen Mellemlyng 20, DK-4600 Køge Fylder 30 den Ralf Frausing Aspebakken 6, Orø DK-4300 Holbæk Fylder 75 den Peter Sandberg Rongsted Frederiksborgvej 31, 3. th., DK-2400 København NV 14

15 Fylder 40 den Knud Andersen 2816, Countrybrook Drv. L-11, USA Palm Harbour, Florida Fylder 81 den Ove Gustav Andersen Østre Havnevej 29, Havnebyen DK-4583 Sjællands Odde Fylder 65 den Carsten Hall Weibrecht Vornæs Skovvej 24, Tåsinge, DK-5700 Svendborg Fylder 65 den Ole Qvist Petersen Slagterivej 17, 1., DK-4230 Skælskør Fylder 70 den Ervin Leo Brettschneider Kærstykkevej 81, DK-2650 Hvidovre Fylder 81 den Jørgen Høyer Rasmussen Kogtvedhøj 5, DK-5700 Svendborg Fylder 84 den Fødselsdage februar Henrik Wærn Kildetoften 9, Tved DK-5700 Svendborg Fylder 40 den Lone Bülow Beckmann Gl. Vardevej 149, DK-6715 Esbjerg N Fylder 30 den Hans Christensen Vestergade 87 F, 2. tv., DK-8600 Silkeborg Fylder 75 den Jørgen Nielsen Astrupvig 110, Astrup Vig, DK-7870 Roslev Fylder 75 den Ole Fentum Wæbersvej 4, DK-4000 Roskilde Fylder 70 den Tapio Knopp Venekatu 6, FIN Hamina Fylder 40 den Svend Martin Fischer Fanø Plejehjem, Søndre Engvej 2, st , DK-6720 Fanø Fylder 85 den Jan Thomsen Borghaven 25, DK-2500 Valby Fylder 50 den Knud Johan Jenfeldt Kukkervænget 34, Thurø, DK-5700 Svendborg Fylder 82 den Lulu Thaarup Høegh Box 430, DK-3900 Nuuk Fylder 30 den Steen Helge Nielsen Kildetoften 55, DK-5600 Faaborg Fylder 70 den Fødselsdage marts Torben Fedder Esrumvej 9 A, lej. 17, DK-3000 Helsingør Fylder 60 den Frank Palle Olsen Tyvelsevej 72, Tyvelse, DK-4171 Glumsø Fylder 50 den Siiger Lukas Wilhelm Hansen Buttervej 30, DK-9990 Skagen Fylder 86 den André Silassen Tunuliaritseq B 1037, DK-3922 Nanortalik Fylder 30 den Axel Stampe Munck 37 Eggers Street, USA East Brunswick, New Jersey Fylder 85 den Hans Kurt Damsgaard Hansen Vrold Tværvej 15, DK-8660 Skanderborg Fylder 65 den Olle Ljungholm Trångelyckan 10 PL. 3530, S Torslunda Fylder 40 den Svend Erik Nielsen Lumbyesvej 14, , DK-7000 Fredericia Fylder 75 den Hans Arne J. Nielsen Baldersvænget 11, Thurø DK-5700 Svendborg Fylder 87 den Hans Karl Nielsen Torvegade 38, 1. th., DK-6700 Esbjerg Fylder 92 den Hans Edmund Pilemand Lindevang 21, DK-4970 Rødby Fylder 91 den VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 15

16 Husk vi mødes i Rabes Have Langebrogade 8 DK-1411, København K. Tlf Returadresse: G.G.S.D. MEDLEMSSERVICE, SKØRENGEN 19, 4660 ST. HEDDINGE 16