FORORD... 3 ÅRET DER GIK... 5 Fokus på rekruttering Uddannelserne Kurser og efteruddannelse... 7

Transkript

1

2 Indhold FORORD... 3 ÅRET DER GIK... 5 Fokus på rekruttering... 5 Uddannelserne... 6 Kurser og efteruddannelse... 7 Nyt intranet til medarbejdere og elever... 7 ORGANISATIONEN... 8 Ny arbejdstid for underviserne... 8 Aktivitetsnedgang og reduktion af personalet... 8 Kompetenceudvikling... 8 SKOLENS BYGNINGER OG FACILITETER... 9 Friluftsarealer i Randers... 9 BEGIVENHEDER I RM i SOSU Skills Fladbroløbet Besøg af byrådspolitikere ELEVERNE OG KURSISTERNE REKRUTTERING TIL UDDANNELSE Strategi for branding og markedsføring Dimensionering og optag Eksamensresultater Elevtrivselsundersøgelse Fravær og fastholdelse Handlingsplan for øget gennemførelse FASTHOLDELSE I UDDANNELSE Fokus på trivsel og gennemførelse Special Pædagogisk Støtte (SPS) CD-ord - hjælp til at læse digitale tekster Hold Fast et tilbud om psykologisk rådgivning Fokus på skolemiljøet KURSUSAKTIVITET

3 Kvalitet i kurserne...32 AMU-audit...32 PROJEKTER Den nye lærerrolle nye tilgange til læring Elevinddragelse Praksisnærhed It Nye uddannelsestilbud INTERNATIONALT SAMARBEJDE Samarbejdspartnere i Elever i praktik i udlandet Besøg af samarbejdspartnere Opsøgende besøg Ansøgning om midler (EU-programmer) MEDARBEJDERNE PERSONALEOMSÆTNING, SAMMENSÆTNING OG SYGEFRAVÆR Nyansatte og fratrådte Sammensætning af medarbejdere Fravær Undervisernes faglige baggrund Kompetenceudvikling

4 Forord Siden 2008 har Randers Social- og Sundhedsskole udarbejdet sin egen årsrapport til bestyrelsen, som omhandler alt det, årsregnskabet ikke siger noget om. Opbygningen var i begyndelsen styret af en forventning om, at Undervisningsministeriet ville indføre et ressourceregnskab for alle skoler, hvor vi en gang om året skulle lave indberetning til ministeriet. Indholdet og opstillingen var derfor i begyndelsen opbygget ud fra vores kendskab til opbygningen i et kommende ressourceregnskab. Siden blev ressourceregnskabet skrottet af Undervisningsministeriet, og vi har gennem årene ændret lidt på Tal og Ord rapporten samt taget noget ud og tilføjet andet, efterhånden som vi har fundet det relevant. Hele fødslen med forventning om indrapportering til Undervisningsministeriet har også præget skriftet. Et ressourceregnskab lægger op til kvantitativ opgørelse hvor meget og hvor højt etc. Og det har vi også gjort ind til nu. Med forliget om den nye EUD-reform er der sat nye politiske målsætninger, som er af mere kvalitativ karakter. De har i højere grad har fokus på eleverne, deres udbytte og oplevelse, end på hvor meget vi bruger af hvad. Det giver anledning til at gentænke Tal og Ord og dets opbygning. Fremover vil fokus i langt højere grad være på elevernes værdi af de tiltag, som vi sætter i værk. Vi ved, at Undervisningsministeriet arbejder hårdt på et Data Warehouse i lighed med det som findes for folkeskolen og at det bliver muligt at trække data til de centralt stillede målsætninger. Vi er dog ikke så langt endnu. Vi vil derfor i denne version af Tal og Ord anlægge en lidt anden tilgang end tidligere. Vi vil fokusere på rekruttering og fastholdelse i uddannelse, det faglige niveau og elevernes oplevelse af et godt læringsmiljø. Det vil fremover blive ministermålene, vi kommer til at arbejde med. De 4 ministermål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 3

5 Vi kan dog ikke vende dataindsamlingen helt om her i år 1, men vil forsøge. Der vil ligeledes ske ændringer i afsnittet om medarbejderne, da blandt andet en ny aftale om lærernes arbejdstid medfører, at vi ikke registrerer opgaver på samme måde som tidligere. Vi vil det næste år arbejde på at udvikle afrapporteringen yderligere. Se derfor denne version som et skridt på vejen. 4

6 Året der gik Fokus på rekruttering Djursland og udlægning af Grundforløb til Rønde Hele året har vi arbejdet på en sag om udlægning af grundforløbet til Rønde Højskole. Efter bestyrelsesbehandlingen af sagen i juni har vi arbejdet på at få udlagt grundforløbet til Rønde Højskole. Det kræver en del høringssvar og sagsbehandling i Regionsrådet, men kort før jul fik vi besked om, at Regionsrådet har godkendt udlægningen. Nu kan vi begynde planlægningen af det første grundforløb 2 i Rønde til august. Før SOSU i Rønde Vi har som undervisere oplevet et hold, hvor de engagerer sig i hinanden og er meget omsorgsfulde og hjælpsomme over for hinanden Efter 10 dage blev eleverne sent ud i fire ugers praktik på plejecentre i Syddjurs Kommune. De var glade, forventningsfulde, og spændte. De følte sig god klædt på til at prøve nye udfordringer i deres arbejdsliv. Vi har gennem længere tid været i dialog med Syddjurs Kommune om mulige tiltag for at rekruttere flere ansøgere til social- og sundhedsuddannelsen. Vi er gået sammen med Norddjurs og Syddjurs Kommuner om fælles markedsføring, og vi arbejder målrettet sammen med Jobcenter Syddjurs om rekruttering til uddannelsen. For at styrke rekrutteringen til især Syddjurs Kommune har vi i 2014 udbudt et 6 ugers erhvervsrettet AMUforløb, som sættes sammen med praktik inden for ældreplejen. Det var ikke muligt at samle kursister nok til start i september, men sidst på året gav det gode samarbejde med jobcenteret og ældreplejen resultat. I begyndelsen af 2015 har vi startet et AMU-forløb i Rønde med henblik på rekruttering til optaget på trin 1 i maj Det bliver spændende at følge. Før-uddannelsesområdet Skolen har hele 2014 været en del af et projekt under beskæftigelsesministeriet om Brobygning til erhvervsuddannelserne. Det har været en succes. Så allerede i sommeren 2014 indledte vi forhandlinger med kommunerne om projektets fortsættelse. Det har kort før jul resulteret i to aftaler. En med Norddjurs Kommune, hvor vi arbejder sammen med Viden Djurs om 60 pladser til uddannelsesparate unge, som har behov for introduktion og fagligt kompetenceløft for at komme i gang med en erhvervsuddannelse. En med Randers Kommune, hvor vi arbejder sammen med Tradium om 350 pladser til uddannelsesparate unge. Begge tiltag fremmer målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og er samtidig Kasper kom i uddannelse Jeg sad stille i kontanthjælpssystemet og kunne ligesom ikke komme i gang, fortæller Kasper, som gennem mange år gerne ville have en uddannelse. I november sidste år kom han på Brobygning Kronjylland. Et halvt års forløb her, fik Kasper tilbage på uddannelsessporet. Jeg fik set, at jeg godt kan passe mine ting, og at jeg kan gennemføre et forløb, fortæller Kasper, der nu er i gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen. 5

7 med til at profilere erhvervsuddannelserne for denne gruppe af unge. Dette styrker også rekrutteringen til vores egne uddannelser. EUD-10 Erhvervsuddannelsesreformen lægger op til nogle nye samarbejder med folkeskolerne og med kommunerne om 10. klasse. Loven pålægger kommunerne at udbyde et 10. klasses forløb, som retter sig mod gruppen af elever, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Hele efteråret har vi i tæt samarbejde med Tradium og Viden Djurs arbejdet på at finde nogle modeller for EUD-10 sammen med Djurslandskommunerne og Randers Kommune. Det politiske forløb om EUD-10 ude i kommunerne kom endelig på plads for alle vores fire samarbejdskommuner primo januar Det er blevet til forskellige modeller, men vi deltager i alle fire kommuner og er synlige med vores uddannelsestilbud. Randers: Her er det blevet en udlægningsmodel, hvor Tradium og vi sammen udbyder et 10. klasses forløb på Minervavej. Syddjurs: Her er det også blevet en udlægningsmodel, hvor Viden Djurs, Tradium og vi sammen udbyder en 10. klasse i Rønde på Kalø Landbrugsskole. Norddjurs: Her forbliver den almene undervisning hos det kommunale 10. klasses-center, mens det erhvervsrettede vil blive varetaget af Viden Djurs og os. Favrskov: Her skal EUD-10 udbydes i samarbejde med Hadsten skole, Den Jyske Håndværkerskole. Vi forventer også at blive inddraget. EUD-10 bliver et fint udstillingsvindue til at demonstrere, hvad vores uddannelser kan tilbyde. Vi har valgt at lægge mange kræfter i de forskellige 10. klasser, da vi ser det som en oplagt rekrutteringsplatform. Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) Den kombinerede ungdomsuddannelse er et andet udslag af erhvervsuddannelsesreformen. Tilbuddet er til de unge, som ikke umiddelbart passer til en erhvervsuddannelse, men som på sigt kan kvalificere sig til det. Der er givet ét udbud for vores fire væsentligste samarbejdskommuner. Vi har bakket produktionsskolerne i området op, om i fællesskab at søge udbuddet og har indgået en samarbejdsaftale om at levere den faglige undervisning inden for vores uddannelser. En fin model, som Randers Produktionshøjskole står i spidsen for. Uddannelserne I juni indgik politikerne et forlig om en ny reform for erhvervsuddannelserne (EUD reform). Senere samme måned blev loven om den nye EUD reform vedtaget, og som skole kunne vi gå i gang med at fortolke den nye lovgivning. Dette brugte vi hele efteråret på, og er i skrivende stund stadig i gang, efterhånden som embedsværket frigiver informationer om uddannelserne fremover. 6

8 Kurser og efteruddannelse Skolen har oplevet den største søgning til efteruddannelse nogensinde. Det skyldes ikke mindst nogle fremsynede kommuner, som har etableret jobrotationsforløb for deres medarbejdere. Det betyder, at vi har haft alle social- og sundhedshjælpere og assistenter fra Randers og Favrskov Kommuner på efteruddannelse samt det pædagogiske personale i Randers Kommune har været på inklusionskursus. Desuden er vi i gang med at opkvalificere det pædagogiske personale og socialområdet i Norddjurs Kommune samt aktivitetsmedarbejderne i Randers, Favrskov og Syddjurs Kommune. Det har givet en stor aktivitet i kursusafdelingen. Efteruddannelse i Norddjurs Kommune Efteruddannelse af pædagogmedhjælpere og dagplejere i Norddjurs Kommune skal være med at til at gøre kommunen til det bedste sted at være barn. Norddjurs Kommune havde i september 2014 haft det tredje af otte hold afsted på efteruddannelse på Randers Socialog Sundhedsskole. Her har de har lært at vende tingene på hovedet, tænke nyt og være innovative. En stor del af denne aktivitet forsvinder i 2015, da alle medarbejdere hermed har været igennem et efteruddannelsesprogram. Det giver anledning til en reduktion af kursusvirksomheden med 100 teoriårselever. I 2014 har vi indgået to strategiske samarbejder omkring AMU og efteruddannelse. Det ene er for at styrke de administrative procedurer, hvor vi har gennemført audit (en kritisk gennemgang af vores kursusadministration fra en anden skole) på vores administration af AMU sammen med Social- og Sundhedsskolen i Skive, Thisted og Viborg. Dette samarbejde vil vi fortsætte med for at skabe en mere robust administration. Vi har indgået et strategisk samarbejde med Tradium, hvor vi i forbindelse med de mange nye tiltag om uddannelse til ufaglærte og realkompetenceafklaring af forsikrede ledige vil gå sammen og vise, hvad erhvervsuddannelserne kan. Nyt intranet til medarbejdere og elever I august blev en ny kommunikationsplatform lanceret. Det ugentlige nyhedsbrev i pdf-form sendt via mail til medarbejderne lukke, det samme gjorde elevernes Firstclass. I stedet fik vi intranettet VidenZonen, som er opdelt i lukkede områder: MedarbejderZonen, LederZonen og StudieZonen. Her kan man kommunikere målrettet med teams, hold eller medarbejdere/elever på enten Minervavej eller Ydesvej. Kommunikationen er dermed mere målrettet og dynamisk, hvilket var et stærkt ønske og formål med den nye platform. 7

9 Organisationen Ny arbejdstid for underviserne Lov 409 angav nye måder at organisere arbejdet for underviserne på pr. 1. august Formålet har fra Moderniseringsstyrelsens side været at sætte fokus på opgaverne og mindre på tidsforbruget. Vi har valgt en model, hvor underviserne er til stede 37 timer om ugen, med en vis fleksibilitet til at planlægge tilstedeværelsen. Vi har ingen tidsregistrering. I efteråret har vi samtidig øget antallet af undervisningstimer. Det har givet mere tid sammen med eleverne. I november har vi evalueret uddannelsernes tilrettelæggelse og hvilke tiltag, som er lykkedes, og hvilke som endnu ikke er lykkedes. Evalueringen er blevet behandlet af SU i februar 2015, og vi vil fortsat arbejde på mere samarbejde mellem underviserne og med fokus på kvaliteten i undervisningen. Aktivitetsnedgang og reduktion af personalet Som beskrevet under kursusvirksomheden, forventes kursusvirksomheden at blive reduceret med 100 teoriårselever i Denne nedgang i aktivitet svarer til 10 mio. kr. I løbet af efteråret blev der fundet besparelser og igangsat nye aktiviteter, som dermed kunne begrænse reduktionen af personalet. Men ved udgangen af 2014 var vi dog nødsaget til at opsige otte medarbejdere. Kompetenceudvikling I 2014 var skolen med i et projekt om Praksisnær kompetenceudvikling for undervisere. Her udviklede vores uddannelsesleder for supporterteamene en model, hvor vi mere systematisk forbereder diplommoduler og efterbehandler dem. De undervisere, som har været med i projektet, har været meget glade for den sparring og interesse, der er blevet udvist for deres uddannelse. Vi har derfor sat forberedelse af diplommoduler og opsamlingen fra undervisernes uddannelse i system, til stor glæde for både undervisere og uddannelsesledere. Ledelsen har i 2014 været på kompetenceudvikling i systemisk ledelse. Det har givet en ledergruppe, der nu kender hinanden godt, og som er klar til at tage de nye strategiske udfordringer op, som en ny reform og mange nye uddannelsestiltag giver. Et meget synligt resultat af lederuddannelsen er et nyt redskab i organisationen: Kompetencemodellen, hvor forventningerne til uddannelsesledernes kompetence og undervisernes kompetencer er blevet drøftet og synliggjort for alle undervisere. I tilpasset form vil den blive anvendt til MUS-samtalerne for alle medarbejdergrupper i foråret

10 Skolens bygninger og faciliteter Friluftsarealer i Randers Arealerne ved Idrætshallen er nu blevet taget i anvendelse. Der er etableret bålsteder og udendørskøkken, hvilket gør det muligt at afvikle undervisning udendørs. 9

11 Begivenheder i 2014 På et år sker der rigtig meget på Randers Social- og Sundhedsskole. Vi vil her fremhæve tre begivenheder, som var med til at sætte sit præg på skolen. RM i SOSU Skills I oktober kørte en bus med forventningsfulde elever til Skive. Her skulle de være publikum til Regionsmesterskabet i Skills, hvor unge social- og sundhedsassistentelever skulle dyste på deres færdigheder. Fra Randers stillede Nanna Thorsen og Line Nielsen op. De dystede mod elever fra SOSU-skolerne i Nordjylland samt Skive-Thisted. Det var tæt løb, men de to piger fra Randers løb med sejren, og stemningen var lidt højere i bussen tilbage til Randers. Nanna og Line kvalificerede sig til DM i Skills, som blev afholdt i Bella Centret i København den januar Fladbroløbet 2014 En solrig søndag i maj blev årets udgave af Fladbroløbet afviklet i Randers. De ca deltagere kunne løbe 10,4 km eller 5,6 km eller gå 3 km i motionsløbet, som i 2014 kunne fejre 40 års jubilæum. Fra skolen stillede vi med et topmotiveret og meget engageret hold på 73 deltagere - 64 elever og 9 medarbejdere. Det var en rigtig god dag, hvor der var stemning og højt humør. Der er ingen tvivl om, at mange af de deltagende elever fik en særlig oplevelse. En oplevelse med fysiske udfordringer, men også en social fællesskabsoplevelse, som de måske ikke selv havde opsøgt, hvis det ikke havde været for dette fælles initiativ. 10

12 Besøg af byrådspolitikere 15 politikere fra Randers Kommunes Byråd besøgte Randers Social- og Sundhedsskole for at høre om resultaterne på projekt Brobygning Kronjylland. Ni unge deltagere fortalte om deres vej fra kontanthjælp og videre til en uddannelse. Her fik jeg lov til at tænke over tingene og prøve forskellige fag af, før jeg valgte tømreruddannelsen, fortalte 20 årige Lari Skov Hansen, som var en af deltagerne på projekt Brobygning Kronjylland, der var kommet i gang med en uddannelse. Mødet med de unge gjorde et stort indtryk på politikerne. For Christian Boldsen (V), formand for beskæftigelsesudvalget, var mødet med de unge positivt: Det er nogle positive og målrettede unge mennesker, jeg har mødt i dag. De vil jo være selvforsørgende, og de vil videre i livet. Glimt frå året der gik Åbent hus i januar Sundhedsdag Fastelavn med limbodans 11

13 Eleverne og kursisterne 12

14 Rekruttering til uddannelse Strategi for branding og markedsføring I 2014 har vi arbejdet strategisk med branding og markedsføring af skolen. Skolens brand kan udtrykkes i sætningen: Uddannelser der kræver hjerne og hjerte. Det bygger på en grundfortælling om, at vi er en erhvervsskole med høj faglighed, her er et godt og rart studiemiljø, der er høj beskæftigelse bagefter og mulighed for videreuddannelse. Dette er skolens fundament og indgår som budskaber i vores eksterne kommunikation, men også internt til vores elever. I forhold til den eksterne markedsføring har vi truffet et strategisk valg om at differentiere på uddannelserne, da det ikke er alle uddannelser, der har det samme behov. PAU og trin 2 får langt flere ansøgere, end der er pladser, mens der på grundforløbet, trin 1 og GVU kan være en udfordring med at få nok kvalificerede ansøgere. På disse uddannelser bliver der gjort en særlig indsats for at rekruttere elever, både i Randers og på Djursland. Vi har også ændret medievalg i vores annoncering, så vi primært bruger de digitale medier som radioreklamer, Facebook og søgeord på Google fremfor annoncer i aviser og telefonbøger. På Facebook har vi nu ca. 1300, der følger vores side. En stigning på ca. 500 ift. året før. I løbet af 2014 har vi haft 73 presseomtaler. Det være sig omtale af skolen, artikler om elever og uddannelser samt billeder af afsluttede hold. Dimensionering og optag Optag til hovedforløbene afspejler dimensioneringsaftalen, der løber til og med Der er optaget enkelte elever ud over dimensioneringsaftalen. 13

15 Grundforløb Antallet af ansøgere til grundforløb er i 2014 steget til i alt 433 mod 309 i Specielt Syddjurs og Randers Kommune viser en pæn fremgang. Grundforløb ansøgere fordelt på kommunerne Randers Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Mariagerfjord Kommune Andre Antallet af ansøgere, der ikke optages eller ikke møder på skolen 1. skoledag er i 2014 på 26,7 % mod 28,6 i At der er elever, der søger optagelse, men ikke møder 1. dag, kan skyldes, at de unge søger om optag på flere skoler på én gang. Endvidere oplever vi flere ansøgere, der ikke direkte er skolens målgruppe, men tilskyndes til at søge optagelse fra jobcentrene. Skolen arbejder forsat målrettet med at fastholde de unge i uddannelse, både før og efter de starter på skolen. Hvilke elever vi har på skolen påvirkes af stor ledighed samt et entydigt fokus fra jobcentrene på, at de unge skal i gang med uddannelse uanset interesseområde. Grundforløbselever på hovedforløbene Grundforløbselever optaget på hovedforløb Antal Procent af antal GF-ansøgere Antal Procent af antal GF-ansøgere Social- og sundhedsuddannelsens trin % % Den pædagogiske assistentuddannelse % % Samlet Tabellen viser antal grundløbselever, der blev optaget på de respektive uddannelser i Trin 1 i januar, maj og september og PAU i marts og september. 14

16 Procenten angiver, hvor mange grundforløbselever, der blev optaget ud af det antal grundforløbselever, der søgte om optagelse. Tabellen viser, at der er optaget betydeligt flere grundforløbselever til PAU uddannelsen i Andelen er steget fra 30 % af de, der søgte i 2013, til nu 50 % i Andelen af optagne grundforløbelever på trin 1 er faldet en smule fra 65 % til 59 %. Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Søjlediagrammet viser antal ansøgere fordelt på kommuner i 2013 og 2014 sammenholdt med dimensioneringen. Det dimensionerede elevtal på trin 1 er 276 uddannelsespladser. Mariagerfjord har i 2014 optaget seks ekstra elever og Favrskov en ekstra elev ud over dimensioneringen. Dimensionering og antal ansøgere trin 1 Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Dimensionering Mariagerfjord Andre Der har i 2014 i alt været 603 ansøgere til 283 uddannelsespladser mod 566 ansøgere i Som det fremgår af diagrammet, har der været stabilitet eller fremgang i ansøgertallet i alle kommuner, på nær Norddjurs der er gået tilbage med 13 ansøgere. I 2013 var der mangel på ansøgere i Syddjurs, men her har der været fremgang på 10 ansøgere i Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Søjlediagrammet viser fordeling af dimensionererede uddannelsespladser i kommunerne og Region Midt og ansøgernes fordeling på hjemkommuner i 2013 og Region Midt fremstår således alene med dimensionering på 57, da ansøgerne kommer fra de andre kommuner. Tilsvarende vises ansøgere fra kommuner uden dimensionering. 15

17 Dimensionering og antal ansøgere trin 2 Randers Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Mariagerfjord Kommune Region Midtjylland Silkeborg Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Nordjylland Andre Dimensionering I 2014 har ansøgertallet til social- og sundhedsuddannelsernes trin 2 igen sat ny rekord og er steget fra 418 ansøgere til 572 ansøgere, en stigning på 36,8 %. Dimensioneringen var uændret på 122 uddannelsespladser, og skolen har således kun kunnet optage 21 % af ansøgerne mod 29 % i

18 Pædagogisk assistentuddannelse Dimensionering og antal ansøgere PAU Randers Favrskov Kommuner Norddjurs Syddjurs Dimensionering Mariagerfjord Andre Der har i 2014 være et fald i ansøgere til PAU fra 432 ansøgere i 2013 til 398 i Der er dog stadig mange ansøgere til de 67 dimensionerede pladser. Ud over dimensioneringen har Favrskov kommune ansat 2 ekstra elever. GVU Antallet af elever på GVU til såvel trin 1 som den pædagogiske assistentuddannelse er fortsat faldet. Til den pædagogiske assistentuddannelse har der kun været en enkelt elev i De få ansøgere hænger sammen med et faldende behov for opkvalificering inden for social- og sundhedsområdet, specielt på trin 1, og kommunernes tilbageholdenhed med opkvalificering af ufaglærte medarbejdere på det pædagogiske område. 17

19 Udviklingen i optagne GVU-elever på social- og sundhedsuddannelsen trin Randers Mariagerfjord Norddjurs Syddjurs Udviklingen i optagne GVU-elever på den pædagogiske assistentuddannelse Randers Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Syddjurs Andre 18

20 I 2014 udbød skolen et GVU-uddannelsestilbud til plejehjemsassistenter, som bliver opkvalificeret til social- og sundhedsassistenter (trin 2) og opnår mulighed for autorisation. Det har været en stor succes med opstart af et fuldt hold i oktober 2014 med 19 deltagere. Tilsvarende forløb er udbudt til opstart i marts og juni GVU-elever på social- og sundhedsuddannelsen trin Randers Mariagerfjord Norddjurs Syddjurs Andre Eksamensresultater Karaktergennemsnit for grundforløbet I 2014 var 226 elever tilmeldt Grundforløbsprøven, og 224 bestod prøven. Såvel i Randers som i Djurslandsafdelingen er karaktergennemsnittet steget en smule. Grundforløb - karaktergennemsnit 10 9,5 9 8,92 8,94 8,77 8,82 Karakterskala 8, ,5 7 Randers Djursland 19

21 Karakterfordeling for grundforløbsprøven, samlet for begge afdelinger Ingen elever har fået 03, og denne karakter er derfor ikke medtaget i søjlediagrammet. Som det fremgår, har flere elever i 2014 fået et 10-tal. Udviklingen kommer fra specielt ved fald af 7 og 02-taller. Grundforløb - karakterfordeling 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 30,2% 30,1% 31,4% 28,1% 26,0% 24,3% 10,9% 10,2% 4,2% 3,1% 0,5% 0,9% Karaktergennemsnit for social- og sundhedsuddannelsen trin 1 I 2014 var i alt 215 elever tilmeldt den afsluttende prøve på trin 1, og 214 bestod prøven. I Randers er karaktergennemsnittet faldet en smule, mens der har været fremgang i Djurslandsafdelingen. Trin 1 - karaktergennemsnit 10 9,5 9,25 9 8,68 8,77 Karakterskala 8,5 8, ,5 7 Randers Djursland 20

22 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Ingen elever har fået 03, og denne karakter er derfor ikke medtaget i tabellen. I 2014 er der sket et fald i afgivne 10 og 7-taller, mens flere elever har fået 4 og 02. Trin 1 - karakterfordeling 35,00% 30,00% 30,30% 29,80% 25,00% 26,60% 26,60% 25,60% 24,20% 20,00% Procent ,20% 15,00% 12,40% ,00% 5,00% 0,00% 3,70% 2,90% 1,20% 0,50%

23 Karaktergennemsnit for social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Til afsluttende prøve på trin 2 var 103 elever tilmeldt, og alle har bestået. Trin 2 - karaktergennemsnit 10 9,5 Karakterskala 9 8,5 8,61 9, ,5 7 Karakterfordeling for den afsluttende prøve på social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Ingen elever har fået -03 eller 0, hvorfor disse karakterer ikke er medtaget i tabellen. Der er afgivet betydeligt flere 12 og 7-taller i 2014, mens specielt antallet af 10 og 02-taller er faldet. Trin 2 - karakterfordeling 45,00% 40,00% 38,80% 35,00% 31,70% 28,70% 30,00% 24,30% 25,00% Procent 20,40% ,00% 17,80% 14,60% ,00% 12,90% 8,90% 10,00% 5,00% 0,00% ,90% 22

24 Karaktergennemsnit for PAU I 2014 var 90 elever tilmeldt afsluttende prøve på PAU-uddannelsen, og alle bestod. Karaktergennemsnittet er gået frem i både Randers og Djurslandsafdelingen. PAU - gennemsnit 10 9,5 9, ,86 Karakterskala , ,27 8 7,5 Randers Djursland Karakterfordeling for den afsluttende prøve på den pædagogiske assistentuddannelse Der er sket en betydelig fremgang i specielt afgivne 12 og 7-taller, mens der er færre afgivne 4 og 02-taller. PAU - karakterfordeling 45,00% 40,00% 38,90% 35,00% 33,80% Procent 30,00% 25,00% 20,00% 27,80% 26,30% 24,40% 17,50% 17,50% ,00% 10,00% 5,00% 0,00% 7,80% 5,00% 1,10%

25 Elevtrivselsundersøgelse Den overordnede konklusion på elevtrivselsundersøgelsen er, at Randers Social- og Sundhedsskole stadig har en høj grad af elevtrivsel. Dog har der på den pædagogiske assistentuddannelse været et forholdsvis stort fald i elevtrivslen siden Der er ikke nogen af de syv overordnede fokusområder, som har betydning for elevtrivslen, der kræver en akut indsats. Der bør i stedet være fokus på at vedligeholde skolens styrker, som især er inden for undervisere, undervisning og egen motivation. I 2014 har der været særligt fokus på den tilbagemelding, eleverne modtager på deres indsats. Her ligger skolen ikke særligt højt og lavere end landsgennemsnittet. Der vil derfor blive sat fokus på dette område i Elevtrivsel på Randers Social- og Sundhedsskole i forhold til andre social- og sundhedsskoler 100 Randers Social- og Sundhedsskole Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet Bedste resultat for skole (SOSU) Vurdering [-2] 71 [-1] 20 0 Elevtrivsel Tallet for elevtrivsel er et gennemsnit af spørgsmålene Hvordan vurderer du skolen som helhed? og I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?. Alle vurderinger over 70 karakteriseres som gode, og over 80 er en særdeles god vurdering. Den samlede elevtrivsel for Randers Social- og Sundhedsskole er gået 2 point tilbage siden 2013, fra 73 til 71 point. Skolen ligger dog stadig på linje med landsgennemsnittet for socialog sundhedsskoler, som også er 71 point. 24

26 Elevtrivsel på de enkelte uddannelser på Randers Social- og Sundhedsskole 100 Elevtrivsel 80 Vurdering [-2] 77 [+1] 70 [0] 68 [-1] 61 [-9] 20 0 Randers Social- og Sundhedsskole Sundhed, omsorg og pædagogik Social- og sundhedshjælperudd. Social- og sundhedsassistentudd. Pædagogisk assistent Elevtrivslen er højest på grundforløbet (sundhed, omsorg og pædagogik), hvor den er gået frem med et point siden 2013, til 77 point. Pædagogisk assistentuddannelsen ligger lavest, og elevtrivslen er her gået tilbage med 9 point siden 2013, fra 70 til 61. PAU ligger dermed i den lave ende af kategorien middel til god vurdering. PAU ligger lavt på begge de to spørgsmål, som udgør elevtrivsel Hvordan vurderer du skolen som helhed? ligger på 59 point, og I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre? ligger på 63 point. Det skal dog bemærkes, at der er forholdsvis få hold på PAU, især sammenlignet med grundforløbet. Dette betyder, at ETU-målingen for PAU kan variere meget fra år til år, da enkelte elever på et PAU-hold får en stor indvirkning på den samlede måling for PAU. Dermed er det ikke nødvendigvis udtryk for en generel tendens for PAU, at elevtrivslen er faldet i Det vil sandsynligvis nærmere være udtryk for, at målingen er blevet påvirket af et enkelt hold. Fravær og fastholdelse Tabellen herunder beskriver udviklingen i elevfravær fra 2013 til 2014 for henholdsvis elever, der har afbrudt deres uddannelse, som elever der var aktive eller afsluttede deres uddannelse i Fraværet er opgjort som andelen af fraværstimer i forhold til antallet af timer, som eleverne burde have modtaget i Generelt har de elever, som har afbrudt deres uddannelse en markant højere fraværsprocent end de, som endnu er aktive eller har gennemført. 25

27 Elevfravær opgjort på uddannelser Uddannelse Fraværsprocent for afbrudte elever Fraværsprocent for aktive elever Fraværsprocent for afbrudte elever Fraværsprocent for aktive elever Grundforløb 19,7 % 7,6 % 24,3 % 7,7 % Social- og sundhedshjælper trin 1 14,1 % 6,4 % 16,4 % 6,8 % Social- og sundhedsassistent trin 2 10,7 % 4,9 % 6,6 % 3,9 % Den pædagogiske assistentuddannelse 16,7 % 7,6 % 25,4 % 9,4 % Ta Fat - fokus på frafaldstruede elever på grundforløbet Ta Fat er en gruppebaseret aktivitet for frafaldstruede elever på grundforløbet. Fravær viser sig at være en væsentlig indikator for frafald. Fraværet på grundforløbet følges derfor systematisk af uddannelsesvejleder og mentor. Elever med et højt fravær skal deltage i Ta Fat. I 2014 deltog 94 elever i Ta Fat. Handlingsplan for øget gennemførelse 2014 Undervisningsministeriet har med Handlingsplan for øget gennemførelse igen i 2014 lagt op til, at skolerne arbejder med fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, styrket differentiering, styrket sammenhæng mellem skoledel og praktikdel og det opsøgende praktikarbejde. Skolen har valgt at bygge videre på det fælles pædagogisk didaktiske grundlag, der allerede er lagt i skolens strategi, med fokus på eleven som producent af viden, praksisnærhed og it som læringsredskab - og som skolen beskrev i Handlingsplan for øget gennemførelse for Ligeledes har skolen valgt at fortsætte og udvide det eksisterende arbejde med styrket differentiering og styrket sammenhæng mellem skoledel og praktikdel. Skolen havde i 2013 en ekstra indsats omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Desværre viste denne indsats sig ikke at give de forventede resultater i forhold til at skabe praktikpladser. Skolen har derfor i 2014, ligesom tidligere år, valgt at lægge det praktikpladsopsøgende arbejde i forbindelse med kursusvirksomheden. Frafald på grundforløb Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat måltal 2014 Resultat Grundforløb 24,3 % 23,3 % 15,5 % 19,6 % Frafaldet på grundforløbet er faldet med 3,7 procentpoint fra 2013 til 2014, hvilket er et forholdsvis stort fald. På hovedforløbene er frafaldet derimod steget med 1,8 procentpoint. 26

28 Frafald på hovedforløb Status efter 6 måneder Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 27,0 % 18,4 % 24,5 % Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 10,4 % 9,8 % 9,0 % Den pædagogiske assistentuddannelse 6,8 % 6,6 % 6,5 % Frafaldsprocenten på hovedforløbet kan dække over forskelle på de enkelte uddannelser. På den pædagogiske assistentuddannelse er frafaldet faldet med 0,1 procentpoint, og hvis man kigger på udviklingen på denne uddannelse, er det meget stabilt. På social- og sundhedsuddannelsen trin 2 er frafaldet faldet med 0,8 procentpoint. Der har på denne uddannelse været en nedadgående tendens de sidste par år. Frafaldet på social- og sundhedsuddannelsen trin 1 veksler dog meget fra år til år, og siden sidste år er der sket en stigning på 6,1 procentpoint. Stigningen på den samlede frafaldsprocent for hovedforløbene stammer derfor kun fra social- og sundhedsuddannelsen trin 1. 27

29 Fastholdelse i uddannelse Fokus på trivsel og gennemførelse Skolens team af elevsupportere arbejder målrettet på at understøtte elevernes trivsel og gennemførsel. I 2014 omhandlede skolens selvevaluering skolens elevsupportteam. Evalueringen bestod af fokusgruppeinterview med elever fra alle skolens uddannelsesniveauer, undervisere og ledergruppe. Eleverne lægger i høj grad vægt på, at de er trygge ved supporterne, og at man kan få den støtte og hjælp, man har brug for. Læs hele selvevalueringen her: Selvevaluering 2014 "De overholder aftaler og skriver dagen før- og så leder de efter en hvis man har glemt et møde. De er der hvis man har brug for dem Elever om skolens elevsupport Special Pædagogisk Støtte (SPS) Skolens læsevejleder sikrer, at der systematisk søges SPS til skolens ordblinde elever. Støtten udmøntes konkret i en IT-startpakke og særlige støttetimer. Støttetimerne læses af de undervisere, som eleven kender fra uddannelsen. Intro til it-rygsæk 2013 Antal elever 2014 Antal elever Grundforløb Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse 3 4 GVU 2 0 Samlet Almindelig specialpædagogisk bistand (støtte timer) 2013 Antal elever 2014 Antal elever Grundforløb Social- og sundhedsuddannelsen trin Social- og sundhedsuddannelsen trin Pædagogisk assistentuddannelse 13 8 GVU 3 1 Samlet

30 CD-ord - hjælp til at læse digitale tekster Skolen tilstræber, at alle undervisningsmaterialer er tilgængelige elektronisk, og det har særligt læse-skrive svage elever glæde af. Skolen har licens til læse-skriveprogrammet CD-ord. Programmet støtter eleverne i stavning, når de skriver opgaver, tager notater på PC eller laver oplæg. Programmet har også en oplæsningsfunktion, der kan læse tekster op for brugerne; både Word dokumenter, tekster fra nettet og PDF-filer. Alle elever præsenteres for programmet og de mest grundlæggende funktioner af skolens læsevejleder, hvorefter eleverne kan downloade programmet til egen PC. Læsevejlederen vejleder elever og undervisere i brug af programmet. Flere elever ønsker at installere CD ord på egen computer. Der er i 2014 blevet installeret CD-ord på 199 elev-computere i forhold til 167 året før. Hold Fast et tilbud om psykologisk rådgivning Hver tirsdag eftermiddag er der åben psykologisk rådgivning på skolens afdeling i Randers, hvor elever og undervisere kan henvende sig. Hold Fast har som sin primære opgave at støtte elever på uddannelserne i at gennemføre ungdomsuddannelsen. Denne opgave løses via individuel rådgivning og gruppebaserede tilbud. I 2014 var 56 elever i forløb gennem Hold Fast. Heraf var 23 elever henvist fra skolens afdeling i Grenaa. Fokus på skolemiljøet I 2014 har der været et øget fokus på betydningen af skolemiljøet i forhold til elevernes trivsel under uddannelse. Der kan arbejdes og udvikles på skolemiljøet både ift. de fysiske rammer og fællesskabet generelt. Fysiske omgivelser og indretning af skolen I 2014 har skolen bl.a. indrettet fløj C med øget fokus på at skabe et ungdomsmiljø, hvor skolens grundforløbselever og unge elever i det hele taget kan føle sig tilpas. Der er kigget på farver, indretning, udsmykning og tilbud til eleverne i pauserne og dette er sket i samarbejde med skolens elevråd på grundforløbet. Desuden er der lavet en ny indretning af biblioteks/supportområdet med nye farver og indretning af kroge til elevarbejde. 29

31 Pauseaktiviteter både indendørs og udendørs Tilbud om spil, aktivitetskasser og bolde mm. 30

32 Forskellige samlende og sociale arrangementer for elevgrupper på skolen Der afvikles 3-4 fællessamlinger pr. halvår på de enkelte uddannelser med faglige og kulturelle temaer. I løbet af året arrangeres der også forskellige typer af cafearrangementer både for grundforløbselever og for hovedforløbselever. Et aktivt elevråd Vi har aktivt elevråd, der engagerer sig i skolemiljøet og får indflydelse på dette. 31

33 Kursusaktivitet Der har i 2014 været en meget stor stigning i kursusaktiviteten på social- og sundhedsområdet. Det kommer til udtryk ved, at antallet af årselever samlet er steget med 52 % fra 2013 til Stigningen på social- og sundhedsområdet hænger sammen med en stor aktivitet i jobrotationsforløb, hvor kommunerne køber efteruddannelse til en hel medarbejdergruppe. Antal årselever Årselever 85,1 104,5 159,3 Markedet for rotationsforløb er nu ved at være mættet, og vi har budgetteret med betydeligt færre årselever i Kvalitet i kurserne Kursisternes tilfredshed måles på en skala fra Kursisttilfredshed (Randers) 4,0 3,9 3,8 Landsgennemsnit 4,0 4,0 4,0 Virksomhedstilfredshed (Randers) U* U* U* Landsgennemsnit 4,2 4,1 4,1 *For få personer har svaret Nogle af de kurser, som er højdespringere, er Arbejdet med for tidligt fødte børn, Neurorehabilitering af senhjerneskadede og Anbragte børns udvikling, der alle har et gennemsnit på 4,3. Som altid er Arbejdet som familieplejer en succes med et gennemsnit på 4,2. (Kilde: AMU-audit VEU-center MidtØst har i 2014 taget initiativ til, at skolerne i VEU-centersamarbejdet indgår i et samarbejde, hvor skolerne udøver gensidig ekstern audit på AMU-området. Målet er at sikre, at skolerne lever op til gældende regler på AMU området. Resultatet af auditeringerne er alene til internt brug, og samarbejdet har også karakter af erfaringsudveksling om administrative procedurer i forbindelse med kursusafholdelse. Skolens auditeringspartner er Skive-Thisted-Viborg Social- og Sundhedsskole. I 2. halvår 2014 blev der gennemført et pilotprojekt, hvor de samarbejdende skoler gennemførte et gensidigt planlagt besøg med auditering af to udvalgte AMU-fag på hver skole. Resultatet af auditeringen på vores skole fik bedømmelsen A: Gennemførsel af auditering viste ikke behov for yderligere opfølgning. Alle deltagende skoler har oplevet auditeringen positivt, og det er besluttet at videreføre auditeringen i

34 Budget og regnskab for EVE-ramme og VEU-centersamarbejde Budget Regnskab Budget Regnskab EVE-ramme , VEU-center Aktivitet på EVE-rammen på i alt kr fordeler sig med kr til AMU og kr til GVU. Rammen blev udnyttet med 103,2 %. I forhold til 2013 er aktiviteten steget med ca. 60 %. Det er som beskrevet et udtryk for meget stor aktivitet på jobrotationsforløb på SOSU-området. VEU-centermidler blev større end budgetteret, da der var nogle ekstra midler, som blev fordelt i forhold til skolernes aktivitet. 33

35 Projekter Den nye lærerrolle nye tilgange til læring Skolen er blevet en del af Undervisningsministeriets Modelskole-indsats. I 2014 har dette betydet, at grundforløbsunderviserne har arbejdet med Motivationspædagogik, hvor der bl.a. er sat fokus på andre former for læring end tavleundervisning og på læring, hvor eleven i langt højere grad bliver inddraget og er mere aktiv i undervisningen. Skolen er ved at gennemføre projektet Nye kompetencer og nye veje til læring (SCK-projektet). Her har undervisere på den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen trin 2 gennemført nye undervisningsformer, hvor der er lagt op til, at eleverne arbejder mere selvstændigt, og underviseren får en mere læringsunderstøttende rolle. I efteråret og vinteren 2014 er indsatsen blevet evalueret af både undervisere, elever og praktikvejledere. Elevinddragelse Skolen har fortsat projektet fra Handlingsplanen for øget gennemførelse for 2012, Ekstra tiltag for de skæve optag. Projektet sætter fokus på at nå de grundforløbselever fra de skæve optag (grundforløbsoptagene i september, oktober, januar og marts), som det ikke er lykkedes at nå med mere individuelle tiltag. Tiltagene har et mere kollektivt præg og omfatter f.eks. morgenrutiner på grundforløbet, fællessamlinger, grundforløbscaféer og mulighed for praktik i udlandet. Skolen er med i forskningsprojektet Køn og uddannelsesmotivation under CEFU, hvor der skal udvikles et kombineret undervisnings- og vejledningsforløb, der giver nye måder at inddrage og kvalificere elevernes fremtidsorienteringer. I 2014 blev der arbejdet med feedback til eleverne i projektet. Skolen har i 2014 fortsat de to rygestop-projekter et i Randers Kommune og et i Norddjurs Kommune som sætter fokus på at hjælpe eleverne med at stoppe med at ryge. Praksisnærhed Skolen gennemførte i 2014 projektet Fortællespor, hvor skolen samarbejdede med praksis i Norddjurs og Syddjurs kommuner om at skabe fællessprog blandt praktikvejledere, elever og undervisere, ved at der blev arbejdet med den samme opgave i både skole og praktik. Projektet viste, at det især var de muligheder, hvor skole og praktik kunne mødes og arbejde sammen, som gav positive resultater. Skolen afsluttede i 2014 projekt En transithal mellem teori og praksis. I projektet blev der i samarbejde med praksis udviklet cases til at gennemføre standpunktsbedømmelse på socialog sundhedsuddannelsen trin 2 ud fra en skills-baseret metode. Projektet har vist, at standpunktsbedømmelsesmetoderne skal understøttes af, at der også bruges skills-baserede metoder i undervisningen, for at give den bedste transfer for eleverne. Der er derfor blevet implementeret skills-baserede metoder mere generelt i undervisningen på trin 2. 34

36 It Skolen er kommet med i et nationalt SOSU-projekt Digitale skills i AMU. I projektet skal der udvikles kurser, der kører elektronisk. Der vil være tale om forskellige kurser, og alle de deltagende skoler vil få adgang til de udviklede kurser, og dermed til at afholde de pågældende kurser elektronisk. Skolen er fortsat med i projekt Grænseløs læring, hvor der skal udvikles elektroniske valgfag. Grænseløs læring er et delprojekt i edidaktik, som er et regionalt projekt på tværs af uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland. Skolen er kommet med i projekt Simulationsportalen, hvor der skal udvikles en fælles elektronisk vidensportal for SOSU-skoler. Vidensportalen skal samle relevant viden, forskning og undervisningsmaterialer om brug af simulation i undervisningen på SOSU-uddannelserne. Nye uddannelsestilbud Skolen har i 2014 afsluttet projekt Brobygning Kronjylland, der er gennemført i samarbejde med Viden Djurs og Tradium, og med deltagelse af jobcentrene i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. I projektet er der udviklet før-uddannelsesforløb for unge mellem 18 og 30 år, der ikke er kommet i gang med en erhvervsuddannelse, og som har fået et uddannelsespålæg. Projektet har resulteret i, at der er blevet oprettet to nye før-uddannelsestilbud, Brobygning Djurs i Grenaa og Parat til Uddannelse i Randers. De to nye før-uddannelsestilbud bliver også afholdt i samarbejde med Viden Djurs og Tradium. I 2014 har skolen kørt projekt Kompetencebroen din vej til uddannelse i Favrskov. Formålet med projektet var at udarbejde en ansøgning til EU s Socialfond om at udvikle føruddannelsestilbud for aktivitetsparate unge det vil sige den gruppe af unge, som var lidt længere fra at kunne gennemføre en uddannelse end de unge i Brobygning Kronjylland. Desværre viste det sig, at det ikke var realistisk at søge Socialfonden om denne målgruppe på nuværende tidspunkt. Skolen er kommet med i et projekt under Region Midtjylland, hvor der skal udvikles uddannelsesforberedende forløb for unge, som ikke har gennemført en uddannelse. Forløbene skal foregå ude på uddannelsesinstitutioner, således at der skabes støttende miljøer i en uddannelseskontekst, samtidig med at der også skal arbejdes med de unges individuelle forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. 35

37 Internationalt samarbejde Samarbejdspartnere i 2014 Norge: Askøy videregående skole Sverige: Munkedals Kommune Finland: Salpaus Further Education Island: Verkmenntaskolen, Akureyri Leksiskolinn Kidagil, Akureyri Tyskland: Dansk skoleforening i Flensburg (ældre- og børneinstitutioner) Pflegeheim Lutherstift, Berlin Kita Lillebror, dansk institution i Berlin England: St. Mary s Convent and Nursing Home, London Spanien: Sanyres, Malaga Ungarn: Ældreinstitution (Szszlsz Kossuth Zuzusanna Egeszsegugyi Tagintezmenye) New Zealand: Howick Baptist Healtcare, Auckland Metlifecare Highlands, Auckland Ghana: Akrowa Aged-Life Foundation Kina: Suzhou Singapore Int. School Elever i praktik i udlandet På social- og sundhedsuddannelsens trin 1 har fire elever været i praktik hhv. på Island og i Norge. På trin 2 har vi haft syv elever afsted til hhv. New Zealand, Island, Spanien og Ghana. Derudover har fem pædagogassistentelever været i praktik tre forskellige steder i Tyskland, Island og Kina. Alle under PIU-ordningen. På social- og sundhedsuddannelsens trin 2 er der fortsat en øget interesse for praktik i udlandet, hvilket har medført udvikling af aftaler med nye samarbejdspartnere blandt andet i New Zealand, Ghana, Ungarn og Canada. Fem elever fra grundforløbet har under skoleopholdet fået tildelt midler, skolen har søgt hjem under Leonardo da Vinci programmet (EU) og været af sted på tre ugers skolepraktikophold i Bergen, Norge, i samarbejde med Askøy videregående skole. I forbindelse med skolepraktikophold for GF-elever har skolen sendt en medarbejder til Bergen i forhold til fortsat udvikling af samarbejdet med Askøy videregående skole. Desuden har international koordinator og praktikkoordinator i forbindelse med en studietur til Berlin for en gruppe pædagogiske assistenter været på opsøgende besøg i Berlin, Tyskland for at indgå nye aftaler og godkende praktikpladser på hhv. et plejehjem og en dansk børnehave i Berlin. 36

38 Besøg af samarbejdspartnere I marts måned havde skolen besøg af en underviser fra Lønborg videregående skole i Norge, som ønskede at se vores nye skole. I uge 19 havde skolen besøg af to undervisere fra Salpaus Further Education Finland. Besøgene gik på at udvikle på samarbejdet i forhold til at udveksle elever på praktikophold mellem skolerne. Modtagelse af udenlandske elever i praktik i Danmark i 2014 I løbet af foråret 2014 har vi været praktikværter for ni elever fra hhv. Island, Norge og Finland. Opsøgende besøg Studieture for elever Der har været 26 elever på den pædagogiske assistentuddannelse på studietur til Berlin i uge 43. Desuden har en gruppe pædagogiske assistentelever været på studiebesøg i Schleswig, Tyskland. 25 elever på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (Djurslandsafdelingen) har været på studietur til London i forbindelse med engelskundervisningen. Studietur for skolens bestyrelse Skolens bestyrelse og ledelse var den september 2014 på studietur til Akureyri (Randers Kommunes venskabsby) på Island. Formålet med studieturen var bl.a. at sætte fokus på samarbejdet med Verkmenntaskolinn (erhvervsskolen på Island) og debattere erhvervsskolesystemerne i hhv. Island og Danmark. Studieturen præsenterede også de praktiksteder, skolen samarbejder med, når vi sender elever i praktik på Island både i forhold til ældreområdet og børneområdet. 37

39 Ansøgning om midler (EU-programmer) I 2013 fik skolen tildelt midler efter Leonardo programmet til i perioden at sende grundforløbselever af sted på et kombineret skolepraktikophold i Bergen, Norge. Der har nu været sendt 9 elever afsted under denne ordning. I et samarbejde med tre andre social- og sundhedsskoler har Randers Social- og Sundhedsskole i 2014 søgt midler hjem under Erasmus+ programmet (dette program erstatter leonardoprogrammet) og modtaget midler til 26 medarbejdermobiliteter og 58 elevmobiliteter. Projektet Together in Europe som medarbejdermobiliteter (1 uges varighed) afvikles i samarbejde med praktiksteder i fire europæiske lande i forhold til social- og sundhedsuddannelsens trin 2 (Slovenien, Island, Ungarn og Holland). Her på skolen er afviklet medarbejdermobilitet for to medarbejdere fra skolen og to praksisfolk i efteråret 2014, hvor der bl.a. er arbejdet med præcisering af målbeskrivelse for udlandsophold for elever på trin 2. Glimt fra international dag International dag med udstilling og smagsprøver fra 19 nationer 38

40 Medarbejderne 39

41 Personaleomsætning, sammensætning og sygefravær Nyansatte og fratrådte Skolen har i 2014 haft et mindre fald i antallet af medarbejdere fra 139 til 135. Der har generelt været en udskiftning i personalet, hvilket kommer til udtryk i en personaleomsætning på 22,2 %. Dette er beregnet ud fra et gennemsnitligt antal ansatte på 135 personer, der regnes her med hoveder og ikke årsværk. Personaleomsætningen er fra 2013 til 2014 steget med 12,3 %. Oversigt over nyansatte og fratrådte medarbejdere fordelt på personalegruppe Medarbejdere i alt Ansat 2014 Fratrådt 2014 Administration* Service Undervisere *Administration dækker i denne tabel over både administration, ledelse og stab. Alle data vedrørende personalesammensætning er hentet fra Moderniseringsstyrelsens database ISOLA, der indeholder HR-data for alle offentlige arbejdspladser. Data i nedenstående tabeller er for begge år trukket på fjerde kvartal for at sikre sammenlignelighed mellem tallene. I både 2013 og 2014 gælder disse data tal for alle medarbejdere og ikke kun underviserne. Sammensætning af medarbejdere Medarbejdernes sammensætning i forhold til alder Aldersgruppe Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere ,1 % 5 3,7 % ,6 % 29 21,5 % ,5 % 33 24,4 % ,6 % 51 37,8 % Over ,2 % 17 12,6 % Samlet % % Medarbejdernes sammensætning i forhold til køn Køn Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere Antal medarbejdere Andel af alle medarbejdere Kvinde ,3 % ,2 % Mand 26 18,7 % 24 17,8 % Samlet % % 40

42 Fravær Fraværsdage fordelt på årsag 2013 Sygdom Barns 1. Sygedag Barsel Samlet Antal dage Fordelt på antal personer Procentvis fordeling i forhold til det samlede fravær N/A 63 % 3 % 34 % 100 % Antal dage Fordelt på antal personer Procentvis fordeling i forhold til det samlede fravær N/A 71 % 1 % 28 % 100 % Ser man på det samlede antal af medarbejdere med fravær på grund af sygdom, er det i alt 102 medarbejdere, der tilsammen har haft sygefraværsdage i Dette er en fordobling af antal sygefraværsdage i forhold til året før. Da antallet af medarbejdere, fraværet er fordelt på, er stort set uændret, skal forklaringen på den kraftige stigning i sygdomsfraværet findes i tabellen nedenfor. Sygdomsfravær opgjort i dage Antal dage Antal medarbejdere med fravær Antal dage Antal medarbejdere med fravær 1-3 dage dage Over 28 dage I alt 1243 N/A 2506 N/A Ser man på sygdomsfraværet over 28 dage, er det tydeligt, at antallet og længden af langtidssygemeldinger er blevet markant større fra 2013 til

43 Fravær i procent fordelt på personalegrupper (inkl. barsel) 7,00% 6,40% 6,00% 5,40% 5,00% 4,90% 4,10% 4,00% 3,60% 3,60% 3,70% 3,00% 2,70% 2,40% 3,10% 2,50% 2,90% 2,60% 2,50% 2,00% 1,90% 1,70% 1,00% 0,00% Undervisere 1) Administration 2) Pedel Rengøring 1) Inkl. supportteams 2) Inkl. ledelse og stab Som det fremgår i det ovenstående, har der i 2014 været flere og længerevarende sygemeldinger i undervisergruppen og administrationen, mens de to øvrige medarbejdergrupper stort set er uændrede. Samtidig er barsel også indeholdt i disse tal, hvilket er med til at give relativt store udsving fra år til år. 42

44 Undervisernes faglige baggrund Undervisernes uddannelser Uddannelse Antal undervisere Andel af alle undervisere Antal undervisere Andel af alle undervisere Lærere % % Fysioterapeut 5 6 % 5 5 % Ergoterapeut 8 9 % 9 9 % Socialrådgiver 2 2 % 4 4 % Ernærings- og husholdningsøkonom (Professions bachelor) 8 9 % 7 7 % Sygeplejerske % % Pædagog 3 3 % 3 3 % Socialpædagog 2 2 % 3 3 % Akademiker % % Psykolog 1 1 % 3 3 % Andet 9 10 % 2 2 % Samlet % % Undervisernes uddannelser Lærere Fysioterapeut 3% 2% Ergoterapeut 20% Socialrådgiver 19% Ernærings- og husholdningsøkonom (Professions bachelor) Sygeplejerske 5% Pædagog 3% 3% 9% Socialpædagog Akademiker Psykolog 4% Andet 25% 7% 43

45 Opgørelsen skal ikke ses i forhold til antal årsværk men er opgjort på baggrund af alle de undervisere, der har været ansat i løbet af 2014 i både kortere og længerevarende ansættelser. Tallene er ikke helt entydige, da flere undervisere har en række uddannelser bag sig og f.eks. både er sygeplejersker og har en akademisk kandidatuddannelse. Den øgede aktivitet på kursusområdet, de seneste år, har betydet, at skolen har ansat flere undervisere med netop denne kombination, for blandt andet at kunne understøtte kravene til sundhedsfaglig efteruddannelse. Man har desuden ansat flere sygeplejersker til både kursusafdelingen og social- og sundhedsuddannelsen for at kunne varetage de større sundhedsfaglige krav i uddannelserne. Kompetenceudvikling Undervisere på erhvervsuddannelser skal ifølge hovedbekendtgørelsen gennemføre en erhvervspædagogisk læreruddannelse svarende til en gennemført diplomuddannelse inden for de første fire år af ansættelsen. Alle ansatte efter 2010 har gennemgået et afklaringsforløb, og alle nyansatte undervisere indkaldes til en pædagogisk kompetenceafklaring hos den pædagogiske supporter. Til samtalen udfyldes kompetenceafklaringsskema og uddannelsesplan i medarbejderplan. Kompetenceudvikling for undervisere (inkl. supportteams) Uddannelse Diplomuddannelse: Afsluttede diplommoduler Afsluttede diplomforløb Pædagogisk ledelsesuddannelse: Afsluttede mastermoduler Afsluttede masterforløb 2014 Antal afsluttede moduler og forløb Fra ECTS point til praksisnær kompetenceudvikling Formålet med de erhvervspædagogiske diplomuddannelser er, ifølge ministeriet, at styrke det formelle teoretiske og didaktiske uddannelsesniveau. Teoretisk undervisning kan være med til at fremme undervisernes refleksion over egen praksis og dermed være med til at udvikle undervisningspraksis. At anvende viden og kunne lære i en sammenhæng til at kvalificere handlinger i en anden sammenhæng kaldes læringsmæssig transfer. Der er tre faktorer der har betydning for transfer. Undervisningen på diplom, underviserens motivation for at anvende det han/hun lærer og ikke mindst transferklimaet. Transferklimaet afhænger af skolens, lederens og kollegers tilgang til og understøttelse af uddannelsesforløbet. Alle undervisere på diplomuddannelse tilbydes derfor følgende transferstøttende aktiviteter: Motivationsdialog: Dialog mellem undervisere i makkerpar, den pædagogiske (it)supporter omkring motivation for læring og transfer i forbindelse med diplomuddannelsen. 44

46 Refleksion teori-praksis: Møde mellem makkerpar fra diplomuddannelsen og den pædagogiske (it)supporter med henblik på at skabe sammenhæng mellem hverdagens erfaringer og den teoretiske viden. Planlægning af undervisningseksperiment. Med afsæt i teorien fra diplom uddannelsen tilrettelægges en undervisnings- læringssituation. Undervisningseksperiment-observation- feedback: Makkeren eller den pædagogiske supporter observerer den planlagte situation og giver feedback på udvalgte observationspunkter. Projekter en vej til kompetenceudvikling Undervisernes kompetenceudvikling foregår ikke kun via efteruddannelse på skolebænken, men i høj grad også ved at arbejde med projekter på skolen. I 2014 har skolens undervisere brugt mere end timer på projektarbejde. Projekt: Nye kompetencer og nye veje til læring Antal medarbejdere 2013 (nov-dec) Timeforbrug 13 Aktiviteter med ekstern konsulent timer Internt udviklingsarbejde 514 timer 85 Pædagogisk dag for alle undervisere 497 timer Timer i alt timer Projekt: Modelskolesamarbejdet Aktivitet Antal undervisere Antal Timer i alt timer/deltager Seminarer og modelskolemøder Specialistintro/træning af praksis Observation af undervisning Timer i alt