skov og natur i tal 2003

Transkript

1 skov og natur i tal 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen

2 Titel: Skov og Natur i tal 2003 Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Grafisk produktion: Schultz Grafisk Oplag: ISBN: Denne publikation har til formål at stille let tilgængeligt statistisk materiale om de danske skove og natur til rådighed for interesserede. Materialet fokuserer på Skov- og Naturstyrelsens ressort - såvel styrelsens myndighedsopgaver som driftsopgaver. Publikationen er udarbejdet af Presse- og informationskontoret i Skov- og Naturstyrelsen. Tabeller og figurer mv. bygger på materiale fra et større antal kilder, som er indsamlet og sammenstillet i efteråret Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til: Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K Tlf Fax Åbent hverdage butik@mim.dk 2

3 Indholdfortegnelse Om Skov- og Naturstyrelsen 5 Skov- og Naturstyrelsens opgaver og organisation 5 Arealanvendelse 6 Arealfordeling 6 Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter 7 Skov og skovlandskaber 9 Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab 9 Træartsfordeling 9 Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark 10 Hugst og salgsværdi fordelt til træarter 10 Produktion af juletræer og pyntegrønt 10 Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning 11 Nøgletal for skovrejsning 11 Naturskovsstrategien (urørt skov og historiske driftsformer) 11 Forbrug af pesticider 12 Forbrug af handelsgødning 12 Tilskud til skov 12 Natur 13 Naturarealers omfang og fordeling 13 Naturplejeindsatsen på Skov- og Naturstyrelsens arealer 13 Danske vandløb 13 Danske søer (og vandhuller) 13 Fredede arealer i Danmark 14 Rødlistede dyr og planter 14 Fredede dyr og planter 14 Internationale naturbeskyttelsesområder 15 Nye vådområder (VMP II) 16 Naturforvaltning 16 Naturforvaltningsprojekter på Skov- og Naturstyrelsens arealer 17 Import og eksport af truede arter 17 3

4 Friluftsliv 18 Friluftsaktiviteter i skove og naturområder 18 Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter 18 Nøgletal for naturvejledning 19 Jagt og vildtforvaltning 20 Nøgletal for dansk jagt- og vildtforvaltning 20 Natur- og vildtreservater 20 Vildtudbyttestatistik 21 Kulturarv 22 Fortidsminder og kulturhistoriske spor i statsskovene 22 Landbrug og bioteknologi 23 Nøgletal for landbrug 23 Forsøgsudsætninger 23 Tilladelser til indesluttet produktion 23 EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer 24 Råstofindvinding 25 Råstofindvinding på havet 25 Råstofindvinding på land 25 Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale 26 Driftsudgifter og -indtægter 26 Anlægsudgifter og -indtægter 26 Naturforvaltning 27 Tilskudsordninger 27 4

5 Skov- og Naturstyrelsens opgaver Skov- og Naturstyrelsen er en statsvirksomhed under Miljøministeriet. Styrelsen arbejder for at skov, natur og det danske landskab beskyttes gennem en bæredygtig benyttelse af landets arealer og arealafhængige ressourcer. Skov- og Naturstyrelsen er den nationale myndighed på skov- og naturområdet, som bl.a. omfatter: Forvaltningen af de danske skove Naturbeskyttelse og naturforvaltning Friluftsliv og forvaltning af sommerhusområder Jagt- og vildtforvaltning Råstofforvaltning Landbrugssektorens miljøpåvirkninger fra husdyrhold, bioteknologi og dambrug. Styrelsen varetager via de 25 statsskovdistrikter driften af Miljøministeriets knap ha skov-, natur- og landbrugsarealer. Arealerne omfatter ca. en fjerdedel af Danmarks samlede skovareal samt betydelige dele af arealet med beskyttede naturtyper. Hertil kommer, at Skov- og Naturstyrelsen repræsenterer Danmark i det internationale samarbejde og forhandlinger om bæredygtig udnyttelse af de globale skov- og naturressourcer. Organisation: Skov- og Naturstyrelsen består af en central styrelse med 12 kontorer og 25 statsskovdistrikter fordelt over hele landet, samt Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk. Skov- og Naturstyrelsen forestår desuden driften af Miljøministeriets fælles IT-funktioner. 5

6 Organisationsdiagram Direktionen Personalekontoret Handelskontoret 25 Statsskovdistrikter 4 Salgs- og Maskinregioner Økonomikontoret Naturbeskyttelseskontoret Statsskovenes Planteavlsstation Presse- og Informationskontoret Hav- og Habitatkontoret Vildtforvaltningskontoret Frilufts- og Råstofkontoret Driftsplankontoret Landskabskontoret Skovpolitisk kontor Landbrugs- og Bioteknologikontoret (CFI) Center for Informatik 6

7 Arealanvendelse Danmark Skov- og Skov- og Naturstyrelsens i alt (ha) Naturstyrelsen (ha) andel af Danmark i alt Skove (11,3%) (57,9%) 22,5% Landbrug (61,7%) (4,2%) 0,3% (ager incl. gartnerier mv.) Beskyttede naturarealer (9,5%) (25,7%) 11,6% (naturbeskyttelsesloven 3) Øvrige naturarealer (6,1%) (klitter, krat, strand) Byer, veje mv (17,5%) } - - Andre arealer (6,2%) I alt (100%) (100%) 4,4% Kilde: Skove og Plantager Landboforeninger (2001). Landøkonomisk Oversigt Skov- og naturstyrelsens statsskovdistrikter NJ HH TH BU KL FE FU Buderupholm (BU) Bornholm (BO) Falster (FS) Feldborg (FE) Frederiksborg (FR) Fyn (FY) Fussingø (FU) Gråsten (GR) Haderslev (HA) Hanherred (HH) Jægersborg (JÆ) Klosterheden (KL) Kronborg (KR) København (KØ) Lindet (LI) Nordjylland (NJ) Odsherred (OD) Oxbøl (OX) Palsgård (PA) Randbøl (RA) Silkeborg (SI) Thy (TH) Tisvilde (TI) Aabenraa (ÅB) OX UL RA PA SI OD FR TI KØ JÆ KR HA FY FS BO LI ÅB GR 7

8 Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter Status primo Statsskovdistrikt Skovareal (ha) Naturarealer (ha) Andre arealer (ha) I alt (ha) Kronborg Frederiksborg Københavns Odsherred Falster Bornholms Tisvilde Jægersborg Gl. skovegne øst Buderupholm Fussingø Silkeborg Haderslev Aabenraa Gråsten Fyns Gl. skovegne vest Klosterhedens Ulborg Feldborg Palsgård Randbøl Lindet Hededistrikter Nordjyllands Hanherred Thy Oxbøl Klitdistrikter Planteavlsstationen I alt Kilde: Skov- og Naturstyrelsens CSR-register & Proteus. 8

9 Skov og skovlandskaber Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab Skovareal (ha) Antal skovejendomme (stk) Skov- og Naturstyrelsen Øvrigt offentlig ejede } } Privatejede Selskaber mv I alt Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år skal det bemærkes at opgørelsesprincipperne har varieret. Det skal herunder bemærkes at omfanget af medtagne hjælpearealer er ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og Træartsfordeling Skovene i alt (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) Bøg Eg Ask Ær Andet løvtræ Løvtræ i alt (28%) (32%) (36%) (26%) (32%) Rødgran Sitkagran } Nobilis Nordmannsgran } Andet nåletræ Nåletræ i alt (55%) (60%) (60%) (65%) (64%) Bevokset i alt Hjælpearealer og ubevokset (17%) (8%) (4%) (9%) (4%) Totalt (100%) (100%) (100%) (100%) (100%) 1 Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år skal det bemærkes at opgørelsesprincipperne har varieret. Det skal herunder bemærkes at omfanget af medtagne hjælpearealer er ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og

10 Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark (m 3 /ha) (m 3 i alt) (m 3 /ha) (m 3 i alt) (m 3 /ha) (m 3 i alt) Tilvækst Hugst 1 5, , , Import Eksport Tilvækst og hugst er opgjort som gennemsnit over 10 år. Hugsten i 1990 indeholder således træ fra stormfaldet i Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000, Danmarks Statistik. Hugst (1.000 m 3 fastmasse) og salgsværdi (mio. kr.) Skov- og Skovene Skov- og Skovene Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Bøg Eg Andet løvtræ Nåletræ Hugst i alt Salgsværdi (mio. kr.) Kilde: LEC. Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab Produktion af juletræer og pyntegrønt Skov- og Skovene Skov- og Skovene Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Naturstyrelsen i alt Juletræer (1.000 stk) Pyntegrønt (1.000 tons) 1, ,9 48, ,3 1 Salgsværdi juletræ/pynt (mio. kr.) 1 Der findes ikke egentlig statistik for den indenlandske afsætning, som derfor bygger på et skøn - ca. 1,5 mio. juletræer og tons pyntegrønt om året. Kilde: Dansk Juletræsdyrkerforening Datavarehus, Skov- og Naturstyrelsens handelsdatabase. 10

11 Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning i perioden Arealer (ha) I alt Areal erhvervet til statslig skovrejsning 1 Statslig skovrejsning Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) Bevillinger (mio. kr.) I alt Statslig skovrejsning 42,9 57,2 43,5 55,6 49,2 49,2 17,9 18,1 34,9 368,5 (incl. jorderhvervelse) Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) 1 Tilplantning strækker sig over flere år. 2 Meddelte tilsagn det enkelte år. Tilplantning strækker sig over flere år. Kilde: Naturforvaltning gennem 10 år/ Interne opgørelser i Skov- og Naturstyrelsen. Nøgletal for skovrejsning Skov- og Privat skovrejsning Naturstyrelsen (med tilskud) Træartsfordeling (løv / nål) i perioden / / 6 Gamle skovegne (øst) 85 / 15 - Gamle skovegne (vest) 78 / 22 - Hedeskov 57 / 43 - Klitskove 47 / 53 - Igangværende projekter Igangværende projekters fordeling (Jylland/Fyn/Øerne) 31 / 5 / / 72 / 136 Igangværende projekters gennemsnitsstørrelse 100 ha 8 ha Kilde: TILSKOV, Skov- og Naturstyrelsens tilskudsbehandlingssystem. Naturskovsstrategien Arealer med urørt skov og gamle driftsformer (status primo 2001). Private skove Skov- og Naturstyrelsen I alt Urørt ha ha ha Plukhugst ha ha ha Græsning ha ha ha Stævning 170 ha 180 ha 350 ha Andet 70 ha 70 ha Kilde: Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer, Skov- og Naturstyrelsen

12 Forbrug af pesticider i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Siden 1995 er der sket en reduktion af pesticidforbruget i statsskovene på ca. 90%. Til sammenligning: Pesticidforbrug i private skove: 55 tons (estimat 1995). Pesticidforbrug i landbruget: tons (2001), svarende til et forbrug på 1,43 kg/ha/år. Forbruget i statsskovene (2001) svarer til ca. 0,002 kg/ha/år Kg. virksomt stof Kilde: Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik Mål for Tons kvælstof i handelsgødning Kilde: Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/2001, årsrapport fra Plantedirektoratet. Tilskud til skov administreret af Skov- og Naturstyrelsen (mio. kr.) 2001 (udgifter - afgivne tilskud) 2002 (bevilling) Konsulentvirksomhed i skovbruget 8,6 5,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 10,7 9,3 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 151,4 128,2 Tilskud til genplantning efter stormfaldet 1999/ ,0 224,4 Kilde: Intern hovedbudget Forbrug af handelsgødning i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Til sammenligning: Forbrug af handelsgødning i landbruget: tons (2001), svarende til et forbrug på 399 kg/ha/år. Forbruget i statsskovene (2001) svarer til ca. 0,4 kg/ha/år. Forbruget af gødning i de privatejede skove kendes ikke.

13 Natur Naturarealer Skov- og Naturstyrelsen (ha) Danmark i alt (ha) Heder Søer og vandløb Enge Moser og kær Strandenge m.v Overdrev Naturarealer (25,7%) (9,3%) 3 Klitter Strandbred Krat Naturarealer i alt (31,7%) 2-1 Beskyttet i naturbeskyttelsesloven ( 3). 2 Procent af Skov- og Naturstyrelsens areal. 3 Procent af landets areal. Kilde: Nyt om naturbeskyttelsesloven, dec Naturplejeindsatsen på Skov- og Naturstyrelsens arealer Plejet areal, ha / % af totalareal Udgift, kr/ha Moser (18%) 925 (19%) Heder (16%) (16%) Overdrev og slette (51%) (58%) Ferske enge (65%) (68%) Strandenge (56%) (56%) I alt Kilde: Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 1999 & Danske vandløb Vandløbsbredde 0-2,5 meter 2,5-8,0 meter > 8 meter Total Udstrækning, ca km km km km Kilde: Vandmiljøplanens overvågningsprogram Ferske vandområder - vandløb, kilder. Faglig rapport fra DMU. Danske søer (og vandhuller) Størrelse (ha) < 0,01 0,01-0,1 0, > 1000 Totalt Antal, ca Kilde: Danske søer og deres restaurering; Temarapport fra DMU, nr. 24/1999. Søer og vandhuller; Skov- og Naturstyelsen

14 Fredede områder i Danmark Omfatter aktuelt ca ha, svarende til 4,7% af landets areal. Heraf ejer Miljøministeriet ca ha (18%), der administreres af Skov- og Naturstyrelsen ha Kilder: : Skønnet : Danmarks Statistik Rødlistede dyr og planter i Danmark Arter i alt Rødlistede arter Svampe (29%) Laver (60%) Karplanter (21%) Insekter (i rødlisten) (26%) Ferskvandsfisk (39%) Padder 14 5 (36%) Krybdyr 7 2 (29%) Fugle (ynglende) (37%) Pattedyr (30%) I alt (30%) Kilde: Rødliste 1997; DMU og Skov- og Naturstyrelsen Fredede dyr og planter i Danmark Arter omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen. Arter i alt Fredede arter Fugle (ynglende) Padder Krybdyr 5 5 Ferskvandsfisk 38 1 Insekter ca Pattedyr 50 0 Andre dyr - 4 Dyr i alt - 36 Orkideer Andre karplanter ca Svampe og laver ca Planter i alt ca Totalt Kilde: Artfredningsbekendtgørelsen;

15 Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder består af EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Områderne har et samlet areal på ha, fordelt med ha på land (31%) og ha på hav (69%). Der er et betydeligt overlap mellem de tre typer områder. Alle Ramsar-områderne er beliggende indenfor EF-fuglebeskyttelsesområderne. 94% af arealet med Fuglebeskyttelsesområder er også udpeget som Habitatområde. Internationale naturbeskyttelsesområder på Skov- og Naturstyrelsens arealer udgør ca ha, svarende til ca. 40% af styrelsens samlede areal. Habitatområder Der findes i alt 253 habitatområder med et samlet areal på ca ha, fordelt med ca ha i skove, ca ha marine områder og ca ha øvrige landområder. Fuglebeskyttelsesområder Der findes i alt 111 områder med et samlet areal på ca ha, fordelt med ca ha i skove, ca ha marine områder og ca ha øvrige landområder. 15

16 Vådområder (VMP II) Status september godkendt til forundersøgelser, gennemførelse eller gennemførte. VMP II vådområde-projekter Forundersøgelse Gennemførelse Gennemførte Hektar Antal Hektar Antal Hektar Antal Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt I alt Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen. Naturforvaltningen Ressourceanvendelse (mio. kr.) fordelt til indsatsområder. Natur Skovrejsning Friluftsliv Kulturmiljø I alt Skov- og Naturstyrelsen Amter Kommuner Øvrige I alt 801 (50 %) 489 (31 %) 308 (19 %) Amters, kommuners og øvriges naturforvaltning er fordelt - som et skøn - med 2/3 til natur og 1/3 til friluftsliv. Kilde: Naturforvaltningen gennem 10 år ( ), Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab 1999 og

17 Naturforvaltningsprojekter på Skov- og Naturstyrelsens arealer Naturforvaltningsprojekter ( ), ha Skovrejsning løv nål Skovrejsning I alt Gammel skov løv 639 nål 577 Gammel skov I alt Natur Sø og vandløb Vådområder Tørre naturtyper Natur I alt Publikum/friluftsliv mv. 330 Ager I alt Kategorien Ager : Midlertidig status. Arealerne i denne kategori vil senere overgå til en af de øvrige arealkategorier. Kilde: Naturforvaltningen gennem 10 år / ; Skov- og Naturstyrelsen Import, eksport samt overtrædelser af internationale regler om indførsel af truede arter CITES-tilladelser og certifikater EU certifikater Eksporttilladelser Importtilladelser Re-eksport tilladelser Totalt Politianmeldelser og konfiskerede enheder (Washingtonkonvention / CITES) Antal anmeldelser Antal enheder Kilde: Cites-databasen i Skov- og Naturstyrelsen. 17

18 Friluftsliv Friluftsaktiviteter i skove, på stranden og øvrige naturområder Skov- og Naturstyrelsen Danmark i alt Antal arrangementer Antal personer Uorganiserede aktiviteter (1998) 1 - ca. 35 mio. ca. 75 mio. Skove ca. 50 mio. 3 Strande ca. 30 mio. 3 Marker ca. 25 mio. 3 Organiserede aktiviteter (2000) 2 ca ca Uorganiserede aktiviteter dækker over alm. skovture, hundeluftning, jogging mv., som ikke kræver nogen form for tilladelse. 2 Organiserede aktiviteter dækker over arrangementer, som kræver tilladelse, f.eks. orienteringsløb og andre større arrangementer med mere end 40 deltagere. 3 Skove, strande og marker er de tre mest besøgte steder i landskabet. Hertil kommer besøg til søer, enge, moser mv. Lægges tallene sammen giver det mere end 75 mio. besøg om året. Det skyldes, at vi som regel besøger flere typer områder på samme tur. Kilde: Friluftsliv i landskabet 1999, Skov- og Naturstyrelsen og Skov og Landskab. Orienteringssport på Skov- og Naturstyrelsens arealer Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter Status medio Heraf ca handicapvenlige faciliteter. Antal Vandreruter 307 Cykelruter 25 Rideruter 33 Afmærkede ruter i alt 365 Primitiv overnatning 171 Lejrpladser 113 Overnatning i alt 284 Bål- og grillpladser 253 Naturlegepladser 48 Hundeskove 95 Fugletårne 80 Naturudstillinger 33 Naturskoler 40 Økobaser 10 P-pladser 497 Faciliteter i alt Frit fiskeri 84 Betalingsfiskeri 21 Fiskesteder i alt 105 Antal faciliteter, i alt Kilde: Friluftskortet ( 18

19 Nøgletal for naturvejledning Skov- og Naturstyrelsen Danmark ialt Antal Antal Antal Antal Antal Antal skoler/ arrange- deltagere skoler/ arrange- deltagere personer menter personer menter Naturskoler (1999) Guidede ture og arrangementer (1999) Naturvejleder- 54 ca ca ca > ordningen (2000/2001) Skovens Dag (2002) - 25 ca ca Foldere (2002) i alt 228 turfoldere mv Kilder: Naturvejlederordningens årsrapport

20 Jagt- og vildtforvaltning Nøgletal for jagt- og vildtforvaltningen i Danmark Antal jægere ca Jagtprøve (pr. år) ca (ca. 80% består) Riffelprøve (pr. år) ca (ca. 75% består) Andel jægere, der nedlægger vildt ca. 2/3 Antal jagtbare vildtarter 45 Tilskud til vildtplantning ca. 4 mio. kr./år Kilde: Vildtinformation 02/2002. Natur- og vildtreservater Danmark har 100 reservater med et samlet areal over ha, hvor der gælder særlige jagtbegrænsninger. Hovedparten er marine reservater (ca ha). Resten er ferskvand (ca ha) og landområder (ca ha). Kilde: Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside ( 20

21 Vildtudbyttestatistik Danmark i alt samt nedlagt vildt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. 1998/ / /01 Kronvildt (594) (496) 1 Dåvildt (181) (320) 1 Sika (4) 1 Råvildt (2.826) (2.403) 1 Hjortevildt i alt (3.601) (3.223) 1 Hare (877) (648) 1 Kanin Ræv (448) (312) 1 Ilder Mink Husmår Agerhøne (70) 1 Fasan (766) (503) 1 Ringdue Tyrkerdue Gråand Andre svømmeænder Ederfugl Andre dykænder Gæs Andefugle i alt (2.231) (1.925) 1 Måger Blishøne Skovsneppe (1.441) (2.059) 1 Bekkasiner (98) 1 Krage Husskade Sum af andet vildt - (2.186) 1 (493) 1 Vildt uden jagttid (Reguleret efter reglerne om vildtskade) Fiskehejre Råge (1.349) 1 Skarv Stær I alt (11.550) (10.678) 1 1 Nedlagt vildt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Sumtal af udlejet jagtret og jagt forstået af statsskovdistrikterne. Kilde: Vildtinformationen 02/2002, Skov- og Naturstyrelsens jagtdatabase. 21

22 Kulturarv Bevaringsværdige fortidsminder og kulturhistoriske spor på Skov- og Naturstyrelsens arealer Skov- og Naturstyrelsen Gravhøje og røser Dysser og jættestuer 303 Skibssætninger, stenkredse 32 Voldsteder, ruiner 52 Forsvarsanlæg 79 Ødekirkegårde 2 Bautastene, runestene 11 Helleristninger 64 Kors, milesten, vildtbanesten m.fl. 175 Dæmninger, mølleanlæg, kanaler 89 Broer, stenkister, vejanlæg 48 Stenrækker, stenvolde, kreaturfolde 47 Helligkilder, brønde 26 Bopladser og underjordiske fortidsminder 14 Sagnsten, sagntræer 5 Krigergrave 92 Mindesmærker 13 Agerspor - højryggede agre og jernalderagre 130 Fangstgruber 4 Hulvejsspor 148 Saltkogerier på Læsø 627 Fredede og bevaringsværdige bygninger 161 I alt Kilde: Intern opgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 22

23 Landbrug og bioteknologi Anvendelsen af landbrugsarealer (2001) I henholdsvis dansk landbrug og Skov- og Naturstyrelsen. Dansk landbrug (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) Det dyrkede areal (incl. gartnerier o.l.) (100%) (100%) Konventionel drift (93,8%) (83%) Økologisk drift (6,2%) (17%) Græs i omdrift (med eller uden græsning) (9,2%) 915 (6%) Øvrige arealer i omdrift (85%) (17%) Græs uden for omdrift (med eller uden græsning) (5,7%) (62%) - eng, overdrev, strandeng o.l. Status for tilsagn til Miljøvenlige (2,9%) jordbrugsforanstaltninger Kilde: Landboforeninger (2001). Landøkonomisk Oversigt Natur og Landbrug - rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende landbrug (2001). Skov- og Naturstyrelsens CSR- og lejemålsregister. Forsøgsudsætninger de seneste 10 år De udsatte arter er roer, raps og kartofler. Arealerne må betragtes som maksimumsangivelser, da der er en del godkendelser, hvor det ansøgte areal ikke udnyttes fuldt ud I alt Antal forsøgsudsætninger Forsøgsudsætninger (ha) 1,5 0,3 3,3 6,1 9,7 28,5 16,9 36,8 21,3 5, ,3 Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen 23

24 Tilladelser til indesluttet anvendelse Indesluttet anvendelse er aktiviteter hvor organismer fremstilles, undersøges aller anvendes under forhold, der begrænser organismernes kontakt med omgivelserne Forskning Laboratorie skala Storskala Produktion Enzym præparater Pharmaseutiske produkter Forsøgsdyr Kilde: Intern opgørelse, Skov- og Naturstyrelsen. EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer Status ultimo Mikroorganismer Vacciner Planter I alt EU-godkendelser Dansk holdning (ja/nej/undladt) - / 1 / - 1 / 2 / - 6 / 7 / 1 7 / 10 / 1 Kilde: Intern opgørelse, Skov- og Naturstyrelsen. 24

25 Råstofindvinding Råstofindvinding på havet mio. m 3 mio. m 3 mio. m 3 Sand 0,66 0,62 0,63 Grus 0,21 0,33 0,36 Ral / sten 1,51 1,16 1,15 Fyldsand 3,97 9,93 3,25 Andet 2,13 0,83 4,59 I alt 8,47 12,87 5,40 Kilde: Skov- og Naturstyrelsen: Råstofproduktion i Danmark, Havområde 1997, 1999 og Råstofindvinding på land mio. m 3 mio. m 3 mio. m 3 Sand, grus, sten mv. 25,20 28,69 26,68 Granit 0,22 0,18 0,17 Ler mv. 1,17 1,18 0,89 Moler 0,25 0,20 0,23 Kridt og kalk 3,92 3,34 3,48 Sphagnum 0,43 0,25 0,29 Andet 0,26 1,15 1,25 I alt 31,45 34,99 33,05 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Råstofindvinding i Danmark i

26 Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale Driftsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2001 (Regnskab) 2003 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Løn (funktionærer) 224,3-207,7 - Fællesudgifter 57,5-88,8 - Arealdrift - herunder den erhvervsmæssige 141,1 192,1 106,5 166,6 skovdrift, planteskole- og landbrugsdrift 1 Naturbeskyttelse - herunder naturpleje 1 23,6 9,1 26,0 9,0 Friluftsliv - herunder publikumsfaciliteter, 55,4 13,8 44,7 12,7 dyrehaver og naturvejledning 1 Bygninger - vedligeholdelse, lejemål m.v. 1 31,5 23,1 23,3 24,1 Forskning, udvikling o.lign. projekter 25,5-28,2 - Naturovervågning 8,8-1,4 - Information 3,5-2,0 - Stormfald og vandlagre 39,4 10,5 29,7 40,4 Øvrige 138,1 103,3 115,0 75,4 IT-drift for andre institutioner i Miljøministeriet 45,8 45,8 26,8 26,8 Drift af Danida s Forest Seed Centre 11,6 11,3 12,4 12,3 Bidrag, tilskud m.v. til organisationer og private 18,9-16,2 - Erstatninger 27,2-21,3 - Jagt- og vildtforvaltning 19,6 88,1 18,7 86,7 I alt 871,8 497,1 768,7 454,0 Personale (ÅV) Udgifter indeholder lønudgifter til skovarbejdere. 2 Årsværkstal er LIF-årsværk incl. fællesministeriel IT-funktion. Kilde: Finanslovsforslag for Anlægsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2001 (Regnskab) 2003 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Byggeri og anlægsproduktion 13,0 10,9 Erhvervelse af anlæg m.v. 0,3 1,0 Salg af ejendomme 6,7 34,0 Kilde: Finanslovsforslag for

27 Naturforvaltning - udgifter og indtægter i hovedtal (drift og anlæg) (mio. kr.) 2001 (Regnskab) 2003 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Løn 9,6-2,5 - Vare og tjenesteydelser 30,7-18,0 - Byggeri og anlæg 1 37,5-6,1 - Erhvervelse og afhændelse af anlæg m.v. 29,7 22,5 33,9 1,0 Jagt- og vildtforvaltning - 16,4-16,5 Øvrige 14,0 4,8 8,0 - I alt 121,5 43,7 68,5 17,5 1 Udgifterne i tabellen for 2001 er inklusiv Skjern Å projektet. Kilde: Finanslovsforslag for Tilskudsordninger administreret af Skov- og Naturstyrelsen (mio. kr.) 2001 (afgivne tilskud) 2003 (årets bevilling) Støtte til de små ø-samfund 6,5 6,5 Vandmiljøplan II - genopretning af vådområder 28,8 28,4 Vandløbsforbedringer - nedbringelse af 7,3 1,0 okkerforurening samt vandløbsrestaurering Konsulentvirksomhed i skovbruget 8,6 6,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 10,7 9,3 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 151,4 105,0 Tilskud til genplantning m.v. efter stormfald 291,0 1,3 Kilde: Virksomhedsregnskab 2001 og Finanslovsforslag for

28