Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen

Transkript

1 Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision: Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Fælles bevillingsmål for (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab., Børne- og Familieafdelingen og Handi- og Børne- og Familieafdelingen og Handi- Side 1 af 9

2 cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner). cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelingen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. Handicap-og Psykiatriafdelingen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Fælles bevillingsmål for (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Der etableres et korps af ITpedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT-organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem Side 2 af 9

3 sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. børnene hentes, legeaftaler etc. Lokale samarbejder Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. 90 % af eleverne i udskolingen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede. s (Bevilling 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Side 3 af 9

4 tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Dybkær Specialskole har følgende mission og vision Mission Vision Side 4 af 9

5 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 for Dybkær Specialskole Dybkær Specialskole befordring for Driftsbudget for 2015 for Dybkær Specialskoles SFO Se side i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet. Evt. påtænkte, større aktiviteter i Mål for Dybkær Specialskole for 2015 når elever og forældre oplever endnu højere grad af kvalificerede faglige prioriteringer ift. den enkelte elevs og elevgrup- Mål Handlinger Succeskriterier Videreudvikling af ny kompetenceudviklingsplan, hvor forskellige faggrupper og fagpersonales personlige kvalifikationer kommer mere og Målet er nået: bedre i spil ift. elevernes læring. Målet er, at elevernes pers læringsmål. faglige, sociale og personlige udbytte af skolegangen øges. (I forbindelse med ny skolereform er der bl.a øgede krav til linjefagsuddannelse i de fag der undervises i. Kompetenceudviklingsplanen er Dybkær Specialskoles bud på at få kombineret høj faglighed med elevernes behov for få kendte voksne omkring sig). Som en del af kompetenceudviklingplanen, er det målet at Målet nås gennem en mere præcis definering af faggrupper og personlige faglige ståsteder ift. helheden. Ledelsen har, gennem dialogen med den enkelte personale, en vigtig rolle i at have overblikket over det samlede personales faglige kompetencer, så alle personaler på skolen kender og aktivt bruger egne faglige spidskompetencer i sammenhæng med helheden. Dette gælder både ift. læringsforløb med eleverne og ift. udvikling af fælles fagsamlinger. Efterhånden som fællesrum, faglokaler, udeundervisningsmiljøer, legepladsen m.fl. bliver færdige, skal læ- når eleverne udfordres med varierede undervisnings og fritidsaktiviteter på højt fagligt niveau. når den enkelte personale, kender og aktivt bruger sin faglige spidskompetencer over for elever og i samarbejdet med kolleger. når materialesamlinger i højere grad end i dag findes i det fælles rum - og i mindre grad i klasserummet så materiale- Side 5 af 9

6 videreudvikle fælles materialesamlinger, som på én gang inspirerer og forenkler forberedelse af læringsforløb for eleverne. Udvikling af spændende læringsmiljøer og materialesamlinger i de fælles rum! Indsatsområdet har til formål, at skolen i fællesskab fokuserer på, hvordan de Fysiske rum, æstetikken og elevernes læring kan gå op i en højere enhed, så de rammer vi har til rådighed i endnu højere grad bliver en hjælpende medspillere i det pædagogiske arbejde med eleverne. Som en del af formålet, skal der sættes ekstra fokus på de muligheder som de fælles rum giver inde og ude - ift. elevernes læring, og herunder videre udvikle fælles elevlæringsmiljøer i det fælles rum, som supplement til læringsmiljøet i klassen. ringsrummene indrettes på en måde, så alle børn og voksne bliver inspireret af rummet til spændende læringsforløb eller bliver opslugt af den stemning som rummet udstråler (kunne f.eks også være afslapning, hygge og mental opladning). samlingerne er tilgængeligt for flere kolleger end tidligere. Målet er først helt nået, når personalet oplever, at fællessamlingerne på én gang bidrager til en højning af læringsmiljøet for eleverne, samtidig med at personalet oplever fællessamlingerne som en lettelse ift. planlægning af undervisning og aktiviteter. Vi har nået målet, når elever, personale og forældre i mødet med et læringsrum, har et klart billede af hvilken læring eleverne kan tilegne sig i det pågældende læringsrum og/eller med den pågældende fag-/materialesamling. Vi har nået målet, når elevudstillinger og elevarbejder ses overalt på skolen. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar Side 6 af 9

7 Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder, der dannes på seminaret, indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om, hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi 1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde? 1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser? Tema 2: Ressourcer 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag? 2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne? 2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden? 2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr? Tema 3: Medarbejdere 3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdspladsens mål? 3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Side 7 af 9

8 3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne? Tema 4: Metoder og processer 4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5: Brugerresultater 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutionen Tema 6: Medarbejderresultater 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image Tema 7: Faglige resultater 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder Tema 8: Øvrige nøgleresultater 8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrative mål Side 8 af 9

9 8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået? Side 9 af 9