Tal og ord I august 2013 blev den nye social- og sundhedsskole i Grenaa indviet

Transkript

1 Tal og ord 2013 I august 2013 blev den nye social- og sundhedsskole i Grenaa indviet

2 Indhold FORORD... 3 ÅRET DER GIK... 3 Uddannelserne... 3 Lock-out... 3 Organiseringen af arbejdet... 3 Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner... 3 BEGIVENHEDER I Læringsdage... 5 DM i SOSU... 6 Fagenes kamp... 6 Valgmøde... 6 BYGGERI... 6 Randers... 6 Grenaa... 7 Randers idrætsfaciliteter... 7 Kursusafdelingen på Haraldsvej... 7 RESULTATER VEDRØRENDE ELEVER... 9 Dimensionering, ansøgere og optag... 9 Elevtrivselsundersøgelse VirksomhedsTilfredshedsUndersøgelse (VTU) Eksamensresultater Elevfravær Handlingsplaner for øget gennemførelse KURSUSAKTIVITET Kvalitet i kurserne Besøg på arbejdspladser Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner PROJEKTER Eleven som producent af viden/elev-inddragelse Praksis nærhed It Differentiering

3 Nye uddannelsestilbud INTERNATIONALT SAMARBEJDE Samarbejdspartnere i Elever i praktik i udlandet under PIU - ordningen Grundforløbselever i skole-praktikforløb Modtagelse af udenlandske elever i praktik i Danmark Opsøgende besøg Studieture for elever Internationalt udvalg International dag Ansøgning om midler via programmer ELEVSUPPORTTEAMETS AKTIVITETER Helhedsevalueringer Mentorernes arbejde Antal timer til specialpædagogisk bistand RESULTATER VEDRØRENDE MEDARBEJDERNE Personaleomsætning, sammensætning og sygefravær Undervisernes sammensætning Kompetenceudvikling Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

4 Forord 2013 i tal og ord er den sjette version af skolens afrapportering til bestyrelsen vedrørende alle de forhold, som ikke indgår i det økonomiske regnskab og årsrapport. Rapporten tjener til at give et overblik over skolens mange aktiviteter. Som noget nyt har vi i år mulighed for at præsentere et nyt tiltag, idet vi i 2013 har gennemført den første virksomhedstilfredshedsundersøgelse. Året der gik Uddannelserne 2013 blev starten på en ny social- og sundhedsuddannelse. 1. januar 2013 modtog vi det første hold på trin 1 (social- og sundhedshjælperuddannelsen), som skal uddannes efter den nye uddannelsesordning, og allerede i marts kom trin 2 i gang med den samme uddannelsesordning. Det har været et stort arbejde at forberede et helt nyt indhold, men samtidig også en fornøjelse at gå i gang med en uddannelse, der er blevet helt opdateret. Vi har i 2013 haft lidt færre grundforløbselever end tidligere, mens hovedforløbseleverne nu har stabiliseret sig på samme antal, som før kommuner og region oprettede ekstraordinære pladser i 2010 og Til gengæld vokser vores efteruddannelse fortsat, som følge af at kommunerne etablerer flere jobrotationsprojekter. Lock-out Året blev i høj grad præget af lock-out på underviserområdet. Moderniseringsstyrelsen udvalgte blandt andet alle landets social- og sundhedsskoler til at lock-oute deres undervisere umiddelbart efter påske. Konflikten blev historisk og langvarig, og først den 29. april var hele skolen samlet igen. Den langvarige konflikt resulterede i et større opsamlingsarbejde for at få alle eleverne igennem deres uddannelse. Der var under konflikten stor forståelse fra elevernes arbejdsgivere om de særlige forhold, der var for eleverne under konflikten og umiddelbart efter. Konflikten betød umiddelbart besparelser på lønninger, men samtidig et meget stort tab på kursusvirksomheden, som vi ikke siden nåede at indhente. Det har også foranlediget mere overarbejde. Organiseringen af arbejdet Pr. 1. august 2013 omorganiserede vi undervisereteamene. Omorganiseringen blev gennemført for at tilpasse antal teams til vores opgaver. Den nye organisering skal ses i relation til såvel nedgang i aktiviteterne på både grundforløb og hovedforløb, som den nye uddannelsesordning på SOSU og den stigende aktivitet på før-uddannelsesområdet. Vi etablerede bl.a. et nyt team team V. Team V tager sig af før-uddannelsestiltag, som især tilrettelægges i samarbejde med jobcentrene. Den umiddelbare anledning var skolens deltagelse i projektet Brobygning Kronjylland. De nye teams er kommet godt i gang, og der er god sammenhæng i deres opgaver. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner 2013 har været året, hvor vi har udbygget vores samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Vi har sammen med Tradium beskrevet en EUD-10 klasse til Randers kommune. Aftalerne 3

5 om etableringen kom ikke på plads før kommunalvalget, men forventes at blive etableret i august Vi har også indgået et strategisk samarbejde med Munkholmskolen om valgfag og introduktion til forskellige erhverv. Vi har gennem flere år haft et samarbejde med Aalborg Universitet om praktikanter og forskertilknytning til vores projekter. Det samarbejde blev formaliseret i Skolen har også i 2013 været opsøgende i forhold til projekter, der understøtter skolens strategiske indsatsområder. Især to projekter har særlig opmærksomhed, da de er af stor strategisk værdi for såvel skolen som for skolens samarbejde med henholdsvis jobcentrene og Undervisningsministeriet. Det drejer sig om Brobygning Kronjylland og Modelskolesamarbejdet. Brobygning Kronjylland Skolen har i 2013 udviklet brobygningsforløb for ledige sammen med Viden Djurs og Tradium i projekt Brobygning Kronjylland. Brobygningsforløbet skal hjælpe unge ledige under 30 år, og som befinder sig et sted mellem matchgruppe 1 og 2, til at komme i gang med en uddannelse. De unge skal gå på brobygningsforløbet i ca. 22 uger og har mulighed for at skifte mellem de tre skoler undervejs. De tre skoler skal til sammen gennemføre brobygningsforløb for i alt 450 unge fra Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Indtil videre har skolerne modtaget ca. 170 deltagere siden august Ca. 40 af disse deltagere har afbrudt forløbet, mens ca. 60 er kommet ind på ordinære uddannelser og resten af deltagerne er stadig på forløbet. Erfaringerne fra forløbet viser, at nogle af de ting, der har haft en positiv virkning, er relationen til mentor/underviser, at være på en erhvervsskole og kunne spejle sig i de andre elever, samt at der tages udgangspunkt i deltagernes positive oplevelser og tidligere erfaringer med arbejde og uddannelse. Projektet kører indtil december Modelskole Skolen blev i 2013 bedt af Undervisningsministeriet om at blive Modelskole. Som Modelskole skal skolen implementere nogle af de værktøjer, som FastholdelsesTaskforcen (tidligere Fastholdelseskaravanen) har udviklet, og skolen får midler til dette arbejde af Undervisningsministeriet. De to værktøjer, som skolen har valgt at fokusere på, er Motivationspædagogik og Helhedsorienteret undervisning. Efteråret 2013 har skolen brugt til at aftale udformningen af skolens arbejde med værktøjerne med FastholdelsesTaskforcen. 4

6 Formålet med modelskolesamarbejdet er i væsentligt omfang at styrke skolens evne til, og muligheder for, at få elever, der påbegynder en uddannelse på skolen, til at gennemføre uddannelsen, således at skolen efterfølgende kan fremstå som modelskole med en væsentlig forbedret fastholdelsesstatistik. Skolen skal gennem samarbejdet: Styrke den pædagogiske og didaktiske ledelse således, at skolen/afdelingen får en klar pædagogisk profil, der kan favne skolens elever, og ledelsen/lederen skal holde fokus på betydningen af, at den anvendte pædagogik imødekommer en differentieret elevgruppe. Styrke lederens kompetencer til at være pædagogisk leder for undervisere, der skal varetage teambaseret undervisning for grundforløbselever. Styrke tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen således, at eleven bliver motiveret og engageret i egen læring ved implementering af et eller flere effektfulde pædagogiske værktøjer. Styrke undervisernes kompetencer og pædagogiske og didaktiske praksis. I projektperioden, der løber fra til , er det målsætningen, at alle undervisere, en mentor og 3 pædagogiske ledere på grundforløbet gennemgår et kompetenceudviklingsforløb og løbende implementerer nye aktiviteter og ny pædagogisk praksis på skolens grundforløb. Gennem værktøjerne motivationspædagogik, og helhedsorienteret undervisning, samt kompetenceløft af pædagogiske ledere, forventes det, at Randers Social og Sundhedsskole som modelskole opnår konstant øget gennemførelse af tilfredse elever. Den overordnede målsætning er at nedbringe frafaldet på skolens grundforløb med 25 % i forhold til Begivenheder i 2013 Igen i 2013 har Randers Social- og Sundhedsskole arbejdet aktivt for at profilere sine uddannelser og elever. Skolen deltager aktivt i udvikling inden for området og har, gennem blandt andet artikler i dagspressen, været med til at skabe positiv opmærksomhed om vores uddannelser. Læringsdage På voksen- og efteruddannelsesområdet deltog skolen i det landsdækkende initiativ Læringsdage i uge 22. I år var der fokus på voksenlæring, og skolen var, sammen med 9 andre randrusianske aktører på voksenuddannelsesfronten, repræsenteret på Rådhustorvet den 30. maj. Det fælles mål var synliggørelsen af byens varierede udbud af lærings- og uddannelsestilbud for voksne. 5

7 DM i SOSU Som indledning til DM i SOSU afholdte vi i august skolemesterskab med tre deltagende hold. De to vinderhold gik videre til Regionsmesterskabet i SKILLS, der blev afholdt på SOSU Nord den 3. oktober. I alt seks hold fra SOSU Nord, SOSU Skive-Thisted-Viborg og Randers Social-og sundhedsskole var på podiet, og det var svært for dommerne at finde vinderne, da feltet lå meget tæt. Vores ene hold fik en fornem 2. plads, og det andet hold en fin 4. plads, så der var feststemning i bussen på vej hjem til Randers igen. Førstepladsen gik til SOSU Nord, der gik videre til SKILLS 2014, som blev afholdt den januar 2014 i Gigantium i Aalborg. Fagenes kamp Onsdag d. 25. september deltog repræsentanter for PAU og SOSU-assistentuddannelsen i Fagenes kamp på Tradium. Fagenes Kamp bygger på den samme grundsten som DM i SKILLS, nemlig at det giver mulighed for kommuneres 8. klasser at se erhvervsuddannelserne live og således blive inspireret til valg af uddannelse. Fra vores skole deltog vi med fire PAU-GVU-elever, der lavede konkurrence i cup-stacking, De fire assistentelever, der for nyligt blev skolemestre i SKILLS, viste eksempler på, hvad en SOSU-assistent skal kunne. Valgmøde Skolen indgik sammen med de øvrige ungdomsuddannelser i et samarbejde med Randers Kommune om at afholde valgmøde i forbindelse med kommunalvalg og afholdte valgmøde den 7. november for en udvalgt gruppe på godt elever. Randers Kommune havde fokus på at fremme valgdeltagelsen blandt unge vælgere mellem 18 og 29 år, og mødet havde en bred repræsentation af politikere, som alle havde det fokus at få flere unge vælgere til valgurnerne. Byggeri Randers Om- og tilbygningen af Minervavej blev afsluttet ved juletid 2012 og taget i brug fra årets start. Den nye fløj har udmærket sig ved at være funktionel og smuk i sin arkitektur. Dette har blandt andet bevirket, at vi har modtaget en rosende anerkendelse af Randers kommune ved årets prisoverrækkelse. I dagligdagen kan vi også glædes over, at udearealet er blevet færdigt, og at gårdmiljøet nu giver skolen et flot udseende. Som med andre byggerier er der en del opsamling, og 1-års eftersynet har da også vist behov for nogle rettelser. Generelt er der en udbredt tilfredshed med det samlede byggeri, og lokalerne er fyldt i dagligdagen. 6

8 Grenaa Byggeriet i Grenaa blev endeligt afsluttet i sommerferien og taget i brug den 1. august. Vi har fået en ny skole, som roses i lokalområdet. Her er et rigtig godt fundament for den fremtidige uddannelse på Djursland. Randers idrætsfaciliteter Idrætshallen blev færdig ved juletid 2012 og taget i brug fra årets start. Vi har nu fået et rigtig godt udgangspunkt for uddannelserne vedrørende fysiske aktiviteter. I løbet af foråret 2014 vil udenoms arealerne blive indrettet. Kursusafdelingen på Haraldsvej Ved udgangen af 2013 udløb lejeaftalen vedrørende kursuslokalerne på Haraldsvej. Oprindeligt var det forventet, at kursusafdelingen skulle flyttes til Minervavej fra januar 2014, men den markante udvikling i kursusvirksomheden bevirkede, at dette ikke var realistisk. 7

9 I løbet af året har ledelsen således været opsøgende på at finde egnede lokaler til den fortsatte kursusvirksomhed. I bestræbelserne for at finde de optimale betingelser var der fire projekter med i opløbet. Bestyrelsen valgte at indgå et nyt 2-årigt lejemål i lokalerne på Haraldsvej. 8

10 Resultater vedrørende elever Dimensionering, ansøgere og optag Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om ekstra praktikpladser er udløbet. Optag til hovedforløbene afspejler således dimensioneringsaftalen, der løber til og med Grundforløb 2013 har betydet et fald i antallet af ansøgere til Grundforløbet, og tilsvarende det antal der blev optaget. Antal ansøgere viser et fald på 18,9 % i forhold til De elever, der søger optagelse, men ikke møder 1. dag kan skyldes, at de unge søger om optag på flere skoler på én gang. Endvidere oplever vi flere ansøgere, der ikke direkte er skolens målgruppe, men tilskyndes til at søge optagelse fra jobcentrene. Antal GF ansøgere fordelt på kommune Kommune Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Elever per 1. dag (optagne) Forskel mellem ansøgere og elever per 1. dag i % 23 % 12 % 27 % Skolen arbejder forsat målrettet med at fastholde de unge i uddannelse, både før og efter de starter på skolen. Stor ledighed, samt et entydigt fokus fra jobcentrene på, at de unge skal i gang med uddannelse uanset interesseområde, påvirker, hvilke elever vi har på skolen. Grundforløbselever på hovedforløbene Antal grundforløbselever, der er optaget på hovedforløb i Antal Fordeling Antal Fordeling Antal Fordeling Social- og sundhedsuddannelsens trin % % % Den pædagogiske assistentuddannelse % % % Samlet Tabellen viser antal grundløbselever, der blev optaget på de respektive optag i Trin 1 i januar, maj og september. PAU i marts og september. Procenten angiver, hvor mange grundforløbselever, der blev optaget ud af det antal grundforløbselever, der søgte optagelse. 9

11 Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Antal ansøgere fordelt på kommune Kommune Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Oprindelig dimensionering Dimensionering + ekstra pladser Trepartsaftalen om ekstraplader på EUD udløb endeligt i 2012, og kommunerne har i 2013 kun oprettet fire ekstra praktikpladser. Det er Mariagerfjord Kommune, der tegner sig for de fire ekstra pladser. Antallet af optagne elever på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 udgjorde 49 % af ansøgerne mod 54 % i Det tilsvarende tal for 2011 var 50 %. I alt er antallet af ansøgere steget svagt med 6,5 %, men ansøgertallet i Syddjurs kommune er stadigt faldende fra 2012 til 2013 med 23 %. Dimensionering og ekstra EUD-pladser for kommunerne Kommune Oprindelig dimensionering Dimensionering inkl. ekstra pladser Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Samlet

12 Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Antal ansøgere fordelt på kommune Kommune Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Dimensionering I 2013 har ansøgertallet til Social- og Sundhedsuddannelsernes trin 2 sat ny rekord og er steget med 13 %. Skolen har i 2013 optaget 29 % af ansøgerne, det tilsvarende tal har de foregående år været 33 % (2012) og 38 % (2011). Den stigende andel af afslag skyldes naturligt, at der er kommet flere ansøgere til samme antal uddannelsespladser. Dimensionering opdelt på kommune og region Kommune Dimensionering Favrskov 3 Norddjurs 17 Randers 39 Syddjurs 6 Region Midtjylland 57 Samlet 122 Antal ansøgere fordelt på kommune Kommune Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Syddjurs Viborg Aarhus Andre Ansøgere Oprindelig dimensionering Dimensionering + ekstra pladser

13 Dimensionering og ekstra EUD-pladser for kommunerne Oprindelig Kommune dimensionering Dimensionering inkl. ekstra pladser Favrskov 8 10 Mariagerfjord 4 4 Norddjurs Randers Syddjurs 9 9 Samlet Antallet af pladser på den pædagogiske assistentuddannelse har været stabilt, idet kommunerne kun i meget begrænset omfang har valgt at oprette ekstra uddannelsespladser efter aftalens udløb. Kun Favrskov kommune har oprettet to ekstra pladser. Det betyder desværre, at vi igen i 2013 langt fra har kunnet tilbyde uddannelsespladser til alle ansøgere. Antal ansøgere om ekstrapladser på EUD er steget med 7 %. Skolen optog således i % af ansøgerne mod 21 procent i 2012 og 26 % i GVU Optagne GVU-elever på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Kommune Randers Favrskov 1 Mariagerfjord Norddjurs 1 1 Syddjurs 2 0 Andre 2 Samlet Optagne GVU-elever på den pædagogiske assistentuddannelse Kommune Randers Favrskov Mariagerfjord 2 1 Norddjurs Syddjurs Andre 1 2 Samlet Udviklingen i antallet af årselever på GVU-området 2011 årselever 2012 årselever 2013 årselever GVU, social- og sundhedsområdet 11,8 2,5 2,1 GVU, det pædagogiske område 16,7 15,8 15,4 Samlet 28,5 18,3 17,5 12

14 Antallet af elever på GVU til såvel Social- og sundhedsuddannelsen som den Pædagogiske assistentuddannelse er faldet med en enkelt elev fra De få ansøgere hænger sammen med et faldende behov for opkvalificering inden for området. Det lave antal GVU på trin 1 skyldes, at kommunen kun i begrænset omfang ansætter ufaglært arbejdskraft. I 2014 udbyder skolen et GVU-uddannelsestilbud til plejehjemsassistenter, som kan blive socialog sundhedsassistenter (og opnå mulighed for autorisation). Vi samarbejder med kommunerne og FOA og har fået oplyst, at der er 103 plejehjemsassistenter i FOA Randers området. Elevtrivselsundersøgelse Den overordnede konklusion i rapporten er, at Randers Social- Sundhedsskole har en god indsats på elevtrivsel, og at trivslen er høj. Af de områder, som har stor betydning for elevtrivsel, er der ingen, som kræver en akut indsats. Derimod bør det overordnede fokus ligge på at vedligeholde det, der fungerer godt. Det drejer sig særligt om undervisere, undervisning og arbejdet med elevernes egen motivation. Elevtrivsel på Randers Social- og Sundhedsskole i forhold til andre social- og sundhedsskoler 100 Randers Social- og Sundhedsskole Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet Bedste resultat for skole (SOSU) Vurdering [+1] [+3] 20 0 Elevtrivsel 13

15 Elevtrivsel er et gennemsnit af spørgsmålene: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" og "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?". Alle vurderinger over 70 karakteriseres som gode. Over 80 er særdeles god vurdering. Randers Social- og Sundhedsskoles elevtrivsel er i 2013 gået et point frem i forhold til Det regionale gennemsnit er uforandret, hvorfor skolen nu ligger tre point højere end dette. Elevtrivsel på de enkelte uddannelser på Randers Social- og Sundhedsskole 100 Elevtrivsel 80 Vurdering [+1] 76 [+1] 70 [+1] 70 [+2] 69 [-4] 20 0 Randers Social- og Sundhedsskole Sundhed, omsorg og pædagogik Social- og sundhedshjælperudd. Pædagogisk assistent Social- og sundhedsassistentudd. Elevtrivslen er højest på grundforløbet (Sundhed, omsorg og pædagogik) og lavest på social- og sundhedsassistent-uddannelsen. Sidstnævnte er den eneste uddannelse, som ikke er gået frem, men derimod tilbage med 4 point. Den lave score er stadig i middel til god kategorien. Den skyldes, at scoren på spørgsmålet Hvordan vurderer du skolen som helhed?, kun ligger på 64 point. Social- og sundhedsassistenterne tøver dog ikke med at anbefale skolen, da de adspurgt til dette giver scoren 75. Af kommentarerne til besvarelserne kan det ses, at tilbagegangen på Social- og sundhedsassistentuddannelsen bl.a. hænger sammen med omorganisering af teamene i sommeren 2013, hvor flere hold måtte skifte undervisere. Ennova har opdelt og undersøgt elevtrivslen på syv områder. 14

16 Elevtrivsel målt på fokusområderne, Randers Social- og Sundhedsskole i forhold til andre social- og sundhedsskoler 100 Randers Social- og Sundhedsskole Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet Bedste resultat for skole (SOSU) Vurdering [+2] [+5] [0] [+1] [+1] [+1] [-5] [+2] [+3] [+2] [0] [+1] [-5] [+3] Organisering Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Egen motivation Udstyr & materialer Skolen ligger generelt godt placeret i forhold til regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet for Social- og Sundhedsskolerne. Resultatet er over eller på linje med begge gennemsnit for både organisering, undervisere, undervisning og fysisk miljø. Og netop egen motivation som eleverne angiver som det væsentligste område, ligger også godt placeret svarende til regionsgennemsnittet og et point under landsgennemsnittet. Der har i forhold til 2012 været stigende tilfredshed med skolens organisering, undervisningen og det fysiske miljø. Om udvidet IT og praktik Brugen af IT i undervisningen er forbedret i Eleverne svarer i ETU en med 79 point ud af 100, at lærerne er gode til at bruge computere og teknologi i undervisningen, hvilket på en flot måde understøtter vores IT-strategi. Computeren bruges til informationssøgning, noter, individuelt og i gruppearbejde, hvor der på alle disse områder er sket en stigning. Den eneste adfærd med computeren, hvor der er et fald i brugen, er elevernes brug af chat, facebook og anden underholdning i timerne. En højdespringer i ETU en er elevernes vurdering af sammenhængen mellem det, de lærer på skolen og i praktikken, og de oplever således en god sammenhæng mellem skole og praktik. Her er der en stigning fra 62 til 71 point. Vores elever føler sig godt forberedt til at kunne komme i praktik, og de synes, de kan bruge det, de har lært på skolen i praktikken. VirksomhedsTilfredshedsUndersøgelse (VTU) Vi har for første gang lavet en stor VTU blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentelever fra Randers Social- og Sundhedsskole. 344 vejledere er blevet kontaktet, og af dem har 65 % svaret. 15

17 Vejlederne har svaret på spørgsmål indenfor seks overordnede temaer: Samlet vurdering af uddannelsesforløbet Eleven i virksomheden Eleven på skolen Elevens kvalifikationer Hvorfor have elever Skolens omdømme. Den Samlede tilfredshed alt i alt scorer 63, og Samarbejdet lever op til mine forventninger scorer 61. En score mellem svarer til en middel til god vurdering. Overordnet er vejlederne tilfredse med samarbejdet med skolen. De har dog også ønsker til forbedringer, især ønske om et tættere samarbejde med skolen, om at blive bedre informeret om elevens resultater på skolen samt et bedre kendskab til, hvem de kan kontakte på skolen i tilfælde af problemer. Desuden udtrykker en del ønske om at få genindført, at kontaktlæreren kommer på besøg i elevens praktikperiode. De roser især skolen for vores skolepraktikinformationsmøder og for dens gode omdømme. Randers Social- og Sundhedsskole er den første SOSU-skole, der gennemfører denne analyse, men det forventes, at der vil være flere næste år. Vi kan derfor ikke sammenligne os med andre SOSU-skoler, men derimod med EUD-skoler generelt. 16

18 Eksamensresultater Karaktergennemsnit for grundforløbet Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Grundforløbsprøve Randers ,3 % 100 % 7,50 8,77 Grundforløbsprøve Djursland ,9 % 98 % 8,60 8,82 Karakterfordeling for grundforløbsprøven, samlet for begge afdelinger Karakter Antal Andel ,2 % 30,2 % ,9 % 28,1 % ,4 % 26,0 % ,5 % 10,9 % ,8 % 4,2 % ,0 % 0,5 % % 0 % Samlet % 100 % Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit for social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Karaktergennemsnit Afsluttende prøve Randers % 98,3 % 8,80 8,68 Afsluttende prøve Djursland % 100 % 9,53 8,77 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Karakter Antal Andel ,1 % 30,3 % ,4 % 26,6 % ,8 % 26,6 % ,3 % 12,4 % ,8 % 2,9 % ,6 % 1,2 % % 0 % Samlet % 100 % 17

19 Karaktergennemsnit for social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Karaktergennemsnit Afsluttende prøve % 100 % 8,93 8,61 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Karakter Antal Andel ,2 % 31,7 % ,4 % 28,7 % ,5 % 17,8 % ,6 % 12,9 % ,3 % 8,9 % % 0 % % 0 % Samlet % 100 % Karaktergennemsnit for PAU Emne for prøve Antal tilmeldt Bestået Andelen af beståede Karaktergennemsnit Afsluttende prøve Randers % 100 % 9,05 8,86 Afsluttende prøve Djursland % 100 % 9,05 8,27 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på den pædagogiske assistentuddannelse Karakter Antal Andel ,8 % 33,8 % ,6 % 26,3 % ,3 % 17,5 % ,2 % 17,5 % ,2 % 5,0 % % 0 % % 0 % Samlet % 100 % Elevfravær Tabellerne herunder beskriver udviklingen i elevfravær for henholdsvis Randers og Djursland afdelingerne. Fraværet er opgjort som andelen af fraværslektioner i forhold til antallet af lektioner eleverne burde have modtaget pr. 31/

20 For både Randers og Djursland gælder det, at det er på grundforløbet man finder de højeste fraværsprocenter. Generelt har de elever, som har afbrudt deres uddannelse en markant højere fraværsprocent end de, som endnu er aktive eller har gennemført. Elevfravær opgjort på uddannelser i Randers Uddannelse Afbrudte Aktive Afbrudte Aktive Grundforløb 24,2 % 8,7 % 20,6 % 6,7 % Social- og sundhedshjælper trin 1 8,5 % 6 % 13,6 % 6,3 % Social- og sundhedsassistent trin 2 7,6 % 5,5 % 11,4 % 6,4 % Den pædagogiske assistentuddannelse 11,3 % 7,7 % 7,8 % 5,1 % I Randers er fraværet faldet fra henholdsvis 24,2 % til 20,6 % for de afbrudte elever, og 8,7 % til 6,7 % for de elever, som har gennemført GF eller endnu er aktive. I Randers er andelen af fraværslektioner steget for hjælperne og assistenterne, men faldet for PAU-eleverne. Elevfravær opgjort på uddannelser i Djursland Uddannelse Afbrudte Aktive Afbrudte Aktive Grundforløb 27,9 % 11,4 % 27,7 % 11 % Social- og sundhedshjælper trin 1 8,4 % 4,8 % 14,5 % 8,1 % Den pædagogiske assistentuddannelse 7,3 % 9,8 % 7,5 % 8,7 % I Djurslandsafdelingen er fraværsprocenten uændret for grundforløbseleverne, og kun faldet 1 procentpoint for de aktive/gennemførende PAU-elever. For hjælperne er fraværsprocenten steget for både de afbrudte og de aktive/gennemførende elever. Fordeling af fravær for trin 1, hjælperelever i 2013 Som en del af analysen af fravær på Trin 1 blev fordelingen af fraværslektioner undersøgt. Analysen viser, at de fleste elever har fravær i løbet af deres uddannelse, men også at det kun er fåtallet, som har mere end 70 lektioners fravær. Ca. 55 % af alle elever har højst 10 lektioners ikke-godkendt fravær, og ca. 30 % af eleverne har højst 10 lektioners godkendt fravær. Kun ganske få har 100 eller flere fraværslektioner. 19

21 Elever, hvis uddannelsesaftale er ophørt, fordelt på uddannelse Ophørt i prøvetiden Uddannelse Ophørt efter prøvetiden Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse Samlet Der er sket et pænt fald i antallet af elever, hvis uddannelsesaftale er ophørt, såvel inden for prøvetiden som efter prøvetiden. I 2013 blev i alt 71 uddannelsesaftaler opsagt mod 89 uddannelsesaftaler i 2012, svarende til 20 procent. Specielt syner faldet på trin 1 markant. Efter prøvetiden blev 19 uddannelsesaftaler opsagt mod 36 i 2012, et fald på 47 %. Uddannelsesaftale der er ophørt efter prøvetiden for 2013 Opsagt virksomhed Opsagt af elev Gensidig aftale Uddannelse Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse Samlet I 2012 blev 36 uddannelsesaftaler hævet efter prøvetiden, og disse fordelte sig således: 36 % opsagt af virksomheden, 47 % af eleven og 17 % var efter gensidig aftale. I 2013 er 25 uddannelsesaftaler ophævet efter prøvetiden, og fordelingen er således: 12 % der opsiges af virksomheden, mens 68 % selv opsiger uddannelsesaftalen. 20 procent af opsigelserne foregår efter gensidig aftale. Skolen arbejder aktivt for at sikre sammenhængen mellem skole og praktik, samt bedst muligt at forberede eleverne på arbejdet i praksis. Handlingsplaner for øget gennemførelse 2013 Igen i 2013 udarbejdede skolen en handlingsplan for øget gennemførelse (HØG). Fra undervisningsministeriet er der lagt op til at arbejde med det fælles didaktiske grundlag, styrket differentiering, styrket sammenhæng mellem skoledel og praktikdel, og det opsøgende praktikarbejde. Skolen har allerede gennem en årrække arbejdet aktivt med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Samtidig er der blevet taget nye initiativer i forhold til at arbejde målrettet med at opsøge praktikpladser inden for det pædagogiske område. 20

22 Frafald på de enkelte uddannelser i procent Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Resultat 2011 Resultat 2012 Resultat 2013 Mål 2013 Grundforløb under ét 23,6 24,3 23,3 16 Hovedforløb under ét 10,3 11,9 10,3 8 Ovenstående tabel er trukket fra Uni-Cs forløbsstatistik for erhvervsuddannelser. De anvendes blandt andet af Undervisningsministeriet til at bedømme indsatsen mod frafald på skolerne, hvorfor de er medtaget. Opgørelsesmetoden hos Uni-C giver lige som de forrige år problemer med frafaldstallene på social- og sundhedsuddannelsen. Det er ikke muligt at skille uddannelsens to trin fra hinanden. Udover dette udelader opgørelsen de elever, som fortsætter på trin 2 inden for 18 måneder, efter de har afsluttet trin 1. Da det er varierende fra år til år, er tallene heller ikke sammenlignelige med tidligere år. Med forbehold for tallenes usikkerhed er der sket et fald i afbrud fra 2012 til Resultaterne er dog stadig langt fra måltallene i Såfremt der ikke sker en stigning i afbruddene, er 2014-målsætningen dog opnået for hovedforløbene. Kursusaktivitet Der har i 2013 været en stor stigning i kursusaktiviteten, særligt på social- og sundhedsområdet. Det kommer til udtryk ved, at antallet af årselever samlet er steget med 22,8 %. Stigningen på social- og sundhedsområdet hænger sammen med en stor aktivitet i jobrotationsforløb, hvor kommunerne køber efteruddannelse til en hel medarbejdergruppe. Den øgede kursusaktivitet har medfødt, at der i løbet af året er blevet ansat flere undervisere i kursusafdelingen. Det til trods for, at lockouten i april havde stor indflydelse på kursusaktiviteten, som betød udsatte og aflyste kurser. Flere forløb har ikke efterfølgende kunnet gennemføres af hensyn til kommunernes planlægning, og en del af de aflyste aktiviteter er endvidere flyttet til I alt betød lockouten et indkomsttab på AMU-området på kr. 1,2 mio. 21

23 Årselever Samlet 60,8 85,1 104,5 Kvalitet i kurserne Kursisternes tilfredshed måles på en skala fra Kursisttilfredshed (Randers) 4,1 4,0 3,9 Landsgennemsnit 4,0 4,0 4,0 Virksomhedstilfredshed (Randers) 4,3 U* U* Landsgennemsnit 4,1 4,2 4,1 *For få personer har svaret Et par af de kurser, som er højdespringere, er Arbejdet med for tidligt fødte børn, der har et gennemsnit på 4,4 og Arbejdet som familieplejer med et gennemsnit på 4,2. (Kilde: Besøg på arbejdspladser Konsulenterne har kontaktet en bred vifte af arbejdspladser, både kendte, ukendte, små og store arbejdspladser. Det har resulteret i, at vi i 2013 har efteruddannelsesforløb i form af jobrotation i samarbejde med tre af vores samarbejdskommuner, og at vi starter i den fjerde kommune i På det pædagogiske område har vi haft et særlig fokuseret arbejde med kontakt til i alt 25 private daginstitutioner, opholdssteder/døgninstitutioner og friskoler tilknyttet SFO i henholdsvis Favrskov og Randers Kommune. Disse kontakter har bl.a. fokuseret på at informere om skolens kursustilbud. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner VEU center MidtØst består af AMU-udbydere og VUC-centre i Viborg, Skive, Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Aktiviteten har været koncentreret om deltagelse i forskellige samarbejdsfora og besøg på især små og mellemstore virksomheder. Skandinavisk kompetenceudviklingsnetværk Skankomp er et EU-socialfondsprojekt, som vi har afsluttet i sensommeren Skankomp-projektet er et samarbejde mellem 39 partnere i Danmark, Norge og Sverige. I projektet er der bl.a. fokus på at gøre uddannelsesinstitutionerne bedre til at sætte sig ind i virksomhedernes behov og på at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Vi har specielt haft fokus på, hvordan vi kan forbedre transfer af viden fra kursus til arbejdsplads. Social- og sundhedsskolerne i Region Midtjylland samarbejder om kompetenceudvikling for små målgrupper og henviser afviste ansøgere til tilsvarende uddannelse på naboskolerne. Desuden er der et formaliseret samarbejde om KompetenceUdvikling for social- og sundhedsassistenter (KUA). 22

24 Budget og regnskab for EVE-ramme og VEU-centersamarbejde Budget Regnskab Budget Regnskab EVE-ramme VEU-center Aktivitet på EVE-rammen på i alt kr fordeler sig med kr til AMU og kr til GVU. Rammen blev udnyttet med 93 %. I 2012 var aktiviteten på EVE-rammen på i alt kr , og i forhold til 2012 er aktivitetsforbruget på EVE-rammen i 2013 steget med 19 %. Det store antal igangsatte og planlagte jobrotationsforløb involverer rigtig mange enheder i kommunerne, men når en enhed er på over 250 ansatte, kan aktiviteten ikke tælles med i VEUcenterrammen. Samtidig har man inden for de sidste to til tre år organiseret sig i større enheder inden for både social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område, hvilket igen er medvirkende til at en del af vores aktiviteter ikke tæller med i VEU-centerrammen. Projekter Eleven som producent af viden/elev-inddragelse I projekt Ekstra indsats for de skæve optag (der defineres som september-, oktober-, januar- og marts-optagene) vil skolen nå elever fra de skæve optag på grundforløbet ved hjælp af tiltag med et mere kollektivt præg, og dermed fastholde nogle af de elever, som det ikke er lykkedes at nå med mere individuelle tiltag. Eksempler på tiltag er nye morgenrutiner på grundforløbet og tiltag med fokus på skolemiljøet, bl.a. fællessamlinger, grundforløbscaféer og mulighed for praktikophold i udlandet. Skolen er kommet med i et forskningsprojekt, Køn og uddannelsesmotivation, under CEFU, der skal undersøge unges motivation til at blive på en uddannelse. Skolen er med i et Ny Nordisk Skole-samarbejde med Vuggestuen Grønnegade og Børnehuset Gudenådalen, hvor PAU-elever arbejder med fællesskaber, og hvordan man lærer børnene i institutionerne om fællesskaber. Skolen har været med i projektet Innovation i AMU-uddannelserne, som satte fokus på at udvikle AMU-uddannelserne til at kunne fremme kursisternes innovative evner. Skolen er med i projekt Fra talentmasse til entreprenørskab, som har deltagelse fra en række erhvervs- og ungdomsuddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland. Projektet sætter fokus på at udvikle innovative kompetencer hos både undervisere og elever. Skolen er med i to rygestop-projekter et i Randers Kommune og et i Norddjurs Kommune som har fokus på at hjælpe eleverne med at stoppe med at ryge. 23

25 Praksis nærhed Skolen fortsætter FoU-projektet, En transithal mellem teori og praksis, hvor der udvikles standpunktsbedømmelse baseret på Skills-metoden til SO- SU trin 2. Der er afholdt standpunktsbedømmelse to gange i projektet. Praksis har medvirket til at udvikle materialet til standpunktsbedømmelse, og ved standpunktsbedømmelserne i efteråret spillede en af praktikvejlederne den levende case, som eleverne skulle arbejde med. I 2013 fik skolen bevilget FoU-midler til projekt Fortællespor, hvor skolen samarbejder med praksis i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Projektet udspringer af skolens ph.d.-projekt, Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet, hvor et af resultaterne viste, at de forskellige fortællespor, eleverne møder i skole og praktik, har stor indflydelse på deres læring. I Fortællespor skal fortællespor bruges til at skabe fælles sprog blandt praktikvejledere, undervisere og elever, og dermed understøtte elevernes kobling af teori og praksis. It Skolen har fået godt gang i Biblioteket som Læringscenter, der har deltagelse fra 7 andre SO- SU-skoler. I projektet skal bibliotekarer og undervisere fra de otte skoler arbejde med at bruge it-redskaber i undervisningen og af den vej integrere bibliotekaren (endnu mere) i undervisningen. Skolen er kommet med i et stort fælles projekt under Region Midtjylland, edidaktik, som indeholder en række delprojekter med fokus på inddragelse af it i undervisningen. Skolens delprojekt, Grænseløs læring virtuelle valgfag, handler om udvikling af metoder til at afvikle fag virtuelt, f.eks. med et hold, der både sidder i Randers og Grenaa, hvilket senere skal kunne bruges generelt til at gøre fag virtuelle. Projekt Blended Learning, der udviklede forskellige typer blended learning, er afsluttet i foråret Projektet var styret af VIA UC, Center for e-læring og medier, med deltagelse af Tradium, Silkeborg Tekniske Skole og Aarhus Købmandskole, udover skolen. Differentiering Som omtalt tidligere er skolen blevet udvalgt til at være Modelskole, hvor der sættes fokus på bl.a. differentiering. Skolen er i gang med organisationsprojektet Nye kompetencer og nye veje til læring (i folkemunde SCK-projektet). Projektet bliver afprøvet på et PAU-hold og et SOSU-assistent-hold, med fokus både på, hvordan man kan tilrettelægge nogle anderledes rammer for læring, og på, hvilke kompetencer underviserne skal have for at kunne stå i helt nye rammer. 24

26 Skolen har i 2013 afsluttet projekt Unge på kanten, som blev gennemført i Djursland afdelingen og i samarbejde med SOSU Skive-Thisted-Viborg. Formålet med projektet var at fastholde elever på grundforløbet ved at differentiere grundforløbsundervisningen. De afprøvede tiltag er blevet beskrevet i bogen, Unge på kanten, som er skrevet af følgeforsker Thomas Borchmann i samarbejde med alle projektdeltagerne: Skolen har afsluttet handlingsplanprojektet fra 2011, Ind fra sidelinjen, som satte fokus på de elever, der kommer ind på et hovedforløb uden forudgående grundforløb, og som har svage skolekompetencer. Projektet bestod af en række delprojekter, bl.a. med fokus på motion på skemaet, screening af hjælperelever og kontaktlærersamtalerne. Nye uddannelsestilbud Et af de nye uddannelsestilbud, skolen er i gang med at udvikle, er Brobygning Kronjylland, som blev omtalt tidligere. Herudover er skolen i Kompetencebroen i gang med at udvikle forløb for en endnu svagere målgruppe de unge, der har store udfordringer ift. at kunne gennemføre en uddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet. Dette sker i samarbejde med Favrskov Kommune, Favrskov Produktionsskole, Tradium og Den jyske Haandværkerskole. De udviklede forløb skal være meget helhedsorienterede, og udover forløbene skal der derfor også skabes et bedre samarbejde mellem aktørerne. Desuden skal underviserne på ungdomsuddannelserne kompetenceudvikles til at kunne rumme de unge i undervisningen. Endelig samarbejder skolen med Tradium, Munkholmskolen og UU Randers om et Ny Nordisk Skole-projekt om at tilbyde erhvervsrettede valgfag for grundskole-elever Dette bliver understøttet af en kompetenceudvikling af underviserne via underviserudveksling mellem skolerne. 25

27 Internationalt samarbejde Samarbejdspartnere i 2013 Askøy videregående skole, Norge Salpaus, Finland Verkmentaskolen Akureyri, Island Sanyres Malaga, Spanien Novaschool Malaga, Spanien Dansk skoleforening i Flensburg, Tyskland St. Mary`s Convent and Nursing Home London, England Howick Baptist Healtcare Auckland, New Zealand Metlifecare Highlands, Auckland, New Zealand Munkedals Kommune, Sverige Elever i praktik i udlandet under PIU - ordningen To elever på den pædagogiske assistentuddannelse har været i Spanien på børneinstitutionen Novaschool To elever på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 har været på Island på plejehjemmet Hlid En elev på social- og sundhedsuddannelsens trin 2 har været på Island på plejehjemmet Løgmannshlid. En elev på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 har været i England på plejehjemmet St. Mary`s convent and Nursing Home. En elev på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 har været i Flensborg på Dansk plejehjem under Dansk sundhedstjeneste i Flensborg På social- og sundhedsuddannelsens trin 2 har der været en øget interesse for praktik i udlandet, hvilket har medført udvikling af aftaler med nye samarbejdspartnere blandt andet i New Zealand. Grundforløbselever i skole-praktikforløb Fire elever fra grundforløbet har under skoleopholdet fået tildelt leonardomidler, og været af sted på tre ugers skolepraktikophold i Bergen, Norge, i samarbejde med Askøy videregående skole. To af eleverne har været tilknyttet et plejehjem, og to elever har været tilknyttet en daginstitution. Modtagelse af udenlandske elever i praktik i Danmark Skolen har indgået aftaler om og modtaget tre islandske elever i praktik i januar 2013 Skolen har indgået aftaler om og modtaget tre norske elever i praktik i marts/april Opsøgende besøg Skolen har i 2013 finansieret at sende en medarbejder til Bergen i forhold til fortsat udvikling af samarbejdet med Askøy videregående skole. Desuden har international koordinator og praktikkoordinator været på opsøgende besøg i Flensborg, Tyskland for at indgå nye aftaler og godkende praktikpladser i forbindelse med Plejehjem og fritidshjem i Flensborg. 26

28 Studieture for elever Der har været 32 elever på den pædagogiske assistentuddannelse på studietur til Flensborg. Internationalt udvalg Skolens internationale udvalg har arbejdet med udvikling af internationalisering i uddannelserne i Udvalget har været sammensat af repræsentanter fra alle uddannelser og skolekoordinator som tovholder for udvalget International dag I efteråret lavede internationalt udvalg en international dag for skolens elever. Arrangementet blev afholdt onsdag den 15.november, hvor eleverne blev tilbudt forskellige oplæg af international karakter, der rettede sig mod de enkelte uddannelser. Dette var oplæg i form af elevfortællinger fra praktikophold i udlandet, oplæg om interkulturel sundhedsfremme og rehabilitering. Skolens grundforløb for 2-sprogede elever præsenterede kulturelle retter og dragter samt en præsentation af Kantipurprojektet Jysk landsbyudvikling i Nepal et projekt bestående af både en skolerettet del og en sundhedsrettet del. Ansøgning om midler via programmer I 2013 fik skolen tildelt midler efter Leonardo da Vinci-programmet til i perioden at sende grundforløbselever af sted på et kombineret skolepraktikophold i Bergen, Norge. Elevsupportteamets aktiviteter Helhedsevalueringer Hensigten med at afholde helhedsvurderinger er at fastholde eleven i uddannelse. Skolen arbejder på at nedsætte antallet af helhedsvurderinger, således at skolen fremover kun deltager i helhedsevalueringer, hvor sigtet er fastholdelse i uddannelse. Øvrige samtaler er et ansvar mellem kommunen som elevens arbejdsgiver og eleven selv. Deltagerne i helhedsevalueringer, udover eleven, er alle, der kan tage beslutninger om elevens fremtidige uddannelse: Uddannelsesvejledere Kontaktlærere Repræsentanter for arbejdsgivere Repræsentanter for praktikken. 27

29 Antal helhedsevalueringer Uddannelse Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Randers Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Djursland Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 kun Randers Pædagogisk assistentuddannelse Randers Pædagogisk assistentuddannelse Djursland Samlet Mentorernes arbejde Mentorindsatsen har i 2013 været rettet mod elevernes skolelivskompetencer gennem aktiviteter og observationer i klasserummet. De personlige samtaler var i den første del af 2013 fastholdt på hovedforløbene. Sidst på året påbegyndte mentor på hovedforløbet, i samarbejde med en underviser, projektet: Mentor tættere på klasserummet. Formålet er at nedbringe fraværet på trin 1 gennem et målrettet samarbejde mellem mentor og underviser i klasserummet. På grundforløbene laves en mere forebyggende indsats, hvor mentor er til stede i forbindelse med morgenaktiviteter og tilgængelig for eleverne i løbet af skoledagen. Mentor deltager i grundforløbscafeer og andre frivillige aktiviteter, hvor fokus er på at skabe netværk blandt grundforløbseleverne. Der arbejdes f.eks. målrettet med de stille og ensomme piger i projektet CUPS. Mentor deltager desuden i gruppesamtaler i forbindelse med opfølgning på fravær. Skolens mentorer arrangerer desuden samtalegrupper for elever med præstationsangst og usikkerhed. Mentor afholder endvidere i samarbejde med uddannelsesvejlederen kurser i eksamensangst. Fordeling af psykologtimer fra psykologordningen Hold Fast Forbrug i timer (henvisninger i parentes) Forløb, samtaler 189 (21) 288 (42) Forløb, psykologisk undersøgelse 10 (1) Eksamensangstkurser 12,5 20 Supervision 38,5 45 Andet 3,5 17 Planlagt 7,5 I alt Psykologtimer til disposition Rest

30 I modsætning til tidligere opgøres den tilkøbte psykologstøtte ikke længere pr. uddannelse, men ud fra hvilken type støtte skolen har modtaget fra psykologordningen Hold Fast. Hovedparten af forbruget går fortsat til samtaler i sammenhængende forløb, og der er i gennemsnit afholdt ca. syv samtaler med hver enkelt elev. Der bruges også ressourcer på intern supervision/sparring af undervisere og elevsupportere. Hensigten med denne støtte er at give undervisere, teams og elevsupportere mulighed for at reflektere professionelt over og udvikle egen praksis i forhold til elevstøtten. Skolen har i 2013 været bedre til at anvende de tilkøbte timer end tidligere, men efter en vurdering på det fremadrettede behov har skolen i 2014 valgt at tilkøbe 50 timer færre end i Det tilkøbte timetal for 2014 er derfor 400 timer mod 450 i I 2013 har skolens grundforløb profiteret af projektet Tidlig opsporing og screening, som Hold Fast-psykologordningen har fået tildelt. Projektet har for Randers Social- og Sundhedsskole resulteret i tiltag, der giver skolens grundforløbsundervisere og elevsupportere nye redskaber i forhold til at spotte og iværksætte konstruktive tiltag overfor denne målgruppe. Den eksterne psykologbistand har i denne sammenhæng været projektfinansieret. Antal timer til specialpædagogisk bistand Fordeling af timer til introduktion til it-rygsæk Intro til it-rygsæk 2012 Intro til it-rygsæk 2013 Intro til it-rygsæk Timer brugt Timer bevilget Timer brugt Timer bevilget Grundforløb 120, Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse GVU Samlet 387,

31 Almindelig specialpædagogisk bistand Almindlige specialpædagogisk bistand Almindelig specialpædagogisk bistand 2012 Timer brugt Timer bevilget Almindelig specialpædagogisk bistand Timer brugt Timer bevilget Grundforløb Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse GVU Samlet Skolen har de seneste år lavet en målrettet indsats for at sikre, at timer tildelt IT-rygsække og specialpædagogisk bistand bliver anvendt. Samtidigt er der fokus på at søge timer til alle de elever, som har behovet, hvorfor der generelt er stigninger i antallet af timer. Flere elever er kommet med diagnoser (fx tourettes og ADHD), som har udløst ekstra timer. For både IT-rygsæk og alm. specialpædagogisk arbejde, er der bevilliget og anvendt flere timer i Særligt grundforløbet står for stigningen, hvorimod PAU-eleverne har haft mindre behov for hjælp. Den store stigning, for særligt IT-rygsækken på grundforløbet i 2013, skyldes, at der er oprettet et ekstra 40-ugers hold. Elevgruppen på disse hold er generelt bogligt svagere, hvorfor behov for IT-hjælpemidlerne er større. Samtidigt har der vist sig at være et behov for hjælp til flere assistent-elever (trin 2). Generelt bliver stort set alle de tildelte timer brugt og læsevejlederne arbejder målrettet på at sikre den bedste støtte til den enkelte elev. Som i 2012, skyldes forskellen mellem bevilligede og brugte timer, at der er elever som får tildelt timer, men efterfølgende forlader uddannelsen. Grundforløbet, hvor der generelt er højere frafald, står da også for den laveste opfyldelsesgrad af bevilligede timer (74 %). Special pædagogisk bistand bevilget af SU-styrelsen Andel af bevilligede timer som blev brugt IT-rygsæk intro Alm. specialpæd. Uddannelse 2013 arbejde Grundforløb 74 % 78 % Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 87 % 84 % Social- og sundhedsuddannelsen trin % 95 % Pædagogisk assistentuddannelse 93 % 82 % GVU 100 % 100 % 30

32 Derudover sker det, at SU-styrelsen, som bevilliger timerne til IT-intro, tildeler timer til elever, som allerede har fået introduktionen på et andet grundforløb hvorfor de ikke bliver brugt (igen) på skolen. 31

33 Resultater vedrørende medarbejderne Personaleomsætning, sammensætning og sygefravær Skolen har i 2013 haft en stigning i antallet af medarbejdere fra 125 til 137, svarende til 9,6 %. Der har generelt været noget udskiftning i personalet, hvilket kommer til udtryk i en personaleomsætning (fratrædelser) på 9,9 %. Dette er beregnet ud fra et gennemsnitligt antal ansatte på 131 personer, der regnes her med hoveder og ikke årsværk. Personale omsætningen er faldet med 0,6 procentpoint fra 2012 til Oversigt over nyansatte og fratrådte medarbejdere fordelt på personalegruppe Ansat 2013 Fratrådt 2013 Administration* 5 5 Service 5 0 Undervisere 15 8 *Administration dækker i denne tabel over både administration, ledelse og stab. Alle data vedrørende personalesammensætning er hentet fra Moderniseringsstyrelsens database ISOLA, der indeholder HR-data for alle offentlige arbejdspladser. Data i nedenstående tabeller er for begge år trukket på fjerde kvartal for at sikre sammenlignelighed mellem tallene. I både 2012 og 2013 gælder disse data tal for alle medarbejdere og ikke kun underviserne. Sammensætning af medarbejdere Medarbejdernes sammensætning i forhold til alder Aldersgruppe Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere ,2 % 3 2,3 % ,8 % 31 23,8 % % 34 26,2 % ,8 % 48 36,9 % Over ,2 % 14 10,8 % Samlet % % Medarbejdernes sammensætning i forhold til køn Køn Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere Kvinde ,6 % ,1 % Mand 18 14,6 % 22 16,9 % Samlet % % I 2013 var der på tværs af alle medarbejdergrupper i alt 1983 fraværsdage på skolen, når sygdom, graviditet/barsel og barns sygedag tages med. Ser man isoleret på fravær begrundet i sygdom, drejer det sig om 1243 dage. 32

34 Fravær Fraværsdage fordelt på årsag 2012 Sygdom Barns 1. Sygedag Barsel Samlet Antal dage Fordelt på antal personer Procentvis fordeling i forhold til det samlede fravær NA 75 % 2 % 23 % 100 % Antal dage Fordelt på antal personer Procentvis fordeling i forhold til det samlede fravær NA 63 % 3 % 34 % 100 % * I 2013 er antal medarbejdere i opgørelsesperioden lig 130,08 baseret på 114,56 årsværk Ser man på det samlede antal af medarbejdere med fravær på grund af sygdom, er det i alt 98 medarbejdere, der havde 1243 sygefraværsdage i Der er sket en halvering af antal sygedage, der skyldes sygdom fra 2012 til Da antallet af medarbejdere, fraværet er fordelt på, er stort set uændret, skal forklaringen på faldet i sygdomsfravær findes i tabellen nedenfor. Sygdomsfravær opgjort i dage Antal dage Antal medarbejdere Antal dage Antal medarbejdere Antal dage med fravær med fravær 1-3 dage dage Over 28 dage I alt 2482 NA 1243 NA Ser man på sygdomsfraværet over 28 dage, er det tydeligt, at antallet og længden af langtidssygemeldinger er blevet markant mindre fra 2012 til Der var i 2012 dobbelt så mange langtidssygemeldinger, og længden var gennemsnitlig 117 dage mod 80 dage i

35 Udviklingen i fravær inkl. barsel mv Undervisere 1) 5,3 % 3,6 % 4,9 % 2,5 % Administration 2) 0,9 % 2,4 % 3,1 % 2,9 % Pedel 1,3 % 2,7 % 1,7 % 3,6 % Rengøring 5,7 % 1,9 % 6,4 % 2,6 % 1) Inkl. supportteams 2) Inkl. ledelse og stab Som det fremgår i det ovenstående, har der i 2013 været færre og kortere langtidssygemeldinger i medarbejdergruppen som helhed, hvilket er med til at trække sygefraværsprocenten ned i forhold til Samtidig er barsel også indeholdt i disse tal, hvilket er med til at give relativt store udsving fra år til år. Undervisernes sammensætning Undervisernes sammensætning i forhold til uddannelse Uddannelse Antal undervisere Andel af alle undervisere Antal undervisere Andel af alle undervisere Lærere % % Fysioterapeut 3 4 % 5 6 % Ergoterapeut 7 8 % 8 9 % Socialrådgiver 2 2 % 2 2 % Ernærings- og husholdningsøkonom (Professions bachelor) 7 8 % 8 9 % Sygeplejerske % % Pædagog 4 5 % 3 3 % Socialpædagog 2 2 % 2 2 % AC (Akademikernes Centralorganisation) % % Psykolog 3 4 % 1 1 % Andet 9 11 % 9 10 % Samlet % % Tallene er ikke entydige, da flere undervisere har en række uddannelser bag sig, og fx både er sygeplejesker og har en akademisk kandidatuddannelse. Den øgede aktivitet på kursusområdet, de seneste år, har betydet, at man har ansat flere undervisere med netop denne kombination, for blandt andet at kunne understøtte kravene til sundhedsfaglig efteruddannelse. Man har desuden ansat flere sygeplejesker, til både kursusafdelingen og social- og sundhedsuddannelsen for at kunne varetage de større sundhedsfaglige krav i uddannelserne. Udviklingen af uddannelserne betyder desuden et faldende behov for undervisere med samfundsvidenskabelige kompetencer, hvorfor antallet af socialrådgivere stadig er lavere end før

36 Undervisernes anvendelse af tid Arbejdstimer 2012 Arbejdstimer 2013 Timer Procent Timer Procent Timer undervisning mv , ,8 Udviklingsarbejde ,4 Timer undervisning mv. og udviklingsarbejde i alt , ,2 Indirekte timer mv. i alt , ,8 Timer i alt Eksklusive timer til lockout i april 2013 Kompetenceudvikling Skolen arbejder med kompetenceudvikling på flere forskellige niveauer, både internt og eksternt. Der anvendes en stor del af kompetenceudviklingen til formaliseret ekstern kompetenceudvikling, diplom- og mastermoduler. Ved siden af arbejdet med undervisernes kompetencer har der de sidste år været lavet en særlig indsats for at sikre, at medlemmerne af de to supportteams har de rigtige kompetencer til deres nye funktioner. Derfor har to medlemmer af disse teams været i gang med at gennemføre en hel masteruddannelse, hvoraf den ene er afsluttet. Kompetenceudvikling for undervisere (inkl. de to supportteams) Type Diplommoduler: Særlige målgrupper Undervisningsplanlægning og didaktik Undervisning og læring Andre moduler/ afsluttende projekt Mastermoduler: IKT og didaktisk design Andre: Antal Undervisere Timeforbrug Antal Undervisere Timeforbrug Samlet forbrug til formaliseret ekstern kompetenceudvikling Intern kompetenceudvikling i de enkelte teams* Samlet forbrug til kompetenceudvikling 3572 timer 3058 timer *Det regnes her med at ca. halvdelen af undervisernes tid til kompetenceudvikling bruges til intern kompetenceudvikling. Der regnes ud fra et gennemsnitligt antal undervisere. 35

37 De 3058 timer i 2013 svarer til knap to fuldtids stillinger, der tæller 1680 timer på årsbasis. Udover den formaliserede eksterne kompetenceudvikling og den kompetenceudvikling, der laves internt for underviserne, er mange medarbejdere desuden af sted på diverse mindre kurser og konferencer i løbet af året. Ses der samlet på posten kompetenceudvikling og kurser blev der i 2013 brugt kr. mod kr. i Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført i marts 2013, umiddelbart efter lockout-varslet var afsendt. Svarprocenten var på 93, hvilket er meget tilfredsstillende og gør resultaterne mere valide. De enkelte områder bedømmes ud fra en skala fra således: Meget høj Høj Middel Lav Under 50 Meget lav Hovedgrupperne Alle hovedgrupper ligger over landsgennemsnittet. 36

38 Udviklingen i hovedgrupperne fra sidste MTU Indsatsområde Ændring Vurdering MTU 2013 Omdømme Uændret 78 Overordnet Ledelse Minus 3 73 Nærmeste Ledelse Plus 6 81 Samarbejde Plus 2 83 Det daglige arbejde Plus 4 76 Løn og ansættelsesforhold Plus 1 70 Faglig og personlig udvikling Minus 3 74 Det er særligt glædeligt, at udviklingen omkring den nærmeste leder er så stor, da det viser, at organisationsændringen med teamledelse har betydet stor vækst i tilfredsheden blandt medarbejderne med den nærmeste leder. Tilsvarende er den store fremgang omkring det daglige arbejde meget vigtig, da alle handlingsplanerne fra sidste MTU gik på at forbedre forholdene omkring det daglige arbejde. Indsatsen er lykkedes, og det daglige arbejde ligger nu fint på 76 point. Samarbejdet topper som sædvanlig og endda med en fremgang på to point. Undersøgelsen måler også, i hvilket omfang forskellige indsatser har betydning for arbejdsglæden: Her er det daglige arbejde den absolut mest markante faktor til at løfte arbejdsglæden, lige som omdømmet også har en stor betydning. 37