Projekt Talentudvikling i Danmark, Evaluerings- og høringsoplæg

Transkript

1 Version: Projekt Talentudvikling i Danmark, Evaluerings- og høringsoplæg Dette oplæg, er sendt i høring til samtlige klubber i Danmark, DBUs Lokalunioner, Divisionsforeningen, samt DBUs Talent- og Landstrænere. Høringen finder sted på to høringsmøder: 22. september kl hos DBU i Brøndby system 27. september kl på Vejle Boldklubs nye træningsanlæg Tilmelding til møderne er ikke påkrævet. Det er også muligt at afgive høringssvar til gleie@dbu.dk senest torsdag den 30. september kl Baggrund om Projektet. 1. august 2007 påbegyndte DBU den 3-trins raket, som DBUs bestyrelsen samme år i marts måned havde vedtaget under navnet Talentudvikling i Danmark, , et projekt, der havde til formål at gøre en god talentudvikling endnu bedre. For at sikre Den røde tråd igennem hele talentudviklingen var første trin at samle den overordnede styring og koordinering af alle talentudviklingstiltagene ét sted i DBU. Talentudviklingen for drenge i lokalunionerne blev nedlagt, og i stedet blev 6 fuldtidstrænere, samt en Talentkoordinator ansat til at opbygge en nationalt udviklingsplan for de årige. En plan, der skulle sikre større kontinuitet i fremtidens talentudviklingsarbejde. Umiddelbart efter påbegyndelsen, tog man hul på næste del, der havde til formål at sikre de danske U/-landshold optimale muligheder for at konkurrere i Europa, dels gennem videreudvikling af landstrænergruppens røde tråd, og dels gennem en forøgelse af U-landsholdsaktiviteterne for U/16-U/19. Sidste del af projektet, DBUs Licenssystem, Ungdom, måtte afvente førstkommende repræsentantskabsmøde, og kunne derfor først træde i kraft fra sommeren DBUs Bestyrelse nedsatte herefter et Licensudvalg, der fik til opgave at tildele klubberne licenser, samt sportslig indrangering, på baggrund af det af repræsentantskabet besluttede licensoplæg. Det første år, uddelte udvalget 23 licenser, det næste 28 licenser og det sidste år blev 31 klubber tildelt licens, som bevis på at et højt niveau i udviklingsmiljø og spillerkvalitet hos de enkelte klubber. Evalueringsprocessen. DBUs bestyrelse har her tre år efter projektet blev søsat, besluttet at evaluere talentudviklingen med henblik på at beslutte om projektet skal videreføres efter sommeren 2011 og i pågældende tilfælde hvorledes projektet kan optimeres. DBUs Herreeliteungdomsudvalg er udvalgt af bestyrelsen til at styre denne proces, og til at sørge for at evaluerings- og beslutningsproces sker under hensyntagen til projektets

2 interessenter. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til opgave at afvikle denne evaluering. Gruppen består af Kent Falkenvig og Kim Vilfort fra Herreeliteungdomsudvalget samt Claus Steinlein fra FC Midtjylland og Teddy Pedersen fra SønderjyskE, begge udpeget af Divisionsforeningen. Steen Gleie og Kim Hallberg fra DBU er administrativt tilknyttet gruppen. Denne gruppe skal primo november overfor Herreeliteudvalget have belyst projektets fremtidige muligheder så grundigt, at Herreeliteudvalget kan fremlægge et sæt anbefalinger for DBUs Bestyrelse ved deres behandling af talentprojektet ultimo november. Høringsoplæg. Nærværende høringsoplæg er en sammenskrivning af de elementer, der forudsættes at udgøre de fremtidige talentudviklingstiltag i dansk fodbold, som henholdsvis DBU, lokalunioner, regioner og klubber skal gennemføre fra sommeren Høringsoplæg er udarbejdet af evalueringsgruppen, og er blevet til på baggrund af tre væsentlige input: 1. Den udarbejdede spørgeskemaevalueringsrapport, hvor 59 respondenter, klubber og fodboldpolitikere, med stor tilknytning til Licens- og Talentsystem, har givet deres bud (Rapporten kan læses på 2. Input fra licensklubbernes talentansvarlige. 3. Evalueringsrapport fra Talent- og Landstrænere Derudover har gruppen inddraget andre input fra eksempelvis Divisionsforeningen, egne erfaringer etc. Med udgangspunkt i den eksisterende model for DBUs Talentprojekt og Licenssystem, drenge, fokuseres der i oplægget udelukkende på ændringer af denne model på det overordnede strukturelle og organisatoriske plan, hvorimod detailbeskrivelsen af disse ændringer overlades til landstrænergruppen og Licensudvalget, som ansvarlige for de to hovedområder, indenfor de i oplægget foreslåede rammer. Overordnede betragtninger. På de tre år projektet har varet, er der sjældent set en større og mere positiv udvikling af Dansk talentudvikling. Udviklingsmiljøer er skudt op over alt i landet, uddannelsesniveauet på ungdomstrænerne har aldrig været højere og mange unge spillere spiller fast i superliga og 1. division. Kort sagt talentudvikling er kommet på dagsordenen i mange danske klubber, både som et indsatsområde og som et direkte strategisk målepunkt. Talentprojektet og Licenssystemet kan på ingen måde alene tage æren for denne fremgang, men der er ingen tvivl om, når man kigger på de mange svar i spørgeskemaundersøgelsen, at disse mange steder har fungeret som katalysator og løftestang til at få bedre økonomisk eller facilitetsmæssig prioritering af ungdomseliten fra fodboldklubbernes bestyrelser og kommuner. Det er derfor evalueringsgruppens helt klare indstilling, at såvel Talentprojekt som Licenssystem skal bibeholdes og

3 udvikles, og at de økonomiske ressourcer, DBU investerer i projektet, er givet godt ud, med henblik på at løfte dansk talentudvikling. Selvom udviklingen har været god og også har bragt os tættere på toppen af Europæisk fodbold, er der helt klart potentiale for forbedringer, hvis vi vil bevare og udbygge vores position i et marked, hvor ingen står stille, men alle udvikler sig i hvert deres tempo. Vi er i dag et andet sted end vi var for 3-4 år siden. Derfor bør den fortsatte udvikling tage udgangspunkt i situationen, som der er i dag, og derfor nødvendigvis indeholde andre elementer, end da projekterne blev sat i søen. Gruppen drister sig endda til at komme med forslag til yderligere ressourcetilførsel til Talentudviklingssektoren, der sammen med en omfordeling af de eksisterende midler, kan hæve niveauet i Talentudviklingen, og derigennem niveauet på kommende A Landsholdsspillerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er sket et løft på U/17- U/19 niveau, men for dansk talentudvikling er den vigtige diskussion, om næste skridt alene er yderligere et løft på U/17-U/19 niveau eller om det ikke snarere skal kombineres med et generelt løft på U/13-U/16 niveau. Evalueringsgruppens bud er et specifikt løft målrettet de få spillere på U/17-U/19 niveauet med det største potentiale for at blive A-landsholdspillere og Superligaspillere, kombineret med en bredere satsning for de årige. Det er evalueringsgruppens opfattelse, at det ikke tjener talentudviklingen på højeste niveau, hvis man fortsætter med at udvide antallet af licensklubber på U/19 og U/17 niveau. Evalueringsgruppens ændringsforslag. Forslagene er inddelt i 2 hovedområder: Talentprojekt og U-landsholdsaktiviteter Licenssystem. Der kan ikke foretages en skarp opdeling i to områder, idet der både nu og fremefter vil være stort sammenfald de to områder imellem. Talentprojektet og U-landsholdsaktiviteter 1. Tidligere, bredere i bunden og smallere i toppen. Det nuværende system bygger på talentudvikling af de bedste årige. Men derved går vi glip af den målrettede og højt kvalificerede påvirkning i spillernes guldalder. Så evalueringsgruppen vil gerne legalisere en bedre talentudvikling tidligere. Men da ingen kan sige, hvem af de talentfulde årige der til sin tid slår igennem på højeste niveau, er det vigtigt, at vi udvikler på mange talentfulde årige. Det bør ske i et tæt samarbejde med og forpligtende for de klubber, der tildeles en ungdomslicens. Omvendt er de bedste årige samlet i de bedste klubber, hvorfor det er legitimt for DBU at træne med og spille kampe med de spillere, man på det tidspunkt kan konstatere har potentiale til landshold og Superliga. En konsekvens af dette er at talentsamlinger for U/16 erstattes af landsholdssamlinger og at jo ældre man bliver (U/16-U/17-

4 U/18-U/19)holdes færre samlinger men spilles flere landskampe, alternativt at afslutte samlinger med en kamp på højt niveau. (Ungdomslicens: Se punkt 12) 2. Landstrænere og talenttrænere. Der er i dag 8 talent og landsholdstrænere. Det skal der også være fremover. Men hvor der i dag er 2 landstrænere og 6 talenttrænere, skal der fremover være 4 landstrænere og 4 talenttrænere. Belastningen af de 8 trænere er ujævn, og ressourcerne kan udnyttes bedre. De 8 trænere skal som i dag supplere hinanden, men hver af de 4 landstrænere skal have ansvaret for et U-landshold og hver af de 4 talenttrænere skal have ansvaret for et talentcenter. 3. Klubbesøg Samarbejdet med de klubber der får A og B licens og samarbejdet med de klubber der får ungdomslicens skal udbygges og optimeres, således at de 4 ungdomslandstrænere primært får ansvaret for det sportslige samarbejde med klubber med A & B licens, mens de 4 talenttrænere primært får ansvaret for det sportslige samarbejde med de klubber, der har ungdomslicens. 4. Klubber med ungdomslicens skal være med til at løfte det regionale niveau. Evalueringsgruppen ønsker ikke at opbygge 2 parallelle forløb for de årige, hvor forbund og klub bruger parallelle ressourcer. Derfor skal scouting og træning af de bedste årige ske i et tæt samarbejde mellem talenttrænerne og de klubber, der får ungdomslicens. Det betyder ikke, at de bedste årige skal skifte til eliteklubberne før tid. Det betyder derimod, at de bedste årige har mulighed for at blive i egen klub så længe som muligt og samtidig have mulighed for at udvikle sig gennem frivillig deltagelse i regional talenttræning, med de afsmittende virkninger det også giver for spillernes moderklubber. 5. Målrettet uddannelsesprogram for U/11-U/15 trænere. Vi skal have hævet det generelle uddannelsesniveau for U/11- U/15 trænerne. Dels i de klubber der får ungdomslicens, men lige så vigtigt i øvrige klubber. Dette bør ske i et tæt samarbejde mellem DBUs uddannelsesafdeling, talenttrænerne/landstrænere og klubber med ungdomslicens. Processen funderes i DBUs uddannelsesafdeling, der med fordel kan tage udgangspunkt i Aldersrelateret træning (ATK1) og Grundlæggende teknisk udvikling (GTU) 6. Bedre Planlægning af landskamp aktiviteter Evalueringsgruppen foreslår, at U-landsholdsaktiviteterne samles i landsholds-terminer. De bedste klubber oplever ofte, at når de får det ene hold landsholdspillere hjem, tager det næste af sted. Med 4 U-landstrænere i stedet for 2, vil mulighederne for at spille samtidig forøges markant. 7. Ansættelse af DBU talentchef. Det er et stort ønske, at der i DBU ansættes en talentchef, der får det overordnede sportslige ansvar for talentudviklingen op

5 til U/19. Det er udenfor evalueringsgruppens kommissorium at foreslå om talentchefen også skal have det overordnede sportslige ansvar for U/21 landsholdet, eller sågar for A- landsholdet. Men ansættelsen af en sportslig koordinator vil styrke sammenhængen i talentudviklingen og sikre at jagten på øjeblikkelig succes ikke nedprioriterer det langsigtede mål om at udvikle A-landsholdspillere. Talentchefen skal også sikre overordnede retningslinjer for det årlige antal af landskampe pr. spiller, samt medvirke i Licenstræner uddannelsen. Det er ikke besluttet om talentchefen skal indeholdes i det nuværende budget eller søges som en merbevilling. Licenssystemet 8. Licenstildelingen gøres 1-3 årig. Hele grundtanken med licenssystemet er at skabe stabilitet og ro i talentudviklingen. Det gøres bl. a. ved at opprioritere betydningen af det sportslige miljø og nedprioritere resultatet af den enkelte kamp. Det bør derfor overvejes, om licens kan tildeles enten 1, 2 eller 3 år. Det vil give klubber med flerårige licenser mulighed for at tænke mere langsigtet. 9. Max 26 licensklubber (Max 12 A-licens og max 14 B-licens) De sidste tre år med licensprojektet har vist en stigning i antallet af licensklubber, uden at der er sket en tilsvarende stigning i antallet af talenter. Udvalget finder det derfor af stor vigtighed, at der indføres en maxgrænse for de enkelte licenstyper. Denne tilspidsning af pyramiden, gør dog at få udvalgte klubber skal efterleve endnu skrappere krav til talentudviklingen end det er tilfældet i dag, således at det sikres, at kun de klubber der har og vil prioritere ressourcerne til et top udviklingsmiljø, bliver en del af den højeste licenstype. På samme måde vil B-licensen ligeledes blive skærpet, for også at sikre et kvalitetsløft for denne gruppe. De resterende klubber skal anspores til at rette fokus mod den underliggende aldersgruppe U/13-U/15, for at sikre et endnu bredere talentfundament. 10. Licenstype er lig indrangering. Gruppen foreslår at licenstypen fremover medfører automatisk indrangering i liga for A-licens og division for B-licens. Når evalueringsgruppen således sætter lighedstegn mellem licenstildeling og sportslig indplacering, betyder det samtidig, at de klubber, der opnår licens, udover at opfylde en række formelle krav skal have et sportsligt niveau, der placerer dem mellem de 12 bedste henholdsvis 14 næstbedste klubber i Danmark. Evalueringsgruppen ønsker dog også at sætte den mulighed i høring, at der er færre hold på øverste niveau hos U/19 end hos U/ A+ licens udgår. Forskellen på en A licens og en A+ licens er, at A+ klubben er forpligtet til at ansætte en fuld tids A+ træner, der til gengæld er subsidieret af Team Danmark. Betingelsen for at Team Danmark vil subsidiere disse klubber er, at de har mindst 6 spillere på DBUs bruttoliste over landsholdsspillere i årgangene U/16 til U/21.

6 Forskellen på A og A+ er som sådan uafhængig af det øvrige licenssystem. Evalueringsgruppen forslår derfor at A+ projektet pilles ud af licenssystemet, og igen lægges ind i Team Danmark styregruppen, således at dem der bestemmer over A+ midler og krav, også administrerer disse. Det skal dog understreges at evalueringsgruppen finder A+ projektet vigtig for talentudviklingen, og at udvalget på ingen måde ønsker projektet bragt til ophør. 12. Ny U/13-U/15 licens og indrangering for licensklubber i LU U/13 U/15 rækker Foruden de max 26 licensklubber, har de sidste tre år vist, at der er en del klubber både i og udenfor det nuværende licenssystem, som ønsker at prioritere spillerudviklingen højt, og er parat til at strukturere og videreudvikle deres miljøer, i bestræbelserne på at opnå licens. Disse klubber er vigtige for den forsatte spillerudvikling i Danmark. Det er vigtigt, at der i alderen år er så mange gode miljøer som muligt, så den brede talentmasse får et ordentligt udviklingstilbud indenfor rimelig kørselsafstand. Evalueringsgruppen anbefaler derfor at der indføres en Ungdomslicens, målrettet de klubber, hvor arbejdet med deres U/13-U/15 spillere over en årrække har vist, at disse klubber kan være et godt første stop på udviklingsstigen. Det giver de største talenter, der senere kommer ind til licensklubberne for forsat udvikling et godt fundament, uden at de allerede i års alderen behøver at rejse langt. Med en ungdomslicens kan vi skærpe disse miljøer, og ved specifikke krav rettet mod netop de yngste talentårgange sikre, at der opretholdes et højt niveau. Evalueringsgruppen foreslår, at der i samarbejde med Lokalunionerne gives plads til disse klubber i de bedste rækker for U13-U DBU U/16 række for licensklubber Der kan være et stort spring fra U/15 til U/17. Det betyder, at talentfulde spillere, der har været i front som U/15 spillere, kan have svært ved at gå direkte ind på et 1. hold i U/17. Derfor ser evalueringsgruppen det som en mulighed at indføre en U/16 række, der spiller parallelt med U/17 Ligaen og U/17 Divisionen. Denne række vil også give de bedste U/15 spillere mulighed for at spille med den ældre U16 årgang. 14. Ankeinstanser. Ved at indføre et maksimum på antallet af licensklubber, sammenhæng mellem licens og indrangering, samt maksimum på antallet af hold i de enkelte rækker, er der ikke længere behov for en decideret ankeinstans for licenssystemet. Evalueringsgruppen foreslår derfor, at der fremover ikke arbejdes med et decideret licensankeudvalg, men at DBUs ankeudvalg fremover fungerer som eneste ankeindstans, der udelukkende kan træffe afgørelse i anker angående procedurefejl. På samme måde foreslår gruppen at anker over sanktioner af økonomisk karakter fremover sendes til diciplinærudvalget, som det kendes fra UEFAs klublicens. 15. Træneransættelser og standardkontrakt

7 Licenssystemet har medført en bedre uddannelse af de trænere, der har været en del af licenssystemet. Licenssystemet har også medført at disse trænere er ansat på mere tid end tidligere. Denne udvikling ønsker evalueringsgruppen fortsat. Evalueringsgruppen foreslår, at denne stramning overlades til licensudvalget at implementere over en årrække. Som en hjælp til klubberne indføres en standardkontrakt som klubberne forpligtes til at benytte ved træneransættelser. Dette for at sikre at disse kontrakter indeholder nogle minimumsstandarder. Kontrakten skal udformes tilpas åben, så klubberne har mulighed for at tilføje alle tænkelige kontraktlige forhold. Standardkontrakten skal i høj grad ses i forhold til indholdets gennemskuelighed, og samtidig lette licensudvalgets arbejde i forhold til de i licensmanualen påkrævede oplysninger. 16. Øgede krav til banepleje og erstatningsbaner Det er evalueringsgruppens indtryk, at der er behov for at stramme op omkring kvaliteten af trænings- og kampbaner. Velvidende at der for mange klubbers vedkommende er tale om kommunale anlæg, som klubberne som udgangspunkt ikke har den store indflydelse på, er gruppen alligevel af den opfattelse, at langt størstedelen af klubberne (i samarbejde med kommunerne) kan opprioritere dette område, til gavn for spillerne og deres udvikling. Også råderet over hele træningsbaner til U/17 og U/19 holdene bør medtages i fremtidige licenskrav, for at sikre ordentlige træningsmuligheder. 17. Tilpasning af Talentudviklingspuljen. Evalueringsgruppen er principielt fortaler for at bevare talentudviklingspuljen, men ser mulighed for målrettet at bruge nogle af disse midler bedre. Gruppen foreslår derfor at en del af puljens midler overføres til andre af de foreslåede investeringsområder. De tilbageblevne midler bør forsat tildeles til uddannelse, nytiltag og udviklingsprojekter. 18. U/19 til U/20. For de klubber der deltager i Reserveholdsturneringen og samtidig har trukket deres 2. hold, er der ikke nok betydende kampe for de 1. års seniorer, der endnu ikke er klar til at spille på klubbens 1. seniorhold. Det bør derfor overvejes om U/19 Liga og eventuelt U/19 Division skal gøres til en U/20 række, for her at give plads til disse spillere. Dette vil samtidig hæve niveauet for de bedste spillere. 19. Uddannelse. Evalueringsgruppen ønsker fortsat at sætte fokus på spillernes uddannelse ved siden af fodbolden. Det er vigtigt, at vi uddanner det hele menneske, og at der er en fornuftig og målrettet vej til et udfordrende liv efter fodbolden. Derfor afventer evalueringsgruppen også med stor spænding resultatet af den uddannelsesgruppe som Herre-Elite-Ungdomsudvalget har nedsat med deltagelse af repræsentanter fra Team Danmark, HEU, A+ trænerne, de uddannelsesansvarlige, Gymnasierne, landstrænerne og landsholdsspillerne.