BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om etablering av nordisk informationskontor i Minsk. Presidiets betænkning over.

Transkript

1 BETENKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsforslag om etablering av nordisk informationskontor i Minsk 1. s forslag foreslår at rekommanderer Nordisk Ministerråd at etablere et nordisk informationskontor i Minsk, Hviderusland 2. Baggrund Dagfinn Høybråten har fremlagt et medlemsforslag til om, at Nordisk Ministerråd bør etablere et nordisk informationskontor i Minsk. har siden 2007 fået etableret stadig tættere kontakter med politikere både fra parlamentet i Minsk og fra oppositionspartier, der ikke er indvalgt i øjeblikket. arrangerede for tredje gang et Hvideruslands seminar i Vilnius marts De to foregående blev afholdt i oktober 2007 og marts I sommeren 2008 var s miljøudvalg på besøg i Hviderusland med fokus på eftervirkningerne af Tjernobyl-katastrofen. har sammen med Baltisk Forsamling efterhånden fået opbygget et netværk af kontakter til begge sider af den politiske scene i Minsk. Ved slutningen af mødet blev det foreslået, at næste rundbordssamtale med som vært bør finde sted i Minsk. Det blev også diskuteret, hvordan samarbejdet kan udvikle sig også på andre måder, herunder forslaget om etablering af et nordisk informationskontor i Minsk, som blev støttet fra begge sider i Hviderusland. Tanken bag medlemsforslaget er, at et nordisk informationskontor i Minsk skal bidrage til mere effektivt at gennemføre forskellige nordiske samarbejdsprojekter. Udgangspunktet er deltagelse fra såvel de etablerede myndigheder, som oppositionspartier og andre dele af civilsamfundet. På baggrund af de positive erfaringer med etablering af nordiske

2 informationskontorer i de baltiske lande allerede før landenes uafhængighed og foreslår Dagfinn Høybråten, at rekommanderer Nordisk Ministerråd at etablere et informationskontor i Minsk, Hviderusland. Nordisk Ministerråds aktiviteter Nordisk Ministerråd har også gennem en del år været engageret i forhold til at støtte den demokratiske udvikling i landet. Et vigtigt initiativ har været European Humanities University, som Nordisk Ministerråd støtter sammen med EU-kommissionen, Litauen samt efterhånden flere andre partnere. Det begyndte som et eksiluniversitet, efter at det oprindelige universitet i Minsk var blevet forhindret i at eksistere. Efterhånden er det blevet anerkendt og tiltrækker også andre end studerende fra Hviderusland. Nordisk Ministerråd har yderligere støttet studerende fra Hviderusland i Ukraine. Især Nordisk Ministerråds kontor i Vilnius har haft en vigtig rolle i det grænseregionale BEN-projekt, der også omfattede lokale myndigheder i Hviderusland. Flere andre nordiske institutioner er også begyndt at engagere sig i forhold til Hviderusland. NOPEF (Nordisk Projekteksportfond) vil bevilge støtte til nordiske virksomheder, som ønsker at etablere sig i Hviderusland. Samtidigt har NEFCO (Nordic Environmental Finance Cooperation) besluttet at udvide sine aktiviteter til at inkludere Hviderusland. Endvidere har NIB (Nordisk Investeringsbank) mandat til at finansiere projekter indenfor miljøområdet i Hviderusland. 3. Høring Ved Præsidiets møde i Tusby i juni 2008, besluttede Præsidiets medlemmer at sende medlemsforslaget til uformel høring i de nordiske lande. Danmark: I Danmark har Udenrigsministeriet givet underhåndsinformation om, at de ikke har indvendinger mod forslaget. Finland: I det finske Udenrigsministerium er det foreløbige og uformelle synspunkt, at der ikke skulle være noget i vejen for at behandle forslaget. Men et formelt forslag vil kræve en mere formel behandling, og i den sammenhæng er de budgetmæssige konsekvenser vigtige. Tiden synes ikke at være til stigninger i det samlede nordiske budget. Norge: I Norge konkluderer Utenriksdepartementet, at de principielt er positive overfor forslaget om at oprette et nordisk kontor i Minsk. Udenrigsdepartementet anser, på baggrund af Nordisk Ministerråds erfaringer med aktiviteter som involverer Hviderusland, at det er vigtigt, at de hviderussiske myndigheder også er positive overfor etableringen af et nordisk kontor i Minsk. Finansmæssige aspekter bør afklares i forhold til eventuelle følger for andre dele af Nordisk Ministerråds virksomhed, eksempelvis eventuelle konsekvenser for nedtrapning ved de eksisterende informationskontorer. Sverige: I Sverige har Utrikesdepartementet givet underhåndsinformation om, at de ikke har nogen indvendinger imod en etablering af et nordisk kontor i Minsk. Island er ikke fremkommet med synspunkter. Side 2 av 2

3 4. Præsidiets synspunkter Den aktuelle situation Som nævnt ovenfor har såvel Nordisk Ministerråd som de seneste år engageret sig i forhold til Hviderusland ud fra en målsætning om på en pragmatisk måde at bidrage til en demokratisering af landet. Hviderusland er ikke direkte nabo til de nordiske lande, men grænser op til både Litauen og Letland samt Nordvestrusland, som de nordiske lande allerede har mange års samarbejde med. Halvdelen af flodvandet i Hviderusland løber ud i Østersøen, så landet har også en betydning i forhold til i dette havs tilstand. Der er blevet etableret en svensk ambassade i Minsk, mens de øvrige nordiske lande har diplomatiske repræsentanter, der hovedsagligt virker i f.eks. Ukraine. EU arbejder på at åbne et kontor, efter i mange år mere at være repræsenteret af TACIS, der især har stået for teknisk bistand. EU har samtidig besluttet at suspendere sanktioner mod ledende repræsentanter for Hviderusland frem til 1.januar 2010 i håb om, at små tegn på en mindre autoritær politik vil vise sig at være udtryk for en mere varig ændring. Også andre internationale organisationer som Europarådet, CBSS, Helcom og OSCE drøfter for tiden om det er muligt at inddrage Hviderusland i større omfang end tidligere, hvor landet på grund af en udemokratisk politik var ganske isoleret. Behov for et nordisk kontor i Minsk Præsidiet mener, at etableringen af et nordisk informationskontor i Minsk vil kunne bidrage til en mere effektiv gennemførsel af forskellige samarbejdsprojekter som Nordisk Ministerråd og andre nordiske institutioner allerede er engageret i. Kontoret vil også kunne støtte den indsats som parlamentarikere i har i forhold til at fremme dialogen mellem opposition og de etablerede myndigheder i landet. På den måde kan et informationskontor være med til at støtte en demokratisk udvikling. Nordisk Ministerråd har allerede et NGO-program, der også er åbent for organisationer i Hviderusland. Kontoret vil kunne lette kontakten til disse organisationer. Samtidig vil informationskontoret gøre det lettere at følge den politiske udvikling i landet. har gennem sit samarbejde vist sig som en aktør, som både parlamentet og oppositionspartierne har været interesseret i at føre samtaler med. Det giver et forspring i forhold til andre internationale organisationer. Kulturelle aktiviteter har vist sig værdifulde i de baltiske lande, og på samme måde vil det være værd at satse på i Minsk. Et vigtigt tema, der næsten er uafhængigt af den politiske situation, er samarbejde om miljø og energi. Flodvand fra floderne Dvina og Neman i Hviderusland løber ud i Østersøen, og har derfor betydning for havmiljøet. Under s Miljøudvalgs rejse i sommeren 2008 var der interesse for samarbejde fra såvel parlament som opposition og miljøorganisationer. Temaet har også været i fokus på de tre seminarer i Vilnius. Det vil også være fornuftigt at se på, om nogle af de succesrige udvekslingsprogrammer mellem Norden, de baltiske lande og Nordvestrusland kunne udvides til også at omfatte Hviderusland. Ikke mindst blandt unge og studerende er det formentlig muligt at bygge netværk, fordi disse grupper er mere åbne for nye kontakter. Men også politikere kunne have glæde af udvekslingsprogrammer i stil med det, som Nordisk Ministerråd støtter i forhold til politikere fra Rusland. Igen er det vigtigt at finde en formel, så både parlamentarikere og oppositionspolitikere ikke indvalgt i Side 3 av 3

4 Parlamentet kan deltage. Det vil i sig selv kunne give et bidrag til dialog mellem de to parter. Finansieringen af et nordisk kontor i Minsk Finansieringen af et nyt kontor i Minsk vil sandsynligvis skulle ske på samme måde som informationskontorerne i de baltiske lande og Nordvestrusland. I første omgang skal der dog være tale om et lille kontor med blot en nordisk leder og et par lokalt ansatte. Samarbejde med eksisterende informationskontorer I debatten om et eventuelt informationskontor i Minsk har der både været røster for at fastholde især kontoret i Vilnius som vigtigste kontaktpunkt i forhold til Hviderusland, og i modsat retning at udfase kontorerne i de baltiske lande og i stedet koncentrere sig om de nye udfordringer i Hviderusland. Det er ikke her hensigten at tage stilling til de baltiske kontorer som sådan, men der er ikke tvivl om, at både kontoret i Vilnius og til en vis grad i Kaliningrad kan bidrage med erfaringer fra samarbejdet med Hviderusland. De nye retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen for 2009 til 2013, som blev godkendt på s session i Helsingfors 2008, er baseret på erfaringer fra de tidligere retningslinjer. De tager hensyn til den udvikling som det nordisk-baltiske samarbejde er gået igennem og det øgede fokus på Østersøregionens muligheder. Et Hviderusland, der eventuelt bevæger sig væk fra isolation på grund af en mindre autoritær politik, hører med til disse nye muligheder. Sammenfatning Et nordisk informationskontor vil være et vindue for Norden. Det nye informationskontor må ikke kunne tages til indtægt for en autoritær politik i landet. Ved opbygningen er det derfor vigtigt at arbejde tæt sammen med både den eksisterende svenske ambassade samt andre nordiske, diplomatiske repræsentanter. Vigtige temaer for et nyt informationskontor bør være støtte til dialog også med civilsamfundet. Et andet område, hvor samarbejde er vigtigt uafhængigt at den aktuelle politiske situation, er miljø og energi. Her vil det være oplagt i første omgang at satse på støtte til rensning af flodvandet i de floder, der løber ud i Østersøen. Også de fortsat svære eftervirkninger af Tjernobyl-katastrofen i 1986 kunne være baggrund for projekter. 5. Konklusion foreslår at rekommanderer Nordisk Ministerråd at etablere et nordisk informationskontor i Minsk, Hviderusland København den 17. april 2009 Sinikka Bohlin (s), president Berit Brørby (A) Christina Gestrin (sv) Dagfinn Høybråten (KrF) Johan Linander (c) Inge Lønning (H) Kent Olsson (m) visepresident Marion Pedersen (V) Rolf Reikvam (SV) Niels Sindal (S) Erkki Tuomioja (sd) Side 4 av 4

5 MEDLEMSFORSLAG Medlemsforslag om etablering av nordisk kontor i Minsk, Hviterussland Nordisk Ministerråd støtter aktivt en demokratisk utvikling i Hviterussland, som er spesielt rettet mot unge menneskers tilgang til utdanning og deres deltagelse i grenseoverskridende samarbeid. Et støtteprogram for frivillige organisasjoner i Østersjøregionen ble etablert av Nordisk Ministerråd høsten Programmet gir nordiske frivillige organisasjoner i partnerskap med NGO ere fra Estland, Latvia, Litauen og Polen støtte til å bidra til utviklingen av et sterkt sivilt samfunn i Russland og Hviterussland og derigjennom styrke demokratiet. Nordisk Ministerråd gir også støtte til høyere utdannelse for unge hviterussere. Dette er et arbeid som gjøres i samarbeid med EU-kommisjonen. Støtten omfatter dels støtte til det hviterussiske eksiluniversitet European Humanities University (EHU) i Vilnius og et stipendieprogram for unge hviterussere som av politiske årsaker er blitt utelukket fra deres universitetsutdannelse i Hviterussland, og derfor har valgt å ferdiggjøre utdannelsen i Ukraina. Nordisk Ministerråd har dessuten gjennom sitt program for journalist- og mediesamarbeid inkludert hviterussiske journalister og redaktører. Nordisk Ministerråd har i samarbeid med andre internasjonale aktører etablert et grenseregionalt samarbeid for Østersjøregionen som Hviterussland nå er inkludert i. Formålet er å skape regional og territorial integrasjon i regionen ved å bygge nettverk i euroregionene/grenseregionene i Østersjøområdet. Nordisk Ministerråds kontor i Vilnius er ledende partner i dette prosjektet. Nordisk prosjekteksportfond (NOPEF) har i de senere år utvidet sine aktiviteter til også å omfatte støtte til nordiske virksomheter som ønsker å etablere seg i Hviterussland. Dessuten har Nordic Environmental Finance Cooperation (NEFCO) besluttet å utvide sine aktiviteter til å omfatte Hvite- Side 5 av 5

6 russland. Nordisk Investeringsbank (NIB) har nå mandat til å finansiere prosjekter på miljøområdet i Hviterussland. Gjennom flere støtteordninger rettet mot unge mennesker har Nordisk Ministerråd, i samarbeid med andre internasjonale organ, en rolle å spille i landets utvikling. har for sin del innledet kontakter med parlamentet i Hviterussland og med politiske partier som ikke er representert i parlamentet gjennom avholdelse av seminarer om Politikernes rolle i samfunn under forandring med vekt på miljø-, klima- og energispørsmål. To slike seminarer er avholdt i Vilnius i oktober 2007 og i mars Et tredje er planlagt i begynnelsen av Nordisk Ministerråd har siden 1991 hatt informasjonskontorer i de baltiske landene og Nordvest-Russland. Kontorene har fylt og fyller en viktig rolle i å gjennomføre Nordisk Ministerråds samarbeidsprogram i de respektive landene, samtidig som de er viktige informasjonspunkter om Norden og det nordiske samarbeidet. På bakgrunn av Nordisk Ministerråds engasjement i Hviterussland, og den gode erfaring ministerrådet har med sine kontorer i de baltiske landene og i Nordvest-Russland, vil et eget kontor i Hviterussland kunne bidra til en mer effektiv gjennomføring av samarbeidsprosjekt. På bakgrunn av ovenstående foreslår Dagfinn Høybråten at rekommanderer Nordisk Ministerråd å opprette et nordisk kontor i Minsk, Hviterussland Oslo, 8. april 2008 Dagfinn Høybråten (KrF) Side 6 av 6