Aftale mellem Område Øst og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank

Transkript

1 Aftale mellem Område Øst og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Bevillingens mål ses i bilag 1 Område Øst har følgende mission og vision Mission Vi er her fordi vi kan, vi vil og vi tør i sandhedens øjeblik. Vision Vi sigter højt og holder os tilpas i baggrunden. 1

2 3. Økonomi budgetforudsætninger for Område Øst a. Økonomisk decentralisering Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftaleholderen tildeles et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Institutionslederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Som udgangspunkt skal institutionens nettoramme dække alle udgifter til løsningen af institutionens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker i henhold til de godkendte tildelingsmodeller, som følge af politiske ændringer i serviceniveauet og i forhold til aftaler om korrektioner på administrativt niveau. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. b. Område Østs budgetforudsætninger Område Østs budget består af følgende delelementer: 1. Frit valg ordningen som omfatter frit leverandørvalg af personlig pleje og praktisk hjælp og støtte m.v. i henhold til servicelovens Et ydelsesbaseret budget på plejecentre, som er beregnet på baggrund af antal pakker. 3. Fast normering på plejecentre, hvilket dækker faste udgifter til bygninger, almindelig drift og løn til sygeplejersker, administrative medarbejdere og servicepersonale. Der er tale om et variabelt budget, da budgettet afhænger af den aktuelle visitation af ydelser og pakker. Der henvises i øvrigt til kvalitetsstandarder mv. på kommunens hjemmeside og til Social- og Indenrigsministeriets portal Brugerinformation.dk, hvor ældreområdet har indberettet obligatoriske informationer vedr. såvel hjemmepleje som plejecentre. c. Opfølgning på mål og budget Efter indgåelse af kvalitetsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i kvalitetsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål, der er aftalt for det enkelte område. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer drøftes disse i relation til kvalitetsaftalen. Der følges op på mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juli og oktober. Ud fra 2

3 dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvordan og hvor ofte der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes. Afdelingscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og kvalitetsaftalerne. 4. Mål for Område Øst for 2014 Med afsæt i den overordnede vision, mission og byrådets og udvalgets mål samt Koncernledelsens indsatsområder har Område Øst opstillet følgende mål for 2014: Den attraktive organisation Mål Handlinger Succeskriterier Fremme en sikkerhedskultur Områdeledelsen og udviklingskonsulenten besøger alle grupper med fokus på Personalets ArbejdsMiljø-PAS (Planlægning, Adfærd, Struktur), i daglig tale PAM-PAS. Forflytningsvejlederen synliggøres i hverdagen. Risikovurdering inden nye tiltag iværksættes Antallet af forflytningsskader og andre arbejdsskader er reduceret i hele Område Øst, også blandt nyansatte sammenlignet med Vi har et antal veluddannelse og fleksible vikarer i vikarbooking. Vi fastholder arbejdspladser ved at være fleksible i hverdagen. Introduktionsprogrammet til nye medarbejdere udvides med flere opfølgende samtaler. Der indføres en log-bog, som følger medarbejderen det første år. Der laves en interviewguide til lokalledere. Der tilknyttes en mentor til den nye medarbejder, der sammen med lokallederen har ansvaret. Krav til ITkompetencer tydeliggøres. Vi undersøger muligheder for en bedre og mere stabil vikardækning. Log-bogen følger også vikaren. Vi er alle ansat i Silkeborg Kommune og møder ind det sted, hvor der mangler ar- Ved interview-undersøgelse 3. kvartal 2014 giver nyansatte udtryk for, at intro og brug af log-bog har givet dem en god opstart. Der er afholdt samtaler og log-bogen bruges. Evalueres i forbindelse med styregruppemøder på vikarbooking. Evalueres af lokalmed i forbindelse med hvert ordinært møde. 3

4 Sygefraværet falder / øget nærvær (økonomien er god på alle områder) Alle medarbejdere udvikler sig fagligt Alle ledere arbejder bevidst med tydelighed på rammer, retning og råderum. Fællesskab i hele Område Øst bejdskraft, også selvom det ikke er i vores egen gruppe. På den måde sparer vi udgifter til vikardækning. Sygefraværspolitikken følges med tæt ledelsesopfølgning Kompetenceudviklingsplan anvendes systematisk i forbindelse med MUS og/eller GRUS Lederen arbejder kontinuerligt med sprogets betydning ift. Rammesætning og betydningen af forandring. Systematisk invitation af medarbejdere for at kvalificere beslutningsprocesser Der afholdes et fælles arrangement for Område Øst Fraværet faldet med gennemsnitligt 3 dage pr. medarbejder. Registrering og evaluering af lokalmed ultimo Medarbejdere oplever at blive involveret og have indflydelse. MMB-måling på relationel koordinering viser en øget tydelighed. Bedre implementering af nye tiltag. Arrangementet afholdes. Kommunikation/innovation Mål Handlinger Succeskriterier Vi har effektivt IT: Vi bruger de IT-redskaber, vi har Der opstilles konkrete forventninger til alle medarbejderes IT-kompetencer, ift. Care, Outlook, pda, O-drev mv. Alle kan bruge de redskaber, de har fået, og som de forventes at anvende. Bedre introduktion og opfølgning på it både nyt og eksisterende. Vi dokumenterer, så vores kolleger kan løse deres arbejdsopgaver bedst muligt Vi oplever at nye tiltag implementeres Medarbejdere har den nødvendige og relevante infor- Medarbejdernes ITkompetencer afklares og der udarbejdes målrettet plan for at indfri forventningerne. Medarbejdere tilbydes den fornødne undervisning. Ved hver Care-opdatering tygges ændringerne af en udvalgt gruppe, inden der på gruppeniveau undervises i de nye funktionaliteter Vi arbejder proaktivt i forhold til nye tiltag og involverer medarbejder-repræsentanter, når vi udarbejder implementeringsplaner. Vi udarbejder en informations- og kommunikationsstra- Plan er udarbejdet og i store træk gennemført. Evalueres af lokalmed ultimo Evalueres af lokalmed ultimo 2014 på baggrund af de tiltag, vi har skullet implementere i På dialogrunde giver medarbejderne udtryk for, at de 4

5 mation tegi oplever ledelsesmæssig lydhørhed og gennemsigtighed i processer. Mestring Mål Handlinger Succeskriterier Mestring skal virke døgnet Oprette et årshjul i forhold til Alle grupper har haft et besøg rundt på tværs af faggrænser videndeling. Medarbejdere én gang, hvor medarbejderne deltager på gruppemøder i har delt mestringsstrategier andre grupper for at dele mestringsstrategier og historier. og historier. Borgerne oplever en sammenhængende og koordineret indsats i Sandhedens Øjeblik Borgere med misbrug får målrettet indsats Tværfaglig sparring sættes mere i system. Bevidst invitation af andre faggrupper når man er udfordret med en borger. Dokumentation på tværs af døgnet understøttes af Borgerhjulet. Det aktive medborgerskab, frivillighed og velfærdsteknologi indtænkes i alle forløb, hvor det giver mening. Der ansættes i projekt en sygeplejerske, der skal arbejde koordinerende og sundhedsfremmende i forhold til borgere med misbrugsproblemer. Alle grupper har medio 2014 udarbejdet en systematik/strategi i forhold til tværfaglig sparring Alle medarbejdere træner i brug af borgerhjulet. Lokallederen sikrer, at alle medarbejdere har prøvet borgerhjulet inden opstart på ny Care. Der laves en implementeringsplan på brug af borgerhjulet i Care. Medarbejdere er bedre styrket til opgaven og ved, hvor de kan søge hjælp. Medarbejdere oplever, at snitflader til andre afdelinger er klarere. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar

6 Bilag 1. Bevillingsmål De seneste års udvikling på sundhed og omsorgsområdet har betydet, at Sundhedsområdet via det nære sundhedsvæsen er blevet tættere integreret med den kommunale pleje og omsorg. En stor andel af bevilling 73 ældreområdet, omfatter således borgere i aldersgruppen under 65 år. Sammenhængen mellem udgifter og indsatser på sundhedsområdet, har i højere grad en effekt på udgifter og indsatser på ældreområdet. Bevillingsaftalen for 2014 er derfor forsøgt udformet som en integreret opstilling af mål, handlinger og succeskriterier, der går på tværs og omfatter initiativer både på sundhedsområdet og ældreområdet. Mål Handlinger Succeskriterium Sundhed og det nære sundhedsvæsen Borgerens mestringsevne og Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne handlekompetence styrkes på tværs i gennem relevante og veldo- Silkeborg Kommune med fokus kumenterede sundhedsfremmende på den sociale ulighed (internt fokus) og forebyggende ind- satser Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus) Sundhedsinitiativerne der blev igangsat i 2013 udvikles og forbedres på baggrund af evalueringer. Der foretages yderligere sundhedsinvesteringer inden for forebyggelsesområdet f.eks. over- /undervægt Med udgangspunkt i dataunderstøttede analyser, sættes der fokus på områder, hvor den kommunale medfinansiering kan nedbringes. Der er udarbejdet projektbeskrivelse på forskellige områder og på denne baggrund igangsættes mindst ét nyt initiativ. At antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres, så det ligger under gennemsnittet for Region Midtjylland. I dag ligger Silkeborg Kommune 8 pct. over regionsgennemsnittet. At den kommunale medfinansiering nedbringes i Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde internt i og på tværs af afdelinger og sektorer i Silkeborg Kommune Afdelingerne anlægger altid et helhedssyn i forhold til borgerne i implementeringen af forebyggelsespakkerne, som kredser om følgende emner: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad og Måltid Mental sundhed Overvægt Rygning Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Der er i implementeringen af Flere afdelinger involveres i implementering og videreudvikling af initiativerne inden for Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker At sundheds- og mestringsperspektivet indgår i initiativerne på tværs af afdelingerne 6

7 forebyggelsespakkerne særligt fokus på udsatte børn og unge. Eksempelvis tidlig indsats for sårbare forældre og i forhold til tobak og rusmidler på ungdomsuddannelserne. Erhvervet hjerneskade: Styrke koordineringen og samarbejdet mellem relevante afdelinger og sektorer Palliation: Borgere med behov for palliation i den sidste fase skal i videst mulige omfang selv bestemme, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. Mestring/rehabilitering Den rehabiliterende tilgang styrkes så borgeres mestringspotentiale altid søges Styrke implementeringen af frivilligstrategien ved at: Formidle kendskabet til den kommende ambassadøruddannelse Sikre ressourcer til nødvendig uddannelse af frivillige f.eks. motionsinstruktører, motionsvenner, motionsmakkere, ITsupport og IT ambassadører Anerkendelse af den frivillige indsats Det tværgående hjerneskadeteam er implementeret Borgerrettet Der udarbejdes kvalitetsstandarder for palliation. Medarbejderrettet Fagområdet udvikles: Oprettelse af pallitionsnetværk i hjemmesygeplejen og på midlertidige pladser. Kernemedarbejdernes kompetencer indenfor palliation får et løft. Borgerrettet Få kommunikeret mestringstanken til kommunens borge- Øget samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi. Øget samarbejde med flere frivillige herunder fastholdelse, rekruttering, koordination og rammer for frivillige i At pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade opnår øget viden om konsekvenserne af de kognitive problematikker og den ændrede livssituation Der opleves én indgang til kommunen for den hjerneskadede og dennes pårørende. Klarlægge hvilke borgere der har behov for palliativt tilbud Afdække og synliggøre, hvilke behov målgruppen har for palliativ støtte samt pleje og omsorg At flest mulige borgere med et behov, får et palliativt tilbud, der er tilpasset borgeren og deres pårørende. Borger Borgerne oplever en højere grad af personlig: 7

8 afprøvet og styrket re Udvikle borgernes mestringspotentiale gennem tidlige indsatser Mestringsevne Livskvalitet Tryghed i forhold til stadigvæk at modtage hjælp efter behov Der udarbejdes en kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed- og Omsorgsafdelingens brugere og økonomi. Medarbejderrettet Kompetenceløft af samtlige medarbejdere: Særligt fokus på plejecentrene i 2014 Økonomi Der foretages løbende effektmålinger på mestingsinitiativerne for at måle udviklingen i: Borgernes mestringsevne Økonomiske effekter SINAS Udvikling af e- learningprogrammer til de forskellige faggrupper, som giver strukturerede, kontinuerlige videreuddannelsesforløb tilpasset de enkelte funktioner/faggrupper Udvikle og implementere virtuelle træningsprogrammer, der understøtter træning i træningscentrene og i borgernes eget hjem. Testboligen videreudvikles med nye smarte løsninger. Telesundhed på stomi. Beskrive nuværende arbejdsgange og udarbejde procedure for arbejdsgang ved anvendelse af telemedicin. Medarbejdere Samtlige medarbejdere i har gennemgået uddannelsesforløbet Medarbejdernes mestringsog rehabiliteringskompetencer er styrket Økonomi Den rehabiliterende og mestrende tilgang har en positiv effekt på Sundhed- og Omsorgsafdelingens økonomi At der implementeres mindst én velfærdsteknologisk løsning, som giver målbare effektiviseringer og besparelser Forenkle information om de forskellige procedurer (faglig håndbog) så det er enklere at finde. Effektivisere træningsindsatsen Flere borgere selvtræner Mulighed for at skabe mulighed for øget mestring af personlige gøremål i hjemmet. Effektivisere behandlingen Skabe en tidsbesparelse for borgeren Borgeren delagtiggøres i højere grad 8