Aftale mellem Rehabiliteringssektionen og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank

Transkript

1 Aftale mellem Rehabiliteringssektionen og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Bevillingens mål ses i bilag 1 Rehabiliteringssektionen har følgende mission og vision Mission: Vi Hjælpemidler og Træning er en del af den rehabiliterende indsats. I samspil med andre støtter vi den enkelte borger i at mestre sit liv med størst mulig livskvalitet. Vi medvirker til at skabe et sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø for plejepersonalet i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Vision: Vi er kendt for at for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre. 1

2 3. Økonomi budgetforudsætninger for Rehabiliteringssektionen a. Økonomisk decentralisering Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftaleholderen tildeles således et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Institutionslederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Som udgangspunkt skal institutionens nettoramme dække alle udgifter til løsningen af institutionens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker i henhold til de godkendte tildelingsmodeller, som følge af politiske ændringer i serviceniveauet og i forhold til aftaler om korrektioner på administrativt niveau. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. b. Rehabiliteringssektionens budgetforudsætninger Rehabiliteringssektionens budget består af følgende delelementer: Hjælpemidler: - Et lønbudget, som dækker administrative og sundhedsfaglige medarbejdere samt administrationen - Et budget til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligtilpasning og handicapbiler jf. SL 112, 113, 114 og 116 og - Et budget til drift af hjælpemiddeldepot, såvel personaleudgifter som drift og vedligeholdelse af bygninger - Administration af sygeplejedepot (udgift ligger i områderne) Træning: - Udgifter til ydelser som falder under sundhedslovens Udgifter til tilkøb af ydelser fra private fysioterapeuter for at modvirke ventelister - Drift af Remstruplund Genoptræningscenter og træningsfaciliteter i Kjellerup - Drift af de decentrale træningsfaciliteter - Udgifter til ydelser som falder under servicelovens 86 - Udgifter til ydelser i forbindelse med Mestringspakken efter servicelovens 86 2

3 c. Opfølgning på mål og budget Efter indgåelse af kvalitetsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i kvalitetsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål, der er aftalt for det enkelte område. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer drøftes disse i relation til kvalitetsaftalen. Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juli og oktober. Ud fra dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvordan og hvor ofte der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen og dette beskrives i målskemaet. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes. Afdelingscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og kvalitetsaftalerne. 4. Mål for Rehabiliteringssektionen for 2014 Med afsæt i den overordnede vision, mission og byrådets og udvalgets mål samt Koncernledelsens indsatsområder har Rehabiliteringssektionen opstillet følgende mål: Mestring Mål Handlinger Succeskriterier Medarbejderne har kendskab til hinandens arbejdsopgaver Vi tilrettelægger et introduktionsprogram for nye medarbejdere, hvor medarbejderne også introduceres til andre områder i og udenfor sektionen Medarbejderne opnår større kendskab til hinandens opgaver Større sammenhæng og samarbejde omkring borgeren Større effektivitet, fordi vi ikke kompenserer så meget for hinanden, hvis vi kender hinanden bedre Vi skal sammen understøtte borgerens rehabilitering Vi laver innovationsprocesser omkring Mestring, - på tværs i Rehabiliteringssektionen Borgeren oplever en sammenhængende indsats, som bevirker, at borgeren bedre kan klare sig selv. F.eks. amputati- 3

4 Rehabiliteringssektionen bidrager i innovationsprocesser omkring Mestring udenfor sektionen Redskaberne fra Ekspeditionen bringes i anvendelse Tværfagligt samarbejde styrkes. onsområdet, lænde-ryg, kræft, børnesager, hjerneskadeområdet Borgertilfredshedsundersøgelse er gennemført Øget fokus hos medarbejderne på tværfagligt samarbejde Vi lever i højere grad op til at tænke: Behandling træning kompensation pleje Tydelighed omkring snitflader til Mestringsteamet Borgeren er aktiv medspiller i eget forløb Vi opstiller fælles mål sammen med borgeren Brugen af borgerhjulet implementeres Kompetenceudvikling i anvendelse af motiverende kommunikation. Borgeren oplever at være en aktiv medspiller i sit eget forløb. Borgerhjulet anvendes, hvor det er relevant. Udarbejde modeller for, hvem der udreder og hvem, der tildeler arbejdsmiljøredskaber, træningsredskaber og hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger (Tidligere kompetenceplan) At flere borgere benytter Hjælpemiddelhuset Modeller udarbejdes Annoncer i Ekstraposten Succeshistorie i Midtjyllands Avis De nye modeller er udfærdiget og implementeret, og modellerne er set på tværs At flere borgere benytter hjælpemiddelhuset At flere bliver selvhjulpne Nyheder fra Hjælpemiddelhuset i internt nyhedsbrev Medarbejderne informerer borgere om hjælpemiddelhuset. Personligt eller vha. telefonsvarer Sundhed det nære sundhedsvæsen At borgere kommer til Hjælpemiddelhuset for at få repareret hjælpemidler At det giver mulighed for flere sagsbehandlinger/nedsat sagsbehandlingstid 4

5 Mål Handlinger Succeskriterier Forebygge indlæggelser og genindlæggelser Vi afdækker, hvor Rehabiliteringssektionen kan bidrage til at undgå indlæggelser og genindlæggelser. F.eks. via hjælpemidler, træning, faldforebyggelse og akutfunktion Rehabiliteringssektionens indsatser foretages altid på baggrund af en helhedsvurdering. Rehabiliteringssektionens rolle er afdækket, og der er igangsat minimum én handling Temadag om TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) i Rehabiliteringssektionen Den nye dokumentationsinstruks anvendes Der arbejdes med muligheden for at oprette en hjælpemiddel palliationspakke light og max. Kulturen skal ændres fra: Vi ser tiden an til borgeren skal have det hele fra start Antallet af borgere, der bliver indlagt/genindlagt med forebyggelige diagnoser, bliver nedbragt Borgeren bliver ikke indlagt/genindlagt, fordi de rette hjælpemidler er til stede fra start Vi sikrer sammenhængende, koordinerede og differentierede rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade i alle de faser af forløbet, der involverer kommunale indsatser Vi udarbejder model for visitationspraksis til GOR døgngenoptræning Vi udarbejder model for indhold og omfang af de visiterede indsatser i forhold til det gældende serviceniveau præciseret på funktionerne: GOR døgngenoptræning, GOR ambulant genoptræning, de midlertidige pladser på Fuglemosen og på Gødvad samt de lokaltrænende terapeuter Silkeborg Kommune leverer graduerede indsatser på hjerneskadeområdet Medarbejderkompetencer er tilpasset kvalitetsbeskrivelserne i forløbsprogrammet for erhvervet hjerneskade Der er lavet arbejdsgange, der understøtter ovenstående Vi udarbejder en strategi for opkvalificering af medarbejder-kompetencer, der er tilpasset funktionerne: GOR Døgn-genoptræning, GOR ambulant genoptræning, de midlertidige pladser på Fuglemosen og på Gødvad samt de lokaltrænende terapeuter 5

6 Vi udarbejder model for overlevering fra GOR til de øvrige funktioner Velfærdsteknologi Mål Handlinger Succeskriterier Vi er aktive samarbejdsparter i forhold til velfærdsteknologiske produkter. Vi holder os orienteret om produkter og udvikling bl.a. i relevante netværk Rehabiliteringssektionen henter viden om igangværende projekter i kommunen fra velfærdsteknologigruppen I et tæt samspil med chefkonsulenten for velfærdsteknologi - afprøver vi nye løsninger i afgrænsede områder og evaluerer grundigt inden fuld implementering - samarbejder vi med andre kommuner, regionen og private firmaer om afprøvning af produkter De udvalgte produkter hjælper til at højne borgernes livskvalitet, medarbejdernes arbejdsmiljø samt nedbringe medarbejdernes tidsforbrug Rehabiliteringssektionens rolle og ansvar er beskrevet. (Økonomi, udvikling og drift) Medarbejderne har kendskab til projekterne Vi forholder os til udfordringer i forhold til velfærdsteknologiske produkter set i forhold til hjælpemidler/ boligændringer, mestring og etik og forsøger at finde løsninger hertil Kommunikation og digitalisering Mål Handlinger Succeskriterier Vi bidrager til at gøre flest mulige borgere digitale Vi laver forsøg med SMS beskeder til borgere Færre udeblivelser til 1. gangs besøg vedr. genoptræning Vi guide borgere til at ansøge og bestille digitalt Flere af Rehabiliteringssektionens borgere bliver digitale Vi henviser borgere til de digitale løsninger og til steder, hvor løsningerne kan læres, bl.a. Borgerservice og 6

7 biblioteket Vi øger borgertilfredsheden og den gode borgerservice igennem en øget kommunikationsindsats Hjemmesiden gøres mere tilgængelig for borgerne Hjemmesiden er oplysende og borgervenlig 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar Bilag 1 De seneste års udvikling på sundhed og omsorgsområdet har betydet, at Sundhedsområdet via af det nære sundhedsvæsen er blevet tættere integreret med den kommunale Pleje og Omsorg. En stor andel af bevilling 73 ældreområdet, omfatter således borgere i aldersgruppen under 65 år. Sammenhængen mellem udgifter og indsatser på sundhedsområdet, har i højere grad en effekt på udgifter og indsatser på Ældreområdet. Bevillingsaftalen for 2014 er derfor forsøgt udformet som en integreret opstilling af mål, handlinger og succeskriterier, der går på tværs og omfatter initiativer både på sundhedsområdet og ældreområdet. Mål Handlinger Succeskriterium Sundhed og det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på den sociale ulighed (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus) Borgerens mestringsevne og handlekompetence styrkes gennem relevante og veldokumenterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsinitiativerne der blev igangsat i 2013 udvikles og forbedres på baggrund af evalueringer. Der er udarbejdet projektbeskrivelse på forskellige områder og på denne baggrund igangsættes mindst ét nyt initiativ. At antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres, så det ligger under gennemsnittet for Region Midtjylland. I dag ligger Silkeborg Kommune 8 pct. over regionsgen- 7

8 Der foretages yderligere sundhedsinvesteringer inden for forebyggelsesområdet f.eks. over- /undervægt nemsnittet. At den kommunale medfinansiering nedbringes i Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde internt i og på tværs af afdelinger og sektorer i Silkeborg Kommune Med udgangspunkt i dataunderstøttede analyser, sættes der fokus på områder, hvor den kommunale medfinansiering kan nedbringes. Afdelingerne anlægger altid et helhedssyn i forhold til borgerne i implementeringen af forebyggelsespakkerne, som kredser om følgende emner: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad og Måltid Mental sundhed Overvægt Rygning Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Flere afdelinger involveres i implementering og videreudvikling af initiativerne inden for Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker At sundheds- og mestringsperspektivet indgår i initiativerne på tværs af afdelingerne Der er i implementeringen af forebyggelsespakkerne særligt fokus på udsatte børn og unge. Eksempelvis tidlig indsats for sårbare forældre og i forhold til tobak og rusmidler på ungdomsuddannelserne. Styrke implementeringen af frivilligstrategien ved at: Formidle kendskabet til den kommende ambassadøruddannelse Sikre ressourcer til nødvendig uddannelse af frivillige f.eks. motionsinstruktører, motionsvenner, motionsmakkere, ITsupport og IT ambassadø- Øget samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi. Øget samarbejde med flere frivillige herunder fastholdelse, rekruttering, koordination 8

9 rer Anerkendelse af den frivillige indsats og rammer for frivillige i Erhvervet hjerneskade: Styrke koordineringen og samarbejdet mellem relevante afdelinger og sektorer Det tværgående hjerneskadeteam er implementeret At pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade opnår øget viden om konsekvenserne af de kognitive problematikker og den ændrede livssituation Der opleves én indgang til kommunen for den hjerneskadede og dennes pårørende. Palliation: Borgere med behov for palliation i den sidste fase skal i videst mulige omfang selv bestemme, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. Mestring/rehabilitering Den rehabiliterende tilgang styrkes så borgeres mestringspotentiale altid søges afprøvet og styrket Borgerrettet Der udarbejdes kvalitetsstandarder for palliation. Medarbejderrettet Fagområdet udvikles: Oprettelse af pallitionsnetværk i hjemmesygeplejen og på midlertidige pladser. Kernemedarbejdernes kompetencer indenfor palliation får et løft. Borgerrettet Få kommunikeret mestringstanken til kommunens borgere Udvikle borgernes mestringspotentiale gennem tidlige indsatser Klarlægge hvilke borgere der har behov for palliativt tilbud Afdække og synliggøre, hvilke behov målgruppen har for palliativ støtte samt pleje og omsorg At flest mulige borgere med et behov, får et palliativt tilbud, der er tilpasset borgeren og deres pårørende. Borger Borgerne oplever en højere grad af personlig: Mestringsevne Livskvalitet Tryghed i forhold til stadigvæk at modtage hjælp efter behov Der udarbejdes en kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver 9

10 Medarbejderrettet Kompetenceløft af samtlige medarbejdere: Særligt fokus på plejecentrene i 2014 Medarbejdere Samtlige medarbejdere i har gennemgået uddannelsesforløbet Medarbejdernes mestringsog rehabiliteringskompetencer er styrket Økonomi Der foretages løbende effektmålinger på mestingsinitiativerne for at måle udviklingen i: Borgernes mestringsevne Økonomiske effekter Økonomi Den rehabiliterende og mestrende tilgang har en positiv effekt på Sundhed- og Omsorgsafdelingens økonomi Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed- og Omsorgsafdelingens brugere og økonomi. SINAS Udvikling af e- learningprogrammer til de forskellige faggrupper, som giver strukturerede, kontinuerlige videreuddannelsesforløb tilpasset de enkelte funktioner/faggrupper Udvikle og implementere virtuelle træningsprogrammer, der understøtter træning i træningscentrene og i borgernes eget hjem. At der implementeres mindst én velfærdsteknologisk løsning, som giver målbare effektiviseringer og besparelser Forenkle information om de forskellige procedurer (faglig håndbog) så det er enklere at finde. Effektivisere træningsindsatsen Flere borgere selvtræner Testboligen videreudvikles med nye smarte løsninger. Telesundhed på stomi. Beskrive nuværende arbejdsgange og udarbejde procedure for arbejdsgang ved anvendelse af telemedicin. Mulighed for at skabe mulighed for øget mestring af personlige gøremål i hjemmet. Effektivisere behandlingen Skabe en tidsbesparelse for borgeren Borgeren delagtiggøres i højere grad 10