BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om nordisk romfartspolitisk samarbeid. Næringsutvalgets betenkning over.

Transkript

1 BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betenkning over Medlemsforslag om nordisk romfartspolitisk samarbeid 1. Utvalgets forslag foreslår, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at ta initiativ til økt satsing, inklusiv FoU-innsats, på romvirksomhet for å utvikle bedre miljø- og ressursovervåking i nordområdene og Arktis. Bedre koordinering av aktiviteter som pågår, må også vurderes at vurdere om data fra overvåking kan gjøres tilgjengelig mellom 2. Bakgrunn Den socialdemokratiske gruppe har fremsat forslaget, og Næringsudvalget har behandlet det på sine møder d. 17. april og 25. juni Forslaget peger bl.a. på at der findes gode muligheder for nordisk næringsliv indenfor rumfartsteknologi, og at landene ved at samarbejde burde have bedre muligheder for at slå igennem med deres prioriteringer på europæisk niveau, end hvis de hver for sig i konkurrence med hinanden forsøger at gøre sig gældende. 3. Utvalgets synspunkter Som led i behandlingen af forslaget besøgte udvalget i forbindelse med sommermødet i juni 2009 Esrange Space Center i Sverige, hvor Lars Eliasen fra Institutet för rymdfysik forklarede, at der findes og har i lang tid været et godt samarbejde i forskellige rumforskningsprojekter i Norden. Bl.a. fandtes der en organisation som hed NSSR (Nordic Society for Space Research) som dog ikke længere er aktiv, og der findes mere tekniske samarbejdsorganer, som f.eks. Nordic Space Science Technology Workshop. Side 1 av 5

2 Grunden til at den nordiske dimension ikke er ligeså fremtrædende nu, skyldes ifølge Eliasen især det europæiske samarbejde indenfor ESA. De finske, norske og senere svenske midler til rumforskning er blevet fokuseret i ESA, men der findes dog flere aktiviteter som er i gang. Et af dem er et nordisk optisk netværk (finansieret delvis af Nordisk Ministerråd), EISCAT er et andet projekt med stærk nordisk kobling, og i mange andre projekter findes et godt samarbejde mellem nordiske forskere. Der findes også et tidsskrift som hedder NordicSpace. I diskussioner mellem forskere fra Norge, Finland og Sverige har der været tale om at man burde øge samarbejdet, og træffes oftere. Der er også et samarbejde med danske forskere, som kan udbygges. Ifølge Eliasen findes der stor anledning at fundere over, hvordan man kan styrke det nordiske samarbejde indenfor rumforskning. Dels har vi i Norden en unik placering når det gælder forskning med jordbaserede instrumenter, dels har vi en lang erfaring med samarbejde og kan ikke i hvert enkelt land dække alle områder. Udvalget mener, at der i høj grad findes den nødvendige infrastruktur til at øge samarbejdet på rumforskningsområdet, og at behovet også er til stede, for præsentationerne viste, at der ikke var så stærkt nordisk samarbejde på området på nuværende tidspunkt. Med klimaændringernes konsekvenser for nordområderne er det måske nu mere end nogensinde vigtigt med en fælles nordisk overvågning af de store polare/arktiske områder. Det er allerede muligt at sejle gennem nordvestpassagen, og isens tilbagetrækning har medført en massiv interesse og trafik af f.eks. cruiseskibe. Vestnordisk Råd behandlede et aspekt af denne problemstilling på en temakonference i 2008 (Søredningsberedskab og internationelt samarbejde om søredning). Det fremgik bl.a. at eksempelvis Grønlands Kommando, som har ansvaret for redningsarbejde i og omkring Grønland, ikke har kapacitet til at håndtere f.eks. en stor cruise-ulykke. Dette gøres rederierne opmærksomme på ved proaktive tiltag, hvor myndighederne skriver breve til rederierne og opfordrer til at skibene sejler sammen to og to, for på den måde at kunne yde hinanden assistance i tilfælde af en ulykke. Denne situation er ikke tilfredsstillende, og beredskabet i Norden/Arktis må udbygges, for at imødekomme den voksende trafik. Problemstillingen er også gældende for trafik i forbindelse med ressourceudvinding og transport, som også kan forventes at vokse i fremtiden. Bedre overvågning af områderne er derfor nødvendig for skibenes sikkerhed, især i denne periode med en svag beredskabssituation. Udvalget mener også, at miljøaspektet må tages i betragtning. De store områder er stort set ubefolkede, og det kan tage lang tid før f.eks. et olieudslip bliver registreret, hvilket kan have katastrofale konsekvenser for dyre- og planteliv i områderne. Fiskerierhvervet er meget vigtigt disse områder, og økosystemerne er sårbare, så overvågning og hurtig respons ved udslip er nødvendig. I behandles Stoltenberg-rapporten i Præsidiet, og på deres møde i april var der enighed om, at Stoltenberg-rapporten er et centralt nordisk forslag, som må behandles på sessionen i Samtidig blev Inge Lønning udpeget som s rapportør for samfundssikkerhed, og han vil komme med et forslag til, hvordan skal følge op på Stoltenberg-rapporten. På Præsidiets møde i juni 2009 blev det besluttet, at Præsidiet vil bede om en redegørelse fra udenrigsministrene på sessionen vedrørende Stoltenberg-rapporten og det videre arbejde. Udvalget mener derfor, at forslaget om at arbejde for en fælles nordisk beslutning om et nordisk satellitover- Side 2 av 5

3 vågningssystem som anbefalet i Stoltenberg-rapporten bør henvises til Præsidiet. 4. Konklusion foreslår, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at ta initiativ til økt satsing, inklusiv FoU-innsats, på romvirksomhet for å utvikle bedre miljø- og ressursovervåking i nordområdene og Arktis. Bedre koordinering av aktiviteter som pågår, må også vurderes at vurdere om data fra overvåking kan gjøres tilgjengelig mellom Mariehamn den 30. september 2009 Lisbeth Grönfeldt Bergman (m), formand Ole Vagn Christensen (S) Sigrun Eng (A) Billy Gustafsson (s) Illugi Gunnarsson (Sj.) May Elisabeth Hansen (SV), Edmund Joensen (sb) Bjarne Kallis (kd) Thore A. Nistad (FrP), Lauri Oinonen (cent) Lyly Rajala (saml)næstformand Janne Seurujärvi (cent) Stefan Tornberg (c) Lars Wegendal (s) Side 3 av 5

4 MEDLEMSFORSLAG Medlemsforslag om nordisk romfartspolitik Vestnordisk Råd har satt seg som mål å få til en bedre beredskap og overvåking av sjøtransport i Nordatlanten. Fra et næringsperspektiv er dette viktig, og saken fortjener derfor større oppmerksomhet, også i Nordisk Råd. Nordområdene er et viktig strategisk satsingsområde, og den store rikdommen på ressurser innen fiskerier, men også olje og gass, har skapt økende interesse for økonomiske investeringer. Også i et klimaperspektiv spiller nordområdene en svært viktig rolle. En effektiv forvaltning av havets ressurser er avgjørende for å sikre en bærekraftig utvikling. For næringslivet er nordområdene viktig, og spesielt nordisk romfartsindustri har mye å bidra med. Satelitter og rombasert infrastruktur er sentrale hjelpemidler i forvaltningen og overvåkingen av ressurser i havet. I det raskt voksende verdensmarkedet for romteknologi er det gode muligheter for nordisk næringsliv. Våre lands engasjement i European Space Agency, ESA, gir også et godt utgangspunkt for internasjonalt samarbeid og økt fokus på nordområdene. I fellesskap burde vi ha bedre muligheter til å dra fordeler av det europeiske romfartssamarbeidet enn om vi hver for oss, og ofte i konkurranse med hverandre, forsøker å fremme våre interesser. Selv om vi hver for oss er små nasjoner i europeisk sammenheng, har spesielt Norge og Sverige kunnskap og kompetanse som gjør at vi kan hevde oss på spesielle områder. Thorvald Stoltenberg fremhæver behovet for et dybere nordisk samarbejde hvad angår havovervågning og arktiske spørgsmål. er enigt i dette synspunkt og de argumenter der fremføres vedrørende dette i rapporten Nordisk samarbeid om utenriks- og sikkerhetspolitikk og opfordrer de nordiske regeringer i regi af Nordisk Ministerråd at følge op på Stoltenbergs anbefalinger på dette område. Side 4 av 5

5 På bakgrunn av ovenstående foreslår Sigrun Eng (A), Ole Vagn Christensen (S), Billy Gustafsson (s) og Lars Wegendal (s) m.fl. i Den sosialdemokratiske gruppen at rekommanderer Nordisk Ministerråd å ta initiativ til økt satsing, inklusiv FoU-innsats, på romvirksomhet for å utvikle bedre miljø- og ressursovervåking i nordområdene og Arktis. Bedre koordinering av aktiviteter som pågår må også vurderes å vurdere om data fra overvåking kan gjøres tilgjengelig mellom å arbejde for en nordisk beslutning om et nordisk satellitsystem i polar bane inden år 2020, som led i udviklingen af det nordiske havovervågningssystem, sådan som det foreslås i Stoltenbergrapporten: Nordisk samarbeid om utenriks- og sikkerhetspolitikk Oslo, København, Stockholm den 18. marts 2009 Sigrun Eng (A) Ole Vagn Christensen (S) Billy Gustafsson (s) Lars Wegendal (s) Side 5 av 5