VÆR ORDENTLIGT KLÆDT PÅ NÅR DU KØBER HIFI- ELLER SURROUND SYSTEM

Transkript

1 TUNE-DEM Tune-dem [ tju:n dem] subst. - en, uden pl. 1. forkortelse af det en gelske ud tryk tunedemonstration. Metode udviklet af den skotske virksomhed Linn til evaluering af hifi- og surround systemer.

2 VÆR ORDENTLIGT KLÆDT PÅ NÅR DU KØBER HIFI- ELLER SURROUND SYSTEM Den lille dreng i H.C. Andersens berømte eventyr Kejserens nye klæder lod sig ikke lokke af tomme løfter og snobberi. Han stolede på sin egen dømmekraft. Hos Linn har dette altid været udgangspunktet og lydt som opfordring til vores kunder - stol på din egen dømmekraft og evne til at lytte - så kan ingen snyde dig! I stedet for at vurdere et hifi- eller surroundsystems kvaliteter på baggrund af specifikationer såsom vægt, udgangseffekt, signal/støjforhold og andre tekniske måleparametre, så brug det mest avancerede måleinstrument til lyttetest der endnu er skabt - nemlig dit eget øre. Kvaliteten i et system defineres som systemets evne til at opsamle størst mulig mængde information fra det afspillede medie, og herpå gengive det - uden hverken at fjerne eller tilføre noget. Tune-dem er en metode udviklet af Linn s direktør Ivor Tiefenbrun, og den er vores bedste bud på en ærlig og forståelig tilgang til det at vurdere og sammenligne forskellige systemer. Tune-dem kan bruges til vurdering af såvel et hifi-system som et surroundsystem. 2

3 NYT SYSTEM - HVORDAN VÆLGER DU? Overvejer du at anskaffe et hifi- eller surroundsystem, vil du ofte undersøge markedet via nettet, aviser eller tidsskrifter, og du vil måske herefter besøge en forhandler med henblik på at få demonstreret et par systemer i forskellige prisklasser. Hos forhandleren vil du typisk blive præsenteret for det man kalder en A/B-sammenligning. Du lytter til system A, og lytter derpå til system B, og køber det der lyder bedst. Det lyder enkelt nok; men hvordan bestemmer du dig for, hvilket system der lyder bedst? Nogle mennesker lytter efter mængden af bas, mellemtone og diskant, mens andre fokuserer på lydbilledet. Mange giver simpelthen op på forhånd og stoler blindt på anmeldelser, specifikationer eller alene forhandlerens anbefalinger. Med Tune-dem har vi en vurderingsmetode, der ikke kun tester dele af systemet, men derimod en totaltest, der giver et præcist indtryk af systemets samlede ydeevne. Selvom det kan synes næsten for enkelt til at være brugbart, vil en nærmere undersøgelse af Tune-dem afsløre, at den ikke kun er overraskende præcis, men også at der ligger en velbegrundet forklaring bag. 3

4 BAS, MELLEMTONE OG DISKANT - FOR LIDT ELLER FOR MEGET? At dele musikken op i bas, mellemtone og diskant virker sjældent, fordi du ender med at lave bedømmelser baseret på kvantitet i stedet for kvalitet. Du risikerer at vælge det system, der giver dig mest bas, når det du i virkeligheden ønsker, er det der giver dig det rigtige forhold mellem bas, mellemtone og diskant. Effekten kan måske bedre forklares, hvis man tænker på et farvefjernsyn, hvor der er skruet kraftigt op for farverne. Dette skærmbillede kan umiddelbart virke mere varmt og mættet, men det afspejler ikke virkelighedens farver. LYDBILLEDE - HVOR STÅR MUSIKERNE? En anden tillokkende måde at evaluere et system på, er den hvor du sætter dig ned, lukker øjnene og prøver at se musikerne for dig - ofte kaldet at lytte efter rum og perspektiv. Hvor naturligt dette end synes, lider den af de samme begrænsninger. Du ved nemlig ikke, hvor den pågældende musiker stod, da optagelsen blev lavet. Faktisk bliver en musikers placering i mange studieoptagelser ganske enkelt manipuleret med balancekontrollen på mixerpulten. 4

5 Vi må spørge os selv, hvor vigtige disse parametre i virkeligheden er. Til en koncert vil vi få en større musikalsk oplevelse med en dygtig pianist, hvor vi sidder på 21. række i siden, fremfor en koncert med en dårlig pianist vi oplever fra 5. række midtfor. TUNE-DEM - FÅ HELHEDEN MED! Hvis vi skal lave en vurdering baseret på at lytte til musikken, er vi tvunget til at spørge os selv: Hvad er der på pladen? Sandheden er, at vi ved meget lidt om optagelsen. Vi ved ikke hvor meget bas der var, hvor sang e ren stod eller hvordan det præcis lød, da eksempelvis Jimi Hendrix bed sig igennem Star Spangled Banner på sin Fender Stratocaster. Faktisk ved vi næsten ingenting om den originale lyd på pladen. Uanset om vi kan lide det eller ej, kan vi kun have formodninger. Når du skal sammenligne og vurdere to systemer, kan du i stedet stille dig selv spørgsmål som: Er der følelse i sangerens stemme?, virker musikerne til at nyde det?, bliver jeg rørt? eller opdager jeg en ny musikgenre, jeg slet ikke troede var min musik smag?. 5

6 Tune-dem gør sig ikke til dommer over din musikalske smag, men er et fortrinligt værktøj til at udskille det gode system fra det mindre gode. Det vil sige, at ligegyldigt om du lytter rock, pop, jazz, klassisk eller andet, bliver resultatet det samme. Tune-dem afslører, om et system er i stand til at spille det, der er på pladen - hverken mere eller mindre. De ændringer et system laver, kan kun forringe den musikalske gengivelse. Der er ikke nogen magisk kombination af fejl eller ændringer, der kan forbedre gengivelsen. Forestil dig at du hører en plade gennem system A, og føler at fremførelsen egentligt er OK - derpå lytter du til den samme plade på system B og oplever nu, at musikerne fremstår mere kompetente og nærværende. Selv uden at vide hvor god live-fremførelsen var, kan du stadig udlede, at system B må være bedre end system A. Tænk bare på hvordan en god live-koncert ofte er i stand til at skabe en særlig stemning. Du lever dig ind i musikken, dagdrømmer eller får måske en uimodståelig lyst til at danse. Jo mere følelse og live-stemning du kan få med hjem i stuen, jo bedre må systemet være. 6

7 TUNE-DEM - AT LYTTE TIL MELODIEN Mange afviser det at lytte til melodien som værende for enkelt til at give meningsfulde resultater. Men i praksis er det en teknik, som tydeliggør forskelle mellem systemer mere end nogen anden vurderingsmetode, vi har stiftet bekendtskab med. Metoden kan forklares på følgende vis: Vores musikalske skala består af en serie trin. Disse trin er forudsigelige. Vores hjerne har en forbløffende evne til at følge disse trin og til at registrere, når der laves fejl. Det kan sammenlignes med at gå op ad en trappe. Så længe alle trinene er ens, er det behageligt at gå op ad trappen, gå ned ad den, løbe op og løbe ned ad den, tage to trin ad gangen - og du kan endda gøre det i mørke. Men ændres størrelsen på bare ét trin, vil du højst sandsynligt snuble. At lytte til en melodi kan forklares på samme vis. Hvis du prøver at nynne med på melodien, vil du opdage, at melodien synes at være mere præcis og karakterfuld på et godt system. Trinene vil være mere regelmæssige. De toner, som ét instrument spiller, vil have et harmonisk forhold til de toner, et andet instrument spiller. Du vil endda ofte vide, hvilken tone der kommer som den næste. 7

8 Så til syvende og sidst - jo bedre system, jo mindre skade udøves der på forholdet mellem tonetrinene, og jo nemmere er det at få alle melodiens mange lag og nuancer fritlagt. Nogle mennesker har i begyndelsen lidt svært ved at bruge denne vurderingsmetode. Når det kommer til stykket, kan selv en transistorradio jo spille en melodi der kan forekomme iørefaldende. Her er den afgørende faktor, hvor meget justeringsarbejde din hjerne må udføre for at følge melodien. Din hjerne kan korrigere for fejl i gengivelsen af melodien - og gør det. Din hjerne kan normalt regne ud, hvordan gengivelsen af melodien skulle have været. Du har uden tvivl bemærket din hjernes evne til at opfatte og forstå selv temmelig uklar information i en normal samtale. Nogen spurgte dig om noget, men du forstod ikke helt, hvad de sagde. Dit umiddelbare svar var: Hvad? Men præcis i den brøkdel af et sekund, det tog dig at sige hvad, genspillede din hjerne begivenheden, og før spørgsmålet blev gentaget, indså du, at du faktisk havde forstået, hvad der blev sagt. Problemet her er, at det tog din hjerne nogle dele af et sekund at opfatte og forstå det, dine ører hørte. Når du prøver at nærlytte melodien på et dårligt 8

9 system, vil din hjerne ligeledes være nødt til at arbejde hårdere for at korrigere for systemets fejl. Hjernen vil hele tiden prøve på at følge med, men vil være lidt bagefter. Ved normal lytning sker dette ubevidst. Dette noget anstrengte lyttearbejde, kommer til udtryk som lytte træthed - et begreb de fleste er bekendt med, og viser sig typisk ved at du slukker for den kværnende radio, puster ud, og nyder en hvilepause for ører og hjerne. TUNE-DEM I PRAKSIS På et praktisk plan, vil du vil finde det nemmere at sammenligne systemer i en A/B-situation, hvis du på det ene system spiller en kort passage (så lidt som ti sekunder og oftest ikke mere end tredive sekunder). Skift så til det andet system, og spil den samme passage igen. Ved at holde passagerne korte vil du have melodien frisk i hukommelsen og bedre være i stand til at nynne med, når du bedømmer hvor meget hver af de 2 systemer får med af musikstykket. Prøv for eksempel at lytte efter om du kan høre alle instrumenter spille hele tiden, og om du kan følge melodien på hvert enkelt instrument. 9

10 Hvis du har svært ved at følge melodien når du sammenligner 2 systemer, så giv ikke op - bare læn dig tilbage, og prøv igen. Det kræver, at du investerer lidt tid og en lille smule koncentration. Det handler om, at hvis du ikke lytter aktivt, så hører du heller ikke. Med at lytte aktivt menes der, at du skal prøve at leve dig ind i musikken og fornemme den, eller sagt på en anden måde skal du lytte som du gør, når du f.eks. er til en koncert. Når du kan høre, at det ene system lettere lader dig følge musikken end det andet ja, så har du netop praktiseret en Tune-dem. Med lidt øvelse vil du finde, at du her har en lyttetest, som er logisk, ligetil, og en meget pålidelig indikator for ethvert systems lydkvalitet. Vi skal ikke gøre tingene unødvendigt komplicerede. Vores simple anbefaling må derfor være, at når du skal vælge mellem 2 forskellige anlæg, bør du lytte til system A og derefter til system B. Hvis det ene lyder bedre i henhold til en Tune-dem, så køb det. Hvis de lyder ens, så køb det billigste. 10

11 SINGLE SPEAKER DEMO-RUM - SOM DET VIL LYDE I DIN EGEN STUE Når du skal investere i et nyt system, anbefaler vi at du vælger en butik, hvor der ikke bliver brugt omskifter-boks. De ekstra ledninger og kontakter vil sænke signalets kvalitet i de testede systemer - ofte ved at sætte gengivelsens niveau ned til omskifter-boksens - og dermed gøre enhver vurdering meningsløs. Af samme årsag anbefaler vi endvidere, at alle lyttetests finder sted i en butik med demonstrationsrum, hvor der kun er opstillet ét sæt stereo- eller surround-højttalere ad gangen. Dette kaldes for et "Single Speaker"- demorum. Flere højttalere vil - også selv om de ikke er tændt eller tilkoblet - vibrere i takt med de højttalere der spiller, og derved farve det originale signal. I single speaker demo-rum undgår vi denne farvning, og tilnærmer os den lydoplevelse, du vil få i din egen stue. De bedste forhandlere tilbyder "Single Speaker"-demonstration. Kig efter mærkatet. 11

12 NÅR DU VIL VIDE MERE Tak fordi du tog dig tid til at læse disse sider. Vi håber, at du kan bruge Tune-dem til at udvælge det system, der giver dig de største musikalske oplevelser. Har du brug for yderligere information eller hjælp til at komme i gang med Tune-dem, er du velkommen til at kontakte en af de autoriserede Linn forhandlere eller Linn Danmark. Linn Danmark Smouenvej Rønde Telefon [email protected]